Trafikudvalget 2009-10
TRU Alm.del Bilag 191
Offentligt
790400_0001.png
790400_0002.png
790400_0003.png
790400_0004.png
790400_0005.png
790400_0006.png
790400_0007.png
790400_0008.png
790400_0009.png
790400_0010.png
790400_0011.png
790400_0012.png
790400_0013.png
790400_0014.png
790400_0015.png
790400_0016.png
1
TransportministerietUdkast26. januar 2010
Forslagtil
Lov om anlæg af motortrafikvej mellem Sdr. Borup og Assentoft(sydlig omfartsvej ved Randers)§ 1.Transportministeren bemyndiges til1) at anlægge en hovedlandevej som motortrafikvej mellem hovedlandevej 70, Nordjyske Mo-torvej (E45), ved Sdr. Borup syd for Randers og omfartsvejen syd om Assentoft og2) at nedklassificere den nuværende hovedlandevej 459 og 415 mellem E45 og Kronjydevej tilkommunevej.Stk. 2.Strækninger, der skal anlægges henholdsvis nedklassificeres, fremgår af bilag 1.
§ 2.Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
2
Linjeføring for motortrafikvej mellem Sdr. Borup og Assentoft
Bilag 1
3
Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Lovforslagets baggrund og hovedindhold1.1 Hovedindhold1.2 Baggrund2. VVM-undersøgelse og konsolidering3. Lovforslagets indhold4. Beskrivelse af vejanlægget4.1 Funktion og kvalitet4.2 Tværprofil4.3 Linjeføring4.4 Tilslutninger4.5 Sideanlæg4.6 Lokalvejnet og stier4.7 Faunapassager og hegning4.8 Erstatningsnatur4.9 Støjafskærmning4.10 Vejudstyr og beplantning4.11 Vejafvanding4.12 Naboarealer5. Trafikale konsekvenser6. Trafiksikkerhed7. Plan- og beskyttelsesforhold8. Miljømæssige konsekvenser8.1 Arealindgreb og barrierevirkning8.2 Støj, luft og klima8.3 Natur, landskab og fortidsminder8.4 Friluftsliv8.5 Overfladevand og grundvand8.6 Ressourceforbrug8.7 Forurenet jord9. Andre løsningsforslag10. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige10.1 Anlægs- og samfundsøkonomi10.2 Konsekvenser for Vejdirektoratet11. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet12. Administrative konsekvenser for borgerne13. Forholdet til EU-retten14. Høring over lovforslaget15. Sammenfattende skema
4
1. Lovforslagets baggrund og hovedindhold
1.1 HovedindholdLovforslaget indeholder en bemyndigelse til transportministeren til at anlægge en 5,2 km langmotortrafikvej mellem Nordjyske Motorvej (E45) ved Sdr. Borup og Assentoft. Lovforslagetindeholder endvidere en bemyndigelse til at nedklassificere den nuværende hovedlandevej 459og 415 til kommunevej mellem E45 og Kronjydevej.Forslaget er et led i udmøntning af aftalen af 2. december 2009 mellem regeringen (Venstre ogDe Konservative), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Liberal Al-liance om ”Bedre veje mv.”Vejforbindelsen indgår i ”det nordlige hængsel” til Djursland mellem motorvej E45 og rute 16til Grenå. Motortrafikvejen vil aflaste den nuværende hovedlandevejsstrækning igennem densydlige del af Randers. Desuden vil en gennemførelse af projektet betyde, at det vil blive lettereat komme fra Djursland til motorvejsnettet.
1.2 BaggrundVejdirektoratet undersøgte i 1992 muligheden for at anlægge en ny 2-sporet motortrafikvej mel-lem motorvej E45 ved Sdr. Borup, syd om Assentoft og videre frem til rute 21 og rute 16 vedEbeltoftvej øst for Assentoft. Dette vejprojekt udarbejdede Vejdirektoratet VVM-redegørelsefor i 1994.Vejprojektet kombinerede tidligere vejplaner for en lokal omfartsvej syd om Assentoft med enny direkte motortrafikvejsforbindelse fra motorvej E45 ved Sdr. Borup til Assentoft omfartsvej.Formålet var bl.a. at sikre forskellige muligheder for gode forbindelser fra Djursland til Nordjy-ske Motorvej.Folketinget vedtog i 1994 anlægslov for en omfartsvej syd om Assentoft. Omfartsvejen blevindviet i 1996 og er anlagt som en 1. etape af en ny motortrafikvejsforbindelse. Der blev samti-digt vedtaget en projekteringslov for 2. etape fra motorvej E45 ved Sdr. Borup til Assentoft.Projekteringsloven blev i 1998 ophævet som konsekvens af vejlovsændringen i 1998, idet pla-nerne om anlæg af 2. etape overgik til Århus Amt sammen med de overordnede vejforbindelserpå Djursland.Århus Amt udarbejdede i 2001 VVM-redegørelse og tillæg til regionplan for anlæg af motortra-fikvejsforbindelsen Sdr. Borup - Assentoft (2. etape). Med kommunalreformen i 2007 overtogVejdirektoratet igen de overordnede veje på Djursland, herunder Århus Amts planer for motor-trafikvejsforbindelsen Sdr. Borup - Assentoft (2. etape).
2. VVM-undersøgelse og konsolideringVVM-redegørelsen og skitseprojektering for motortrafikvej mellem Sdr. Borup og Assentoftudarbejdet af det tidligere Århus Amt i 2001 omfatter en 5,2 km lang 2-sporet motortrafikvejmed nødspor på dele af strækningen. Det daværende amt undersøgte henholdsvis en nordlig ogsydlig linjeføring samt alternativer. Undersøgelsen resulterede i forslag til to linjeføringer, sombegge blev fremlagt som alternativer i offentlighedsfasen i foråret 2001. Amtsrådet vedtog efter-følgende den 25. oktober 2001 den nordlige linjeføring. Ved valget af linjeføring blev der lagtvægt på, at den nordlige linjeføring giver bedre muligheder for landskabelig tilpasning, og at derligger færre boliger langs vejen.
5
Amtets projekt, der bestod af en 2-sporet motortrafikvej med nødspor, var udgangspunkt for denkonsolidering, Vejdirektoratet har gennemført som led i udmøntningen af den politiske aftale af29. januar 2009 om ”En grøn transportpolitik”. Ved konsolideringen er der undersøgt et alterna-tivt forslag om at etablere vejen som en 2+1-løsning uden nødspor. Endvidere er set på nødven-digheden af at etablere rampeanlæg ved Virkevangen.På baggrund af konsolideringen har Vejdirektoratet peget på 2+1-løsningen uden nødspor, og atder etableres et rampeanlæg med vestvendte ramper ved Virkevangen.Som led i konsolideringen af miljøvurderingen blev der i sommeren 2009 gennemført flager-musundersøgelser. Det har resulteret i, at de afværgeforanstaltninger, der var foreslået i detamtslige projekt, er blevet suppleret med en række tiltag for at sikre, at den økologiske funktio-nalitet for flagermus opretholdes.
3. Lovforslagets indholdPå baggrund af den gennemførte konsolidering og den politiske aftale af 2. december 2009 om”Bedre veje mv.” foreslås, at transportministeren bemyndiges til at anlægge en ca. 5,2 km langmotortrafikvej mellem Sdr. Borup og Assentoft. Strækningen fremgår af bilag 1. Motortrafikve-jen anlægges svarende til forslaget i Vejdirektoratets konsolidering af den tidligere VVM-undersøgelse af anlæg af motortrafikvejen, dog med den justering at vejen anlægges som en2+1-motortrafikvej uden nødspor. Vejen forventes færdig i 2014.Endvidere foreslås en bemyndigelse til transportministeren til at nedklassificere den nuværendehovedlandevej 459 og 415 frem til Kronjydevej til kommunevej på den strækning, som afløsesaf den nye motortrafikvej.Med anlæg af motortrafikvejen afsluttes 2. etape af etableringen af et ”nordligt hængsel” vedRanders mellem Nordjyske motorvej ved Sdr. Borup syd for Randers og omfartsvejen syd forAssentoft.
4. Beskrivelse af vejanlægget
4.1 Funktion og kvalitetMotortrafikvej Sdr. Borup-Assentoft anlægges som en 2+1-sporet motortrafikvej uden nødspor.Motortrafikvejen forventes at få en tilladt hastighed på 90 km/t.Vejen indpasses i det omgivende miljø og landskab på en æstetisk og miljømæssigt afbalanceretmåde og med høj trafiksikkerhedsmæssig standard.Processen, der løber fra projekteringen og arealerhvervelsen via udbud i licitation til det egentli-ge anlægsarbejde, gennemføres på en måde, der er veltilrettelagt, og hvor projektets forløb erstyret, dokumenteret og efterfølgende evalueret.Under og efter anlægsperioden evalueres anlæggets effekt på trafikafvikling, trafiksikkerhed ogmiljø.
6
4.2 TværprofilMotortrafikvejen anlægges som en såkaldt 2+1-vej med et tværprofil, der er udformet med 2+1kørespor a 3,5 m, en midteradskillelse på 1 m, to kantbaner a 0,5 m samt to yderrabatter hver a 2m. Motortrafikvejens tværprofil udgør i alt 16,5 m.
4.3 LinjeføringDen overordnede linjeføring fremgår af bilag 1.Motortrafikvejen begynder i vest ved en fordelerring ved Nordjyske Motorvej ved tilslutnings-anlægget ved Sdr. Borup og forløber nordøst over den smalle dal ved Brusgård Møllebæk på enca. 12 m høj og ca. 150 m lang landskabsbro. På strækningen mellem dalen og Kirkevadbrovejligger vejen lavere end terrænet for at reducere de støjmæssige gener for landsbyen Stånum. FraKirkevadbrovej fortsætter vejen mod nordøst hen over Clausholmvej, som tilsluttes motortra-fikvejen med et hankeanlæg. Herefter krydser motortrafikvejen vandløbet Hovbækken nord formoseområdet i Nørre Å. Længere mod øst krydser motortrafikvejen Gunnerupmosevej, som fø-res under vejen i en tunnel. Herfra passeres et mindre skovområde, og der etableres en fauna-passage for at give dyrelivet mulighed for at komme på tværs af den nye vej. Lidt længere modnordøst etableres en stitunnel, hvor motortrafikvejen krydser Gunnerupvej, idet dette er en cy-kelrute, hvor der er etableret stiforbindelse under den nuværende omfartsvej. Motortrafikvejenforbindes med omfartsvejen syd om Assentoft i et vestvendt trompetanlæg. Endelig etableresder vestvendte ramper ved Virkevangen på den eksisterende strækning af omfartsvejen øst formotortrafikvejen.
4.4 TilslutningerVejen tilsluttes en ny 6-benet fordelerring ved E45 og Sdr. Borup og afsluttes i et vestvendttrompetanlæg, der forbinder motortrafikvejen med den eksisterende omfartsvej ved Assentoft.På strækningen etableres tilslutning til Clausholmvej. Denne tilslutning udformes som et dob-belt hankeanlæg.Som en del af projektet etableres vestvendte ramper til vejen Virkevang i den østlige ende afAssentoft.
4.5 SideanlægDer etableres ingen sideanlæg (rastepladser) på strækningen.
4.6 Lokalvejnet og stierVed anlæg af motortrafikvejen vil der ske mindre ændringer af det lokale vej- og stinet. Der an-lægges en cykelsti fra Munkdrupvej til Stånumvej under den nye dalbro over Brusgård Mølle-bæk. En mindre strækning af Stånumvej omlægges. Kirkevadbrovej afbrydes af den nye vej,men videreføres som en stibro for cyklister over motortrafikvejen. Clausholmvej og Gunderup-mosevej sænkes og føres under motortrafikvejen. Den kommunale Klosterhøjvej afbrydes vedmotortrafikvejen. Cykelsti forbindelsen ad Gunnerupvej til Assentoft opretholdes via en cykel-stitunnel under den nye motortrafikvej.Endelig fastlæggelse af ændringer i det lokale vejnet vil ske i detailprojekteringsfasen og vedekspropriationskommissionens behandling.
7
4.7 Faunapassager og hegningFor at begrænse vejanlæggets barrierevirkning etableres en dalbro og tre faunapassager påstrækningen.Motortrafikvejen føres over Brusgård Møllebæk ådal på en 12 m høj og 150 m langlandskabsbro. Herved sikres passage for råvildt og andre pattedyr, herunder flagermus.Der etableres en faunapassage i form af en rørunderføring, hvor vejen skal passere Hovbækkennord for moseområdet ved Nørre Å. Passagen udføres med en frihøjde på ca. 2 m og med ca. 2m brede banketter i begge sider som faunapassage for dyr op til grævlingestørrelse.Den eksisterende rørpassage af Hovbækken under Clausholmvej udskiftes som følge af regule-ringen af Clausholmvej. Rørunderføringen udskiftes med et større rør. Rørpassagen udføres meden frihøjde på ca. 2 m og udføres med ca. 2 m brede banketter i hver side.Endelig etableres en tør faunapassage i skovområdet øst for Gunnerupmosevej. Faunapassagenetableres med dimensioner, så den kan anvendes af dyr op til rådyrstørrelse.Udover de ovennævnte faunapassager er det nødvendigt at skabe yderligere to passagemulighe-der for at opretholde områdets sammenhængende økologiske funktionalitet for flagermusearterpå habitatdirektivets bilag IV. Ved underføringen af motortrafikvejen i skoven mellem Stånumog Stånumgård etableres beplantningsbælter langs med underføringen som ledelinje for flager-mus. Udfor det levende hegn ved Ladegårdslund vest for krydset ved Gunnerupmosevej etable-res flankerende løvtræsbevoksning (hop-over) langs med vejstrækningen.Der opsættes vildthegn langs vejen i de områder, hvor der er stor færdsel af vildt og i øvrigt,hvor der kan være en trafiksikkerhedsmæssig risiko ved påkørsel af dyr.
4.8 ErstatningsnaturDe fredskovområder, der bliver inddraget ved anlæg af vejen, bliver erstattet andetsteds efternærmere aftale med Skov- og Naturstyrelsen. I henhold til skovloven skal der etableres erstat-ningsskov svarende til op til det dobbelte af det fredskovsareal, der ryddes.
4.9 StøjafskærmningI forbindelse med detailprojekteringen vil støjforholdene blive nærmere undersøgt, ogVejdirektoratet vil forsøge at minimere støjgenerne ved at yde tilskud til facadeisolering til isærenkeltliggende ejendomme. Tilskuddets størrelse afhænger af støjbelastningen. Ved boliger meden støjbelastning på mere end 73 dB ydes tilskud på 90 % af omkostningen til facadeisolering,ved et støjniveau i størrelsesordnen 68-73 dB ydes tilskud på 75 %, og ved et støjniveau i stør-relsesordnen 63-68 dB ydes tilskud på 50 %. Det maksimale beløb er pr. 1. januar 2009 dogfastsat til 115.300 kr. inkl. moms (byggereguleringsindeks 121,2).
4.10 Vejudstyr og beplantningMotortrafikvejen udstyres med vejtavler, autoværn, kantpæle, trafikregistrerings- og vintervars-lingsudstyr. Afmærkning på kørebanen vil blive udført med reflekterende afmærkning.Der etableres ikke vejbelysning langs vejen, da strækningen er beliggende i åbent land, menrundkørslen, der anlægges ved Sdr. Borup, belyses.
8
Skråninger og øvrige vejarealer beplantes, hvor det findes hensigtsmæssigt i forhold til trafik-sikkerhed, æstetik og naturhensyn.
4.11 VejafvandingDer etableres kantopsamling af vejvand i vejsiderne, og vejvandet ledes i et lukket opsamlings-system til forsinkelsesbassiner. I bassinerne kan urenheder bundfældes, og afstrømningen regu-leres, inden vandet ledes til de nærliggende vandløb. Der etableres afløbsbygværk med olieud-skillerfunktion.Regnvandsbassinerne er desuden med til at sikre vandløb og søer mod forurening i forbindelsemed uheld på motortrafikvejen, idet bassinerne er forsynet med lukkemekanisme.Endelig placering og udformning af bassinerne fastlægges i forbindelse med detailprojekterin-gen.
4.12 NaboarealerMotortrafikvejen forløber i landbrugsland mellem Sdr. Borup og Assentoft uden at berøre byer-ne. Området mellem motortrafikvejen og Clausholmvej er med i kommunens rammer som frem-tidig byvækstområde med blandet bolig og erhverv. Ved Assentoft er der udlagt områder til rå-stofindvinding. Grænsen for råstofområdet støder op til den planlagte linje for motortrafikvejen.For at gennemføre anlægsarbejderne er det nødvendigt at disponere over arbejdsarealer. Disseafleveres efter endt brug til ejerne. Behovet for arbejdsarealer vil blive fastlagt i forbindelse meddetailprojekteringen.
5. Trafikale konsekvenserAnlæg af motortrafikvej mellem Sdr. Borup og Assentoft vil forbedre fremkommeligheden fortrafik mellem Djursland og Nordjyske Motorvej og reducere trafikken på mere bynære veje i ogomkring Randers.De trafikale konsekvenser ved anlæg af motortrafikvejen er vurderet ved anvendelse af en tra-fikmodel. Motortrafikvejen forventes at få en årsdøgntrafik på ca. 6.700 biler pr. årsdøgn og vilreducere den nuværende trafik på den eksisterende forbindelse via Grenåvej og Hammelvej med2.700-5.600 biler pr. årsdøgn.Anlæg af motortrafikvejen vil medføre tidsbesparelser både for de trafikanter, der vil bruge dennye hurtigere vej, og for de øvrige trafikanter i Randersområdet som følge af aflastning af vejemed trængselsproblemer. Anlæg af motortrafikvejen vil samlet medføre en forøgelse af trafikar-bejdet. Ruten ad den nye vej vil for trafikanter til og fra området syd for Randers være kortereend den eksisterende rute mellem Assentoft og Den Jyske Motorvej, mens den for trafikanter tilog fra området nord for Randers vil være længere.
6. TrafiksikkerhedAnlæg af motortrafikvejen mellem Sdr. Borup og Assentoft vil samlet set forbedre trafiksikker-heden, fordi den nye motortrafikvej er sikrere end de eksisterende veje, som aflastes.
9
7. Plan- og beskyttelsesforholdMotortrafikvejen krydser spredningskorridoren langs med Brusgård Møllebæk og Hovbækkenog berører fredskovsarealer ved Stånum og Gunneruplund. Der berøres ingen beskyttede natur-typer.Nærmeste Natura 2000-områder er habitatområde nr. 229, Bjerre skov og Haslev Skov, der lig-ger ca. 3,5 km vest for anlægget, og habitatområde nr. 122 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Ma-riager Fjord, der ligger ca. 7 km nordøst for anlægget. Anlægget af motortrafikvejen vurdereshverken direkte eller indirekte at ville medføre forringelser for de arter og naturtyper, som om-råderne er udpeget til at beskytte.EU-habitatdirektivet forpligter Danmark til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at indfø-re en streng beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de arter, der er listet pådirektivets bilag IV, også uden for de egentlige habitatområder. Beskyttelsen betyder bl.a. for-bud mod beskadigelse eller ødelæggelse af arternes udbredelsesområder.De bilag IV-arter, der kan blive påvirket af anlæg af motortrafikvejen mellem Sdr. Borup ogAssentoft, er brunflagermus, dværgflagermus, pipistrelflagermus, sydflagermus, troldflagermusog vandflagermus. Endvidere er der mulighed for forekomst af odder. Der indgår en række af-værgeforanstaltninger i projektet, som vil sikre, at den økologiske funktionalitet af yngle- og ra-stepladser bliver opretholdt for de nævnte arter.[By- og Landskabsstyrelsen har meddelt sin principgodkendelse af projektet i henhold til §20 iNaturbeskyttelsesloven.]De konkrete tilladelser og dispensationer, der er nødvendige for anlæggets gennemførelse, vilblive søgt løbende i forbindelse med projekteringen af anlægget.[Randers Kommune har meddelt, at kommunen er indstillet på at give de nødvendige tilladelseri medfør af planloven, naturbeskyttelsesloven, miljøbeskyttelsesloven, vandløbsloven og muse-umsloven til at gennemføre projektet.]
8. Miljømæssige konsekvenserI VVM-redegørelsen og konsolideringen af projektet er der redegjort for de forventede miljø-mæssige konsekvenser af vejanlægget. Konsekvenserne er resumeret nedenfor.
8.1 Arealindgreb og barrierevirkningAnlæg af motortrafikvejen skønnes at medføre permanent arealerhvervelse på ca. 20 ha til vej-anlægget, herunder ca. 1,3 ha skov. Der forventes ikke totaleksproprieret nogen ejendomme tilvejanlægget. Af hensyn til gennemførelse af anlægsarbejderne skal der ske en midlertidig eks-propriering til arbejdsarealer.Omfanget af ekspropriationer vil blive fastlagt endeligt af ekspropriationskommissionen, derskal godkende projektet ved en besigtigelsesforretning. Alle ekspropriationer gennemføres efterreglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, jf. lovbekendt-gørelse nr. 1161 af 20. november 2008.
10
8.2 Støj, luft og klimaDe støjmæssige effekter af vejanlægget er dels støj fra trafikken på selve motortrafikvejen, delsreduceret støj på det øvrige vejnet, hvor trafikken bliver reduceret som følge af motortrafikve-jen.Det fremgår af beregninger af vejnettet, at anlæg af motortrafikvejen vil reducere det samledeantal boliger belastet med støj over 58 dB (Lden) i forhold til den nuværende situation. Der er in-gen sammenhængende boligområder, der belastes med støj over 58 dB (Lden). Der er dog en en-keltliggende bolig langs med motortrafikvejen, der vil blive belastet med støj over 58 dB (Lden).Der etableres derfor ingen støjafskærmning, men ejendommen vil blive tilbudt tilskud til faca-deisolering, som kan forbedre det indendørs støjniveau.Etablering af en motortrafikvej mellem Sdr. Borup og Assentoft vil indebære en forøgelse aftrafikarbejdet og dermed energiforbrug og emissioner. Samtidigt stiger kørehastigheden vedgennemførelsen af vejprojektet, og højere hastigheder medfører oftest højere energiforbrug ogemission af luftforurenende stoffer fra køretøjer. For CO og NOxer stigningen i de samledeemissioner mindre end 1 %, og der er ingen ændring i forhold til udledning af partikler.Der vil ske en mindre forøgelse i CO2-udledningen på 1.232 tons pr. år, hvilket svarer til 0,7 % iforhold til et scenarie, hvor motortrafikvejen ikke etableres.Beregningerne er foretaget med emissionsfaktorer svarende til de beregnede gennemsnitshastig-heder. Der er således ikke taget højde for de positive CO2-effekter, som følge af, at kødannelsermed ”stop and go” i myldretiderne reduceres ved anlæg af motortrafikvejen.
8.3 Natur, landskab og fortidsminderDer ligger ingen internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000-områder) i selve under-søgelsesområdet for motortrafikvejen. Habitatområde nr. 122 (Ålborg Bugt, Randers Fjord ogMariager Fjord) ligger ca. 7 km nedstrøms Brusgård Møllebæk, som vil modtage vejvand efterophold i regnvandsbassiner. Det er vurderet, at vejvandet fra motorvejen vil blive renset og for-tyndet på en sådan måde, at der ikke vil kunne ske skade af habitatområdet.På den vestlige del af vejstrækningen forløber motortrafikvejen gennem Brusgårddalen ved Stå-num. Brusgårddalens skrænter er sammen med vandløbet i dalens bund et vigtigt økologisk ker-neområde. Motortrafikvejen føres igennem området på en større dalbro, der indpasses landska-bet og tillader fri passage for dyrelivet for at reducere barriereeffekt af vejanlægget. En smalskræntskov af bøgetræer på dalens vestlige side bliver berørt af anlægget, og et lille skovstykkesyd for Stånumgård og nord for Stånum bliver delt over. Motortrafikvejen vil inddrage en be-grænset del af skovenes areal.Motortrafikvejen føres på dæmning over Hovbækken nordvest for moseområdet Nørre Å. Hov-bækken føres under vejen i sit naturlige trace med banketter i begge sider. Som beskrevet ipunkt 4.7 etableres en faunapassage for at reducere en eventuel barrierevirkning mellem vådom-råderne langs Hovbækken herunder Paderup Mose, Nørre Å og Gunnerup Mose. Motortrafikve-jen berører ikke naturområderne. Vest for området krydser Hovbækken Clausholmvej. For atkompensere for motortrafikvejens barrierevirkning generelt i ådalen ved Hovbækken, skabesder bedre passagemulighed under Clausholmvej ved at udskifte den eksisterende rørunderføringaf Hovbækken.Motortrafikvejen passerer skovområdet Gunneruplund på en ca. 200 m lang strækning. I områ-det forekommer råvildt. For at sikre vildtets mulighed for at krydse vejanlægget etableres en tørpassage under motortrafikvejen.
11
Udover de nævnte faunapassager indgår en række afværgeforanstaltninger for flagermus, somvil sikre at den økologiske funktionalitet af yngle- og rastepladser bliver opretholdt for de nævn-te arter.Samlet set vil etablering af motortrafikvejen med de planlagte afværgeforanstaltninger ikke truebestande af særlige arter, herunder arterne på EU’s habitatdirektiv, bilag IV.Etablering af motortrafikvejen vil ikke berøre gravhøje, sten- og jorddiger eller kulturmiljøer.Kulturhistorisk Museum i Randers har oplyst, at der findes kendte fortidsminer i området. Indenanlægsarbejderne går i gang, vil museet foretage en arkæologisk forundersøgelse i vejtraceet.
8.4 FriluftslivDer er ikke væsentlige rekreative interesser i området, og der er ikke udlagt et sammenhængen-de rekreativt stinet. Ved etablering af motortrafikvejen etableres stibro ved Kirkevadsbro og sti-tunnel ved Gunnerupvej. Der vurderes ikke at være væsentlige påvirkninger af friluftslivet.
8.5 Overfladevand og grundvandVejvandet opsamles og føres via lukkede ledninger og grøfter til regnvandsbassiner hvor uren-heder bundfældes, og afstrømningen reguleres, inden vandet føres videre til det nærmeste vand-løb.Følgende vandløb vil skulle modtage vejvand: Brusgård Møllebæk og Hovbækken. Vejvandetvil pga. etablering af regnvandsbassiner ikke medføre væsentlige skader i vandløbene, hverken iform af erosion eller forurening. Skulle der ske et uheld på vejen, hvor f.eks. en tankbil vælter,vil olien kunne opsamles fra regnvandsbassinet, inden den løber ud i vandløbet.Der er udpeget et område med særlige drikkevandsinteresser i området øst for Brusgård Mølle-bæk frem til Paderup Mose. Vest for ådalen er området udpeget med drikkevandsinteresser.Med de ovennævnte afværgeforanstaltninger forventes der ikke påvirkninger af grundvandet.
8.6 RessourceforbrugForbrug af råstoffer er opgjort på baggrund af et skitseprojekt for vej, bro og afvanding. Forbru-get omfatter 50.000 t ny asfalt og 110.000 m3stabilgrus og bundsikring.Forbruget vurderes ikke at være problematisk i forhold til de nationale ressourcer. Op-brudt/spildt asfalt og grus fra opbrydning af de eksisterende veje genbruges i videst mulige ud-strækning.
8.7 Forurenet jordMotortrafikvejen vil ikke berøre registrerede forurenede eller potentielt forurenede grunde. Derer kendskab til en lokalitet, hvor der er foregået forurenende aktiviteter ca. 100 m fra vejtraceetved Gunnerup, men området er ikke undersøgt.Håndtering af jord vil ske på en måde, så eventuelle konflikter i anlægs- og driftsfasen minime-res. Håndtering af forurenet jord og gennemførelse af afværgeforanstaltninger vil ske efter gæl-dende regler.
12
9. Andre løsningsforslagAmtets projekt, der omfattede en 2-sporet motortrafikvej med nødspor, var udgangspunkt forden konsolidering, Vejdirektoratet har gennemført som led i udmøntningen af aftalen af 29. ja-nuar 2009 om ”en grøn transportpolitik”. Ved konsolideringen er der undersøgt et alternativtforslag om at etablere vejen som en 2+1-motortrafikvej uden nødspor. Endvidere er set på nød-vendigheden af at etablere rampeanlæg ved Virkevangen. På baggrund af konsolideringen erpeget på, at motortrafikvejen bør anlægges som en 2+1-motortrafikvej uden nødspor, og at deretableres et rampeanlæg med vestvendte ramper ved Virkevangen.
10. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
10.1 Anlægs- og samfundsøkonomiAnlægsoverslaget for anlæg af motortrafikvej mellem Sdr. Borup og Assentoft er udarbejdet ef-ter Transportministeriets retningslinjer for ny budgettering af anlægsprojekter på vej- og bane-området.Anlægsoverslaget er opgjort på fire niveauer: Fysikoverslag, basisoverslag, ankerbudget (pro-jektbevilling) og samlet anlægsbudget.Fysikoverslaget er udarbejdet ved hjælp af Vejdirektoratets overslagssystem. Det vil sige, at deter baseret på teoretiske mængder fra det foreliggende skitseprojekt og enhedspriser og erfaringerfra de seneste, sammenlignelige anlægsarbejder.Fysikoverslaget er behæftet med usikkerhed, da udgifter til bl.a. ekspropriationer, jordarbejderog asfaltarbejder ikke kan beregnes præcist på forhånd. Projektets detaljerede udformning,mængder m.v. kendes først på et senere tidspunkt, ligesom udviklingen i priserne på ejendoms-markedet og konjunktur- og konkurrencesituationen på licitationstidspunktet er af væsentlig be-tydning for anlægsudgifternes endelige størrelse.I henhold til principperne for ny anlægsbudgettering har det eksterne rådgivningsfirma Capacentfor Transportministeriet gennemført en ekstern kvalitetssikring, som har omfattet en vurderingaf Vejdirektoratets økonomiske overslag, risikostyring, samfundsøkonomiske analyse samt pro-jektorganisering og udbudsstrategi.Den eksterne kvalitetssikring har ikke afdækket væsentlige fejl eller mangler i Vejdirektoratetsberegninger og metode for opgørelse af anlægsoverslag m.m., men har givet anledning til, at an-lægsoverslaget vedrørende dalbroen over Brusgård Møllebæk er revurderet.Der er på den baggrund beregnet et basisoverslag for motortrafikvejen på 276,9 mio. kr. i 2010-priser (vejindeks 180,8). I overslaget indgår udgifter til etablering af anlægget, arealerhvervelse,projektering, tilsyn og administration, men ikke moms.I henhold til retningslinjerne for ny anlægsbudgettering vil projektbevillingen på finansloven(ankerbudgettet) være basisoverslaget tillagt 10 %, dvs. 304,6 mio. kr. Ved indbudgettering påfinansloven afsættes yderligere en central reserve på 20 % i Transportministeriet. Det samledeanlægsbudget vil således være 360,0 mio. kr. jf. tabel 1.Tabel 1: Anlægsoverslag, ankerbudget og samlet anlægsbudget. Prisniveau 2010 og vejindeks180,8.BasisoverslagAnkerbudget(basisoverslag + 10 pct.)Samlet anlægsbudget(basisoverslag + 30 pct.)
13
276,9 mio. kr.
304,6 mio. kr.
360,0 mio. kr.
Projektets omkostninger og fordele for samfundet er opgjort i henhold til Transportministerietsmanual for samfundsøkonomisk analyse. På baggrund af disse opgørelser er beregnet en internrente for projektet.Den interne rente er den rente, som opnås med den investerede kapital, når alle fordele og om-kostninger opgøres over den samlede projektperiode. Den interne rente skal mindst svare til densamfundsøkonomiske kalkulationsrente på 5 %, for at projektet har et positivt samfundsøkono-misk afkast. Det bemærkes, at en række miljøeffekter, herunder barrierevirkning, tab af natur-værdier og støj i naturområder samt arealindgreb ved anlægsprojekter, ikke værdisættes i densamfundsøkonomiske analyse.Den interne rente for projektet er beregnet til 12,4 %.Anlæg af motortrafikvej mellem Sdr. Borup og Assentoft vil kunne gennemføres efter følgendetidsplan:- Detailprojektering og udbud: 2010-2011- Besigtigelse og ekspropriation: 2010-2012- Anlæg: 2011-2014- Motortrafikvej færdig: 2014Bevillingerne i 2010-priser forventes at fordele sig som følger:Tabel 2: Årsfordelt anlægsbudgetAnkerbudget (projektbevilling)År(mio. kr., 2010-priser)2010:2011:2012:2013:2014:2015:2016:I alt:9,130,582,3100,573,06,13,0304,6Samlet anlægsbudget(mio. kr., 2010-priser)10,836,097,2118,886,37,23,6360,0
10.2 Konsekvenser for VejdirektoratetArbejdet forestås af Vejdirektoratet og har således primært økonomiske og administrative kon-sekvenser for Vejdirektoratet i forbindelse med anlæg og drift.Arbejdet med at beskrive anlægget i et detailprojekt, som kan danne baggrund for udbud, udfø-res af Vejdirektoratet i samarbejde med eksterne rådgivningsfirmaer. Rådgivningsopgaver oganlægsarbejder udbydes efter gældende regler herfor.Vejdirektoratet og dets bygherrerådgivere fører tilsyn med entreprenørernes arbejde for at sikre,at arbejdet leveres i overensstemmelse med den aftalte kvalitet, tidsplan og pris. Herudover skalprojektforløbet styres, kontrolleres, dokumenteres og evalueres, og den nødvendige informationformidles til trafikanter og naboer. Trafikafviklingen skal overvåges, og trafiksikkerhedsmæssi-ge indsatser skal gennemføres. Vejdirektoratet vil løbende undersøge og afprøve mulighederne
14
for anvendelse af nye metoder og ny teknologi med henblik på at optimere projektet trafiksik-kerhedsmæssigt, miljømæssigt og økonomisk.Af den samlede udgift er der til projektering, tilsyn og administration budgetteret med 17 % foranlæg af motortrafikvejen. De 17 % er forudsat fordelt med 4,6 % til lønninger til Vejdirektora-tets eget personale, ca. 7,4 % til eksterne rådgivere og ca. 5,0 % til øvrige driftsudgifter.Vejdirektoratets projektbevilling til anlæg af motortrafikvej mellem Sdr. Borup og Assentoft på304,6 mio. kr. optages på finanslovens § 28.21.20 Anlæg af hovedlandeveje mv. (Anlægsbev.),Den centrale reserve på 55,4 mio. kr., svarende til 20 % af basisoverslaget, optages på finanslo-vens § 28.11.13 Anlægsreserve (Anlægsbev.).
11. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetAnlæg af motortrafikvejen vil forbedre trafikforholdene og derved reducere transportudgifternefor erhvervslivet.I anlægsfasen skønnes der at være en direkte og indirekte beskæftigelse på ca. 500 mandår.De afledte økonomiske konsekvenser vil i øvrigt primært være sparet tid og sparede kørselsom-kostninger. Den sparede tid har en værdi i størrelsesordenen 65 mio. kr. (prisniveau 2010) i2014 og herefter stigende i takt med væksten i trafikken. En del af tidsbesparelsen tilfalder er-hvervslivet i form af reducerede transportomkostninger. De øgede kørselsomkostninger somfølge af trafikanternes ændrede rutevalg efter anlæg af motortrafikvejen vurderes at blive ca. 5mio. kr. (prisniveau 2010) i 2014.For så vidt angår de strukturelle økonomiske virkninger for erhvervslivet kan nævnes, at en for-bedret fremkommelighed normalt forventes at give positive effekter for erhvervslivet. I den for-bindelse er det af væsentlig betydning, at den del af tidsbesparelserne, der ikke direkte kan hen-føres til erhvervstrafik og dermed som afledt økonomisk effekt, primært kan henføres til trafikmellem bolig og arbejdssted, som giver erhvervslivet en positiv effekt i form af fordele for deansatte.
12. Administrative konsekvenser for borgerneDet færdige anlæg vil samlet set forbedre trafik- og miljøforholdene for borgerne i området. An-lægget berører direkte og indirekte en del mennesker bl.a. i form af ekspropriationer og generunder anlægsarbejdets udførelse.I det videre forløb i anlægsprocessen vil ejere og brugere af de berørte ejendomme blive oriente-ret direkte dels ved breve fra Vejdirektoratet og ekspropriationsmyndighederne om anlægsar-bejdernes tidsplan og fremdrift, dels ved personlig kontakt til ejere og brugere og ved afholdelseaf møder med grundejerforeninger m.v. Borgerne har endvidere mulighed for at holde sig lø-bende orienteret om anlægsarbejdet på www.vejdirektoratet.dk.
13. Forholdet til EU-rettenDe gennemførte miljøundersøgelser og høringer opfylder kravene i Rådets direktiv 85/337/EØFaf 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøetmed senere ændringer (VVM-direktivet) (EF-Tidende 1985 nr. L 175, side 40) samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003 om mulighed for deltagelse i for-bindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet og om ændring af
15
Rådets direktiv 85/337/EØF og 96/61/EF for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang tilklage og domstolsprøvelse (EF-Tidende 2003 nr. L 156, side 17).Ingen fuglebeskyttelses- eller habitatområder (Natura 2000-områder) i henhold til Rådets direk-tiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle med senere ændringer (Fuglebe-skyttelsesdirektivet) (EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1) og Rådets direktiv 92/43/EØF af21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter med senere ændringer (Habi-tatdirektivet) (EF-Tidende 1995 nr. L 1, side 135) vil blive direkte eller indirekte berørt af pro-jektet.
14. Høring over lovforslaget[Lovforslaget har været i høring hos Randers Kommune, Region Midtjylland, Danmarks Natur-fredningsforening, Dansk Erhverv, DI Transport, Forenede Danske Motorejere (FDM), Midttra-fik og Kulturhistorisk Museum Randers.]Høringssvarene vil blive fremsendt til Trafikudvalget, ledsaget af de kommentarer, som udtalel-sen måtte give anledning til.
15. Sammenfattende skemaPositive konsekvenser/mindreudgifterMindreudgifter for stat, region ogkommune, som følge af færre tra-fikuheldNegative konsekvenser/merudgifterUdgift for staten på 360,0 mio.kr. (2010-priser inkl. tillæg på30 %). Merudgifter til drift ogvedligeholdelseMeradministration for Vejdi-rektoratet i anlægsfasenIngen
Økonomiske konsekvenser forstat, regioner og kommuner
Administrative konsekvenser for Ingenstat, regioner og kommunerØkonomiske konsekvenser forForbedring af fremkommelighederhvervslivetforventes at medføre reduceredetransportudgifter. Forøgelse afbeskæftigelsen i bygge- og an-lægssektoren i anlægsperiodenAdministrative konsekvenser for IngenerhvervslivetAdministrative konsekvenser for IngenborgerneMiljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Støjgener vil samlet set formind- Begrænsede indgreb i naturom-skes. Emissioner af luftforure-rådernende stoffer formindskesDe gennemførte miljøundersøgelser og høringer opfylder kravene iEU-retten. Ingen fuglebeskyttelses- eller habitatområder (Natura2000-områder) i henhold til Rådets direktiver bliver hverken direk-te eller indirekte berørt af vejanlægget. Det vil gennem afværgefor-anstaltninger og kompenserende tiltag blive sikret, at de arter, derer omfattet af habitatdirektivets bilag IV, ikke påvirkes negativt afvejanlægget
16
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Den foreslåede bestemmelse i nr. 1 indeholder en bemyndigelse til transportministeren til at an-lægge en ca. 5,2 km lang motortrafikvej mellem Sdr. Borup og Assentoft. Endvidere foreslåsdet i nr. 2, at transportministeren bemyndiges til at nedklassificere den nuværende hovedlande-vej 459 og 415 syd for Randers mellem motorvej E45 og Kronjydevej, til kommunevej. Derhenvises til de almindelige bemærkninger og bilag 1.
Til § 2Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, således at trans-portministeren hurtigst muligt kan påbegynde gennemførelsen af projektet.