TRU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 164: Henvendelse af 5/1-10 fra TungVognsSpecialisten vedr. cabotagekørsel og køre- hviletidsreglerne

Gennem den seneste tid har der været sagt og skrevet meget om cabotagekørsel, køre- og hviletid samt straf forovertrædelse af køre- og hviletid. Debatten går meget på, hvor uretfærdigt det hele er, men der har været megetfå forslag om konkrete ændringer.Vores synspunkter er ment som et forslag og et input i debatten og skal derfor ikke betragtes som "de vise sten".Cabotagekørsel:Pr. 14. maj 2010 begrænses udenlandske transportvirksomheders mulighed for at udføre lovlig cabotagekørsel iDanmark til 3 ture inden for 7 dage og i forbindelse med en international transport.Ulovlig cabotagekørsel er i praksis særdeles vanskeligt at afsløre. Det, at en udenlandsk lastbil holder på enrasteplads og afventer en kørselsordre, er i sig selv ikke ulovligt og hvordan kontrollerer politiet at en udenlandskchauffør fx er kommet til Danmark i forbindelse med en almindelig international transport eller hvordankontrollerer politiet, at der kun er udført 3 cabotagekørsler og ikke 4 cabotagekørsler inden for de sidste 7 dage?I praksis er det en næsten umulig opgave. I den forbindelse skal man huske på at retsplejelovens regler som politietskal overholde, når de kontrollerer en dansk transport også gælder, når politiet kontrollerer en udenlandsktransport. Politiet kan ikke bare gøre, hvad de har lyst til for at afsløre ulovlig cabotagekørsel.Et forslag til en bedre kontrol kan fx være, at der i lovgivningen indføres en regel om, at det er den udenlandsketransportør (chauffør), der har forpligtelsen til at kunne dokumentere, at han udfører lovlig cabotagekørsel.Hvordan dokumentationer foreligger, kan være op til den udenlandske transportør, men det kan fx være en kopi attransportdokumenter, kørselsrapporter, fartskriver- eller takografoplysninger, GPS- eller flådestyrings oplysningermv. - altså en dokumentation for, hvad han har foretaget sig siden han kom til Danmark. Dokumentationen skalnaturligvis kun kræves, hvis der rent faktisk udføres cabotagekørsel.Kan chaufføren ikke dokumentere dette, må han ikke udføre cabotagekørsel i Danmark.Ulovlig cabotagekørsel skal også fremover straffes med bøde til både chauffør og vognmand. Det kan i denneforbindelse være fristende at indføre en mulighed for midlertidigt at kunne fratage den udenlandske transportør(vognmand) retten til at udføre godskørsel i Danmark i en periode, men sådant "retsindgreb" mod den udenlandsketransporter vil formentlig ikke kunne gennemføres uden samtidig også at indføre et tilsvarende indgreb moddanske transporter, der overtræder visse regler i godskørselsloven. Der må som bekendt ikke gøres forskel pådanske- og udenlandske transportører.Muligheden for - og konsekvenserne ved at pålægge den udenlandske transportør et sådant midlertidigtkørselsforbud bør undersøges nærmere.Køre- og hviletid:Køre- og hviletidsreglerne er kommet for at blive. Det er vores vurdering, at mange af de danske fortolkninger er

lempeligere for chauffører og transportvirksomheder end de er i mange andre medlemslande. Sanktionerne liggerdog i den helt skrappe ende, men som vi har sagt mange gange før, er det efter vores mening, branchens egenskyld, at de skrappe sanktioner blev indført i 2006. Hvis chaufførerne og transportvirksomhederne havde væretvågne i timen og havde taget sig lidt sammen, så overtrædelsesprocenten fra år 2000 frem mod år 2005 var faldet istedet for at stige, tror vi ikke lovgiverne havde indført et så skrapt sanktionssystem.Det objektive ansvar, som i dag påhviler arbejdsgiveren, blev indført for at sikre, at arbejdsgiveren ikke bevidstløstpresser de ansatte til at begå overtrædelser, men derimod medvirker positivt til at det ikke sker.Når vi taler køre- og hviletid kan det objektive ansvar kun pålægges en arbejdsgiver, hvis en overtrædelse er begåetaf en chauffør ansat hos ham og at kørslen er foretaget i arbejdsgiverens interesse. Vi tror, at det objektive ansvarer en god ide, men at det bør blødes lidt op, således at det kan fraviges i særlige tilfælde, hvor arbejdsgiverne kandokumentere, at han har gjort alt hvad han formår for at undgå overtrædelser fx at det i ansættelseskontraktenklar er anført, at der ikke tolereres overtrædelser og han kan dokumentere, at alle chauffører regelmæssigt harmodtaget den nødvendige instruktion (undervisning), at han kan dokumenterer, at han har ført regelmæssigkontrol med de ansattes overholdelse af reglerne og at han kan dokumentere, at han har planlagt kørslen såledesat køre- og hviletidsreglerne rent faktisk kan overholdes.Virksomhedskontrollen er en bagudvendt administrativ kontrol, hvor der typisk gennemgås diagramark eller datafor ca. 22 arbejdsdage. Kontrollen kan blive en dyr og voldsom affære for både chauffør og transportvirksomhed.Chaufføren risikerer store bøder og frakendelse af kørekortet og dermed fratages han muligheden for at udføre siterhverv og dette oven i købet lang tid efter kørslen er foretaget. Der kan gå op til mellem 1 og 2 år før afgørelsenfalder og på det tidspunkt kører den pågældende chauffør måske for en anden vognmand eller måske er han sletikke chauffør mere - han er måske pedel på skolen. Det kan godt virke noget uretfærdigt at han så lang tid efterforseelsen skal af med kørekortet.Transportvirksomheden risikerer store bøder og frakendelse af vognmandstilladelserne.Vi mener, at man godt kan slække lidt på sanktionsniveauet i.f.m virksomhedskontrollen uden at det samtidigbetyder, at man mister det adfærdsregulerende element.Et forslag til en alternativ sanktionspolitik i virksomhedskontrollen kan fx være, at man bibeholder det nuværendesanktionssystem med den ændring, at en chauffør maksimalt kan få en bøde på en nettomånedsløn pr.virksomhedskontrol og at han højst kan få een betinget frakendelse af kørekortet pr. virksomhedskontrol - medmindre, at der et tale om et "et uautoriseret konstruktivt indgreb" i fartskriver eller takograf. Det bør fortsat give enubetinget frakendelse af kørekortet.Derved får chaufføren trods alt en alvorlig påmindelse om at reglerne skal overholdes samtidig med, at han kanfortsætte i sit job. En bøde på en nettomånedsløn vil gøre tilstrækkeligt ondt på de fleste chauffører.Der bør også lægges loft over bødeniveauet for transportvirksomhederne. Bødeloftet kan fx fastsættes i forhold tilantallet af chauffører, der er ansat i virksomheden. Transportvirksomheder, der har "ramt" bødeloftet (eller 75 % afbødeloftet) bør genindkaldes til kontrol inden for 1-VA år med henblik på at kontrollere om virksomheden harforetaget de nødvendige "tilpasninger".Rammer transportvirksomheden ved denne genindkaldelse atter "bødeloftet" bør næste sanktion - udover bøden -være frakendelse af retten til at udføre godstransport. Frakendelsen af retten til at udføre godstransport bør ogsåramme de transportvirksomheder, der ikke kører på vognmandstilladelser - altså firmabilerne.Vejkontrollen er lidt anderledes, idet det er en her og nu kontrol, hvor chaufføren straffes i umiddelbart forlængelseaf din brøde. Her mener vi dog også, at et tilsvarende loft over bødeniveauet, stadig vil have tilstrækkeligadfærdsregulerende effekt.En alvorlig forseelse konstateret i en vejkontrol kan/vil i fremtiden medføre at hele transportvirksomhedenindkaldes til virksomhedskontrol jf. intentionerne med det risikoklassificerede udvælgelsessystem1.Derved opnås også i vejkontrollen en tilstrækkelig sammenhæng mellem kontrol, sanktion og adfærdsregulering.Udenlandske transportvirksomheder indkaldes som bekendt ikke til kontrol i den danske virksomhedskontrol.Kontrollen af udenlandske chauffører og transportvirksomheder sker som led i vejkontrollen.Principielt bør der være samme kontrol og sanktioner for den udenlandske chauffør som for den danske chauffør.Udenlandske chauffører bør straffes efter samme retningslinjer som danske. En udenlandsk chauffør (ikke nordiske)1

TungVognsSpecidisten - en ny rådgivnings- og undervisningsvirksomhed for vejtransportbranchen.TungVognsSpccialistcn, der også forkortes"TVS",er etableret af 2 tidligere medarbejdere fra RigspolitietsTungvognssektion, Carl Peter Frederiksen og Henrik Brunstedt.Carl Peter Frederiksen har været ansat i Rigspolitiets færdselsafdeling i ca. 23 år, heraf 10 år som leder afTungvognssektionen. Henrik Brunstedt har været ansat i færdselsafdelingen i 15 år, hvor han de seneste 2år var teamleder og kvalitetsansvarlig i Rigspolitiets virksomhedskontrol på køre- og hviletidsområdet.I en tid, hvor mange frygter for sit job eller for sin virksomhed gælder det om at disponere udgifterne rigtigt.Det gælder bl.a. om at undgå de unødvendige og store bøder for fx overtrædelse af køre- oghviletidsbestemmelserne eller for forkert brug af fartskriveren og takografen. Mange bøder og frakendelseraf kørekortet skyldes ofte manglende viden eller manglende overblik hos chauffører og hos vognmænd.Ta' fx en forebyggende "politikontrol", hvor du ikke risikerer at miste kørekortet eller en formue.Tegn fx et abonnement og giv bl.a. din transportvirksomhed et eller to årlige køre- og hviletidscheck. Du fåren analyserapport, hvor du kan se, hvor din virksomhed har problemer og hvad du skal gøre for at gøre detrigtigt.Er din transportvirksomhed indkaldt til køre- og hviletidskontrol? Fortvivl ikke. Lad TungVognsSpecialistenhåndtere sagen for dig.Har du behov for, at du eller at dine chauffører bliver efteruddannet, så de kan leve op til de krav du ellermyndighederne stiller - så hjælper TungVognsSpecialisten.Er du chauffør og har behov for at få analyseret dine egne køre- og hviletider - så kontaktTungVognsSpecialisten.TungVognsSpecialisten tilbyder også rådgivning og undervisning inden for andre fagemner inden fortungvognsområdet.