Trafikudvalget 2009-10
TRU Alm.del Bilag 163
Offentligt
782601_0001.png
782601_0002.png
Bilag til foretræde for Trafikudvalget, torsdag d. 14. januar 2010
EN BEDRE BANEOverdæk jernbanen København-Ringsted i tæt bebyggede boligområderVi erEn samling af boligforeninger fra Valby og Hvidovre, der står til at blive naboer til den kom-mende jernbaneforbindelse København-Ringsted.Repræsentanter for 1.515 husstande i vores grundejer-, andels- og lejerforeninger.Repræsentanter for over 6.100 borgere i lokalområdet, der gennem underskriftsindsamlingenOverdæk Ringstedbanen i tæt bebygget områdeønsker jernbanen nedgravet og overdækket.
Vore hovedsynspunkterVi er tilhængere af, at der anlægges en ny jernbane, men modstandere af at jernbanen anlæg-ges i åbent terræn gennem tæt bebyggede storbyområder.Vi ønsker at jernbanen bliver fuldt nedgravet og overdækket (cut and cover) på hele stræk-ningen langs Kulbanevej, gennem Vigerslevparken, langs Vigerslev Allé og langs Allingvej –indtil Avedøre Havnevej. De samfundsøkonomiske fordele ved Nybygningsløsningen berettigermeromkostningen ved at lave tunnelløsninger i lokalområdet, specielt fordi tilbagebetalings-perioden er meget lang.Ved arealreservationen fra oktober 2003 har Folketinget og Trafikstyrelsen stillet områdetsbeboere en tunnelløsning i udsigt. Det er grundlaget, hvorpå borgerne siden da har bosat sig iområdet, herunder grundlaget for boligkøb.Hvis jernbanen anlægges som planlagt i åbent terræn i et i forvejen trafikbelastet område, vilden øgede partikelforurening umuliggøre brug af dieseltog (f.eks. IC4) på den nye bane, fordigrænseværdierne vil blive overskredet. Der ville i så fald opstå en situation, hvor banens nabo-er er berettigede til at sagsøge myndighederne, jf. EF-domstolens dom C237/07 af 25. juli 2008.
Vi påpeger flg. problemer for vore boligområder ved jernbanen i dens nuværende formStøj- og partikelforureningen i området – som i forvejen er stor, og som beviseligt gør folk syge– vil blive forøget, specielt fordi banen flere steder skal ind og ud ad tunnelmundinger.Lerknolden, der er et vigtigt – og fredet – rekreativt område for vores beboere og en del afVigerslevparkens samlede forløb fra Damhussøen til Gl. Køge Landevej, forsvinder somparkområde.Områdets andels- og ejerboliger vil permanent miste værdi, da anlægsfase- og banestøj ikkekompenseres af efterfølgende fordele ved jernbanen i form af f.eks. stationer eller støjvoldemod motorvejen. Herved risikerer beboerne enten stavnsbinding eller store økonomiske tab,specielt hvis man har optaget SDO-lån, ligesom områdets ejendomsskatteprovenu – og der-med kommunernes økonomi – forringes.Områdets lejerboliger bliver mindre attraktive, hvorved foreningerne frygter, at områdernesressourcestærke borgere flytter væk.Det bliver umuligt at retablere boldbaner o. lign. i deres nuværende form langs Kulbanevej, dabanen ikke er fuldt nedgravet, og der derfor bliver en 2 meter høj vold over banen. Banen harsåledes oplagte barriere-effekter, specielt i Valby.
Bilag til foretræde for Trafikudvalget, torsdag d. 14. januar 2010
Den bevaringsværdige Finneby bliver ødelagt.Vigerslev Allé hæves meget i forhold til det nuværende niveau, specielt ved andelsboligforenin-gen Thorvaldsminde.
Vi påpeger flg. fordele ved en dybere cut-and-cover-løsningDer kan skabes et sammenhængende grønt område oven på banen, som kan forbindeVigerslevparken med Kulbanevej og området ved Ny Ellebjerg.Støj- og partikelforureningen forhindres for mange tusind borgere.De rekreative områder kan bevares og forbedres: Både Vigerslevparken og boldbanerne langsKulbanevej. Lerknolden kan evt. ommodelleres til et endnu bedre grønt område.Det bliver lettere at kontrollere forureningen i de beboede områder, når banen er tunnellagt,og partikelforureningen ved tunnelmundingerne minimeres.Områdets boliger vil undgå økonomiske tab.Vigerslevvej, Hvidovrevej og Vigerslev Allé skal ikke hæves, sidstnævnte til fordel for bl.a.andelsboligforeningen Thorvaldsminde.Overskudsjord kan benyttes til støjvolde langs Holbæk-motorvejen.
En rådgiverrapport, som beboerne har været med til at bekoste, og som nærmere skitserer mulig-hederne, herunder økonomiske overslag og mulige visioner for et sammenhængende grønt områ-de gennem Vigerslev og Valby, vil snarligst tilgå Trafikudvalget fra Valby Lokaludvalg.Vi beder om at Trafikudvalget vil være lydhøre over for de løsninger, der skitseres.Venlig hilsenBeboernetværket EN BEDRE BANEEjerforeningen Centerparken, Centerparken / Kulbanevej i ValbyLejerforeningen Henriksgården, Vigerslevvænge / Kulbanevej i ValbyLejerforeningen Oasen, Finnebyen, Kulbanevej i ValbyAndelsboligforeningen Store Vigerslevgaard, Gårdstedet / Vigerslevvej / Vigerslev Allé i ValbyAndelsboligforeningen Solkrogen, Vigerslev Allé i HvidovreAndelsboligforeningen Thorvaldsminde, Vigerslev Allé i HvidovreGrundejerforeningen Skellet, M. Bechs Allé m.v. i HvidovreGrundejerforeningen Baunebakkegård, Allingvej m.v. i HvidovreGrundejerforeningen Klardam Øst, Klardam m.v. i HvidovreGrundejerforeningen Baunebakken, Allingvej m.v. i Hvidovresom ved foretrædet for Trafikudvalget repræsenteres afAnders JacobsenAndelsboligforeningenStore VigerslevgaardChristian WittrockAndelsboligforeningenThorvaldsmindeNicolai Guido KlausenGrundejerforeningenBaunebakkegård