TRU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 155: Udkast til forslag til lov om anlæg af en jernbanestrækning København

Lov om anlæg af en jernbanestrækningKøbenhavn-Ringsted over Køge§ 1.Transportministeren bemyndiges til at anlægge en ny, dobbelt-sporet jernbane mellem København og Ringsted over Køge med dertilhørende anlæg.Stk. 2.Kort over jernbanens linjeføring inkl. placering af en ny sta-tion ved Køge Nord fremgår af bilag 1.§ 2.Beskyttelsesmæssige hensyn efter naturbeskyttelsesloven ogbevaringsmæssige hensyn efter museumsloven for så vidt angår area-ler, der er nødvendige for gennemførelsen af anlægget, jf. § 1, vare-tages alene af transportministeren efter denne lov. Kort over naturlo-kaliteter og kort over kulturhistoriske forhold for så vidt angår anlæg-get efter § 1 fremgår af bilag 2 og 3.§ 3.Grænser for støj kan i nødvendigt omfang overskrides i an-lægsperioden, hvis der ellers bliver tale om, at anlægget væsentligtforsinkes eller fordyres.§ 4.Transportministeren bemyndiges til ved ekspropriation at er-hverve de arealer og ejendomme m.v., der er nødvendige for gen-nemførelsen af anlægget efter § 1.Stk. 2.Transportministeren bemyndiges til ved ekspropriation at på-lægge ejendomme langs anlægget, jf. § 1, servitut om eldrift medderaf følgende rådighedsindskrænkninger.Stk. 3.Ekspropriation sker efter reglerne i lov om fremgangsmådenved ekspropriation vedrørende fast ejendom.Stk. 4.Transportministeren kan, når der foreligger særlige personli-ge grunde og efter anmodning fra ejeren, ekspropriere en ejendom,der berøres særligt indgribende af projektet, før tidspunktet for de or-dinære ekspropriationer.Stk. 5.Erstatningen fastsættes af ekspropriations- og taksations-myndighederne i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropria-tion vedrørende fast ejendom.

1. Baggrund og hovedindhold………………………………………………………………….2. Trafikale forbedringer og muligheder…………………………………………………2.1. Udnyttelse af den fulde kapacitet……………………………………………….2.2. Tidsplan………………………………………………………………………………………..3. Anlæggets udformning og linjeføring………………………………………………….3.1. Ny Ellebjerg-Ishøj………………………………………………………………………..3.2. Ishøj-Køge……………………………………………………………………………………3.3. Køge-Ringsted………………………………………………………………………………3.4. Trafik i anlægsfasen…………………………………………………………………….4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige……….5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet………..6. Ligestillingsmæssige konsekvenser…………………………………………………….7. Administrative konsekvenser for borgerne…………………………………………8. Miljømæssige konsekvenser……………………………………………………………….8.1. Tidligere undersøgelser og miljøredegørelsen om VVM-analysen ……………………………………………………………………………………..8.2. Miljømæssige konsekvenser i driftsfasen……………………………………8.2.1. Reduceret udledning af CO2…………………………………………….8.2.2. Støj og vibrationer……………………………………………………………8.2.3. Naturforhold………………………………………………………………………8.2.3.1. Kulbanevej………………………………………………………….8.2.3.2. Vigerslevparken………………………………………………….8.2.3.3. Vestvolden………………………………………………………….8.2.3.4. Vallensbæk Sø…………………………………………………….8.2.3.5. Grevebækken og Olsbækken…………………………….8.2.3.6. Karlstrup Skov…………………………………………………….8.2.3.7. Solrød Bæk…………………………………………………………8.2.3.8. Solrød – Kværkeby……………………………………………8.2.3.9. Jersie Mose…………………………………………………………8.2.3.10. Køge Ås…………………………………………………………….8.2.3.11. Køge Å………………………………………………………………8.2.3.12. Slimminge Å – Ringsted…………………………………..8.2.4. Kulturhistoriske forhold…….………………………………………………8.2.4.1. Finnebyen……………………………………………………………8.2.4.2. Vestvolden………………………………………………………….8.2.4.3. Brøndby Haveby…………………………………………………8.2.4.4. Vallensbæk Mose………………………………………………..8.2.4.5. Karlstrup Møllebæk…………………………………………….8.2.4.6. Grevebækken……………………………………………………..8.2.4.7. Solrød og Jersie………………………………………………….8.2.4.8. Vittenbjerggård…………………………………………………..8.2.4.9. Lellinge og Spanager………………………………………….8.2.4.10. Fjællebro – Ringsted…………………………………………8.2.4.11. Ny Ellebjerg – Ringsted……………………………………8.3. Miljømæssige konsekvenser i anlægsfasen………………………………..8.3.1. Støj og vibrationer…………………………………………………………….

1. Baggrund og hovedindholdVed lov nr. 244 af 21. marts 2007 blev transportministeren bemyndi-get til at undersøge og projektere de nødvendige anlæg med henblikpå udvidelse af jernbanekapaciteten København-Ringsted ved en nyjernbanestrækning mellem København og Ringsted over Køge meddertil hørende anlæg (Nybygningsløsningen) samt et ekstra jernbane-spor mellem Hvidovre og Høje Taastrup med vendespor i Roskilde ogekstra spor på dele af strækningen Roskilde-Ringsted og dertil høren-de anlæg (5. sporsløsningen) (Folketingstidende 2006-2007 Tillæg A3904).Dette arbejde er nu gennemført, og på denne baggrund foreslås det,at transportministeren bemyndiges til at anlægge en ny jernbane-strækning mellem København og Ringsted over Køge med dertil hø-rende anlæg.Der henvises til Trafikstyrelsens miljøredegørelse, september 2009,som i detaljer beskriver anlægget og de gennemførte undersøgelser(Folketingssamling 2008-09, TRU alm. del – bilag 607).Projektet er en del af transportaftalen af 22. oktober 2009 ”En mo-derne jernbane” og aftalen af 29. januar 2009 om ”En grøn transport-politik” mellem regeringen (Venstre og De Konservative), Socialdemo-kraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Ven-stre og Liberal Alliance.Jernbanen mellem København og Ringsted udgør en central del af detdanske jernbanenet og benyttes af regionaltog (pendlere), intercity-og lyntog (fjernrejser) og størstedelen af alle godstog. Kapaciteten påjernbanen er ved at være fuldt udnyttet, og det betyder, at der er fåmuligheder for at forbedre trafikken på den eksisterende jernbane.Hvis jernbanen skal fremstå som en attraktiv valgmulighed og i højeregrad være et alternativ til biltrafikken, er det nødvendigt at udbyggekapaciteten på strækningen, så det bliver muligt at tilbyde de rejsen-de flere togafgange, kortere rejsetider og færre forsinkelser.Med en ny, dobbeltsporet jernbanestrækning tilvejebringes en lang-sigtet kapacitetsforøgelse på strækningen, som muliggør attraktivetogforbindelser og forbedrede tilbud til passagerer og godstransport-

kunder. Den nye jernbane er desuden en forudsætning for gennemfø-relse af ”timemodellen”.Målet med ”timemodellen” er at sikre en rejsetid på 1 time på stræk-ningerne København-Odense, Odense-Århus, Århus-Aalborg og på sigtOdense-Esbjerg samt Odense-Herning. ”Timemodellen” vil hermedbidrage til at give hurtigere rejsetider for togrejsende i hele landet.Den nye jernbane understøtter målsætningen om, at den kollektivetransport skal løfte det meste af fremtidens vækst i trafikken.I beregningerne af den nye jernbanes klimapåvirkning er der tagetudgangspunkt i den trafikmodel, der er anvendt i trafikberegningerne imiljøredegørelsen. Af denne fremgår, at overflytning af bilture til jern-banen vil kunne reducere udledningen af CO2med mere end 10.000tons årligt i henhold til den mest forsigtige prognose, idet den øgedekapacitet mellem København og Ringsted vil muliggøre langt størreoverflytning af bilture.Jernbanen anlægges med startpunkt ved Ny Ellebjerg Station, hvorder etableres en ny perron med omstigningsmulighed til Ringbanen.Linjeføringen følger motorvejene mod vest og sydvest til Køge og vi-dere mod vest til Fjællebro, hvor den nye jernbane anlægges paralleltmed den eksisterende jernbane. Ved Køge anlægges en ny stationbenævnt Køge Nord.Anlægsarbejdet forventes at blive udført af Banedanmark efter dele-gation fra transportministeren. Det vurderes centralt for anlæggetssucces, at der er en dedikeret organisation, der har fokus alene pådette projekt. Det er derfor forventningen, at Banedanmark vil organi-sere arbejdet med projektet i en selvstændig organisatorisk enhedunder Banedanmark, på samme måde som det er sket med Signalpro-jektet (Banedanmarks projekt for udskiftning af signalanlæg i Dan-mark). Projektorganisationen under Banedanmark vil have direkte re-ference til den administrerende direktør i Banedanmark samt til besty-relsen. Projektorganisationens økonomi vil blive holdt adskilt fra øvri-ge dele af Banedanmark og vil få egen hovedkonto på Finansloven.Kort over jernbanens linjeføring og placering af en ny station ved Kø-ge Nord fremgår af bilag 1.Anlægget planlægges ibrugtaget senest i 2018.Projektet om kapacitetsudvidelse af jernbanestrækningen København-Ringsted har i perioden 2007-2009 gennemgået en omfattende VVM-analyse med tilhørende indledende projektering. Herigennem er alter-native linjeføringer og udformninger af anlægget kortlagt og prissat,og der er foretaget undersøgelser og vurderinger af anlæggets konse-kvenser for miljøet og omgivelserne i øvrigt. Projektet var i offentlig

høring i efteråret 2008 forud for miljøredegørelsen, der blev udgivet iseptember 2009.2. Trafikale forbedringer og mulighederMed den foreslåede nye jernbane skabes der plads til yderligere 8-9passagertog i timen i hver retning og dermed op mod en fordobling afkapaciteten hele vejen til Ringsted i forhold til den eksisterendestrækning. Det giver mulighed for at forøge antallet af tog på Vestba-nen (fra København mod Fyn og Jylland) og Sydbanen (fra Ringstedmod Sydsjælland, Lolland og Falster) og for at indsætte direkte regio-naltog København-Køge-Næstved med store rejsetidsbesparelser tilfølge.Med den nye Køge Nord Station skabes der mulighed for etablering afet centralt beliggende parkér-og-rejs anlæg, som forventes at bliveanvendt af mange bilister, idet rejsetiden fra stationen til KøbenhavnH forventes at være 20 minutter.Med den nye Køge Nord Station skabes der endvidere mulighed foromstigning mellem S-banestationerne i Køge Bugt området, tog modSydsjælland, Lolland og Falster og intercity- og lyntog mod Fyn og Jyl-land. Det betyder, at rejsende mod Sydsjælland, Fyn og Jylland, dermed den eksisterende jernbane i dag rejser via Roskilde, Høje Taa-strup eller København H, får kortere rejsetid ved i stedet for at benyt-te Køge Nord station, når de skal videre mod Sydsjælland, Fyn og Jyl-land. Endvidere vil den eksisterende jernbane mellem København ogRoskilde blive aflastet til gavn for de rejsende til og fra Roskilde og derejsende på Nordvestbanen mellem Roskilde, Holbæk og Kalundborg.Den nye jernbane er tillige en forudsætning for ”timemodellen”, hvorKøbenhavn-Odense på 1 time kan realiseres i kombination med op-gradering af strækningen Ringsted-Odense til 200 km/t.Ved at overflytte godstog og nogle fjerntog fra den eksisterende jern-bane København-Roskilde til den nye jernbane frigøres kapacitet påden eksisterende jernbane til flere regionaltog, der kan forbedre be-tjeningen på denne strækning samt til og fra Holbæk og Kalundborg.Det bliver derved muligt at forkorte rejsetiderne både for regionaltogog for tog mellem landsdelene.Desuden styrkes mulighederne for gods på jernbane. Der planlæggessåledes reserveret plads til tre godstog i timen i hver retning. To afdisse tog forventes at imødekomme det forventede behov for interna-tional godstrafik efter åbning af den faste Femern Bælt forbindelse, ogdet 3. tog planlægges anvendt til reserve og til godstrafik via Store-bælt.2.1. Udnyttelse af den fulde kapacitet

Den nye jernbane indeholder en større kapacitet, end der i første om-gang forudsættes anvendt til selve togtrafikken. Denne overskudska-pacitet kan give en mere robust køreplan og forbedret regularitet. Udover den ved åbningen planlagte trafik vil der være mulighed for atkøre yderligere 1-3 tog pr. time udenom Københavns Hovedbanegårddirekte til og fra Københavns Lufthavn, Kastrup.Skal en større del af den nye jernbanes kapacitet udnyttes til yderlige-re udvidelser af persontrafikken, kræver det ekstra banegårdskapaci-tet i Københavnsområdet.2.2. TidsplanDet forventede tidsforbrug til detailprojektering, udbud af entrepre-nørydelser og gennemførelse af ekspropriationer er 2 år, og selve an-lægsperioden skønnes at vare 5 år. Der vil således gå ca. 7 år fra ved-tagelse af anlægsloven til et færdigt anlæg vil kunne være klar tilibrugtagning.3. Anlæggets udformning og linjeføringDen foreslåede nye jernbane, som vil være dobbeltsporet, elektrifice-res og åbnes til kørsel med passagertog med op til 200 km/t. Jernba-nen forberedes til 250 km/t, idet linjeføringen udformes med kurvera-dier, der er dimensioneret til 250 km/t. Desuden anlægges jernbanen,så profilet for broer og kørestrømsanlægget forberedes til 250 km/t.Baneunderbygningen anlægges til et maksimalt akseltryk på 25 tons,der er et forøget krav i forhold til TSi'erne (Tekniske Specifikationerfor Interoperabilitet), der foreskriver 22,5 tons akseltryk. 25 tons ak-seltryk er valgt, idet Øresundsforbindelsen er bygget i henhold hertil,ligesom Femernforbindelsen vil blive dimensioneret til 25 tons aksel-tryk.Jernbanen placeres generelt tæt på de eksisterende motorveje og føl-ger således i retning mod vest og syd så vidt muligt Holbækmotorve-jen, Køge Bugt Motorvejen og Vestmotorvejen.Fra Kværkeby station og til Ringsted vil der blive anlagt to nye sporlangs den eksisterende jernbane på en strækning på ca. 8 km, og dervil skulle anlægges sporomlægninger i den vestlige ende af Ringstedstation over tilsammen ca. 1,4 km langs den eksisterende jernbane.Jernbanens linjeføring fremgår af bilag 1.3.1. Ny Ellebjerg-IshøjDen nye jernbane starter ved Ny Ellebjerg Station, hvorfra den an-lægges på en dæmning mod nordvest til Vigerslev, hvor banen drejermod sydvest. Jernbanen anlægges gennem det grønne område oggennem Finnebyen nord for Kulbanevej. Det grønne område passeresi en overdækket konstruktion.

Jernbanen krydser under Vigerslevvej, som hæves. Jernbanen fort-sætter gennem Vigerslevparken og krydser Harrestrup Å, som fritlæg-ges gennem parken. På strækningen langs Holbækmotorvejen place-res jernbanen i en gravet tunnel, og et stykke af Vigerslev Allé bliverretableret oven på tunnelen.Jernbanen fortsætter i tunnel under Hvidovrevej og ca. 300 m underAllingvej, hvorefter den anlægges nedgravet og i trug frem til AvedøreHavnevej, som jernbanen føres under. Jernbanen anlægges herfra iåben afgravning og passerer under Brøndbyøstervej, der omlæggesog føres over motorvejen – og videre under Holbækmotorvejen. I enkurve fortsætter jernbanen mod vest og krydser Vestvolden overfæstningskanalen på en lav bro. For at mindske den visuelle påvirk-ning af Vestvolden begrænses krydsningen af volden ved at etablerelodrette afgrænsninger, så passagen bliver så smal som mulig. Heref-ter passerer jernbanen under Motorring 3 og tilslutningsanlægget.Jernbanen anlægges herefter på sydsiden af Holbækmotorvejen ogpasserer igennem den nordlige ende af Brøndby Haveby. Jernbanenfølger motorvejens sydside og krydser under Vejlegårdsvej, hvorefterden anlægges nord om Vallensbæk Ridecenter. Jernbanen fortsætterpå en dæmning gennem den nordligste del af Vallensbæk Sø tæt opad motorvejen. Efter søen drejer jernbanen mod syd og krydser Mo-torring 4 på en lang bro.3.2. Ishøj-KøgeNår jernbanen har passeret Baldersbæk i Ishøj, anlægges den i ter-ræn langs Vejleåvejs vestlige side. Jernbanen fortsætter således modsydvest langs hele Vejleåvejs strækning og hen over Kildebrønde Markvest for Hundige.Jernbanen passerer under Greve Centervej lige vest for motorvejen oganlægges herefter tæt op ad Køge Bugt Motorvejens vestlige side.Mod sydvest frem til Karlslunde Mosevej kiler jernbanen sig ind i densnævre korridor mellem motorvejen og erhvervsområderne vest formotorvejen. Hvor jernbanen passerer Karlslunde Rasteplads fortsæt-ter den i op til 150 meters afstand fra motorvejen gennem KarlslundeSkov og Firemileskoven. Gennem de to skove anlægges jernbanennær terrænniveau, men i den sydlige del af Firemileskoven anlæggesjernbanen på en dæmning for at kunne passere over Cementvej ogTåstrupvej. Frem mod Havbogårdsvej anlægges jernbanen igen i ter-ræn.Når jernbanen har passeret under Solrød Byvej, fortsætter den i syd-lig retning på vestsiden af Køge Bugt Motorvejen. Fra Solrød Bæk ligesyd for Solrød Byvej og frem til Jersie Mose anlægges jernbanen gen-nem det faldende terræn først i åben afgravning og herefter på endæmning. På strækningen over Jersie Mose ligger dæmningen et par

meter over terræn. Af hensyn til togenes høje hastighed er det nød-vendigt at anlægge jernbanen med kurver, der på dette sted er nogetstørre end motorvejens. Det betyder, at jernbanen placeres i en af-stand på op til 400 m fra motorvejen ved Jersie.3.3. Køge-RingstedUmiddelbart syd for Jersie Mose mellem Egedesvej og Ølsemaglevej iden nordlige del af Køge Kommune anlægges et nyt, regionalt trafik-knudepunkt, Køge Nord Station. Stationen bliver et markant trafiktil-bud til togpassagerer, buspassagerer og bilister.Stationen forbindes via en gangbro over motorvejen med Køge BugtS-banen, hvor der også anlægges perroner. Der anlægges et tilslut-ningsspor ved Køge Nord til Roskilde-Køge-Næstved banen i retningmod Køge og Næstved, og der bygges et ekstra spor på Roskilde-Køge-Næstved banen mellem Københavnsvej i Køge og Køge Station.Der anlægges to hovedspor og to perronspor på ydersiden af hoved-sporene. På stationen etableres 400 m lange sideperroner, og ved S-banen etableres 180 m lange sideperroner. Mellem de to sæt perroneretableres en ca. 250 m lang gangbro med trapper og elevatorer til alleperroner.Stationen bliver også knudepunkt for trafik til og fra Køge Bugt Motor-vejen og de nære områder, som indgår i Køge Kommunes langsigtedeudviklingsplaner, hvor der forventes 4.000-6.000 nye beboere og11.000-17.000 nye arbejdspladser.Der er mulighed for at anlægge en busterminal, parkering til afsæt-ning og afhentning af passagerer og parkér-og-rejs-anlæg både vestfor den nye jernbane og i området mellem S-banen og Køge Bugt Mo-torvejen, herunder tilslutningsveje til motorvejen. Der vil være pladstil maksimalt 2700 parkeringspladser nær stationen. Busterminalen ogparkeringsanlæggene, der ikke er omfattet af denne lov, vil kunneindgå i det kommunale planarbejde.I transportaftalen af 2. december 2009 om Bedre veje mv., er det af-talt, at der afsættes 117 mio. kr. til tilslutningsanlæg med nord- ogsydvendte ramper samt ny bro til Parker og Rejs ved Køge Nord Stati-on med henblik på at styrke muligheden for at kombinere biltrafikkenmed kollektiv transport.Jernbanen anlægges på en dæmning frem til Lyngvej, som den passe-rer på en bro. Tilslutningsanlæg, bro og rundkørsel i dette områdeombygges. Fra Lyngvej anlægges jernbanen i en stor kurve mod vest,passerer nord om motorvejsudfletningen mellem Køge Bugt Motorve-jen, Sydmotorvejen og Vestmotorvejen og fortsætter på Vestmotorve-jens nordside.

Efter motorvejsudfletningen anlægges jernbanen i en afgravning, in-den den efter 500 m omlægges på en dæmning, der går over Salbyvejsydøst for Ejby.Jernbanen fortsætter mod vest i bløde kurver langs Vestmotorvejensnordside. På en dæmning passerer jernbanen gennem den eksisteren-de åbning i Køge Ås og fortsætter i delvis afgravning frem til Køge Å.Jernbanen passerer Køge Å på en bro og møder kort efter Bjæ-verskovvej, der i dag ligger tæt op ad motorvejen. Bjæverskovvejflyttes til nordsiden af jernbanen. Herved sikres adgang til ejendom-mene nord for Bjæverskovvej, uden at der skal etableres krydsningeraf jernbanen.Jernbanen fortsætter i delvis afgravning til omkring det sted, hvorBjæverskovvej krydser under motorvejen. Herefter anlægges jernba-nen på en dæmning frem mod Regnemark, hvor 300 m af Køge Å om-lægges for at gøre plads til den nye jernbane. Åen føres delvis tilbagetil sit oprindelige, slyngede forløb som led i et naturgenopretningspro-jekt.Efter Køge Å fortsætter jernbanen i delvis afgravning og passerer nordom Kongsted Huse i en stor kurve mod sydvest og derefter i en tunnelind under motorvejen. Ved Kongsted Huse møder den nye jernbaneden eksisterende jernbane. Den nye jernbane anlægges syd for oglangs med den eksisterende jernbane til Ringsted.På jernbanens videre vej mod Ringsted Station placeres de to nyespor syd for den eksisterende jernbane frem til Østre Ringvej i Ring-sted. Det ene nye spor fortsætter ind til Ringsted Station. De andrespor forskydes en smule mod nord, hvor de kobles sammen med denuværende spor. I Ringsted bliver der tilslutning til både Vestbanenmod Slagelse og Sydbanen mod Næstved. På Ringsted Station gen-nemføres en række sporændringer med henblik på at etablere flerekørselsmuligheder.3.4. Trafik i anlægsfasenSpærringer vil ske i tidsrum med kun få passagerer. Jernbanegodstra-fikken vil blive kortvarigt påvirket på den eksisterende jernbane mel-lem Ny Ellebjerg Station og Vigerslev Allé Station i forbindelse med, atden nye jernbane tilsluttes de eksisterende anlæg.Ved Køge Nord Station vil togtrafikken blive påvirket på både Lille SydBanen og Køge Bugt S-banen, hvor der forventes rejsetidsforlængel-ser på 1-2 minutter for såvel S-tog som regionaltog nord for Ølby Sta-tion.Mellem Fjællebro og Ringsted vil anlægsarbejdet påvirke togtrafikken iform af hastighedsnedsættelser og periodevise sporspærringer. Detgælder især ved ombygning af sporene på Ringsted Station. Der vil i

forbindelse hermed være mindre rejsetidsforlængelser til Sydbanen(mod Sydsjælland, Lolland og Falster), idet det i en periode vil blivenødvendigt at skifte tog i Ringsted.Anlægsmyndigheden vil i samarbejde med togoperatørerne og Bane-danmark sørge for information af de berørte passagerer, så de i godtid forinden informeres om de gener for trafikken, der måtte være.Vejtrafikken vil i anlægsfasen blive påvirket ved Vigerslevvej, Vigers-lev Allé, Allingvej, Brøndbyøsterbvej, Brøndbyvester Boulevard, Mo-torring 3, Holbækmotorvejen, Greve Centervej Solrød Byvej, Ølse-maglevej, Lyngvej, Ejbyvej og Vestmotorvejen. Lastbilstrafikken vedSkandinavisk Transport Center vil også blive påvirket af ombygninger.Ved størstedelen af de veje, der påvirkes af anlægsaktiviteter, vil tra-fikken kunne opretholdes. Vejtrafikken vil imidlertid blive påvirket iform af nedsættelse af hastigheden og indsnævring af vejen. Vissesteder ved krydsende eller skærende veje og ved f.eks. broarbejde vildet være nødvendigt helt at lukke vejen i en kortere periode.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeForslaget indebærer udgifter for staten til anlæg af den nye jernbane,anlæg af en ny station og til ekspropriation af de for projektet nød-vendige arealer. Erstatning som følge af ekspropriation vil finde sted ioverensstemmelse med lov om fremgangsmåden ved ekspropriationvedrørende fast ejendom.Udgiften til omlægning af ledninger, der ligger på gæsteprincip, skøn-nes at være 195 mio. kr. Udgiften forudsættes i vid udstrækning be-talt af ledningsejerne i overensstemmelse med Højesterets dom af 22.september 2009 (sag 280/2008).Projektets anlægsoverslag er udarbejdet efter Ny Anlægsbudgetteringsom beskrevet i aktstykke 16 af 24. oktober 2006. Resultatet er, atanlægsomkostningerne inkl. reserver udgør 10,35 mia. kr. i 2009-priser.De samlede udgifter forventes at fordele sig som følger:År:Udgifter i mio. kr.(2009-priser)2010:2011:2012:2013:2014:200500100016002000

Det vurderes, at de gennemsnitlige vedligeholdelsesomkostninger ilevetiden andrager i størrelsesordenen 100 mio. kr. årligt i 2009-priser. Når anlægget på et tidspunkt vil skulle udskiftes, vil der væreomkostninger til fornyelse.5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetProjektet fremmer mulighederne for bæredygtig transport. Forbedringaf togbetjeningen på strækningen kan øge mobiliteten for persontra-fikken til gavn for erhvervslivet, ligesom mulighederne for gods påjernbane styrkes til gavn for godsfragtkunder og godsoperatørselska-ber. Lovforslaget medfører herudover ingen økonomiske eller admini-strative konsekvenser for erhvervslivet.6. Ligestillingsmæssige konsekvenserUndersøgelser af transportvaner viser, at kvinder i højere grad endmænd rejser med kollektiv trafik. Der er dog en tendens til, at mænd,når de vælger kollektiv trafik, i højere grad benytter de kollektivetransportmidler ved lidt længere rejser. Det er forventningen, at dennye jernbane med flere tog pr. time og færre stop og dermed højererejsehastighed vil kunne tiltrække nye passagerer af begge køn. Deter således forventningen, at den nye jernbane vil kunne være med tilat øge både kvinders og mænds samlede benyttelse af kollektiv trans-port og dermed være ligestillingsmæssigt afbalanceret.7. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget medfører ingen administrative konsekvenser for borger-ne.8. Miljømæssige konsekvenserMiljømæssige konsekvenser beskrives nedenfor i afsnit 8.2. (driftsfa-sen) og afsnit 8.3 (anlægsfasen).Overordnet set vil den nye jernbane forbedre det offentlige transport-system, øge mobiliteten på et bæredygtigt grundlag og bidrage til atgøre jernbanen til et attraktivt alternativ til personbilen. Den nyejernbane vil endvidere bidrage til at styrke mulighederne for gods påjernbane.Som beskrevet nedenfor viser den gennemførte VVM-analyse gene-relt, at den nye jernbane med en række afhjælpende foranstaltninger

kan anlægges uden væsentligt at påvirke naturområder og levestederfor dyr og planter. Det sikres endvidere, at der kan opretholdes ensammenhængende økologisk funktionalitet for yngle- og rasteområderpå samme niveau som hidtil.Samtidig forventes den nye jernbane at kunne reducere udledningenaf CO2væsentligt som følge af overflytning af passagerer fra bil til togog overflytning af gods fra vej til jernbane.8.1. Tidligere undersøgelser og miljøredegørelsen om VVM-analysenDer har siden 1997 været gennemført en række undersøgelser af for-skellige modeller for udvidelse af banekapaciteten mellem Københavnog Ringsted. I henhold til projekteringslov nr. 343 af 20. maj 1997blev der i 1998 gennemført en idéfase samt en supplerende, offentlighøring om linjeføringer for tre hovedforslag og deres påvirkninger afomgivelserne. Undersøgelserne blev afsluttet i 1999 og førte ikke tiligangsættelse af anlæg.Ved trafikforliget af 5. november 2003 blev det besluttet at udarbejdeen strategianalyse for jernbanestrækningen mellem København ogRingsted, der skulle danne baggrund for beslutninger om en langsigtetstrategi for løsning af kapacitetsproblemet på strækningen.I Strategianalysen fra oktober 2005 blev der fremlagt fire hovedfor-slag til forbedring af kapaciteten på strækningen. Analysen blev base-ret på både eksisterende materiale og nye undersøgelser, og inde-holdt analyser af de trafikale, økonomiske og miljømæssige hovedem-ner.I en politisk aftale fra oktober 2006 blev det besluttet at gøre to af defire fremlagte hovedløsninger til genstand for en indledende projekte-ring og tilhørende VVM-analyse, nemlig 5. sporsløsningen og Nybyg-ningsløsningen. Beslutningen blev udmøntet i projekteringsloven framarts 2007.I efteråret 2008 gennemførte Trafikstyrelsen en offentlig høring om deto løsninger på baggrund af fornyede linjeføringsundersøgelser ogdertil hørende analyser af anlæggenes påvirkninger af omgivelserne.Undersøgelserne blev dokumenteret i en miljøredegørelse samlet i 11hæfter.Efter høringen blev projektet justeret på en række punkter, og denendelige miljøredegørelse samlet i nu 6 hæfter blev offentliggjort iseptember 2009 (Folketingssamling 2008-09, TRU alm. del – bilag607).VVM-analysen har vist, at de miljømæssige konsekvenser for omgivel-serne ved den nye jernbane er relateret til støj, natur og fredninger.I det følgende er nærmere redegjort herfor.

8.2. Miljømæssige konsekvenser i driftsfasenMed den nye jernbane forventes en reduceret udledning af CO2.I driftsfasen forventes miljømæssige konsekvenser i form af støj ogvibrationer, påvirkning af naturområder og levesteder for dyr og plan-ter, kulturmiljøer, særlige kulturminder m.v., som der vil blive foreta-get passende foranstaltninger overfor, jf. herved i øvrigt lovforslagets§ 2.Det foreslås i lovforslagets § 2, at transportministeren kan varetagede beskyttelsesmæssige hensyn efter naturbeskyttelsesloven og debevaringsmæssige hensyn efter museumsloven i forhold til den kon-krete udformning af jernbaneanlægget, jf. afsnit 8.2.3. og 8.2.4.8.2.1. Reduceret udledning af CO2I beregningerne af den nye jernbanes klimapåvirkning er der tagetudgangspunkt i den trafikmodel, der er anvendt i trafikberegningerne imiljøredegørelsen. Af denne fremgår, at overflytning af bilture til jern-banen vil kunne reducere udledningen af CO2med mere end 10.000tons årligt i henhold til den mest forsigtige prognose.8.2.2. Støj og vibrationerVed støjberegningerne er anvendt den fællesnordiske metode Nord2000, der kendetegnes ved stor sikkerhed og nøjagtighed samt højdetaljeringsgrad. I beregningerne indgår bl.a. trafikmængde, trafik-sammensætning, toghastighed, lokale terrænforhold, meteorologiskeforhold samt eksisterende støjafskærmning.På baggrund af beregningerne udføres der støjdæmpning i forhold tilMiljøstyrelsens vejledende grænseværdi på 64 dB på den nye jernba-ne. På strækningen København H - Ny Ellebjerg Station og på stræk-ningen langs den eksisterende jernbane mellem Fjællebro og Ring-sted, anvendes en grænseværdi på 66 dB, svarende til beskyttelses-niveauet langs eksisterende jernbaner.Støjdæmpning udføres på grundlag af en døgngennemsnitlig beregnetværdi, idet denne værdi udløser støjdæmpning i større omfang endmaksimalværdien. Boliger, der udsættes for en støjbelastning overgrænseværdien for maksimalstøjen fra den enkelte togpassage vildermed også få udført støjdæmpning.Støjdæmpningen udføres ved opsætning af støjskærme på stræknin-ger med stor boligtæthed suppleret med facadeisolering af boligerlangs skærmstrækninger, hvor støjbelastningen fortsat overskridergrænseværdien samt facadeisolering af boliger langs øvrige dele afstrækningen.I øvrigt er der på europæisk plan krav om nye bremsetyper på nyegodsvogne, og der forventes i de kommende år at ske en udskiftning

af bremserne på øvrige godsvogne. Udskiftningen betyder, at hjulenebevarer deres glatte overflade, hvorved der kan opnås en reduktion afstøjbelastningen på ca. 10 dB i forhold til godsvogne med det nuvæ-rende bremsesystem. Udskiftning af bremser indgår ikke som en delaf anlægsprojektet. Konsekvenserne af udskiftning af bremser er der-for ikke indregnet i de støjberegninger, der danner grundlag for gen-nemførelsen af støjdæmpende foranstaltninger i anlægsprojektet.Modsat vil en forøgelse af hastigheden for nogle af persontogene ifremtiden medføre en forøgelse af støjbelastningen. Beregninger fore-taget for et driftsscenarie med hurtigere tog og godstog med nyebremser viser, at den samlede støjbelastning ikke overstiger det ni-veau, som ligger til grund for støjdæmpningen.På den nye jernbane udføres vibrationsdæmpning i forhold til Miljøsty-relsens vejledende grænseværdier for henholdsvis komfortbelastningog strukturlyd. Vibrationsdæmpningen udføres ved montering af vi-brationsdæmpende befæstelse og udlægning af ballastmåtter. På enkort strækning i Hvidovre, hvor jernbanen passerer en andelsboligfor-ening, monteres et vibrationsabsorberende fjedersystem under skin-nerne ud for de tre nærmest liggende boligblokke. Herved begrænsesindgrebet i ejendommene.8.2.3. NaturforholdTrafikstyrelsen har gennemført undersøgelser af naturområder og vur-deret de mulige påvirkninger af naturområder og beskyttede dyre- ogplantearter ved anlæg af den nye jernbane.Den nye jernbane følger i stor udstrækning enten den eksisterendejernbane eller motorveje (bilag 1). Linjeføringen for den nye jernbanefølger således ved startpunktet ved Ny Ellebjerg station den eksiste-rende jernbane på en ca. 300 m lang strækning.Ved Køge Nord station vil et nyt spor, der føres ind til Ølby station,ligge ca. 100 m op ad S-banen og jernbanen mellem Roskilde, Køgeog Næstved. Inde i Køge vil der blive etableret et ca. 600 m nyt sporlangs med den eksisterende jernbane mellem Roskilde, Køge ogNæstved.Fra Kværkeby station og til Ringsted vil der blive anlagt to nye sporlangs den eksisterende jernbane på en strækning på ca. 8 km, og dervil skulle anlægges sporomlægninger i den vestlige ende af Ringstedstation over tilsammen ca. 1,4 km langs den eksisterende jernbane.Endvidere følger linjeføringen for den nye jernbane i retning mod vestog syd så vidt muligt Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen ogVestmotorvejen.Herved vil den nye jernbane kun i begrænset omfang påvirke barrie-revirkningen for dyr og mennesker. Afhjælpende foranstaltninger er i

et vist omfang nødvendige og er derfor indarbejdet i den projekteredeløsning.8.2.3.1. KulbanevejVed Kulbanevej retableres det grønne areal oven på jernbanen efteranlæg af jernbanen. De naturmæssige og rekreative værdier vil derforkunne genskabes efter nogle år.I VVM-redegørelsen blev det foreslået enten at anlægge jernbanen iåben grav eller i tunnel. Ved transportaftalen af 22. oktober 2009 blevdet aftalt, at jernbanen overdækkes gennem det grønne område langsKulbanevej. I den valgte løsning overdækkes banestrækningen i entunnel med tunnelbunden over grundvandspotentialet. Grundvandetligger i ca. 6 m under terræn, hvorfor tunnelens overside vil kommetil at ligge ca. 2-3 m over det eksisterende terræn gennem den nord-østlige halvdel af området, og nærme sig det eksisterende terrænmod sydvest, for igen at stige ved krydsningen af Vigerslevparken.Stigningen her er nødvendig for at krydse de store kloakledninger iVigerslevparken. Overdækningen vil bl.a. mindske barriereeffekterneog reducere støjgenerne i det tæt bebyggede kvarter. Samtidig vilfodboldbanerne i den østlige ende af Kulbanevej kunne retableres.Overdækningen vil bidrage til at opretholde områdets rekreative værdiog udviklingsmæssige potentialer. Overdækningen medfører en udgiftpå 350 mio. kr. ud over det oprindeligt budgetterede.Københavns Kommune beslutter i øvrigt den nærmere udformning afområdet, idet ekspropriationserstatningen vil dække værdien af depåvirkede anlæg som f.eks. fodboldbaner. Erstatningen vil således bli-ve udbetalt til kommunen, og kommunen vil skulle sørge for det vide-re fornødne, herunder evt. at tilvejebringe det planlovsmæssigegrundlag for retablering af området.8.2.3.2. VigerslevparkenVigerslevparken fungerer som spredningskorridor og flyvelinje for fla-germusarter, som er omfattet af Habitatdirektivets bilag IV. Vejene iområdet udgør en barriere, som vil blive forstærket af jernbanen. Deretableres en ledende beplantning, så flagermus kan orientere sig ogundgå kollision med tog. Desuden fritlægges Harrestrup Å på stræk-ningen gennem Lerknolden.Der er i 2006 rejst en fredningssag for Vigerslevparken. Fredningen eren del af en samlet fredningsplan, som bl.a. har til formål at genetab-lere Harrestrup Å’s løb. Fredningsforslaget har medtaget, at der kanetableres en jernbane igennem Vigerslevparken inden for et trace på40 meters bredde. Jernbaneanlægget indebærer, at der vil blive fore-taget en omfattede terrænregulering, så parken får en jævnt faldendeskråning fra den hævede Vigerslevvej og ned mod det sted, hvor Har-

restrup Å krydser parken. Dermed vil arealet som inddrages til dennye jernbane overstige 40 m.Der henvises herved til lovforslagets § 2, der giver mulighed for, attransportministeren kan varetage beskyttelsesmæssige hensyn efternaturbeskyttelsesloven. Ministeren får herved mulighed for at foretageen vurdering af de fredningsmæssige hensyn i relation til den konkre-te udformning af baneanlægget ved Vigerslevparken.8.2.3.3. VestvoldenDer vil opstå barrierevirkning, hvor jernbanen passerer gennemVestvolden, der er spredningskorridor og flyvelinje for flagermus. Idetailprojekteringsfasen vurderes det i hvilket omfang, der skal etab-leres en ledende beplantning for flagermus. Desuden etableres erstat-ningsvandhuller og passage for mindre dyr. Vestvolden og Avedøre-sletten er desuden omfattet af en arealfredning, jf. afsnit 8.2.4.2.8.2.3.4. Vallensbæk SøI Store Vejleådal med Vallensbæk Sø vil jernbanen forøge barriereef-fekten i spredningskorridoren. Jernbanen vil endvidere ligge tæt påVallensbæk Mose, som er et beskyttet naturområde. Mosen er samti-dig levested for råvildt og fugle og er et område, hvor flagermus søgerføde. Jernbanen vil også berøre spredningskorridoren i Lille Vejleådal.For at kompensere for den øgede barriereeffekt på de ovennævntelokaliteter etableres nye vandhuller, faunapassager og nye flyvelinjerfor flagermus.8.2.3.5. Grevebækken og OlsbækkenVed krydsning af Grevebækken anlægges jernbanen i afgravning, ogdet er ikke muligt at føre vandløbet forbi som et åbent vandløb. I ste-det for at rørlægge vandløbet under jernbanen, omlægges vandløbetog føres sammen med Olsbækken i et snoet forløb, og der etablereserstatningsvandhuller. Spredningsmulighederne for vandlevende dyrog vandløbets funktion som ledelinje for landlevende dyr bevares vedat omlægge vandløbet.8.2.3.6. Karlstrup SkovKarlstrup Skov, som vil blive påvirket, er levested for flagermus ogpadder. Skoven fungerer også som en spredningskorridor til KarlstrupMose for bl.a. bilag IV-arten spidssnudet frø. Der etableres en rækkefaunapassager og erstatningsvandhuller for at begrænse påvirkningenaf rådyr, padder, flagermus og mindre pattedyr samt for sikre opret-holdelsen af en sammenhængende økologisk funktionalitet. Ved Karl-strup Møllebæk bygges en landskabsbro, så dyr og mennesker kanpassere under jernbanen. Broen placeres i forbindelse med den bro,som ligger, hvor Køge Bugt Motorvejen krydser Karlstrup Møllebæk.For at imødegå påvirkning af en mose nord og syd for Karlstrup Møl-

lebæk foretages der naturpleje i området, og efter en nærmere vurde-ring udlægges der en erstatningsmose i området. I Firemileskovenssydlige del etableres under dæmningen en stipassage, som også eregnet for flagermus.8.2.3.7. Solrød BækOmrådet omkring Solrød Bæk er levested for markfirben og påvirkesaf jernbanen. Karlstrup Kalkgrav er også levested for markfirben, menpåvirkes ikke. For at sikre den økologiske funktionalitet for markfirbe-nene etableres der som minimum nye levesteder for markfirben påstrækninger med banedæmning mellem Solrød Byvej og KarlstrupKalkgrav. Ved Solrød Bæk etableres en faunapassage sammen meden stiforbindelse. Jernbanen inddrager en del af den beskyttede eng,og der udlægges erstatningseng i engens vandarealer mod syd.8.2.3.8. Solrød – KværkebyPå strækningen mellem Solrød og Kværkeby påvirkes levesteder forflere bilag IV-arter: spidssnudet frø, springfrø, stor vandsalamander,markfirben og flagermus. Her vil der blive oprettet erstatningsområ-der for arterne, og der vil blive etableret egnede faunapassager. Vedpassagen af de mindre vandløb Snogebækken, Tranemose Bæk, Vin-degårdsvandløbet, Bjæverskovvandløbet og Bøgedevandløbet etable-res faunapassager. Ved passagen af Møllehøj Bæk og Bjørnholmløbetvil jernbanen ligge under terræn. De to rørlagte vandløb føres derforunder jernbanen i rør.8.2.3.9. Jersie MoseI Jersie Mose nedlægges eller reduceres nogle af de beskyttede områ-der, og yngle- og rasteområder for spidssnudet frø vil blive fragmen-teret. Der etableres erstatningsnatur svarende til det dobbelte af detareal, der inddrages til den nye jernbane samt afværgeforanstaltnin-ger for padder og flagermus i et omfang, så den økologiske funktiona-litet opretholdes. Erstatningsnatur kan placeres i lavbundsarealer in-den for den biologiske spredningskorridor ved Jersie Mose. Arealernekan udvikle sig til eng og mose og egnede levesteder for spidssnudetfrø. Der etableres faunapassager ved Skensved Å og Gammelmose-streget for padder, flagermus og pattedyr.8.2.3.10. Køge ÅsVed Køge Ås vil jernbanen passere tæt på og i niveau med motorve-jen. I området ved Køge Ås er der naturarealer og paddeforekomsterpå begge sider af Vestmotorvejen, og Køge Ås er et potentielt spred-ningsområde for bl.a. padder, flagermus og større dyr. Som kompen-sation for en generel forringelse af spredningsmulighederne som følgeaf etablering af jernbanen udbygges den eksisterende ledelinje fraskoven ved Køge Å mod nord til en ca. 10 m bred ledelinje. I en grus-

grav ved Køge Ås etableres en lavvandet bredzone for at forbedre sø-ens kvalitet som yngleområde for spidssnudet frø og lille vandsala-mander.8.2.3.11. Køge ÅJernbanen krydser Natura 2000-området Køge Å på en landskabsbroved motorvejen omtrent i niveau med den eksisterende motorvej.Konsekvensvurderinger viser, at forholdene for beskyttelsesområdetsarter og naturtyper ikke forringes. Ved Regnemark anlægges jernba-nen på en dæmning gennem et nuværende forløb af Køge Å, hvorforåen må forlægges mod nord. I overensstemmelse med bestemmel-serne i Habitatdirektivet bliver forlægningen gennemført som en af-værgeforanstaltning med slyngning af åen og forbedring af faldforhol-dene.Foranstaltningen vil forbedre de fysiske forhold i og omkring åen, hvil-ket på længere sigt vil forbedre åen som levested for fisken pigsmer-ling og som egnet habitat for de tre naturtyper, som området er ud-peget til at beskytte. Den nye jernbane kan herved, hvor den sluttersig til den eksisterende jernbane, anlægges således, at der fortsat sik-res en gunstig bevaringsstatus for den art og de naturtyper, områdeter udpeget for.8.2.3.12. Slimminge Å – RingstedDer etableres faunapassager ved spredningskorridoren Slimminge Å.Ved Høed Skov og Humleore Skov vurderes det ikke at være muligt atetablere en anvendelig faunapassage. Derved begrænses sprednings-muligheder for pattedyr, padder og kronhjorte, dådyr og rådyr yderli-gere. Som kompensation etableres en forbedret faunapassage underbåde den nye og den eksisterende jernbane ved Fjællebroløbet sam-men med en ny ledelinje frem mod faunapassagen.Mellem Fjællebro og Ringsted, hvor den nye jernbane slutter sig til ogforløber parallelt med den eksisterende jernbane, påvirkes flerespredningskorridorer og naturområder og tre vandløb krydses. Der erforekomst af bilag IV-arterne spidssnudet frø, stor vandsalamander ogflagermus. De to ekstra spor vil medføre en mindre forøgelse afbarriereeffekten for faunaen. For at afhjælpe dette gennemføres for-bedringer af den eksisterende faunapassage ved Vigersdal Å. Deretableres desuden en række erstatningsvandhuller for padder.8.2.4. Kulturhistoriske forholdDen nye jernbane passerer en række områder, hvor der findes for-skellige kulturhistoriske forhold i form af fredede fortidsminder, be-skyttede diger, kirkeomgivelser kulturområder og fredede områder, jf.bilag 3. Den nye jernbane vil i flere tilfælde få konsekvenser for fred-

ninger, kulturmiljøer, særlige kulturminder mv. Der vil blive foretagetpassende foranstaltninger i den anledning.Endvidere foreslås, at der i henhold til lovforslagets § 2 gives mulig-hed for, at transportministeren kan varetage de bevaringsmæssigehensyn efter museumsloven. Ministeren får herved mulighed for atforetage en vurdering af de bevaringsmæssige hensyn efter muse-umsloven i forhold til den konkrete udformning af jernbaneanlægget.8.2.4.1. FinnebyenDen nye jernbane vil passere Finnebyen, der er et område beståendeaf 14 træhuse, som af Københavns Kommune er vurderet til at værebevaringsværdige og repræsentere et bevaringsværdigt kulturmiljø.Ved anlæg af jernbanen i en overdækket konstruktion gennem Kulba-nevej skal der eksproprieres syv boliger, idet vibrationsbelastningenfra togdriften på jernbanen vil overstige de vejledende grænseværdierfor vibrationer.8.2.4.2. VestvoldenVestvolden er fredet som fortidsminde og er sammen med dele afAvedøresletten omfattet af en arealfredning i henhold til naturbeskyt-telsesloven. Formålet med fredningsbestemmelserne er at bevarefæstningsanlægget som kulturhistorisk monument, bevare landskabetomkring fæstningsanlægget, sikre fæstningsanlægget passende omgi-velser og at sikre offentlighedens ret til at færdes i området. Etable-ringen af jernbanen vil ikke harmonere med gældende fredningsbe-stemmelser.Der vil blive lavet en mindre skæring i Vestvolden til jernbanen umid-delbart syd for udfletningsanlægget mellem Holbækmotorvejen ogMotorring 3. For at mindske den visuelle påvirkning af Vestvolden an-lægges jernbanen i terræn og passerer fæstningskanalen i relativt lavhøjde. Ved jernbanens krydsning af volden etableres lodrette af-grænsninger, så bredden af passagen minimeres i forhold til den nød-vendige bredde af sporanlægget på 12,5 m.Det foreslås på denne baggrund, at transportministeren i lovforslagets§ 2 udover de beskyttelsesmæssige hensyn efter naturbeskyttelseslo-ven også kan varetage de bevaringsmæssige hensyn efter museums-loven. Ministeren får herved mulighed for at foretage en vurdering afde beskyttelsesmæssige hensyn i relation til den konkrete udformningaf baneanlægget ved Vestvolden.8.2.4.3. Brøndby HavebyDen nye jernbane passerer gennem den nordlige del af Brøndby Have-by, som er et område af en vis kulturhistorisk interesse på grund afhavernes særlige cirkelformede udformning. I Brøndby Haveby skal tre

af de nordlige cirkler nedlægges. Cirklerne planlægges genopført på etareal i sydenden af fredskoven, der ligger sydøst for haveforeningen.8.2.4.4. Vallensbæk MoseVallensbæk Mose er udpeget som kulturarvsareal og område med kul-turhistoriske forhold. Jernbanen vil forløbe gennem den nordlige del afarealet. Jernbanen vil forløbe uden for kirkegårdsarealet men indenfor Vallensbæk Kirkes beskyttelseslinje og inden for udpegede kirke-omgivelser. Påvirkningen vurderes at være begrænset, da jernbanenanlægges i afgravning og derfor kun påvirker udsynet til kirken i min-dre grad. Jernbanen vil forløbe uden for kirkegårdsarealet men indenfor kirkeomgivelseszonen ved Kildebrønde Kirke. Jernbanen sænkesmest muligt, men kan mindske udsynet til kirken fra motorvejen.8.2.4.5. Karlstrup MøllebækOmrådet omkring Karlstrup Møllebæk, der er kulturarvsareal med kul-turhistoriske værdier og kulturmiljø, gennemskæres af jernbanen.Jernbanen passerer ådalen på en bro, der tillader passage og udsynlangs ådalen.8.2.4.6. GrevebækkenJernbanen anlægges inden for 100 m-beskyttelseszone omkring enstenkistebro over Grevebækken. Denne bro er fredet som fortidsmin-de. Med etablering af jernbanen vil fortidsmindet være placeret mel-lem motorvej og jernbane, og der etableres derfor en stiadgang tilområdet.8.2.4.7. Solrød og JersieLandskabet omkring Solrød er udpeget som område med kulturhisto-riske værdier, bl.a. på grund af otte gravhøje fra bronzealderen. Om-rådets kulturhistoriske værdi bevares, da jernbanen forløber i udkan-ten af området 250 m fra den nærmeste gravhøj. Jernbanen berørerkulturmiljøer ved Solrød Landsby og ved Jersie Mose, hvor jernbanengår på tværs af markskel. Påvirkningen af områderne er begrænset,da der gennem projektet sikres adgang til de arealer, der afskæresmellem jernbanen og Køge Bugt Motorvejen.8.2.4.8. VittenbjerggårdEn mindre del af det fredede areal ved Vittenbjerggård inddrages. Dennye jernbane lægges tæt op ad Vestmotorvejen, så den så vidt muligtfølger motorvejens forløb igennem landskabet og begrænser arealind-dragelsen mest muligt. Terrænændringen harmonerer ikke med fred-ningsbestemmelserne.Det foreslås på den baggrund, at transportministeren i lovforslagets §2 vil kunne vurdere såvel de beskyttelsesmæssige hensyn efter natur-

beskyttelsesloven som de bevaringsmæssige hensyn efter museums-loven i forhold til den konkrete udformning af baneanlægget.8.2.4.9. Lellinge og SpanagerOmrådet omkring Lellinge og Gammel Lellingegård samt området om-kring husmandsbrugene ved Spanager er udpeget som kulturhistori-ske interesseområder og kulturmiljøer. Jernbanen vil i begge tilfældeberøre en mindre del af kulturmiljøerne og derfor kun have en be-grænset påvirkning af disse.8.2.4.10. Fjællebro – RingstedJernbanen vil på strækningen mellem Fjællebro og Ringsted medføre,at der skal fjernes op mod 20 m af en nedlagt jernbanedæmning. På-virkningen vurderes at være begrænset, idet den nedlagte jernbanesforløb i landskabet syd for den nye jernbane stadig vil være intakt ogsynligt.Der vil være en påvirkning af kulturmiljøerne ved Bedstedgård ogAdamshøj i form af en arealinddragelse langs jernbanen. Påvirkningenvurderes dog at være begrænset, da jernbaneudvidelsen sker i udkan-ten af de områder, der er udpeget som kulturmiljøer. De bærendekulturhistoriske elementer i udpegningerne påvirkes ikke. To beva-ringsværdige bygninger mellem Fjællebro og Ringsted må nedrives.8.2.4.11. Ny Ellebjerg – RingstedHerudover vil en række jord- og stendiger blive påvirket i større ellermindre grad langs strækningen Ny Ellebjerg station - Ringsted.Der henvises til lovforslagets § 2, der giver mulighed for, at trans-portministeren kan varetage bevaringsmæssige hensyn efter muse-umsloven. Ministeren får herved mulighed for at foretage en vurderingaf de bevaringsmæssige hensyn i relation til den konkrete udformningaf baneanlægget og jord- og stendigerne på strækningen langs NyEllebjerg station og Ringsted.Der er udpeget kulturarvsarealer og gjort arkæologiske fund flere ste-der på strækningen. Hvor de lokale museer finder det relevant, vil derpå disse arealer og øvrige lokaliteter, blive gennemført arkæologiskeforundersøgelser, inden anlægsarbejdet sættes i gang.8.3. Miljømæssige konsekvenser i anlægsfasenAnlægsarbejdet vil typisk omfatte udgravning af jord, etablering afsporkasser, sporbygning og installation af køreledningsanlæg og tilhø-rende kørestrømsanlæg samt i forbindelse hermed støj og vibrationer.Desuden vil der ved anlæg af den nye jernbane blive etableret bro- ogtunnelanlæg og rejst radiosignalmaster.

Trafikstyrelsens undersøgelser viser, at anlægsfasen kan gennemfø-res, så den økologiske funktionalitet for bilag IV-arter kan oprethol-des, og desuden vil et anlæg af jernbanen ikke være i strid med beva-ringsmålsætninger for Natura 2000-områder.8.3.1. Støj og vibrationerArbejdet gennemføres så vidt muligt i dagtimerne. Det begrænser ge-nerne for naboerne og giver samtidig både den billigste løsning og denkorteste, samlede anlægsperiode.Imidlertid betyder hensynet til opretholdelse af togtrafikken, at derogså skal arbejdes i aften- og nattetimer. Sent arbejde vil primærtforekomme, hvor den nye jernbane skal tilsluttes den eksisterendejernbane - ved Ny Ellebjerg, Ølsemagle, Fjællebro-Ringsted og hvorstørre broer over veje skal ombygges.Støjkonsekvenserne i anlægsperioden vurderes med udgangspunkt iet støjniveau i dagtimerne på 70 dB. Anlægsarbejder, som må udføresom aftenen og natten, vurderes med udgangspunkt i 40 dB. Disse tostøjniveauer anvendes som indsatsgrænser.På steder, hvor støjen overskrider indsatsgrænserne på henholdsvis70 og 40 dB og generer mange naboer, vil det blive vurderet, om an-lægsarbejdet kan tilrettelægges, så det støjer mindre. Det kan væreved anvendelse af andre arbejdsmetoder, lyddæmpning af maskiner,midlertidige støjskærme m.v.I praksis er det imidlertid vanskeligt at holde støjen under indsats-grænserne ved et større anlægsarbejde, fordi der er så få mulighederfor at bruge mindre støjende arbejdsprocesser, og fordi arbejdet nød-vendigvis må udføres tæt på boligområder.For at forberede naboerne på anlægsarbejdet vil anlægsmyndighedenløbende informere om anlægsarbejdets art, perioder og særskilt varsleom støjende arbejde.Hvor anlægsarbejderne gennemføres i nærheden af beboelse, varslesder særskilt om støjende arbejde. I særlige tilfælde kan berørte nabo-er tilbydes midlertidigt ophold uden for egen adresse, f.eks. naboer tilbyggepladser, hvor soveværelset vender ud til byggepladsen og somderfor ikke kan få tilstrækkeligt nattero, naboer der har af-ten/natarbejde og som skal sove om dagen, eller naboer som har ar-bejdsplads hjemme og generes af støj og/eller vibrationer.Særligt støjende arbejde vil forekomme, når der eksempelvis vissesteder foretages ramning af spunsvægge med rambuk. Disse gener vilnormalt kun forekomme i begrænsede perioder for den enkelte nabo,idet arbejdsstedet løbende flyttes.

Det vurderes, at der nogle få steder på strækningen vil forekommevibrationsgener, der vil ligge over Miljøstyrelsens vejledende grænse-værdier, men anlægsarbejdet forventes ikke at give anledning til vi-brationer af en styrke, der kan medføre bygningsskader.Der vil, før anlægsarbejdet starter, blive foretaget fotoregistrering afde bygninger, som ligger helt tæt på byggeområderne. Endvidere kander i særlige tilfælde etableres en løbende overvågning af de mest ud-satte bygninger, mens anlægsarbejdet står på. Det sikrer, at man kankontrollere og forebygge skader under anlægsarbejdet og i fornødentomfang stoppe arbejdet midlertidigt.Det foreslås på denne baggrund i lovforslagets § 3, at grænser for støji nødvendigt omfang kan overskrides i anlægsperioden, hvis der ellersbliver tale om, at anlægget væsentligt forsinkes eller fordyres.8.3.2. NaturforholdI anlægsperioden er der en påvirkning af spredningskorridorerne vedbl.a. Vigerslevparken, Vestvolden, Store Vejleådal, Lille Vejleådal ogKarlstrup Skov.Påvirkningen i anlægsfasen vil være stor i Vigerslevparken. Det forsø-ges at bibeholde mindre områder med passagemulighed i anlægsfa-sen.Med hensyn til videreførelse af fritidsaktiviteter i Kulbaneområdet un-der anlægsperioden vil Københavns Kommune i samarbejde med Val-by Lokalråd inden for en beløbsramme af 10 mio. kr. finde egnedearealer til at etablere midlertidige fodboldbaner til erstatning for debaner, der nedlægges i området under anlægsarbejdet. Beløbet tiletablering og drift af banerne gives som et engangsbeløb til kommu-nen, der herefter forestår etablering og drift.Ved Vestvolden, Store Vejleådal og Lille Vejleådal etableres arbejds-områder med størst mulig hensyntagen til naturinteresserne, og dettilstræbes at opretholde passagemulighed under jernbanen i hele an-lægsfasen.I Karlstrup Skov vil der ske fældning af et antal træer for at give pladstil arbejdsområder. Arealerne vil blive genplantet efter anlægsperio-den. Der sikres faunapassage langs Karlstrup Møllebæk i videst muligeomfang i hele anlægsperioden.Der vil ske forstyrrelser af naturområder og padder i Jersie Mose. Forat minimere belastningen af naturområderne tilstræbes det, at demest forstyrrende arbejdsprocesser udføres mellem den 15. august ogden 1. marts.Der kan i anlægsperioden forekomme forstyrrelser af markfirben vedSolrød og Køge Ås. Anlægsarbejde i dette område søges planlagt med

henblik på gravearbejder inden for perioden medio maj til medio sep-tember. I denne periode er markfirbenene aktive og kan ændre op-holdssted. I resten af året er de inaktive eller ligger i dvale og risikoenfor, at de dør under gravearbejde, er derfor stor.Med disse forholdsregler og under forudsætning af, at der i forbindelsemed anlægsarbejderne også skabes egnede levesteder for markfirben,kan anlægget af jernbanen gennemføres, så den samlede økologiskefunktionalitet for yngle- og rasteområder opretholdes.Ved Køge Ås og Køge Å vil der ikke være arbejdsområder, arbejdskør-sel, midlertidige jorddepoter eller terrænændringer i ådalen uden fordet område, hvor jernbanen anlægges.Ved Køge Å ved Regnemark undgås påvirkning af pigsmerling i an-lægsfasen ved at forlægningen af Køge Å gennemføres uden for pig-smerlingens ynglesæson, fra maj til juni. Det nye åløb afgrenes fravandløbets nuværende løb, inden jernbanen anlægges.Der vil ske forstyrrelser af flagermus ved blandt andet fældning aftræer, natarbejde og natbelysning. For at begrænse konsekvensernereduceres træfældning ved anlægsarbejderne i videst muligt omfang.Der gøres en særlig indsats for at nedbringe risikoen for fjernelse afrasteområder i træer og for forstyrrelser af ledelinjer. Arbejdsarealerplaceres så vidt muligt uden for bevoksninger og belysning på ar-bejdspladsen mindskes så vidt muligt. På særlige lokaliteter plantesnye træer som erstatning for de træer, der fældes. I tilfælde, hvor derfældes flagermusegnede træer, opsættes flagermuskasser som kom-pensation. Desuden opsættes flagermusskjul i underføringer. Af hen-syn til overvintrende flagermus og for at undgå påvirkning af flager-musunger vil fældning af flagermusegnede træer foregå i septemberog oktober, og i givet fald vil der blive opsat flagermuskasser.Ved krydsende vandløb vil der ske en påvirkning af vandløbsnære na-turområder og dyreliv, når der sker midlertidige rørlægninger af vand-løbene eller anlæg af vandtætte byggegruber. I forbindelse med an-lægsarbejdet beskyttes vandløb mod udvaskning af sand og jord tilvandløb og søer. Dette sker igennem krav om udlægning af tekstil ogetablering af midlertidige sandfang. Sandfang er en kort uddybetstrækning af vandløbet, hvor sand og jord kan bundfælde.8.3.3. Kulturhistoriske forholdDe kulturhistoriske forhold ved bl.a. Vigerslevparken, Avedøresletten,Vestvolden, de cirkelformede kolonihaver i Brøndby Haveby, Vallens-bæk Mose og Jersie Mose vil blive påvirket i anlægsfasen. Anlægsar-bejdet vil blive tilrettelagt, så områderne påvirkes mindst muligt.Langs jernbanen er det planlagt at bygge midlertidige arbejdsveje.Arbejdsvejene anlægges igennem en række beskyttede diger og af-

korter andre beskyttede jorddiger. Når anlægsarbejdet er gennemført,vil dele af digerne blive retableret.Der er registreret fund af fortidsminder flere steder inden for under-søgelseskorridoren.På baggrund af registrerede arkæologiske fund og fortidsminder gen-nemføres der prøvegravninger, inden anlægsarbejdet igangsættes.Herved begrænses sandsynligheden for, at der vil fremkomme hidtilukendte arkæologiske lag i forbindelse med anlægsarbejdet.Hvis der under anlægsarbejdet fremkommer arkæologiske fund, skalanlægsmyndigheden standse arbejdet i det omfang, det berører for-tidsmindet. Fundet vil herefter blive anmeldt til Kulturministeriet, somvil blive anmodet om at vurdere, hvorvidt arbejdet kan fortsætte, ellerom det skal indstilles, indtil der er foretaget en nærmere undersøgel-se.8.4. KolonihaverI Brøndby Haveby på strækningen mellem Midlergårdsvej og Vallens-bæk Torvevej i Brøndby berører linjeføringen arealer, hvor der liggeren del koloni- og nyttehaver, som derfor eksproprieres. Disse arealertilhører Brøndby Kommune og staten ved Direktoratet for FødevareEr-hverv.Trafikstyrelsen har i samarbejde med repræsentanter for havelejernesforeninger, Kolonihaveforbundet i Danmark og Brøndby Kommune ogmed inddragelse af Direktoratet for FødevareErhverv udarbejdet enplan for, hvorledes de areal- og bygningsmæssige forhold kan løses.Planen beskrives i en særlig kolonihaverapport, som Trafikstyrelsenudgav i september 2009 (Folketingstidende 2008-09, TRU alm. del –Bilag 634).Den nye jernbanes arealbehov får konsekvenser for 49 kolonihaver,hvoraf de 35 er placeret i karakteristiske cirkler, og 93 nyttehaver. Ialt 40 kolonihavehuse skal nedrives, og 13 kan flyttes. I alt 105 skureskal nedrives og 32 kan flyttes.Ifølge planen er det aftalt med Brøndby Kommune og Direktoratet forFødevareErhverv, at der findes erstatningsarealer til såvel kolonihaversom nyttehaver på nærliggende jorde, som kommunen og direktoratetejer.På arealerne kan der etableres byggemodning, nye haver, genopfø-relse af huse og skure samt fælleshus og marketenderi, adgangsveje,belysning mv. Der vil ifølge planen på disse jorder også være mulig-hed for etablering af et yderligere antal haver ved kommunens foran-staltning, da dette ligger uden for baneprojektets rammer.

Omkostninger til erstatningshaver og huse er skønsvis udregnet til ca.25 mio. kr., hvilket er indregnet i den samlede anlægssum for dennye jernbane.8.5. EkspropriationerLangt størstedelen af det permanente arealbehov er landbrugsarealer.Det samlede arealforbrug af opgjort til 290,3 hektar, som fordeler sigpå følgende kategorier. Landbrug, skov og gartneri: 161,1 hektar, er-hverv: 17,8 hektar, bolig: 9,2 hektar og 102,2 hektar til andet. ”An-det” indeholder bl.a. veje, regnvandsbassiner, kolonihaver, nytteha-ver, rekreative arealer mv.Antallet af ejendomme, hvor der skal gennemføres total ekspropriati-on, er opgjort til 194. Fordelingen er følgende. Landbrug, skov oggartneri: 6, erhverv: 13, bolig: 33, nytte- og kolonihaver: 142. I for-bindelse med de påvirkede kolonihaver er der tale om huse, skure ogandre bygninger med stor variation i kvaliteten, og en del af disse kanflyttes.I henhold til projekteringsloven er der siden 2001 gennemført forlodsovertagelse af 42 boliger og erhvervsejendomme, der ligger i projek-teringszonerne. Ca. 20 af disse vil imidlertid ikke blive påvirket af dennu fastlagte linjeføring, og de vil derfor blive solgt på markedsmæssi-ge vilkår efter de almindelige regler herfor.Indtægterne ved salg af de forlods overtagne ejendomme vil blive til-bageført til staten.Langs med den nye jernbane vil alle jernbanens nabogrunde blivetinglyst med en eldriftservitut, der foreskriver begrænsninger i be-plantning, bebyggelse og lignende på ejendomme af hensyn til køre-ledninger og højspænding. Erstatning herfor vil blive ydet efter gæl-dende regler.De arealer, som erhverves midlertidigt til brug i anlægsfasen, vil bliveretableret og tilbageleveret til ejerne, når anlægget er færdigt.9. Forholdet til EU-rettenVVM-undersøgelsen opfylder kravene i Rådets direktiv 85/337/EØF af27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projektersindvirkning på miljøet (EF-Tidende 1985 nr. L 175, side 40), somændret ved Rådets direktiv 97/11/EF af 3. marts 1997 (EF-Tidende1997 nr. L 73, side 5). VVM-undersøgelsen opfylder endvidere krave-ne i habitatdirektivet, Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 ombevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EF-tidende 1992 nr.L 206, side 7-50). Ingen fuglebeskyttelses- eller habitatområder ihenhold til Rådets direktiver påvirkes negativt af den nye jernbane.Det sikres gennem afværgeforanstaltninger og kompenserende tiltag,at de arter, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, ikke påvir-

kes negativt af jernbanen. Ingen fuglebeskyttelses- eller habitatområ-der i henhold til Rådets direktiver påvirkes negativt af den nye jern-bane. Det sikres gennem afværgeforanstaltninger og kompenserendetiltag, at de arter, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, ikkepåvirkes negativt af jernbanen.Det undgås så vidt muligt at fælde større træer, der benyttes af fla-germus. I givet fald vil der blive opsat flagermuskasser. Endvidereetableres erstatningsvandhuller for padder og flagermus. Herudoveretableres nye levesteder for markfirben. Der etableres erstatningsom-råder og faunapassager for spidssnudet frø, springfrø, stor vandsala-mander, markfirben og flagermus.Anlægsarbejdet vil blive planlagt under hensyntagen til både padder,flagermus og markfirben, således at anlægsarbejdet placeres i be-stemte perioder med henblik på at begrænse skadelige virkninger.Den samlede økologiske funktionalitet for yngle- og rastepladser op-retholdes.10. HøringLovforslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organi-sationer m.v.:[indsættes ]11. Sammenfattende skemaSamlet vurdering af lovforslagets konsekvenserPositive konsekven-ser/ mindreudgifterØkonomiske konse-kvenser for stat,kommuner og regio-nerProjektet indgår somen del af transportaf-talen af 29. januar2009, ”En grøn trans-portpolitik”, og trans-portaftalen af 22. ok-tober 2009, ”En mo-derne jernbane”, ogfremmer muligheder-ne for øget mobilitetpå et bæredygtigtgrundlag.IngenNegative konsekven-ser/ merudgifterAnlægsudgifterne an-slås til 10,35 mia. kr.i byggeårene. Degennemsnitlige vedli-geholdelsesudgifteranslås til ca. 100mio. kr. årligt.

re kravene i habitatdirektiv, Rådets direktiv92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring afnaturtyper samt vilde dyr og planter (EF-tidende 1992 nr. L 206 side 7-50). Ingen fug-lebeskyttelses- eller habitatområder i henholdtil Rådets direktiver påvirkes negativt af dennye jernbane. Det sikres gennem afværgefor-anstaltninger og kompenserende tiltag, at dearter, der er omfattet af habitatdirektivetsbilag IV, ikke påvirkes negativt af jernbanen.Det undgås så vidt muligt at fælde størretræer, der benyttes af flagermus. I givet faldvil der blive opsat flagermuskasser. Endvidereetableres erstatningsvandhuller for padder ogflagermus. Herudover etableres nye leveste-der for markfirben. Der etableres erstatnings-områder og faunapassager for spidssnudetfrø, springfrø, stor vandsalamander, markfir-ben og flagermus.Anlægsarbejdet vil blive planlagt under hen-syntagen til både padder, flagermus og mark-firben, således at anlægsarbejdet placeres ibestemte perioder med henblik på at begræn-se skadelige virkninger. Den samlede økologi-ske funktionalitet for yngle- og rastepladseropretholdes.Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Bestemmelsen bemyndiger transportministeren til at anlægge en ny,dobbeltsporet jernbane fra nordvest for Ny Ellebjerg Station via Køgetil Ringsted Station. Desuden anlægges et ekstra jernbanespor i Køgemellem Københavnsvej og Køge Station langs det eksisterende regio-nalbanespor.Forslaget indebærer endvidere anlæg af en ny station, Køge Nord,mellem Egedesvej og Ølsemaglevej i Køge med dertil hørende spor-forbindelse mod Køge på Roskilde-Køge-Næstved banen.Den samlede strækning omfatter ca. 120 km nyt spor.Anlægget følger i vid udstrækning transportkorridoren med Holbæk-motorvejen, Køge Bugt Motorvejen og Vestmotorvejen indtil Fjælle-bro, hvorfra jernbanen anlægges syd for de eksisterende to jernbane-spor til Ringsted.

Til § 2Den nye jernbane vil påvirke tre områder, der er omfattet af fred-ningsbestemmelser i henhold til naturbeskyttelsesloven. Der er i 2006rejst en fredningssag for Vigerslevparken. Fredningen er en del af ensamlet fredningsplan, som bl.a. har til formål at genetablere Har-restrup Å’s løb. I forslaget til fredning indgår, at der kan etableres enjernbane igennem Vigerslevparken. I forbindelse med anlægget afjernbanen foretages en større bearbejdning af terrænet, så parken fåren jævnt faldende skråning fra den hævede Vigerslevvej og ned moddet sted, hvor Harrestrup Å krydser parken.Vestvolden er sammen med dele af Avedøresletten omfattet af enarealfredning. Vestvolden er endvidere fredet som fortidsminde. Derskal laves en skæring i Vestvolden til jernbanen umiddelbart syd forudfletningsanlægget mellem Holbækmotorvejen og Motorring 3. For atmindske den visuelle påvirkning af Vestvolden anlægges jernbanen iterræn og passerer fæstningskanalen i relativ lav højde. Gennemskæ-ringen af volden begrænses ved at etablere lodrette afgrænsninger.En mindre del af det fredede areal ved Vittenbjerggård inddrages.Jernbanen lægges tæt op ad Vestmotorvejen, så den så vidt muligtfølger motorvejens forløb igennem landskabet og begrænser arealind-dragelsen mest muligt. Terrænændringen harmonerer ikke med fred-ningsbestemmelserne.Projektet vil endvidere berøre en række sten- og jorddiger, som eromfattet af museumsloven under Kulturarvsstyrelsen.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 8.2.3. og8.2.4, samt bilag 2 og 3.Med virkning fra lovens ikrafttræden vil forslaget i § 2 indebære, atkompetencen til at træffe afgørelser efter naturbeskyttelsesloven ogmuseumsloven for så vidt angår arealer, der er nødvendige for gen-nemførelse af det i § 1 omhandlede anlæg, ophører.Transportministeren vil i stedet for efter denne lov vurdere såvel debeskyttelsesmæssige hensyn efter naturbeskyttelsesloven som beva-ringsmæssige hensyn efter museumsloven i forhold til den konkreteudformning af baneanlægget.Tilsvarende gælder også for arealer, der er nødvendige for anlægsar-bejdet, og hvor der verserer sager, herunder også klagesager, efternaturbeskyttelsesloven eller museumsloven.Transportministeren vil desuden tilsvarende have mulighed for at vur-dere sager, hvor der allerede er sket fredninger efter naturbeskyttel-sesloven eller truffet afgørelse i henhold til museumsloven for så vidtangår arealer, der er nødvendige for gennemførelse af det i § 1 om-handlede anlæg. Dette gælder også tilfælde, hvor en eventuelt allere-

de meddelt dispensation fra fredningsbestemmelserne eller bestem-melserne i museumsloven eller vilkårene herfor medfører en væsent-lig forsinkelse eller uforholdsmæssig økonomisk fordyrelse af anlæg-get.På baggrund af registrerede arkæologiske fund og fortidsminder gen-nemføres der prøvegravninger, inden anlægsarbejdet igangsættes.Herved begrænses sandsynligheden for, at der vil fremkomme hidtilukendte arkæologiske lag i forbindelse med anlægsarbejdet.Hvis der under anlægsarbejdet fremkommer arkæologiske fund, skalanlægsmyndigheden standse arbejdet i det omfang, det berører for-tidsmindet. Fundet vil herefter blive anmeldt til Kulturministeriet, somvil blive anmodet om at vurdere, hvorvidt arbejdet kan fortsætte, ellerom det skal indstilles, indtil der er foretaget en nærmere undersøgel-se.Transportministeren vil i forbindelse med anvendelsen af den foreslå-ede bestemmelse inddrage de relevante instanser til belysning af sa-gerne.Det ovenfor anførte gælder kun for den eller de dele af et areal, somer nødvendige for anlægget af den nye jernbane. For andre arealer,der ikke er nødvendige for anlægget, og som evt. måtte være omfat-tet af beskyttelseshensyn efter naturbeskyttelsesloven eller museums-loven, foreslås ingen ændringer. For sådanne arealer vil det uændretvære naturbeskyttelseslovens eller museumslovens bestemmelser,der vil være gældende.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 8.2. og8.3. samt bilag 2 og 3.Til § 3I forbindelse med anlægget af den nye jernbane vil det ikke kunneundgås, at der i perioder vil ske overskridelse af de vejledende græn-ser for støj, der er udstedt af Miljøstyrelsen, og som kommunerne kanlægge til grund i forbindelse med anlægsarbejdet.Forslaget i § 3 indebærer, at anlægsarbejderne i nødvendigt omfangkan udføres uagtet, at f.eks. de vejledende støjgrænser overskrides,hvis der ellers bliver tale om, at anlægget væsentligt forsinkes ellerfordyres.I visse situationer vil det ikke kunne undgås, at de vejledende græn-ser overskrides. I andre situationer vil støjgrænserne enten medføreen væsentlig fordyrelse eller forsinkelse af anlægget, f.eks. hvis an-lægsarbejderne kun kan udføres i en begrænset periode af døgnet.Anlægsarbejdet vil blive tilrettelagt således, at de ikke medfører unø-dige gener, men forslaget til § 3 medfører, at anlægsarbejderne prio-

riteres højere end eksisterende støjkrav, hvis der ellers bliver tale om,at anlægget væsentligt forsinkes eller fordyres.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 8.3.1.Til § 4Den foreslåede bestemmelse istk. 1indebærer, at transportministe-ren gives hjemmel til at ekspropriere de for anlægget nødvendigearealer og ejendomme.Der er foretaget forlods overtagelse i henhold til den dagældendetekstanmærkning nr. 115 ad § 28.63.02 på finansloven for 2000 og ihenhold til den dagældende lov nr. 497 af 7. juni 2001 om ændring aflov om projektering af baneanlæg mellem København og Ringsted,samt i henhold til den gældende lov nr. 244 af 21. marts 2007 omprojektering af jernbaneanlæg København-Ringsted.Det samlede antal forlods overtagne ejendomme udgør 42.Der planlægges eksproprieret et yderligere antal ejendomme i for-bindelse med jernbaneanlægget. 19 erhvervsvirksomheder og land-brugsejendomme og 33 boliger.Bemyndigelsen giver ligeledes ministeren hjemmel til midlertidigt atekspropriere arealer til brug for adgangsvej, arbejdsplads, materiale-depot mv. Dette forventes i et større omfang at blive nødvendigt i for-bindelse med anlægsarbejdernes udførelse. Når anlægsarbejderne erfærdige, retableres de midlertidigt eksproprierede arealer så vidt mu-ligt og leveres tilbage til den oprindelige ejer.Udover den egentlige arealerhvervelse til baneanlægget er det nød-vendigt langs den nye jernbanestrækning med udgangspunkt i stærk-strømsreglementets bestemmelser at pålægge jernbanens naboejen-domme servitutter svarende til den eldriftservitut, der pålægges langsøvrige elektrificerede strækninger. Servitutten indebærer af sikker-hedsmæssige grunde begrænsninger på de ejendomme, der støder optil jernbanen med hensyn til beplantning, bebyggelse og lignende.Bestemmelsen istk. 2giver transportministeren hjemmel til vedekspropriation at pålægge ejendomme langs anlægget servitut omeldrift med deraf følgende rådighedsindskrænkninger.Efterstk. 3sker ekspropriation, jf. stk. 1 og 2, efter reglerne i lovom fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.Den foreslåede bestemmelse istk. 4indebærer, at transportministe-ren kan ekspropriere en ejendom, der berøres særligt indgribende afprojektet, før tidspunktet for de ordinære ekspropriationer, og såfremtder foreligger særlige personlige grunde.

Ekspropriationer til jernbaneanlæg planlægges normalt gennemført1½-3 år efter vedtagelsen af anlægsloven, da ekspropriationerne førstkan gennemføres, når der er udarbejdet et detailprojekt, og en eks-propriationskommission har afholdt de nødvendige besigtigelser.Ejendomme, der skal eksproprieres i deres helhed, eksproprieres ef-ter ekspropriationskommissionens beslutning snarest muligt efter de-tailbesigtigelsesforretningen. Hvis særlige forhold gør sig gældende,kan kommissionen beslutte at ekspropriere hele ejendomme efter lin-jebesigtigelsesforretningen. Delekspropriationer kan først gennemfø-res, når anlægget er detailprojekteret, således at ekspropriationsind-grebet på de enkelte ejendomme nærmere kan fastlægges.På baggrund af de gennemførte forundersøgelser planlægges 19 er-hvervsvirksomheder og landbrugsejendomme og 33 boliger at skulletotaleksproprieres.Ejerne af nogle af disse erhvervsvirksomheder og boliger vil kunnevære i en situation, hvor det kan være rimeligt, at de får mulighed forat få eksproprieret deres ejendom, før der har været afholdt linjebe-sigtigelse.Erhvervsvirksomheder, der ønskes videreført, vil have behov for nyefaciliteter, som det kræver tid at etablere ikke mindst, hvis der skalopføres nye bygninger et andet sted. Ved at give erhvervsvirksomhe-der mulighed for en tidlig ekspropriation kan undgås, at staten stillesoverfor erstatningskrav som følge af driftstab.Der foreslås derfor en bestemmelse, hvorefter transportministeren isærlige tilfælde kan ekspropriere en ejendom, der berøres særligtindgribende af jernbaneprojektet, før tidspunktet for de ordinære eks-propriationer.Ved »særligt indgribende« sigtes til en situation, hvor transportmini-steren vurderer, at der er en betydelig risiko for, at den pågældendeejendom senere vil blive totaleksproprieret.Det vil ikke være et krav, at det forventes, at ejendommen vil skulletotaleksproprieres. Det vil derfor kunne komme på tale, hvis de øvrigebetingelser er opfyldt, at staten overtager et areal, selv om ejendom-men kun delvist forventes eksproprieret eller hvis ejeren påføres væ-sentlige ulemper i forbindelse med projektets gennemførelse. Det fo-reslås dog, at den forventede delvise ekspropriation eller de ulemper,som projektet indebærer, skal have et betydeligt omfang.Selv om kravet om, at ejendommen skal berøres særligt indgribendeaf projektet, er opfyldt, kan transportministeren kun i særlige tilfældeekspropriere de pågældende ejendomme før linjebesigtigelsen. Det vilsåledes herudover være et krav, at ejeren har særlige personlige år-

sager til at ønske ejendommen overtaget, før tidspunktet for den or-dinære ekspropriation.Særlige personlige årsager kan f.eks. være sygdom, alder, familie-forøgelse eller andre sociale årsager.Erhvervsvirksomheder, der drives i selskabsform, vil i visse tilfældeligeledes kunne opfylde kriteriet om ”særlige personlige grunde”. De”særlige personlige grunde” vil i sådanne tilfælde kunne foreligge hosledelsen af den pågældende virksomhed. For erhvervsvirksomhedervil kriteriet om en særlig personlig grund ligeledes kunne opfyldes,hvis erhvervsvirksomheden lider et betydeligt indtægtstab, hvis derikke sker ekspropriation, før de ordinære ekspropriationer.En fremrykning af ekspropriationer vil kun komme på tale, hvis eje-ren af den pågældende ejendom eller erhvervsvirksomheden anmoderherom.Det bemærkes, at ejere af ejendomme også hidtil har haft mulighedfor i særlige tilfælde, at få deres ejendom overtaget af staten pågrundlag af den dagældende tekstanmærkning nr. 115 ad § 28.63.02på finansloven for 2000 og i henhold til den dagældende lov 497 af 7.juni 2001 om ændring af lov om projektering af baneanlæg mellemKøbenhavn og Ringsted, samt i henhold til den gældende lov nr. 244af 21. marts 2007 om projektering af jernbaneanlæg København-Ringsted. Efter bestemmelsen i den gældende § 6 i lov nr. 244 af 21.marts 2007 har transportministeren således forlods kunnet erhverveejendomme, der berøres særligt indgribende af projekteringen afjernbaneanlæg København-Ringsted. På baggrund af projekteringslo-ven er der overtaget et antal ejendomme både på jernbanestræknin-gen, der er omfattet af dette lovforslag, og på strækningen mellemHvidovre og Høje Taastrup. De ejendomme, der ikke vil være brug forsom følge af dette lovforslag, vil blive afhændet efter de sædvanligeregler herfor.Efterstk. 5fastsættes erstatningen af ekspropriations- og taksati-onsmyndighederne i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspro-priation vedrørende fast ejendom.Til § 5Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen iLovtidende. Det ønskes, at loven træder i kraft så hurtigt som muligtaf hensyn til projektets fremdrift.