Supplerende samlenotat om forordning om mærkning af dæk med

brændstofeffektivitet og andre vigtige parametre

KOM (2008) 779Revideret notatResuméForslaget omhandler en mærkningsordning for dæk. Målet er at fremme etskift på markedet i retning af brændstofbesparende dæk, dvs. dæk med lavrullemodstand. I mærkningsforslaget gives der standardiserede oplysningerom dækkets brændstofeffektivitet, og om dets vejgreb i vådt føre og dets afgi-velse af rullestøj til omgivelserne, således at forbrugere kan foretage et kvali-ficeret valg.Forslaget blev vedtaget af Rådet den 20. november 2009 og af Europa-Parlamentet den 25. november 2009. Dette til trods ønsker det svenske for-mandskab på Rådsmødet den 7. december 2009 (TTE – Energidelen) at orien-tere om sagen, som er del af en samlet energieffektiviseringspakke.

1. Baggrund og indhold

Kommissionens forslag er dateret den 17. november 2008. Forslaget er fremsatunder henvisning til traktatens artikel 95. Det betyder, at forslaget skal vedta-ges efter proceduren for fælles beslutningsstagen mellem Rådet og Europa-Parlamentet, jf. artikel 251.Dækkene kan have betydning for en reduktion af vejtransportens energiforbrugog emissioner, da rullemodstanden er ansvarlig for 20-30 pct. af køretøjernessamlede brændstofforbrug. Med ny teknologi kan rullemodstanden reduceres.Det betyder eksempelvis for personbiler en forskel på op til 10 pct. i brændstof-forbrug mellem de bedste og de dårligste dæk.I forslagets konsekvensanalyse er der angivet en potentiel CO2 besparelse, dersvarer til mellem 0,2 og 0,5 pct. af hele vejtransportens CO2 udslip i EU.Undersøgelser har vist, at brændstofbesparende dæk er omkostningseffektive,eftersom den højere pris for de bedre dæk opvejes af besparelser gennem dereslevetid.

Lavere rullemodstand har på markedet for originaludstyr hidtil været og vilfortsat blive drevet af bilproducenterne, hvis incitament for at montere brænd-stofbesparende dæk på køretøjerne er at reducere de CO2 emissioner, der må-les ved typegodkendelser. Med forslaget til forordning om motorkøretøjers ge-nerelle sikkerhed, der indeholder minimumskrav til rullemodstand, bliver dedæk, der har den dårligste brændstoføkonomi, forbudt på nye biler.På markedet for udskiftning, der udgør 78 pct. af markedet, har forbrugere ogfirmaer ikke adgang til objektive oplysninger om dækkenes rullemodstand, ogde kan derfor ikke sammenholde den højere anskaffelsespris med brændstofbe-sparelsen.Der er påvist potentiale for at opnå bedre vådgreb og rullestøj end de mini-mumskrav, der er fastsat i lovgivningen om typegodkendelse. Det er derfor isamfundets interesse at søge en optimering af disse to parametre sammen medrullemodstanden.En mærkningsordning for dæk på EU-niveau vil sætte forbrugerne i stand til attræffe et kvalificeret valg, give dækfabrikanterne et incitament til at forbedrederes produkter og være med til at skabe opmærksomhed om spørgsmålet.Direktivforslaget skal ses som en integreret tilgang til at øge energieffektivite-ten i sammenhæng med forordningen om typegodkendelse af motorkøretøjersgenerelle sikkerhed (KOM(2008) 316 endelig), hvori de tekniske minimums-krav og testprocedurer for dæk defineres. Hvor forordningen om minimums-krav er rettet mod udbudssiden, er forslaget om mærkning rettet mod efter-spørgselssiden, og skal dermed løfte udviklingen et stykke videre end mini-mumskravene.For at reducere omkostningerne for branchen og i sidste ende forbrugerne skaltestprocedurerne være de samme som i forordningen om motorkøretøjers ge-nerelle sikkerhed. Direktivforslaget om mærkning er derfor afhængigt af, at de-finitioner om minimumkrav og testprocedurer er vedtaget i forordningen ommotorkøretøjers generelle sikkerhed.Direktivforslaget stiller krav om, at personbilsdæk (C1) påsættes et mærkatmed oplysninger om brændstofeffektivitetsklasse, vådgreb og rullestøj.For varebilsdæk (C2) stilles der i direktivforslaget krav om mærkning medbrændstofeffektivitet og rullestøj.Krav om mærkning af lastbilsdæk (C3) med brændstofeffektivitet og rullestøj eromtalt i preamblen og bilagene, men krav om mærkning fremgår ikke af artik-lerne.

Direktivet indeholder en forpligtigelse for kommissionen om at tilpasse direkti-vet og indføre krav om vådgreb for varebils- og lastbilsdæk, når harmoniseredeprøvningsmetoder af vådgreb foreligger.

2. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Der er i Danmark ikke regler for dæks rullemodstand, men den indgår i de offi-cielle målinger af, hvor langt personbiler kører på literen, der har indflydelse påregistrerings-afgiften.Forslaget vil betyde, at der skal gennemføres en bekendtgørelse om mærkningaf dæk i Danmark.

3. Høring

Forslaget har været sendt i høring med høringsfrist den 26. januar i EU-specialudvalget for transport samt følgende organisationer:Automobilbranchens Handels- og Industriforening, Bilbranchen, Centralfor-eningen for Autoreperatører i Danmark, Danmarks Automobilforhandler For-ening, De Danske Bilimportører, Fri Danske Lastbilvognmænd, Force Techno-logy, International Transport Danmark, Teknologisk Institut. Applus bilsyn, A-Inspektion Bilsyn, Vestsjællands Bilsyn, Danske Synsvirksomheder, NOAH,Rådet for Større Færdselssikkerhed og Dækbranchen.Følgende havde bemærkninger til forslaget:

Forbrugerrådet

skriver: ”Forbrugerrådet kan støtte, at dæk fremover mær-kes, således at det bliver nemmere for forbrugerne at tage hensyn til klimaet,når de vælger dæk. Det er positivt, at udseendet på mærkningen er den sammesom energimærkningen for biler og hårde hvidevarer. Undersøgelser bekræfter,at forbrugernes kendskab til denne ordning er høj, og at de finder mærket letgenkendeligt. Forbrugerrådet skal derfor anbefale, at denne mærkning fasthol-des. I øjeblikket diskuteres det eksisterende energimærke, og der er stillet for-slag om at ændre dette til et mere forvirrende og kompliceret mærke.EU opfordrer til, at flere forbrugere vælger energibesparende produkter – der-for er det vigtigt at holde fast i det velkendte system og ikke forvirre forbruger-ne ved at ændre det. En let genkendelig mærkningsordning i alle EU lande vilsikre succes for mærkningen af dæk. For mere information om diskussionenom energimærkningens udformning henvises til Forbrugerrådets høringssvartil Energistyrelsen af 20 maj 2008 -http://www.forbrugerraadet.dk/?sid=1&cid=5667Forbrugerrådet vil gerne understrege vigtigheden af, at forbrugerne bliver op-lyst om selve mærkningen, hvad den betyder, og at der laves en hjemmeside á

la www.hvorlangtpaaliteren.dk, så det bliver nemt for forbrugerne at gennem-skue ordningen. Der bør ligeledes iværksættes en informationskampagne, hvorordningen præsenteres. Hos forhandlerne bør der være materiale, der forklarerordningen, f.eks. via brochurer og plakater.Som med de hårde hvidevarer er det vigtigt, at der er uvildig kontrol med ord-ningen. Myndighederne, eller en uafhængig instans udpeget af myndighederne,bør regelmæssigt teste dæk (stikprøver) for at se, om producenterne også leverop til mærkningsordningens krav. Det bør derfor fastsættes i selve direktivet,hvor mange test de enkelte lande skal foretage samt hvor resultaterne af dissetests offentliggøres med fri adgang for forbrugerne. Og så bør indsatsen koor-dineres, så testningen sker optimalt.Endelig skal Forbrugerrådet opfordre til, at de kriterier der er fastsat til rulle-modstand og støj i Svanemærkningsordningen(http://www.ecolabel.dk/producenter/kriterier/kriterieliste/kriteriedetaljer?maerke=Svanen&produktgruppe=66) inddrages i processen, hvis de ikke alleredeer det.”

DI

har følgende bemærkninger til forslaget, som er koordineret med

Interna-

tional Transport Danmark (ITD):

”DI er positiv over for forslaget om,Kommissionens initi-ativ til en harmoniseret mærkningsordning af dæk, hvadangår brændstofeffektivitet, vejgreb i vådt føre og rullestøj. Det findes positivt,at det er blevet besluttet at medtage C2- og C3-dæk beregnet til vare- og lastbi-ler i mærkningsordningen, da der her ligger et betydeligt potentiale for brænd-stofbesparelser.En mærkningsordning vil efter ITD og DI’s overbevisning kunne fremme over-gangen til og udbredelsen af mere brændstofeffektive dæk, specielt inden fordet professionelle transporterhverv. Dette vel at mærke såfremt dækkets an-skaffelsespris ikke overstiger de reelle brændstofbesparelser i dækkets forven-tede levetid. Udgifterne til brændstof udgør med over en tredjedel en tung posti transportvirksomhedernes samlede regnskab. Desuden vil anvendelsen af me-re brændstofeffektive dæk være et væsentligt element i bestræbelserne på atimødekomme målsætningerne i EU’s klimapakke og dermed nedbringe trans-porterhvervets CO2-udslip, der i de senere år har udgjort en stigende andel idet samlede europæiske CO2-regnskab. Umiddelbart kan det skabe bekymring,at det foreliggende forslag vil medføre en for ensidig fokusering på at optimeredækkenes brændstofeffektivitet og at dette kommer til at ske på bekostning afandre parametre såsom dækkenes bremseegenskaber, stabilitet og holdbarhed.ITD og DI lægger derfor stor vægt på, at der i mærkningsordningen tages højdefor alle relevante parametre og deres indbyrdes påvirkninger, således at der påingen måde slækkes på dækkenes egenskaber og indflydelse på trafiksikkerhe-den. En løbende evaluering af mærkningsordningen bør desuden sikre, at ord-

ningen, dens valg af parametre, klassificeringskrav og målemetoder ikke over-hales af den tekniske udvikling på markedet i øvrigt.ITD og DI finder det beklageligt, at der med forslaget ikke indgår overvejelserom en harmonisering af testmetoderne for forskellige dæktyper, herunder vin-terdæk, sommerdæk mv. Med de foreslåede testmetoder scorer f.eks. vinterdæklavere i brændstofeffektivitetsklassen uden at der samtidig tages højde for desikkerhedsaspekter, der knytter sig til sådanne dæk i bestemte situationer. Ri-sikoen er, at brugerne venter uhensigtsmæssigt længe før de skifter over til –for årstiden – mere egnede dæk, og at trafiksikkerheden herved sættes på spil.Hvad angår selve udformningen af mærket/mærkningen savner ITD og DI ensynliggørelse af egenskaberne for C3 dæk. ITD og DI foreslår en direkte marke-ring af brændstofeffektiviteten – f.eks. i form af en farvekode eller bogstav - pådæksiden. En synlig markering vil udgøre en vigtig information for transport-virksomheden, chaufføren og værkstedet samt lette en indplacering af dækketsbrændstofeffektivitet i forbindelse med inspektion mv. Det er desuden vigtigt,at mærket/mærkningen som minimum suppleres af teknisk materia-le/salgsmateriale og webinfo med relevante data og specifikationer.Skal en mærkningsordning blive anerkendt og adopteret af markedet er det vig-tigt, at ordningen hurtig bliver alment kendt. ITD og DI finder at gennemførel-sen af nationale kampagner – suppleret med fiskale incitamenter - vil udgøre etvæsentligt element i denne proces. Foreningen vil informere sine medlemmer idet danske transporterhverv om mærkningsordningen.Med indførelsen af en mærkningsordning er det vigtigt også at vurdere nuvæ-rende og fremtidige vejbelægninger og deres indflydelse på brændstofforbrug,vejgreb og støj. En ringe og ujævn vejbelægning vil kunne begrænse effekten afselv de mest optimerede dæk markant. Som virkemiddel til at reducere brænd-stofforbrug og støj kan og bør en mærkningsordning således ikke stå alene.”

Dansk Transport og Logistik

skriver: ”DTL kan som udgangspunkt støtteforslag, der mindsker emissionerne og reducerer udslippet af CO2. Derfor kanvi støtte forslaget til et EU-direktiv, der kan fremme et skift på markedet i ret-ning mod mere brændstofbesparende dæk og dæk med lav rullemodstand. Enforbedring af rullemodstanden må dog ikke medvirke til, at dækkets øvrigeegenskaber forringes, herunder bremseevne, friktion, stabilitet og levetid medheraf øgede omkostninger til transporterhvervet.”

KL

skriver: ”KL kan støtte den foreslåede mærkningsordning. Der også er brugfor teknologiske løsninger i indsatsen for at få CO2 udledningen reduceret. KLfinder det positivt, at ordningen er udvidet til at dække såvel C1, C2 som C3dæk, at der inddrages forskellige energiklasser i mærkningen og at trafiksik-kerheden også er et kriterium i tildelingen af et mærke. KL finder det oplagt atvedtage sådanne regler på EU niveau.”

4. Forslagets konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser:Forslaget vil i det omfang, det leder til lavere forbrug, medføre et provenutab iform af tabte brændstofafgifter.Forslaget vil desuden pålægge medlemslandene en kontrolforpligtigelse til atlave stik-prøver med overholdelsen af ordningen. Udgifter til dette forventes atkunne afholdes inden for Transportministeriets ramme.Samfundsøkonomiske konsekvenser:Forslaget skønnes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser. Sam-men med lavere støj vil den forberede brændstofeffektivitet medføre færre eks-ternaliteter fra vej-trafikken, herunder en årlig reduktion på omkring 40.000ton CO2.Administrative konsekvenser:Forslaget vil skabe større gennemskuelighed på markedet for dæk, hvorvedforbrugeren kan træffe et mere informeret valg. Derimod vil ordningen medfø-re øgede administrative omkostninger i virksomhederne, når de skal opfyldekravet om mærkning og information. Endelig vil ordningen muliggøre at min-dre etablerede dækmærker bedre kan konkurrere på samme vilkår, hvilket viløge konkurrencen på området.

5. Nærhedsprincippet

Forslagets formål kan ifølge Europa-Kommissionen ikke i tilstrækkelig gradopfyldes af medlemsstaterne af følgende årsager:Som det er fremhævet i forbindelse med gennemførelse af direktivet om mærk-ning af personbiler, er de eksisterende 27 forskellige mærkningsordninger enbetydelig belastning for fabrikanterne, da de er nødt til at klassificere deresprodukt forskelligt alt efter, hvilket land de sælger det i, og det virker ikkefremmende for et skift på markedet. Forskellige klassificeringer af produkter ermed til at skabe forvirring hos forbrugerne og sætter dem ud af stand til at træf-fe et kvalificeret valg. Desuden har medlemsstaterne, forbrugerorganisationer-ne og dækbranchen givet udtryk for at de bakker op om en harmoniseretmærkningsordning.Målene med forslaget kan ifølge Europa-Kommissionen bedre nås med en ind-sats på fællesskabsplan af følgende årsager:En harmoniseret mærkningsordning vil mindske medlemsstaternes og dæk-branchens administrative byrder. Den vil forhindre fragmentering af det indremarked og skabe lige vilkår for alle.

Forslaget består kun i harmonisering af produktoplysningerne, mens gennem-førelsen og overvågningen af markedet er medlemsstaternes ansvar.Forslaget er derfor i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet.Regeringen finder på det foreliggende grundlag, at nærhedsprincippet er over-holdt, idet en harmoniseret mærkningsordning og dermed tilvejebringelse afmuligheden for at vælge brændstofbesparende dæk bedst kan løses på fælles-skabsniveau.

6. Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark er positivt stemt over for forslaget.Regeringen vil arbejde for, at direktivet træder i kraft i så hurtigt som praktiskmuligt. Det vil sige, når forordningen om motorkøretøjers generelle sikkerhedtræder i kraft.Regeringen vil arbejde for, at kravene med betydning for trafiksikkerheden(vådgreb) for varebils- og lastbilsdæk indføres hurtigst muligt. Herudover skalkravene til mærkning af lastbilsdæk tydeliggøres i direktivet.Regeringen vil arbejde for at maksimere nytten af forbrugeroplysningen omrullestøj – f.eks. ved at rullestøj klassificeres i lighed med rullemodstand ogvådgrebsegenskaber.Regeringen vil arbejde for, at forslaget hjemles i traktatens artikel 175 om mil-jøhensyn, idet sigtet med forslaget er at fremme miljø- og klimahensyn. Endvi-dere underbygges denne hjemmelspraksis ved at forordningen om bindendeCO2 krav for biler, som blev vedtaget i december 2008, ligeledes fik ændret sinhjemmel fra artikel 95 til artikel 175.Endelig vil regeringen arbejde for at begrænse forslagets administrative konse-kvenser.Supplerende kan det oplyses, at regeringen i arbejdet under de internationalefora vil støtte en bedre definition af vinterdæk.

7. Generelle forventninger til andre landes holdning

Direktivforslaget blev efter ønske fra Europa-Parlamentet genfremsat som for-ordning i løbet af forhandlingerne, således at retsakten bliver direkte anvende-lig.

Forslaget blev vedtaget af Rådet den 20. november 2009 og af Europa-Parlamentet den 25. november 2009. Det svenske formandskab vil på Råds-mødet den 7. december 2009 (TTE – Energidelen) orientere om sagen, som erdel af en samlet energieffektiviseringspakke.Overordnet er de danske prioriteter i høj grad imødekommet.Forordningen træder i kraft pr. 1. november 2012, hvilket er tilfredsstillende fradansk synspunkt, idet det er samtidig med ikrafttrædelsen af forordningen ommotorkøretøjers generelle sikkerhed.Kravene til mærkning af lastbildæk er blevet tydeliggjort i forordningen.En af de danske hovedprioriteter under forhandlingerne om forslaget var, atrullestøj skulle klassificeres i lighed med rullemodstand og vådgrebsegenska-ber. Dette er imødekommet.Forslaget blev ikke fremsat med hjemmel i artikel 175, men i artikel 95.

8. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har i forbindelse med sin førstebehandling udgivet endraft report den 2. april 2009 udarbejdet af rapporteur Ivo Belet under komitefor Industri, Forskningen og Energy. På møde i Energigruppen den 21. april2009 blev Europa-Parlamentets udtalelser til forslaget præsenteret af Kommis-sionen. Generelt er Parlamentet enige i kerneelementerne i Kommissionensforslag, men specielt på fire områder ønskede Parlamentet ændringer. For detførste ønskede EP, at forslaget fremsættes om en forordning i stedet for et di-rektiv. For det andet havde EP andre ønsker mht. alternative måder, hvorpåmærkatet skal vises. For det tredje ønskede EP en særlig ordning for sne-dæk/nordisk vinterdæk og endelig ønskede EP en fremskyndelse af ikrafttræ-delsen.Kommissionen har siden meddelt, at forslaget om mærkning af dæk vil blivefremsat som et forordningsforslag. Det kræver dog visse strukturelle ændrin-ger. Kommissionen regner med, at dette kan nås inden sommerferien, og atforordningen fremsættes senest i juliDanmark kan tilslutte sig, at forslaget ændres til et forordningsforslag.

9. Tidligere forelæggelser for Europaudvalget

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg d. 4. juni2009.