TRU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 101: Grundnotat om Kommissionens meddelelse om en handlingsplan for bytrafikken

GrundnotatMeddelelse:Handlingsplan for bytrafikkenKOM (2009)490Notatet er fremsendt parallelt til Folketingets Europaudvalg og FolketingetsTrafikudvalgResuméKommissionen har den 30. september 2009 offentliggjort en meddelelse omen handlingsplan for bytrafikken i EU's medlemslande. I handlingsplanenformulerer Kommissionen en række forslag til praktiske foranstaltninger, derskal imødekomme bytrafikale udfordringer for EU's byer.I handlingsplanen fremlægges der seks temaer, der indeholder i alt 20 forslagtil foranstaltninger Kommissionen ønsker gennemført. Foranstaltningernehandler bl.a. om emner som opfordring til vidensdeling og energibæredygtig-hed i byer.1. Baggrund og indholdKommissionen har den 30. september 2009 offentliggjort en meddelelse om enhandlingsplan for bytrafikken. Handlingsplanen bygger bl.a. på den debat fraborgere, organisationer og fra EU's institutioner og organer, der opstod i køl-vandet på den grønbog Kommissionen fremlagde den 25. september 2007 ommobilitet i byerne,I handlingsplanen formulerer Kommissionen 20 forslag til foranstaltninger,som Kommissionen ønsker gennemført. Foranstaltningerne er beskrevet underseks forskellige temaer.1.1 Tema 1 - Fremme af helhedsstrategierKommissionen fremhæver behovet for, at der udarbejdes helhedsstrategier iforbindelse med planlægning af byernes transportsystemer. Der bør være enhelhedsstrategi, der tager højde for sammenhæng mellem by og opland, gensi-

dig afhængighed mellem transportformer og begrænsningerne inden for detbymæssigt bebyggede område. Der bør desuden være en helhedsstrategi, derindtænker forskellige politikområder, der har indflydelse på formulering aftransportpolitik, såsom miljø-, klima-, boligpolitik, mv.Kommissionen opfordrer medlemslandene til at skabe platforme til udvekslingaf bedste praksis, hvor landene kan lære af hinanden og udveksle erfaringer oggode arbejdsmetoder, der kan fremme udarbejdelsen af strategier for bæredyg-tig bytrafik.Kommissionen vil fremme kendskabet til den støtte medlemslandene kan få fraEU's struktur- og samhørighedsfonde i forbindelse med udviklingen af bytrafik.1.2 Tema 2 – Fokus på borgerneKommissionen ønsker at fremme effektiviteten af det kollektive transportsy-stem i byerne ved at medvirke til at skabe en højere grad af pålidelighed, in-formation, sikkerhed og tilgængelighed. Et attraktivt kollektivt transportsystembeskrives som rygraden i et bæredygtigt bymæssigt transportsystem.Kommissionen lægger desuden vægt på, at der sikres passagerrettigheder i denkollektive trafik, herunder bedre tilgængelighed for bevægelseshæmmede.Kommissionen ønsker at sikre bedre rejseinformation ved at støtte udviklingenaf nationale og regionale rejseplanlæggere for alle transportformer. I sidste en-de ønsker Kommissionen, at der opsættes en rejseportal for kollektiv trafik ihele EU, til rådighed for befolkningen1.3 Tema 3 – Mere miljøvenlig bytransportKommissionen ønsker en indsats på EU-niveau for at fremme en strategi forbedre bymiljøer. En samlet indsats vil styrke markederne for nyere og renerekøretøjsteknologi, vil støtte industrien og fremme et sundere miljø. Internalise-ring af eksterne omkostninger, såsom trængsel, miljø og andet, nævnes som etmuligt værktøj, som kan medvirke til at få brugere af transportsystemet til atovergå til renere køretøjer eller rejse på mindre belastede tidspunkter.Kommissionen ønsker at fremme forskning og udvikling af lav- og nulemis-sionskøretøjer, så afhængighed af fossile brændstoffer mindskes. Kommissio-nen ønsker særligt at fokusere på projekter vedrørende elektriske køretøjer,herunder standardisering af infrastruktur til opladning.Kommissionen vil gøre det lettere for politiske beslutningstagere at udveksleerfaringer om systemer for bytrafikafgifter i EU vedr. information af borgerne,offentlighedens accept af ordningerne, mv. Kommissionen vil ligeledes under-søge de bymæssige aspekter af en evt. rammebestemmelse til internalisering afde eksterne omkostninger.

1.4 Tema 4 – Flere finansieringsmidlerKommissionen identificerer under dette tema den største udfordring som detforhold, at der vil være et stigende behov for at finansiere komplekse transport-systemer sammenholdt med den omstændighed, at den offentlige sektor efteral sandsynlighed vil få færre muligheder for at stille finansieringsmidler til rå-dighed.Kommissionen ønsker at imødegå denne udfordring bl.a. ved at bistå myndig-heder og interessenter med at udforske de eksisterende finansieringsmulighe-der og udvikle nye former for offentlig-private partnerskaber. Det gælder isærudbredning af kendskab til struktur- og samhørighedsfondene, der tilsammenråder over mere end 8 mia. euro til renere bytrafik i indeværende finansie-ringsperiode.1.5 Tema 5 – Udveksling af viden og erfaringerKommissionen vil hjælpe med at udnytte de erfaringer, der findes, og vil støtteinformationsudveksling, især om modelordninger, der er udviklet under fælles-skabsprogrammer. Bedre vidensdeling kan hjælpe byer med mindre erfaring ogviden og færre økonomiske midler til at udnytte erfaringer fra byer, der erkommet længere med bæredygtig trafik.Kommissionen ønsker at oprette et observatorium for bytrafik til udveksling afoplysning, data og statistik, overvågning af udvikling og udveksling af bedstepraksis. Kommissionen ønsker desuden at fremme den internationale dialog oginformationsudveksling.1.6 Tema 6 – Optimering af bytrafikkenDet er Kommissionens hensigt at få borgerne i EU's byer til i højere grad at be-nytte kollektive transportmidler, cykle eller gå og i det hele taget være mindreafhængige af bilen. Dette skal bl.a. opnås ved at gøre det kollektive transportsy-stem mere økonomisk overkommeligt og mere familievenligt.Kommissionen vil desuden hjælpe til at indarbejde godstrafikken bedre i lokaleplaner og strategier.Endelig ønsker Kommissionen at se på ITS-applikationer i bytrafikken, som fxelektronisk billettering og betaling, trafikregulering, rejseinformation, ad-gangsregulering og efterspørgselsstyring.

3. HøringMeddelelsen er sendt i høring i EU-specialudvalget for transport den 8. oktober2009 med frist den 28. oktober 2009.Der er modtaget følgende høringssvar.DI hilser Europa-Kommissionens initiativ til en handlingsplan for bytrafik vel-kommen.Samtidig finder DI det tilfredsstillende, at Kommissionen henviser til de be-grænsninger, der som følge af subsidiaritetsprincippet er for EU lovgivning ombytransport. Det fremgår af meddelelsen, at det politiske ansvar i første rækkeligger hos nationale, regionale og lokale myndigheder, og at EU skal samarbej-de med disse myndigheder. Med denne realistiske indstilling fra Kommissio-nen mener DI, at der er gode muligheder for, at europæisk samarbejde om destigende udfordringer for trafikken i byområderne kan skabe synergieffekter.DI har følgende kommentarer til de seks hovedbudskaber fra høringen omgrønbogen, der er nævnt som temaer.Tema 1 Fremme af helhedsstrategierKommissionen lægger med handlingsplanen op til en helhedsstrategi for bære-dygtig bytrafik, der sammentænker og effektivt kobler transportformernesammen. Kun ved at sammentænke hele transportkæden og optimere de enkel-te led i værdikæden skabes et mere effektivt og bæredygtigt transportsystem.Kommissionen peger i helhedsstrategien på behovet for at sikre en optimal tra-fikal sammenhæng mellem byer og deres oplande og omgivende regioner.DI er enig i denne betragtning, men ønsker at understrege behovet for effektivsammenhæng mellem transportformerne som en nødvendig forudsætning foren effektiv og bæredygtig bytrafik. Herudover vil en udbygning af infrastrukturi og omkring byområderne kunne aflaste den nære bytrafik, så byens gennem-gående trafik ledes uden om bymidten.DI har noteret sig, at havne og havnes rolle i forhold til byerne ikke indgår ihandlingsplanen. Havne er ofte placeret inde i byen eller i tæt forbindelse medbyen. DI ønsker at understrege vigtigheden af, at havne får en central placeringi det fremadrettede arbejde med handlingsplanen for bæredygtig bytrafik, her-under ikke mindst at adgangsforhold og godskorridorer til og fra havne integre-res i byernes trafikale planlægning.Tema 2 Fokus på borgerneKommissionen fremhæver sine intentioner om at formulere retningslinjer forpassagerrettigheder vedrørende kollektiv bytransport. DI finder ikke, at Kom-missionen skal påtage sig nogen større opgave på dette område, bl.a. fordi or-ganisering og struktur i bytransport er væsentlig forskellig fra land til land.

Denne forskellighed vil gøre det nærmest umuligt at opstille generelle regler.Kommissionens rolle bør maksimalt være at opstille overordnede anbefalinger.Miljøzoner eksisterer i dag i en række europæiske byer, men miljøzonerne re-guleres ikke af et fælles europæisk regelsæt. Det fører til uhensigtsmæssighedermed forskellige og individuelle regler og administration af miljøzoner i med-lemslandene. Et dansk miljøzonemærkat kan for eksempel ikke bruges som ad-gang til de tyske miljøzoner og omvendt.DI bifalder Kommissionens initiativer om en analyse og udveksling af godpraksis om miljøzoner i EU. DI ønsker imidlertid også, at Kommissionen medhandlingsplanen sikrer ens regler for miljøzoner i EU. Dette vil være til gavn foren mere enkel og effektiv adgang til byer i medlemslandene.Tema 3 Mere miljøvenlig bytransportKommissionen ønsker med handlingsplanen at styrke lokale strategier for bed-re bymæssigt miljø. Kommissionen peger i handlingsplanen på behovet for atundersøge de bymæssige aspekter af dens arbejde med internalisering af gods-transportens eksterne omkostninger.DI forholder sig skeptisk til Kommissionens arbejde med at internalisere gods-transportens eksterne omkostninger (støj, trængsel mv.) Der er kun meget rin-ge belæg for, at internalisering af godstransportens eksterne omkostninger vilmedføre et skifte til renere transportformer. I byerne er der ikke noget brugbartalternativt transportmiddel til distributionskørsel med lastbil. Internaliseringaf eksterne omkostninger vil derfor kun medføre højere transportomkostnin-ger.Når det gælder Kommissionens ønske om at fremme miljøvenlige lastbiler skalDI påpege, at valg af mere miljøvenlige lastbiler i dag er fremmet gennem mil-jøzonerne, som ikke har sammenhæng med internalisering af eksterne om-kostninger.DI ønsker at henlede Kommissionens opmærksomhed på, at godstransport ibyer er udfordret af, at der findes mange lokale restriktioner, f.eks. tidsrestrik-tioner, parkering, vægtgrænser etc. Restriktionerne udfordrer målsætningenom en effektiv logistik. Flere restriktioner bidrager endvidere direkte til at øgeCO2–og partikeludledningen, da der enten skal køres omveje eller omlæsses tilmindre biler, der har højere CO2 udledning pr. transporteret godsmængde.Øget omlæsning til f.eks. mindre lastbiler øger desuden transport- og distribu-tionsomkostningerne voldsomt.En smidig og effektiv afvikling af godstransport og varedistribution i byer er enkompleks størrelse. DI foreslår, at Kommissionen i sin handlingsplan også ind-drager forsøg med nat- og morgendistribution. Det giver mulighed for at afvikle

en del nødvendige distributionsaktiviteter uden for det tidsrum, hvor trængsleni byer er størst.Tema 4 Flere finansieringsmidlerKommissionen understreger betydningen af europæiske byområder som effek-tive bindeled mellem det europæiske transportnetværk og de endelige bestem-melsessteder for gods, varer og personer og at der er brug for investeringer. DIer enig i at finansieringsbehovet er stigende, og støtter Kommissionens syns-punkt om behovet for at udvikle offentlige private partnerskaber. Man kan ogsåoverveje, at allokere TEN-T midler til transportløsninger i byer og i forbindelsemed adgang til havne.Tema 5 Udveksling af viden og erfaringerEn indsats på EU plan er i følge Kommissionen afgørende for at fremme infor-mationsudveksling og forbedre indsamling af data, statistikker og oplysningerinden for transportsektoren.DI støtter dette synspunkt, men lægger afgørende vægt på, at indsamlingen afdata ikke øger erhvervslivets administrative byrder. Dette synspunkt ligger pålinje med EU’s handlingsplan for administrative byrder (KOM (2009) 544),hvor EU forpligter sig til at reducere erhvervslivets administrative byrder i for-bindelse med implementering af EU lovgivning med 25 pct. i 2012.Tema 6 Optimering af bytrafikkenI relation til ITS i bytrafikken kan DI støtte den skitserede rolle for EU. DI fin-der det vigtigt, at når der indføres intelligente trafikløsninger inden for elektro-nisk billettering og betaling, at de så bygger på en fælles europæisk standard. Idet omfang der ikke for nærværende er udviklet en fælles standard, bør Dan-mark sikre sig, at alle systemer, der udvikles i EU regi bl.a. inden for GNSS sy-stemer, bygger på anbefalinger fra Kommissionen om, at der som minimumskal være interoperabilitet imellem platforme og systemer og derfor en vishedom, at alle kommende ITS systemer er kompatible med de platforme, som manpå europæisk niveau er enige om at støtte op om.Hvis der stadig er usikkerhed omkring fremtidige standarder og platforme, an-befaler DI, at der nedsættes en tværgående arbejdsgruppe i EU-regi, der kankortlægge disse udfordringer og dermed kvalificere kommende anbefalinger ogindsatsområder fra Kommissionen.Danske Havne gør opmærksom på det forhold, at havne af historiske årsagerofte er placeret i by- eller bynære områder, hvorfor den tunge trafik til og frahavnene ofte foregår gennem disse byområder. EU's politik for trafik i byområ-der bør derfor tænkes nøjere sammen med den overordnede transportpolitiskemålsætning om at styrke søtransporten. For hvis godset ikke kan komme til ogfra havne, så kører det i stedet længere på lastbil. Tiltag til at begrænse den

tunge trafik i byområder kan derfor få en negativ miljøeffekt, hvis man ikketænker havnene ind i politikken.Konkrete løsninger er at forbedre infrastrukturen i havnenes bagland – fx viahavnetunneler – samt at sørge for transitruter i tilfælde af miljøzoner, lastbil-forbud etc.Danske Handicaporganisationer (DH) har følgende bemærkninger til hand-lingsplanen for bytrafikken.Generelle bemærkninger:DH ser meget positivt på handlingsplanen og intentionen om at skabe en bære-dygtig bytrafik, der kan bidrage til at løse de hastigt voksende trængselspro-blemer i og omkring byerne. Ved at skabe bedre vilkår og større kapacitet i denkollektive trafik tror vi det vil flytte flere over i denne transportform.For DH er det afgørende, at udviklingen og investeringer altid sker, så det i vi-dest muligt omfang forbedrer mobiliteten for mennesker med handicap. Detkræver, der tænkes i tilgængelige løsninger, design for alle og sammenhængmellem transportformer.I forhold til tilgængeligheden er denne en grundlæggende forudsætning for, atpersoner med handicap kan rejse med den kollektive trafik på lige fod med an-dre. En række handicapgrupper er direkte afhængige af kollektiv trafik for atkomme rundt, så enhver forbedring vil give større personlig mobilitet og fleksi-bilitet i dagligdagen, både til og fra arbejde og i fritiden. Målet må være at sikre,at flest muligt kan benytte bytrafikken med mindst mulig behov for assistancefra personalet, og en tilgængelig kollektiv bytrafik vil ikke kun give passagerermed handicap store lettelser og fordele i hverdagen, men også rejsende medbagage, cykler, familier med barnevogne mv.En sammenhæng mellem transportformer er nødvendigt for at sikre en mereeffektiv infrastruktur og større mobilitet, og for mennesker med handicap erdet afgørende nødvendigt, at stoppesteder og stationer, både ved af- og påstig-ning og skift mellem transportformer, ligeledes er tilgængelige og kan benyttesspontant.Hvis tilgængelighed og sammenhæng skal løftes, kræver det investeringer i deneksisterende infrastruktur og fokus på universelt design ved nye investeringer.Design for alle betyder i denne sammenhæng, at en given stationsbygning, etgivent tog eller bus, en given servicefunktion eller selvbetjeningsløsning somudgangspunkt skal kunne benyttes af alle brugere.Danske Handicaporganisationer ser det som et centralt tema i forbindelse medudmøntningen af denne handlingsplan, at der afsættes penge til og opstillesplaner for investeringer, der på sigt kan gøre bytrafikken tilgængelig for men-

nesker med handicap. Danske Handicaporganisationer støtter derfor hand-lingsplanens forslag om at sætte et arbejde i gang, der skal fremme udvekslingaf bedste praksis, sikre kompatible løsninger ud fra fælles standarder samtstyrke informationsindsatsen i forhold til, hvilke investeringsmidler i EU-systemet, der kan søges til projekter til forbedringer af bytrafikken.Kommentarer til specifikke temaer i handlingsplanen:Tema 1 - Fremme helhedsstrategierI forhold til spørgsmålet om at fremme helhedsstrategier ser Danske Handi-caporganisationer det som særlig vigtigt at afdække og finde løsninger for trafi-kale knudepunkter, hvor der ikke er sammenhæng eller koordinering mellemtransportformer og udbydere.Samtidig støttes handlingsplanens forslag om, at der i forhold til den konkreteplanlægning af bytrafikken sker en større udveksling af erfaringer mellem loka-le myndigheder om deres indsats og succesfulde referenceprojekter. I den for-bindelse er information fra Kommissionen om støttemuligheder vigtig, da detkan sikre det økonomiske grundlag for, at der sættes handling bag at give by-trafikken et løft.Tema 2 - Fokus på borgerneHos Danske Handicaporganisationer er man særligt opmærksomme på passa-gerrettighedsforordningen, der skal sikre mennesker med handicap konkreterettigheder på persontransportområdet. Danske Handicaporganisationer vilopfordre til, at handicaporganisationerne i Europa bliver inddraget i den dia-log, Kommissionen lægger op til i handlingsplanen med henblik på at styrkepassagerrettighederne i bytrafikken.Danske Handicaporganisationer bakker ligeledes op om forslaget om at ind-drage kollektiv transport som et indsatsområde i udarbejdelsen af EU’s handi-capstrategi for perioden 2010-2020, en strategi, der nødvendigvis må tage ud-gangspunkt i at opfylde forpligtelserne i FN’s Handicapkonvention.Fra Danske Handicaporganisationers side, og gennem vores europæiske para-plyorganisation EDF (European Disability Forum), bidrages der gerne med in-put til egnede kvalitetsindikatorer og indberetningsmekanismer, der kan sikreudviklingen på området bliver fulgt tæt og der sker en benchmarking af med-lemsstaterne. Ligeledes er det vigtigt at følge, hvordan de oprettede klagein-stanser evner at håndtere klager, hvorvidt de handicapfagligt er klædt på til atbehandle klager med udgangspunkt i passagerrettighedsforordningen og der-med hvilken retspraksis, der bliver lagt for dagen i forhold til klager fra passa-gerer med handicap.Sidst, men ikke mindst, bør trafikselskaber i byerne forpligtes til at udforme enhandicapstrategi, hvor de skal beskrive, hvordan de sikrer tilgængelighed for

alle i deres transportnet, eks. servicestandarder, information om tilgængelighedpå enkelte linjer og stoppesteder, mulighed for spontankørsel, regler for brug aflifte og automatisk annoncering af stoppested mv. Og handlingsplanens forslagpå dette område bør følges af øremærkede midler til at gennemføre forsøg ogimplementering af nye tilgængelighedsløsninger. Lykkes det ikke ad frivillighe-dens vej, må der stilles konkrete krav til udbud gennem fælles standarder ogopstilles servicekriterier via lovgivning.Tema 3 – Mere miljøvenlig bytransportDanske Handicaporganisationer er særligt opmærksomme på udviklingen i af-gifter for kørsel i byerne og effekterne af roadpricing og bytrafikafgifter harsærlig betydning for mennesker med handicap, der er afhængig af kørsel i egenspecialindrettet bil, og hvor kollektiv transport ikke er et alternativ. For disseborgere er det en nødvendighed at kunne benytte sin egen bil og finde en han-dicapparkeringsplads tæt på sin destination. Derfor skal afgiftssystemer kunnetage højde for disse særlige behov.Fremadrettet skal det sikres, at ladestationer for ”eltrafik” designes for alle, erlet tilgængelige og infrastrukturen planlægges, så der også er parkeringsmulig-heder for mennesker i handicapbil.Tema 6 – Optimering af bytrafikkenFor Danske Handicaporganisationer er det vigtigt, at personer med handicapkan benytte den kollektive bytrafik på lige fod med andre. Der vil imidlertidvære en gruppe, der er afhængige af at have en personlig hjælper med, og deskal kunne tages med på rejsen uden merudgifter.Det videre arbejde – Vejen fremDanske Handicaporganisationer anbefaler, at der i det videre arbejde medhandlingsplanen inddrages ekspertviden om tilgængelighed for menneskermed handicap, så de konkrete initiativer bliver inkluderende for borgere medhandicap i stedet for ekskluderende. Ligeledes bør det løbende vurderes, omder skal konkret lovgivning til for at sikre mennesker med handicap de sammerettigheder og muligheder for brug af den kollektive trafik, som alle andre.

Danske Busvognmænd kan overordnet tilslutte sig de fleste af de formål,Kommissionen orienterer sig efter. Foreningen ønsker blot at knytte en kom-mentar til foranstaltning 7 - Adgang til miljøzoner, hvorefter EU-Kommissionen vil undersøge de eksisterende miljøzoner og deres virkemåde ogdermed fremme udveksling af god praksis.Indtil videre er der etableres miljøzoner i Sverige, Danmark, Tyskland, Hol-land, Italien og London. Derudover er der konkrete planer herom i Norge.Formålet med de eksisterende miljøzoner (Low emission zones) er at reduceremængden af sundhedsskadelige emissioner fra tunge køretøjer, der færdes i tæt

befolkede byområder. Dette sker ved, at der indenfor udvalgte byers grænserstilles krav om, at køretøjets motor (bussen eller lastbilen) skal leve op til enbestemt Euro-norm. Alternativt kan køretøjet være udstyret med et eftermon-teret partikelfilter, der reducerer partikeludslippet i forhold til detniveau som motorens Euro-norm tilsiger.Med afsæt i de praktiske problemer, bustransportbranchen har oplevet med deeksisterende danske og udenlandske miljøzoner foreslås det, at EU-Kommissionen blandt andet fokuserer på følgende emner i sin undersøgelse:-Der synes ikke umiddelbart at være saglige forhold der taler for, atmiljøzoneordningerne (kravene) er forskellige fra by til by. Emissi-onerne og deres indvirkning på den menneskelige organisme er ge-nerelle. Dog kan der være lokale miljø- eller vejrforhold, der gør detmere eller mindre vanskeligt at sikre, at den lokale luftforurening erpå et acceptabelt niveau.Der bør være én mærkningsordning eller som minimum en gensi-dig anerkendelse af forskellige medlemsstaters mærkningsordnin-ger.Der bør være fælles og enkle regler for, hvordan et motorkøretøjs”miljøprofil” kan forbedres med et velfungerende partikelfilter. Imodsætning til euro-normerne for køretøjernes motorer, er der idag ikke fællesskabsretlige normer eller godkendelsesordninger forpartikelfiltrene. Her bør også ske en fælles anerkendelse af lande-nes normer.Det bør tilsikres, at der ikke sker forskelsbehandling af transport-virksomheder og køretøjsejere på baggrund af f.eks. virksomhedensetableringssted eller køretøjets indregistreringssted.

EU-Kommissionen og medlemsstaterne bør anerkende, at bustransport i sigselv har et stort potentiale i forhold til reduktion af trængsel, CO2-udslip ogluftforurening i øvrigt. Som et billigt og meget fleksibelt alternativ til både bil-trafik og jernbanetrafik kan bustrafikken på kort sigt og til lave omkostningerbidrage til at løse de miljømæssige, økonomiske og sociale problematikker i by-områderne, som Kommissionens handlingsplan er møntet på.Dansk Transport og Logistik (DTL) er kommet med følgende bemærkninger:Bemærkningerne er udformet som input til en eventuel politisk drøftelse af,hvilke aktiviteter Kommissionen bør prioritere og eventuel tilføje til handlings-planen.

Indledningsvis bemærker DTL, at Kommissionens arbejde med mobilitet i byeri høj grad har båret præg af en fokusering på persontransport og kollektivtransport. DTL har direkte og gennem arbejde med flere europæiske organisa-tioner (IRU, EUROCOMMERCE, Eurochambres m.fl.) vedvarende påpegetdenne skævhed i tilgangen til mobilitet i byer, idet man ikke kan løse udfor-dringerne for mobilitet i byer uden at se på al trafik og dermed alle transport-behov i byområder.Den nu foreliggende handlingsplan har rettet op på denne skævhed i et vist om-fang og det hilses velkomment. En løsning af mobilitetsproblemer i byer kræverhandlinger for både person- og godstransport.DTL understreger endvidere betydningen af nederste afsnit, s. 2 i den dansk-sprogede udgave, hvor Kommissionen understreger, at lokale beslutninger iEU's Indre Marked ikke træffes i et tomrum, men inden for rammer fastlagt re-gionalt, nationalt og i EU. Til dette kan tilføres, at beslutninger på lokalt plan –om f.eks. særlige tekniske krav til køretøjer – har effekter længere end i lokal-området, da brugere af det lokale område kan komme fra regionen, landet, EU.Derfor støtter DTL også fuldt ud bemærkningen i første afsnit s. 3 i den dansk-sprogede udgave om at en indsats på EU-plan kan gøre en forskel.Endelig hilser DTL Kommissionens betragtning på s. 4 i den dansksprogedeudgave velkomment, at det tilkommer erhvervslivet en central rolle som bi-dragyder til løsning på fremtidens udfordringer. DTLs erfaring med kontaktermed kommuner i Danmark, der gerne vil indføre miljø-zoner bekræfter værdi-en af dette udsagn. Det er DTL’s opfattelse, at oplevelser i resten af EU ligeledesbekræfter dette udsagn. Megen tid og ressourcer kan være sparet ved så tidligt iprocessen at involvere erhvervslivet – og borgere – i overvejelserne om mobili-tets-fremmende foranstaltninger.Tema 1 HelhedstrategierJævnfør ovenstående kan DTL kun hilse velkommen at man tænker i helheds-strategier, i ordets bredeste forstand. Til foranstaltning 3 om transport ogsundhed, skal DTL dog ikke undlade at bemærke, at f.eks. luftkvalitet bestem-mes af en række faktorer, hvor transport kun er en blandt flere.Tema 2 Fokus på borgereDTL finder det lettere forvirrende, at Foranstaltning 7 – Adgang til miljøzoner– placeres under dette tema. Transportministeriet anmodes om at sikre, atForanstaltning 7 eksplicit vil omfatte både person og erhvervstransport.DTL ønsker samtidig, at Kommissionen allerede nu også pålægges at skulle sepå, i hvilket omfang tiltag på EU-niveau vil have en positiv effekt for så vidt an-går harmonisering af krav i miljøzoner, frem for blot at skulle fremme udveks-ling af god praksis. DTL finder, at der er en reel risiko for, at forskellige formerfor miljøzoner – både for privat og erhvervskørsel – vil skabe et kludetæppe af

forskellige krav der skal opfyldes for at kunne bevæge sig gennem i EU i per-sonbil eller lastbil. Og det er vigtigt, at byer tilbydes kvalificeret bistand og assi-stance til løsning af problemerne i samarbejde med erhvervslivet. Det vil øde-lægge EUs Indre Marked, hvis en lastbil ikke længere kan bevæge sig gennemforskellige byer i EU, fordi man støder på mange forskellige krav. Transportmi-nisteriet opfordres derfor til at arbejde for, at denne foranstaltning oppriorite-res og at den går længere end blot at overveje udveksling af god praksis.Der er også et akut behov for ens regler om partikelfiltre – og på en måde, så etfilter, der er godkendt i ét land, også automatisk er godkendt i et andet land. Idag skal en vognmand f.eks. have en godkendelse i Danmark og en i Tyskland.DTL og ITD har i samarbejde i Færdselsstyrelsens regelforenklingsgruppe bedtom, at der aftales en gensidig godkendelsesordning mellem Danmark og Tysk-land, og sådanne bilaterale aftaler må gennemføres, indtil der måtte være enkoordination på EU-plan på plads.DTL mener også, at montering af et partikelfilter automatisk bør kunne kvalifi-cere til en højere Euro-norm, og f.eks. kunne opnå billigere afgiftssatser.Tema 3 - Mere Miljøvenlig bytransportDTL skal ikke her gentage holdningen til internalisering af de eksterne afgifterog forslaget om revision af Eurovignette-direktivet, men blot gentage skepsis-sen over for, om afgifter på lastbiler – særligt i byområder – vil have en effektfor miljø, trængsel mv. Det afgørende er, at der findes alternative distributions-systemer og alternative transportformer og midler. Så længe det ikke findes, vilen afgift reelt blot være en skat.Hertil kommer, at denne slags afgifter er meget dyre i administration og at enbedre indsigt i de finansielle forhold bag disse tiltag kan også være nyttig. Eteksempel på hvad tallene kan gemme, er at London Congestion Charge havdeen omsætning på £123 millioner i 2006/2006, hvoraf de £65 millioner stam-mer fra bøder fra bilister, der har overtrådt reglerne; en indtægt der i princip-pet burde falde. (Kilde: Prof. Alexander Eisenkopf, Zepperlin Universitet, ”Ur-ban Access Charging”, draft version, March 2008)Med foranstaltning 12 – Undersøgelse om internalisering af bytrafikkens eks-terne omkostninger vil Kommissionen se på metoder for afgiftsløsninger i by-mobilitet, ”Når EU’s rammebetingelser til internalisering af eksterne omkost-ninger ligger fast”. Samtidig angiver Kommissionen i det indledende afsnit iTema 3 (nederste afsnit s.7 i den dansksprogede udgave), at gældende EU reg-ler ikke hindrer ikke-diskriminerede afgifter i byområder.DTL er derfor uforstående overfor, at Kommissionen vil afvente afslutningen afdiskussionen om revisionen af Eurovignette-direktivet – en diskussion der må-ske aldrig finder en afslutning. Transportministeriet opfordres til at arbejde forat Kommissionen allerede nu kigger på metoder, fordele og ulemper, omkost-

ninger ved afgifter i byområder. Den planlagte igangsættelse i 2011 finder vi erfor sent.Tema 5 – Udveksling af viden og erfaringDTL opfordrer Transportministeriet til aktivt at arbejde for at Foranstaltning16 – Forbedring af data og statistik gives en så høj prioritet som muligt. Særligtpå byområdet er der en fornemmelse af, at man politisk baserer sig på nogleantagelser, der ikke afspejler sig i data og statistik. Der er derfor behov for enforbedret statistik, ikke mindst for at kunne identificere, hvilke praksis der reelter gode eller dårlige.Tema 6 – Optimering af bytrafikkenDTL hilser Foranstaltning 19 – Godstransport i byområder velkommen og lige-ledes bindeleddet til Handlingsplanen for godstransportlogistik. Selvom DTLstøtter en overordnet integreret tilgang til mobilitet i byer, er det også vigtigt atskabe bedre viden og opmærksomhed om de særlige udfordringer for gods-transport, som byområder står overfor. Den omtalte konference bør derfor af-holdes snarest muligt. I Bilag 1, er 2012 angivet som årstal for igangsættelse.Det er under alle omstændigheder ikke acceptabelt.DSB har følgende bemærkninger:Set med DSB's øjne er det et vigtigt skridt, at Kommissionen er fremkommetmed en handlingsplan for bytrafikken, inklusive en oversigt over bytrafikpoliti-ske beslutninger 2009 - 2012. DSB har noteret sig, at Kommissionen fokusererpå at styrke den kollektive transport og bærerdygtigheden, med skarpt fokus pågrøn og miljøvenlig kollektivtransport, samt anbefaler en "height lighting" afden økonomiske og sociale sammenhængskraft i samfundet af hensyn til bevæ-gelseshæmmede, familier og børn.Som opfølgning på Tema 2 - Fokus på borgerne - kan DSB oplyse, at arbejdetmed beskyttelsen af passagerernes rettigheder herunder DSB's bevægelses-hæmmede kunder i togtrafikken er opstartet i relation til såvel den fysi-ske/funktionelle tilgængelighed i forhold til PRM-TSI og ved den fælles EU im-plementering af " Rail passengers' rights and obligations".Endvidere har DSB indgået i et nordisk udredningssamarbejde omkring udvik-ling af et sæt nordiske indikatorer til brug for koordinering/sikring af sammen-hængskraften i den kollektive trafik i byområder og samspillet mellem de for-skellige transportformer. Ligeledes indgår DSB i dialogen om, at sikre og for-bedre informations tilgængeligheden for alle i den nationale rejseplanlægger.DSB afventer med interesse Kommissionens udspil til inddragelse af bytrafik iEU's handicapstrategi 2010-2020.

6. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen er grundlæggende af den holdning, at regional og lokal infrastruk-turplanlægning bør reguleres af medlemsstaterne og noterer derfor med til-fredshed Kommissionens tilbageholdende tilgang i handlingsplanen. Regerin-gen er positiv over for Kommissionens ønske om at fungere som facilitator ogkoordinator af informationsudveksling ogbest practicemellem medlemssta-terne.Regeringen er overordnet positivt indstillet over for Kommissionens meddelel-se, idet tiltag, som medfører en bedre afvikling af såvel person- som godstrafik-ken i byer på et bæredygtigt grundlag generelt hilses velkommen.Regeringen hilser desuden Kommissionens hensigt om at optimere den kollek-tive transport velkommen, idet regeringen deler Kommissionens ambition omat overføre så meget bytrafik som muligt fra bil til kollektive transportformerog cykel.Regeringen er enig med Kommissionen i, at det er vigtigt at sikre en sammen-hæng mellem transportsystemerne i henholdsvis byer og opland. Det er ligele-des vigtigt, at der sikres sammenhæng mellem transportformerne for på denmåde at fremme effektiviteten i det overordnede transportsystem.Regeringen mener, at udvikling og investering i bytrafikken bør forbedre for-holdene for bevægelseshæmmede, således at flest muligt mennesker får mulig-hed for at benytte bytrafikken. Det er dog samtidig vigtigt, at omkostninger oganvendelsesgrad står i et rimeligt forhold til hinanden, samt at der ikke sker ensvækkelse af den kollektive transports konkurrencedygtighed for flertallet af

borgere. Det er desuden regeringens holdning, at egentlig EU-regulering ikkebør omfatte lokal og regional trafik.Regeringen deler Kommissionens ambition om bedre rejseinformation i denkollektive trafik og ønsker i tillæg til Kommissionens forslag om at oprette enrejseportal, at rejseinformationen også skal kunne benyttes aktivt under rejsen.Regeringen støtter generelt tiltag, der forenkler reglerne for transporterhvervet,dog under hensyntagen til bl.a. klima- og miljøspørgsmål. For så vidt angår ad-gangen til miljøzoner mener regeringen, at det er vigtigt, at reglerne for miljø-zoner harmoniseres med henblik på at skabe en mere enkel og effektiv adgangtil miljøzoner, særligt for transporterhvervet. Regeringen mener i denne for-bindelse desuden, at der er behov for en standardisering af kravene for god-kendelse af partikelfiltre i EU.Regeringen støtter Kommissionens ambition om at fremme data- og statistik-udveksling om transport og mobilitet i byerne, som kan medvirke til at identifi-cerebest practice.En indkredsning af nødvendige behov og forpligtelser vedetablering af statistiksystemer på det bytrafikale område vil kunne medvirke tilforbedringer i planlægningen af by- og regionaltrafik. Det er dog samtidig vig-tigt, at denne dataindsamling ikke forøger transporterhvervets administrativebyrder.Regeringen finder det vigtigt, at de ITS-tiltag, der indføres i byernes transport-systemer bygger på fælles standarder, således at brugere af den kollektivetransport og godstransporterhvervet sikres en så effektiv brug af transportsy-stemerne som muligt.Endelig mener regeringen, at det er vigtigt i planlægningen af bytrafikken atoptimere adgangen til havne, der traditionelt er placeret i byområder. Et sådanttiltag vil medvirke til at fremme Kommissionen og regeringens ønske om atoverføre transport af gods fra vejtransport til søtransport.