SUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 74: KRAM undersøgelsen i tal og billeder, fra ministeren for sundhed og forebyggelse

Sundhedsudvalget 2009-10
SUU Alm.del Bilag 74
Offentligt

KRAM-undersøgelseni tal og billeder

Rapporten er udarbejdet afStatens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet

KRAM-undersøgelseni tal og billeder

KRAM-undersøgelsen i tal og billederRapporten er udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk UniversitetAnne Illemann ChristensenMaria SeverinTeresa HolmbergLouise EriksenMette ToftagerAnna ZachariassenOla EkholmJanne Schurmann TolstrupMorten GrønbækTine CurtisKRAM-stemmer: Journalist Marianne KaargaardCopyright � Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba)København, oktober 2009.Gengivelse af uddrag, herunder figurer, tabeller, citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse.Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende publikation, bedes sendt tilMinisteriet for Sundhed og Forebyggelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba).KRAM-logo: Bilgrav & BilgravLayout og tryk: Kailow Graphic A/SOpsætning: Hanne MortensenRapporten kan erhverves ved henvendelse til:TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba)Lyngby Hovedgade 4,2800 Kgs. Lyngbywww.trygfonden.dkTelefon: +45 45 26 08 00ISBN: 978-87-992261-1-5Elektronisk ISBN: 978-87-992261-2-2

ForordMinisteriet for Sundhed og Forebyggelse og TrygFonden har stået bag en af de største under-søgelser af danskernes kost-, ryge-, alkohol- og motionsvaner på initiativ af det daværendeNationale Råd for Folkesundhed.Med denne rapport, som er udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed, offentliggøres deførste resultater fra KRAM-undersøgelsen. Rapporten indeholder mange interessante og måskeoverraskende sammenhænge mellem sundhedsvaner og helbred i forskellige alders- oguddannelsesgrupper.I løbet af 2007 og 2008 har tretten kommuner deltaget i KRAM-undersøgelsen, og data fra mangetusinde borgere er blevet indsamlet ved hjælp af spørgeskemaer og fysiske undersøgelser. Datasom vil kunne bidrage til yderligere forskning i danskernes sundhedsvaner og livsstilssygdomme.Alle deltagende kommuner har brugt kræfter på at involvere og motivere borgerne til at deltageaktivt i KRAM-undersøgelsen og i lokale sundhedsfremmende aktiviteter.Der er således både kommunalt og nationalt kommet et øget fokus på folkesundheden i Danmark.Et fokus som er vigtigt at fastholde og udbygge, hvis regeringens målsætning om, at danskernesmiddellevetid skal stige med tre år over de næste 10 år skal nås.At kende danskernes sundhedsvaner er en vigtig forudsætning for at kunne målrette desundhedsfremmende og forebyggende tiltag, som med strukturreformen i 2007 er blevet enkommunal opgave.Det er derfor ministeriets og TrygFondens håb, at kommunerne med rapporten vil henteinspiration og anledning til at debattere de sundhedsmæssige valg og prioriteringer for dekommende års kommunale sundhedsindsats.Der skal derfor være en stor tak til alle de kommuner, der har deltaget aktivt i KRAM-undersøgelsenog til de mange tusinde mennesker, som har udfyldt spørgeskemaer og velvilligt stillet sig tilrådighed for et sundhedstjek ved KRAM bussen.

Oktober 2009Jakob Axel NielsenMinister for sundhed og forebyggelseGurli MartinussenDirektør, TrygFonden

Indholdsfortegnelse5Sammenfatning ............................................................................................................................................7Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen .............................................................................................................15Kapitel 1. Baggrund og formål ................................................................................................................................. 17Kapitel 2. Om KRAM-undersøgelsen ....................................................................................................................... 21Del 2. KRAM-profil ............................................................................................................................................................. 31Kapitel 3. Kost ................................................................................................................................................................ 33Kapitel 4. Rygning ......................................................................................................................................................... 45Kapitel 5. Alkohol ...........................................................................................................................................................51Kapitel 6. Motion ...........................................................................................................................................................59Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer .................................................................................................................65Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner ................................................................................... 73Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer ..........................................................................85Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug .....................................103Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen ..............................................................................................113Del 3. Særlige KRAM-resultater ................................................................................................................................. 127Kapitel 12. Måltidsmønstre – hvad betyder det at springe morgenmaden over? ................................... 129Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker? ........137Kapitel 14. Motionsvaner – hvorfor, hvordan og hvor? .................................................................................... 143Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? ........................ 153Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? ............................ 165Kapitel 17. Tidlig opsporing af knogleskørhed ved håndskanning? ................................................................ 171Del 4. Kommunernes KRAM ......................................................................................................................................... 177Kapitel 18. De lokale aktiviteter .............................................................................................................................. 179Kapitel 19. KRAM-stemmer .......................................................................................................................................191Kapitel 20. Målopfyldelse, erfaringer og kapacitetsopbygning ..................................................................... 219Bilag A. Forskerbeskyttelse ........................................................................................................................................227Bilag B. Spørgeskema- og helbredsundersøgelsen .......................................................................................... 229Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet ..............................................................................................................237Litteraturliste ....................................................................................................................................................................247

Sammenfatning7

Del 1. Beskrivelse afKRAM-undersøgelsenKRAM-undersøgelsen er en af de hidtil størstesamlede undersøgelser af danskernes sundhed.Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handleromKost, Rygning, AlkohologMotion.KRAM-undersøgelsen er initieret af Det Natio-nale Råd for Folkesundhed, udført af Statens In-stitut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Univer-sitet og finansieret af TrygFonden og Ministerietfor Sundhed og Forebyggelse.KRAM-undersøgelsen foregik i 13 kommuner i lø-bet af 2007 og 2008 og bestod af en spørgeske-maundersøgelse og en helbredsundersøgelse. Ialt 76.484 danskere besvarede spørgeskemaet,mens 18.065 gennemførte helbredsundersøgel-sen. Endvidere igangsatte kommunerne, i denmåned KRAM-undersøgelsen blev gennemført ideres kommune, en række aktiviteter og indsat-ser rettet mod KRAM-faktorerne.I hver kommune blev alle voksne borgere invi-teret til at deltage i en internetbaseret spørge-skemaundersøgelse om sundhedsvaner, helbredsamt brug af og ønsker til sundhedsfremmendefaciliteter i kommunen. I Sønderborg Kommuneblev der dog anvendt et papirbaseret spørge-skema, som blev sendt ud til 20.000 tilfældigtudvalgte borgere.I mindre kommuner (Ærø og Struer) blev alleborgere inviteret til at gennemgå en undersø-gelse ved KRAM-bussen. I større kommuner blevmellem 15.000 og 20.000 tilfældigt udvalgteborgere inviteret til at deltage. Undersøgelsen

omfattede: Måling af blodtryk, puls, talje- og hof-temål, fedtprocent, højde, vægt, lungefunktion,knoglemineraltæthed, muskelstyrke, balance,konditionsniveau samt blodprøvetagning.En af styrkerne ved undersøgelsen er et an-talsmæssigt stort datamateriale. Resultaternekan dog ikke betragtes som repræsentative forKRAM-kommunernes borgere, idet opgørelser afdeltagerne i undersøgelsen set i forhold til bor-gerne i kommunen og i Danmark som helhed vi-ser, at kvinderne er overrepræsenterede, menssærligt de yngste mænd er underrepræsente-rede. Derudover ses en social skæv fordeling, idetder blandt svarpersoner og deltagere i KRAM-un-dersøgelsen er en større andel med en længere-varende uddannelse end i baggrundsbefolknin-gen.I analyserne har det i nogen grad været muligtstatistisk at tage højde for de køns-, alders- oguddannelsesmæssige forskelle mellem svarper-sonerne og de øvrige borgere i kommunerne vedhjælp af vægte udregnet af Danmarks Statistik.Forskellene mellem svarpersonerne og bag-grundsbefolkningen har betydning for, hvilkeanalyser der meningsfuldt kan laves på baggrundaf materialet. Resultaterne fra KRAM-undersø-gelsen kan således ikke bruges til at beskrive derå forekomster af for eksempel rygere eller stor-forbrugere af alkohol i Danmark eller på kommu-neniveau; hertil er sundhedsprofiler baseret påen mindre stikprøve af befolkningen med en hø-jere svarprocent bedre egnede. I analyserne, derpræsenteres i nærværende rapport, er der lagtvægt på forskelle mellem grupper i befolkningen,hvilket mindsker betydningen af repræsentativi-tetsproblematikken. Ved at fokusere på forskelle

8mellem grupper af borgere kan resultaterne bru-ges til målretning af det fremtidige sundheds-fremme- og forebyggelsesarbejde. Det gælderfor eksempel analyser, der peger på hvilke grup-per af borgere, der bør udvikles indsatser til,hvilke ønsker borgerne selv har, og hvordan manbedst henvender sig til borgerne for at gøre deminteresserede i indsatserne.

RygningSeks ud af ti begyndte at ryge, før de fyldte 18 år.Der er procentvis lige mange mænd og kvinder,der ryger dagligt og er storrygere. Andelen, der erstorrygere, er størst i aldersgrupperne 25-44 årog 45-64 år for både mænd og kvinder. Der sesen sammenhæng mellem rygning og uddannel-seslængde. Både andelen, der ryger dagligt, ogandelen, der er storrygere, falder med stigendeuddannelseslængde. Endelig ses en sammen-hæng mellem rygning og selvvurderet helbredsamt langvarig sygdom.I KRAM-undersøgelsen er der endvidere spurgttil passiv rygning. En person er udsat for passivrygning, hvis personen ved vejrtrækningen indån-der røg fra tobaksrygning. En ryger er derfor ogsåpassiv ryger, når vedkommende trækker vejret irøgen. I alt oplyser 7,4 % af svarpersonerne, at deopholder sig otte eller flere timer dagligt i et lo-kale, hvor der ryges – eventuelt af dem selv. An-delen, der er udsat for passiv rygning i otte ellerflere timer dagligt, falder med stigende uddan-nelseslængde. Sammenhængen findes også, nårder kontrolleres for rygning. Der ses desunden ensammenhæng mellem udsættelse for passiv ryg-ning og selvvurderet helbred samt langvarig syg-dom.

Del 2. KRAM-profilKostVurderet ud fra de indikatorer for kost, der ermedtaget i denne rapport, har kvinder overord-net sundere kostvaner end mænd. Således er deren mindre andel blandt kvinder end mænd, derspiser for meget fedt og for meget mættet fedt,ikke spiser frugt dagligt og ikke spiser fisk til af-tensmad mindst en gang om ugen.Der er en større andel blandt de ældre i forholdtil de yngre, som spiser mere fedt og mere mæt-tet fedt end anbefalet. Modsat er andelen blandtunge, der spiser for meget tilsat sukker i for-hold til anbefalingerne, større sammenlignet medde ældre. Andelen, der ikke spiser frugt dagligt,og som ikke spiser fisk til aftensmad mindst engang om ugen, er desuden større blandt de yng-ste aldersgrupper sammenlignet med de ældstealdersgrupper.Der er overordnet en større andel, der har sundekostvaner, blandt svarpersoner med lang uddan-nelse sammenlignet med svarpersoner med kortuddannelse. Endelig er der en sammenhængmellem kostvaner og selvvurderet helbred samtlangvarig sygdom.

AlkoholI alle aldersgrupper er der procentvis flere mændend kvinder, der overskrider genstandsgrænsen ien typisk uge, og som har drukket mere end femgenstande ved en enkelt lejlighed inden for denseneste måned. Unge overskrider oftere end æl-dre genstandsgrænsen og drikker oftere mereend fem genstande ved en enkelt lejlighed. Detgælder især unge mænd.

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Andelen, der henholdsvis overskrider genstands-grænsen, og som har drukket mere end fem gen-stande ved en enkelt lejlighed, er større blandtsvarpersoner, der har 15 eller flere års uddan-nelse sammenlignet med de, der har mindre end10 års uddannelse.Der ses en sammenhæng mellem at overskridegenstandsgrænsen og selvvurderet helbred, meningen sammenhæng med langvarig sygdom. Om-vendt ses en sammenhæng mellem at drikkemere end fem genstande ved en enkelt lejlighedog langvarig sygdom, men igen sammenhængmed selvvurderet helbred.Blandt svarpersoner, som var fulde første gangfør de fyldte 12 år, er der en større andel, somoverskrider genstandsgrænsen sammenlignetmed dem, som var ældre end 12 år, da de varfulde første gang.

Ophobning af KRAM-faktorerDer ses ofte en ophobning af risikofaktorer hosbestemte grupper i befolkningen. Svarpersoner,der ryger dagligt, spiser mere usundt end per-soner, der ikke ryger dagligt. Endvidere er deren større andel blandt svarpersoner, som rygerdagligt, der har et problematisk alkoholforbrug,sammenlignet med de, som ikke ryger dagligt.Endvidere har svarpersoner, der er fysisk aktivei fritiden, sundere kostvaner end svarpersoner,som er stillesiddende. Der er desuden en størreandel, der ryger dagligt, blandt svarpersoner, somer stillesiddende, sammenlignet med de, der erfysisk aktive.I den samlede KRAM-score er de fire KRAM-fak-torer lagt sammen. En KRAM-score på fire er detdårligste resultat, da det betyder usunde vanerpå alle fire KRAM-faktorer. Der er procentvis fleremænd end kvinder, der har en KRAM-score påtre eller fire, og andelen er størst i aldersgruppen18-24 år. Endvidere er der en større andel blandtsvarpersoner, der har mindre end 10 års uddan-nelse, som har en KRAM-score på tre eller fire,end blandt de, der har 15 eller flere års uddan-nelse.Der ses en sammenhæng mellem KRAM-scoren og selvvurderet helbred, langvarig syg-dom, tro på egen indsats samt at være uønsketalene.

MotionI alle aldersgrupper er der procentvis flere mændend kvinder, der dyrker hård eller moderat fysiskaktivitet i fritiden. Der ses ingen forskel i ande-len, der er stillesiddende i fritiden, blandt mændog kvinder. Andelen, der dyrker hård eller mode-rat fysisk aktivitet, falder markant med alderen.De 65+ årige er den aldersgruppe, hvor den stør-ste andel er stillesiddende.Andelen, der dyrker hård eller moderat fysisk ak-tivitet i fritiden, stiger med stigende uddannel-seslængde blandt både mænd og kvinder. An-delen, der er stillesiddende i fritiden, falder medstigende uddannelseslængde.Endvidere ses der en sammenhæng mellem fy-sisk aktivitet i fritiden og selvvurderet helbredsamt langvarig sygdom.

Ønske om hjælp til at ændre sund-hedsvanerMere end hver anden svarperson, der er stillesid-dende i fritiden, ønsker at være mere fysisk aktiv.Mere end hver tredje, der ryger dagligt og hvertredje, der spiser usundt, ønsker henholdsvis at

10holde op med at ryge og spise sundere. Det erkun cirka en ud af seks med et problematisk al-koholforbrug, der ønsker at nedsætte sit forbrug.Blandt svarpersoner, der har usunde vaner, øn-sker kvinder oftere end mænd at ændre vaner.Dette gælder dog ikke i forhold til rygning, hvorder ikke er forskel på mænd og kvinder.Andelen, der ønsker at ændre vaner, er på alleområder med undtagelse af alkohol, større blandtsvarpersoner, der tror egen indsats har betydningfor at bevare eller forbedre et godt helbred, sam-menlignet med de, der ikke tror egen indsats harbetydning.Svarpersoner, der ønsker at ændre vaner, er ble-vet spurgt, hvilke former for hjælp de gerne vilhave til at ændre vaner. Dem, der ikke alleredespiser sundt, og som gerne vil spise sundere, øn-sker oftest hjælp i form af personlig kostvejle-ding og forslag til sunde madopskrifter. Rygere,der gerne vil stoppe med at ryge, ønsker oftesthjælp fra en alternativ behandler, rygestopkursereller nikotinpræparater; over halvdelen af kvin-derne svarer, at de ønsker hjælp fra alternativbehandler. Svarpersoner, der har et problematiskalkoholforbrug, og som gerne vil nedsætte deresforbrug, ønsker oftest hjælp og støtte fra fami-lien. Blandt stillesiddende mener størstedelen, atkommunen ikke kan hjælpe dem til at blive merefysisk aktive. Fire ud af ti mener, at kommunenkan hjælpe dem til at blive mere fysisk aktive vedat skabe flere tilbud om motion, der tager hensyntil dårlig kondition og helbred; det gælder isærsvarpersoner med en kort uddannelse, hvor detteer et ønske fra mere end halvdelen.

Selvvurderet helbred, trivsel og socialerelationerDer er procentvis lidt færre kvinder end mænd,der oplyser, at de har et virkelig godt eller godtselvvurderet helbred. Endvidere er der en størreandel kvinder end mænd, der ofte føler sig stres-sede i dagligdagen, og som sover dårligt elleruroligt næsten hver nat. Modsat er der en størreandel mænd end kvinder, der sjældent eller aldrigtræffer deres familie og kun nogle gange eller al-drig har nogen at tale med, hvis de har proble-mer eller brug for støtte.Andelen, der vurderer deres helbred som virkeliggodt eller godt, falder med alderen. Derimod harældre det tilsyneladende bedre end de yngre, nårdet gælder stress og følelsen af, at familie ellervenner kræver for meget af dem.Der ses en sammenhæng mellem uddannelses-længde og selvvurderet helbred, søvn samt so-ciale relationer. Det ses dog ingen sammenhængmellem stress og uddannelseslængde.

Langvarig sygdom, kontakt til praktise-rende læge og medicinbrugDer er en større andel kvinder end mænd, der haren langvarig sygdom, der har haft kontakt til de-res praktiserende læge inden for de sidste tremåneder, og som har taget håndkøbs- og recept-pligtigt medicin inden for en 14-dages periode.Der er procentvis flere ældre end unge, der haren langvarig sygdom, har haft kontakt til derespraktiserende læge, og som har taget receptplig-tig medicin. Denne sammenhæng ses ikke forhåndkøbsmedicin.

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Andelen, der har en langvarig sygdom, der harhaft kontakt til deres praktiserende læge og harbrugt receptpligtig medicin, falder med stigendeuddannelseslængde. Derimod ses der ingen for-skel mellem uddannelsesgrupperne i andelen,der har brugt håndkøbsmedicin.

Del 3. SærligeKRAM resultaterRapportens del 3 indeholder resultater af analy-ser baseret på data fra spørgeskema og målingerog test, der i flere tilfælde er unikke for KRAM-undersøgelsen. De særlige resultater giver såle-des et indblik i de mange muligheder, datamate-rialet fra KRAM-undersøgelsen giver for at skabeny viden til gavn for fremtidig sundhedsfremmeog forebyggelse.

Resultater fra helbredsundersøgelsenUd fra resultaterne fra helbredsundersøgelsen,ser det ud til, at kvinder overordnet har et bedrefysisk helbred end mænd. Der er dog en størreandel blandt kvinder end mænd, der har et lavtkondital, og som har et taljemål og taje-hofte-ratio, der overstiger grænseværdierne.Som forventet har de yngre deltagere i KRAM-undersøgelsen et bedre fysisk helbred end deældre. Andelen, der har et lavt kondital, falderdog med alderen blandt mænd. Der ses endvi-dere en sammenhæng mellem uddannelses-længde og fysisk helbred, idet deltagere med enlang uddannelse oftere har et bedre fysisk hel-bred end deltagere med en kort uddannelse.Endvidere ses en tydelig sammenhæng mellemrygestatus og lungefunktionen. Således er an-delen, der har en reduceret lungefunktion, størreblandt deltagere, der ryger dagligt eller har røgettidligere sammenlignet med de, som oplyser, atde aldrig har røget. Endvidere har udsættelse forpassiv rygning betydning for lungefunktionen.

MåltidsmønstreI uddybende analyser af forskelle i måltidsmøn-stre mellem befolkningsgrupper vises blandt an-det, at procentvis flere unge end ældre springermorgenmaden over, og at det for både mænd ogkvinder gælder, at jo længere uddannelse destomindre er andelen, der ikke spiser morgenmadhver dag. Resultaterne bekræfter tidligere stu-diers fund af sammenhængen mellem ikke atspise morgenmad og overvægt og viser desuden,at det at spise morgenmad dagligt er forbundetmed ikke blot at spise sundere resten af dagen,men også med at leve sundere, når der ses pårygning, alkohol og fysisk aktivitet i fritiden.TømmermændEt særskilt kapitel beskriver svarpersonernes til-bøjelighed til at opleve tømmermændssympto-mer. Tømmermændssymptomer er medtaget iKRAM-undersøgelsen, for senere at kunne un-dersøge, om personer, der oplever tømmermænd,er mere følsomme overfor alkohols skadeligevirkninger og dermed i større risiko for at udviklealkoholrelaterede sygdomme. Generelt angiverkvinder oftere end mænd at have tømmermændefter at have indtaget mere end fem genstande.Der ses ingen sammenhæng mellem, hvor ofteman drikker, og hvor tilbøjelig man er til at få

12tømmermænd. Derimod oplever svarpersoner,som indtager alkohol i forbindelse med måltider,i mindre grad tømmermænd end svarpersoner,som drikker alkohol uden for måltiderne.der ikke markant forskel i andelen, der sjældenttræffer familie samt venner og bekendte, blandtovervægtige og normalvægtige.

MotionsvanerDer præsenteres desuden uddybende analyser afsvarpersonernes motivation til at dyrke motionsamt hvor de dyrker motion. Analyserne viser,at kvinder især dyrker motion for at være ellerkomme i form, for at tabe sig og for udseendetsskyld, mens mænd gør det for at have det sjovt,koble af og være sammen med andre. Jo længereuddannelse desto større er andelen, der dyrkermotion for at komme i form og koble af. Mod-sat falder andelen, der træner eller dyrker motionfor at have det sjovt eller være sammen med an-dre, med stigende uddannelseslængde. Andelen,der dyrker motion i en forening, aftenskole ellerkommunalt tilbud, stiger med alderen, mens an-delen, der dyrker motion i motionscenter/fitnes-scenter, danseinstitut og lignende, falder jo ældreman er. Mens de, der dyrker motion alene, oftestangiver, at de gør det for at komme i form, forat tabe sig, for at koble af eller for udseendetsskyld, angiver svarpersoner, der dyrker forenings-baseret motion oftest, at de dyrker motion for athave det sjovt, være sammen med andre, blivebedre til deres idræt og konkurrere medandre.OvervægtAnalyser af helbred, trivsel og sociale relationerblandt overvægtige viser, at overvægtigere oftereer syge og har dårligere trivsel end normalvæg-tige. De overvægtige kvinder har det overord-net sværere end overvægtige mænd, hvilket kantyde på, at overvægt påvirker kvinder mere endmænd. Yderligere synes de yngste overvægtigeat være mere påvirket af deres overvægt end deældre. Der er ingen tydelig sammenhæng mel-lem overvægt og sociale relationer. Således er

KonditalDer vises endvidere særlige resultater fra ana-lyser, der kombinerer data fra spørgeskemaetom blandt andet selvrapporteret fysisk aktivitetog helbred med resultater af konditesten, der iKRAM-undersøgelsen for første gang er foreta-get på så stort et antal mennesker. Analyserneviser, at jo højere selvrapporteret fysisk aktivi-tetsniveau, jo større er andelen med højt kon-dital. Blandt deltagere med et højt kondital vur-derer en større andel deres helbred som virkeliggodt eller godt, sammenlignet med de, der har etlavt kondital. Andelen med forhøjet blodsukkerfalder med stigende kondital blandt både over-vægtige og normalvægtige. Det lader således til– med henblik på et optimalt blodsukkerniveau– at det er bedre at være overvægtig med godkondition end at være normalvægtig med dårligkondition.HåndskanningI det sidste kapitel i del 3 præsenteres nogle afde første resultater fra en skanningsmetode,der muligvis kan benyttes til tidlig opsporing afosteoporose (knogleskørhed). I KRAM-undersø-gelsen fik 4,3 % af deltagerne ved håndskan-ning konstateret lav mineraltæthed i fingrenesknogler, hvilket kan være et tegn på osteoporose;som forventet ses størstedelen blandt de ældstekvinder. Blandt kvinder i alderen 45+ år ses enklar sammenhæng mellem uddannelseslængdeog knoglemineraltæthed – jo længere uddan-nelse desto mindre er andelen med lav knogle-mineraltæthed. Der ses desuden en negativ sam-

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

13menhæng mellem selvvurderet helbred og lavknoglemineraltæthed. Andelen med lav knogle-mineraltæthed er større blandt kvinder med etfamiliemedlem, der har oplevet hoftebrud efter50-års-alderen, kvinder der ryger dagligt eller erstillesiddende i fritiden.De fleste aktiviteter henvendte sig til voksne bor-gere. Der blev også igangsat aktiviteter for bør-nene og de ældre, men kommunerne syntes athave sværere ved at finde på tiltag til de unge.De fleste aktiviteter blev gennemført i forenings-regi eller af kommunerne og deres institutioner,oftest i dagsinstitutioner og skoler eller på ple-jehjem. Både foreninger og kommuner gennem-førte ofte event-prægede aktiviteter som moti-onsløb, markedsdage og lignende. Foreningernetilbød desuden ofte borgerne at prøve alleredeeksisterende motionstilbud gratis. Næsten allekommuner arrangerede foredrag og kurser medfokus på KRAM-faktorerne.

Del 4. Kommunernes KRAMAftalen mellem SIF og kommunerne om gen-nemførelsen af KRAM-undersøgelsen indebar, atSIF havde ansvar for den videnskabelige data-indsamling, mens kommunerne skulle planlæggeog gennemføre konkrete aktiviteter rettet modKRAM-faktorerne, navnligMotion,i den månedundersøgelsen blev gennemført i kommunen. Dervar tale om en stor opgave, der forudsatte et vel-organiseret samarbejde mellem kommunens for-skellige afdelinger og sektorer, og som for mangevar en stor udfordring i tiden lige efter kommu-nalreformen og den nye sundhedslov var trådt ikræft.

KRAM-stemmerRapporten gengiver interviews med projektle-derne i hver af de 13 deltagende kommuner. Pro-jektlederne fortæller om, hvorfor kommunen øn-skede at deltage i KRAM, om de udfordringer destødte på undervejs, om hvad de har fået ud af atvære med, og om hvad de har kunnet bruge i de-res efterfølgende arbejde i kommunen.Målopfyldelse, erfaringer og kapacitetsopbygningPå baggrund af interviewene med projektlederneog en række interview med planlæggere af lo-kale aktiviteter, som SIF gennemførte i forbin-delse med dokumentation af indsatsen, belysesi rapportens sidste kapitel kommunernes erfa-ringer med opfyldelse af deres del af aftalen omgennemførelsen af KRAM. Det konkluderes, atdet i kommunerne i vid udstrækning er lykkedesat opfylde målet om at gennemføre så mangeog så forskelligartede aktiviteter, at der var no-get for alle grupper af borgere. I alle kommunerer der en eller flere aktiviteter, der er fortsat efterKRAM-måneden, og i mange af kommunerne erdet lykkedes også at fastholde et generelt fokuspå fysisk aktivitet i tiden efter KRAM-undersø-gelsens gennemførelse.

De lokale aktiviteterFor at løse opgaven nedsatte kommunerne ensærlig projektgruppe, og planlægningsproces-sen blev de fleste steder indledt med afholdelseaf et stormøde, hvor relevante kommunale ogkommune-eksterne aktører deltog, og hvor derblev snakket om ideer samt planlægning af ak-tiviteter. Flere kommuner valgte også undervejs iplanlægningen at invitere til yderligere møder.Kommunerne gennemførte alle mange og flereforskellige typer aktiviteter. En meget stor del afaktiviteterne handlede omMotion,hvilket var ioverensstemmelse med KRAM-undersøgelsensmål. En del aktiviteter fokuserede på flere afKRAM-faktorerne på en gang, mens kun få havdefokus alene på enten kost, rygning eller alkohol.

14Det har været en særdeles udfordrende opgavefor kommunerne at være med i KRAM. Mangefortæller dog, at løsningen af de opgaver, delta-gelsen indebar, samtidig har givet dem erfarin-ger, der vil bidrage til bedre løsning af de kom-munale sundhedsopgaver fremover. Det drejersig dels om konkrete erfaringer med planlæg-ning, gennemførelse og marketing af aktiviteter,om brug af kompetencer og organisering af ar-bejdet internt i den enhed i kommunen, der ar-bejder med sundhedsfremme og forebyggelse,om samarbejde på tværs af forvaltningsområderi kommunen og om netværksdannelse med kom-mune-eksterne parter. Dels om, at der for alvorer sat fokus på KRAM-faktorerne og sundhed oglivsstil i kommunen, og at der er skabt synlighedog opmærksomhed blandt både borgere og po-litikere på de nye kommunale sundhedsopgaver.Der er således høstet erfaringer, der ikke blot harat gøre med kompetencer hos konkrete medar-bejdere, men som har at gøre med opbygning afogså organisatorisk kapacitet i kommunerne.

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Del 1. Beskrivelse afKRAM-undersøgelsen

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Kapitel 1 | Baggrund og formål

Kapitel 1. Baggrund og formål17KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største un-dersøgelser af danskerne sundhed. Undersøgelsenkaldes KRAM, fordi den har fokus påKost, Rygning,AlkohologMotion.I løbet af 2007 og 2008 deltog13 udvalgte kommuner i KRAM-undersøgelsen. Ihver kommune blev alle voksne borgere inviterettil at deltage i en spørgeskemaundersøgelse, og ettilfældigt udsnit af borgerne blev endvidere inviterettil at deltage i en helbredsundersøgelse. Under-søgelsen forløb over en måned i hver kommune. Idenne måned kunne borgerne besvare spørgeske-maet, og der kunne bestilles tid til helbredsunder-søgelsen. Helbredsundersøgelsen foregik i KRAM-bussen og i lokaler, der blev stillet til rådighed afkommunerne, og gennemførelsen af alle målingerog test tog cirka 1½ time per deltager. Der var mel-lem 843 og 1.938 deltagere igennem helbredsun-dersøgelsen i hver kommune.

Samtidig med den videnskabelige del af under-søgelsen, gennemførte kommunerne i samar-bejde med andre lokale aktører en lang rækkeaktiviteter for borgerne med fokus på de fireKRAM-faktorer. Af figur 1.1 ses KRAM-bussens turgennem Danmark.

18Figur 1.1 Danmarkskort over de deltagende kommuner i KRAM-undersøgelsen

Aalborg marts/ april 2007

Struer november 2007

Silkeborg august 2008Hillerød oktober 2007Frederiksberg september 2008Varde oktober 2008Brøndby/ Albertslund april 2008

Faaborg-Midtfyn maj 2008

Næstved januar 2008

Sønderborg september 2007Ærø juni 2008Guldborgsund februar 2008

KRAM-undersøgelsen blev igangsat netop sommange danske kommuner var blevet sammenlagtmed nabokommuner med den nye kommunalre-form, og netop som kommunerne skulle i gangmed løsningen af de nye sundhedsfremme- ogforebyggelsesopgaver med den nye sundheds-lov. Kommunerne havde således behov for atsynliggøre over for borgerne og internt i denkommunale forvaltning, at der nu var et nytansvarsområde og ofte også nye organisatori-ske enheder til at løfte opgaven. Det var derforambitionen, at KRAM-undersøgelsen skulle være

synlig i de deltagende kommuner og dervedskabe opmærksomhed mod KRAM-faktorerne,sundhedsfremme- og forebyggelse samt de nyekommunale sundhedsopgaver.Det er velkendt, at KRAM-faktorerne Kost, Ryg-ning, Alkohol og Motion hver for sig og sandsyn-ligvis i samspil har stor betydning for sundhed ogsygelighed. Usund kost kan føre til blandt andetfedme, type 2-diabetes, hjertekarsygdom ogkræft. Rygning kan føre til kræft, kronisk obstruk-tiv lugesygdom (KOL) og hjertekarsygdom. Alko-

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Kapitel 1 | Baggrund og formål

19holstorforbrug kan føre til en række kræftformer,slagtilfælde samt skrumpelever, mens fysiskinaktivitet kan føre til blandt andet hjertekarsyg-dom, type 2-diabetes og visse kræftformer. Af dekendte modificerbare livsstilsfaktorer er KRAM-faktorerne derfor særdeles vigtige.Selvom KRAM-faktorernes betydning for helbre-det hver for sig er veldokumenterede, er der foralle fire faktorer en række uafklarede spørgs-mål. Vi savner viden om interaktionen mellemfaktorerne samt viden om de helbredsmæssigebetydninger af samspillet mellem genetik, KRAM-faktorerne, levevilkår og miljøfaktorer. Endeligmangler vi viden om hvilke mekanismer, der førertil, at nogle har mere usunde vaner end andre,og hvad vi kan gøre for at skabe sunde rammerfor befolkningen. Det vil sige hvilke indsatser,der effektivt kan påvirke folk til at spise sundere,holde op med at ryge, drikke en let til moderatmængde af alkohol og være mere fysisk aktive.Formålene med KRAM-undersøgelsen var at:• udbygge den eksisterende viden om KRAM-faktorerne i et sundhedsfremme- og fore-byggelsesperspektiv• øge befolkningens kendskab til KRAM-fakto-rernes betydning for sundhed og sygelighed• oprette en forskningsdatabase, der kanbenyttes til videre forskning til gavn forfremtidig sundhedsfremme og forebyggelseDet Nationale Råd for Folkesundhed tog initiativtil KRAM-undersøgelsen, som blev finansieret afTrygFonden og Ministeriet for Sundhed og Fore-byggelse. Statens Institut for Folkesundhed (SIF),Syddansk Universitet gennemførte undersøgel-sen.

Formålet med nærværende rapport er at viseresultater af uddybende analyser af forskellemellem grupper baseret på køn, alder og uddan-nelse blandt deltagere i KRAM-undersøgelsen,at vise sammenhænge mellem KRAM-faktorerneog nye variable med betydning for det fremtidigesundhedsfremmearbejde og at fortælle om de13 kommuners erfaringer med at være en del afKRAM-undersøgelsen, herunder arbejdet med demange lokale aktiviteter.

LæsevejledningRapporten består af fire dele opdelt med farver(grøn,rød,blåogorange).I den første del beskrivesKRAM-undersøgelsens metode og data, herunderrepræsentativitet.Den anden del præsenterer resultater fra densamlede KRAM-undersøgelse i form af en ”KRAM-profil”. De første kapitler indeholder resultaterfra spørgeskemaundersøgelsen ved-rørende defire KRAM-faktorer. Herefter følger et kapitel omsammenhænge mellem KRAM-faktorerne og etkapitel om borgernes ønsker om hjælp til at ændresundhedsvaner. Efterfølgende kommer to kapitlervedrørende selvvurderede helbred, trivsel og socialerelationer samt langvarig sygdom, kontakt til prak-siserende læge og medicinbrug. Det sidste kapiteli del to indeholder resultater fra helbredsunder-søgelsen.Del tre består af seks kapitler med særlige analyseraf datamaterialet fra KRAM-undersøgelsen. De sekskapitler handler om henholdsvis måltidsmønstre,tømmermænd, motionsvaner, overvægt, konditalog håndskanning for osteoporose. Kapitlerne viserresultater, der er unikke for KRAM-undersøgelsen

og er en smagsprøve på de mange mulighederdatamaterialet fra KRAM-undersøgelsen giver forat skabe ny viden til gavn for fremtidig sundheds-fremme og forebyggelse.Rapportens sidste del sætter fokus på kommuner-nes KRAM. Det første kapitel beskriver de mangeaktiviteter, der foregik – og i nogle tilfælde stadigforegår – i kommunerne. Det næste kapitel beståraf en række interviews, hvor de enkelte kommu-ner fortæller om deres oplevelser med at være endel af KRAM-undersøgelsen, og det sidste kapitalindeholder tværgående betragtninger vedrørendekommunernes erfaringer med planlægning og gen-nemførelse af aktiviteterne.

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Kapitel 2 | Om KRAM-undersøgelsen

Kapitel 2. Om KRAM-undersøgelsen21

blev inviteret til at besvare skemaet. Invitations-brevene indeholdt et personligt brugernavn ogadgangskode, der gav adgang til besvarelse afskemaet på KRAM-undersøgelsens hjemmeside.Borgere havde adgang til at besvare spørgeske-maet i den måned, hvor undersøgelsen blev gen-nemført i deres kommune. I Sønderborg Kom-mune var spørgeskemaundersøgelsen af tekniskeårsager ikke internetbaseret, og der blev i ste-det udsendt papirversioner af spørgeskemaet til20.000 tilfældigt udvalgte borgere.KRAM-undersøgelsens videnskabelige del omfat-tede en spørgeskemaundersøgelse og en helbreds-undersøgelse. Dataindsamlingen startede i foråret2007 i Aalborg Kommune, hvor det planlagte un-dersøgelsesdesign blev afprøvet. I samme periodeudsendte Statens Institut for Folkesundhed (SIF),Syddansk Universitet invitationer om deltagelse iundersøgelsen til alle landets kommuner. I alt 44kommuner søgte om at være med, og blandt disseblev 12 udvalgt ud fra kriterier om kommunens en-gagement i undersøgelsen og geografisk spredning.Efter evaluering af undersøgelsen i Aalborg Kom-mune blev der foretaget mindre justeringer i un-dersøgelsesdesignet, og de præcise forventningertil de kommende KRAM-kommuner blev udmeldt.Herefter gik det slag i slag med dataindsamlingen ihele landet; fra Sønderborg Kommune i september2007 til Varde Kommune i oktober 2008.Spørgeskemaundersøgelsen var internetbaseret, ogalle kommunens borgere fra 18 år og opefter, derikke var omfattet af forskerbeskyttelse (se bilag A),Spørgeskemaet indeholdt spørgsmål om KRAM-faktorerne, helbred, sygelighed samt en ud-dybende del med kostspørgsmål. Læs mere omindholdet i KRAM-spørgeskemaet i bilag B.

22Et tilfældigt udtræk af borgerne modtog desudenen invitation til deltagelse i en helbredsundersø-gelse. I invitationen var der en informationsfolderom undersøgelsen samt et personligt brugernavnog adgangskode, der skulle bruges til tidsbestil-ling via KRAM-hjemmesiden eller telefon. Hel-bredsundersøgelsen foregik dels i KRAM-bussen,som var en showbus indrettet specielt til formå-let, dels i tilstødende lokaler, der blev stillet til rå-dighed af kommunerne. Undersøgelsen, der blevgennemført af særligt trænede medarbejderefra SIF, bioanalytikere fra Rigshospitalet samt lo-kale medarbejdere, omfattede måling af blodtryk,puls, talje- og hoftemål, fedtprocent, højde ogvægt samt måling af lungefunktion, knoglemi-neraltæthed, muskelstyrke, balance og konditi-onsniveau samt blodprøvetagning. Forud for hel-bredsundersøgelsen blev alle deltagere mundtligtinformeret om undersøgelsen, og deltagerneunderskrev en samtykkeerklæring. Alle delta-gere gennemgik endvidere et screeningsinter-view om sygdom og medicinforbrug med henblikpå deltagelse i de enkelte målinger og test. Heleundersøgelsen varede cirka 1½ time for hver

deltager. Efter endt undersøgelse fik deltagerneudleveret en resultatfolder og gennemgået de-res resultater. Deltagere med resultater uden forfastsatte anerkendte grænseværdier, eksempelvisforhøjet blodtryk eller nedsat lungefunktion, blevforeslået at tage kontakt til egen læge ved lejlig-hed. I tilfælde med svært forhøjet blodtryk blevdeltagerens egen læge dog kontaktet straks.Deltagere med blodværdier uden for normalom-rådet fik tilsendt et brev herom inden for 3 ugerefter undersøgelsen. I gennemsnit gennemførte

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Kapitel 2 | Om KRAM-undersøgelsen

2380 borgere helbredsundersøgelsen per dag. Foren detaljeret beskrivelse af de forskellige målin-ger og tests i helbredsundersøgelsen se bilag B.Deltagere i helbredsundersøgelsen, der havdesvært ved at anvende en computer, fik ved hen-vendelse i KRAM-bussen mulighed for at udfyldeen papirversion af spørgeskemaet. Kommunernehjalp også med at sikre borgernes mulighederfor at besvare spørgeskemaet. Eksempelvis infor-merede kommunerne om, hvor der var adgang tilcomputere, og hvor borgerne kunne få hjælp tilat udfylde spørgeskemaet. Desuden udleveredekommunerne trykte skemaer – eksempelvis viahjemmepleje, i ældrecentre eller lignende.Indsamlingen af data gennemførtes i hver kom-mune inden for en projektperiode på en kalen-dermåned. Brøndby og Albertslund kommunersamarbejdede om gennemførelsen, og her fore-gik dataindsamlingen over to uger i hver kom-mune. I Ærø Kommune foregik undersøgelsenover tre uger på grund af de relativt få antal bor-gere i kommunen.Resultaterne i denne rapport er baseret på be-svarelser fra de i alt 76.484 personer, der deltogi spørgeskemaundersøgelsen, og på resultater afmålinger og test fra de i alt 18.065 personer, derdeltog i helbredsundersøgelsen ved KRAM-bus-sen. Læs mere om deltagelse og svarprocenter ibilag C.

Overvejelser om undersøgelsens metodeog repræsentativitetKRAM-undersøgelsens resultater er – ligesomalle andre undersøgelser – påvirket af den me-tode, der er anvendt. Ikke mindst er det velkendt,at der er forskel på resultater af undersøgelserafhængig af dataindsamlingsmetoden. Mensdata til KRAM-undersøgelsen er indsamlet ved etselvadministreret internetbaseret spørgeskema,er der i for eksempel de danske Sundheds- ogSygelighedsundersøgelser (SUSY-undersøgel-serne) foretaget personlige interviews i svarper-sonens hjem (Ekholm et al. 2006), mens regio-nale og kommunale sundhedsprofiler er baseretpå postudsendte trykte skemaer. Selvadministre-rede spørgeskemaer kan øge respondenternesvillighed til at videregive følsomme oplysningeromkring sundhed sammenlignet med person-ligt eller telefonisk interview (Tourangeau & Yan2007; Baum 2002; Parker & Dewey 2000). Deter sandsynligt, at undersøgelser baseret på per-sonligt interview giver en højere svarprocent endpapirbaserede undersøgelser, der til gengældgiver en højere svarprocent end internetbase-rede undersøgelser (Mangunkusumo et al. 2005;Braithwaite et al. 2003). Udover forskelle i data-indsamlingsmetoder kan det have betydning, atalle voksne borgere i kommunerne har haft mu-lighed for at besvare spørgeskemaet i KRAM-un-dersøgelsen, mens andre undersøgelser oftest erbaseret på en mindre stikprøve. Dette kan havebetydning for deltagelsen, da borgerne ikke påsamme måde føler sig særlig udvalgt og dermedmere forpligtiget til at besvare spørgeskemaet(Baum 2002).En af styrkerne ved KRAM-undersøgelsen er etantalsmæssigt stort datamateriale. Til gengældkan resultaterne ikke direkte generaliseres til atgælde for hele den voksne befolkning i KRAM-kommunerne eller i Danmark. Opgørelser af del-tagerne i KRAM-undersøgelsen set i forhold til

borgerne i kommunerne og i Danmark som hel-hed viser, at kvinderne er overrepræsenterede,mens særligt de yngste mænd er underrepræ-senterede. Derudover ses en social skæv forde-ling, idet der blandt svarpersoner og deltagere iKRAM-undersøgelsen er en større andel med enlængerevarende uddannelse end i baggrundsbe-folkningen (se bilag C). Det kan give en skævhed,fordi det er velkendt, at personer med længereuddannelser oftere har sundere vaner end perso-ner med korterer uddannelse. Grunden til, at ikkealle inviterede deltog i KRAM-undersøgelsen kaneksempelvis skyldes, at de ikke ønskede at del-tage, var bortrejst, syge eller lignende. Endviderehar det sandsynligvis indvirket på svarpersoner-nes rapportering og deltagelse, at KRAM-under-søgelsen i kraft af sit navn angiver, at der er taleom en undersøgelse, som specifikt har fokus påKost, Rygning, Alkohol og Motion. Fordi mangeved, hvad KRAM står for, kan nogle svarpersonertænkes at have underrapporteret usunde KRAM-vaner – eller endog helt have undladt at svare påskemaet eller deltage i helbredsundersøgelsen.Endelig har det betydning for undersøgelsens re-præsentativitet, at mange er forskerbeskyttedeog derfor ikke kan inviteres (se bilag A).Resultaterne fra KRAM-undersøgelsen kan så-ledes ikke bruges til at beskrive de rå forekom-ster af for eksempel rygere eller storforbrugereaf alkohol i kommunerne. De samlede resulta-ter fra Sundheds- og Sygelighedsundersøgelsen2005 (SUSY-2005) anses som repræsentative forden danske befolkning. Når man sammenlignerforekomsten af udvalgte usunde vaner i KRAM-undersøgelsen med forekomsten i SUSY-2005ses, at der kun er relativt små forskelle i ande-len af svarpersoner, der ikke spiser frugt dagligt,der drikker over Sundhedsstyrelsens genstands-grænse eller er stillesiddende i fritiden, mens derer en markant forskel i andelen af dagligrygere(tabel 2.1). Dette illustrerer, at rygerne er under-repræsenterede i KRAM-undersøgelsen, mens

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Kapitel 2 | Om KRAM-undersøgelsen

Tabel 2.1 Andel med usunde KRAM-vaner i KRAM-undersøgelsen og i SUSY-2005. ProcentKost(andel, der ikke spiserfrugt dagligt)KRAM-UndersøgelsenSUSY-200555,149,6Rygning(andel, der rygerdagligt)15,129,6Alkohol(andel, der drikker overgenstandsgrænsen)10,314,3Motion(andel, der er stille-siddende i fritiden)16,312,9

det ser mere fornuftigt ud i forhold til forekom-sten af de andre KRAM-faktorer. I de enkelte ka-pitler i denne rapport vil det fremgå, hvis der erstor forskel på de rå forekomster fundet i KRAM-undersøgelsen sammenlignet med tallene fraden nationalt repræsentative SUSY-2005.I analyserne har det dog i nogen grad væretmuligt statistisk at tage højde for de køns-, al-ders- og uddannelsesmæssige forskelle mellemsvarpopulationen og de øvrige borgere i kommu-nerne ved hjælp af vægte udregnet af DanmarksStatistik. Der er anvendt en metode, der indebæ-rer, at alle analyser i rapporten er vægtet baseretpå registeroplysninger om køn, alder, uddannelse,civilstand og indkomst for alle borgere i kommu-nen (Fangel, Linde & Thorsted 2007).KRAM-undersøgelsen er en tværsnitsundersø-gelse. Derfor er sammenhængene, der præsen-teres i rapporten, ikke nødvendigvis et udtrykfor, at den ene faktor har medført den anden, og

såfremt der faktisk eksisterer en kausal sam-menhæng, vil det ikke kunne afgøres, hvilken vejsammenhængen går. Et eksempel er sammen-hængen mellem overvægt og stress, hvor detikke kan afgøres, om overvægt medfører øgetstress, eller om øget stress medfører overvægt.Alle fund vedrørende forskelle mellem befolk-ningsgrupper eller sammenhænge mellem for-skellige variable er som udgangspunkt blevettestet ved hjælp af en Chi2-test på signifikans-niveau 0,01. Det betyder, at når der eksempelvisstår, at andelen blandt mænd er større end an-delen blandt kvinder, er forskellen mellem køn-nene testet og fundet statistisk signifikant.Uddannelse er aldersafhængig, da det over deseneste årtier er blevet mere almindeligt at tageen længerevarende uddannelse, end det var tidli-gere. Aldersjusteringen i forhold til uddannelse ersåledes væsentlig, fordi yngre hyppigere end æl-dre har længerevarende uddannelser. I rapportenvises derfor for udvalgte indikatorer en søjlefigur

26opdelt for mænd og kvinder med aldersjusteredeprævalenser for fire uddannelsesgrupper. Figu-rerne illustrerer således andelen med den givneindikator, såfremt aldersfordelingen i den pågæl-dende gruppe var som i den voksne danske be-folkning 1. januar 2008.De 13 KRAM-kommuner har hver fået en rap-port med anonymiserede resultater baseret pådata fra egne borgere, der deltog i KRAM-under-søgelsen. Ambitionen for disse kommunale rap-porter såvel som for nærværende rapport harværet at præsentere analyser, der kan bruges tilmålretning af det fremtidige sundhedsfremme-og forebyggelsesarbejde. For eksempel analy-ser, der peger på hvilke grupper af borgere, derbør udvikles indsatser til, hvilke ønsker borgerneselv har, og hvordan man bedst henvender sigtil borgerne for at gøre dem interesserede i ind-satserne. Det særlige fokus på forskelle mellemgrupper af borgere baseret på køn, alder og ud-dannelse indebærer analysemetoder, der mind-sker betydningen af svarpersonernes fordeling iforhold til baggrundsbefolkningen.Datamaterialets størrelse med i alt 76.484 svar-personer i spørgeskemaundersøgelsen og 18.065deltagere i helbredsundersøgelsen giver i forholdtil undersøgelser baseret på mindre stikprøveren helt unik mulighed for at lave disse analyserpå meget detaljerede grupper. Det gælder ek-sempelvis ønsker om hjælp til at blive mere fy-sisk aktiv blandt yngre, kortuddannede mænd,der ikke i forvejen er fysisk aktive, i forhold yngre,kortuddannede kvinder, der ikke i forvejen er fy-sisk aktive – eller i forhold til yngre mænd medlang uddannelse, der allerede er fysisk aktive.selvrapporterede oplysninger om sundhedsvanerog med resultater fra målinger og test samt bio-logisk materiale fra en stor gruppe danskere. Alledata fra både spørgeskema- og helbredsunder-søgelse er samlet i en database, der kan benyttestil videre forskning til gavn for fremtidig sund-hedsfremme og forebyggelse.Forskningsdatabasen indeholder spørgeske-mabesvarelser fra de 76.484 svarpersoner. Forpersoner, der har svaret på alle spørgsmål, om-fatter databasen knap 1.100 spørgeskemaba-serede variable. I databasen indgår desudenresultaterne fra de 18.065 personer, der har gen-nemført helbredsundersøgelsen; i alt cirka 130variable per deltager. Der er foretaget kontrol ogfejlretning af samtlige variable. Endvidere er derfra deltagere i helbredsundersøgelsen nedfros-set blod med henblik på senere analyser og DNA-oprensning Forskningsdatabasen kan dannegrundlag for forløbs- og tværsnitsundersøgelser.Svarpersonerne i spørgeskemaundersøgelsen ogdeltagerne i helbredsundersøgelsen udgør des-uden en samlet kohorte, der kan følges over tidi diverse registre og ved eventuel genopfølgning.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse ejerdata, og forskere kan få adgang til databasen vedansøgning. Henvendelse om procedurer og an-søgningsskema for dataudlevering kan rettes tilStatens Institut for Folkesundhed, Syddansk Uni-versitet, som står for håndtering af databasen ogudlevering af data.

KRAM-forskningsdatabaseVed KRAM-undersøgelsens afslutning foreliggerder et særdeles omfattende datamateriale med

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Kapitel 2 | Om KRAM-undersøgelsen

Tak fra KRAM-enhedenFakta om helbredsundersøgelsen ved KRAM-bussen••••••••••Helbredsundersøgelsen var åben i 1.374 timer og 45 minutterDer blev drukket 29.400 KRAM-vand á 0,5 literDer blev udleveret 17.556 KRAM-t-shitsPå den travleste dag var 128 deltagere igennem undersøgelsenPå en typisk dag åbnede KRAM-bussen kl. 7:30 om morgenen, og den sidste medarbejderslukkede og lukkede kl. 18:30Der blev udfyldt over 18.000 samtykkeerklæringer, undersøgelseskort og resultatfoldereDer blev fyldt 103.356 blodprøveglasHver dag arbejdede 20-23 medarbejdere med dataindsamling ved KRAM-bussenDer blev pustet over 58.000 gange i lungefunktionsapparaterne15.869 gennemførte en konditest; den længste konditest tog 23 min og 32 sek

KRAM-enheden på Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet er den store gruppe medar-bejdere, der på ugebasis skiftedes til at rejse rundt i landet og stå for dataindsamlingen. Ovenstående giveret indtryk af omfanget af KRAM-undersøgelsen. Til at løse den kæmpe opgave var der naturligvis mangeandre mennesker end os fra SIF involveret. Vi vil gerne takke alle dem, der har bidraget til gennemførelsen afundersøgelsen – og til at gøre vores arbejde både bedre og sjovere.Først og fremmest vil vi takke de mange personer, der deltog i KRAM-undersøgelsen. Både de 76.484, dertog sig tid til at udfylde spørgeskemaet, og de 18.065, der deltog i helbredsundersøgelsen – uden jer var un-dersøgelsen ikke blevet til noget! Til jer, der deltog i helbredsundersøgelsen, skal lyde en særlig tak for jeressmil og positive indstilling, som er den væsentligste årsag til, at vi husker tilbage på dataindsamlingen medglæde.

Dernæst vil vi gerne rette en stor tak til de 13 kommuner, der deltog i undersøgelsen. Vi er klar over, at detkrævede et stort planlægningsarbejde, både før KRAM-bussen rykkede ind i kommunen, og mens det helestod på. Undersøgelsen foregik i lokaler stillet til rådighed af kommunen: i sundhedscenter, rådhus, frivil-ligcenter, musikteater, biblioteksmødelokale, fritidscenter eller i medborgerhus. Nogle steder var der plads-bekneb, og her blev suppleret med atriumgård, skurvogne og pavilloner. Tak til medarbejdere og politikere ikommunerne, der velvilligt gik med til at vige pladsen til ære for blodtryksmålinger, hofte- og taljemålinger,blodprøvetagninger med mere.

Vi vil også gerne takke de praktiserende læger i kommunerne, der tog vel i mod borgere, der hen-vendte sig, fordi de havde fået målt ikke-normale værdier i helbredsundersøgelsen. For nogle del-tageres vedkommende viste resultaterne sig heldigvis at være normale ved efterfølgende målingerhos egen læge. Andre kom i behandling for eksempelvis forhøjet blodtryk.

KRAM-bussen ankom til en ny kommune sent fredag aften, hvor et større udpakningsarbejde af diversetest- og undersøgelsesudstyr ventede, så alt kunne være klar til deltagere mandag morgen. Heldigvis vardet altid med hjælp fra kommunale medarbejdere og frivillige, der troppede op og gav en hånd med. Takfor de ekstra hænder. Også tak til de øvrige frivillige i kommunerne, der for eksempel sørgede for, at dervar friskskåret frugt til deltagerne i helbredsundersøgelsen – og til os, når vi kunne snige os til det!Også mange tak til vores sponsorer. I flere kommuner sponsorerede lokale erhvervsdrivende frugt oggrønt, så deltagerne kunne få lidt sundt og godt mellem de mange målinger og test. TrygFonden sponsor-erede t-shirts og vand til alle deltagerne. Vi vil også takke TrygFonden for førstehjælpsudstyr og hjerte-startere og for at lære os at bruge det, så sikkerheden for deltagerne kunne være i top. Sidst men absolutikke mindst vil vi gerne rette en stor tak til Cimber Air, der sponserede flybilletter til og fra Sønderborg, ogÆrøfærgerne A/S, der sponserede færgeoverfarter til og fra Ærø.Vi vil desuden sige ekstra tak til de kommuner, der bistod med overnatning til os. På vores tur gennemDanmark har vi overnattet i klublokaler, på vandrerhjem, hotel, pensionat og højskole og i wellnesscenter,frivilligcenter og sommerhus. Også tak til de kommuner, der bidrog med morgenmad, frokost med mere tilKRAM-medarbejderne, eller som stillede motionsfaciliteter – træningshal, svømmehal eller fitnesslokaler– til rådighed, så vi selv kunne holde os i form i de perioder, vi var ”ude” med KRAM-bussen.Foruden os fra KRAM-enheden var vi til dataindsamlingen hver uge 2-3 bioanalytikere fra Rigshospitalet,1 lokal sygeplejerske samt 5-6 lokale medarbejdere. Vi vil gerne takke de mange dataindsamlere, både defaste og de lokale, for et fantastisk gåpåmod. For selvom det var et stort arbejde med lange dage og fåpauser, betød jeres ihærdighed, at undersøgelsen forløb næsten problemfrit og med højt humør.Vi har undervejs i arbejdet med dataindsamlingen til KRAM-undersøgelsen både knoklet og grinet. Dethar til tider været hårdt, men vi har fået rigtig mange gode erfaringer og har mødt en hel masse men-nesker rundt i hele Danmark.Stort tak til alleVenlig hilsenKRAM-enheden ved SIF

Del 2. KRAM-profil

Kapitel 3 | Kost

Kapitel 3. Kost33••Mænd•spiser•tilsyneladende•mere•usundt•end•kvinder••De•ældre•spiser•oftere•mere•fedt•og•mere•mættet•fedt•end•anbefalet•sammenlignet•med•de•unge••De•unge•spiser•oftere•mere•tilsat•sukker•og•spiser•ikke•så•ofte•frugt•dagligt•samt•fisk•til•aftensmad•mindst•en•gang•om•ugen•sammenlignet•med•de•ældre••Der•er•procentvis•flere,•der•spiser•usundt•blandt•svarpersoner,•der•har•mindre•end•10•års•uddannelse,•end•svarpersoner,•der•har•15•eller•flere•års•uddannelse••De,•der•spiser•sundt,•har•bedre•selvvurderet•helbred

Kosten spiller en betydelig rolle for udvikling afovervægt og en række livsstilssygdomme somtype-2-diabetes, hjertekarsygdom, kræft samtmuskel- og skeletlidelser (WHO 2003). Kostensnegative indflydelse på befolkningens sundhedskyldes i dag især en uhensigtsmæssig sammen-sætning af kosten og et for stort energiindtag.Fire procent af alle dødsfald relateres til indta-gelse af for meget mættet fedt, og en tilsvarendeandel af dødsfald er relateret til for lidt frugt oggrønt (Juel, Sørensen & Brønnum-Hansen 2006).En kost med et højt fedtindhold, specielt mættetfedt, øger risikoen for hjertekarsygdom, over-vægt og type-2-diabetes (WHO 2003; Astrup etal. 2005), og der er holdepunkter for, at en storindtagelse af tilsat sukker via især sukkersødededrikkevarer øger risikoen for overvægt (Mølgaardet al. 2003). En kost med et lavt indhold af grønt-sager og frugt øger risikoen for blandt andethjertekarsygdom og visse kræftformer (HallundJ et al. 2007; Ovesen et al. 2002; Skibsted et al.2006). Indtagelse af fisk en til to gange om ugenreducerer ligeledes risikoen for hjertekarsygdom(Andersen et al. 2003).

Den energi, vi får fra maden, kommer fra kulhy-drat, protein og fedt (og eventuelt alkohol). Hvorstor en del af madens samlede energiindhold, derkommer fra hver af de enkelte næringsstoffer,angives ved en energiprocent, E%. Energiprocen-terne kan bruges til at vurdere, om kosten leverop til de anbefalinger, der gælder for en sundkostsammensætning. Anbefalingerne for energi-fordelingen er vist i tabel 3.1.

Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kostenKulhydraterTilsat sukkerProteinFedtMættet fedt(Alexander et al. 2004)

50 – 60 E%Max. 10 E%10 – 15 E%Max. 30 E%Max. 10 E%

En anden måde at definere en sund kost er udfra kostrådene. Ernæringsrådet offentliggjorde i2005 otte nye kostråd, hvoraf det ene omhandlerfysisk aktivitet. Kostrådene bygger på forsknings-baseret dokumentation for sammenhængen mel-lem kost og helbred (Astrup et al. 2005).

Kostrådene lyder:1. Spis frugt og grønt – 6 om dage2. Spis fisk og fiskepålæg – flere gange om ugen3. Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød -hver dag4. Spar på sukker – især fra sodavand, slik ogkager5. Spis mindre fedt – især fra mejeriprodukterog kød6. Spis varieret – og bevar normalvægten7. Sluk tørsten i vand8. Vær fysisk aktiv – mindst 30 minutter omdagenKostvaner er i modsætning til eksempelvis ryge-vaner komplicerede at bestemme, da kostenbestår af mange forskellige fødevarer og varierermed årstiderne. Det individuelle kostindtag kanblandt andet bestemmes ved hjælp af 24 timerskostinterview, måling af fødevarefrekvensen overen given periode, kostregistrering og brug afbiokemiske markører for kostindtagelse (for ek-sempel måling af nitrogenudskillelse i urinen tilbestemmelse af proteinindtaget).I KRAM-undersøgelsen er oplysninger om kostva-ner indsamlet fra KRAM-spørgeskemaet samt etsupplerende kostspørgeskema. KRAM-spørgeske-maet indeholder relativt få kostspørgsmål, mensdet supplerende kostspørgeskema indeholderdetaljerede spørgsmål om kost- og måltidsvaner.I begge skemaer er fødevarefrekvensmetoden an-vendt. I det supplerende kostspørgeskema er derspurgt til fødevareindtaget inden for det senesteår, og svarpersonerne er endvidere blevet bedtom at angive portionsstørrelser.

Ud fra svarene i det supplerende kostspørge-skema er blandt andet energifordelingen be-regnet via programmet FoodCalc. I de følgendeanalyser er svarpersoner, der har et beregnetenergiindtag på under 2400 kJ og over 24.000kJ/dag ekskluderet, da disse rapporteringer ikkeer realistiske. Resultater for energifordelingener sammenlignet med resultater fra De natio-nale undersøgelser af danskernes kostvaner ogfysiske aktivitet fra 2003-06, som er lavet afFødevareinstituttet (Fagt et al. 2008)(tabel 3.2).Resultaterne fra KRAM-undersøgelsen stem-mer overens med resultaterne fra De nationaleundersøgelser af danskernes kostvaner og fysiskaktivitet i forhold til samlet energiindtag, kulhy-drat E% og protein E%, mens tilsat sukker E%og fedt E% ligger en del lavere. Forskellene kanskyldes forskellige indsamlings- og databear-bejdningsmetoder, men sandsynligvis også atKRAM-deltagerne – og særligt de, der har haftoverskud til også at udfylde kost-spørgeskemaet– udgør en selekteret gruppe af den danske be-folkning, som nok spiser sundere end den øvrigebefolkning.Ved sammenligning med resultaterne fra De na-tionale undersøgelser af danskernes kostvanerog fysiske aktivitet er Atwater’s energifaktorerbenyttet til beregning af energiindtag og ener-gifordeling. I analyserne, hvor der sammenlignesmed de nordiske anbefalinger for kostsam-mensætning (Alexander et al. 2004), anvendesi stedet de nye faktorer til beregning, der blevintroduceret, da næringsanbefalingerne fra 2004udkom. I disse analyser er alkohol desuden ikkemedtaget, da anbefalingerne fra 2004 er udenalkohol (Alexander et al. 2004).

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Kapitel 3 | Kost

35Tabel 3.2 Energiindtag og energifordeling i KRAM-undersøgelsen og i De nationale undersøgelser af dan-skernes kostvaner og fysiske aktivitetDe nationale undersøgelser af danskerneskostvaner og fysiske aktivitet 2003-06(Fagt et al. 2008)AntalAlderEnergi (MJ)Kulhydrat E%Protein E%1Fedt E%111

KRAM-undersøgelsen2007-08n = 46.42918+ år9,3526173212

n = 2.57815 - 75 år9,15291535

Tilsat sukker E%

Mættet fedt E%1*Til beregning af energiindtag og energifordeling er benyttet Atwater’s energifaktorer1

% eksklusive alkohol

* Resultaterne for mættet fedt er ikke publiceret fra De nationale undersøgelser af danskernes kostvaner og fysisk aktivitet

I det følgende fokuseres på andelen af svarper-soner i KRAM-undersøgelsen, der har et fedt-indtag på over 30 E%, et indtag af mættet fedtpå over 10 E%, et indtag af tilsat sukker på over10 E%, ikke spiser frugt dagligt og ikke spiserfisk til aftensmad ugentligt. Disse parametre ermedtaget som indikatorer for en usund og ikkevarieret kost.

Tabel 3.3 Andel, der har et fedtindtag på over30 E%, blandt mænd og kvinder i forskelligealdersgrupper. ProcentForekomst(%)TotalMænd18-24 år25-44 år45-64 år65+ årMænd i altKvinder18-24 år25-44 år45-64 år65+ årKvinder i alt61,662,264,169,071,367,150,655,558,159,556,7Antalsvarpersoner46.4298685.0768.4903.43117.8652.0069.76313.5233.27228.564

Indtag af fedtDer er procentvis flere mænd (67,1 %) end kvin-der (56,7 %), der indtager mere end 30 E% fedt.Andelen, der indtager mere end 30 E% fedt,stiger med alderen blandt både mænd og kvinder(tabel 3.3).

Andelen, der indtager mere end 30 E% fedt,falder med stigende uddannelseslængde blandtmænd. Blandt kvinderne adskiller de to lavesteuddannelsesgrupper sig ikke, men der er et faldfra 10-12 års uddannelse til mere end 15 års ud-dannelse (figur 3.1).Der er ingen forskel i andelen, der indtager merefedt end 30 E%, blandt erhvervsaktive (60,3 %)og ikke-erhvervsaktive (60,4 %) (data ikke vist).Andelen, der i KRAM-undersøgelsen rapporterer,at de indtager mere fedt end 30 E%, er størst iÆrø Kommune og mindst i Aalborg Kommune(figur 3.2).

I KRAM-undersøgelsen er der en mindre andel,der rapporterer at have et godt eller virkelig godtselvvurderet helbred blandt svarpersoner, somhar et indtag af fedt på over 30 E% (72,6 %) endblandt dem, som har et indtag af mættet fedt påunder 30 E% (77,6 %) (data ikke vist).Der ses også en svag sammenhæng mellem lang-varig sygdom og andelen, der spiser mere end deanbefalede 30 E% fedt. Således er der en størreandel, der rapporterer, at de har en langvarigsygdom, blandt dem, der har et indtag af fedt påover 30 E% (33,3 %), end blandt dem, der har etindtag af mættet fedt på under 30 E% (32,1 %)(data ikke vist).

Figur 3.1 Andel, der har et fedtindtag på over 30 E%, blandt mænd og kvinder (25 år eller derover) i for-skellige uddannelsesgrupper. Aldersjusteret procent80706050% 403020100Mænd7562706268596555

<10 årKvinder

10-12 år

13-14 år

15+ år

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Kapitel 3 | Kost

37Figur 3.2 Andel, der har et fedtindtag på over 30 E%, i de 13 KRAM-kommuner. ProcentAlbertslundBrøndbyFrederiksbergFaaborg-MidtfynGuldborgsundHillerødNæstvedSilkeborgStruerSønderborgVardeÆrøAalborg%0102030405058607080616471606362675964656163

Bemærk:•Resultaterne•gælder•kun•for•de•personer,•der•har•deltaget•i•KRAM-undersøgelsen•i•de•enkelte•kommuner,•og•er•ikke•repræsentative•for•kommunens•borgere•som•helhed••

Indtag af mættet fedtLigesom for det totale fedtindtag er der procent-vis flere mænd (84,2 %) end kvinder(74,0 %), der indtager mere end 10 E% mættetfedt. Andelen, der indtager mere end 10 E%, sti-ger ligeledes med alderen (tabel 3.4).Sammenhængen mellem indtag af mættet fedtpå over 10 E% og uddannelseslængde er densamme som for fedtindtaget. Andelen faldermed stigende uddannelseslængde blandt mænd,mens den blandt kvinder falder fra 10-12 års ud-dannelse til mere end 15 års uddannelse (dataikke vist).Der ses desuden en svag sammenhæng mellemerhvervsaktivitet og andelen, der indtager mereend 10 E% mættet fedt. Således er der blandterhvervsaktive 78,3 %, som indtager over de an-befalede 10 E% mættet fedt, mens det er 76,8 %blandt ikke-erhversaktive (data ikke vist).

Tabel 3.4 Andel, der har et indtag af mættetfedt på over 10 E%, blandt mænd og kvinder iforskellige aldersgrupper. ProcentForekomst(%)78,818-24 år25-44 år45-64 år65+ årMænd i altKvinder18-24 år25-44 år45-64 år65+ årKvinder i alt80,382,585,287,184,269,073,174,777,574,0Antalsvarpersoner46.4298685.0768.4903.43117.8652.0069.76313.5233.27228.564

TotalMænd

Andelen, der i KRAM-undersøgelsen rapporterer,at de indtager mere end 10 E% mættet fedt, erstørst i Struer og Ærø kommuner og mindst iFrederiksberg Kommune (figur 3.3).Der er en mindre andel, som har et godt ellervirkelig godt selvvurderet helbred, blandt de, derhar et indtag af mættet fedt på over 10 E%(73,5 %) sammenlignet med de, der har et indtagaf mættet fedt på under 10 E% (78,4 %) (dataikke vist). Der ses ingen sammenhæng mellemandelen, der spiser mere end de anbefalede 10E% mættet fedt og langvarig sygdom (data ikkevist).

Indtag af tilsat sukkerTilsat sukker betegnes ofte som ”tomme kalo-rier”, fordi tilsat sukker kun bidrager med energi,men ikke med næringsstoffer. Det anbefales, attilsat sukker bidrager med højest 10% af ener-gien for at opfylde anbefalingerne for kostfiber,vitaminer og mineraler, som det kan være sværtat få tilstrækkeligt af med et højt sukkerindtag,samt for at mindske risikoen for huller i tæn-derne (Alexander et al. 2004; Mølgaard et al.2003).Indtaget af tilsat sukker adskiller sig på fleremåder fra indtaget af fedt. Andelen, der indta-ger mere end 10 E% tilsat sukker, adskiller sigikke blandt mænd (13,1 %) og kvinder (13,8 %).

Figur 3.3 Andel, der har et indtag af mættet fedt på over 10 E%, i de 13 KRAM-kommuner. ProcentAlbertslundBrøndbyFrederiksbergFaaborg-MidtfynGuldborgsundHillerødNæstvedSilkeborgStruerSønderborgVardeÆrøAalborg%010203040506070797973818279797886808286788090100

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Kapitel 3 | Kost

39Mens andelen, der indtager mere fedt og mættetfedt end anbefalet, er størst blandt de to ældstealdersgrupper, så er andelen, der indtager meretilsat sukker end de anbefalede 10 E% størstblandt de to yngste aldersgrupper (tabel 3.5).

”Forsvinder den søde tandmed alderen?”

Tabel 3.5 Andel, der har et indtag af tilsat suk-ker på over 10 E%, blandt mænd og kvinder iforskellige aldersgrupper. ProcentForekomst(%)13,518-24 år25-44 år45-64 år65+ årMænd i altKvinder18-24 år25-44 år45-64 år65+ årKvinder i alt16,317,810,29,013,117,818,810,210,313,8Antalsvarpersoner46.4298685.0768.4903.43117.8652.0069.76313.5233.27228.564

TotalMænd

Det fremgår af figur 3.4, at andelen, som indtagermere end de anbefalede 10 E% tilsat sukker, ikkeer større blandt svarpersoner, der har under 10 årsuddannelse end svarpersoner, der har 10 til 12 årsuddannelse, men andelen falder med stigende ud-dannelseslængde fra 10 til 12 års uddannelse til 15eller flere års uddannelse blandt både mænd ogkvinder.Der er ingen forskel i andelen, der indtager meretilsat sukker end 10 E%, blandt erhvervsaktive (14,6%) og ikke-erhvervsaktive (13,7 %) (data ikke vist).

Figur 3.4 Andel, der har et indtag af tilsat sukker på over 10 E%, blandt mænd og kvinder (25 år ellerderover) i forskellige uddannelsesgrupper. Aldersjusteret procent18161412%1086420Mænd1416151714141111

<10 årKvinder

10-12 år

13-14 år

15+ år

Andelen, der i KRAM-undersøgelsen rapporte-rer, at de har et indtag af tilsat sukker på mereend 10 E%, er størst i Albertslund Kommune ogmindst i Frederiksberg Kommune (figur 3.5).Andelen, der rapporterer at have et godt eller vir-kelig godt selvvurderet helbred, er mindre blandtsvarpersoner, der har et indtag af tilsat sukkerpå over 10 E% (67,6 %) sammenlignet med de,der har et indtag af tilsat sukker på under 10 E%(75,6 %) (data ikke vist). Der ses ingen sammen-hæng mellem langvarig sygdom og andelen, derspiser mere end de anbefalede 10 E% tilsat suk-ker (data ikke vist).

FrugtindtagDer er en væsentlig større andel blandt mænd(68,5 %) end kvinder (42,2 %) i KRAM-under-søgelsen, der ikke spiser frugt hver dag. Denstørste andel, der ikke spiser frugt dagligt, ses ialdersgruppen 18-24-år blandt både mænd ogkvinder. Blandt både mænd og kvinder falder an-delen med stigende alder til og med aldersgrup-pen 45-64 år, hvorefter andelen stiger lidt(tabel 3.6).

Figur 3.5 Andel, der har et indtag af tilsat sukker på over 10 E%, i de 13 KRAM-kommuner. ProcentAlbertslundBrøndbyFrederiksbergFaaborg-MidtfynGuldborgsundHillerødNæstvedSilkeborgStruerSønderborgVardeÆrøAalborg%02468101615111315141513131212121412141618

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Kapitel 3 | Kost

41Tabel 3.6 Andel, der ikke spiser frugt dagligt,blandt mænd og kvinder i forskellige alders-grupper. ProcentForekomst(%)55,118-24 år25-44 år45-64 år65+ årMænd i altKvinder18-24 år25-44 år45-64 år65+ årKvinder i alt77,570,464,667,168,551,445,536,942,442,2Antalsvarpersoner75.9572.0888.65413.7306.41930.8913.61314.87420.2216.35845.066

Der ses en sammenhæng mellem andelen, derikke spiser frugt dagligt, og uddannelseslængde.Blandt mænd og kvinder falder andelen, der ikkespiser frugt dagligt med stigende uddannelses-længde (figur 3.6).Der ses desuden en sammenhæng mellem er-hvervsaktivitet og det ikke at spise frugt dagligt.Således er der blandt erhvervsaktive 53,0 %, somikke spiser frugt hver dag, mens det er 57,8 %blandt ikke-erhversaktive (data ikke vist).I figur 3.7 ses andelen i de 13 KRAM-kommuner,som ikke spiser frugt dagligt. Det ses, at andelener mindst i Frederiksberg, Hillerød og Varde kom-muner og størst i Ærø Kommune.

TotalMænd

Figur 3.6 Andel, der ikke spiser frugt dagligt, blandt mænd og kvinder (25 år eller derover) i forskelligeuddannelsesgrupper. Aldersjusteret procent807060%50403020100Mænd7349724769416236

<10 årKvinder

10-12 år

13-14 år

15+ år

Figur 3.7 Andel, der ikke spiser frugt dagligt, i de 13 KRAM-kommuner. ProcentAlbertslundBrøndbyFrederiksbergFaaborg-MidtfynGuldborgsundHillerødNæstvedSilkeborgStruerSønderborgVardeÆrøAalborg%01020304050605750575651565458565162586070

Andelen, der rapporterer at have et godt eller vir-kelig godt selvvurderet helbred, er mindre blandtsvarpersoner, der ikke spiser frugt dagligt(69,3 %) sammenlignet med de, der spiser frugtdagligt (78,4 %) (data ikke vist). Der er ingensammenhæng mellem frugtindtag og langvarigsygdom (data ikke vist).

Tabel 3.7 Andel, der ikke spiser fisk til aftensmadmindst en gang om ugen, blandt mænd og kvin-der i forskellige aldersgrupper. ProcentForekomst(%)51,618-24 år25-44 år45-64 år65+ årMænd i altKvinder18-24 år25-44 år45-64 år65+ årKvinder i alt65,360,251,737,153,363,159,647,332,150,0Antalsvarpersoner75.9362.0868.65613.7226.41530.8793.61214.86820.2246.35345.057

TotalMænd

FiskeindtagI KRAM-undersøgelsen er deltagerne blevetspurgt om, hvor ofte de plejer at spise fisk tilaftensmad. Det skal bemærkes, at fisk, der spisestil frokost, ofte udgør en væsentlig del af detsamlede fiskeindtag, men dette er ikke medtagether.Der er procentvis lidt flere mænd (53,3 %) endkvinder (50,0 %), der ikke spiser fisk til aftens-mad mindst en gang om ugen. Der ses ligeledesen forskel mellem de forskellige aldersgrupper.

For både mænd og kvinder gælder det, at ande-len, der ikke spiser fisk til aftensmad mindst engang om ugen, falder med stigende alder(tabel 3.7).

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Kapitel 3 | Kost

43Figur 3.8 Andel, der ikke spiser fisk til aftensmad mindst en gang om ugen, blandt mænd og kvinder(25 år eller derover) i forskellige uddannelsesgrupper. Aldersjusteret procent706050%403020100Mænd6055585255524442

<10 årKvinder

10-12 år

13-14 år

15+ år

Andelen, som ikke spiser fisk til aftensmad, falderoverordnet med stigende uddannelseslængdeblandt mænd og kvinder (figur 3.8).Der ses en sammenhæng mellem erhvervsaktivi-tet og andelen, der ikke spiser fisk til aftensmadmindst en gang om ugen. Således er der blandterhvervsaktive 56,3 %, der ikke spiser fisk tilaftensmad ugentligt, mens det er 54,4 % blandtikke-erhversaktive (data ikke vist).Af figur 3.9 ses andelen i de 13 KRAM-kommuner,der har svaret, at de ikke spiser fisk til aftensmadmindst en gang om ugen. Det ses, at andelen ermindst i Frederiksberg Kommune sammenlignetmed i de øvrige KRAM-kommuner. Det tyder påud fra figur 3.9, at der overordnet oftere spisesfisk til aftensmad på Sjælland (Frederiksberg 39%, Hillerød 46 %, Brøndby 47 %, Albertslund 49% og Næstved 53 %) i forhold til Jylland (Søn-derborg 59 %, Struer 57 %, Varde 56 %, Aalborg56 % og Silkeborg 52 %).

Andelen, der rapporterer at have et godt eller vir-kelig godt selvvurderet helbred, er mindre blandtde, som ikke spiser fisk til aftensmad mindst engang om ugen (71,6%), sammenlignet med de,der spiser fisk til aftensmad en gang om ugen(75,3 %) (data ikke vist).

”Hvorfor spiser dem påSjælland oftere fisk til aftens-mad end dem i Jylland”?

Figur 3.9 Andel, der ikke spiser fisk til aftensmad mindst en gang om ugen, i de 13 KRAM-kommuner.Procent

AlbertslundBrøndbyFrederiksbergFaaborg-MidtfynGuldborgsundHillerødNæstvedSilkeborgStruerSønderborgVardeÆrøAalborg%0102030

4947395451465352575956535640506070

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Kapitel 4 | Rygning

Kapitel 4. Rygning45••Jo•længere•uddannelse,•desto•mindre•er•andelen,•der•ryger•dagligt•og•andelen,•der•er•storrygere•••Seks•ud•af•ti•rygere•begyndte•at•ryge,•før•de•fyldte•18•år••Andelen,•der•er•udsat•for•passiv•rygning•i•otte•eller•flere•timer•dagligt,•falder•med•stigende•uddannelses-længde••Der•ses•en•sammenhæng•mellem•passiv•rygning•og•selvvurderet•helbred•samt•langvarig•sygdom

Rygning er den af de kendte modificerbarerisikofaktorer, der har størst betydning for dø-deligheden i Danmark. Rygning øger risikoenfor en lang række sygdomme. Det gælder isærsygdomme i luftvejene som lungekræft og kro-nisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Desudenøger rygning risikoen for hjertekarsygdom ogen række andre kræftsygdomme – som for ek-sempel kræft i spiserør, mund, svælg, urinblære,bugspytkirtel, nyre, mavesæk og livmoderhals.Risikoen for at få en rygerelateret sygdom øgesmed rygemængde, graden af inhalering samtantal år, man har røget. Rygning er en medvir-kende faktor til knapt 14.000 dødsfald om året,og beregninger har vist, at rygere lever 7-10 årkortere end aldrig-rygere. Sundhedsvæsenetsårlige nettoomkostninger relateret til rygning erestimeret til at være 3,4 mia. kr. (Juel, Sørensen &Brønnum-Hansen 2006).

Tabel 4.1 Andel, der ryger dagligt, blandt mændog kvinder i forskellige aldersgrupper. ProcentForekomst(%)TotalMænd18-24 år25-44 år45-64 år65+ årMænd i altKvinder18-24 år25-44 år45-64 år65+ årKvinder i alt15,114,215,517,613,015,612,816,315,99,814,5Antalsvarpersoner75.9742.0828.64713.7356.43430.8983.61414.86820.2396.35545.076

DagligrygereDet fremgår af tabel 4.1, at 15,1 % af svarperso-nerne ryger dagligt. Dette er en mindre andelend i SUSY-2005 (29,6 %). Det fremgår desuden,at andelen, der ryger dagligt, er næsten densamme blandt mænd (15,6 %) og kvinder (14,5%). Der ses ingen tydelig sammenhæng mellemalder og andelen, der ryger dagligt.

Andelen, der ryger dagligt, blandt mænd ogkvinder i forskellige uddannelsesgrupper fremgåraf figur 4.1. Af figuren ses, at andelen, der rygerdagligt, falder med stigende uddannelseslængdeblandt både mænd og kvinder – fra omkring hverfjerde blandt svarpersoner, der har mindre end10 års uddannelse, til omkring hver tiende blandtsvarpersoner, der har 15 eller flere års uddan-nelse. Der er især en relativ stor andel, der rygerdagligt, blandt 25-44-årige mænd (33,9 %) ogkvinder (37,6 %), der har mindre end 10 års ud-dannelse (data ikke vist).

Figur 4.1 Andel, der ryger dagligt, blandt mænd og kvinder (25 år eller derover) i forskellige uddan-nelsesgrupper. Aldersjusteret procent

46%

302520151050Mænd2525191916151215+ år11

<10 årKvinder

10-12 år

13-14 år

Der ses ingen forskel i andelen, der ryger dagligt,blandt erhvervsaktive (15,2 %) og ikke-erhvervs-aktive (16,5 %) (data ikke vist).Figur 4.2 viser andelen, der ryger dagligt, blandtsvarpersoner med mindre end 10 års uddannelse,i de 13 KRAM-kommuner. Det ses, at blandt svar-personer, der har mindre end 10 års uddannelse,er andelen, der ryger dagligt, størst i AlbertslundKommune og mindst i Silkeborg og Varde kom-muner.

“Hvorfor er der procentvis færre meden kort uddannelse, der ryger dagligt,i Silkeborg og Varde kommuner end iAlbertslund Kommune?”

Figur 4.2 Andel, der ryger dagligt, blandt svarpersoner, der har mindre end 10 års uddannelse, i de 13KRAM-kommuner. ProcentAlbertslundBrøndbyFrederiksbergFaaborg-MidtfynGuldborgsundHillerødNæstvedSilkeborgStruerSønderborgVardeÆrøAalborg%05101520121920253012191919182022212225

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Kapitel 4 | Rygning

47Der er en mindre andel, der vurderer deres hel-bred som virkelig godt eller godt, blandt svarper-soner, der ryger dagligt (58,6 %), end blandt de,der ikke ryger dagligt (76,0 %) (data ikke vist).Endvidere er der en større andel, der har enlangvarig sygdom, blandt svarpersoner, der rygerdagligt (37,2 %), end blandt svarpersoner, derikke ryger dagligt (31,5 %) (data er ikke vist).

Tabel 4.2 Andel, der er storrygere, blandt mændog kvinder i forskellige aldersgrupper. ProcentForekomst(%)TotalMænd18-24 år25-44 år45-64 år65+ årMænd i altKvinder18-24 år25-44 år45-64 år65+ årKvinder i alt7,96,910,210,13,78,65,48,98,43,47,3Antalsvarpersoner74.9822.0788.60713.2696.08830.0423.61314.85920.1626.30644.940

StorrygereI KRAM-undersøgelsen er der endvidere spurgttil, hvor meget man ryger. I alt angiver 7,9 % afrygerne, at de ryger 15 eller flere cigaretter omdagen (tabel 4.2). Disse betegnes i det følgendesom storrygere. Ligesom ved daglig rygning erder en mindre andel, der er storrygere, i KRAM-undersøgelsen end i SUSY-2005 (16,6 %).Af tabel 4.2 ses desuden, at der ligesom veddagligrygerne, ikke er forskel på andelen, der erstorrygere, blandt mænd (8,6 %) og kvinder(7,3 %).

Både blandt mænd og kvinder er der procentvisflere, der er storrygere, i aldersgrupperne 25-44år og 45-64 år end i den yngste og den ældstealdersgruppe.Andelen, der er storrygere, falder med stigendeuddannelseslængde blandt både mænd ogkvinder (figur 4.3). Endvidere er der en relativstor andel, der er storrygere, blandt 25-44-årigmænd (27,3 %) og kvinder (27,0 %), der har

Figur 4.3 Andel, der er storrygere, blandt mænd og kvinder (25 år eller derover) i forskellige uddannelses-grupper. Aldersjusteret procent2018161412%1086420Mænd1816121197515+ år5

<10 årKvinder

10-12 år

13-14 år

mindre end 10 års uddannelse (data ikke vist).Der er altså markante sociale forskelle i befolk-ningens rygemønster, hvilket også genfindes iandre undersøgelser (Giskes et al. 2005; Huismanet al. 2005).Der ses ingen forskel i forekomsten af storrygereblandt erhvervsaktive (8,5 %) og ikke-erhvervs-aktive (9,1 %) (data ikke vist).Andelen, der er storrygere, blandt svarpersoner,der har mindre end 10 års uddannelse, er størst iBrøndby, Frederiksberg og Ærø kommuner(figur 4.4).Der ses en sammenhæng mellem selvvurderethelbred og andelen, der er storrygere. Såledeser der 75,3 %, der vurderer deres helbred somvirkelig godt eller godt blandt svarpersoner, somikke er storrygere, mens det er 51,4 % blandtsvarpersoner, som er storrygere (data ikke vist).

Endvidere ses en sammenhæng mellem andelen,der er storrygere og langvarig sygdom. Blandtstorrygere er der 40,1 %, der har en langvarigsygdom, mens det kun er 31,7 % blandt de, derikke er storrygere. I sær er der en relativ stor an-del, der har en langvarig sygdom, blandt kvinder,der er storrygere (44,9 %) (data ikke vist).

Alder ved rygedebutDet er tidligere vist, at de fleste rygere begynderat ryge i teenageårene. I begyndelsen er der oftetale om lejlighedsvis rygning, men denne mereeksperimenterende form ændrer sig gradvist tildaglig, vanedannende rygning. Rygningen har istartfasen høj symbolværdi, idet den får de ungetil at føle sig voksne, modne, smarte med videre.Rygningen opleves som identitets- og imageska-bende. (Statens Institut for Folkesundhed 2005;Holstein et al. 1990).

Figur 4.4 Andel, der er storrygere, blandt svarpersoner, der har mindre end 10 års uddannelse, i de 13KRAM-kommuner. ProcentAlbertslundBrøndbyFrederiksbergFaaborg-MidtfynGuldborgsundHillerødNæstvedSilkeborgStruerSønderborgVardeÆrøAalborg1261367111281212111314

0246810121416%Bemærk:•Resultaterne•gælder•kun•for•de•personer,•der•har•deltaget•i•KRAM-undersøgelsen•i•de•enkelte•kommuner,•og•er•ikke•repræsentative•for•kommunens•borgere•som•helhed••

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Kapitel 4 | Rygning

49I KRAM-undersøgelsen er der spurgt til, hvorgamle svarpersonerne var, da de begyndte atryge. Figur 4.5 viser alderen ved rygedebutblandt mænd og kvinder. Det ses, at omkringseks ud af ti begyndte at ryge, før de fyldte18 år. Det ses desuden, at mænd starter medat ryge lidt tidligere end kvinder. Endviderestartede svarpersoner med en kort uddannelsetidligere med at ryge end de med en lang ud-dannelse. Således begyndte 65,8 % af svarper-sonerne med mindre end 10 års uddannelse atryge, inden de fyldte 18 år, mens det er51,2 % af svarpersonerne med 15 eller flereårs uddannelse (data ikke vist). Det skal dogbemærkes, at – især ældre – svarpersoner kanhave husket forkert, da de blev bedt om at hu-ske mange år tilbage i tiden.personen trækker vejret i røgen. Passiv rygningmedfører ofte gener som for eksempel irritationaf øjne og slimhinder i halsen, hoste, hoved-pine samt lugtgener. Ydermere medfører passivrygning øget risiko for kroniske sygdomme somlungekræft, hjertekarsygdom samt luftvejslidelser(Clemmensen et al. 2005).Spørgsmålet, der anvendes til at belyse, i hvor højgrad svarpersonerne er udsat for passiv rygning,lyder: ”Hvor mange timer opholder du dig dagligti lokaler, hvor der ryges?”. I det følgende fokuse-res på andelen, der er udsat for passiv rygning iotte eller flere timer dagligt. I alt oplyser 7,4 % afsvarpersonerne, at de opholder sig otte eller fleretimer dagligt i et lokale, hvor der ryges – even-tuelt af dem selv (data ikke vist). Blandt svarper-soner, der aldrig har røget, er det kun 2,1 %, derer udsat for passiv rygning i otte eller flere timerdagligt. Overordnet er andelen, der er udsat forpassiv rygning i otte eller flere timer dagligt, densamme blandt mænd (7,2 %) og kvinder (7,7 %).Blandt de 25-44-årige er der en relativ lille andel,(5,7 %), der er udsat for passiv rygning i otte el-

Passiv rygningPassiv rygning forekommer, når en person vedvejrtrækningen indånder røgen fra tobaksryg-ning. En ryger er således også passiv ryger, når

Figur 4.5 Andel, der var henholdsvis under 14 år, 14-17 år, 18-21 år, 22-25 år og over 25 år ved rygedebut,blandt mænd og kvinder, der ryger eller tidligere har røget. Procent605040% 3020100Mænd

< 14 årKvinder

14-17 år

18-21 år

22-25 år

> 25 år

ler flere timer dagligt, end i de øvrige aldersgrup-per (data ikke vist).

eller flere timer dagligt (54,1 %), end blandt svar-personer, der er udsat for passiv rygning i mindreend én time dagligt (76,4 %) (data ikke vist).Der ses også en sammenhæng mellem passivrygning og langvarig sygdom. Blandt svarperso-ner, der er udsat for passiv rygning i otte ellerflere timer dagligt, oplyser 44,6 %, at de har enlangvarig sygdom, mens det er 31,1 % blandtsvarpersoner, der er udsat for passiv rygning imindre end én time dagligt (data ikke vist).Sammenhængen mellem passiv rygning oghenholdsvis selvvurderet helbred og langvarigsygdom ses også, når der kontrolleres for egenrygning (data ikke vist).

Der ses en sammenhæng mellem andelen, derer udsat for passiv rygning i otte eller flere timerdagligt, og uddannelseslængde (figur 4.6). Såledesfalder andelen, der er udsat for passiv rygning iotte eller flere timer dagligt, med stigende ud-dannelseslængde blandt både mænd og kvinder.Sammenhængen mellem passiv rygning og ud-dannelseslængde ses også, når der kontrolleresfor egen rygning (data ikke vist).Endvidere ses en tydelig sammenhæng mellemselvvurderet helbred og udsættelse for passivrygning. Således er andelen, der vurderer dereshelbred som virkelig godt eller godt, mindre blandtsvarpersoner, der er udsat for passiv rygning i otte

Figur 4.6 Andel, der opholder sig mindst otte timer dagligt i lokaler, hvor der ryges – eventuelt af demselv, blandt mænd og kvinder (25 år eller derover) i forskellige uddannelsesgrupper. Aldersjusteretprocent16141210%86420Mænd14<10 årKvinder14101087515+ år5

10-12 år

13-14 år

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Kapitel 5 | Alkohol

Kapitel 5. Alkohol51••Mænd•overskrider•oftere•genstandsgrænsen•end•kvinder••Unge•overskrider•oftere•genstandsgrænsen•end•ældre•••Der•er•procentvis•flere,•der•overskrider•genstandsgrænsen,•blandt•svarpersoner,•der•har•15•eller•flere••års•uddannelse•sammenlignet•med•de,•der•har•mindre•end•10•års•uddannelse••Alderen,•hvor•man•var•fuld•første•gang,•er•faldet•markant•gennem•tiden••Tidlig•alkohooldebut•er•relateret•til•hyppigere•overskridelse•af•genstandsgrrænsen

Et højt alkoholforbrug har alvorlige konsekven-ser for krop såvel som psyke. Personer med etstort alkoholforbrug har højere dødelighed ogsygelighed end personer med moderat eller intetforbrug. Mindst 3.000 dødsfald om året i Dan-mark har alkohol som primær eller medvirkendeårsag, hvilket svarer til 5 % af alle dødsfald (Juel,Sørensen & Brønnum-Hansen 2006). Denneoverdødelighed kan især tilskrives sygdommesom slagtilfælde, skrumpelever, bugspytkirtelbe-tændelse samt kræft i mundhule, svælg, spiserør,bryst og tyktarm (Corrao et al. 2004). Derudovermedfører alkoholmisbrug og -afhængighed enrække psykiske lidelser og problemer som foreksempel vold, kriminalitet, seksuelle overgrebsamt problemer i forhold til familien og arbejds-pladsen. Alkohol er dog også et nydelsesmiddel,som de fleste danskere har et fornuftigt forholdtil. Endvidere har et moderat alkoholforbrug ogsåpositive helbredseffekter, da midaldrende ogældre personer med et moderat alkoholforbrug,sammenlignet med afholdende har en 20-30 %lavere risiko for at dø af iskæmisk hjertesygdom(Fagrell et al. 1999). Betydningen af alkohol somrisikofaktor for sygelighed og dødelighed er så-ledes i nogen grad kompliceret af, at der ogsåer kendte positive fysiske såvel som psykiske ogsociale virkninger af et let til moderat alkohol-

forbrug. Det står dog fast, at det er de skadeligevirkninger af alkohol, der er et af de største folke-sundhedsmæssige problemer, i det danske sam-fund (Grønbæk 2004).Generelt er dødeligheden ikke højere blandtpersoner, som overholder genstandsgrænsernesammenlignet med personer, som slet ikke drik-ker alkohol. Derimod dør personer, som over-skrider genstandsgrænsen, i gennemsnit 4-5 årfor tidligt sammenlignet med personer, der ikkeoverskrider genstandsgrænsen. Desuden harpersoner, som overskrider genstandsgrænsen,samlet set 150.000 ekstra kontakter til praktise-rende læge og 350.000 ekstra sygedage hvert årsammenlignet med personer, der ikke overskridergenstandsgrænsen. Sundhedsvæsnet har en årlignettoudgift på grund af alkohol på cirka 597 mio.kr. (Juel, Sørensen & Brønnum-Hansen 2006).For at forebygge alkoholrelaterede problemer iden danske befolkning anbefaler Sundhedssty-relsen en maksimumsgrænse på 21 genstandeom ugen for mænd og 14 genstande om ugen forkvinder. Dette betegnes som Sundhedsstyrelsensanbefalede genstandsgrænse. Desuden fraråderSundhedsstyrelsen, at man drikker mere end femgenstande ved samme lejlighed (for eksempel i

løbet af en aften), da det er mere helbredsskade-ligt at drikke en stor mængde alkohol på én gangend at sprede forbruget ud over flere dage. Hvisman på en dag eller aften drikker mere end femgenstande, kaldes det for binge-drinking. Endeliganbefales gravide helt at lade være med at drikkealkohol.

Da det antages, at der er en generel tendens til,at alkoholforbruget underrapporteres, anses denmetode, som giver det største alkoholforbrug, forat være den mest valide. Ved at sammenlæggesvarene for indtagelse af øl, vin, hedvin og spi-ritus fås et samlet mål for alkoholforbrug i entypisk uge.Tabel 5.1 viser alkoholforbruget blandt mændog kvinder i KRAM-undersøgelsen. Det ses, atden største andel blandt både mænd og kvinderdrikker 1-7 genstande om ugen. Mænd drikkergenerelt mere end kvinder. I aldersgruppen 18-24år, er der en større andel, som har et stort alko-holforbrug, end i de øvrige aldersgrupper. Dettegælder særligt blandt mænd.

Alkoholforbrug i en typisk ugeI KRAM-undersøgelsen er svarpersonerne blevetbedt om at angive, hvor meget øl, vin, hedvin ogspiritus de drikker på hver af dagene i en typiskuge. Grunden til, at der spørges så detaljeret tilforbruget, er, at det er velkendt, at mængden afselvrapporteret indtag af alkohol bliver større jomere detaljeret, der udspørges (Rehm 1998).

Tabel 5.1 Ugentligt alkoholforbrug blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. ProcentMænd0 genstande1-7 genstande8-14 genstande15-21 genstande22-29 genstande*30 eller ﬂere genstande*Antal svarpersoner18-24 år11,423,822,216,912,513,22.06525-44 år12,548,223,09,63,73,18.59745-64 år9,936,527,713,36,46,313.68965+ år9,633,827,714,88,26,16.397I alt10,838,325,512,86,66,030.748

Kvinder0 genstande1-7 genstande8-14 genstande15-21 genstande*22-29 genstande*30 eller ﬂere genstande*Antal svarpersoner

18-24 år17,641,326,410,03,21,53.597

25-44 år23,560,013,22,40,60,314.814

45-64 år16,652,322,26,01,91,120.172

65+ år20,148,521,37,02,11,06.322

I alt19,452,619,85,61,70,944.905

*Overskrider Sundhedsstyrelsens genstandsgrænse for ugentligt forbrug

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Kapitel 5 | Alkohol

53I KRAM-undersøgelsen overskrider 10,3 % afsvarpersonerne Sundhedsstyrelsen genstands-grænse i løbet af en typisk uge (tabel 5.2). Detteer en mindre andel end i SUSY-2005 (14,3 %).

Tabel 5.2 Andel, der overskrider Sundheds-styrelsen genstandsgrænse i en typisk uge,blandt mænd og kvinder i forskellige alders-grupper. ProcentForekomst(%)10,318-24 år25-44 år45-64 år65+ årMænd i altKvinder18-24 år25-44 år45-64 år65+ årKvinder i alt25,86,812,714,212,614,73,39,010,18,2Antalsvarpersoner75.6732.0658.60213.6916.39730.7553.60014.82020.1756.32344.918

“Skyldes det, at der er mangesmåbørnsforældre i aldersgruppen25-44 år, at der er en relativ lilleandel, der overskridergenstandsgrænsen?”

TotalMænd

ning og Motion, hvor andelen, der har usundevaner, er størst blandt svarpersoner med mindreend 10 års uddannelse.Der er en større andel blandt ikke-erhvervsaktive(13,6 %) end blandt erhvervsaktive (8,2 %), deroverskrider Sundhedsstyrelsens genstands-grænse. Sammenhængen er særlig udtalt blandtmænd. Således overskrider 18,8 % af de ikke-erhvervsaktive mænd genstandsgrænsen, mensdette kun gælder for 9,9 % af de erhvervsaktivemænd (data ikke vist).

Det fremgår endvidere af tabel 5.2, at der iKRAM-undersøgelsen er procentvis flere mænd(12,6 %) end kvinder (8,2 %), som overskriderSundhedsstyrelsens genstandsgrænse i løbet afen uge. Blandt både mænd og kvinder er der enstørre andel, som overskrider genstandsgrænsen,blandt de 18-24-årige end i de øvrige alders-grupper – især er andelen stor blandt de yngstemænd (25,8 %). Andelen, som overskrider gen-standsgrænsen, er mindst i aldersgruppen 25-44år for både mænd (6,8 %) og kvinder (3,3 %).Figur 5.1 viser andelen blandt mænd og kvinder iKRAM-undersøgelsen, der overskrider Sundheds-styrelsen genstandsgrænse i en typisk uge i for-skellige uddannelsesgrupper. Det ses, at andelener mindre blandt svarpersoner, der har mindreend 10 års uddannelse, end blandt svarpersoner,der har 15 eller flere års uddannelse. Dette ad-skiller sig fra den tendens, der ses ved Kost, Ryg-

“Hvorfor drikker procentvisflere svarpersoner med en languddannelse for meget, nårde lever sundt på alle andreområder?”

Figur 5.1 Andel, der overskrider Sundhedsstyrelsen genstandsgrænse i en typisk uge, blandt mænd ogkvinder (25 år eller derover) i forskellige uddannelsesgrupper. Aldersjusteret procent

141210%86420Mænd9<10 årKvinder61171171215+ år9

10-12 år

13-14 år

Andelen, der overskrider Sundhedsstyrelsen gen-standsgrænse i en typisk uge, er størst i Frede-riksberg Kommune (figur 5.2).

Blandt svarpersoner, der ikke overskrider Sund-hedsstyrelsens genstandsgrænse i en typiskuge, er der procentvis flere (74,0 %), der har etgodt eller virkelig godt selvvurderet helbred, endblandt de, der overskrider genstandsgrænsen(68,7 %) (data ikke vist).

Figur 5.2 Andel, der overskrider Sundhedsstyrelsen genstandsgrænse i en typisk uge, i de 13KRAM-kommuner. ProcentAlbertslundBrøndbyFrederiksbergFaaborg-MidtfynGuldborgsundHillerødNæstvedSilkeborgStruerSønderborgVardeÆrøAalborg%024681010121416981399991011101511

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Kapitel 5 | Alkohol

55Der ses ingen sammenhæng mellem overskri-delse af genstandsgrænsen og langvarig sygdom(data ikke vist).en stor andel blandt de yngste mænd, som hardrukket mere end fem genstande ved en enkeltlejlighed inden for den seneste måned.I figur 5.3 ses andelen, der har drukket mere endfem genstande ved en enkelt lejlighed inden forden seneste måned, i forskellige uddannelses-grupper. Blandt mænd stiger andelen, der hardrukket mere end fem genstande ved en enkeltlejlighed, med stigende uddannelseslængde. Så-ledes har 25,4 % blandt mænd med mindre end10 års uddannelse, drukket mere end fem gen-stande ved en enkelt lejlighed, mens det er 33,5% blandt mænd med 15 eller flere års uddan-nelse. Blandt kvinder ses ingen forskel mellem deforskellige uddannelsesgrupper.Der er en større andel blandt ikke-erhvervsaktive(36,0 %) end blandt erhvervsaktive (27,2 %), derhar drukket mere end fem genstande ved en en-kelt lejlighed inden for den seneste måned. Detteses for både mænd og kvinder. Sammenhængener, ligesom ved overskridelse af genstandsgræn-sen, særlig tydelig blandt mænd. Således har 51,2% af de ikke-erhvervsaktive mænd drukket mereend fem genstande ved en enkelt lejlighed, mensdette kun gælder for 37,9 % af de erhvervsaktivemænd (data ikke vist).

Binge-episoderDet fremgår af tabel 5.3, at 26,6 % af svarperso-nerne i KRAM-undersøgelsen har drukket mereend fem genstande ved en enkelt lejlighed(binge-episode) inden for den seneste måned.

Tabel 5.3 Andel, der har drukket mere end femgenstande ved en enkelt lejlighed inden forden seneste måned, blandt mænd og kvinder iforskellige aldersgrupper. ProcentForekomst(%)26,618-24 år25-44 år45-64 år65+ årMænd i altKvinder18-24 år25-44 år45-64 år65+ årKvinder i alt73,437,833,117,936,649,016,012,45,716,7Antalsvarpersoner71.8501.9838.30513.1576.13129.5763.44213.95019.1535.72942.274

TotalMænd

I tabel 5.3 ses desuden, at der i alle aldersgrup-per er en større andel blandt mænd end kvinder,der har drukket mere end fem genstande veden enkelt lejlighed inden for den seneste må-ned. Andelen, som har drukket mere end femgenstande ved en enkelt lejlighed inden for denseneste måned, falder med alderen. Der er især

“Hvorfor er der en social gradient iandelen, der drikker mere end femgenstande, blandt mænd menikke blandt kvinder?”

Figur 5.3 Andel, der har drukket mere end fem genstande ved en enkelt lejlighed inden for den senestemåned (25 år eller derover), blandt mænd og kvinder i forskellige uddannelsesgrupper.Aldersjusteret procent

40353025% 20151050Mænd2513311332113315+ år13

<10 årKvinder

10-12 år

13-14 år

Figur 5.4 viser andelen, der har drukket mere endfem genstande ved en enkelt lejlighed inden for

den seneste måned i de 13 KRAM-kommuner. Detses, at andelen er størst i Frederiksberg Kom-mune.

Figur 5.4 Andel, der har drukket mere end fem genstande ved en enkelt lejlighed inden for den senestemåned, i de 13 KRAM-kommuner. ProcentAlbertslundBrøndbyFrederiksbergFaaborg-MidtfynGuldborgsundHillerødNæstvedSilkeborgStruerSønderborgVardeÆrøAalborg%051015202822362220242224222425263125303540

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Kapitel 5 | Alkohol

57Der ses ingen sammenhæng mellem andelen,der har drukket mere end fem genstande ved enenkelt lejlighed, og selvvurderet helbred. Derimodses en sammenhæng mellem binge-drinking oglangvarig sygdom. Blandt svarpersoner, der hardrukket mere end fem genstande ved en enkeltlejlighed inden for den seneste måned, er der33,7 %, der har en langvarig sygdom, mens deter 25,6 % blandt de, der ikke har drukket mereend fem genstande ved en enkelt lejlighed.Alderen ved alkoholdebut har ændret sig væsent-lig gennem tiden. Figur 5.5 viser andelen, der varunder 16 år, første gang de drak så meget alko-hol, at de blev fulde, opdelt på fødselsår. Det ses,at blandt mænd, der er født i 1939 eller tidligere,er det 14,3 %, der var fulde første gang inden defyldte 16 år, mens det er 70,3 % blandt svarper-soner, der er født i 1980 eller senere. Andelen,der var under 16 år, første gang de var fulde, ersåledes steget markant gennem årene. Det skaldog bemærkes, at – især ældre – svarpersonerkan have husket forkert, da de blev bedt om athuske mange år tilbage i tiden. Det kan desudenvære, at svarpersonerne bevidst har svaret, at devar ældre, end de var, da alkoholforbrug tidligerevar og stadig er et følsomt område.

Alder ved alkoholdebutSvarpersonerne er blevet bedt om at angive,hvor gamle de var første gang, de drak så megetalkohol, at de blev fulde. I KRAM-undersøgelsenvar 1,1 % af svarpersonerne under 12 år gamle,8,8 % var 12-13 år, 35,1 % var 14-15 år og 55,1 %var 16 år eller ældre, da de første gang var fulde.(data ikke vist).

Figur 5.5. Andel, der var under 16 år, første gang de drak så meget alkohol, at de blev fulde, opdeltpå fødselsår. Procent80706050%403020100-19391940-19491950-19591960-19691970-19791980-FødselsårMændKvinder

Der ses en sammenhæng mellem alderen før-ste gang, man var fuld, og overskridelse af gen-standsgrænsen i løbet af en typisk uge (tabel5.4). Blandt de, som var fulde første gang indende fyldte 12 år, er det 22,0 %, der overskridergenstandsgrænsen i en typisk uge, mens det er9,7 % blandt de, der var 16 år eller ældre, førstegang de var fulde.

“Vil det sige, at en tidlig alkoholdebutdisponerer for et højere alkoholfor-brug senere i livet?”

Tabel 5.4 Andel, der overskrider Sundhedssty-relsens genstandsgrænse i løbet af en typiskuge, opdelt på alder første gang, man var fuld.ProcentMænd<12 år12-13 år14-15 år16+ årTotal23,721,113,711,313,3Kvinder17,113,19,18,18,9I alt22,017,811,89,711,3Antalsvarpersoner4864.45419.76033.89058.590

Ligeledes ses en sammenhæng mellem alderenførste gang, man var fuld, og hvor ofte man hardrukket mere end fem genstande inden for detseneste år (tabel 5.5). Blandt svarpersoner, der

var under 12 år gamle første gang, de var fulde,er der en større andel, der har drukket mere endfem genstande ved en enkelt lejlighed mindst éngang inden for den seneste måned, end blandtsvarpersoner, der var ældre første gang, de varfulde. Ligeledes er der blandt svarpersoner medsen alkoholdebut (16+ år) en større andel, derikke har drukket mere end fem genstande vedsamme lejlighed inden for det seneste år, endblandt svarpersoner, der var yngre, da de varfulde første gang.

Tabel 5.5 Hvor ofte man har drukket mere end fem genstande inden for de seneste år opdelt på alderførste gang, man var fuld. ProcentAlder, da man var fuld førstegang<12 år12-13 år14-15 år16+ årTotalIngen12,89,311,527,219,9Mindre end én gang Cirka 1-3 gange ommånedenom måneden42,642,348,951,949,921,927,326,615,120,3En eller ﬂeregange om ugen22,721,113,15,89,9Antal svarpersoner4584.30919.24132.74556.753

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Kapitel 6 | Motion

Kapitel 6. Motion59••Der•er•procentvis•flere•mænd•end•kvinder,•der•dyrker•hård•eller•moderat•fysisk•aktivitet•i•fritiden•••Andelen,•der•er•stillesiddende•i•fritiden,•er•lige•stor•blandt•mænd•og•kvinder••Der•er•procentvis•flere•i•den•ældste•aldersgruppe,•der•er•stillesiddende•i•fritiden,•sammenlignet•med•de•yngre•aldersgrupper•••Jo•længere•uddannelse,•desto•mindre•er•andelen,•der•er•stillesiddende•i•fritiden••••Fysisk•aktivitet•i•fritiden•er•relateret•til•et•godt•selvvurderet•helbred•og•en•lavere•forekomst•af•langvarig•sygdom••

Ved motion eller fysisk aktivitet forstås ethvertmuskelarbejde, der øger energiomsætningen.Fysisk aktivitet har mange positive effekter påbåde det fysiske og psykiske helbred. Eksempel-vis mindsker fysisk aktivitet risikoen for forhøjetblodtryk, hjertekarsygdom, diabetes og knogle-skørhed. Endvidere medvirker fysisk aktivitet til,at immunforsvaret forbedres, ligesom det men-tale og sociale velbefindende øges (Pedersen2006; Bauman 2004).Sundhedsstyrelsen anbefalede tidligere fysiskaktivitet i fire timer om ugen eller derover forat opnå en sundhedsfremmende effekt, menvalgte i 1999 at tilslutte sig nye internationaleretningslinier. De nye retningslinier anbefalerfysisk aktivitet på minimum moderat niveau imindst 30 minutter om dagen alle ugens dage.Ved moderat fysisk aktivitet forstås, at man følersig lettere forpustet, men ikke mere end, at manstadig kan føre en samtale. De 30 minuttersfysisk aktivitet kan deles op i mindre portioner.Der er således en sundhedsgavnlig effekt af timinutters moderat fysisk aktivitet tre gange omdagen. Det er altså den samlede mængde, der ervæsentlig, og de 30 minutters fysiske aktivitetkan indgå som en naturlig del af hverdagen, somved for eksempel cykling, gang, havearbejde eller

rengøring. Sundhedsstyrelsen anbefaler yder-mere, at alle voksne mindst to gange om ugen erfysisk aktive ved høj intensitet af20-30 minutters varighed for at fremme og ved-ligeholde kondition, muskelstyrke, bevægelighedog knoglesundhed. Der er endnu ikke udvikleten valideret metode til måling af, hvor mangepersoner, der lever op til anbefalingen om 30minutters fysisk aktivitet dagligt (Jørgensen &Rosenlund 2005).Tidligere undersøgelser har vist, at andelen,der er fysisk aktive i fritiden, er steget i løbetaf de sidste årtier (Fagt et al. 2004; Ekholm etal. 2006). Meget tyder dog på, at det samledefysiske aktivitetsniveau i befolkningen generelter reduceret. Dels er andelen med fysisk an-strengende arbejde reduceret, og mange har idag et stillesiddende arbejde. Dels er vi blevetmere inaktive, når vi transporterer os, idet vi ihøjere grad benytter bilen, hvilket sandsynligvismindsker tiden, hvor vi cykler og går. Endvidereer vi blevet mere inaktive i hjemmet, da hus-holdningen er blevet lettere grundet udbredelsenaf diverse maskiner, og så bruger vi mere tidforan computeren og fjernsynet (Matthiessenet al. 2001: DuRant 1994; Richelsen et al. 2003).Denne udvikling påvirker vores sundhed.

I dette kapitel belyses fysisk aktivitet i fritiden.Der tages således ikke højde for fysisk aktiviteti forbindelse med transport og arbejde. Fysiskaktivitet i fritiden belyses i forhold til køn, alderog uddannelse.

•

Spadserer, cykler eller har anden lettere mo-tion mindst fire timer pr. uge (medregn ogsåsøndagsture, lettere havearbejde og cykling/gang til arbejde) (lettere motion)Læser, ser fjernsyn eller har anden stillesid-dende beskæftigelse (stillesiddende).

Fysisk aktivitet i fritidenI KRAM-undersøgelsen er fysisk aktivitet i frit-iden belyst ved spørgsmålet: ”Hvis vi ser på detsidste år, hvad vil du så sige passer bedst sombeskrivelse på din fysiske aktivitet i fritiden?”med svarkategorierne:•Træner hårdt og dyrker konkurrenceidrætregelmæssigt og flere gange om ugen (kon-kurrenceidræt)Dyrker motionsidræt eller tungt havearbejdemindst fire timer pr. uge (motionsidræt

Dette spørgsmål har vist sig at være robust ogprædiktivt for mortalitet (Andersen et al. 2000).Det ses af tabel 6.1, at mænd og kvinders fysiskeaktivitetsniveau er forskelligt. Der er en væsentligstørre andel blandt mænd end kvinder, der dyrkerkonkurrence- og motionsidræt, og en størreandel blandt kvinder end mænd, der dyrker let-tere motion. Andelen, der er stillesiddende i fri-tiden, er overordnet ens for mænd og kvinder.

•

Tabel 6.1 Fysisk aktivitet i fritiden blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. ProcentMændKonkurrenceidrætMotionsidrætLettere motionStillesiddendeAntal svarpersoner18-24 år24,431,526,217,91.94725-44 år9,534,940,315,48.33445-64 år3,627,753,215,513.32465+ år1,420,358,320,16.121I alt7,629,146,716,629.726

KvinderKonkurrenceidrætMotionsidrætLettere motionStillesiddendeAntal svarpersoner

18-24 år11,026,548,913,63.457

25-44 år3,322,858,815,114.479

45-64 år1,217,166,914,819.683

65+ år0,412,365,921,46.034

I alt2,819,162,116,043.653

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Kapitel 6 | Motion

61Tabel 6.2 viser andelen, der dyrker hård ellermoderat fysisk aktivitet i fritiden – det vil sige, atde dyrker konkurrenceidræt eller motionsidræt. Ialt angiver 29,1 % af svarpersonerne, at de dyrkerhård eller moderat fysik aktivitet. Dette er enstørre andel end i SUSY-2005 (26,5 %).I alle aldersgrupper er der procentvis flere mænd(36,7 %) end kvinder (21,9 %), der dyrker hårdeller moderat fysisk aktivitet. Andelen falder medalderen blandt både mænd og kvinder (tabel 6.2).Sammenhængen mellem uddannelseslængdeog andelen, der dyrker hård eller moderat fysiskaktivitet, ses i figur 6.1. Det fremgår, at andelenstiger med stigende uddannelseslængde blandtbåde mænd og kvinder.Der er procentvis flere erhvervsaktive (32,0 %)end ikke-erhvervsaktive (30,6 %), der dyrkerhård eller moderat fysisk aktivitet (data ikke vist).

Tabel 6.2 Andel, der dyrker hård eller moderatfysisk aktivitet i fritiden, blandt mænd og kvinderi forskellige aldersgrupper. ProcentForekomst(%)TotalMænd18-24 år25-44 år45-64 år65+ årMænd i altKvinder18-24 år25-44 år45-64 år65+ årKvinder i alt29,156,044,331,321,636,737,526,118,312,721,9Antalsvarpersoner73.3791.9478.33413.3246.12129.7263.45714.47919.6836.03443.653

Figur 6.1 Andel, der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden, blandt mænd og kvinder (25 åreller derover) i forskellige uddannelsesgrupper. Aldersjusteret procent4540353025%20151050Mænd

24<10 årKvinder

10-12 år

13-14 år

15+ år

Figur 6.2 viser andelen, der dyrker hård ellermoderat fysisk aktivitet i fritiden, blandt mænd ialdersgruppen 25-44 år i de 13 KRAM-kommuner.Det fremgår, at andelen er størst i FrederiksbergKommune.Der ses en sammenhæng mellem selvvurderethelbred og andelen, der dyrker hård eller mod-erat fysisk aktivitet i fritiden. Således er derprocentvis flere (89,0 %), der har et virkelig godt

eller godt selvvurderet helbred, blandt svarperso-ner, der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet,sammenlignet med dem, der ikke dyrker hårdeller moderat fysisk aktivitet (67,8 %).Endvidere er der en større andel, som har enlangvarig sygdom, blandt svarpersoner, som ikkedyrker hård eller moderat fysisk aktivitet(25,6 %) sammenlignet med dem, som dyrkerhård eller moderat fysisk aktivitet (20,2 %) (dataikke vist).

Figur 6.2 Andel, der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden, blandt mænd i aldersgruppen25-44 år i de 13 KRAM-kommuner. ProcentAlbertslundBrøndbyFrederiksbergFaaborg-MidtfynGuldborgsundHillerødNæstvedSilkeborgStruerSønderborgVardeÆrøAalborg%010203040344550603545404247394445355237

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Kapitel 6 | Motion

63Det fremgår af tabel 6.3, at 16,3 % angiver, atde er stillesiddende i fritiden. Dette er en størreandel end i SUSY-2005 (12,9 %).Det fremgår ligeledes af tabel 6.3, at der i KRAM-undersøgelsen ikke er forskel på andelen, der erstillesiddende, blandt mænd (16,6 %) og kvinder(16,0 %). Andelen, som er stillesiddende, er størsti aldersgruppen 65+ år for både mænd ogkvinder.Figur 6.3 viser sammenhængen mellem uddan-nelseslængde og andelen, der er stillesiddendei fritiden. Både blandt mænd og kvinder falderandelen, der er stillesiddende i fritiden, med sti-gende uddannelseslængde.Der er procentvis flere, der er stillesiddende ifritiden, blandt ikke-erhvervsaktive (18,1 %) enderhvervsaktive (14,0 %) (data ikke vist).

Tabel 6.3 Andel, der er stillesiddende i fritiden,blandt mænd og kvinder i forskellige alders-grupper. ProcentForekomst(%)TotalMænd18-24 år25-44 år45-64 år65+ årMænd i altKvinder18-24 år25-44 år45-64 år65+ årKvinder i alt16,317,915,415,520,116,613,615,114,821,416,0Antalsvarpersoner73.3791.9478.33413.3246.12129.7263.45714.47919.6836.03443.653

Figur 6.3 Andel, der har stillesiddende fritidsaktivitet, blandt mænd og kvinder (25 år eller derover) i for-skellige uddannelsesgrupper. Aldersjusteret procent302520%151050Mænd2425181916161415+ år13

<10 årKvinder

10-12 år

13-14 år

Figur 6.4 viser andelen, der er stillesiddende ifritiden, blandt svarpersoner, der har mindre end10 års uddannelse, i de 13 KRAM-kommuner. Detses, at andelen er størst i Brøndby og Albertslundkommuner og mindst i Sønderborg, Ærø og Vardekommuner.Der er procentvis flere, der har virkelig godt ellergodt selvvurderet helbred, blandt svarpersoner,der er fysisk aktive i fritiden (78,1 %), end de, derer stillesiddende i fritiden (50,3 %).Endvidere er der procentvis flere, der har enlangvarig sygdom, blandt svarpersoner, der erstillesiddende i fritiden (43,2 %), sammenlignetmed de, som er fysisk aktive i fritiden (30,2 %)(data ikke vist).

“Hvorfor er personer med en kortuddannelse oftere stillesiddende iBrøndby og Albertslund kommunerend i Sønderborg, Ærø og Vardekommuner?”

Figur 6.4 Andel, der er stillesiddende i fritiden, blandt svarpersoner, der har mindre end 10 års uddannelse,i de 13 KRAM-kommuner. ProcentAlbertslundBrøndbyFrederiksbergFaaborg-MidtfynGuldborgsundHillerødNæstvedSilkeborgStruerSønderborgVardeÆrøAalborg%051015201617182325303540212122242326243034

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Kapitel 7 | Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning afKRAM-faktorer••Dagligrygere•spiser•generelt•mere•usundt•og•har•oftere•et•problematisk•alkoholforbrug•end•svarpersoner,•der•ikke•ryger•dagligt••Fysisk•aktive•har•generelt•sundere•kostvaner•end•stillesiddende••Procentvis•flere•mænd•end•kvinder•har•3•eller•4•risikofaktorer•(usunde•KRAM-vaner)••Andelen,•der•har•3•eller•4•risikofaktorer,•er•størst•i•aldersgruppen•18-24•år•••Jo•længere•uddannelse,•desto•færre•risikofaktorer••Jo•flere•risikofaktorer,•desto•mindre•er•andelen,•der•har•et•godt•selvvurderet•helbred,•eller•der•tror,•egen•indsats•har•betydning•for•helbredet••Jo•flere•risikofaktorer,•desto•større•er•andelen,•der•har•en•langvarig•sygdom.

KRAM-faktorerne Kost, Rygning, Alkohol og Mo-tion har hver for sig, og i samspil, stor betydningfor folkesundheden. Eksempelvis kan det næv-nes, at et stort forbrug af alkohol kan medføreen række kræftformer samt skrumpelever, ogfysisk inaktivitet kan medføre hjertesygdom ogtype 2 diabetes. Derudover er der som nævnt etsamspil mellem risikofaktorerne, hvilket betyder,at ophobning af risikofaktorer giver en markantøget risiko for eksempelvis hjertekarsygdom ogcancer samt en øget dødelighed end risikofakto-rerne hver for sig (van Dam 2008; Khaw 2008).Der ses ofte en ophobning af risikofaktorer hosbestemte befolkningsgrupper. Det vil sige, athar man en usund livsstil på ét område, så erder også stor sandsynlighed for, at man har detpå andre områder (Iversen et al. 2002; Fødeva-redirektoratet 2003). Risikofaktorerne hængersåledes ikke blot sammen med forhold somalder, køn og uddannelse, men er også koblet tilhinanden.

Årsagssammenhænge til sygdomme er kom-plekse, og ofte vil der være flere faktorer tilstede for at udløse en sygdom eller andre hel-bredsrelaterede problemer. Når man vurderer dehelbredsmæssige konsekvenser af Kost, Rygning,Alkohol og Motion er det derfor vigtigt ikke kunat betragte dem hver for sig, men også at se påophobning af risikofaktorer hos bestemte befolk-ningsgrupper. Eksempelvis har en tidligere danskundersøgelse vist, at personer, der er storrygere,drikker meget alkohol og er stillesiddende, harnæsten syv gange større risiko for at dø end per-soner, der ikke ryger, drikker moderate mængderaf alkohol og er fysisk aktive (Juel 1998).I det følgende vil relevante sammenhænge mel-lem KRAM-faktorerne blive præsenteret. Derefterbeskrives ophobning af KRAM-faktorer i forskel-lige køns-, alders- og uddannelsesgrupper. Tilsidst ses der på sammenhængen mellem antal-let af risikofaktorer og helbred samt sygelighed.

Sammenhæng mellem KRAM-faktorerneAf figur 7.1 fremgår det, at svarpersoner, der ikkeryger dagligt, har sundere kostvaner end svarper-soner, der ryger dagligt. Således er der en størreandel blandt svarpersoner, der ikke ryger dagligtend dagligrygere, der ugentligt spiser fisk til af-tensmad, der dagligt spiser enten frugt, salat el-ler grøntsager, og som dagligt spiser morgenmad.Desuden ses en sammenhæng mellem alkohol-forbrug og rygning, idet en større andel blandtdagligrygere har et problematisk alkoholforbrug,end blandt svarpersoner, der ikke ryger dagligt.Et problematisk alkoholforbrug er her defineretsom personer, der overskrider Sundhedsstyrel-sens genstandsgrænse i en typisk uge (14 gen-

stande for kvinder og 21 for mænd) eller drikkermere end fem genstande ved en enkelt lejlighedmindst én gang om ugen. Sammenhængenegælder for alle aldersgrupper.Det samme mønster ses i forhold til fysisk akti-vitet i fritiden. Det fremgår af figur 7.2, at svar-personer, der er fysisk aktive i fritiden generelt,har sundere kostvaner end svarpersoner, der erstillesiddende i fritiden. Således er der en størreandel, der dagligt spiser enten frugt, salat ellergrøntsager og dagligt spiser morgenmad, blandtsvarpersoner, der er fysisk aktive i fritiden, endblandt svarpersoner, der er stillesiddende i friti-den. Endvidere er der en mindre andel, der rygerdagligt, blandt svarpersoner, der er fysisk aktive,end blandt svarpersoner, der er stillesiddende.Til gengæld er der ikke tydelig forskel i andelen,der har et problematisk alkoholforbrug, blandtsvarpersoner, der er fysisk aktive i fritiden, ogsvarpersoner, der er stillesiddende i fritiden.Sammenhængene gælder for alle aldersgrupper.

”Hvorfor lever dagligrygere mereusundt end svarpersoner, der ikkeryger dagligt?”

Figur 7.1 Andel, der spiser fisk ugentlig, dagligt spiser enten frugt, salat eller grøntsager, dagligt spisermorgenmad samt har et problematisk alkoholforbrug, blandt svarpersoner, der ryger dagligt eller ikkeryger dagligt. Procent605040% 30201004150334835522212

Spiser ﬁsk til aftensmadugentligtRygerRyger ikke dagligt

Spiser enten frugt, salat ellergrøntsager dagligt

Spiser morgenmaddagligt

Har et problematiskalkoholforbrug

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Kapitel 7 | Ophobning af KRAM-faktorer

67Figur 7.2 Andel, der dagligt spiser enten frugt, salat eller grøntsager, dagligt spiser morgenmad, rygerdagligt samt har et problematisk alkoholforbrug, blandt svarpersoner, der er fysisk aktive i fritiden ellerstillesiddende i fritiden. Procent605040% 30201005336132453431315

Spiser enten frugt, salat ellergrøntsager dagligtAktivStillesiddende

Ryger dagligt

Spiser morgenmad dagligt

Har et problematiskalkoholforbrug

KRAM-faktorerne fordelt på køn, alderog uddannelseDer er forskel på mænd og kvinders sund-hedsvaner. Eksempelvis er der procentvis fleremænd end kvinder, der ikke spiser frugt dagligt(kapitel 3, tabel 3.6). Samtidig er der en størreandel blandt mænd end kvinder, der overskriderSundhedsstyrelsens genstandsgrænse (kapitel5, tabel 5.2). Ligesom der er forskel på mænd ogkvinders sundhedsvaner, så er der forskel mellemaldersgrupperne. Eksempelvis falder andelen, derikke spiser fisk til aftensmad mindst én gang omugen, med alderen for både mænd og kvinder(kapitel 3, tabel 3.7).Der ses desuden en sammenhæng mellem ud-dannelseslængde og KRAM-faktorerne. Såledesfalder andelen, der er stillesiddende i fritiden,med stigende uddannelseslængde (kapitel 6,figur 6.3). Endvidere er der en større andel blandtsvarpersoner, der har mindre end 10 års uddan-nelse, der ikke spiser frugt dagligt og ikke spiserfisk til aftensmad mindst én gang om ugen, endsvarpersoner, der har 15 eller flere års uddan-nelse (kapitel 3, figur 3.6 og 3.8). Endelig falder

andelen, der ryger dagligt, med stigende uddan-nelseslængde (kapitel 4, figur 4.1).

KRAM-score: Ophobning af risikofaktorerI det følgende beskrives et mål for ophobning afrisikofaktorer – en KRAM-score. KRAM-scorener beregnet ved at summere antallet af svarper-sonens risikofaktorer i forhold til Kost, Rygning,Alkohol og Motion. Til beregning af KRAM-scorener følgende risikofaktorer valgt:•••Spiser hverken frugt, salat eller grøntsagerdagligtRyger dagligtHar et problematisk alkoholforbrug – define-ret ved, at man overskrider Sundhedsstyrel-sens genstandsgrænse i en typisk uge(14 genstande for kvinder og 21 for mænd)eller drikker mere end fem genstande ved enenkelt lejlighed mindst én gang om ugen.Er stillesiddende i fritiden

•

Det er ikke et udtryk for, at andre risikofaktorerikke er væsentlige, men blot et udtryk for en af-

grænsning i de følgende analyser. Der er derfortale om et simpelt mål, og billedet er ofte merekomplekst. KRAM-scoren kan dog bruges til at il-lustrere ophobningen af risikofaktorer.For hver risikofaktor gives værdien én, og enKRAM-score på fire betyder således, at svarper-sonen hverken spiser frugt, salat eller grøntsagerdagligt, at svarpersonen ryger dagligt, at svarper-sonen har et problematisk alkoholforbrug, og atsvarpersonen er stillesiddende i fritiden. Omvendtbetyder en KRAM-score på nul, at svarpersonenenten spiser frugt, salat eller grøntsager dagligt,ikke ryger dagligt, ikke har et problematisk al-koholforbrug og ikke er stillesiddende i fritiden.Hver af de fire risikofaktorer er relateret til enstørre risiko for udvikling af sygdom. Jo flere risi-kofaktorer, jo højere KRAM-score, og jo større vilrisikoen være for at udvikle livsstilssygdomme.Tabel 7.1 viser ophobning af risikofaktorer blandtmænd og kvinder. Det fremgår, at størstedelenblandt mænd og kvinder har ingen eller én risi-kofaktorer. Der er generelt en større ophobningaf risikofaktorer blandt mænd end kvinder. Blandtmænd er det således 7,7 %, der har tre eller firerisikofaktorer, mens det kun er 4,1 % blandt kvin-der.

Antal risikofaktorer opdelt på alder fremgår aftabel 7.2. Det ses, at andelen, der har tre eller firerisikofaktorer, er størst i aldersgruppen 18-24 år.

Tabel 7.2 Antal risikofaktorer opdelt på alder.Procent

I tabel 7.3 ses sammenhængen mellem KRAM-scoren og uddannelseslængde. Det fremgår, atandelen, der ikke har nogen risikofaktorer, stigermed stigende uddannelseslængde. Således stigerandelen, der ikke har nogen risikofaktorer, fra30,6 %, blandt svarpersoner, der har mindre end10 års uddannelse, til 40,2 %, blandt svarperso-ner, der har 15 eller flere års uddannelse. Ande-len, der har tre eller fire risikofaktorer, er mindstblandt svarpersoner, der har 15 eller flere års ud-dannelse (4,7 %).

Tabel 7.1 Antal risikofaktorer opdelt på mænd ogkvinder. ProcentAntal risikofaktorerIngen1234Antal svarpersonerMænd25,743,722,86,61,129.712Kvinder46,135,314,63,70,443.598I alt36,239,418,65,10,873.310

Tabel 7.3 Antal risikofaktorer opdelt på ud-dannelsesgrupper (25 år eller derover). Køns-og aldersjusteret procentAntalrisikofaktorerIngen1234Antalsvarpersoner<10 år30,641,420,76,01,26.38810-12 år32,041,320,85,00,815.30113-14 år35,540,319,24,50,616.99515+ år40,238,916,24,20,531.840

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Kapitel 7 | Ophobning af KRAM-faktorer

69Ses der på KRAM-faktorerne enkeltvis, er denmest udprægede risikofaktor, at man hverkenspiser frugt, salat eller grøntsager dagligt(50,2 %). Dernæst kommer, at man er stillesid-dende i fritiden (16,3 %), at man ryger dagligt(15,1 %) og endelig, at man har et problematiskalkoholforbrug (13,5 %) (data ikke vist).Figur 7.3 viser andelen, der har tre eller fire risi-kofaktorer, i de 13 KRAM-kommuner. Overordneter andelen, der har tre eller fire risikofaktorer,størst i Ærø Kommune. Dette gælder i alle al-dersgrupper med undtagelse af den ældste, hvorandelen er størst i Frederiksberg, Brøndby ogAlbertslund kommuner (data ikke vist).Der er en sammenhæng mellem antallet af ri-sikofaktorer og selvvurderet helbred – jo flereusunde vaner, desto mindre er andelen, der haret godt eller virkelig godt selvvurderet helbred(figur 7.4). Således er der 82,2 %, der har et godteller virkelig godt selvvurderet helbred, blandtsvarpersoner, der ikke har nogen risikofaktorer,mens det kun er 31,6 % blandt svarpersoner, derhar fire risikofaktorer.

Figur 7.3 Andel, der har tre eller fire risikofaktorer, i de 13 KRAM-kommuner. ProcentAlbertslundBrøndbyFrederiksbergFaaborg-MidtfynGuldborgsundHillerødNæstvedSilkeborgStruerSønderborgVardeÆrøAalborg%0510151514131412141113141019131520

Figur 7.4 Andel, der har et virkelig godt eller godt selvvurderet helbred, i forhold til antal risikofaktorer.Procent90

807060%5040302010082751622493324

IngenAntal risikofaktorer

Andelen, der har en langvarig sygdom, stiger fra31,0 % blandt svarpersoner, der ikke har nogenrisikofaktorer, til 41,9 % blandt svarpersoner, derhar fire risikofaktorer (figur 7.5).

Troen på, at egen indsats har en betydning forhelbred og sundhed, er en vigtig forudsætningfor, at sundhedsformidlere, sundhedspædagogerog andre kan motivere befolkningen til selv atændre på deres sundhedsadfærd.

Figur 7.5 Andel, der har en langvarig sygdom, i forhold til antal risikofaktorer. Procent4540353025%20151050

311

362

383

424

IngenAntal risikofaktorer

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Kapitel 7 | Ophobning af KRAM-faktorer

71I KRAM-undersøgelsen er der derfor spurgt til,om man tror, at man selv kan gøre noget for atbevare et godt helbred. Figur 7.6 viser andelen,der tror, at egen indsats er særdeles vigtig for atbevare et godt helbred, i forhold til antallet af ri-sikofaktorer. Det fremgår, at blandt svarpersoner,der ikke har nogen risikofaktorer, er der 79,8 %,der mener, at egen indsats er særdeles vigtig. Tilsammenligning er det kun 55,0 % blandt svar-personer, der har fire risikofaktorer.Endelig ses der en sammenhæng mellem antalrisikofaktorer og andelen, der ofte eller en gangimellem er alene, selvom de har mest lyst til atvære sammen med andre (figur 7.7). I alt angiver18,5 % af de svarpersoner, der ikke har nogenrisikofaktorer, at de ofte eller engang imellem eruønsket alene, mens det er 39,7 % blandt svar-personer, der har fire risikofaktorer.

“Hvorfor er de mest usundeoftest uønsket alene?”

Figur 7.6 Andel, der tror, at egen indsats er særdeles vigtig for at bevare et godt helbred, i forhold tilantallet af risikofaktorer. Procent9080706050%403020100

80Ingen

741

672

633

554

Figur 7.7 Andel, der ofte eller engang imellem er alene, selvom de har mest lyst til at være sammen medandre, i forhold til antal risikofaktorer. Procent50

4030%2010019211272333404

IngenAntal risikofaktorer

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Kapitel 8 | Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til atændre sundhedsvaner••Blandt•svarpersoner,•der•har•usunde•sundhedsvaner,•ønsker•kvinder•oftere•end•mænd•at•ændre•sund-hedsvaner.•Dette•gælder•dog•ikke•i•forhold•til•rygning,•hvor•der•ikke•er•forskel•på•mænd•og•kvinder••Andelen,•der•ønsker•at•ændre•sundhedsvaner,•er•større•blandt•svarpersoner,•der•tror•egen•indsats•har•be-tydning•for•at•bevare•eller•forbedre•et•godt•helbred,•end•blandt•svarpersoner,•der•ikke•tror,•at•egen•indsats•har•betydning.•Dette•gælder•dog•ikke•i•forhold•til•alkohol,•hvor•der•ikke•er•forskel•på•andelen••Svarpersoner,•der•ikke•spiser•sundt,•og•som•ønsker•at•spise•sundere,•ønsker•oftest•hjælp•i•form•af•personlig•kostvejleding•og•forslag•til•sunde•madopskrifter•••Rygere,•der•gerne•vil•stoppe•med•at•ryge,•ønsker•hjælp•i•form•af•alternative•behandlere•og•rygestopkurser••Svarpersoner,•der•har•et•problematisk•alkoholforbrug,•og•som•gerne•vil•nedsætte•deres•alkoholforbrug,•ønsker•hjælp•og•støtte•fra•familie.•Fire•ud•af•ti•ønsker•dog•ingen•af•de•nævnte•former•for•hjælp•til•at•ned-sætte•deres•alkoholforbrug••Størstedelen•af•svarpersonerne,•der•er•stillesiddende•i•fritiden,•mener,•at•kommunen•ikke•kan•hjælpe•dem•til•at•blive•mere•fysisk•aktive.•Fire•ud•af•ti•mener,•at•kommunen•kan•hjælpe•dem•til•at•blive•mere•fysisk•aktive•ved•at•skabe•flere•tilbud•om•motion,•der•tager•hensyn•til•dårlig•kondition•og•helbred

KRAM-faktorernes betydning for en lang rækkehelbredsproblemer, sygdomme og for tidlig død,er veldokumenteret (Juel, Sørensen & Brønnum-Hansen 2006). Til gengæld er vores viden ommuligheder for at ændrer sundhedsvaner blandtpersoner med usunde vaner meget begrænset.En faktor af betydning for denne potentielle æn-dring er personens forandringsparathed. Foran-dringsparathed udtrykker en persons tro på ogholdning til at ændre sundhedsvaner samt tropå, at det er muligt at gennemføre en sådan æn-dring (Backer 1995).En række faktorer skal være opfyldt, for at enperson er i stand til at ændre sundhedsvaner.Først og fremmest skal personen betragte denændrede adfærd som noget ønskeligt – et godefor ham eller hende, og personen skal derudoverhave en positiv forventning om, at adfærdsæn-

dringen kan lykkes. Disse faktorer hænger tætsammen med nødvendigheden af, at personenoplever kontrol over egen tilværelse og er i standtil at forfølge sine mål, også selvom processeneventuelt er ubehagelig. Desuden skal personennaturligvis have den viden og de kundskaber, derer nødvendige for at gennemføre adfærdsæn-dringen, ligesom det omgivende fysiske og so-ciale miljø skal understøtte adfærdsændringen.Det er derfor vigtigt ud fra et forebyggelsesper-spektiv at kende befolkningens holdning til ogønske om at spise sundere, holde op med at ryge,nedsætte deres alkoholforbrug og være mere fy-sisk aktive.I dette kapitel beskrives andelen, der ønsker atændre sundhedsvaner i forhold til kost, rygning,alkoholforbrug og fysisk aktivitet, samt hvilkesociodemografiske og livsstilsmæssige faktorer,

der er associeret med dette. Endvidere beskrives,hvilke former for hjælp svarpersonerne ønsker tilat ændre vaner.

I analyserne er personer, der ikke spiser sundt de-fineret som personer, der hverken spiser frugt,salat eller grøntsager dagligt. Rygere er defineretsom personer, der angiver at ryge dagligt. Perso-ner, der har et problematisk alkoholforbrug, er de-fineret som personer, der overskrider Sundheds-styrelsens genstandsgrænse i en typisk uge (14genstande for kvinder og 21 for mænd) eller drik-ker mere end fem genstande ved en enkelt lejlig-hed mindst én gang om ugen. Endelig er personer,der er stillesiddende i fritiden, defineret ved, at delæser, ser fjernsyn eller har anden stillesiddendebeskæftigelse i fritiden.I KRAM-undersøgelsen er forandringsparathed be-lyst ved spørgsmålene:”Ønsker du at spise sundere?””Vil du gerne holde op med at ryge?””Vil du gerne nedsætte dit alkoholforbrug?””Ønsker du at være mere fysisk aktiv?”

Svarpersonerne havde følgende svarmuligheder:”Ja”, ”Ja, måske” og ”Nej”. Svarpersoner, der harsvaret ”Ja”, er defineret som forandringsparate,mens svarpersoner, der har svaret ”Ja, måske” og”Nej”, er defineret som ikke-forandringsparate.Det fremgår af figur 8.1, at der er stor forskel på,hvor forandringsparate svarpersonerne er i for-hold til de fire KRAM-faktorer. Eksempelvis øn-sker mere end hver anden svarperson, der er stil-lesiddende i fritiden, at være mere fysisk aktiv.Derimod er det lidt mindre end hver sjette svar-person, der har et problematisk alkoholforbrug,der ønsker at nedsætte sit forbrug.I det følgende gives en beskrivelse af de svar-personer, der ønsker at ændre sundhedsvaner,blandt svarpersoner, der henholdsvis ikke spisersundt, ryger dagligt, har et problematisk alkohol-forbrug og er stillesiddende i fritiden.

Figur 8.1 Andel, der ønsker at ændre sundhedsvaner, blandt svarpersoner, der hverken spiser frugt, salateller grøntsager dagligt, der ryger dagligt, der har et problematisk alkoholforbrug eller er stillesiddende ifritiden. Procent605040%302010035Kost- spiser hverken frugt, salat ellergrøntsager dagligt38Rygning- ryger dagligt15Alkohol- har et problematiskalkoholforbrug53Motion- er stillesiddendei fritiden

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Kapitel 8 | Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

KostBlandt svarpersoner, der ikke allerede spisersundt, det vil sige svarpersoner, der hverken spi-ser frugt, salat eller grøntsager dagligt, er der enstørre andel blandt kvinder (43,4 %) end mænd(29,5 %), der ønsker at spise sundere. Andelen,der ønsker at spise sundere, falder med stigendealder – således er der 45,7 %, der ønsker at spisesundere blandt de 18-24 årige, mens det kun er16,7 % blandt de 65+ årige. Der er en mindreandel blandt gifte (29,4 %), der ønsker at spisesundere end blandt samlevende (41,0 %), enlige(separerede, fraskilte) (36,7 %) og ugifte (44,3%) (data ikke vist).I forhold til uddannelse er der en større andel,der ønsker at spise sundere blandt svarperso-ner, der har 13-14 års uddannelse end i de øvrigeuddannelsesgrupper. Endvidere er der en størreandel, der ønsker at spise sundere blandt svar-personer, der er svært overvægtige (Body MassIndex ≥30) (51,2 %) og svarpersoner, der er stil-lesiddende i fritiden (40,1 %) sammenlignet meddem, der henholdsvis ikke er svært overvægtige(32,7 %), og dem, der er fysisk aktive i fritiden(33,7 %). Endelig er der en større andel (38,3 %),der ønsker at spise sundere blandt svarpersoner,der tror, at egen indsats er vigtig for at bevare

75et godt helbred, end blandt svarpersoner, derikke tror, at egen indsats har betydning (26,3 %)(data ikke vist).Svarpersoner, der ikke allerede spiser sundt,men som angiver, at de ønsker at spise sundere,er blevet spurgt om, hvilke former for hjælp deønsker til at spise sundere. I tabel 8.1 ses an-delen, der ønsker forskellige former for hjælptil at spise sundere. Det fremgår, at størstede-len blandt mænd og kvinder ønsker personligkostvejleding og forslag til sunde madopskrifter.En større andel blandt kvinder end mænd øn-sker personlig kostvejledning, og en større an-del blandt mænd end kvinder ønsker tilbud omsund mad på arbejdspladsen. Der ikke er forskelpå andelen blandt mænd og kvinder i de øvrigesvarkategorier.Der er forskel på, hvilke former for hjælp svar-personerne i forskellige aldersgrupper ønsker.Eksempelvis er der en større andel i aldersgrup-pen 25-44 år end i de øvrige aldersgrupper, derønsker personlig kostvejledning. Andelen, derønsker forslag til sunde madopskrifter, tilbud ommadlavningskurser, hjælp og støtte fra familienog tilbud om mad på arbejdspladsen, falder medalderen. Andelen, der ikke ønsker hjælp, stigermed alderen (data ikke vist).

Tabel 8.1 Andel, der ønsker forskellige former for hjælp til at spise sundere, blandt svarpersoner, der ikkespiser sundt, og som gerne vil spise sundere. ProcentMændForslag til sunde madopskrifterPersonlig kostvejledningTilbud om sund mad på arbejdspladsen (eks. frokost)Hjælp og støtte fra familienTilbud om madlavningskurserØnsker ikke hjælpAntal svarpersoner44,538,532,818,616,315,21.743Kvinder45,849,626,116,615,911,82.321I alt45,143,729,617,616,113,64.064

Der ses en sammenhæng mellem uddannelses-længde, og hvilke former for hjælp svarperso-ner ønsker. Således er der en større andel blandtsvarpersoner med 13-14 års uddannelse, der øn-sker personlig kostvejledning, end i de øvrigeuddannelsesgrupper. Desuden er der en størreandel blandt svarpersoner med 10-12 års og 13-14 års uddannelse, der ønsker forslag til sundemadopskrifter, end i de øvrige uddannelsesgrup-per. Endvidere stiger andelen, der ønsker tilbudom sund mad på arbejdspladsen, med stigendeuddannelseslænge – fra 9,1 % blandt svarper-soner, der har mindre end 10 års uddannelse, til36,8 % blandt svarpersoner, der har 15 eller flereårs uddannelse. For de resterende typer af hjælpses ingen sammenhæng med uddannelses-længde (data ikke vist).

Det fremgår af figur 8.2, at andelen, der ønskertilbud om personlig kostvejledning, stiger medstigende BMI. Det samme gælder for andelen,der ønsker tilbud om madlavningskurser, og an-delen, der ønsker hjælp og støtte fra familien(data ikke vist). Af figur 8.2 ses endvidere, at an-delen, der ønsker forslag til sunde madopskrifter,falder med stigende BMI. Det samme gælder an-delen, der ikke ønsker hjælp – fra 19,6 % blandtde undervægtige til 9,8 % blandt de svært over-vægtige (data ikke vist). Der ses ingen sammen-hæng mellem BMI og andelen, der ønsker tilbudom sund mad på arbejdspladsen (data ikke vist).

Figur 8.2 Andel, der ønsker forskellige former for hjælp til at spise sundere, blandt svarpersoner, der ikkespiser sundt, og som gerne vil spise sundere, i forskellige BMI-grupper. Procent605040% 30201003254394747455643

UndervægtigPersonlig kostvejledning

NormalvægtigForslag til sunde madopskrifter

Moderat overvægtig

Svært overvægtig

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Kapitel 8 | Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

RygningDer er ikke forskel på andelen, der ønsker atholde op med at ryge, blandt mænd (35,9 %) ogkvinder (39,3 %). Andelen, der ønsker at holde opmed at ryge, er størst i aldersgruppen 25-44 år(46,3 %) og mindst i aldersgruppen 65+ år(21,1 %). Der ses ingen sammenhæng mellemønske om rygestop og samlivsstatus og mellemønske om rygestop og uddannelseslængde.Blandt rygere, der har et problematisk alkoholfor-brug, er der en mindre andel (33,6 %), der ønskerat holde op med at ryge, end blandt rygere, derikke har et problematisk alkoholforbrug (38,5 %).Der ses ingen sammenhæng mellem ønske omrygestop og svær overvægt, fysisk aktivitet i friti-den og sund kost. Endelig er der en større andel(40,6 %), der ønsker at holde op med at ryge,blandt svarpersoner, der tror, at egen indsats ervigtig for at bevare et godt helbred, end blandtsvarpersoner, der ikke tror, at egen indsats harbetydning (31,0 %) (data ikke vist).I KRAM-undersøgelsen er der spurgt til, hvilkeformer for hjælp svarpersonerne ønsker til atholde op med at ryge. Blandt svarpersoner, som

77ryger dagligt, og som gerne vil holde op med atryge, ønsker omkring hver anden hjælp fra alter-native behandlere, og næsten fire ud af ti ønskerhjælp i form af rygestopkurser (tabel 8.2). Derud-over ønsker mere end hver tredje hjælp i form afnikotinpræparater. I alt ønsker 13,6 % ikke hjælptil rygestop. Det fremgår desuden, at en størreandel blandt kvinder end mænd ønsker hjælp fraalternative behandlere. Derimod er der en størreandel blandt mænd end kvinder, der ønsker hjælpi form af rygestopkurser, eller som ikke ønskerhjælp.I aldersgruppen 25-44 år er der en større an-del, der ønsker hjælp i form af nikotinpræparater(42,0 %), rygestopkurser (43,8 %) samt ønskerhjælp og støtte fra den praktiserende læge(24,4 %), end i de øvrige aldersgrupper. Ande-len, der ønsker hjælp fra alternative behandlere,er størst i aldersgrupperne 25-44 år og 45-64 år.Andelen, der ønsker hjælp og støtte fra familien,mulighed for at gøre det sammen med andre, derogså vil holde op med at ryge, eller ikke ønskerhjælp, falder med alderen (data ikke vist).

Tabel 8.2 Andel, der ønsker forskellige former for hjælp til at holde op med at ryge, blandt rygere, dergerne vil stoppe med at ryge. ProcentMændHjælp fra alternative behandler f.eks. akupunktur, hypnose (evt. gratis)Rygestopkurser (evt. gratis)Nikotintyggegummi eller andre nikotinpræparater (evt. gratis)Mulighed for at gøre det sammen med andre, der også vil holde op med at rygeHjælp fra den praktiserende lægeHjælp og støtte fra familienØnsker ikke hjælpAntal svarpersoner40,240,236,426,620,920,017,2508Kvinder56,136,635,527,119,718,210,2776I alt48,338,335,926,920,319,113,61.284

Andelen, der ønsker hjælp i form af nikotinpræ-parater og rygestopkurser, stiger med stigendeuddannelseslængde. Endvidere er der en størreandel, der ønsker mulighed for at gøre det sam-men med andre, der også vil holde op med atryge, blandt svarpersoner med 10 eller flere årsuddannelse end blandt svarpersoner med min-dre end 10 års uddannelse. Andelen, der ønskerhjælp fra den praktiserende læge og alternativbehandling, er større blandt svarpersoner, der har13-14 års uddannelse, end i de øvrige uddannel-sesgrupper. Der ses ingen forskel i andelen, derønsker hjælp og støtte fra familien, eller ikke øn-sker hjælp, i de forskellige uddannelsesgrupper(data ikke vist).

Der er en større andel blandt storrygere, det vilsige personer, der ryger 15 eller flere cigaret-ter om dagen, der ønsker forskellige former forhjælp, end blandt svarpersoner, der ryger mindreend 15 cigaretter dagligt (data ikke vist).Personer, der oplyser, at de tidligere har røget,blev bedt om at svare på, hvordan de holdt opmed at ryge (flere svar var mulige). Det fremgåraf tabel 8.3, at størstedelen holdt op med at rygeuden nogen form for hjælp (75,8 %). I alt angi-ver 13,2 %, at de anvendte nikotinpræparater tilrygestop, mens andre metoder som deltagelse irygestopkursus og hjælp fra sundhedspersonaleeller alternative behandlere blev anvendt i min-dre grad. Det ses i tabellen, at andelen, der holdtop uden nogen form for hjælp, er større blandtmænd (79,1 %) end kvinder (72,1 %). I forhold tilde øvrige metoder ses ingen forskel på mænd ogkvinder.Andelen, der er holdt op med at ryge uden nogenform for hjælp, er størst i aldersgrupperne 18-24år (83,9 %) og 65+ år (81,4 %). Andelen, der be-nyttede nikotinpræparater, deltog i rygestopkur-ser eller søgte hjælp fra alternative behandlere,er størst i aldersgrupperne 25-44 år og 45-64 år.

“Størstedelen af eks-rygerne svarer,at de “bare holdt op”. Betyder det, atdet ikke kan betale sig attilbyde rygestopkurser?”

Tabel 8.3 Andel, der benyttede forskellige metoder til at holde op med at ryge, blandt svarpersoner, dertidligere har røget. ProcentMændJeg holdt bare opBrugte nikotintyggegummi eller andre nikotinpræparaterGjorde andetSøgte hjælp fra alternative behandlere, f.eks. akupunktur, hypnoseSøgte støtte fra familie og vennerSpiste/drak i stedet for at rygeDeltog i rygestopkursusSøgte hjælp hos læge eller andet sundhedspersonaleAntal svarpersoner79,112,19,53,03,53,12,91,711.064Kvinder72,114,511,15,24,34,24,22,113.334I alt75,813,210,34,03,93,63,51,924.398

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Kapitel 8 | Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

79Andelen, der spiste/drak i stedet for at ryge,søgte hjælp og støtte fra venner og familie ellergjorde noget andet, falder med alderen. Der sesingen forskel mellem aldersgrupperne i forholdtil andelen, der søgte hjælp hos læge eller andetsundhedspersonale (data ikke vist).Der er forskel på, hvilke former for hjælp svar-personerne i forskellige uddannelsesgrupper be-nyttede til rygestop. Andelen, der benyttede ni-kotinpræparater, stiger overordnet med stigendeuddannelseslængde – fra 9,5 % blandt svarper-soner med mindre end 10 års uddannelse til15,5 % blandt dem med 15 eller flere års uddan-nelse. Der ses ingen forskel mellem uddannelses-grupperne i forhold til de øvrige metoder til ryge-stop (data ikke vist).len, der ønsker at nedsætte deres alkoholforbrug,blandt svarpersoner, der tror, at egen indsats ervigtig for at bevare et godt helbred (16,1 %), ogblandt svarpersoner, der ikke tror, at egen indsatshar betydning (14,5 %) (data ikke vist). Dette ad-skiller sig fra de andre KRAM-faktorer, hvor derer en større andel, der ønsker at ændre adfærd,blandt svarpersoner, der tror, at egen indsats ervigtig for at bevare et godt helbred, end blandtsvarpersoner, der ikke tror, at egen indsats harbetydning.

AlkoholEt problematisk alkoholforbrug er defineret vedat overskride Sundhedsstyrelsens genstands-grænse i en typisk uge (14 genstande for kvinderog 21 for mænd) eller drikke mere end fem gen-stande ved en enkelt lejlighed mindst én gangom ugen. Blandt svarpersoner, der har et proble-matisk alkoholforbrug, er der ikke forskel på an-delen, der ønsker at nedsætte deres alkoholfor-brug, blandt mænd (14,6 %) og kvinder (16,5 %).Andelen, der ønsker at nedsætte deres alkohol-forbrug, er mindst i aldersgruppen 18-24 år(5,1 %) og størst i aldersgrupperne 25-44 år (21,1%) og 45-64 år (21,7 %). Der er en større andel,der ønsker at nedsætte deres alkoholforbrug,blandt enlige (separerede, fraskilte) (30,1 %) endi de øvrige samlivsgrupper. Der ses ingen sam-menhæng mellem uddannelseslængde og ande-len, der ønsker at nedsætte sit alkoholforbrug.Endvidere ses der ingen sammenhæng mellemønske om at nedsætte alkoholforbrug og sværovervægt, daglig rygning, fysisk aktivitet i fritidenog sund kost. Endelig er der ikke forskel på ande-

“Betyder det, at personer, der har etproblematisk alkoholforbrug, ikkemener, at deres alkoholforbrughar betydning for dereshelbred?”

I KRAM-undersøgelsen blev der spurgt til, hvilkeformer for hjælp svarpersonerne ønsker til atnedsætte deres alkoholforbrug (flere svar varmulige). Blandt svarpersoner, som har et proble-matisk alkoholforbrug, og som gerne vil nedsættederes alkoholforbrug, ønsker næsten halvde-len ingen hjælp (tabel 8.4). Omkring hver femteønsker hjælp og støtte fra familie og mulighedfor at gøre det sammen med andre, der også vilnedsætte deres alkoholforbrug. En relativ min-dre andel svarer, at de ønsker kontakt til et alko-holbehandlingscenter (9,5 %) eller hjælp fra denpraktiserende læge (14,8 %). Af tabel 8.4 fremgårdesuden, at der er en større andel blandt kvinderend mænd, som ønsker at gøre det sammen medandre, mens der er en større andel blandt mændend kvinder, som ønsker kontakt til et alkoholbe-handlingscenter. Endvidere er der en større andelblandt mænd end kvinder, der ikke ønsker hjælp.

Tabel 8.4. Andel, der ønsker forskellige former for hjælp til at nedsætte deres alkoholforbrug, blandtsvarpersoner, der har et problematisk alkoholforbrug, og som gerne vil nedsætte deres alkoholforbrug.Procent

80Mulighed for at gøre det sammen med andre, der også vil nedsætte deresalkoholforbrugHjælp og støtte fra familienHjælp fra den praktiserende lægeKontakt til alkoholbehandlingscenterØnsker ikke hjælpAntal svarpersoner

Mænd21,620,715,111,643,0213

Kvinder24,622,414,56,939,2267

I alt22,921,514,89,541,3480

I aldersgruppen 18-24 år er der en større andel,der ønsker at gøre det sammen med andre, derogså vil nedsætte deres alkoholforbrug, end i deøvrige aldersgrupper. I aldersgrupperne25-44 år, 45-64 år og 65+ år er der en større an-del, der ønsker hjælp i form af alkoholbehand-lingscentre, hjælp og støtte fra familien samthjælp fra den praktiserende læge, end i alders-gruppen 18-24 år. Andelen, der ikke ønsker hjælp,stiger med alderen (data ikke vist).

Fysisk aktivitetBlandt svarpersoner, der hovedsageligt er stille-siddende i fritiden, er der procentvis flere kvin-der (55,5 %) end mænd (49,8 %), der ønsker atvære mere fysisk aktive. Andelen, der ønsker atvære mere fysisk aktive, falder overordnet medalderen. Endvidere stiger andelen, der ønsker atvære mere fysisk aktive, med stigende uddan-nelseslængde – fra 34,1 % blandt svarpersonermed mindre end 10 års uddannelse, til 62,7 %blandt svarpersoner med 15 eller flere års uddan-nelse. I forhold til samlivsstatus er der en min-dre andel, der ønsker at være mere fysisk aktive,blandt ugifte og enlige (enker/enkemænd) endi de øvrige samlivsgrupper. Blandt svarpersoner,der er svært overvægtige, og blandt svarpersoner,

der har et problematisk alkoholforbrug, er der enstørre andel, der ønsker at være mere fysisk ak-tive, end blandt de, der henholdsvis ikke er sværtovervægtige eller de, der ikke har et problematiskalkoholforbrug. Blandt svarpersoner, der rygerdagligt, er der en mindre andel (49,2 %), der øn-sker at være mere fysisk aktive, end blandt svar-personer, der ikke ryger dagligt (53,7 %). Endvi-dere er der en større andel (60,3 %), som ønskerat være mere fysisk aktive, blandt svarpersoner,som tror, at egen indsats er vigtig for at bevare etgodt helbred, end blandt de, der ikke tror, at egenindsats har betydning (39,2 %) (data ikke vist).I KRAM-undersøgelsen blev der spurgt til, hvadsvarpersonerne mener, at kommunen kan gørefor at hjælpe dem til at blive mere fysisk ak-tive (flere svar var mulige). I tabel 8.5 ses, hvadsvarpersoner, der er stillesiddende i fritiden, ogsom ønsker at være mere fysisk aktive, mener,at kommunen kan gøre. Det fremgår, at mereend fire ud af ti ikke mener, at kommunen kanhjælpe dem til at blive mere fysisk aktive. I altmener 39,8 %, at kommunen kan hjælpe dem tilat blive mere fysisk aktive ved at skabe flere til-bud om motion, der tager hensyn til dårlig kondi-tion og helbred. Endvidere mener en forholdsvisstor andel, at kommunen kan hjælpe ved at op-lyse bedre om de muligheder, der allerede findes

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Kapitel 8 | Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

81til borgerne i kommunen (30,2 %). Det fremgårendvidere, at der på nogle punkter er forskel på,hvad mænd og kvinder mener, at kommunen kangøre for at hjælpe dem til at blive mere fysiskaktive. En større andel blandt mænd end kvin-der mener, at kommunen kan hjælpe ved at laveflere motionsvenlige naturtilbud, øge antallet afidrætslokaler, haller eller motionscentre samt vedat forbedre eksisterende motions- og idrætsfa-ciliteter. Endvidere er der en større andel blandtmænd end kvinder, der mener, at kommunenikke kan hjælpe. Derimod mener en større an-del blandt kvinder end mænd, at kommunen kanhjælpe ved at sørge for aktiviteter for både børnog voksne samme sted, ved at lave flere tilbudom motion, der tager hensyn til dårlig konditionog helbredsproblemer, samt ved at lave flere mo-tions-events (tabel 8.5).Der ses ligeledes forskelle mellem de forskelligealdersgrupper. Andelen, der mener, at kommunenkan hjælpe ved at oplyse bedre om eksisterendemuligheder, øge antallet af idrætslokaler, hallereller motionscentre, forbedre eksisterende mo-tions- og idrætsfaciliteter, øge den økonomiskestøtte, skabe flere motions-events og naturtil-bud, falder med alderen. Modsat stiger andelenmed alderen, der mener, at kommunen ikke kanhjælpe. Der er procentvis flere i de to ældste al-dersgrupper end i de to yngste, der mener, atkommunen kan hjælpe ved at anlægge flere cy-kelstier og ved at skabe flere tilbud om motion,der tager hensyn til dårlig kondition og helbreds-problemer. Endvidere er der procentvis flere ialdersgruppen 25-44 år end i de øvrige alders-grupper, der mener, at kommunen kan hjælpeved at sørge for aktiviteter for både børn ogvoksne samme sted. Andelen, der mener, at kom-

Tabel 8.5 Andel, der mener, at kommunen på forskellige måder kan hjælpe dem til at være mere fysiskaktive, blandt svarpersoner, der er stillesiddende i fritiden, og som ønsker at være mere fysisk aktive.ProcentMændLave ﬂere tilbud om motion, der tager hensyn til dårlig kondition oghelbredsproblemerOplyse bedre om de muligheder, der i dag ﬁndes tilborgerne i kommunenØge den økonomiske støtte til kommunens foreningerLave ﬂere motionsvenlige naturtilbud, eks. motionsstier, lysløjper, ture mednaturvejleder, forhindringsbaner mv.Anlægge ﬂere cykelstierSørge for aktiviteter for både børn og voksne samme stedØge antallet af idrætslokaler, haller eller motionscentreForbedre eksisterende motions- og idrætsfaciliteter (eks. indretning af lokaler,omklædningsfaciliteter eller bedre parkeringsforhold)Lave ﬂere motions-events, eks. rulleskøjteløb, familie-lege-dage, fredags-dans under åben himmel eller andetForbedre den offentlige transport til idrætsfaciliteter og naturområderJeg trorikke, kommunen kan hjælpe mig til at blive mere fysisk aktivAntal svarpersoner34,831,121,523,818,615,019,016,811,910,745,82.248Kvinder44,329,422,418,617,019,113,510,814,110,442,53.666I alt39,830,222,021,017,817,216,113,613,110,544,15.914

munen kan hjælpe ved at forbedre den offentligetransport, er størst i den yngste og i den ældstealdersgruppe (data ikke vist).

Andelen, der mener, at kommunen kan hjælpeved at skabe flere tilbud, som tager hensyn tildårlig kondition og helbredsproblemer, faldermed stigende uddannelseslængde (figur 8.3).Det samme gælder andelen, der mener, at kom-munen kan hjælpe ved at øge den økonomiskestøtte samt ved at forbedre den offentlige trans-port (data ikke vist). Modsat stiger andelen, dermener, at kommunen kan hjælpe ved at skabeflere motionsvenlige naturtilbud, med stigendeuddannelseslængde (figur 8.3). Andelen, der me-ner, at kommunen kan hjælpe ved at øge antallet

af idrætslokaler, haller eller motionscentre, vedat forbedre eksisterende motions- og idrætsfaci-liteter, ved at skabe flere motions-events og vedat sørge for aktiviteter for både børn og voksnesamme sted, er mindre blandt svarpersoner, derhar mindre end 10 års uddannelse end i de øvrigeuddannelsesgrupper. Derimod er der en størreandel blandt svarpersoner, der har 15 eller flereårs uddannelse, der mener, at kommunen ikkekan hjælpe, end i de øvrige uddannelsesgrup-per. Der er ikke uddannelsesmæssige forskellei andelen, der mener, at kommunen kan hjælpeved at oplyse bedre om de muligheder, der findesi kommunen og ved at anlægge flere cykelstier(data ikke vist).

Figur 8.3 Andel, der mener, at kommunen på forskellige måder kan hjælpe dem til at være mere fysiskaktive, blandt svarpersoner, der er stillesiddende i fritiden, og som gerne vil være mere fysisk aktive, iforskellige uddannelsesgrupper. Procent605040% 30201005219461941223023

<10 år

10-12 år

13-14 år

15 + år

Skabe ﬂere tilbud om motion, der tager hensyn til dårlig kondition og helbredsproblemerSkabe ﬂere motionsvenlige naturtilbud

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Kapitel 8 | Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

83Figur 8.4 Andel, der mener, at kommunen på forskellige måder kan hjælpe dem til at være mere fysiskaktive, blandt svarpersoner, der er stillesiddende i fritiden, og som gerne vil være mere fysisk aktive, iforskellige BMI-grupper. Procent605040% 30201002448294729453537

UndervægtigØge den økonomiske støtte

Normal vægtig

Moderat overvægtig

Svært overvægtig

Kommunen kan ikke hjælpe

Det fremgår af figur 8.4, at blandt stillesiddende,der gerne vil være mere fysisk aktive, stiger an-delen, der mener, at kommunen kan hjælpe vedat oplyse bedre om de muligheder, der findesi kommunen, med stigende BMI. Det sammegælder andelen, som mener, at kommunen kanhjælpe ved at øge den økonomiske støtte tilkommunens foreninger, ved at forbedre eksiste-rende motions- og idrætsfaciliteter, ved skabeflere muligheder, der tager hensyn til dårlig kon-dition og helbredsproblemer og ved at forbedre

den offentlige transport (data ikke vist). Derimodfalder andelen, der mener, at kommunen ikke kanhjælpe, med stigende BMI (figur 8.4). Der ses in-gen sammenhæng mellem BMI og andelen, dermener, at kommunen kan hjælpe ved at øge an-tallet af idrætslokaler, haller eller motionscentre,anlægge flere cykelstier, sørge for aktiviteter forbåde børn og voksne samme sted, lave flere mo-tionsvenlige naturtilbud eller at skabe flere mo-tions-events (data ikke vist).

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Kapitel 9 | Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred,trivsel og sociale relationer••Andelen,•der•vurderer•deres•helbred•som•virkelig•godt•eller•godt,•falder•med•alderen•og•stiger•med•stigende•uddannelseslængde•for•både•mænd•og•kvinder••Der•er•procentvis•flere•kvinder•end•mænd,•der•ofte•føler•sig•stressede.•Forekomsten•er•lavest•blandt•mænd•og•kvinder•i•aldersgruppen•65+•år••Der•ses•en•sammenhæng•mellem•stress•i•dagligdagen•og•selvvurderet•helbred•samt•langvarig•sygdom••Andelen,•der•som•regel•får•søvn•nok•til•at•føle•sig•udhvilet,•stiger•med•alderen••Der•ses•en•sammenhæng•mellem•tilstrækkelig•søvn•og•selvvurderet•helbred•samt•langvarig•sygdom•••Procentvis•flere•kvinder•end•mænd•sover•dårligt•eller•uroligt•hver•nat•eller•næsten•hver•nat••Jo•længere•uddannelse,•desto•mindre•er•andelen,•der•sover•dårligt•eller•uroligt••Andelen,•der•sjældent•eller•aldrig•træffer•venner•og•bekendte,•er•størst•i•aldersgruppen•45-64•år•for•både•mænd•og•kvinder•••Andelen,•der•aldrig•eller•kun•nogle•gange•har•nogen•at•tale•med,•hvis•de•har•problemer•eller•brug•for•støtte,•er•større•blandt•mænd•end•kvinder•••Jo•længere•uddannelse,•desto•mindre•er•andelen,•der•aldrig•eller•kun•nogle•gange•har•nogen•at•tale•med•••Andelen,•som•føler,•at•der•altid•er•nogen•fra•deres•familie•eller•blandt•deres•venner,•der•kræver•for•meget•af•dem•i•hverdagen,•er•mindst•i•den•ældste•aldersgruppe•(65+•år)•for•både•mænd•og•kvinder••Der•er•en•relativ•stor•andel•blandt•kvinder•med•mindre•end•10•års•uddannelse,•der•altid•føler,•at•der•er•nogen•fra•deres•familie•eller•blandt•deres•venner,•der•kræver•for•meget•af•dem•i•hverdagen••Der•ses•en•sammenhæng•mellem•sociale•relationer•og•selvvurderet•helbred•samt•langvarig•sygdom

Dette kapitel omhandler svarpersonernes selv-rapporterede oplevelse af helbred, trivsel ogsociale relationer. Helbred er belyst ud fra etspørgsmål om, hvordan svarpersonen vurderersin egen helbredstilstand. Ved trivsel forståstilfredshed med livet og en generel følelse afvelbefindende. Trivsel måles ofte som en kombi-nation af fysisk, psykisk og socialt velbefindende.Der er derfor ofte nogle, som har dårlig trivseltil trods for, at de er raske i medicinsk forstand(Fayers 2001). Trivsel kan måles på mange måder,og i KRAM-undersøgelsen er trivsel belyst ud fraspørgsmål om oplevelsen af stress i dagligdagen

og søvnmønster. Sociale relationer beskrives udfra spørgsmål om kontakt til familie og venner,muligheden for at få hjælp og støtte, samt fø-lelsen af, at nogen fra familie eller blandt vennerkræver for meget af en i hverdagen

Selvvurderet helbredEn persons vurdering af eget helbred har vist sigat være en særdeles god faktor til at forudsigedødelighed og sygelighed. Jo dårligere en personvurderer sit eget helbred, desto større er risikoen

for død og sygelighed i en given opfølgningspe-riode (Kristensen et al. 1998). Der findes forskel-lige forklaringer på denne sammenhæng. For detførste er det blevet fremhævet, at der er tale omen helhedsorienteret vurdering, hvor svarperso-nen bruger forskellige kilder i sin vurdering. Deter derfor ikke blot den aktuelle helbredssituation,men også udviklingen gennem et helt livsforløb,kendskab til sygelighed og dødelighed i familienog vurdering af egen helbredssituation i forholdtil andre jævnaldrende med videre. For det andetfremhæves, at vurderingen af eget helbred kaninfluere på, hvorledes personen reagerer på egensygdom (for eksempel at tage den lægeordine-rede medicin) og egen sundhedsfremmende ellerforebyggende adfærd. For det tredje fremhæves,at vurderingen af eget helbred også afspejlerindre og ydre ressourcer, der kan trækkes på itilfælde af sygdom, som for eksempel oplevel-sen af indre kontrol eller ekstern social støtte(Idler 1997).I KRAM-undersøgelsen er selvvurderet helbredbelyst ved spørgsmålet: ”Hvorledes vil du vurderedin nuværende helbredstilstand i almindelig-hed?” med svarkategorierne:•••••Virkelig godGodNogenlundeDårligMeget dårlig

Tabel 9.1 Andel, der vurderer deres helbred somvirkelig godt eller godt, blandt mænd og kvinderi forskellige aldersgrupper. ProcentForekomst(%)TotalMænd18-24 år25-44 år45-64 år65+ årMænd i altKvinder18-24 år25-44 år45-64 år65+ årKvinder i alt73,377,876,972,270,974,276,675,371,667,572,5Antalsvarpersoner76.2522.1058.69113.7696.45931.0243.62514.91420.2886.40145.228

Figur 9.1 viser sammenhængen mellem uddan-nelseslængde og selvvurderet helbred. Bådeblandt mænd og kvinder stiger andelen, der haret virkelig godt eller godt selvvurderet helbred,med stigende uddannelseslængde – fra omtrentseks ud af ti blandt svarpersoner, der har mindreend 10 års uddannelse, til næsten otte ud af tiblandt de, der har 15 eller flere års uddannelse.Der ses en sammenhæng mellem erhvervsakti-vitet og selvvurderet helbred. Således er der pro-centvis flere erhvervsaktive (78,7 %) end ikke-erhvervsaktive (65,3 %), der har et virkelig godteller godt selvvurderet helbred (data ikke vist).Overordnet er andelen, der vurderer deres hel-bred som virkelig godt eller godt, størst i Frede-riksberg Kommune og mindst i Ærø og Alberts-lund kommuner (figur 9.2). Som tidligere beskre-vet falder andelen, der vurderer eget helbred somvirkelig godt eller godt, med alderen, og stigermed stigende uddannelseslængde. Det kan væreen mulig forklaring på, at der er forskel mellemde 13 KRAM-kommuner, da kommunerne harforskellig alders- og uddannelsesammensætning(se bilag C).

Det fremgår af tabel 9.1, at 73,3 % af svarperso-nerne vurderer deres helbred som virkelig godteller godt. Dette er en mindre andel end i SUSY-2005 (79,4 %). Tabel 9.1 viser endvidere, at ande-len, der vurderer eget helbred som virkelig godteller godt, er lidt større blandt mænd (74,2 %)end kvinder (72,5 %). Forekomsten falder medalderen for både mænd og kvinder.

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Kapitel 9 | Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

87Figur 9.1 Andel, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller godt, blandt mænd og kvinder (25 åreller derover) i forskellige uddannelsesgrupper. Aldersjustereret procent

Figur 9.2 Andel, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller godt, i de 13 KRAM-kommuner.Procent

Figur 9.3 Sammenhængen mellem selvvurderethelbred og langvarig sygdom. ProcentIngen langvarig sygdom

88Virkelig godteller godtselvvurderethelbred5711

Nogenlunde,dårligt ellermeget dårligtselvvurderethelbred

Langvarig sygdom

kroppen parat til en øget indsats. Stress forårsa-ges af en belastning, som er vanskelig at hånd-tere. Graden af stress og eventuelle helbreds-mæssige følgevirkninger afhænger blandt andetaf belastningens styrke og varighed og af denenkeltes ressourcer. Længerevarende eller megetstærke belastninger kan medføre stressbetingetsygdom som for eksempel hjertekarsygdom ogdepression. Allerede eksisterende sygdom kandesuden forværres af stress (Nielsen et al. 2004).I KRAM-undersøgelsen fokuseres der på den op-levelsesmæssige dimension af stress.Tabel 9.2 viser andelen, der ofte føler sig stres-sede i dagligdagen. Blandt svarpersoner i KRAM-undersøgelsen angiver 7,9 %, at de ofte føler sigstressede i dagligdagen. Dette er på niveau medandelen i SUSY-2005 (8,7 %).

Figur 9.3 viser sammenhængen mellem selvvur-deret helbred og langvarig sygdom. I alt vurderer57 % af svarpersonerne i KRAM-undersøgelsenderes eget helbred som virkelig godt eller godtsamtidig med, at de ikke har nogen langvarigsygdom. Figuren viser tillige, at 15 % vurderer,at de har et nogenlunde eller dårligt helbred ogsamtidig har langvarig sygdom. Det fremgår så-ledes af figuren, at det at leve med en langvarigsygdom ikke nødvendigvis betyder, at en personvurderer sit helbred som dårligt og omvendt.Således er der i alt 17 %, der vurderer eget hel-bred som virkelig godt eller godt og samtidig harlangvarig sygdom, og 11 %, der ikke har nogenlangvarig sygdom og samtidig vurderer eget hel-bred som nogenlunde, dårligt eller meget dårligt.

Tabel 9.2 Andel, der ofte føler sig stressede idagligdagen, blandt mænd og kvinder i forskel-lige aldersgrupper. ProcentForekomst(%)TotalMænd18-24 år25-44 år45-64 år65+ årMænd i altKvinder18-24 år25-44 år45-64 år65+ årKvinder i alt7,95,88,77,31,26,510,913,39,31,89,3Antalsvarpersoner71.7491.8438.13213.0835.96429.0223.33414.23719.3185.83842.727

StressStress er en tilstand, der påvirker personer bådefysisk og psykisk. I daglig tale siger personer ofte,at de er stressede, når de har travlt, og tingenevokser dem over hovedet. De reagerer med ir-ritabilitet, søvnløshed, træthed, manglende kon-centrationsevne med mere. Det er den subjektiveoplevelsesmæssige dimension af stressbegrebet.Der er også en mere objektiv dimension, idetstress kan ytre sig rent fysiologisk ved, at derproduceres stresshormoner, som således gør

I KRAM-undersøgelsen er der i alle aldersgrup-per en større andel blandt kvinder (9,3 %) endmænd (6,5 %), der ofte føler sig stressede i dag-ligdagen (tabel 9.2). Specielt er der stor forskeli andelen blandt mænd og kvinder i den yngstealdersgruppe. Andelen, der ofte føler sig stres-sede, er mindst i aldersgruppen 65+ år for bådemænd og kvinder.

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Kapitel 9 | Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

89I figur 9.4 ses, at der blandt mænd, der har min-dre end 10 års uddannelse eller 15 eller flere årsuddannelse, er en lidt større andel, der ofte følersig stressede, end i de to øvrige uddannelses-grupper. Blandt kvinder ses ingen uddannelses-mæssige forskelle i oplevelsen af stress.Der ses ingen forskel i forekomsten af stressblandt erhvervsaktive (9,5 %) og ikke-erhvervs-aktive (9,2 %) (data ikke vist).

”Hvorfor føler kvinder sig ofterestressede end mænd?”

Figur 9.4 Andel, der ofte føler sig stressede i dagligdagen, blandt mænd og kvinder (25 år eller derover)i forskellige uddannelsesgrupper. Aldersjusteret procent

Figur 9.5 Andel, der ofte føler sig stressede i dagligdagen, i de 13 KRAM-kommuner. Procent

Figur 9.5 viser andelen, der ofte føler sig stres-sede i dagligdagen, i de 13 KRAM-kommuner. Detses, at forekomsten er højest i Brøndby og Al-bertslund kommuner og lavest i Varde Kommune.Der ses en sammenhæng mellem selvvurderethelbred og oplevelsen af stress i dagligdagen.Blandt svarpersoner, der ofte er stressede i dag-ligdagen, angiver 52,8 %, at de har et virkeliggodt eller godt selvvurderet helbred, mens det er75,8 % blandt de, der ikke er stressede i daglig-dagen (data ikke vist).Endvidere ses en sammenhæng mellem langva-rig sygdom og oplevelsen af stress i dagligdagen.Blandt svarpersoner, der ofte er stressede i dag-ligdagen, oplyser 40,1 %, at de har en langvarigsygdom, mens det er 31,5 % blandt de, der ikkeer stressede i dagligdagen (data ikke vist).

Tabel 9.3 Andel, der som regel får nok søvn tilat føle sig udhvilet, blandt mænd og kvinder iforskellige aldersgrupper. ProcentForekomst(%)68,218-24 år25-44 år45-64 år65+ årMænd i altKvinder18-24 år25-44 år45-64 år65+ årKvinder i alt48,558,872,386,967,958,860,771,780,268,5Antalsvarpersoner72.4461.8338.12613.2246.14029.3233.32314.21319.4846.10343.123

TotalMænd

Af tabel 9.3 ses endvidere, at andelen, der somregel får søvn nok til at føle sig udhvilet, stigermed alderen for både mænd og kvinder.Det fremgår af figur 9.6, at der blandt mænd ikkeer sammenhæng mellem uddannelseslængde ogandelen, der som regel får søvn nok til at føle sigudhvilet. Blandt kvinder er andelen, der som regelfår nok søvn til at føle sig udhvilet, større blandtsvarpersoner med mere end 10 års uddannelsesammenholdt med de, der har mindre end 10 årsuddannelse.Der ses desuden en sammenhæng mellem er-hvervsaktivitet og andelen, der som regel får noksøvn til at føle sig udhvilet. Således er der blandterhvervsaktive 70,5 %, der som regel får noksøvn til at føle sig udhvilet, mens det er 67,6 %blandt ikke-erhversaktive (data ikke vist).

SøvnSøvn har afgørende betydning for kroppens gen-opbygning, og mangel på søvn kan både påvirkeimmunforsvaret og kognitive funktioner somhukommelse og indlæring. Søvnlængde og dybdereguleres af et samspil mellem søvnbehov, døgn-rytme og vaner eller adfærdsfaktorer. Hvor megetsøvn, man har brug for, er individuelt og vari-erer desuden med alderen. Små børn har brugfor meget søvn, mens behovet falder, jo ældreman bliver. Generelt siges, at man får tilstræk-kelig søvn, hvis man føler sig udhvilet om dagen.Søvnkvaliteten kan beskrives som den subjektiveopfattelse af at være udhvilet og have sovet godt.En nat med dårlig søvn kan påvirke humør, kon-centration og ydeevne (Gerlach 2003).Det fremgår af tabel 9.3, at 68,2 % af svarperso-nerne i KRAM-undersøgelsen angiver, at de somregel får søvn nok til at føle sig udhvilet. Dette eren lidt mindre andel end i SUSY-2005 (70,9 %).

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Kapitel 9 | Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

91Figur 9.6 Andel, der som regel får nok søvn til at føle sig udhvilet, blandt mænd og kvinder (25 år ellerderover) i forskellige uddannelsesgrupper. Aldersjusteret procent

Figur 9.7 Andel, der som regel får nok søvn til at føle sig udhvilet, i de 13 KRAM-kommuner. Procent

Figur 9.7 viser andelen, der som regel får noksøvn til at føle sig udhvilet, i de 13 KRAM-kom-muner. Det ses, at andelen overordnet er størsti Ærø Kommune. I de to yngste aldersgrupper erandelen dog størst i Sønderborg Kommune ogi den ældste aldersgruppe er andelen størst iStruer Kommune (data ikke vist).Der ses en sammenhæng mellem selvvurderethelbred og andelen, der som regel får nok søvntil at føle sig udhvilet. Procentvis flere af de, der

som regel for søvn nok (79,0 %), vurderer dereshelbred som virkelig godt eller godt, sammen-lignet med de, der ikke får søvn nok til at følesig udhvilet (62,2 %) (data ikke vist).Blandt svarpersoner, der som regel får søvn noktil at føle sig udhvilet, er der procentvis færre(30,8 %), der har en langvarig sygdom, endblandt svarpersoner, der ikke får søvn nok til atføle sig udhvilet (35,8 %) (data ikke vist).

I KRAM-undersøgelsen er der desuden spurgt til,hvor ofte man sover dårligt eller uroligt. I alt op-lyser 7,6 % af svarpersonerne, at de sover dårligteller uroligt hver nat eller næsten hver nat(tabel 9.4).

“Hvorfor sover svarpersoner meden kort uddannelse oftere dårligtend svarpersoner med enlang uddannelse?”

Tabel 9.4 Andel, der sover dårligt eller uroligthver nat eller næsten hver nat, blandt mænd ogkvinder i forskellige aldersgrupper. ProcentForekomst(%)7,618-24 år25-44 år45-64 år65+ årMænd i altKvinder18-24 år25-44 år45-64 år65+ årKvinder i alt1,84,87,37,86,03,78,211,39,19,1Antalsvarpersoner72.2851.8278.11913.2016.11329.2603.31614.19919.4456.06543.025

TotalMænd

I figur 9.8 ses andelen, der sover dårligt elleruroligt hver nat eller næsten hver nat, blandtmænd og kvinder i forhold til uddannelses-længde. Det fremgår, at andelen overordnetfalder med stigende uddannelseslængde. I alleuddannelsesgrupper er andelen større blandtkvinder end mænd.Der ses en sammenhæng mellem erhvervsakti-vitet og andelen, der sover dårligt eller uroligt.Således er der blandt ikke-erhvervsaktive pro-centvis flere (70,5 %), der sover dårligt eller uro-ligt hver nat eller næsten hver nat, end blandterhvervsaktive (56,3 %) (data ikke vist).

Det ses desuden af tabel 9.4, at der procentviser flere kvinder (9,1 %) end mænd (6,0 %), dersover dårligt eller uroligt. For mænd stiger fore-komsten med alderen, mens den for kvinder erhøjest i aldersgruppen 45-64 år.

Figur 9.8 Andel, der sover dårligt eller uroligt hver nat eller næsten hver nat, blandt mænd og kvinder(25 år eller derover) i forskellige uddannelsesgrupper. Aldersjusteret procent

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Kapitel 9 | Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

93Figur 9.9 Andel, der sover dårligt eller uroligt hver nat eller næsten hver nat, i de 13 KRAM-kommuner.Procent

Det ses af figur 9.9, at der ikke er den store for-skel på andelen, der sover dårligt eller uroligthver nat eller næsten hver nat, i de 13 KRAM-kommuner.Der er procentvist færre (53,5 %), der har et vir-kelig godt eller godt selvvurderet helbred, blandtsvarpersoner, der sover dårligt eller uroligt, sam-menholdt med svarpersoner, der ikke sover dår-ligt eller uroligt (76,1 %) (data ikke vist).Der ses endvidere en sammenhæng mellemlangvarig sygdom og andelen, der sover dår-ligt eller uroligt. Blandt svarpersoner, der soverdårligt eller uroligt oplyser 55,7 %, at de har enlangvarig sygdom, mens det er 30,5 % blandt de,der ikke sover dårligt eller uroligt (data ikke vist).

Sociale relationerTilknytning til andre mennesker – de sociale re-lationer – har fået en central placering inden forfolkesundhedsvidenskaben. Sociale relationer errelateret til helbred, idet de udgør en støttefunk-tion og er forum for udveksling af viden og kund-skaber. Personer med stærke sociale relationerbliver i mindre grad syge, og hvis de bliver syge,kommer de sig hurtigere efter deres sygdom.Dertil kommer, at personer med stærke socialerelationer har mindre risiko for at dø tidligt endpersoner med svage sociale relationer (Iversen etal. 2002). En undersøgelse viser, at 1.000-1.500dødsfald årligt er relateret til svage sociale rela-tioner i Danmark, hvilket svarer til cirka 2 % afalle dødsfald. Mænd med svage sociale relationerdør i gennemsnit tre år for tidligt, mens kvindermed svage sociale relationer i gennemsnit dørto år for tidligt. Endvidere kan personer medsvage sociale relationer forvente færre gode le-veår end personer med stærke sociale relationer

(Juel, Sørensen & Brønnum-Hansen 2006). Godeleveår forstås her som levetiden uden langvarigbelastende sygdom. Personer med svage socialerelationer er her defineret som personer, dersjældent eller aldrig træffer familie eller perso-ner, som ikke regner med at kunne få hjælp afandre i tilfælde af sygdom.De sociale relationer kan beskrives ved henholds-vis et strukturelt og et funktionelt aspekt. Detstrukturelle aspekt dækker over, hvor mange oghvilke personer den enkelte har kontakt med –det vil sige den kvantitative del af de sociale re-lationer. Det funktionelle aspekt udgør den formfor støtte, en person modtager fra sit netværk,eller de problemer og bekymringer, netværket gi-ver – det vil sige den kvalitative del af de socialerelationer (Iversen et al. 2002).

der sjældent eller aldrig træffer venner og be-kendte. Sjældent eller aldrig er her defineret sommindre end én gang om måneden. Det fremgåraf tabel 9.5, at 12,4 % af svarpersonerne angiver,at de sjældent eller aldrig træffer familie.

Tabel 9.5 Andel, der sjældent eller aldrig træfferfamilie, blandt mænd og kvinder i forskelligealdersgrupper. ProcentForekomst(%)12,418-24 år25-44 år45-64 år65+ årMænd i altKvinder18-24 år25-44 år45-64 år65+ årKvinder i alt11,512,815,012,013,310,711,511,811,211,4Antalsvarpersoner72.1891.8248.11013.1876.08029.2013.31114.18019.4516.04642.988

TotalMænd

Det strukturelle aspekt af socialerelationerOmfanget af sociale relationer er belyst ved atspørge svarpersonerne om, hvor ofte de træfferhenholdsvis familie samt venner og bekendte.I tabel 9.5 og 9.6 ses andelen, der henholdsvissjældent eller aldrig træffer familie, og andelen,

Andelen, der sjældent eller aldrig træffer familie,er større blandt mænd (13,3 %) end kvinder(11,4 %). Blandt mænd er andelen, der sjældenteller aldrig træffer familie, størst i aldersgruppen

Figur 9.10 Andel, der sjældent eller aldrig træffer familie, blandt mænd og kvinder (25 år eller derover)i forskellige uddannelsesgrupper. Aldersjusteret procent

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Kapitel 9 | Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

9545-64 år, mens der ikke ses forskel på andelen ide forskellige aldersgrupper blandt kvinder.Figur 9.10 viser andelen, der sjældent eller aldrigtræffer familie, i de forskellige uddannelsesgrup-per. Det fremgår, at blandt de mænd og kvinder,der har 15 eller flere års uddannelse, er derprocentvis flere, der sjældent eller aldrig træfferfamilie, end i de øvrige uddannelsesgrupper.Der er en større andel, der sjældent eller aldrigtræffer familie, blandt ikke-erhvervsaktive(14,4 %) end erhvervsaktive (11,7 %)(data ikke vist).Figur 9.11 viser andelen, der sjældent eller aldrigtræffer familie, i de 13 KRAM-kommuner. Det ses,at andelen er størst i Frederiksberg og Ærø kom-muner.Blandt svarpersoner, der sjældent eller aldrigtræffer familie, er der procentvis færre(69,0 %), der har et virkelig godt eller godt selv-vurderet helbred, sammenholdt med svarperso-ner, der træffer deres familie mindst én gang ommåneden (74,3 %) (data ikke vist).Endvidere er der procentvis flere, der har enlangvarig sygdom, blandt svarpersoner, der sjæl-dent eller aldrig træffer familie (35,5 %), endblandt svarpersoner, der træffer deres familiemindst én gang om måneden (31,9 %) (data ikkevist).

Figur 9.11 Andel, der sjældent eller aldrig træffer familie, i de 13 KRAM-kommuner. Procent

Af tabel 9.6 fremgår det, at 8,2 % af svarper-sonerne i KRAM-undersøgelsen sjældent elleraldrig træffer venner og bekendte. Der ses ingenforskel i andelen blandt mænd (8,1 %) og kvinder(8,4 %). Andelen, der sjældent eller aldrig træffervenner og bekendte, er størst i aldersgruppen45-64 år for både mænd og kvinder.

Tabel 9.6 Andel, der sjældent eller aldrig træffervenner og bekendte, blandt mænd og kvinder iforskellige aldersgrupper. ProcentForekomst(%)8,218-24 år25-44 år45-64 år65+ årMænd i altKvinder18-24 år25-44 år45-64 år65+ årKvinder i alt1,86,910,78,98,12,97,411,07,78,4Antalsvarpersoner71.8071.8218.09113.1376.03329.0823.30314.14419.3225.95642.725

Figur 9.12 viser sammenhængen mellem uddan-nelseslængde og andelen, der sjældent eller al-drig træffer venner og bekendte. Blandt mænd erandelen, der sjældent eller aldrig træffer vennerog bekendte, større blandt svarpersoner, der harmindre end 10 års uddannelse, end i de øvrigeuddannelsesgrupper. Blandt kvinder falder an-delen, der sjældent eller aldrig træffer venner ogbekendte, med stigende uddannelseslængde.Således er det 12,7 % blandt kvinder med mindreend 10 års uddannelse, der sjældent eller aldrigtræffer venner og bekendte, mens det er 7,1 %blandt kvinder med 15 eller flere års uddannelse.

TotalMænd

“Hvorfor ser personer med enlang uddannelse sjældnere deresfamilie, mens personer med en kortuddannelse sjældenere servenner og bekendte?”

Figur 9.12 Andel, der sjældent eller aldrig træffer venner og bekendte, blandt mænd og kvinder (25 år el-ler derover) i forskellige uddannelsesgrupper. Aldersjusteret procent

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Kapitel 9 | Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

97Figur 9.13 Andel, der sjældent eller aldrig træffer familie, i de 13 KRAM-kommuner. Procent

Der ses ingen forskel på andelen, der sjældenteller aldrig træffer venner og bekendte, blandterhvervsaktive (8,7 %) og ikke-erhvervsaktive(7,3 %) (data ikke vist).Andelen, der sjældent eller aldrig træffer vennerog bekendte, er overordnet størst i Albertslund,og Guldborgsund kommuner og mindst i Struer,Varde og Ærø kommuner (figur 9.13).Der ses en sammenhæng mellem selvvurderethelbred og andelen, der sjældent eller aldrigtræffer venner og bekendte. Således er der62,7 %, der har et virkelig godt eller godt selv-vurderet helbred, blandt svarpersoner, der sjæl-dent eller aldrig træffer venner og bekendte,mens det er 74,7 % blandt svarpersoner, dertræffer venner og bekendte mindst én gang ommåneden (data ikke vist).Endvidere er der en større andel, som angiver, atde har en langvarig sygdom, blandt svarpersoner,der sjældent eller aldrig træffer venner og

bekendte (39,2 %), sammenholdt med personer,der træffer venner og bekendte mindst én gangom måneden (31,7 %) (data ikke vist).Spørgsmålene vedrørende, hvor ofte svarperso-nen har kontakt til familie og venner, viser ikkenødvendigvis, hvor megen social kontakt svar-personen reelt har. Selvom en svarperson harangivet, at vedkommende ikke har nævneværdigsocial kontakt til sin familie, kan den enkeltehave megen social kontakt til venner og be-kendte, ligesom det modsatte kan være tilfældet.Endvidere kan en svarperson have mange socialerelationer på arbejdspladsen, og kan derigennemfå dækket sit sociale behov. Derudover angiverovenstående sociale relationer ikke, hvorvidt be-hovet for socialt samvær med andre opleves somdækket, og det er meget individuelt, hvor stort etbehov for social kontakt den enkelte har.

Det funktionelle aspekt af socialerelationer98Sociale relationer kan fungere som støtte itrængte eller pressede situationer, og dervedkan sociale relationer beskytte mod de skadeligevirkninger af for eksempel stress (Iversen et al.2002). I KRAM-undersøgelsen er dette belystved at spørge svarpersonerne, om de har nogenat tale med, hvis de har problemer eller brug forstøtte. Desuden er der spurgt til, hvorvidt svar-personerne føler, at der er nogen i deres familieeller blandt deres venner, der kræver for meget afdem i deres hverdag, hvilket kan være et udtrykfor de problemer og bekymringer, netværket kangive.Tabel 9.7 viser, at 11,0 % af svarpersonerne iKRAM-undersøgelsen aldrig eller næsten aldrighar nogen at tale med, hvis de har problemereller brug for støtte. Tabel 9.7 viser endvidere,at der er procentvis flere mænd (12,3 %) endkvinder (9,7 %), der aldrig eller næsten aldrighar nogen at tale med, hvis de har problemereller brug for støtte. Overordnet stiger andelenmed alderen. Dette gælder dog ikke for mænd ialdersgruppen 65+ år.

Tabel 9.7 Andel, der aldrig eller næsten aldrighar nogen at tale med, hvis de har problemereller brug for støtte, blandt mænd og kvinder iforskellige aldersgrupper. ProcentForekomst(%)TotalMænd18-24 år25-44 år45-64 år65+ årMænd i altKvinder18-24 år25-44 år45-64 år65+ årKvinder i alt11,09,912,014,011,012,36,68,510,811,29,7Antalsvarpersoner72.2481.8278.10413.1916.10229.2243.31214.17519.4636.07443.024

Det fremgår af figur 9.14, at andelen, der aldrigeller næsten aldrig har nogen at tale med, hvisde har problemer eller brug for støtte, faldermed stigende uddannelseslængde for bådemænd og kvinder.Der er procentvis færre, der aldrig eller næstenaldrig har nogen at tale med, hvis de har proble-mer eller brug for støtte, blandt erhvervsaktive(10,3 %) end ikke-erhvervsaktive (12,3 %).

Figur 9.14 Andel, der aldrig eller næsten aldrig har nogen at tale med, hvis de har problemer eller brugfor støtte, blandt mænd og kvinder (25 år eller derover) i forskellige uddannelsesgrupper. Aldersjusteretprocent

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Kapitel 9 | Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

99Figur 9.15 Andel, der aldrig eller næsten aldrig har nogen at tale med, hvis de har problemer eller brug forstøtte, i de 13 KRAM-kommuner. Procent

Andelen, der aldrig eller næsten aldrig har nogenat tale med, hvis de har problemer eller brug forstøtte, er mindst i Varde Kommune (figur 9.15).Overordnet er der dog ikke stor forskel mellem de13 KRAM-kommuner.Blandt svarpersoner, der aldrig eller næstenaldrig har nogen at tale med, hvis de har pro-blemer eller brug for støtte, vurderer 57,9 %, atde har et virkelig godt eller godt selvvurderethelbred. Til sammenligning gælder det 75,6 %blandt de, der altid eller nogle gange har nogenat tale med, hvis de har problemer eller brug forstøtte (data ikke vist).Endvidere er der 39,4 %, der har en langvarigsygdom, blandt svarpersoner, der aldrig ellernæsten aldrig har nogen at tale med, hvis de harproblemer eller brug for støtte, mens det kun er31,6 % blandt de, der altid eller nogle gange harnogen at tale med, hvis de har problemer ellerbrug for støtte (data ikke vist).

Udover de oven for nævnte positive aspekter vedsociale relationer foreligger der imidlertid en langrække forskningsresultater, som viser, at socialerelationer også kan være en barriere for udviklingog forbedring af sundhedsadfærd og helbred(Kamper-Jørgensen & Almind, 2009). Eksem-pelvis kan det være svært at forbedre kostvaner,hvis ens familie eller andre, man spiser sammenmed, ikke ønsker ændringer i kosten. Ligeledeskan det være svært at blive mere fysisk aktiv,hvis dem, man gerne vil bruge tid sammen medhellere vil se tv eller anden form for stillesid-dende aktivitet. Sociale relationer kan desudenvære en barriere i den forstand, at menneskerkan give hinanden bekymringer, udnytte eller påanden måde skade hinanden. Et eksempel kanvære situationer, hvor de sociale relationer bliveren belastning for eksempel i forbindelse medsygdom hos en ægtefælle eller nære slægtninge.Mobning og uvenskab i familien eller lignende erandre eksempler på, hvordan sociale relationerkan have en negativ effekt på helbredet.

Igennem de senere år har flere undersøgelsersat fokus på disse aspekter af sociale relationer(Kamper-Jørgensen & Almind, 2009).

100

I alt føler 4,7 % af svarpersonerne i KRAM-undersøgelsen, at der altid er nogen fra deresfamilie eller blandt deres venner, der kræver formeget af dem i hverdagen (tabel 9.8).Blandt mænd falder andelen, som føler, at deraltid er nogen fra deres familie eller blandt de-res venner, der kræver for meget af dem, medalderen. Blandt kvinder er andelen størst i alders-gruppen 25-44 år.I figur 9.16 ses andelen, som føler, at der altid ernogen fra deres familie eller blandt deres venner,der kræver for meget af dem i forskellige uddan-nelsergrupper. Der ses ingen forskel på andelen ide forskellige uddannelsesgrupper blandt mænd.Blandt kvinder falder andelen med stigende ud-dannelseslængde. Der er således en relativ storandel blandt kvinder med mindre end 10 års ud-dannelse, som føler, at der altid er nogen fra de-res omgangskreds, der kræver for meget af demi hverdagen.

Tabel 9.8 Andel, som føler, at der altid er nogenfra deres familie eller blandt deres venner derkræver for meget af dem i hverdagen, blandtmænd og kvinder i forskellige aldersgrupper.ProcentForekomst(%)4,718-24 år25-44 år45-64 år65+ årMænd i altKvinder18-24 år25-44 år45-64 år65+ årKvinder i alt5,44,73,82,24,05,26,85,53,25,4Antalsvarpersoner72.2201.8238.10613.1986.09829.2253.31014.17519.4396.07142.995

TotalMænd

Der ses ingen sammenhæng mellem erhvervsak-tivitet og andelen, som føler, at der altid er nogenfra deres familie eller blandt deres venner, derkræver for meget af dem i hverdagen (data ikkevist).

Figur 9.16 Andel, som føler, at der altid er nogen fra deres familie eller blandt deres venner der kræver formeget af dem i hverdagen, blandt mænd og kvinder (25 år eller derover) i forskellige uddannelsesgrupper.Aldersjusteret procent

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Kapitel 9 | Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

101“Hvorfor er der en relativ stor andelkvinder med en kort uddannelse, somføler, at der altid er nogen fra deresomgangskreds, derkræver for meget af dem ihverdagen?”Der er procentvis færre (57,7 %), der vurdererderes helbred som virkelig godt eller godt, blandtsvarpersoner, som føler, at der altid er nogen fraderes omgangskreds der kræver for meget afdem, sammenholdt med personer, som ikke føler,at der altid er nogen fra deres omgangskredsder kræver for meget af dem (74,4 %) (data ikkevist).Endvidere ses en sammenhæng med langvarigsygdom. Blandt svarpersoner, som føler, at deraltid er nogen fra deres omgangskreds, der kræ-ver for meget af dem, oplyser 40,2 %, at de haren langvarig sygdom. Til sammenligning gælderdet for 32,0 % af de, som ikke føler, at der altider nogen fra deres omgangskreds, der kræver formeget af dem (data ikke vist).

101

Det ses af figur 9.17, at andelen, som føler, at deraltid er nogen fra deres familie eller blandt deresvenner, der kræver for meget af dem, er større iAlbertslund og Brøndby kommuner sammenlig-net med de øvrige kommuner.

Figur 9.17 Andel, der altid føler, at nogen fra deres familie eller blandt deres venner kræver for meget afdem i hverdagen, i de 13 KRAM-kommuner. Procent

102

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Kapitel 10 | Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom,kontakt til praktiserende læge ogmedicinbrug••Andelen,•der•har•en•langvarig•sygdom,•er•større•blandt•kvinder•end•mænd••Forekomsten•af•langvarig•sygdom•stiger•med•alderen•og•falder•med•stigende•uddannelseslængde••Der•er•procentvis•flere•kvinder•end•mænd,•der•har•haft•kontakt•med•deres•praktiserende•læge•inden••for•de•seneste•tre•måneder••Andelen,•der•har•haft•kontakt•til•deres•praktiserende•læge,•er•større•blandt•ældre•end•yngre••Jo•længere•uddannelse,•desto•mindre•er•andelen,•der•har•haft•kontakt•til•deres•praktiserende•læge••I•alle•aldersgrupper•er•andelen,•der•har•taget•håndkøbsmedicin•og•receptpligtig•medicin,•større••blandt•kvinder•end•mænd••Andelen,•der•har•taget•receptpligtigt•medicin,•stiger•med•alderen•og•falder•med•stigende••uddannelseslængde

103

I KRAM-undersøgelsen belyses sygelighed ved atspørge til, hvorvidt svarpersonen har en langvarigsygdom, langvarig eftervirkning af en skade el-ler anden langvarig lidelse. Langvarig sygdom erdefineret som sygdom af seks måneders varighedeller længere og svarer til det lægelige begrebkronisk sygdom.Med den stigende levealder fylder langvarig syg-dom mere i det samlede sygdomsbillede. Mangemennesker må i dag regne med at komme til atleve en del af deres liv med en eller flere langva-rige sygdomme. Endvidere relaterer en betydeligdel af sundhedsvæsenets omkostninger sig tilbehandling af langvarige sygdomme.Andelen med langvarig sygdom eller lidelsefremgår af tabel 10.1. Det ses, at blandt svarper-sonerne i KRAM-undersøgelsen, oplyser 32,4 %at de har en langvarig sygdom. Dette er mindreend i SUSY-2005 (39,8 %).

Tabel 10.1 Andel, der har en langvarig sygdom,blandt mænd og kvinder i forskellige alders-grupper. ProcentForekomst(%)TotalMænd18-24 år25-44 år45-64 år65+ årMænd i altKvinder18-24 år25-44 år45-64 år65+ årKvinder i alt32,415,723,234,042,730,021,226,838,647,634,7Antalsvarpersoner72.7081.8838.19713.2616.12429.4653.37114.30119.5256.04643.243

I alle aldersgrupper er der procentvis flere kvin-der end mænd, der har en langvarig sygdom(tabel 10.1). Det ses endvidere, at der i KRAM-undersøgelsen er en klar sammenhæng mellemalder og andelen, der har en langvarig sygdom.Både blandt mænd og kvinder stiger andelen

med alderen. I aldersgruppen 65+ år har mereend fire ud af ti mænd og næsten hver andenkvinde en langvarig sygdom.

104

I figur 10.1 ses andelen, der har en langvarigsygdom, blandt mænd og kvinder i forhold til ud-dannelseslængde. Det fremgår, at andelen faldermed stigende uddannelseslængde. I alle uddan-nelsesgrupper er andelen, der har en langvarigsygdom, større blandt kvinder end mænd.

”Personer med en kort uddannelsehar oftere langvarig sygdom − og haroftere mere usunde vaner.Mon ikke det er fordi, dehar mindre gode mulighederfor at leve sundt?”

Figur 10.1 Andel, der har en langvarig sygdom, blandt mænd og kvinder (25 år eller derover) i forskelligeuddannelsesgrupper. Aldersjusteret procent504030%20100Mænd3745343931353034

<10 årKvinder

10-12 år

13-14 år

15+ år

Ikke overraskende er der blandt ikke-erhvervsak-tive procentvis flere (39,3 %), der har en langva-rig sygdom, end blandt erhvervsaktive (24,9 %)(data ikke vist).Figur 10.2 viser andelen, der har en langvarigsygdom blandt svarpersoner i alderen 45+ år, i de13 KRAM-kommuner. Det ses, at andelen er størsti Brøndby, Sønderborg og Ærø kommuner, ogmindst i Aalborg Kommune.

”Er det godt nok, at det “kun” erhver tredje i aldersgruppen 45+år, der har en langvarig sygdomblandt svarpersonerne iAalborg Kommune?”

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Kapitel 10 | Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

105Figur 10.2 Andel, der har en langvarig sygdom, blandt svarpersoner i alderen 45 år eller derover år i de 13KRAM-kommuner. ProcentAlbertslundBrøndbyFrederiksbergFaaborg-MidtfynGuldborgsundHillerødNæstvedSilkeborgStruerSønderborgVardeÆrøAalborg%0102030434542414138414037453644334050

105

Brug af sundhedsvæsenetMennesker reagerer forskelligt på sygdom ogsygelighed. Nogle reagerer ved ikke at foretagesig noget, mens andre reagerer aktivt på måder,der kan variere bredt. Det kan eksempelvis væreat tage medicin, søge hjælp hos familie og ven-ner og/eller kontakte fagpersoner i og uden forsundhedsvæsenet. I det følgende beskrives kon-takt til praktiserende læge og brug af medicinblandt svarpersonerne.Kontakt til praktiserende læge er belyst ved atspørge til svarpersonernes kontakt inden forde seneste tre måneder. Spørgsmålene dækkerkontakt på grund af egen sygdom eller helbreds-problem og ikke på grund af børns eller andressygdom eller helbredsproblem.

Opgørelser fra Sygesikringsregistret viser, at derpå landsplan har været en stigning i antallet afkontakter til praktiserende læger fra cirka 32mio. patientkontakter i 2000 til mere end 34,5mio. kontakter i 2004 (Danmarks Statistik 2007).SUSY-2005 viser tilsvarende en stigning i ande-len, der har været i kontakt med en praktiserendelæge inden for de seneste tre måneder. Andelensteg fra 35,1 % i 1987 til 40,9 % i 2005. Detsamme mønster gør sig gældende for andre afsundhedsvæsenets ydelser, heriblandt kontakt tilpraktiserende speciallæger (Ekholm et al. 2006).

106

Tabel 10.2 viser andelen af svarpersoner i KRAM-undersøgelsen, der oplyser, at de inden for deseneste tre måneder har haft kontakt til derespraktiserende læge. I alt oplyser omkring halvde-len af svarpersonerne, at de har haft kontakt tilderes praktiserende læge inden for de senestetre måneder. Dette er en større andel end i SUSY-2005 (40,9 %).

I KRAM-undersøgelsen er der procentvis flerekvinder (53,1 %) end mænd (45,2 %), der harhaft kontakt til deres praktiserende læge. Bådeblandt mænd og kvinder stiger andelen, der harhaft kontakt til deres praktiserende læge, medalderen (tabel 10.2).Det fremgår af figur 10.3, at andelen, der har haftkontakt til deres praktiserende læge, falder medstigende uddannelseslængde. I alle uddannel-sesgrupper er andelen større blandt kvinder endmænd.Der ses en sammenhæng mellem erhvervsakti-vitet og andelen, der har haft kontakt til derespraktiserende læge. Således er der blandt er-hvervsaktive en mindre andel (42,9 %), der harhaft kontakt til deres praktiserende læge, sam-menholdt med ikke-erhvervsaktive (52,7 %)(data ikke vist).

Tabel 10.2 Andel, der har haft kontakt til derespraktiserende læge inden for de seneste tremåneder, blandt mænd og kvinder i forskelligealdersgrupper. ProcentForekomst(%)TotalMænd18-24 år25-44 år45-64 år65+ årMænd i altKvinder18-24 år25-44 år45-64 år65+ årKvinder i alt49,335,136,047,163,645,249,348,153,263,553,1Antalsvarpersoner72.0161.8268.09413.1556.08129.1563.29814.15019.3846.02842.860

Figur 10.3 Andel, der har haft kontakt til deres praktiserende læge inden for de seneste tre måneder,blandt mænd og kvinder (25 år eller derover) i forskellige uddannelsesgrupper. Aldersjusteret procent706050%403020100Mænd5059495646524415+ år51

<10 årKvinder

10-12 år

13-14 år

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Kapitel 10 | Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

107Figur 10.4 Andel, der har haft kontakt til deres praktiserende læge inden for de seneste tre måneder, i de13 KRAM-kommuner. ProcentAlbertslundBrøndbyFrederiksbergFaaborg-MidtfynGuldborgsundHillerødNæstvedSilkeborgStruerSønderborgVardeÆrøAalborg%010203040505448515047494947504850505060

107

Andelen, der har haft kontakt til deres praktise-rende læge, er størst i Brøndby Kommune(figur 10.4).Ikke overraskende ses en sammenhæng mellemselvvurderet helbred og andelen, der har haftkontakt til deres praktiserende læge. Således erder 64,6 %, der har et virkelig godt eller godtselvvurderet helbred, blandt svarpersoner, derhar haft kontakt til deres praktiserende læge.Til sammenligning er andelen 82,4 % blandtsvarpersoner, der ikke har haft kontakt til derespraktiserende læge (data ikke vist).Endvidere er der blandt svarpersoner, der harhaft kontakt til deres praktiserende læge, enstørre andel (43,6 %), der har en langvarig syg-dom, sammenholdt med de, der ikke har haftkontakt til deres praktiserende læge (21,4 %)(data ikke vist).

Brug af håndkøbs- og receptmedicinI tabel 10.3 ses, at næsten hver tredje svarpersonhar taget håndkøbsmedicin inden for de seneste14 dage.I alle aldersgrupper er der en større andel blandtkvinder end mænd, der har taget håndkøbs-medicin inden for de seneste 14 dage(tabel 10.3). Blandt mænd er andelen, der hartaget håndkøbsmedicin, mindst i aldersgruppen18-24 år og blandt kvinder er andelen mindst ialdersgruppen 18-24 år og 65+ år.

Tabel 10.3 Andel, der inden for de seneste 14dage har taget håndkøbsmedicin, blandt mændog kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

108TotalMænd18-24 år25-44 år45-64 år65+ årMænd i altKvinder18-24 år25-44 år45-64 år65+ årKvinder i alt

Forekomst(%)31,319,325,926,825,225,335,239,037,534,037,0

Antalsvarpersoner76.4842.1188.71313.8016.48831.1203.63514.94220.3516.43645.364

Der er heller ikke forskel på andelen, der hartaget håndkøbsmedicin inden for de seneste 14dage, blandt erhvervsaktive (33,0 %) og ikke-erhvervsaktive (33,4 %) (data ikke vist).

”Hvorfor har kvinder oftere endmænd en langvarig sygdom− og hvorfor tager kvinderoftere medicin?”

Figur 10.5 Andel, der inden for de seneste 14 dage har taget håndkøbsmedicin, blandt mænd og kvinder(25 år eller derover) i forskellige uddannelsesgrupper. Aldersjusteret procent45403530%2520151050Mænd28Kvinder37273828402739

<10 år

10-12 år

13-14 år

15+ år

Det fremgår af figur 10.5, at der overordnet ikkeer forskel på andelen, der har taget håndkøbs-medicin, i de forskellige uddannelsesgrupper.

Figur 10.6 viser andelen, der har taget håndkøbs-medicin inden for de seneste 14 dage, i de 13KRAM-kommuner. Det ses, at andelen er størst iBrøndby og Faaborg-Midtfyn kommuner.

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Kapitel 10 | Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

109Figur 10.6 Andel, der inden for de seneste 14 dage har taget håndkøbsmedicin, i de 13 KRAM-kommuner.ProcentAlbertslundBrøndbyFrederiksbergFaaborg-MidtfynGuldborgsundHillerødNæstvedSilkeborgStruerSønderborgVardeÆrøAalborg%051015202534353336343031313129303229303540

109

Der ses en sammenhæng mellem selvvurderethelbred og andelen, der har taget håndkøbs-medicin inden for de seneste 14 dage. Blandtsvarpersoner, der har taget håndkøbsmedicin,angiver 67,8 %, at de har et virkelig godt el-ler godt selvvurderet helbred, mens det gælderfor 75,9 % blandt svarpersoner, der ikke hartaget håndkøbsmedicin. Endvidere er der blandtsvarpersoner, der har taget håndkøbsmedicin,en større andel (37,8 %), der har en langvarigsygdom, sammenholdt med de, der ikke har tagethåndkøbsmedicin (29,7 %) (data ikke vist).I KRAM-undersøgelsen er der desuden spurgt til,om man har taget forskellige former for recept-pligtig medicin inden for de seneste 14 dage. Detfremgår af tabel 10.4, at i alt har 37,4 % af svar-personerne taget receptpligtig medicin inden forde seneste 14 dage. Dette er en mindre andel endi SUSY-2005 (43,2 %).

Tabel 10.4 Andel, der inden for de seneste 14dage har taget receptpligtig medicin, blandtmænd og kvinder i forskellige aldersgrupper.ProcentForekomst(%)TotalMænd18-24 år25-44 år45-64 år65+ årMænd i altKvinder18-24 år25-44 år45-64 år65+ årKvinder i alt37,413,219,239,962,234,124,726,845,263,140,6Antalsvarpersoner76.4842.1188.71313.8016.48831.1203.63514.94220.3516.43645.364

110

I alle aldersgrupper er der procentvis flere kvin-der end mænd, der har taget receptpligtig medi-cin (tabel 10.4). Det ses desuden, at andelen, derhar taget receptpligtig medicin, stiger med alde-ren for både mænd og kvinder. Mere end seks udaf ti mænd og kvinder i aldersgruppen 65+ år hartaget receptpligtig medicin.Andelen, der har taget receptpligtig medicin, iforskellige uddannelsesgrupper fremgår af figur10.7. I alle uddannelsesgrupper er andelen, derhar taget receptpligtig medicin, større blandt

kvinder end mænd. For både mænd og kvinderfalder andelen, der har taget receptpligtigt medi-cin, med stigende uddannelseslængde. Dette erforskelligt fra håndkøbsmedicin, hvor der over-ordnet ikke var forskel på andelen i de forskelligeuddannelsesgrupper.Blandt erhvervsaktive er der procentvis færre(29,2 %), der har taget receptpligtig medicin,sammenholdt med ikke-erhvervsaktive (41,4 %)(data ikke vist).

Figur 10.7 Andel, der har taget receptpligtig medicin i løbet af en 14-dages periode, blandt mænd ogkvinder (25 år eller derover) i forskellige uddannelsesgrupper. Aldersjusteret procent605040% 3020100Mænd4452414737423740

Kvinder

<10 år

10-12 år

13-14 år

15+ år

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Kapitel 10 | Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

111Figur 10.8 viser andelen, der har taget recept-pligtig medicin inden for de seneste 14 dage, i de13 KRAM-kommuner. Det ses, at andelen er størsti Ærø, Brøndby og Guldborgsund kommuner ogmindst i Hillerød Kommune.Der ses en sammenhæng mellem selvvurderethelbred og andelen, der har taget receptpligtigmedicin. Således er der 59,8 % der har et virke-lig godt eller godt selvvurderet helbred, blandtsvarpersoner, der har taget receptpligtig medicin,mens det er 81,5 % blandt de, der ikke har tagetreceptpligtig medicin (data ikke vist).Endvidere er der, som forventet, en større andel,der har en langvarig sygdom, blandt svarperso-ner, der har taget receptpligtig medicin(53,9 %), sammenholdt med svarpersoner, derikke har taget receptpligtig medicin (18,5 %)(data ikke vist).

111

Figur 10.8 Andel, der har taget receptpligtig medicin inden for de seneste 14 dage, i de 13 KRAM-kommuner. ProcentAlbertslundBrøndbyFrederiksbergFaaborg-MidtfynGuldborgsundHillerødNæstvedSilkeborgStruerSønderborgVardeÆrøAalborg%0102030394335414332363637413944364050

112

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Kapitel 11 | Resultater fra helbredsundersøgelsen

Kapitel 11. Resultater frahelbredsundersøgelsen••I•alt•36,0•%•af•deltagerne•i•KRAM-undersøgelsen•er•moderat•overvægtige•–•11,6•%•er•svært•overvægtige••Omkring•hver•anden•deltager•har•en•fedtprocent•over•grænseværdien••Cirka•tre•ud•af•10•deltagere•har•forhøjet•blodtryk••Omkring•hver•femte•deltager•har•en•reduceret•lungefunktion••Hver•anden•deltager•har•et•lavt•kondital••Kvinder•har•tilsyneladende•et•bedre•fysisk•helbred•end•mænd••Som•forventet,•har•de•unge•et•bedre•fysisk•helbred•end•de•ældre••Jo•længere•uddannelse,•desto•bedre•fysisk•helbred••Der•er•en•tydelig•sammenhæng•mellem•de•forskellige•helbredsmål•og•selvvurderet•helbred

113

I dette kapitel præsenteres resultaterne frahelbredsundersøgelsen ved KRAM-bussen. I altgennemførte 18.065 deltagere (7.360 mænd og10.705 kvinder) helbredsundersøgelsen. Forde-len ved resultaterne fra helbredsundersøgelsensammenlignet med resultaterne fra spørge-skemaundersøgelsen er, at de er målt objektivtog er derfor ikke påvirket af problemstillingenomkring selvrapportering. Til gengæld indgår derikke lige så mange personer som i analysernefor spørgeskemaundersøgelsen. I dette kapitelses på antropometriske mål, blodtryk, kolesterol,triglycerid, blodsukker, lungefunktion og konditalblandt mænd og kvinder i forskellige alders- oguddannelsesgrupper. Hvorledes, de forskelligemålinger i helbredsundersøgelsen blev gennem-ført, kan ses i bilag B.

OvervægtOvervægt er en stærk risikofaktor for forrin-get livskvalitet på kort sigt og type 2-diabetes,hjertekarsygdom og visse kræftformer på langsigt (Lawrence & Kopelman 2004). Målene frahelbredsundersøgelsen giver mulighed for atforetage en nuanceret vurdering af overvægt vedogså at inddrage fedtprocent og fedtets fordelingpå kroppen udover Body Mass Index (BMI).

BMIBMI anvendes ofte som mål for undervægt ogovervægt. BMI er udtryk for vægten i forhold tilhøjden, og beregnes som kropsvægten divideretmed kvadratet på højden målt i meter, kg/m2.

Tabel 11.1 BMI-klassificering af undervægt,.normalvægt, moderat overvægt og svær over-vægt

114

UndervægtNormalvægtModerat overvægtSvær overvægt(WHO 2000)

BMI < 18,518,5 ≤ BMI < 2525 ≤ BMI < 3030 ≤ BMI

“Når halvdelen af deltagerne ihelbredsundersøgelsen i KRAM erovervægtige − hvordan ser detså ud i den danske befolkning?”

Fordelingen af BMI for mænd og kvinder i deforskellige aldersgrupper fremgår af tabel 11.2.Blandt deltagerne i helbredsundersøgelsen erder en større andel blandt mænd (43,4 %) endkvinder (28,8 %), som er moderat overvægtige.Andelen af svært overvægtige adskiller sigderimod ikke markant blandt mænd (12,0 %)og kvinder (11,3 %). Andelen af moderat over-vægtige stiger med alderen for begge køn. Lige-

ledes stiger andelen, der er svært overvægtigemed alderen blandt kvinder. Blandt mænd stigerandelen, som er svært overvægtige, til og medaldersgruppen 45-64 år og falder lidt for denældste aldersgruppe.Andelen med undervægt er større blandt kvinderend blandt mænd, og andelen falder overordnetmed alderen (tabel 11.2).

Tabel 11.2 Andel, der er undervægtige, normalvægtige, moderat overvægtige og svært overvægtige, blandtmænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. ProcentUndervægtBMI < 18,5TotalMænd18-24 år25-44 år45-64 år65+ årAlle mændKvinder18-24 år25-44 år45-64 år65+ årAlle kvinder1,84,30,60,20,10,79,03,41,51,82,8Normalvægt18,5 ≤ BMI < 2550,774,149,936,734,043,969,864,153,548,457,1Moderatovervægt25 ≤ BMI < 3036,018,239,847,852,243,417,623,032,036,328,8SværovervægtBMI ≥ 3011,63,49,715,413,712,03,69,513,113,611,3Antaldeltagere18.0461921.7893.5511.8177.3493142.9725.4241.98710.697

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Kapitel 11 | Resultater fra helbredsundersøgelsen

115Figur 11.1 Andel, der er svært overvægtige (BMI ≥ 30), blandt mænd og kvinder (25 år eller derover) iforskellige uddannelsesgrupper. Aldersjusteret procent252015%1050Mænd2017161511111015+ år9

115

<10 årKvinder

10-12 år

13-14 år

Som det fremgår af figur 11.1, falder andelenmed svær overvægt med stigende uddannelses-længde blandt begge køn.

FedtprocentBMI tager ikke højde for fordelingen af fedt ogmuskelmasse. Nogle vil derfor blive klassificeretsom overvægtige, selvom de har en lav fedtpro-cent på grund af en stor muskelmasse, og andrevil blive klassificeret som normalvægtige påtrods af, at de har en høj fedtprocent. De sidst-nævnte er dem, som ofte benævnes de ”tynd-fede” (De Lorenzo et al. 2006). Fedtprocenten eret godt supplement til BMI med henblik på klas-sificering af overvægt. Fedtprocenten er et ud-tryk for, hvor stor en andel af kroppens vægt, derudgøres af fedt. Kvinder har fra naturens side enhøjere fedtprocent end mænd.Der findes endnu ikke klare grænser for normal-området for fedtprocenten, men den overord-nede tommelfingerregel er, at den bør være

10-20 % for mænd og 20-35 % for kvinder. Forældre må fedtprocenten dog gerne være lidt hø-jere. Grænseværdierne i tabel 11.3 er benyttet ianalyserne nedenfor.

Tabel 11.3 Normalområdet for fedtprocenten i for-skellige aldersgrupper blandt mænd og kvinder18-39 årMændKvinderGallagher et al. 2000

40-59 år11-22 %23-34 %

60+ år13-25 %24-36 %

8-20 %21-33 %

Resultaterne fra helbredsundersøgelsen viser,at der er procentvis flere mænd (50,8 %) endkvinder (46,4 %), som har en fedtprocent, deroverstiger grænseværdien for den pågældendealdersgruppe. Blandt kvinder stiger andelen, derhar en fedtprocent over grænseværdien, medstigende alder. Blandt mænd er andelen markantlavest for den yngste aldersgruppe og størst foraldersgruppen 45-64 år og 65+ år (tabel 11.4).

Tabel 11.4 Andel, der har en fedtprocent under, inden for og over normalområdet, blandt mænd og kvinderi forskellige aldersgrupper. Procent

116

Mænd

18-24 år25-44 år45-64 år65+ årAlle mænd

Undernormalområdet5,01,81,31,51,88,35,24,53,44,8

Inden fornormalområdet75,348,541,943,547,464,653,744,343,548,8

Overnormalområdet19,749,856,855,050,827,141,151,253,146,4

deltagere1921.7863.5281.7817.2873112.8845.4011.93510.531

Kvinder

18-24 år25-44 år45-64 år65+ årAlle kvinder

Ligesom for svær overvægt ud fra BMI ses detaf figur 11.2, at andelen, som har en fedtprocentover normalområdet, falder med stigende uddan-nelseslængde blandt både mænd og kvinder.Der er for nylig kommet fokus på de ”tyndfede”,der som beskrevet, er de personer, der ud fra

BMI er normalvægtige, men alligevel har en højfedtprocent (De Lorenzo et al. 2006). I KRAM-undersøgelsen var andelen af ”tyndfede”14,2 % blandt de normalvægtige mænd og15,0 % blandt de normalvægtige kvinder (dataikke vist).

Figur 11.2 Andel, der har en fedtprocent over normalområdet, blandt mænd og kvinder (25 år ellerderover) i forskellige uddannelsesgrupper. Aldersjusteret procent706050%403020100Mænd6360595154495041

<10 årKvinder

10-12 år

13-14 år

15+ år

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Kapitel 11 | Resultater fra helbredsundersøgelsen

117TaljemålDet er ikke lige meget, hvor fedtet sidder påkroppen. Taljemål og talje-hofte-ratio giverinformation om, hvordan fedtet er fordelt påkroppen. Fedt, der sidder på maven, kaldet detabdominale fedt, er forbundet med større risikofor sygdomme end fedt, der sidder på hofterneog lårene (Richelsen 1991). Det anbefales ofte, attaljemålet ikke overstiger 94 cm for mænd og80 cm for kvinder (Lean, Han & Morrison 1995).Der findes ingen alders- eller højdekorrigeredegrænser for disse kønsspecifikke taljemål. I tabel11.5 ses, at andelen af deltagere i helbredsunder-søgelsen, hvis taljemål overstiger de ovennævnteværdier, er mindre blandt mænd (50,7 %) endkvinder (63,8 %). Andelen, der overstiger dekønsspecifikke grænseværdier, stiger med alde-ren for begge køn.Tabel 11.5 Andel blandt mænd med et taljemålover 94 cm og andel blandt kvinder med ettaljemål over 80 cm i forskellige aldersgrupper.ProcentProcentMænd18-24 år25-44 år45-64 år65+ årAlle mænd18-24 år25-44 år45-64 år65+ årAlle kvinder10,238,660,870,350,732,254,171,976,163,8Antaldeltagere1921.7913.5521.8187.3533132.9545.4211.98810.676

117

Kvinder

Blandt både mænd og kvinder falder andelen,hvis taljeomkreds overstiger grænseværdierne,med stigende uddannelseslængde (Figur 11.3).

Figur 11.3 Andel blandt mænd med et taljemål over 94 cm og andel blandt kvinder med et taljemål over80 cm (25 år eller derover) i forskellige uddannelsesgrupper. Aldersjusteret procent90807060%504030201006477597155674860

<10 årMændKvinder

10-12 år

13-14 år

15+ år

118

Talje-hofte-ratioTajle-hofte-ratioen udtrykker forholdet mellemtalje- og hoftemålet. Den mest anvendte græn-seværdi for talje-hofte-ratioen er for mænd ≤ 1,0og for kvinder ≤ 0,8 (Björntorp 1985). Der findesligeledes ingen alders- eller højdekorrigeredegrænser for talje-hofte-ratioen.I tabel 11.6 ses, at en langt større andel kvinder(71,4 %) end mænd (21,1 %) overstiger de køns-specifikke grænseværdier. Andelen, som oversti-ger grænseværdien for talje-hofte-ratio, stigermed alderen for begge køn.

BlodtrykForhøjet blodtryk øger risikoen for iskæmiskhjertesygdom og blodprop i hjernen (Lawes etal. 2004). World Health Organization (WHO) harfastsat grænsen for behandlingskrævende for-højet blodtryk til at være 140/90 mmHg (WHO1999). Resultater for blodtryksmålingerne ermedtaget i forhold til grænserne vist i tabel 11.7.

Tabel 11.7 Grænseværdier for normalt, moderatog alvorligt forhøjet blodtryk. mmHgSystoliskDiastoliskblodtrykNormalt< 140140-160>160Moderat forhøjetAlvorligt forhøjet(WHO 1999)

blodtryk< 9090-100>100

Tabel 11.6 Andel blandt mænd med en talje-hofte-ratio på mere end 1,0 og andel blandtkvinder med en ratio på mere end 0,8 i forskel-lige aldersgrupper. ProcentProcentMænd18-24 år25-44 år45-64 år65+ årAlle mænd18-24 år25-44 år45-64 år65+ årAlle kvinder1,89,927,437,121,143,962,078,383,771,4Antaldeltagere1921.7913.5521.8187.3533132.9545.4201.98810.675

I alt 70,9 % af deltagerne i helbredsundersøgel-sen har fået målt et normalt blodtryk, mens22,7 % et moderat forhøjet og 6,4 % et alvorligtforhøjet blodtryk (tabel 11.8).Deltagerne udfyldte som beskrevet, inden de komtil helbredsundersøgelsen, et spørgeskema, hvorde blandt andet blev spurgt til deres blodtryk.Blandt de deltagere, som til helbredsundersø-gelsen fik målt et for højt blodtryk, var det overhalvdelen (61,9 %), som i spørgeskemaet rap-porterede, at de aldrig har haft forhøjet blodtryk(data ikke vist). Der er således mange i KRAM-undersøgelsen, der ikke tidligere havde fået måltet forhøjet blodtryk, og som derfor blev foreslåetat tage kontakt til egen læge.

Kvinder

Selvom andelen, der er moderat overvægtige, ogsom har en fedtprocent, der overstiger grænse-værdierne, er større blandt mænd end kvinder,så er der flere kvinder, som overskrider de køns-specifikke grænser for taljemålet og talje-hofte-ratioen. Det betyder, at kvinderne oftere har enmere uhensigtsmæssig fordeling af fedtet påkroppen end mændene.

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Kapitel 11 | Resultater fra helbredsundersøgelsen

119Tabel 11.8 Andel, der har normalt, moderat forhøjet og alvorligt forhøjet blodtryk, blandt mænd og kvinderi forskellige aldersgrupper. ProcentNormaltTotalMænd18-24 år25-44 år45-64 år65+ årAlle mændKvinder18-24 år25-44 år45-64 år65+ årAlle kvinder70,981,972,256,050,962,895,190,773,863,178,7Moderatforhøjet22,718,124,133,433,929,03,57,720,428,416,6Alvorligtforhøjet6,40,03,710,615,28,31,41,65,98,54,7Antaldeltagere18.0561921.7903.5531.8207.3553152.9715.4261.98910.701

119

“Der er altså mange, som går rundtmed forhøjet blodtryk uden, atde selv ved det”

I tabel 11.8 ses endvidere, at der procentvis erflere mænd end kvinder med moderat og alvor-ligt forhøjet blodtryk. Andelen med moderat ogalvorligt forhøjet blodtryk stiger med alderenblandt begge køn.

Figur 11.4 Andel, der har forhøjet blodtryk (≥140/90), blandt mænd og kvinder (25 år eller derover)i forskellige uddannelsesgrupper. Aldersjusteret procent45403530%2520151050Mænd3923432539223820

<10 årKvinder

10-12 år

13-14 år

15+ år

120

Ud fra figur 11.4 fremgår det, at der ikke er ensammenhæng mellem forhøjet blodtryk og ud-dannelseslængde blandt hverken mænd ellerkvinder.

Tabel 11.9 Andel, der har forhøjet triglycerid(≥ 2,2 mmol/l), blandt mænd og kvinder i for-skellige aldersgrupper. ProcentProcentTotalMænd18-24 år25-44 år45-64 år65+ årAlle mændKvinder18-24 år25-44 år45-64 år65+ årAlle kvinder17,713,725,028,418,523,95,98,114,314,811,8Antaldeltagere17.7011891.7493.4931.7847.2153002.9035.3271.95610.486

BlodprofilDeltagerne i helbredsundersøgelsen fik taget enblodprøve (ikke fastende), som blev analyseretfor blandt andet indholdet af kolesterol, triglyce-rid og langtidsblodsukker (HgbA1c).

Triglycerid og kolesterolFedtstofferne i blodet kan overordnet deles opi triglycerid og kolesterol. Forhøjede værdier afkolesterol og triglycerid i blodet øger risikoenfor åreforkalkning og dermed blodpropper (WHO2002).Triglycerider er vigtige som energikilde og tjenersom opmagasinering af energi. Triglycerid-niveauet i blodet påvirkes primært af typen ogmængden af fedt i kosten, men også af typen ogmængden af kulhydrater (Grundy & Denke 1990;Liu et al. 2001). Desuden har fysisk aktivitet samtgenetisk disposition nogen betydning (Aadahl,Kjær & Jørgensen 2007). Grænseværdien fortriglycerid i KRAM-undersøgelsen er under2,2 mmol/l. Tabel 11.9 viser andelen blandt

deltagerne, som har forhøjede værdier af trigly-cerid. Andelen, der har triglyceridværdier overgrænseværdien, er dobbelt så stor blandt mænd(23,9 %) i forhold til blandt kvinder (11,8 %).Blandt mænd er andelen med triglyceridværdierover grænseværdien mindst i aldersgruppen18-24 år (13,7 %), og stiger med alderen op til45-64 år (28,4 %), hvorefter andelen falder til18,5 % i aldersgruppen 65+ år. Blandt kvinderstiger andelen med stigende alder, men adskillersig ikke betydeligt mellem de to ældste alders-grupper.

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Kapitel 11 | Resultater fra helbredsundersøgelsen

121Blandt kvinder falder andelen med forhøjet tri-glycerid med stigende uddannelseslængde, mensder for mænd ikke ses en tydelig sammenhæng(Figur 11.5).Kolesterol er en vigtig bestanddel i menne-skets cellemembraner og indgår i dannelsenaf kroppens hormoner, galdesyrer og vitaminer(D-vitamin). Kolesterol deles op i det gavnligeHDL-kolesterol og det dårlige LDL-kolesterol.Funktionen af det gavnlige HDL-kolesterol er atfjerne kolesterol fra kroppens celler og transpor-tere det videre til leveren, hvorfra det kan udskil-les. Funktionen af det skadelige LDL-kolesteroler overordnet at forsyne cellerne med kolesterol.Kolesteroltallet stiger generelt med alderen. Ko-sten har stor indflydelse på kolesterolet i blodet,og derudover spiller generne en rolle (Grundy &Denke 1990; WHO 2002).Grænseværdien i KRAM-undersøgelsen for detsamlede kolesterolniveau er 6 mmol/l. Tabel 11.10viser, at andelen som har et kolesteroltal, der er6 mmol/l eller derover, er lidt større blandt kvin-der (24,0 %) end mænd (19,1 %). Andelen medforhøjet kolesterol er langt mindre i de to yngstealdersgrupper i forhold til de to ældste alders-grupper.

121

Tabel 11.10 Andel, der har et forhøjet kolesterol(≥ 6,0 mmol/l), blandt mænd og kvinder i for-skellige aldersgrupper. ProcentProcentTotalMænd18-24 år25-44 år45-64 år65+ årAlle mændKvinder18-24 år25-44 år45-64 år65+ årAlle kvinder21,61,512,926,823,519,15,67,232,041,424,0Antaldeltagere17.7011891.7493.4931.7847.2153002.9035.3271.95610.486

Figur 11.5 Andel, der har forhøjet triglycerid (≥ 2,2 mmol/l), blandt mænd og kvinder (25 år eller derover)i forskellige uddannelsesgrupper. Aldersjusteret procent302520% 151050Mænd2817241527112310

<10 årKvinder

10-12 år

13-14 år

15+ år

Andelen, der har forhøjet kolesterol, falder over-ordnet med stigende uddannelseslængde (dataikke vist).

Tabel 11.11 Andel, der har et forhøjet HgbA1c-niveau (> 6,4 %), blandt mænd og kvinder iforskellige aldersgrupper. ProcentProcentTotalMænd18-24 år25-44 år45-64 år65+ årAlle mændKvinder18-24 år25-44 år45-64 år65+ årAlle kvinder1,50,60,42,04,61,80,40,31,42,71,3Antaldeltagere17.7011891.7493.4931.7847.2153002.9035.3271.95610.486

122

BlodsukkerMåling af blodsukker blev gennemført ved analyseaf HgbA1c (sukkerhæmoglobin), der viser niveauetfor blodsukkeret de seneste to til fire måneder. Ni-veauet er et udtryk for, hvor stor en andel af hæ-moglobinet i de røde blodlegemer, der er glykeret(har fået en sukkergruppe på). Forhøjet blodsuk-ker er meget belastende for kroppen og er ettegn på, at insulinfølsomheden er reduceret, ogat man som følge af dette er i risiko for at ud-vikle eller have type-2-diabetes. Grænseværdienfor blodsukkeret er 6,4 %. Andelen med værdierover normalområdet er opgjort i tabel 11.11. I alt1,5 % af deltagerne i helbredsundersøgelsen haret HgbA1c-niveau, der overstiger normalområdet.Blandt deltagerne med forhøjede HgbA1c-værdierhar 64,0 % (169 ud af 266 deltagere) fået kon-stateret sukkersyge af en læge (data ikke vist).Andelen, der har forhøjet HgbA1c, er større blandtmænd (1,8 %) end kvinder (1,3 %). Blandt bådemænd og kvinder er andelen mindst i de to yngstealdersgrupper og størst i aldersgruppen 65+ år.Andelen, hvis langtidsblodsukker er forhøjet, erstørre blandt de med under 10 års uddannelsesammenlignet med grupperne med længere ud-dannelse (data ikke vist).

LungefunktionDeltagerne i helbredsundersøgelsen fik måltderes lungefunktion ved en spirometritest. Veddenne test måles lungevolumen, som er dentotale mængde luft i lungevævet (FVC), samtluftens strømningshastighed gennem luftvejene,der er den mængde luft, som maksimalt kan pu-stes ud på et sekund (FEV1). Undersøgelsen bru-ges til at vurdere, om folk har kronisk obstruktivlungesygdom (KOL) eller astma.KOL er en udbredt folkesygdom og er på ver-densplan en af de hyppigste dødsårsager (Juel,Sørensen & Brønnum-Hansen 2006; Løkke et al.2006). Det er en uhelbredelig sygdom, hvor lun-gevævet langsomt nedbrydes, hvilket skaber vejr-

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Kapitel 11 | Resultater fra helbredsundersøgelsen

123trækningsbesvær. KOL medfører, at det er sværtat puste luft ud af lungerne (FEV1er reduceret).Symptomerne udvikler sig snigende, og mangevænner sig til dem, hvorfor den første læge-kontakt og diagnose oftest først finder sted vedfremskreden sygdom, når lungefunktionen er be-tydeligt nedsat (Løkke et al. 2007). Tobaksrygninger den største risikofaktor for udvikling af KOL,og mindst 25 % af alle rygere får sygdommenmed tiden (Løkke et al. 2006). KOL forekommerogså hos ikke-rygere, dog ikke så hyppigt (Løkkeet al. 2007).Astma er en kronisk inflammatorisk sygdom iluftvejene karakteriseret af reversibel luftvejsob-struktion. Astma er ofte associeret med allergi,men kan forekomme uden (Kjøller et al. 2007).Luftvejsobstruktion forekommer, hvis lungefunk-tionen, der beregnes som FEV1/FVC, er under0,70 (Løkke et al. 2007). Deltagere i KRAM-undersøgelsen med en lungefunktion under 0,70,eller hvis enten FEV1eller FVC blev målt til under80 %, blev anbefalet at informere egen prakti-serende læge om dette ved næste besøg. I althar 19,3 % af deltagerne, der har været igennemhelbredsundersøgelsen, en reduceret lungefunk-tion (FEV1/FVC < 0,70). Andelen adskiller sig ikkeblandt mænd (19,5 %) og kvinder (19,1 %), ogandelen stiger som forventet med alderen forbegge køn (tabel 11.12).

123

Tabel 11.12 Andel, der har en reduceret lunge-funktion (FEV1/FVC < 0,70), blandt mænd ogkvinder i forskellige aldersgrupper. ProcentProcentTotalMænd18-24 år25-44 år45-64 år65+ årAlle mændKvinder18-24 år25-44 år45-64 år65+ årAlle kvinder19,34,98,521,640,519,51,87,621,538,919,1Antaldeltagere16.5811581.6563.2881.6456.7472692.7325.0371.7969.834

Figur 11.6 Andel, der har en reduceret lungefunktion (FEV1/FVC < 0,70), blandt mænd og kvinder(25 år eller derover) i forskellige uddannelsesgrupper. Aldersjusteret procent353025%20151050Mænd2029202120182119

<10 årKvinder

10-12 år

13-14 år

15+ år

124

Blandt mænd adskiller andelen med en reduce-ret lungefunktion sig ikke mellem de forskelligeuddannelsesgrupper. Blandt kvinder er andelenmarkant større i gruppen med under 10 års ud-dannelse sammenlignet med grupperne medlængere uddannelse (Figur 11.6).

Lungefunktion og rygningSom allerede beskrevet er rygning den størsterisikofaktor for udvikling af KOL, og mindst 25 %af alle rygere får en reduceret lungefunktion medtiden. I analyserne nedenfor i forhold til rygesta-tus og passiv rygning er deltagere med astmaog kronisk bronkitis ekskluderet. Som forventetses ud fra figur 11.7, at andelen med en reduceretlungefunktion er langt større blandt deltagere,der har oplyst, at de ryger dagligt eller har røgettidligere sammenlignet med dem, som oplyser, atde aldrig har røget. Andelen, hvis lungefunktioner reduceret, er ligeledes større blandt dem, somoplyser, at de ryger dagligt sammenlignet medgruppen af eksrygere.

Lungefunktion og passiv rygningVed passiv rygning udsættes folk også for røgensskadelige virkninger. Derfor må det forventes,at passiv rygning påvirker lungefunktionen. Nårder justeres for rygestatus, køn og alder findesen negativ sammenhæng mellem passiv ryg-ning over otte timer per dag og lungefunktionen(p<0,02) (data ikke vist). Det ses desuden ennegativ sammenhæng mellem udsættelse forpassiv rygning i eget voksenhjem og lungefunk-tionen (p<0,02) (data ikke vist).

KonditalUndersøgelser har vist, at personer med et højtkondital har en lavere risiko for at udvikle hjer-tekarsygdom (Blair et al. 1989; Thompson et al.2003), type 2-diabetes (Wei et al. 1999) og for-skellige kræftformer (Lee & Blair 2002; Kampertet al. 1996) sammenlignet med personer med etlavt kondital.

Figur 11.7 Andel, der har en reduceret lungefunktion (FEV1/FVC under 0,70), blandt mænd og kvinderi forhold til rygestatus. Procent353025%20151050MændKvinder121426253130

Har aldrig røget

Er holdt op med at ryge

Daglig ryger

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Kapitel 11 | Resultater fra helbredsundersøgelsen

125Konditallene i KRAM-undersøgelsen er estimeretud fra enten en maksimaltest, hvor deltagernekørte til total udmattelse, eller ud fra en submak-simal test, hvor deltagerne kørte i 5 minutter vedforholdvis lav belastning.Tabel 11.13 angiver værdier for henholdsvis lavt,middel og højt kondital for forskellige alders-grupper.I tabel 11.14 ses, at der procentvis er lidt færremænd (48,1 %) end kvinder (51,0 %), der har etlavt kondital. Andelen, der har et lavt kondital,stiger med alderen blandt kvinder, mens andelenfalder med alderen blandt mænd.Jo længere uddannelse, desto mindre er andelenmed lavt kondital (figur 11.8). Således er andelen,der har et lavt kondital i gruppen med under 10års uddannelse henholdsvis 58,9 % for mænd og64,2 % for kvinder, mens den for gruppen med 15eller flere års uddannelse er 39,5 % og 45,5 %.

Tabel 11.13 Grænseværdier for lavt, middel og højtkondital for forskellige aldersgrupperMænd15-19 år20-29 år30-39 år40-49 år50-59 år60-69 år70+ årLavt< 48< 43< 39< 35< 31< 26< 24Middel49-5644-5140-4736-4332-3927-3525-32Højt> 57> 52> 48> 44> 40> 36> 33

125

Kvinder15-29 år30-39 år40-49 år50-64 år65+ årwww.motion-online.dk

Lavt< 34< 33< 31< 28< 26

Middel35-4334-4132-4029-3627-34

Højt> 44> 42> 41> 37> 35

Flere analyser med kondital kan ses ikapitel 16.

Tabel 11.14 Andel, der har et lavt, middel og højt kondital, blandt mænd og kvinder i forskelligealdersgrupper. ProcentLavtTotalMænd18-24 år25-44 år45-64 år65+ årAlle mændKvinder18-24 år25-44 år45-64 år65+ årAlle kvinder49,659,252,842,941,848,132,646,953,564,551,0Middel35,031,231,536,442,134,949,138,632,624,935,0Højt15,59,715,720,716,117,018,314,613,810,614,0Antaldeltagere15.8691921.7643.2211.2766.4533072.8794.8951.3359.416

Figur 11.8 Andel, der har et lavt kondital, blandt mænd og kvinder (25 år eller derover) i forskelligeuddannelsesgrupper. Aldersjusteret procent

126

706050%403020100Mænd5964526047574046

<10 årKvinder

10-12 år

13-14 år

15+ år

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Del 3. SærligeKRAM-resultater

127

128

Kapitel 12 | Måltidsmønstre – hvad betyder det at springe morgenmaden over?

Kapitel 12. Måltidsmønstre – hvadbetyder det at springe morgen-maden over?Fødevarestyrelsen anbefaler, at man spiser trehovedmåltider samt to til tre mellemmåltiderdagligt, da kroppen har bedst af en jævn tilførselaf energi (Fødevarestyrelsen 2006). Det er jovigtigt, at mellemmåltiderne er sunde med etbegrænset fedt- og sukkerindhold, så de ikke fø-rer til energioverskud (Fødevarestyrelsen 2002).Resultaterne fra tidligere studier er ikke konsi-stente, og det vurderes, at der er brug for mereforskning på området. Nogle undersøgelser finderen positiv sundhedseffekt ved at spise hyppigemåltider på for eksempel vægttab for overvæg-tige og kolesteroltal (Bellisle, McDevitt & Pentice1997; Mattson 2005; Mikkelsen et al. 2002). Enstørre nordisk undersøgelse fra 2001 finder, atder i Danmark gennemsnitligt spises 3,94 målti-der på hverdage. Disse måltider følger de tradi-tionelle måltidsmønstre med et hovedmåltid tilmorgen, middag og aften (Kjærnes et al. 2001).Det er i overensstemmelse med resultaterne i enny rapport fra Fødevareinstituttet, der konklu-derer, at der kun er sket beskedne ændringer ide traditionelle danske måltidsmønstre over enperiode på næsten 10 år (Groth et al. 2009).I kostspørgeskemaet i KRAM-undersøgelsen blevder spurgt til måltidsmønstre, herunder hvor oftesvarpersonerne spiser henholdsvis morgenmad,frokost, aftensmad samt mellemmåltider formid-dag, eftermiddag og aften. Et mellemmåltid ka-rakteriseres som et måltid, hvor der spises frugt,snacks eller lignende. Drikkevarer alene betragtesikke som et mellemmåltid. I alt 81,6 % af svar-personerne spiser dagligt morgenmad,79,0 % spiser dagligt frokost og 90,8 % spiserdagligt aftensmad. Meget tyder derfor på, atsvarpersonerne i KRAM-undersøgelsen også føl-ger de traditionelle danske måltidsmønstre, hvil-ket også ses ved, at hele 70,7 % har svaret, at despiser alle tre hovedmåltider hver dag. Kvinderneer, sammenlignet med mændene, mere traditio-nelle i forhold til deres måltidsmønter, og det erisær de ældste (65+ år) mænd og kvinder, derspiser de tre hovedmåltider. Cirka halvdelen afde yngste (18-24 år) mænd spiser dagligt de tremåltider, mens det er ni ud af ti af de 65+-årigekvinder (data ikke vist).Andelen, der spiser de tre mellemmåltider dag-ligt, er derimod noget mindre. I alt spiser 34,4 %dagligt et eller flere mellemmåltider om formid-dagen, 39,0 % om eftermiddagen og 24,4 % omaftenen (data ikke vist).I henhold til Fødevarestyrelsens anbefalinger har29,3 % af svarpersonerne i KRAM-undersøgelsen

129

Tabel 12.1 Andel, der spiser tre hovedmåltidersamt to eller flere mellemmåltider dagligt, blandtmænd og kvinder i forskellige aldersgrupper.ProcentForekomst(%)TotalMænd18-24 år25-44 år45-64 år65+ årMænd i altKvinder18-24 år25-44 år45-64 år65+ årKvinder i alt29,315,314,321,428,719,630,131,342,744,937,9Antalsvarpersoner46.1809015.1468.4053.27517.7272.0669.95913.2723.15628.453

svaret, at de dagligt spiser tre hovedmåltidersamt to eller flere mellemmåltider. Procentvisfærre mænd (19,6 %) end kvinder (37,9 %) spi-ser efter anbefalingerne, hvilket gælder for allealdersgrupper. Det er især de ældste kvinder(65+ år), der spiser alle hovedmåltider og to ellerflere mellemmåltider dagligt (tabel 12.1).

samt to eller flere mellemmåltider dagligt, vurde-rer deres helbred som godt eller virkelig godt. Tilsammenligning er det 73,5 % af dem, som spiserfærre måltider dagligt. Denne sammenhæng ermest udpræget blandt de 18-24-årige samt de25-44-årige og ses ikke blandt de 65+-årige(data ikke vist).I det følgende vil fokus ligge på morgenmads-indtag og problematikken omkring at springemorgenmaden over.

130

Figur 12.1 viser, hvordan andelen, der spiser de trehovedmåltider samt to eller flere mellemmåltider,fordeler sig i forhold til uddannelseslængde. Forkvinder ses der ingen ikke forskel, men for mændtyder det på, at jo længere uddannelse, destomindre er andelen, der spiser alle måltiderne.Dette er modsat af, hvad man ville forvente, dasvarpersoner, der har 15 eller flere års uddan-nelse, ofte har sundere vaner end svarpersoner,der har mindre end 10 års uddannelse. En forkla-ring kan være, at der ikke er spurgt til, hvad dissemåltider består af.Svarpersoner, der spiser alle måltider, meneroftere, at de har et godt helbred i forhold til svar-personer, der ikke spiser alle måltider. I alt 76,4% af de personer, der spiser tre hovedmåltider

MorgenmadOver de seneste årtier er der blevet færre ogfærre, der spiser morgenmad dagligt (Groth etal. 1999). Et sundt og mættende morgenmåltidmenes at nedsætte risikoen for at spise usundti løbet af dagen (Fødevarestyrelsen 2007). Derer desuden fundet en sammenhæng mellem atspringe morgenmåltidet over og risiko for over-vægt (Groth et al. 2009).

Figur 12.1 Andel, der spiser tre hovedmåltider samt to eller flere mellemmåltider dagligt, blandt mændog kvinder i forskellige uddannelsesgrupper. Aldersjusteret procent504030%20100Mænd2939223918381715+ år37

<10 årKvinder

10-12 år

13-14 år

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Kapitel 12 | Måltidsmønstre – hvad betyder det at springe morgenmaden over?

131I KRAM-undersøgelsen er der procentvis fleremænd (22,2 %) end kvinder (15,0 %), der ikkespiser morgenmad hver dag. For både mænd ogkvinder gælder det, at det er de yngste (18-24år), der oftest dropper morgenmaden, da ande-len falder med alderen (tabel 12.2). Det er kun5,5 % af de 65+-årige kvinder, der ikke spisermorgenmad hver dag, hvorimod det er 37,8 % af18-24-årige mænd.I figur 12.2 ses sammenhængen mellem uddan-nelseslængde og morgenmadsindtag. For bådemænd og kvinder gælder det, at jo længere ud-dannelse, desto mindre er andelen, der ikke spi-ser morgenmad hver dag.I KRAM-undersøgelsen er der en større andelblandt svarpersoner, der dagligt spiser morgen-mad (76,3 %), som har et godt eller virkelig godtselvvurderet helbred i forhold til dem, der ikkespiser morgenmad dagligt (65,2 %). Forskel-len findes i alle aldersgrupper, men er størst forde yngste mænd og kvinder. I alt 82,3 % af de18-24-årige, der spiser morgenmad dagligt, vur-derer deres helbred som godt eller virkelig godt,mens det er 67,4 % af dem, der ikke spiser mor-genmad dagligt (data ikke vist).

Tabel 12.2 Andel, der ikke spiser morgenmaddagligt, blandt mænd og kvinder i forskelligealdersgrupper. ProcentForekomst(%)TotalMænd18-24 år25-44 år45-64 år65+ årMænd i altKvinder18-24 år25-44 år45-64 år65+ årKvinder i alt18,437,830,217,68,022,225,920,511,45,515,0Antalsvarpersoner47.7909355.2978.7143.45818.4042.14110.15313.7773.31529.386

131

Figur 12.2 Andel, der ikke spiser morgenmad dagligt, blandt mænd og kvinder (25 år eller derover) i for-skellige uddannelsesgrupper. Aldersjusteret procent302520%151050Mænd2723251721141615+ år11

<10 årKvinder

10-12 år

13-14 år

132

Morgenmad og overvægtBåde tværsnitstudier og opfølgningsundersøgel-ser finder en sammenhæng mellem at springemorgenmaden over og overvægt (Van der Heij-den et al. 2007; Márin-Guerrero et al. 2008, Maet al. 2003), hvilket også ses i KRAM-under-søgelsen. En markant større andel af de sværtovervægtige spiser ikke morgenmad hver dagsammenlignet med normalvægtige og moderatovervægtige (figur 12.3). Det gælder dog ikke forde ældste (65+ år) mænd og kvinder (data ikkevist).Det er ikke muligt at sige, om det at droppe mor-genmaden fører til overvægt, eller om de over-vægtige springer morgenmaden over – måske ihåb om at tabe sig.

Morgenmad og kostSom skrevet tidligere, menes et sundt og mæt-tende morgenmåltid at nedsætte risikoen for atspise usundt i løbet af resten af dagen. I KRAM-

undersøgelsen er der ligeledes en sammenhængmellem at spise morgenmad og spise efter denanbefalede kostsammensætning. Det fremgåraf figur 12.4, at de, der ikke spiser morgenmaddagligt, spiser mere fedt og mere sukker end de,der husker morgenmåltidet. Andelen, der har etfedtindtag på over 30 E%, er større blandt svar-personer, der ikke spiser morgenmad hver dag(70,1 %) sammenlignet med dem, der spisermorgenmad hver dag (59,7 %). Der er også enstørre andel, der har et indtag af mættet fedtpå mere end 10 E%, blandt dem, der ikke spisermorgenmad hver dag (84,3 %) end blandt svar-personer, der spiser morgenmad hver dag(77,6 %). Yderligere er der en større andel, derhar et indtag af tilsat sukker på over 10 E%,blandt dem, der ikke spiser morgenmad hver dag(21,0 %) sammenlignet med dem, der spisermorgenmad hver dag (11,8 %).

Figur 12.3 Andel, der ikke spiser morgenmad dagligt, blandt mænd og kvinder, der er normalvægtige,moderat overvægtige og svært overvægtige. Procent353025%20151050MændKvinder211421142920

Normalvægtige

Moderat overvægtige

Svært overvægtige

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Kapitel 12 | Måltidsmønstre – hvad betyder det at springe morgenmaden over?

133Figur 12.4 Andelen, der har et indtag på over 30 E% fedt, 10 E% mættet fedt og 10 E% tilsat sukker,blandt dem, der spiser og ikke spiser morgenmad hver dag. Procent1008060%40200607078841221

133

Indtag af fedtover 30 E%Spiser morgenmad hver dag

Indtag af mættet fedtover 10 E%Spiser ikke morgenmad hver dag

Indtag af tilsat sukkerover 10 E%

”Hvorfor spiser man mereusundt resten af dagen, hvismorgenmaden springes over?”

Figur 12.5 Andelen, der ikke spiser frugt hver dagog ikke spiser fisk til aftensmad ugentligt, blandtdem, der spiser og ikke spiser morgenmad hverdag. Procent8060% 40

Når der ses på indtag af frugt og fisk, ses detligeledes, at svarpersoner, der spiser morgenmaddagligt, generelt har sundere kostvaner i forholdtil dem, der ikke spiser morgenmad. Figur 12.5viser, at størstedelen af de, der ikke spiser mor-genmad dagligt, heller ikke spiser frugt hver dag(71,0 %). Til sammenligning er det kun halvdelenaf de, der spiser morgenmad hver dag, der ikkespiser frugt dagligt. De svarpersoner, der huskermorgenmaden, er også bedre til at spise fisk tilaftensmad. I alt 62,8 % af de, der ikke spisermorgenmad hver dag, spiser ikke fisk til aftens-mad mindst en gang om ugen, hvorimod det er48,7 % af dem, der husker det daglige morgen-måltid.

20049714963

Spiser ikke frugthver dagSpiser morgenmad hver dagSpiser ikke morgenmad hver dag

Spiser ikke ﬁsk til aftensmadugentligt

Morgenmad og rygningEn række undersøgelser finder en sammenhængmellem at springe morgenmaden over og enmere usund levestil i form af rygning og stortalkoholforbrug med mere (Keski-Rahkonen et al.2003; Nishiyama et al. 2009).

”Dropper de unge rygeremorgenmaden til fordel formorgensmøgen?”

134

I KRAM-undersøgelsen ses også en sammen-hæng mellem rygning og morgenmadsindtag.Procentvis flere af daglig-rygerne spiser ikkemorgenmad hver dag sammenlignet med bådede svarpersoner, der ryger lejlighedsvist, eks-ry-gere og aldrig-rygere. Det gælder både for mændog kvinder (figur 12.6).Ses der på de fire aldersgrupper, er det typisk deunge rygere, der springer morgenmaden over.Over halvdelen af de 18-24-årige, der ryger dag-ligt, spiser ikke morgenmad hver dag, mens detkun er 12,4 % blandt dagligrygerne i aldersgrup-pen 65+ år. Værst ser det ud for de yngre mænd,da hele 65,6 % af de 18-24-årige og 57,0 % af de25-44-årige daglig-rygere ikke spiser morgen-mad hver dag (data ikke vist).

Morgenmad og alkoholDer tegner sig det samme mønster, når man serpå indtag af morgenmad og storforbrug af alko-hol, som det gjorde for morgenmad og rygning.Af figur 12.7 ses, at en større andel blandt de,der drikker over Sundhedsstyrelsens genstands-grænse, ikke spiser morgenmad dagligt sam-menlignet med de, der ikke drikker for meget.Her er det også særligt de yngre storforbrugereaf alkohol, der dropper morgenmaden – flere end50 % af de mandlige og flere end35 % af de kvindelige 18-24-årige og 25-44-årige storforbrugere af alkohol spiser ikke mor-genmad dagligt. Til sammenligning er det hen-holdsvis 12,3 % af de 65+-årige mandlige og

Figur 12.6 Andel, der ikke spiser morgenmad dagligt, blandt mænd og kvinder, der er daglig-rygere, derryger lejlighedsvist, eks-rygere og aldrig-rygere. Procent504030%201004133302016122012

Daglig-rygerMændKvinder

Ryger lejlighedsvist

Eks-ryger

Aldrig-ryger

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Kapitel 12 | Måltidsmønstre – hvad betyder det at springe morgenmaden over?

6,0 % af de kvindelige storforbrugere af alkohol,der ikke spiser morgenmad dagligt (data ikkevist).

Figur 12.7 Andel, der ikke spiser morgenmaddagligt, blandt mænd og kvinder, der drikker overeller under genstandsgrænsen. Procent40

20%1035212015

Morgenmad og fysisk aktivitetFor både mænd og kvinder er der en sammen-hæng mellem fysisk aktivitetsniveau i fritidenog morgenmadsindtag. Procentvis flere af svar-personerne med en stillesiddende fritid, spiserikke morgenmad dagligt sammenlignet meddem, der har en mere aktiv livsstil i fritiden (figur12.8). Igen er forskellen størst blandt de yngste.I alt 50,7 % af de 18-24-årige og 41,6 % af de25-44-årige med en stillesiddende fritid spiserikke morgenmad dagligt. Til sammenligning erdet cirka 25 % af de 18-24-årige og cirka 20 %af de 25-44-årige med en mere aktiv fritid, derikke spiser morgenmad hver dag (data ikke vist).Ses der på figur 12.8, er det ligeledes interessant,at en større andel af de, der dyrker hård fysiskaktivitet i fritiden, springer morgenmaden over, iforhold til de, der dyrker moderat eller let fysiskaktivet i fritiden. Det gælder både for mænd ogkvinder.

135

Drikker overgenstandsgrænsenMændKvinder

Drikker undergenstandsgrænsen

Figur 12.8 Andel, der ikke spiser morgenmad dagligt, blandt mænd og kvinder, der dyrker hård, moderat,let fysisk aktivitet eller er stillesiddende i fritiden. Procent40

102317191220143424

Hård fysiskaktivitetMændKvinder

Moderat fysiskaktivitet

Lettere fysiskaktivitet

Stillesiddende

OpsummeringSvarpersonerne i KRAM-undersøgelsen spiserefter det traditionelle danske måltidsmønster,der består af et hovedmåltid morgen, middag ogaften. Det ser ud til, at kvinder har et sunderemåltidsmønster end mænd, idet der er procentvisflere kvinder end mænd, der følger anbefalin-gerne om at spise tre hovedmåltider og to ellerflere mellemmåltider. Der er desuden en mindreandel blandt kvinder end mænd, som ikke spisermorgenmad hver dag.Det ser endvidere ud til, at måltidsmønsteretændrer sig med alderen. Der er en større andelblandt de ældre end unge, som dagligt spiser trehovedmåltider og to eller flere mellemmåltider,mens der procentvis er flere unge end ældre,som springer morgenmaden over.For både mænd og kvinder gælder, at jo længereuddannelse, desto mindre er andelen, der ikkespiser morgenmad hver dag.

136

Resultaterne fra KRAM-undersøgelsen bekræftertidligere studiers forevisning af, at der er en sam-menhæng mellem at spise morgenmad og over-vægt. Sammenhængen kan skyldes, at morgen-maden har betydning for, hvad man spiser restenaf dagen. I KRAM-undersøgelsen ses en sam-menhæng mellem ikke at spise morgenmad ogikke at følge anbefalingerne i forhold til indtag affedt, mættet fedt og tilsat sukker. Yderligere ses,at procentvis flere af de, der dropper morgenma-den, ikke spiser frugt dagligt og ikke spiser fisk tilaftensmad mindst en gang om ugen.Ud fra resultaterne i KRAM-undersøgelsen synesdet at spise morgenmad dagligt generelt at væreen del af en sund livsstil. Indtag af morgenmad erforbundet med at spise sundere resten af dagen,men der er også en sammenhæng med rygning,alkohol og fysisk aktivitet i fritiden. Således erder en større andel blandt svarpersoner, der ry-ger dagligt, som overskrider genstandsgrænsenog er stillesiddende i fritiden, som ikke spisermorgenmad hver dag, sammenlignet med svar-personer, der henholdsvis ikke ryger dagligt, ikkeoverskrider genstandsgrænsen og er fysisk aktivei fritiden.

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Kapitel 13 | Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker?

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd,og har det betydning, hvornår oghvor ofte man drikker?Som noget helt nyt i undersøgelser om dansker-nes alkoholvaner er deltagerne i KRAM-undersø-gelsen blevet spurgt om deres tilbøjelighed til atopleve tømmermændssymptomer. Tømmermænder den samlede betegnelse for de forskelligeubehagelige symptomer, som kan indtræde da-gen efter, at alkohol har været indtaget i størremængder. De enkelte symptomer er eksempel-vis hoved- og mavepine, diaré, svimmelhed ogkvalme. Tømmermænd kan bestå af et enkelteller en blanding af flere symptomer og kan fore-komme i alle sværhedsgrader – fra mildt ubehagtil stærkt ildebefindende. Det er i høj grad indivi-duelt, hvor meget alkohol man kan tåler, før manfår tømmermænd.Under nedbrydningen af alkohol dannes der ace-taldehyd, som er et giftigt stof, og som kan med-føre hjertebanken, kvalme og hovedpine (Bogin1987). Desuden indeholder de fleste alkoholiskedrikke andre stoffer end selve alkoholen, somkroppen skal nedbryde og skille sig af med. Ek-sempler herpå er fuselolier og små mængder afandre typer af alkoholer (for eksempel metanol,måske bedre kendt som træsprit), som dannesunder gæringsprocessen. Kroppen kan reagerepå disse stoffer med hovedpine, kvalme og op-kastninger, som ved enhver anden forgiftning(Pawan 1973). Det siges, at klar spiritus, som foreksempel vodka, giver færre tømmermænd endmørk spiritus, som for eksempel whiskey (Dam-rau 1960).Alkohol forringer også søvnkvaliteten, hvilket ermedvirkende til, at man kan være træt og mat(Wiese 2000). Umiddelbart virker alkohol bero-ligende og afslappende, og det kan være lettereat falde i søvn, når man har drukket alkohol.Imidlertid er alkoholinduceret søvn ofte af kor-tere varighed og af ringere kvalitet, end når manikke har drukket. Alkohol forstyrrer den normalesøvnrytme, og den tid, som tilbringes i REM-søvn (drømmesøvn), er kortere end normalt.Desuden afslapper alkohol musklerne i kæbe ogsvælg, hvormed tendens til snorken og risiko forsøvnapnø tiltager drastisk, hvilket også har be-tydning for søvnkvaliteten.Rygning eller ophold i tilrøgede lokaler kan for-værre tømmermændssymptomerne på grund af,at man får kulbrinter og andre giftige stoffer indmed cigaretrøgen. Desuden viser eksperimentelle

137

Hvorfor får man tømmermænd?Tømmermænd skyldes alkohols mange virknin-ger i kroppen, som hver især er forbundet medde forskellige tømmermændssymptomer. Førstog fremmest er alkohol vanddrivende, fordialkohol hæmmer udskillelsen af antidiuretiskhormon (Linkola 1978). Dette hormon stimulerergenoptagelsen af vand i nyrerne, så når koncen-trationen af antidiuretisk hormon på grund afalkoholindtagelse er nedsat, vil resultatet væreen øget urinudskillelse og dermed dehydrering.Symptomer fra dehydrering inkluderer tørst, mat-hed, tørre slimhinder, svimmelhed og hovedpine.Alkohol irriterer også mavesækken og øger pro-duktionen af mavesyre og galde. Disse virkningerkan føre til mavepine og kvalme.

forsøg, at man er tilbøjelig til at indtage størremængder af alkohol, hvis man samtidig ryger, pågrund af et fysiologisk samspil mellem alkoholog nikotin.

Tømmermænd i KRAM-undersøgelsen138I KRAM-spørgeskemaet er deltagerne blevet stil-let følgende spørgsmål angående tømmermænd:”Hvor ofte oplever du følgende tømmermænds-symptomer efter, at du ved en enkelt lejlighedhar drukket mere end fem genstande?” Deforskellige tømmermændssymptomer var tørst,træthed, hovedpine, svimmelhed, ingen appetit,mavepine, kvalme, hjertebanken og opkastning ikategorierne ”aldrig”, ”næsten aldrig”, ”en gangimellem”, ”næsten altid”, og ”altid”. Svarpersoner,der har ”mange tømmemænd”, er her defineretsom svarpersoner, der angiver, at de næsten

altid eller altid oplever mindst fire forskelligesymptomer dagen efter at have drukket mereend fem genstande. Svarpersoner, som angiver,at de ikke har drukket mere end fem genstandeved en enkelt lejlighed på noget tidspunkt i detforgange år, anses ikke for at være i risiko for atfå tømmermænd og er derfor ekskluderet fra defølgende analyser.Generelt var forekomsten af enkelte tømmer-

“Hvorfor oplever kvinder ofteretømmermændssymptomerend mænd?”

Figur 13.1 Andel, som angiver næsten altid eller altid at opleve forskellige tømmermændssymptomerdagen efter at have indtaget mere end fem genstande. Procent605040%302010040 52Træt-hedMænd39 48Tørst13 21Hoved-pine6 12Kvalme7 74 74 7Mave-pine3 5Hjerte-banken2 4Opkast6 13Mangetømmer-mænd

Appetit- Svimmel-tabhed

Kvinder

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Kapitel 13 | Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker?

139mændssymptomer (tørst, træthed, hovedpine,svimmelhed, ingen appetit, mavepine, kvalme,hjertebanken og opkastning) og af mange tøm-mermændssymptomer højere blandt kvinderend mænd (figur 13.1). I alt oplyser 12,6 % blandtkvinder og 6,1 % blandt mænd at have mangetømmermænd efter at have indtaget mere endfem genstande ved en enkelt lejlighed.Der synes ikke at være den store forskel i fore-komsten af mange tømmermændssymptomerblandt mænd i de 13 KRAM-kommuner. Blandtkvinder er forekomsten højest i Albertslund Kom-mune (16,4 %) og lavest i Ærø Kommune (6,7 %)(figur 13.2).

139

Figur 13.2 Andel, som angiver næsten altid eller altid at have mange tømmermændssymptomer dagen ef-ter at have indtaget mere end fem genstande, blandt mænd og kvinder, i de 13 KRAM-kommuner. ProcentAlbertslundBrøndbyFrederiksbergFaaborg-MidtfynGuldborgsundHillerødNæstvedSilkeborgStruerSønderborgVardeÆrøAalborg%Mænd0Kvinder246546778101256610111113141618206665710111312147131416

Figur 13.3 Andel, som angiver at have mange tømmermænd, opdelt på hvor ofte de indtager mere endfem genstande. Procent15

140

<1/månedMændKvinder

1-3/måned

1/uge

>1/uge

Figur 13.3 viser andelen, der har mange tømmer-mændssymptomer, i forhold til, hvor ofte de harangivet at drikke mere end fem genstande. Detses, at der ikke er den store forskel på, hvor ofteman drikker mere end fem genstande, og hvortilbøjelig man er til at få tømmermænd. Tilsyne-ladende virker dét at have tømmermænd altsåikke afskrækkende i forhold til at drikke alkohol.

Det er dog også muligt, at der er en selektion,således at de, der får mange tømmermænd, af-holder sig fra at drikke mere end fem genstandeved en enkelt lejlighed flere gange om ugen.Figur 13.4 viser andelen, der har mange tøm-mermændssymptomer, i forhold til andelen afalkohol, der indtages i forbindelse med måltider.

Figur 13.4 Andel, som angiver at have mange tømmermændssymptomer, opdelt på, hvor stor del af alko-holindtaget, der indtages i forbindelse med måltider. Procent20

5110MændKvinder187176130,5511419

0,25

0,75

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Kapitel 13 | Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker?

141Det ses, at jo større andel af det totale alkohol-forbrug, der indtages med mad, jo mindre er an-delen, der har mange tømmermændssymptomerblandt både mænd og kvinder.

Hvorfor interessere sig for tømmermændi forskningsmæssig sammenhæng?Størstedelen af den danske befolkning drikkerjævnligt alkohol, og det gennemsnitlige alkohol-forbrug er højt. Formodentligt er forekomstenaf tømmermænd derfor høj i Danmark – især iweekenderne. Grunden, til at vi i KRAM-under-søgelsen har medtaget spørgsmål om tømmer-mændssymptomer, er imidlertid en anden. Vi ved,at det er forskelligt fra person til person, hvorskadelig alkohol er for helbredet, eller sagt medandre ord, hvor følsom man er overfor alkohol.Denne følsomhed er både genetisk og miljø-mæssigt betinget, men man ved meget lidt om,hvordan den kan måles. Tanken bag at undersøgetømmermændssymptomer er, at disse symptomermuligvis er et udtryk for denne følsomhed. Det vilsige, at personer, som oplever stærke tømmer-mænd, måske er mere følsomme overfor alkoholsskadelige virkninger og dermed i større risiko forat udvikle alkoholrelaterede sygdomme på læn-gere sigt.

“Er personer, som ofte oplevertømmermænd, mere følsomme over-for alkohols skadelige virkninger ogdermedi større risiko for at udviklealkoholrelarerede sygdomme?”

141

OpsummeringSvarpersonerne i KRAM-undersøgelsen er blevetspurgt om, hvor ofte de oplever forskellige tøm-mermændssymptomer dagen efter, de har druk-ket mere end fem genstande.Generelt angav kvinderne oftere end mænd athave tømmermænd efter at have indtaget mereend fem genstande. Der ses ingen sammenhængmellem, hvor ofte man drikker, og hvor tilbøjeligman er til at få tømmermænd. Svarpersoner,som ofte drak alkohol, havde således sammetilbøjelighed til at få tømmermænd efter at havedrukket mere end fem genstande, som personer,der drak mere sjældent. Derimod oplevede svar-personer, som indtog alkohol i forbindelse medmåltider, i mindre grad tømmermænd end svar-personer, som drak alkohol uden for måltiderne.

142

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

K a p i t e l 1 4 | M o t i o n s v a n e r – h v o r f o r, h v o r d a n o g h v o r ?

Kapitel 14. Motionsvaner – hvorfor,hvordan og hvor?Motion er kendt for sine mange sundhedsfrem-mende effekter (nærmere beskrevet i kapitel 6),og der har i de enkelte KRAM-kommuner væretsærlig fokus på M’et i KRAM i forbindelse med demange aktiviteter og indsatser, der blev igangsat.Viden om borgernes motiver for at dyrke motionsamt deres bevægelsesvaner er relevant i plan-lægningen af det kommunale sundhedsfrem-mende arbejde, i forhold til at målrette indsatsertil fremme af fysisk aktivitet. Dette kapitel sætterfokus på hvorfor, hvordan og hvor svarpersonernei KRAM-undersøgelsen dyrker motion.(21,8 %) eller for at være sammen med andre(21,6 %).Der er forskel på mænd og kvinders motiver forat være fysisk aktive. Således er der en størreandel kvinder end mænd, der træner eller dyrkeridræt for at være/komme i form, for at tabe sig,for udseendets skyld eller af andre årsager. Enstørre andel blandt mænd end kvinder trænereller dyrker idræt for at have det sjovt, koble af,være sammen med andre, blive bedre til idræt el-ler for at konkurrere med andre (tabel 14.1).Der er endvidere forskel på, hvad de vigtigstemotiver er for at træne eller dyrke idræt i deforskellige aldersgrupper. Andelen, der træner el-ler dyrker idræt for udseendets skyld, for at blivebedre til idræt eller for at konkurrere med andre,falder med alderen. Modsat stiger andelen, der erfysisk aktiv for at være/komme i form eller væresammen med andre, med alderen. En væsentligmindre andel i aldersgruppen 65+ år dyrker mo-tion for at tabe sig sammenlignet med de øvrige

143

Motiver for at dyrke motionI KRAM-undersøgelsen er svarpersonerne blevetspurgt om, hvad de to vigtigste årsager er til, atde træner eller dyrker idræt. Det fremgår af tabel14.1, at størstedelen blandt både mænd og kvin-der træner eller dyrker idræt for at være/kommei form (72,4 %). Endvidere er der en stor andel,der træner eller dyrker idræt for at tabe sig(26,3 %), have det sjovt (22,1 %), koble af

Tabel 14.1 Motiver for fysisk aktivitet blandt mænd og kvinder. ProcentMændFor at være/komme i formFor at tabe migFor at have det sjovtFor at koble afFor at være sammen med andreFor udseendets skyldAndetFor at blive bedre til min idrætFor at konkurrere med andreAntal svarpersoner69,822,325,924,023,011,310,05,65,621.611Kvinder74,729,818,719,920,314,415,03,41,434.227I alt72,426,322,121,821,612,912,64,53,455.838

aldersgrupper. Andelen, der dyrker motion for athave det sjovt er størst i aldersgrupperne 18-24år og 65+ år, mens andelen, der dyrker motionfor at koble af, er størst blandt de 25-44-årige(data ikke vist).Der er markante forskelle på årsagen til, at mandyrker motion i de forskellige uddannelsesgrup-per. Af figur 14.1 ses, at andelen, der træner ellerdyrker idræt for at være sammen med andre, fal-der med stigende uddannelseslængde, mens an-delen, der træner eller dyrker idræt for at kobleaf, stiger med stigende uddannelseslængde.Således ses det, at blandt personer med 15 el-ler flere års uddannelse, svarer 26,1 %, at de erfysisk aktive for at koble af, mens det kun gælderfor 12,1 % blandt personer med mindre end 10års uddannelse. Omvendt svarer 36,9 % af demed mindre end 10 års uddannelse, at de dyrkermotion for at være sammen med andre, mensdet kun gælder for 15,7 % blandt de, som har 15eller flere års uddannelse.

144

Endvidere findes, at andelen, der træner ellerdyrker idræt for at have det sjovt, falder medstigende uddannelseslængde, og modsat stigerandelen, der træner eller dyrker idræt for atvære/komme i form, med stigende uddannelses-længde. Desuden er der procentvist færre blandtdem med en lang uddannelse (15+ år), der træ-ner for at tabe sig sammenlignet med de øvrigeuddannelsesgrupper (data ikke vist).Der ses også kommunale forskelle i motiver forat være fysisk aktiv. Eksempelvis dyrker 78,4 %i Frederiksberg Kommune motion for at være/komme i form og 19,0 % gør det for udseen-dets skyld, mens det i Ærø Kommune kun erhenholdsvis 67,1 % og 8,6 %. I Varde Kommune

”Hvorfor er der kommunaleforskelle på, hvorfor mandyrker motion?”

Figur 14.1 Andelen, der træner eller dyrker idræt for at koble af eller for at være sammen med andre, iforskellige udannelsesgrupper. Procent40

101237192422212616

<10 årFor at koble afFor at være sammen med andre

10-12 år

13-14 år

15+ år

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

K a p i t e l 1 4 | M o t i o n s v a n e r – h v o r f o r, h v o r d a n o g h v o r ?

145dyrker 27,0 % motion for at have det sjovt, mensdet kun gælder for 17,8 % i Aalborg Kommune. IHillerød Kommune dyrker svarpersonerne oftereend i de andre KRAM-kommuner motion for atkoble af, mens svarpersonerne i Varde Kommuneoftere dyrker motion for at være sammen medandre (data ikke vist).en forening samt på arbejdsplads eller uddan-nelsesinstitution. Til gengæld er der procentvisflere kvinder end mænd, der er fysisk aktive i etmotionscenter/fitnesscenter, danseinstitut oglignende, i et kommunalt tilbud eller i en aften-skole.Alderen har betydning for, hvordan svarperso-nerne organiserer deres fysiske aktivitet. An-delen, der dyrker selvorganiseret motion bådealene og sammen med andre, er mindst blandtde 65+-årige. Den selvorganiserede motionsform,som dyrkes alene, er tilgengæld særlig popu-lær blandt de 25-44-årige. I alt 66,0 % af de25-44-årige har svaret, at de dyrker denne formfor motion. Andelen, der dyrker motion i moti-onscenter/fitnesscenter, danseinstitut og lig-nende samt på arbejdsplads eller uddannelses-institution, falder med alderen. De ældste dyrkerderimod oftere motion i en forening, aftenskoleeller kommunalt tilbud (data ikke vist).

145

Hvor og hvordan dyrkes motion?Svarpersonerne blev i KRAM-spørgeskemaetbedt om, at angive hvordan deres motion elleranden form for fysisk aktivitet er organiseret.Størstedelen blandt mænd og kvinder angiver,at de dyrker selvorganiseret fysisk aktivitetalene (57,1 %) (tabel 14.2). Endvidere er der enforholdsvis stor andel, der dyrker motion i enforening (41,2 %), selvorganiseret sammen medandre (31,5 %) og i et motionscenter/fitnes-scenter, danseinstitut og lignende (29,2 %). Enstørre andel mænd end kvinder dyrker motion i

Tabel 14.2 Organisering af motion blandt mænd og kvinder. ProcentMændSelvorganiseret (på egen hånd) – aleneI en forening (idrætsforening eller anden forening)Selvorganiseret (på egen hånd) – sammen med andreI et motionscenter/ﬁtnesscenter, danseinstitut og lign.På din arbejdsplads eller uddannelsesinstitutionAndet stedI et kommunalt tilbudI en aftenskoleAntal svarpersoner58,045,431,924,28,06,03,31,121.582Kvinder56,538,631,232,36,07,05,56,434.212I alt57,141,231,529,26,86,64,74,355.794

I figur 14.2 ses, at andelen, der dyrker selvorgani-seret fysisk aktivitet alene, stiger med stigendeuddannelseslængde. Modsat falder andelen, derdyrker motion i en forening, med stigende ud-dannelseslængde (figur 14.2).Andelen, der dyrker selvorganiseret fysisk ak-tivitet sammen med andre, i motionscenter/fitnesscenter, danseinstitut og lignende eller påarbejdsplads eller uddannelsesinstitution, stigerligeledes med stigende uddannelseslængde,mens andelen, der dyrker motion i et kommunalttilbud, falder med stigende uddannelseslængde(data ikke vist).

146

Der ses også en sammenhæng mellem motiverfor at dyrke motion og organiseringsform. Ek-sempelvis ses det, at den selvorganiserede mo-tionsform, som dyrkes alene, er procentvis størreblandt svarpersoner, der dyrker motion for attabe sig og for at koble af. Blandt personer, derdyrker foreningsbaseret motion, er der en størreandel, der dyrker motion for at have det sjovt ogvære sammen med andre, end personer, der dyr-ker motion selvorganiseret alene (figur 14.3).Andelen, der dyrker motion i en forening erstørst i Varde, Ærø og Faaborg-Midtfyn kom-muner, mens den er mindst i Frederiksberg Kom-mune. Derimod er andelen, der dyrker motion iet motionscenter/fitnesscenter, danseinstitut oglignende, størst i Frederiksberg Kommune(figur 14.4). Der er procentvis flere, der dyrkerselvorganiseret motion alene eller sammen medandre, i Aalborg, Silkeborg og Frederiksbergkommuner, mens der er procentvis færre, som idisse kommuner vælger foreningsidræt end i de

”Hvorfor dyrker de kort uddannedeoftere end de højt uddannedemotion i en forening eller iet kommunalt tilbud?”

Figur 14.2 Andelen, der dyrker selvorganiseret fysisk aktivitet alene eller dyrker motion i en forening, iforskellige uddannelsesgrupper. Procent70605040%30201004146524453446438

<10 årSelvorganiseret, aleneI en forening

10-12 år

13-14 år

15+ år

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

K a p i t e l 1 4 | M o t i o n s v a n e r – h v o r f o r, h v o r d a n o g h v o r ?

147Figur 14.3 Motiver for at dyrke motion opdelt på organisering af motion. Procent4030%201003017163627181237

147

For at tabe sigSelvorganiseret, aleneI en forening

For at have det sjovt

For at koble af

For at være sammen medandre

øvrige KRAM-kommuner. I Hillerød Kommune erder en relativ stor andel, der dyrker motion påarbejdspladser/uddannelsesinstitutioner, idet

10,0 % af svarpersonerne dyrker motion her,mens det eksempelvis kun gælder for 2,9 % afsvarpersonerne i Ærø Kommune (data ikke vist).

Figur 14.4 Andelen, der dyrker motion i et motionscenter/fitnesscenter, danseinstitut og lignende eller ien forening (idrætsforening eller anden forening), i de 13 KRAM-kommuner. ProcentAalborgSilkeborgStruerVardeSønderborgÆrøFaaborg-MidtfynGuldborgsundNæstvedHillerødAlbertslundBrøndbyFrederiksberg0%I en forening1020283040293535342331324040434626262527262749535236435156

405060

I et motionscenter/ﬁtnesscenter, danseinstitut ol.

Udendørs eller indendørs?Svarpersonerne i KRAM-undersøgelsen er blevetbedt om at angive mere præcist, hvilke stederudendørs- og indendørs, de dyrker motion. Denstørste andel dyrker motion i skoven, i grønneområder og lignende tæt på bopælen. Mere endfire ud af ti svarer, at de ofte benytter denne typeområder. Gader, veje, fortove og lignende tæt påbopælen er også populært. Dobbelt så mangemænd som kvinder, har angivet, at de dyrker mo-tion på en særlig bane eller anlæg til idræt ellermotion. Derimod er der procentvis flere kvinderend mænd, der dyrker motion i skoven, grønneområder og lignede tæt på bopælen samt påveje, gader, fortove og lignende (figur 14.5).

De mest populære indendørs steder til motion ermotions- eller fitnesslokale (24,3 %) og hjem-met (20,8 %). Procentvis flere kvinder end mænddyrker motion i et motions- eller fitnesslokale, ihjemmet, i en gymnastik- eller dansesal eller i ensvømmehal (figur 14.6).Sammenholdes tabellerne for uden- og inden-dørs motion (figur 14.5 og figur 14.6) ses det, atde udendørs bolignære omgivelser, herundergrønne områder, i langt højere grad end de in-dendørs områder benyttes til motion.

148

Figur 14.5 Andel, der ofte dyrker motion udendørs, blandt mænd og kvinder. Procent5045403530% 2520151050374435422018261391165

I skoven, grønneområder og lign.tæt på hvor jeg borMændKvinder

På veje, gader,fortove og lign.

I skoven, grønne På særlig baneområder og lign.eller anlæg tilmere end 2 km idræt eller motionfra hvor jeg bor

Andet udendørssted

På vandet/søeneller til havs

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

K a p i t e l 1 4 | M o t i o n s v a n e r – h v o r f o r, h v o r d a n o g h v o r ?

Figur 14.6 Andel, der ofte dyrker motion indendørs, blandt mænd og kvinder. Procent302520%15105022 27I et motions- ogﬁtnesslokaleMændKvinder17 25Hjemme171692110 1610846

149

I en almindeligidrætshal

I enI en svømmehal I en hal/lokale Andet indendørsgymnastiksaltil en bestemtlokale ellereller dansesalidrætsgren,anlægaktivitet

”Hvorfor er det mere populært atdyrke motion i skoven og grønneområder tæt på boligen end atdyrke motion i etfitnesscenter eller idrætshal?”

Andelen, der dyrker udendørs motion, stiger ge-nerelt med alderen. Der er en relativ stor andelblandt de 45-64-årige, der dyrker motion i skovenog grønne områder tæt på bopælen samt på veje,gader, fortove og lignende. Endvidere er andelen,der dyrker udendørs motion på en særlig bane el-ler anlæg til idræt eller motion, større blandt denyngste aldersgruppe (18-24-årige) og den ældstealdersgruppe (65+-årige) sammenlignet med deøvrige aldersgrupper (figur 14.7).Der ses ingen forskelle mellem brug af forskelligetyper af udendørsområder til motion afhængigt afuddannelsesniveau (data ikke vist).

Figur 14.7 Udendørs steder, der ofte benyttes til motion, i forskellige aldersgrupper. Procent5045403530% 2520151050263118-24 år22383925-44 år16464245-64 år19463965+ år25

150

I skoven, grønne områder og lign. tæt på hvor jeg borpå veje, gader, fortove og lign.På særlig bane eller anlæg til idræt eller motion

I figur 14.8 ses sammenhængen mellem inden-dørs steder til motion og alder. Andelen, der dyr-ker motion i et motions- eller fitnesslokale falderoverordnet med alderen, mens andelen, der

dyrker motion i hjemmet, overordnet stiger medalderen. Andelen, der dyrker motion i en almin-delig idrætshal, er størst blandt de yngste (18-24år) og de ældste (65+ år) (figur 14.8).

Figur 14.8 Indendørs steder, der ofte benyttes til motion, i forskellige aldersgrupper. Procent35302520%151050331623251625-44 år14212245-64 år15223365+ år20

18-24 årI et motions- og ﬁtnesslokaleHjemmeI en almindelig idrætshal

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

K a p i t e l 1 4 | M o t i o n s v a n e r – h v o r f o r, h v o r d a n o g h v o r ?

151Generelt findes en tendens til, at andelen, derofte dyrker indendørs motion, falder med sti-gende uddannelseslængde. Dog gælder det, atandelen, der dyrker motion i et motions- ellerfitnesslokale, stiger med stigende uddannelses-længde (data ikke vist).I Silkeborg Kommune er der procentvis flere, derbruger naturen – både tæt på og mere end tokilometer fra bopælen – sammenlignet med deandre KRAM-kommuner. Andelen, der ofte dyrkermotion på veje, gader, fortove og lignende ermest udbredt i Aalborg, Sønderborg og Frede-riksberg kommuner. I Varde Kommune er der enrelativ stor andel, der dyrker motion på en særligbane eller idrætsanlæg. Andelen, der dyrker mo-tion på vandet er størst i Ærø Kommune (dataikke vist).Andelen, der dyrker motion i almindelige idræts-haller er størst i Varde og Struer kommuner,hvilket er modsat Frederiksberg Kommune, hvormindre end hver tiende svarer, at de ofte benyt-ter idrætshaller. Her er til gengæld en relativ storandel, der benytter motions- og fitnesslokaler(data ikke vist).Der er inden for de forskellige udannelsesgrup-per forskel på, hvorfor svarpersonerne trænereller dyrker motion. Jo længere uddannelse destostørre er andelen, der dyrker motion for at væreeller komme i form og koble af. Modsat falderandelen, der træner eller dyrker motion for athave det sjovt eller være sammen med andre,med stigende uddannelseslængde.Den selvorganiserede motionsform er den mestpopulære, efterfulgt af foreningsmotion. Andelen,der dyrker motion i en forening, aftenskole el-ler kommunalt tilbud, stiger med alderen, mensandelen, der dyrker motion i motionscenter/fitnesscenter, danseinstitut og lignende samt påarbejdsplads eller uddannelsesinstitution, faldermed alderen.Den selvorganiserede motionsform, som dyrkesalene er procentvis størst blandt personer, derdyrker motion for at komme eller være i form,for at tabe sig, for at koble af og for udseendetsskyld. Svarpersoner, der dyrker foreningsbaseretmotion angiver oftest, at de dyrker motion for athave det sjovt, være sammen med andre, blivebedre til deres idræt og konkurrere med andre.De udendørs bolignære områder, som skov,grønne områder, gader, fortove og lignende ergenerelt mere anvendt til motion sammenlignetmed indendørs motionsfaciliteter. Kvinder dyrkeroftere end mænd motion i et motions- eller fit-nesslokale, i hjemmet, i en almindelig idrætshaleller i en svømmehal. Derimod er der dobbelt såmange mænd som kvinder, der dyrker motion påen særlig bane eller anlæg til idræt eller motion.Andelen, der dyrker udendørs motion, stigergenerelt med alderen, mens andelen, der dyrkermotion i et motions- eller fitnesslokale, faldermed alderen.

151

OpsummeringDe vigtigste årsager til at træne eller dyrke mo-tion blandt svarpersonerne i KRAM-undersøgel-sen er at være eller komme i form, at tabe sigog at have det sjovt. Kvinder dyrker især motionfor at være eller komme i form, for at tabe sig ogfor udseendets skyld, mens mænd gør det for athave det sjovt, koble af, og være sammen medandre.

152

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Kapitel 15 | Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning harovervægt for helbred, trivsel ogsociale relationer?Forekomsten af overvægt er stigende og harstore helbredsmæssige og økonomiske konse-kvenser både for det enkelte individ og for sam-fundet. Overvægt udgør et alvorligt sundheds-problem på grund af den øgede risiko for isærhjertekarsygdom og type-2-diabetes (Lawrence& Kopelman 2004). Desuden ledsages overvægtofte af psykosociale problemer (Adolfsson 2004).I dette kapitel fokuseres på konsekvenserne af atvære moderat og svært overvægtig i forhold tilhelbred, trivsel og sociale relationer.De selvrapporterede data er brugt i analyserneom overvægt frem for de objektive målte data frahelbredsundersøgelsen. Herved er flere personermed i analyserne, hvilket giver mulighed for at gåmere i dybden og lave analyser på mindre grup-per. Der er desuden en god overensstemmelsemellem de selvrapporterede og de objektivtmålte resultater for Body Mass Index (BMI) (kor-relationskoefficient på 0,93; p < 0,01).Svarpersonerne er ud fra BMI inddelt i normal-vægtige (18,5 kg/m2≤ BMI < 25 kg/m2), moderatovervægtige (25 kg/m2≤ BMI < 30 kg/m2) ogsvært overvægtige (BMI ≥ 30 kg/m2). I analy-serne er kvinder, der er gravide, og kvinder, somhar født inden for det seneste halve år eksklude-ret, da deres vægt ofte afviger fra deres normalevægt. Desuden er de undervægtige (BMI < 18,5kg/m2) taget ud af analyserne.

153

Overvægt i familienOvervægt og svær overvægt kan overordnettilskrives en ubalance mellem energiindtagetog energiforbruget (Astrup, Rössner & Sørensen2006; Matthiessen, Andersen, Ovesen 2001). Derer kommet meget fokus på betydningen af ge-netik i forhold til overvægt, hvilket nogle forskeremener spiller en større rolle end tidligere antaget(Sørensen, 2001).

Figur 15.1 Andel, hvis mor, far eller helsøskende er eller har været kraftig overvægtige, blandt mænd ogkvinder, der er normalvægtige, moderat overvægtige og svært overvægtige. Procent605040%3020100Mænd141923304050

NormalvægtigeKvinder

Moderat overvægtige

Svært overvægtige

154

Overvægtige svarpersoner i KRAM-undersøgelsenrapporterer oftere, at deres forældre eller helsø-skende er eller har været kraftigt overvægtige.Således er andelen, der rapporterer, at der erkraftig overvægt i deres familie, 13,9 % blandtde normalvægtige mænd og 18,7 % blandt denormalvægtige kvinder, mens andelen er hen-holdsvis 40,4 % og 49,6 % blandt de svært over-vægtige mænd og kvinder (figur 15.1).

Selvvurderet helbred blandt normal-vægtige, moderat overvægtige og sværtovervægtigeSom beskrevet i kapitel 10 er der en stærk sam-menhæng mellem, hvordan en person vurderersit eget helbred og dødelighed/sygelighed. Flerestudier viser, at overvægtige har et dårligereselvvurderet helbred end normalvægtige (Adolfs-son 2004; Simonsen et al. 2008).Som det fremgår af figur 15.2, falder andelensåledes også i KRAM-undersøgelsen, der har et

godt eller virkelig godt selvvurderet helbred, medstigende overvægt blandt både kvinder og mænd.Denne sammenhæng findes for alle aldersgrup-per, men sammenhængen er meget stærkerei de yngste aldersgrupper sammenlignet medde ældste. Blandt de 65+-årige er andelen, somhar et godt eller virkelig godt selvvurderet hel-bred, 94,2 % blandt de normalvægtige og 83,2% blandt de svært overvægtige, mens andelenblandt den yngste aldersgruppe er 86,1 % og57,0 % blandt henholdsvis de normalvægtige ogsvært overvægtige (data ikke vist).Personer, der er normalvægtige, men har en forhøj fedtprocent benævnes i dag som værende”tyndfede” (De Lorenzo et al. 2006). Andelen, derhar et godt eller virkelig godt selvvurderet hel-bred, er mindre blandt de ”tyndfede” sammen-lignet med de normalvægtige med en normalfedtprocent. Således er andelen 76,5 % og69,7 % blandt ”tyndfede” mænd og kvinder og83,8 % og 81,8 % blandt normalvægtige mændog kvinder (figur 15.3). Det betyder, at det at haveen forhøjet fedtprocent har betydning for ens

Figur 15.2 Andel, der har et godt eller virkelig godt selvvurderet helbred, blandt mænd og kvinder, der ernormalvægtige, moderat overvægtige og svært overvægtige. Procent10090807060%50403020100Mænd909185866768

NormalvægtigeKvinder

Moderat overvægtige

Svært overvægtige

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Kapitel 15 | Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

155Figur 15.3 Andel, der har et godt eller virkelig godt selvvurderet helbred, blandt mænd og kvinder, der ernormalvægtige med en fedtprocent over og under grænseværdien. Procent90807060%5040302010084827770

155

Normalvægtige der ikke er "tyndfede"MændKvinder

Normalvægtige der er "tyndfede"

egen opfattelse af sit helbred, selvom man stadiger normalvægtig.Resultaterne fra KRAM-undersøgelsen under-støtter desuden, at det er bedre at være ”fed ogfit” end ”tynd og tam” (Pedersen 2003), når derses på selvvurderet helbred og fysisk aktiviteti fritiden. Andelen, der har et godt eller virkeliggodt selvvurderet helbred, er størst blandt de

normalvægtige, som er fysisk aktive i fritiden.Det bemærkelsesværdige er, at procentvis flereovervægtige, som er fysisk aktive i fritiden, har etgodt eller virkelig godt selvvurderet helbred endblandt de normalvægtige, som er stillesiddendei fritiden. Mindst er andelen, der har et godt el-ler virkelig godt selvvurderet helbred, blandt deovervægtige, der er stillesiddende i fritiden(figur 15.4).

Figur 15.4 Andel, der har et godt eller virkelig godt selvvurderet helbred, blandt mænd og kvinder, der eraktive normalvægtige, aktive overvægtige, stillesiddende normalvægtige og stillesiddende overvægtige.Procent90807060%504030201008583746657594643

AktivenormalvægtigeMændKvinder

Aktiveovervægtige

Stillesiddendenormalvægtige

Stillesiddendeovervægtige

Sygelighed blandt normalvægtige, mode-rat overvægtige og svært overvægtigeDe følgende resultater viser forekomsten aflangvarig sygdom, medicinforbrug, kontakt tilegen læge samt smerter blandt normalvægtige,moderat overvægtige og svært overvægtige iKRAM-undersøgelsen. Sygelighed blandt allesvarpersoner i KRAM-undersøgelsen er beskrevetsamt defineret i kapitel 10.Der ses en markant sammenhæng mellem lang-varig sygdom og overvægt. Andelen, der harlangvarig sygdom, stiger med stigende overvægt.Således er der blandt svært overvægtige mændog kvinder henholdsvis 43,2 % og 49,4 %, der

oplyser, at de har en langvarig sygdom, mens an-delen blandt de normalvægtige mænd og kvinderer henholdsvis 25,7 % og 30,1 % (figur 15.5).Der er også en tydelig sammenhæng mellemovervægt og brug af receptpligtig medicin indenfor de seneste 14 dage. Andelen, som har tagetreceptpligtig medicin, stiger med stigende over-vægt. Blandt de svært overvægtige mænd ogkvinder har henholdsvis 52,4 % og 61,1 % tagetreceptpligtig medicin, mens dette kun gælder forhenholdsvis 28,1 % og 36,9 % af de normalvæg-tige mænd og kvinder (figur 15.6). Sammenhæn-gen bliver mere udtalt med alderen, da overvægthar en negativ effekt på helbredet og med tidenfører til brug af medicin (data ikke vist).

156

Figur 15.5 Andel, der har langvarig sygdom, blandt mænd og kvinder, der er normalvægtige, moderatovervægtige og svært overvægtige. Procent605040%3020100263031404349

NormalvægtigeMændKvinder

Moderat overvægtige

Svært overvægtige

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Kapitel 15 | Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

157Figur 15.6 Andel, der har taget receptpligtig medicin inden for de seneste 14 dage, blandt mænd og kvin-der, der er normalvægtige, moderat overvægtige og svært overvægtige. Procent706050%403020100Mænd283741495261

157

NormalvægtigeKvinder

Moderat overvægtige

Svært overvægtige

Tilsvarende stiger andelen, som har været i kon-takt med deres praktiserende læge inden for deseneste tre måneder, med stigende overvægt.Således har henholdsvis 56,3 % og 63,8 % afde svært overvægtige mænd og kvinder væreti kontakt med deres praktiserende læge inden

for en periode på tre måneder, mens det kungælder for henholdsvis 39,6 % og 49,8 % af denormalvægtige mænd og kvinder (figur 15.7).Der ses ikke en forskel mellem aldersgrupperne(data ikke vist).

Figur 15.7 Andel, der har været i kontakt med praktiserende læge inden for de seneste tre måneder,blandt mænd og kvinder, der er normalvægtige, moderat overvægtige og svært overvægtige. Procent706050%403020100Mænd405049575664

NormalvægtigeKvinder

Moderat overvægtige

Svært overvægtige

Figur 15.8 Andel, der har været meget generet af smerter i led og / eller muskler inden for de seneste14 dage, blandt mænd og kvinder, der er normalvægtige, moderat overvægtige og svært overvægtige.Procent40

158

1091512221931

0Mænd

NormalvægtigeKvinder

Moderat overvægtige

Svært overvægtige

Overvægt belaster og øger risikoen for smerter iled og muskler og er den vigtigste risikofaktor forslidgigt (Helweg-Larsen et al. 2009). I KRAM-un-dersøgelsen er der spurgt til, om svarpersonerneværet generet af smerter i led og/eller musklerinden for de seneste 14 dage. Blandt de moderatog svært overvægtige er der en højere forekomstaf smerter i led og/eller muskler. For mændeneer andelen, der har været generet af smerter8,9 % blandt de normalvægtige og 19,1 % blandtde svært overvægtige, mens andelen for kvin-derne er 14,5 % blandt de normalvægtige og30,8 % blandt de svært overvægtige (figur 15.8).Som forventet bliver sammenhængen mere ud-talt med alderen, da overvægt belaster led ogmuskler og øger risikoen for smerter med tiden(data ikke vist).

I KRAM-undersøgelsen findes også en sammen-hæng mellem hovedpine og overvægt. Sammen-hængen er stærkest blandt kvinder, hvor6,9 % af de normalvægtige og 9,9 % af de sværtovervægtige har været generet af hovedpine. Formænd er der ikke forskel i andelen, der har væretgeneret af hovedpine, blandt de normalvægtige(2,5 %) og moderat overvægtige (2,4 %), menandelen er større blandt de svært overvægtige(4,2 %) (figur 15.9). Sammenhængen mellemhovedpine og overvægt ses kun blandt de yngstealdersgrupper (data ikke vist).

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Kapitel 15 | Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

159Figur 15.9 Andel, der har været meget generet af hovedpine inden for de seneste 14 dage, blandt mændog kvinder, der er normalvægtige, moderat overvægtige og svært overvægtige. Procent15

10%53728410

159

NormalvægtigeMændKvinder

Moderat overvægtige

Svært overvægtige

Trivsel blandt normalvægtige, moderatovervægtige og svært overvægtigeDe følgende resultater viser sammenhænge mel-lem overvægt og trivsel i form af stress, søvn,træthed og depression. Ligesom i resten afrapporten kan resultaterne ikke sige noget omårsagssammenhængen. Dårlig trivsel kan føretil overspisning (trøstespisning) og dermed i detlange løb til overvægt. På den anden side kan enkonsekvens af overvægt være dårlig trivsel. Depsykologiske og sociale konsekvenser af over-vægt kan ikke ses uafhængigt af den herskendestigmatisering af overvægtige i samfundet. Derer en tendens til, at samfundet diskriminererog har en kritisk attitude over for overvægtige,hvilket er knyttet til at opfattelsen af, at ansvaretfor overvægt ligger hos den enkelte (Madsen,Grønbæk & Olsen 2006). Derfor kan det være, atovervægt ikke fører til dårlig trivsel i sig selv, menat omgivelsernes syn på overvægt gør, at over-vægtige har en dårligere trivsel.

Det er fundet, at overvægt påvirker mænd ogkvinders trivsel forskelligt, således at kvinder ermere påvirket end mænd (Adolfsson 2004). Detfremgår således også af de efterfølgende ana-lyser omhandlende trivsel, at forskellen mellemnormalvægtige og svært overvægtige kvinderofte er større end forskellen mellem de normal-vægtige og svært overvægtige mænd.Blandt både mænd og kvinder er andelen, derofte føler sig stresset, lidt større blandt de sværtovervægtige end blandt normalvægtige og mo-derat overvægtige. Forskellen er mest markantblandt kvinder, hvor andelen, der ofte føler sigstresset, er 12,0 % blandt de svært overvægtige,mens den blandt de normalvægtige er 9,0 % ogblandt de moderat overvægtige 8,9 %(figur 15.10). Forskellen findes for alle alders-grupper men er mest udbredt i den yngste al-dersgruppe (data ikke vist).

Figur 15.10 Andel, der ofte føler sig stresset, blandt mænd og kvinder, der er normalvægtige, moderatovervægtige og svært overvægtige. Procent15

160

NormalvægtigeMændKvinder

Moderat overvægtige

Svært overvægtige

Andelen, der sover dårligt eller uroligt flere gangeom ugen eller oftere, stiger med stigende over-vægt blandt både mænd og kvinder (figur 15.11).Det er særligt de svært overvægtige kvinder, der

sover dårligt eller uroligt. Sammenhængen fin-des for alle aldersgrupper, men er mest udbredtblandt den yngste aldersgruppe (data ikke vist).

Figur 15.11 Andel, der sover dårligt eller uroligt flere gange om ugen, blandt mænd og kvinder, der ernormalvægtige, moderat overvægtige og svært overvægtige. Procent40

10162419282736

NormalvægtigeMændKvinder

Moderat overvægtige

Svært overvægtige

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Kapitel 15 | Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

161Figur 15.12 Andel, der har været meget generet af træthed inden for de seneste 14 dage, blandt mænd ogkvinder, der er normalvægtige, moderat overvægtige og svært overvægtige. Procent30

20%106106121119

161

NormalvægtigeMændKvinder

Moderat overvægtige

Svært overvægtige

Måske på grund af en dårlig søvnkvalitet stigerandelen, der har været generet af træthed indenfor de seneste 14 dage, med stigende overvægtblandt kvinder. I alt 10,3 % af de normalvægtigekvinder og 19,4 % af de svært overvægtige kvin-

der har været generet af træthed. For mænd erder ikke forskel i andelen blandt de normalvæg-tige (6,0 %) og moderat overvægtige (5,7 %),men andelen er større blandt de svært overvæg-tige (10,5 %) (figur 15.12).

Figur 15.13 Andel, der har været nedtrykt, deprimeret eller ulykkelig inden for de seneste 14 dage, blandtmænd og kvinder, der er normalvægtige, moderat overvægtige og svært overvægtige. Procent8

2232337

0Mænd

NormalvægtigeKvinder

Moderat overvægtige

Svært overvægtige

162

I KRAM-undersøgelsen findes også en sammen-hæng mellem overvægt og at have været ned-trykt, deprimeret eller ulykkelig. Sammenhængener mest markant blandt kvinder, hvor andelen,der har været nedtrykt, deprimeret eller ulykke-lig, er 2,9 % blandt de normalvægtige og 6,9 %blandt de svært overvægtige. Blandt mændeneer der heller ikke her forskel i andelen for denormalvægtige (2,0 %) og moderat overvægtige(1,9 %), mens andelen er lidt større for de sværtovervægtige (3,0 %) (figur 15.13). Sammenhæn-gen er mest udbredt blandt den yngste alders-gruppe (data ikke vist).

Sociale relationer blandt normalvægtige,moderat overvægtige og svært over-vægtigeHeldigvis findes ikke i KRAM-undersøgelsen, atovervægtige ser deres familie mindre end denormalvægtige (figur 15.14).Andelen, der sjældent eller aldrig træffer ven-ner og bekendte, adskiller sig heller ikke blandtnormalvægtige og moderat overvægtige mændog kvinder. Procentvis flere af de svært overvæg-tige træffer dog sjældent eller aldrig venner ogbekendte sammenlignet med de normalvægtigeog moderat overvægtige. Denne forskel er ikke såmarkant blandt mænd som kvinder (figur 15.15).Der ses ingen forskel mellem aldersgrupperne(data ikke vist).Forekomsten af ensomhed – angivet ved omsvarpersonerne ofte eller en gang imellem eralene, selvom de mest har lyst til at være sam-men med andre – er højere blandt de sværtovervægtige kvinder sammenlignet med denormalvægtige og moderat overvægtige kvinder.Denne forskel ses ikke blandt mænd (figur 15.16).

”Hvorfor er det sværere at være kvinde ogsvært overvægtig end mand og sværtovervægtig? Og hvorfor har de unge sværtovervægtige en dårligere trivselendde ældre svært overvægtige?”

Figur 15.14 Andel, der sjældent eller aldrig træffer familie, blandt mænd og kvinder, der er normalvægtige,moderat overvægtige og svært overvægtige. Procent2015%1050Mænd141212101512

NormalvægtigeKvinder

Moderat overvægtige

Svært overvægtige

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Kapitel 15 | Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

163Figur 15.15 Andel, der sjældent eller aldrig træffer venner og bekendte, blandt mænd og kvinder, der ernormalvægtige, moderat overvægtige og svært overvægtige. Procent15

10%5

163

NormalvægtigeMændKvinder

Moderat overvægtige

Svært overvægtige

Sammenhængen er markant større for de yngstekvinder sammenlignet med de øvrige aldersgrup-per, hvilket er til trods for, at andelen, som træf-fer familie samt venner og bekendte, ikke er min-dre blandt de yngste kvinder. Hele 59,1 % af de

18-24-årige svært overvægtige kvinder angiver,at de ofte eller en gang i mellem er alene, selvomde mest har lyst til at være sammen med andre.Til sammenligning er det 36,0 % for de normal-vægtige kvinder i den yngste aldersgruppe (dataikke vist).

Figur 15.16 Andel, der ofte eller en gang imellem er alene, selvom de egentlig havde mest lyst til at væresammen med andre, blandt mænd og kvinder, der er normalvægtige, moderat overvægtige og svært over-vægtige. Procent40

10212318242329

0Mænd

NormalvægtigeKvinder

Moderat overvægtige

Svært overvægtige

OpsummeringOvervægtige i KRAM-undersøgelsen vurderer imindre grad end normalvægtige deres helbredsom godt eller virkelig godt. Procentvis fleresvært overvægtige end moderat overvægtige ogprocentvis flere moderat overvægtige end nor-malvægtige har en langvarig sygdom, har brugtreceptpligtig medicin inden for de seneste 14dage, har haft kontakt med deres praktiserendelæge inden for de seneste tre måneder og harhaft smerter i muskler og/eller led inden for deseneste 14 dage. Endvidere har svært overvæg-tige oftere end normalvægtige og moderat over-vægtige været generet af hovedpine inden for deseneste 14 dage.De overvægtige har desuden en dårligere trivselend normalvægtige. Således er der procentvisflere svært overvægtige end normalvægtige,der føler sig stresset, har dårlig søvnkvalitet, ergeneret af træthed og som føler sig nedtrykte,deprimerede eller ulykkelige. Resultaterne sigerdog ikke noget om, hvorvidt overvægt fører tildårlig trivsel eller omvendt. Det ændrer dog ikkepå, at overvægtige generelt har det dårligere endnormalvægtige.De overvægtige kvinder har det generelt dårli-gere end overvægtige mænd. Det kunne derfortyde på, at overvægt påvirker kvinder mere end

164

mænd. I forhold til de svært overvægtige mænder der procentvis flere svært overvægtige kvinder– set i forhold til de normalvægtige og moderatovervægtige– der har hovedpine, føler sig stres-set, er generet af træthed og føler sig nedtrykte,deprimerede eller ulykkelige. Procentvis fleresvært overvægtige kvinder føler endvidere, at denogle gange er alene, selvom de egentlig havdemest lyst til at være sammen med andre, sam-menlignet med normalvægtige og moderat over-vægtige kvinder.Yderligere synes alderen også at spille ind på,hvorledes overvægt påvirker trivselen. Såledeser der i den yngste aldersgruppe i forhold til deøvrige aldersgruppe en større forskel mellemnormalvægtige og svært overvægtige, når derses på selvvurderet helbred, stress, søvn, træthed,hovedpine, at føle sig nedtrykt, deprimeret ellerulykkelig og at føle sig alene. De yngste over-vægtige synes herved at være mere påvirket afderes overvægt end de ældste.Der er ingen stærk sammenhæng mellem over-vægt og sociale relationer. Således er der ikkeforskel i andelen, der sjældent ser familie, blandtovervægtige og normalvægtige, og der er kunen lille forskel mellem normalvægtige og sværtovervægtige i forhold til at se venner og be-kendte.

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Kapitel 16 | Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker?

Kapitel 16. Hvilken betydning harkondital for selvvurderet helbred ogblodsukker?Et lavt kondital er forbundet med en øget risikofor udvikling af blandt andet hjertekarsygdom,type 2 diabetes og forskellige kræftformer (Blairet al. 1989; Thompson et al. 2003; Wei et al. 1999;Lee & Blair 2002; Kampert et al. 1996). Endvidereer risikoen for tidlig død fundet at stige betrag-teligt, hvis konditallet er lavt - under 33 ml/min/kg for kvinder og 35 ml/min/kg for mænd(Blair et al 1989). Kondition kan forbedres ved enøgning af det fysiske aktivitetsniveau, hvis detfysiske aktivitetsniveau vel og mærke er af en visintensitet (Pedersen & Saltin 2003), men kondi-tion afhænger også af faktorer så som køn, alderog ikke mindst genetik (Bouchard et al 1998). Toellers sammenlignelige personer med sammefysiske aktivitetsniveau kan derfor have forskel-ligt kondital.Fysisk aktivitetsniveau er sjældent noget godterstatningsmål for kondition, da mål for fysiskaktivitetsniveau oftest stammer fra selvrap-portede data og bliver målt på mange forskel-lige måder uden altid at tage hensyn til bådefrekvens og intensitet, som er af betydning forkonditionen. Fysisk aktivitet har i sig selv en po-sitiv indvirkning på helbredet, men kondition erfundet at være en stærkere prædiktor for tidligdød end fysisk aktivitetsniveau (Warburton, Nicol& Bredin 2006). Det lader altså til, at der er godgrund til at være fysisk aktiv på et niveau, der erkonditionsforbedrende, om end fysisk aktivitet pået mere moderat niveau også menes at have po-sitive sundhedseffekter i form af lavere blodtrykog en mere optimal lipidprofil (Pedersen 2006).Et konditionsforbedrende fysisk aktivitetsniveauvil for de flestes vedkommende kunne afgrænsesved snakkegrænsen – altså at man kan snakkeunder fysisk aktivitet, men sætninger vil bliveafbrudt af åndedrag. For en mere effektiv kondi-tionstræning skal intensiteten af den fysiske ak-tivitet give anledning til kraftig pusten og at talekun er mulig i form af enkelte ord (Borg 1970).

165

Mål af konditionHvad er et kondital, og hvordan måles det? Kon-ditallet er udtryk for kroppens maksimale evne tilat transportere og optage ilt fra den luft, vi ind-ånder. I musklerne bruges ilten til at skabe energitil udførelse af fysisk arbejde. Konditallet giversåledes et udtryk for en persons kapacitet til atudføre fysisk hårdt og langvarigt arbejde – johøjere kondital des større kapacitet (Pedersen &Saltin 2003). Konditallet udtrykkes som milliliterilt per minut per kilo kropsvægt. Det vil sige, atjo større kropsvægten er, jo lavere vil konditalletvære ved en given iltoptagelse. Konditallet falderfra 20-25 års alderen og er cirka halveret i 75 årsalderen (Pedersen & Saltin 2003). I figur 16.1 sesdet gennemsnitlige kondital i forhold til alder formænd og kvinder, der deltog i watt-max testen iKRAM-helbredsundersøgelsen. Faldet med alde-ren ses tydeligt, og endvidere ses det, at kvinderi alle aldre har et lavere gennemsnitligt konditalend mænd. Dette skyldes hovedsageligt, at hæ-moglobinkoncentrationen, som er af betydningfor ilttransporten i blodet, er lavere for kvinderend mænd, og at kvinder har en højere fedtpro-cent end mænd (Pedersen & Saltin 2003)

Figur 16.1 Middelværdi af kondital fra watt-max test i helbredsundersøgelsen for mænd og kvinderMænd4550

Kvinder

Kondital (ml/min/kg)

166

520

Alder

Iltoptagelsen kan bestemmes direkte ved at måleilt- og kuldioxidkoncentrationen i udåndingsluf-ten samt volumen af denne. Målingen er relativtavanceret og dyr, men som alternativ findes deren række indirekte metoder – herunder watt-max testen og étpunktstesten, som er anvendt iKRAM-undersøgelsen (se evt. beskrivelse i bilagB). I dette kapitel benyttes kondital grupperet ikøns- og aldersspecifikke kvintiler (femtedele).Konditionsgruppen ”lav” består således af de lave-ste to femtedele kondital i de forskellige køns- ogaldersgrupper. Gruppen ”middel” består af de per-soner med kondital i den midterste femtedel og”høj” indeholder de højeste to femtedele kondital.

Kondital og fysisk aktivitetEn persons kondital afhænger som sagt af detfysiske aktivitetsniveau. I figur 16.2 illustreressammenhængen mellem fysisk aktivitetsniveau ifritiden og kondital blandt deltagere i KRAM-un-dersøgelsen. Der ses en klar sammenhæng mel-lem fysisk aktivitetsniveau og kondital. Jo højerefysisk aktivitetsniveau, jo større er andelen medhøjt kondital. Således har 18,6 % af de stillesid-dende deltagere et højt kondital, mens 65,8 % afde hårdt fysisk aktive har et højt kondital.

Kost | Rygning |Alkohol |Motion

Kapitel 16 | Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker?

Figur 16.2 Andel med lavt, middel og højt kondital blandt KRAM-deltagere med forskelligt fysiskaktivitetsniveau i fritiden. Procent10090807060%50403020100LavStillesiddendeMiddelHøjLetModeratHård654626162120144121193454662040

167

Konditallet bestemmes som beskrevet også afvægten, og derfor har overvægtige generelt etlavere kondital end normalvægtige. Den illustre-rede sammenhæng i figur 16.2 mellem fysiskaktivitetsniveau og kondital er dog stadig gæl-dende, hvad enten man ser på gruppen af nor-malvægtige eller overvægtige (data ikke vist).

Kondital og selvvurderet helbredEn persons vurdering af eget helbred har vistsig at være en særdeles god faktor til at for-udsige sygelighed og dødelighed. Et godt selv-vurderet helbred er ikke kun et udtryk for fraværaf sygdom, også mange andre underliggendefaktorer har betydning herfor. I figur 16.3 il-lustreres sammenhængen mellem kondital ogselvvurderet helbred blandt mænd og kvinder i

KRAM-undersøgelsen. I analysen er kun medta-get deltagere, der gennemførte watt-max testenefter screeningsinterview, der ekskluderede per-soner med hjerte- eller lungerelateret sygdom,smerte eller trykken for brystet, moderat forhøjetblodtryk (>160/100 mmHg) eller indtagelse afvisse former for medicin (herunder hypotensiva,hjerte- og/eller lungemedicin). Til trods for atdisse deltagere altså alle havde et tilsynela-dende godt helbred ses en tydelig dosis-responssammenhæng mellem kondital og selvvurderethelbred. Således stiger andelen med et godt ellervirkelig godt selvvurderet helbred med stigendeniveau af kondition. Flere end ni ud af ti af delta-gere med et højt kondital vurderer deres helbredsom godt eller virkelig godt, mens det kun ertilfældet for godt syv ud af ti blandt dem med etlavt kondital.

Figur 16.3 Andel med et virkelig godt og godt selvvurderet helbred blandt mænd og kvinder med lavt,middel og højt kondital. Procent100908070

168%

6050403020100Mænd72LavKvinder7380middel8390Høj91

Kondital, overvægt og langtids-blodsukkerSom beskrevet i kap 11 er langtidsblodsukkerHgbA1c (sukkerhæmoglobin) et udtryk for blod-sukkerniveauet de seneste to til fire måneder.Forhøjet langtidsblodsukker er meget belastendefor kroppen og indikerer, at insulinfølsomhedener reduceret, og at man som følge af dette kanhave eller er i øget risiko for at få type 2-dia-betes. I figur 16.4 sammenlignes andelen medforhøjet langtidsblodsukker i forskellige kondi-talsgrupper blandt normalvægtige

(18,5 kg/m2≤ BMI < 25 kg/m2) og overvægtige(BMI ≥ 25 kg/m2). Andelen med forhøjet blod-sukker er markant højere i gruppen af overvæg-tige i forhold til normalvægtige. I begge vægt-grupper ses en sammenhæng mellem konditalog forhøjet blodsukker. Således falder andelenmed forhøjet blodsukker med stigende konditali begge vægtgrupper. Det lader derfor til – medhenblik på et optimalt blodsukkerniveau – at deter bedre at være overvægtig med god konditionend at være normalvægtig med dårlig kondition.

Kost | Rygning |Alkohol |Motion

Kapitel 16 | Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker?

169Figur 16.4 Andel med forhøjet langtidsblodsukker blandt deltagere med lavt, middel og højt kondital for-delt på grupper af normal- og overvægtige. Procent322%110LavMiddel1,20,5NormalvægtigeHøj0,51,91,4Overvægtige0,7

169

OpsummeringKonditallet kan forbedres ved fysisk aktivitet afen vis intensitet. Jo højere fysisk aktivitetsniveau,jo større er andelen med højt kondital blandt del-tagerne i helbredsundersøgelsen. Der findes end-videre en tydelig sammenhæng mellem konditalog selvvurderet helbred. Blandt deltagere med ethøjt kondital, vurderer mere end ni ud af ti, dereshelbred som godt eller virkelig godt, mens detkun er tilfældet for godt syv ud af ti blandt dem,

der har et lavt kondital. Andelen, med forhøjetblodsukker, er markant større i gruppen af over-vægtige i forhold til normalvægtige.Andelen, med forhøjet blodsukker, falder medstigende kondital blandt både overvægtige ognormalvægtige. Det lader således til – med hen-blik på et optimalt blodsukkerniveau – at det erbedre at være overvægtig med god kondition endat være normalvægtig med dårlig kondition.

170

Kost | Rygning |Alkohol |Motion

Kapitel 17 | Tidlig opsporing af knogleskørhed ved håndskanning?

Kapitel 17. Tidlig opsporing afknogleskørhed ved håndskanning?Osteoporose (knogleskørhed) er en knoglesyg-dom, hvor knoglemassen er nedsat, og hvor styr-ken af knoglevævet er forringet så meget, atrisikoen for brud er øget (Johnell et al. 2005).Osteoporose er en folkesygdom, der hovedsage-lig rammer kvinder. Cirka 46 % af alle kvinder og22 % af alle mænd pådrager sig i løbet af livetmindst et brud, hvor osteoporose er medvirkendeårsag (Johnell & Kanis 2005). Der er i Danmarkcirka 10.000 hoftebrud, 7.000 underarmsbrud og2.000 rygsøjlesammenfald årligt (Rejnmark et al.2009). Osteoporose skyldes dels arv, dels KRAM-faktorer som rygning, alkohol og et lavt niveau affysisk aktivitet, men høj alder, lav kropsvægt, atvære kvinde og tidlig menopause er også vigtigefaktorer. Endelig er behandling med binyrebark-hormon eller visse andre typer medicin i en læn-gere periode af betydning (Kanis 2002). Sygdom-men er kronisk og medfører – netop på grund afstørre risiko for brud – kroniske smerter, nedsatfunktionsevne (Mossey et al. 1989), øget dødelig-hed (Vestergaard, Rejnmark & Mosekilde 2007)og nedsat helbredsrelateret livskvalitet (Brenne-man et al. 2006; Oleksik et al. 2000).Osteoporose er en overset og underdiagnosti-ceret sygdom. I dag anvendes en case-findingstrategi til identifikation af patienter med muligosteoporose, hvor patienter med en eller flere ri-sikofaktorer anbefales henvist til undersøgelse.Denne strategi fungerer imidlertid ikke optimalt,da danske undersøgelser har vist, at anbefalin-gerne på området ikke efterleves (Vestergaard,Rejnmark & Mosekilde 2005; Poulsen, Brixen &Munck 2008), og kun cirka 25 % af patientermed høj risiko for osteoporose (det vil sige tre el-ler flere risikofaktorer) henvises til videre under-søgelse (Krarup 2005). Dansk KnoglemedicinskSelskab fastslår, at en uændret indsats over foropsporing af osteoporose vil betyde en stigningi antallet af hoftebrud på 85 %, da antallet afdanskere over 60 år vil stige med 50 % over denæste 25 år (Rejnmark et al. 2009). Det er derforaf stor interesse at fokusere på andre metoder tilat opspore osteoporose.

171

KnoglemineraltæthedKnoglernes mineraltæthed er et godt mål forknoglernes brudstyrke, og risikoen for knogle-brud stiger med faldende knoglemineraltæthed(WHO 1994). Cirka 80 % af knoglernes brudstyrkekan direkte relateres til knoglernes mineraltæt-hed (Rejnmark et al. 2009). Knoglemineraltæthedmåles ved skanning (osteodensitometri) anførtved en T-score. T-scoren angiver, hvor mangestandarddeviationsenheder (SD) den målte knog-lemineraltæthed afviger fra middelværdien foryngre normalpersoner af samme køn. IfølgeWorld Health Organization (WHO) betegnes enT-score under -2,5 som osteoporose, mens enT-score på mellem -2,5 og -1 er forstadiet tilosteoporose (osteopeni) (WHO 1994). I Danmarkbenyttes primært dual-energy X-ray absorptio-metry (DXA-skanning) til måling af knoglernesmineraltæthed i ryg og hofte (Rejnmark et al.2009; Munck et al. 2002). Dette udstyr er dogikke transportabelt og kun lokaliseret få steder ilandet.

Håndskanning i KRAM-undersøgelsenI KRAM-helbredsundersøgelsen benyttede vi entransportabel og billig håndskanner, som er enny metode til bestemmelse af knoglernes mine-raltæthed ved hjælp af single energy X-ray ab-sorptiometry (SXA). Håndskannerens anvende-lighed er endnu ikke endeligt evalueret, og det erikke sikkert, hvorvidt grænseværdien for en lavknoglemineraltæthed ligeledes skal være ved enT-score under -2,5. Netop nu er undersøgelser igang, der skal være med til at vurdere, hvor godskanneren er, og om den eventuelt kan benyttestil screening for osteoporose. Flere undersøgel-ser viser, at korrelationen mellem håndskannerenog DXA-skanning i fingrenes knogler er høj (Kelly,Crane & Baran 1994; El-Desouki, Sherafzal & Oth-man 2005; Forsén et al. 2008). Det er dog mereusikkert, hvor godt håndskanningen korrelerer tilmålinger i ryg og hofte. Et potentielt problem er,at knoglernes mineraltæthed ikke er homogent iskelettet. Normale forhold i én region kan derforikke med sikkerhed udelukke en lav knoglemine-raltæthed i en anden region (Abrahamsen, Han-sen & Jensen 1997). Tre studier, der har undersøgtkorrelation til DXA-skanninger i ryg og hofte, fin-der en mindre god til stærk korrelation alt eftermålested (Buch, Oturai & Jensen 2006; Boonenet al. 2003; Thorpe & Steel 2008).Grænseværdien for lav knoglemineraltæthed vedhåndskanning i KRAM-helbredsundersøgelsenblev fastsat til en T-score på under -2,5. Delta-gere, som fik konstateret en T-score mindre end-2,5 og enten var arveligt disponeret, havde haftlavenergi knoglebrud efter 50-års-alderen (detvil sige brud opstået efter fald på samme niveau),havde været i behandling med binyrebarkhormoni tabletform i mere end 3 måneder eller havdeoplevet tidlig menopause (før 45-års-alderen),blev anbefalet at informere egen læge om resul-tatet ved næste besøg. Deltagerne fik endvidere

oplyst, at der endnu ikke findes sikker viden ommetodens anvendelighed.I dette kapitel præsenteres resultaterne frahåndskanninger foretaget i 12 af de 13 KRAM-kommuner. Håndskanneren indgik ikke i under-søgelsen i Aalborg Kommune. I alt 15.544 del-tagere fik lavet en håndskanning, heraf 40,2 %mænd og 59,8 % kvinder.Af tabel 17.1 ses, at 4,3 % af deltagerne i KRAM-undersøgelsen fik konstateret en lav knoglemi-neraltæthed i fingrene (T-score <-2,5). Som for-ventet findes størstedelen i gruppen af kvinderog især blandt kvinder på 65 år eller derover. Ifølgende analyser sættes signifikansnivauet til0,05, da der er relativt få, der har fået målt en lavknoglemineraltæthed blandt deltagerne i KRAM-undersøgelsen.

172

Tabel 17.1. Andel med en lav knoglemineraltæthed(T-score <-2,5). ProcentForekomst aflav knogle-mineraltæt-hed (T-score<-2,5) (%)TotalMænd18-44 år45-64 år65+ årMænd i altKvinder18-44 år45-64 år65+ årKvinder i alt4,30,20,41,30,50,46,624,47,9Antaldeltagere

14.5441.6693.0301.5466.2452.7714.7921.7369.299

Ses der på middelværdien af den målte knogle-mineraltæthed (figur 17.1) findes tilsvarende, atkvinder i alle aldersgrupper har en lavere knog-lemineraltæthed end mænd. Af figuren fremgår

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Kapitel 17 | Tidlig opsporing af knogleskørhed ved håndskanning?

173det desuden, at fingerknoglernes mineraltæthedmålt i KRAM-undersøgelsen topper omkring de30 år, hvorefter der sker et kontinuerligt fald,som gennem årene er størst for kvinderne. Dettefølger den fysiologiske udvikling i knoglemasse.Den maksimale knoglemasse (Peak Bone Mass)opnås i 20-30-års-alderen og er i gennemsnitcirka 25 % højere hos mænd end kvinder. Gen-nem resten af livet sker et knogletab, som erstørst efter 35-40-års-alderen (Rejnmark et al.2009; Brixen et al. 2000).Deltagerne har i KRAM-spørgeskemaet angivet,om de har, har haft eller aldrig har haft osteopo-rose. Blandt de, som i spørgeskemaet har angi-vet, at de har/har haft osteoporose, fik33,8 % konstateret en lav knoglemineraltæthedved håndskanning. Grunden, til at sammenfaldetikke er større, kan givetvis skyldes, at nogle typermedicinering forårsager en stigning i knogler-nes mineraltæthed (Rejnmark et al. 2009), og atknoglernes mineraltæthed, som tidligere beskre-vet, ikke er homogent i skelettet. Derfor kan enperson have lav knoglemineraltæthed i ryg el-ler hofte uden at have det i fingrenes knogler. Tilsammenligning var det kun 3,2 % af dem, somikke har angivet, at de har/har haft osteoporose,der fik konstateret en lav knoglemineraltæthed(data ikke vist).Sammenfald på rygsøjlen er som nævnt en afde komplikationer, der kan opstå på grund afosteoporose. Derfor er udpræget højdereduktionsiden ungdomsårene et tegn på osteoporose

173

“Betyder det, at håndskannerenkan bruges til screeningfor osteoporose?”

Figur 17.1. Middelværdien af den målte knoglemineraltæthed blandt mænd og kvinder.MændKvinder

Alder (år)

(Rejnmark et al. 2009). Deltagere på 50 år el-ler derover blev i spørgeskemaet spurgt: ”Er dinlegemshøjde blevet mindre, siden du var 25 år?”.Som forventet har deltagere, der er blevet lavere,oftere en lav knoglemineraltæthed (14,1 %) enddem, som ikke er blevet lavere (6,2 %) (data ikkevist).

174

I aldersgruppen 18-44 år fik kun få konstatereten lav knoglemineraltæthed. Det samme vartilfældet blandt mænd. Derfor indgår kun45+-årige kvinder i de følgende analyser.Blandt de 45+-årige kvinder ses en klar sam-menhæng mellem uddannelseslængde og ande-len, der har fået målt en lav knoglemineraltæt-hed (T-score <-2,5). Det gælder for i alt 16,5 %af kvinderne med en kort uddannelse (<10 år),mens det er 10,2 % af kvinderne med 15 ellerflere års uddannelse (figur 17.2).

De kvinder (45+ år), der ikke har fået målt en lavknoglemineraltæthed i KRAM-undersøgelsen,mener oftere, at de har et godt helbred end kvin-der, der har fået målt en lav knoglemineraltæt-hed. Det ses ved, at 66,6 % af kvinderne med enlav knoglemineraltæthed har et godt eller virkeliggodt selvvurderet helbred, mens det er 72,7 % afkvinderne med en normal knoglemineraltæthed.(data ikke vist).

Risikofaktorer for osteoporoseI tabel 17.2 er oplistet nogle af de kendte risiko-faktorer for osteoporose og knoglebrud. ’Arv’ an-giver, om deltagerens biologiske forældre ellerhelsøskende har oplevet hoftebrud efter 50-års-

“Hvorfor er forekomsten af lav knogle-mineraltæthed i fingrene højest blandtkortuddannede kvinder?”

Figur 17.2 Andel med en lav knoglemineraltæthed (T-score <-2,5) blandt 45+-årige kvinder i forskelligeuddannelsesgrupper. Aldersjusteret procent2015%105017<10 årKvinder1310-12 år1113-14 år1015+ år

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Kapitel 17 | Tidlig opsporing af knogleskørhed ved håndskanning?

175alderen. Blandt kvinder med et familiemedlem,der har oplevet hoftebrud efter 50-års-alderen,er der en større andel, der har fået målt en lavknoglemineraltæthed sammenlignet med kvinderuden hoftebrud i den nærmeste familie. En til-svarende sammenhæng ses blandt undervægtigekvinder (Body Mass Index (BMI) < 18,5 kg/m2) iforhold til normal eller overvægtige kvinder(BMI ≥ 18,5 kg/m2). Denne forskel er dog ikkestatistisk signifikant, hvilket formentlig skyldes,at der er meget få undervægtige kvinder over 45år (113 kvinder). Der er ingen forskel på knogler-nes mineraltæthed blandt kvinder, der var undereller over 45 år ved sidste menstruation.Tabel 17.3 viser sammenhængen mellem knog-lemineraltæthed i fingrene og de tre KRAM-fak-torer: Rygning, Alkohol og Motion. Af tabellenfremgår det, at der er forskel på den målte knog-lemineraltæthed alt efter deltagerens rygestatusog fysiske aktivitetsniveau i fritiden. Procentvisflere af de kvinder, der ryger dagligt (14,2 %), fikkonstateret en lav knoglemineraltæthed sam-menlignet med de, der aldrig har røget (12,3 %). Ialt 11,3 % af de kvinder, der er fysisk aktive i friti-den, fik konstateret en lav knoglemineraltæthed,mens det er 15,8 % af de kvinder, der er stille-siddende i fritiden. Der ses ingen statistisk sam-

Tabel 17.2 Andel med en lav knoglemineraltæt-hed (T-score <-2,5) i forhold til risikofaktorer forosteoporose blandt 45+-årige kvinder. ProcentForekomstaf lav knogle-mineraltæthed(%)17,511,317,512,614,815,4Antaldeltagere

ArvUndervægtMenopause

JaNejJaNejFør 45 årEfter 45 år

6704.1371136.4105433.684

175

menhæng mellem en lav knoglemineraltæthedog alkoholforbrug.Figur 17.3 viser forekomsten af en lav knoglemi-neraltæthed i KRAM-undersøgelsen i relation tilfysisk aktivitet i fritiden, rygning og arv (angivetved, om deltageren har en forælder, bror ellersøster, der har haft hoftebrud efter 50-års-al-deren). I figuren kombineres de tre risikofakto-rer. Der ses, at andelen med en lav knoglemine-raltæthed er markant større blandt kvinder medalle tre risikofaktorer (37,9 %). Det vil sige dem,der både er arveligt disponeret, der ryger dagligt,

Tabel 17.3 Andel med en lav knoglemineraltæthed (T-score <-2,5) blandt 45+-årige kvinder i forhold tilKRAM-faktorerne. Procent.Forekomstaf lavknoglemineral-tæthed (%)14,212,312,015,811,312,9Antaldeltagere

RygningFysisk aktivitet i fritidenAlkohol

DagligtAldrigAktivStillesiddendeUnder genstandsgrænsenOver genstandsgrænsen

6813.1415.4897725.893635

og som er stillesiddende i fritiden. Endvidere erandelen med en lav knoglemineraltæthed størreblandt kvinder, der både er stillesiddende i friti-den, er daglige rygere, men ikke arveligt dispone-ret i forhold til kvinder uden disse risikofaktorer.Selvom søjlen med de tre risikofaktorer kombine-

ret bygger på meget få kvinder og ikke er statisksignifikant, så illustrerer det, at jo flere risikofak-torer, desto højere er forekomsten af lav knog-lemineraltæthed målt i fingrenes knogler. Dethænger godt sammen med, at osteoporose, er enmultifaktoriel sygdom.

176

Figur 17.3 Andel med en lav knoglemineraltæthed (T-score <-2,5) i forhold til risikofaktorerne arv, rygningog fysisk aktivitet blandt 45+-årige kvinder. Procent40302010011Fysisk aktiv, aldrig-rygerog ikke arveligt disponeret17Stillesiddende, daglig-rygerog ikke arveligt disponeret38Stillesiddende, daglig-rygerog arveligt disponeret

OpsummeringLav knoglemineraltæthed i fingrene kan være ettegn på osteoporose. I KRAM-undersøgelsen fik4,3 % af deltagerne ved håndskanning konstate-ret lav knoglemineraltæthed (T-score <-2,5)– størstedelen ses som forventet blandt de æld-ste kvinder. Deltagere, der har/har haft osteopo-rose, fik oftere fået målt en lav knoglemineral-tæthed i fingrene. Desuden ses en sammenhængmellem højdereduktion siden ungdomsårene ogforekomst af lav knoglemineraltæthed.Blandt kvinder i alderen 45+ år ses en klar sam-menhæng mellem uddannelseslængde, og hvormange der har fået målt en lav knoglemineral-tæthed – jo længere uddannelse, desto mindre

er andelen med lav knoglemineraltæthed. Der sesdesuden en negativ sammenhæng mellem selv-vurderet helbred og lav knoglemineraltæthed.Osteoporose skyldes dels arv, og blandt kvindermed et familiemedlem, der har oplevet hoftebrudefter 50-års-alderen, er der en større andel medlav knoglemineraltæthed sammenlignet med øv-rige kvinder. Procentvis flere af de kvinder, derryger dagligt eller er stillesiddende i fritiden, fikkonstateret lav knoglemineraltæthed sammen-lignet med dem, der aldrig har røget eller er fy-sisk aktive i fritiden. Kombineres risikofaktorerne,ses en højere forekomst af lav knoglemineraltæt-hed målt ved håndskanning.

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Del 4. KommunernesKRAM

177

178

Kapitel 18 | De lokale aktiviteter

Kapitel 18. De lokale aktiviteter179

179

Planlægning og organisering afaktiviteterneAftalen mellem de deltagende kommuner ogStatens Institut for Folkesundhed (SIF), SyddanskUniversitet indebar, at mens SIF havde ansvarfor den videnskabelige del af undersøgelsen,gennemførelse af spørgeskema- og helbreds-undersøgelse, skulle kommunerne planlæggeog gennemføre konkrete aktiviteter rettet modKRAM-faktorerne, navnlig motion. Aktiviteterneskulle foregå i den måned, undersøgelsen blevgennemført i kommunen, og målet var, at allekommunens borgere skulle deltage i mindst énaktivitet udover det, de i forvejen lavede. Kom-munerne forpligtede sig desuden til at påbe-gynde udarbejdelsen af politikker samt til atigangsætte aktiviteter rettet mod fysisk aktivi-tet i en periode, der rakte minimum to år udoverKRAM-undersøgelsens gennemførelse.For kommunerne var dette en spændende, menogså omfattende opgave. Kommunalreformen ogden nye sundhedslov var netop trådt i kraft, såkommunerne havde knapt nok fået dannet denorganisatoriske enhed, der skulle løse de nyesundhedsfremme- og forebyggelsesopgaver, ogsærligt for sammenlægningskommuner var deten turbulent tid. Samarbejdet internt i kommu-nernes sundhedsfremmeenhed var derfor ofte idets vorden og for at nå målet for de lokale akti-viteter i KRAM-måneden, måtte enhederne sam-arbejde med kommunernes øvrige sektorer ogforvaltningsområder samt med ikke-kommunaleaktører som idræts- og ældreforeninger.For pilotkommunen og kommuner, hvor KRAM-undersøgelsen blev gennemført i efteråret 2007,var tiden til planlægning af lokale aktiviteter vir-kelig kort og hektisk. De øvrige kommuner havdelidt bedre tid og kunne nå at etablere sig i højeregrad efter kommunalreformen, ligesom de kunnenyde godt af erfaringerne fra de forudgående

kommuner. Alle kommuner nedsatte en særligprojektgruppe blandt andet til organiseringen afde lokale aktiviteter, og de fleste kommuner ned-satte desuden en styregruppe på chefniveau tilstøtte for projektgruppen.Belært af erfaringer fra de første kommuner op-fordrede SIF kommunerne til, som noget af detførste i planlægningsfasen, at afholde et tov-holdermøde. Her kunne repræsentanter fra for-valtningerne i kommunen samt andre relevanteaktører, herunder idrætsforeninger, patientfor-eninger, større arbejdspladser, deltage og dis-kutere ideer og planlægning af aktiviteter. Kom-munerne arrangerede møderne og udsendteinvitationer, mens medarbejdere fra SIF stod foroplæg om KRAM-undersøgelsen og fortalte omerfaringer fra tidligere kommuner samt ideer tildet videre arbejde. I et par kommuner deltog blot5-10 nøglepersoner, men i de fleste kommunervar der tale om et større møde med 30-80 del-tagere. Nogle steder var mødet hovedsageligt in-formerende, idet der blev lagt op til efterfølgendedirekte kontakt til de involverede parter, i andrekommuner omfattede tovholdermødet debat,workshopaktiviteter og lignende.Flere kommuner valgte også undervejs i plan-lægningen at invitere til yderligere møder medpotentielle aktivitetsplanlæggere. Kommunenkunne derved samle op på ideer til aktiviteter,initiere samarbejde mellem forskellige aktører ogholde dem fast på samt videreudvikle deres for-slag.Som led i planlægning og dokumentation af delokale indsatser forpligtigede kommunerne sigtil at samle information om eksisterende akti-viteter rettet mod KRAM-faktorerne og indtastedisse i en søgbar database på KRAM-undersø-gelsens hjemmeside. Databasen fungerede sominformationskilde fra kommunen til borgerne omeksisterende aktiviteter, men blev måske især

180

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Kapitel 18 | De lokale aktiviteter

181brugt som inspirationskilde kommunerne imel-lem. Også kommunernes aktivitetskalender medoplysninger om alle de arrangementer, der blevgennemført i den måned, hvor KRAM-undersø-gelsen fandt sted, blev lagt på undersøgelsenshjemmeside og fungerede som inspiration til an-dre kommuner.SIF udviklede et simpelt skema til planlægningog dokumentation af de lokale aktiviteter, somalle kommuner benyttede enten direkte eller ividereudviklet form. Skemaerne havde felter tilbeskrivelse af aktivitetens indhold, mål og mål-gruppe og et felt til beskrivelse af erfaringer medaktivitetens gennemførelse. Formålet med ske-maerne var at sikre kommunens kendskab til alleaktiviteter, således at der blev gennemført aktivi-teter for alle grupper af borgere samt om muligtkoordinere aktiviteterne således, at større aktivi-teter rettet mod en given målgruppe blev spredtover perioden. Derudover skulle kommunenbruge oplysninger om alle aktiviteter til annon-cering i aktivitetskalender og anden offentlig for-midling. Endelig havde skemaet til formål at sikreerfaringsopsamling, idet tanken var, at alle grup-per, der gennemførte en aktivitet, efterfølgendeskulle sende skemaet retur til kommunens sund-hedsafdeling med beskrivelse af erfaringerne fragennemførelsen af aktiviteten. Som man måskekunne forvente, skete dette ikke i nær alle til-fælde. I nogle kommuner var der afsat en puljepenge, som kunne søges til aktiviteter. I disse til-fælde blev skemaet brugt som ansøgningsskema,og aktiviteter, der fik bevilget midler, blev pålagtat indsende skemaet efterfølgende til erfarings-opsamling.SIF bidrog til dokumentation af planlægning oggennemførelse af lokale aktiviteter ved at ind-samle skriftligt materiale som mødeindkaldelser,referater, beskrivelser af aktiviteterne og deresmålgrupper, aktivitetskalender, indryk i lokalemedier og anden annoncering af aktiviteter. Dervar ikke afsat økonomiske midler til denne op-gave, men i de fleste kommuner lykkedes detSIF at tilknytte en praktikant eller specialestude-rende. Foruden indsamling af det skriftlige ma-teriale gennemførte de observation af aktiviteterog interview med planlæggere om deres erfarin-ger, især om samarbejdet internt i kommunen ogmellem kommunen og frivillige organisationer. Ide få øvrige kommuner, hvor det ikke lykkedes atfå tilknyttet en studerende, gennemførte medar-bejdere fra SIF enkelte interviews med medlem-mer af den lokale projektgruppe. Der foreliggersåledes for alle kommuner en vis form for doku-mentation af planlægningsforløb, ressourcefor-brug og gennemførelse af aktiviteter samt lokaleplanlæggeres oplevelse af, hvad der havde betyd-ning for, hvordan aktiviteten blev gennemført ogmodtaget.

181

Beskrivelse af lokale aktiviteterOverordnet kan det konkluderes, at der i allekommuner blev sat virkelig mange aktiviteter igang i den måned, hvor KRAM-undersøgelsengennemførtes i kommunen. Det er dog vanske-ligt præcis at sætte tal på aktiviteterne, fordi de13 kommuner opgjorde aktiviteterne forskelligt.Eksempelvis blev der i alle kommuner gennem-ført aktiviteter, der blev gentaget flere gange, foreksempel blodtryksmåling på torvet hver lørdageller stavgang for ældre hver onsdag. Mens noglekommuner opgjorde sådanne gentagne aktivite-ter som én aktivitet, valgte andre kommuner atlade aktiviteten fremstå særskilt. Ligeledes harnogle kommuner anset det som en aktivitet, hvisen idrætsforening holdt åbent hus eller gratisprøvetime, mens andre kommuner ikke regnededette for en ny aktivitet. Baseret på optælling afaktiviteter fra aktivitetskalendere og kommuner-nes hjemmesider med videre er vores bedste bud,at der i alt i de 13 kommuner blev gennemførtmellem 500 og 800 aktiviteter. I nogle kommu-

ner var der et par aktiviteter om dagen, eventueltkombineret med større arrangementer en ellerflere weekenddage, mens der i andre kommunervar 20-30 aktiviteter hver dag igennem hele må-neden.I det følgende beskrives de lokale aktiviteteryderligere, og der vises eksempler på konkreteaktiviteter. I kapitel 19 beskrives via interviewsmed nøglepersoner i kommunerne de udfordrin-ger kommunerne stod overfor i forhold til plan-lægning og gennemførelse af aktiviteterne, ogderes oplevelse af at have været med i KRAM-undersøgelsen. I kapitel 20 ses samlet på erfa-ringerne.

levede kommunerne i høj grad op til, idet langtover halvdelen af de gennemførte aktiviteterhavde fokus på fysisk aktivitet.Omkring hver femte af aktiviteterne havde fokuspå flere af faktorerne på en gang - oftest kost ogmotion; kun ganske få af aktiviteterne omhand-lede rygning og alkohol.

182

Hvilket fokus havde aktiviteterne?De lokale aktiviteter, som kommunerne satte igang, skulle være rettet mod de fire KRAM-fakto-rer, men i særlig grad mod fysisk aktivitet. Dette

Hvem var aktiviteterne rettet imod?Som beskrevet tidligere var målet, at alle kom-munens borgere i løbet af KRAM-måneden skulledeltage i mindst én aktivitet udover det, de nor-malt gjorde. Det betød, at kommunen helst skullelave tilbud rettet mod både børn, unge, voksneog ældre.

”Glad motion: Linedance”Sønder Nærå Idrætsforening inviterede både unge og voksne borgere i Faaborg-Midtfyn Kom-mune til gratis linedance to onsdag aftener af to timers varighed hver gang. Linedance, som eren form for amerikansk folkedans, danses til countrymusik og kræver ikke forudgående færdig-heder eller kendskab. Udover undervisning i linedance fik deltagerne også udleveret informati-onsmateriale om denne form for dans. Der blev danset på lange rækker, og dansen var med tilat øge deltagernes puls.En af arrangørerne sagde efter aktivitetens gennemførsel:

”Det gik rigtig godt, og der mødte flere dansere op, end vi havde forventet! Vi har med glædekunnet konstatere, at gratis linedance i maj måned har været en appetitvækker for nye danseretil næste sæson.”Faaborg-Midtfyn Kommune

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Kapitel 18 | De lokale aktiviteter

183”Prøv at få rygerlunger”Tirsdag eftermiddag i hver af de tre KRAM-uger på Ærø arrangerede Ældre- og Sundhedsafde-lingen en aktivitet, som gav voksne borgere mulighed for at opleve, hvordan det er at have ry-gerlunger. Deltagerne fik et sugerør i munden og skulle prøve at gå en tur på trapper og andresteder i cirka 15 minutter. Aktiviteten blev både udført i kommunens KRAM-café samt i MarstalÆldrecenter. Personerne, som prøvede aktiviteten, var meget forbavsede over, hvor meget denneøvelse påvirkede hele kroppen ved hurtigere puls, og at man følte sig forpustet, svimmel og fiken mærkelig smag i munden. I forhold til den fremtidige indsats er der lavet aftaler med skolerneom undervisning til idrætslærere, som kan tilbyde denne aktivitet for deres elever.En af arrangørerne fortalte:

”Det var en uhyre nem aktivitet! Personerne, der modtog tilbuddet, sagde, at de ville fortælle omderes oplevelser til andre i deres omgangskreds.”Ærø Kommune

183

Til langt størstedelen af aktiviteterne var allekommunens borgere velkomne. Det gjaldt for ek-sempel åbningsarrangementer for KRAM-under-søgelsen, sundhedsmarkeder, foredrag og van-dreture.

I nogle kommuner var der gjort noget særligt forat tiltrække børn og unge til disse arrangemen-ter, som for eksempel optræden af unge dansereeller skuespil. Mange af de aktiviteter, der i prin-cippet var for alle, henvendte sig dog især til devoksne og ældre borgere.

”Byvandring i Brøndbyvester”Ansatte i Brøndby Lokalarkiv havde en tirsdag aften i april 2008 arrangeret en byvandring, somgav kommunens borgere mulighed for at kombinere motion og kulturhistorie. Målet var at gøreen vandretur spændende og vedkommende for lokale borgere ved, at de undervejs fik mulighedfor at høre om Brøndbyvesters historie med særlig fokus på kirken og de små huse, der liggerrundt om. Arrangørerne havde håbet på mindst 20 deltagere, og der kom 40.Lisbeth Hollensen, som er arkivleder på Brøndby Lokalarkiv, fortalte:

”Folk er generelt glade for at høre om deres hjemegn og går derfor gerne en tur i en sådansammenhæng.”Brøndby Kommune

Omkring hver femte af aktiviteterne blev rettetdirekte mod voksne borgere. Dette var for ek-sempel motionsaktiviteter eller servering af sundkost på arbejdspladser, forskellige motionstilbudi foreninger eller foredrag for forældre, hvor derblev sat fokus på børns sundhed.

Cirka hver tiende aktivitet var rettet direkte modbørn i alderen 0 til 14 år, og disse aktiviteterforegik ofte i daginstitutioner, skoler og forenin-ger og havde stor tilslutning. Der var kun få akti-viteter direkte målrettet de unge mellem 15 og 17år, og flere kommuner erfarede, at det var sværtat nå denne målgruppe.

”Store Hoppedag”DGI og foreningslivet i Varde Kommune arrangerede Store Lege Hoppedag. Den foregik tre ste-der i kommunen. Det startede med, at kommunens børn blev hentet i busser fra deres pasnings-steder og transporteret til forskellige idrætshaller. I idrætshallerne var der arrangeret diversehoppeborge, oppustelige fodboldbaner og lignende. Aktiviteten har eksisteret i flere år i HelleKommune, som nu er én af fem kommuner i Varde Kommune. I forbindelse med KRAM-undersø-gelsen har det så været målet at eksportere konceptet til to nye områder i kommunen.En af arrangørerne beretter følgende om aktiviteten:

184

”Det har været en stor succes. Inden vi havde set os om, havde vi lovet tre busser væk til ar-rangementet i Helle Hallen. Og vi kunne have sat lige så mange ind. Så det var mere etspørgsmål om, at vi satte en grænse”.Varde Kommune

”Klassekamp med sjippetov og skidttæller”På Vadum Skole havde lærerne arrangeret en konkurrence mellem 7., 8. og 9. klasserne. Konkur-rencen gik ud på at finde klassen, der kunne sjippe mest og tage flest skridt. Hver dag i en ugesjippede elever fra hver klasse på livet løs i et kvarter, og antallet af hop blev byttet ud med pointtil klassen. Hver klasse havde også én skridttæller til deling, som blev aflæst hver dag i formid-dagsfrikvarteret. Gevinsten var en sund fredagsfrokost til den klasse, der havde været mest aktiv,da ugen var gået.Skolens viceinspektør Ulla Loft Jacobsen fortalte:”Det var en god idé, at eleverne var fælles om at samle point til klassen, og de gik vildt meget opi det. De stod i kø for at overtage sjippetovet efter hinanden, og skridttælleren var i brug både itimerne, i frikvartererne og i fritiden. Jeg hørte for eksempel en dreng sige: Jeg skal til fodbold idag, så jeg tager den lige med hjem”.Aalborg Kommune

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Kapitel 18 | De lokale aktiviteter

185Andelen af aktiviteter, som rettede sig mod æl-dre borgere over 60 år udgjorde omkring hvertiende ligesom for børnene. De ældre fik blandtandet tilbud om at deltage i motionsevents påplejehjem, i stolegymnastik eller stavgang i enforening.Kommuner opfordrede også aktørerne til at lavesærlige tilbud til etniske minoriteter samt bor-gere med blandt andet kronisk sygdom, forskel-lige handikap samt socialt udsatte. Af alle aktivi-teter var i alt 5-10 % rettet mod særlige grupperaf borgere.

”Danmark rundt på cykel - dagcenterbrugere”På Dagcentret Kirsebærbakken i Hillerød fik brugere mulighed for at cykle – cykle rigtig langt!Hver dag i løbet af KRAM-måneden kunne dagcenterbrugerne cykle på kondicykel, som var pla-ceret i et af centrets lokaler. Når cykelturen var slut, skulle de registrere det antal kilometer, dehavde cyklet - både i et personligt skema samt i en fælles opgørelse over samtlige cyklistersantal km. Efter hver cykeltur blev der ligeledes tegnet en ny streg på det Danmarkskort, somhang på væggen ved siden af kondicyklen. I alt 23 borgere brugte cyklen i løbet af måneden, ogbrugernes samlede antal kilometer på cyklen svarede til en cykeltur fra Hillerød til Skagen!Anette Tzfanya, sektionsleder for rehabiliteringsafdelingen i Hillerød Kommune fortalte:”Det gik rigtig rigtig godt. Borgere, der ellers ikke er aktive, deltog og syntes, at det var sjovt atvære med. Vi forsætter aktiviteten!”Hillerød Kommune

185

Hvilke typer aktiviteter blev sat i gang, og af hvemblev de igangsat?Som nævnt var kravet til de deltagende kommu-ner, at de skulle lave mange KRAM-aktiviteter, ogat aktiviteterne skulle være rettet mod alle grup-per af borgere. Det var dog helt op til kommunenog øvrige lokale aktører at beslutte, hvilke aktivi-teter der skulle igangsættes.Langt de fleste aktiviteter blev gennemført entenaf foreninger eller af kommunerne og deres insti-tutioner. Blandt foreninger var især idrætsforenin-gerne meget aktive, men der var også deltagelseaf patientforeninger, ældreklubber, aftenskoler ogandre foreninger som lokale spejdere.

I de fleste kommuner arrangerede sundhedsaf-delingen større, eventprægede arrangementeri tilknytning til åbning af KRAM-måneden samtsærlige sundhedsmarkedsdage og lignende.Dagsinstitutioner og skoler samt centre og in-stitutioner for ældre arrangerede ofte aktiviteterfor egne brugere. Der blev for eksempel arrange-ret aktiv leg og temadage om sundhed i dagin-stitutioner, KRAM-emneuge på skoler samt fore-drag og sund kost initiativer på ældrecentre ogplejehjem. Flere steder var der også aktiviteter ifor eksempel ungdomsskolen, sundhedscentret,på biblioteket, i institutioner for handikappedeog sindslidende, i kulturinstitutioner og inaturen.

”Prøvetime motion XL”Foreningen Kilokillers i Frederiksberg Kommune tilbød tre aftener i løbet af KRAM-måneden gra-tis motionsprøvetimer til overvægtige kvinder og mænd i alle aldre. Motionstimen bestod af enkombination af styrke- og kredsløbstræning. Deltagerne brugte forskellige redskaber, som foreksempel håndvægte, bodybars og madrasser, hvor de kunne ligge og lave styrkeøvelser. Derud-over spillede de forskellige slags boldspil, som øgede pulsen og konkurrencegejsten! Stemningenvar god, og efter prøvetimen besluttede flere deltagere sig for at tilmelde sig som medlem afforeningen, således at de kunne fortsætte deres træning.Mads Randbøll, formand for foreningen Kilokillers, fortalte:”KRAM-undersøgelsen har betydet, at vi overlevede økonomisk som forening fordi, at vi på grundaf KRAM-annoncer i lokalaviser gik fra 8 til 24 deltagere, idet vores ”budskab” derved kom ud tilmange flere i lokalområdet.”Frederiksberg Kommune

186

Udover samarbejde mellem børne-ungeområdetog ældreområdet var der således også samar-bejde med kultur- og fritidsområdet samt noglesteder med miljø-teknikområdet. I enkelte kom-muner lykkedes det at samarbejde med lokaleerhvervsdrivende om afvikling af aktiviteter; ek-sempelvis var der et par steder KRAM-skattejagti de lokale butikker, og i Varde solgte bagerneKRAM-brød.

I flere kommuner opfordrede arrangørerne for-eningerne til at benytte KRAM-undersøgelsensom en mulighed for at ”puste liv” i alleredeeksisterende aktiviteter med henblik på at til-trække nye medlemmer. Fordelen for forenin-gerne var dels, at mange borgere i KRAM-må-neden ville være opmærksomme på, at der varaktiviteter, og dels at kommunen sørgede for

”Inspirationsforedrag om kost, motion og sund livsstil”Fitnesscentret New Fitness inviterede en lørdag eftermiddag alle borgere i kommunen til etforedrag, hvor der blev sat fokus på sundheden. Foredragsholderne talte om, hvilken indvirkningforskellige former for kost har på kroppen, og hvad der sker med muskler og knogler, når derbliver motioneret. Derudover talte de om motivation for træning og at lære at sætte mål og nådem. Deltagerne blev inddraget ved løbende at blive bedt om at fortælle om egne erfaringer.Fitnessinstruktør Jacqueline Løwenstein, som var medarrangør, fortalte:”Der deltog 17 personer, hvilket stemte godt overens med det forventede antal.”Albertslund Kommune

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Kapitel 18 | De lokale aktiviteter

187annoncering– ofte ved udsendelse af aktivitets-kalender til alle husstande, annoncer i lokale me-dier med videre. Der blev således afholdt mangeåbenthusarrangementer, hvor borgere gratis iløbet af måneden kunne afprøve for eksem-pel gymnastik, cykling, dans, tennis, vandaerobicog stavgang. I alt var op imod halvdelen af alleKRAM-aktiviteter motionstilbud i foreningsregi.Også den halvdel af aktiviteterne, der ikke be-stod af foreningstilbud, havde som nævnt i vidudstrækning fokus på motion. Således var i altcirka hver femte af alle aktiviteter eventpræ-gede motionsaktiviteter, som for eksempel mo-tionsløb, legedage for børn, ”mini-idrætsdag” imedborgerhuset, rundboldturnering for familier,barnevognsrace i skoven, rollatortræf med løbpå forhindringsbane og GPS-løb i naturen. An-dre typer af aktiviteter, der ofte blev gennemført,var undervisning, foredrag og kurser med fokuspå de forskellige KRAM-faktorer, udstillinger, hel-bredstjek og servering af sund mad.

187”Sundhedsmarked”En lørdag i september blev der afholdt sundhedsmarked på Rådhustorvet i Sønderborg. Aktivite-ten blev arrangeret af sundhedskonsulenterne i kommunen, og ideen var at lave et supplerendetilbud til de borgere, der ikke blev inviteret til helbredsundersøgelsen i KRAM-bussen. De villeikke have mulighed for at gennemgå alle de samme tests, men de fik blandt andet målt blodtrykog lungefunktion som i KRAM-bussen. Udover de konkrete tests var der også fagligt personaletilstede, som kunne besvare spørgsmål omkring sundhed og træning.En af arrangørerne fortalte:”Da planlægningen af arrangementet fandt sted, havde man ikke forudsætning for at vide, hvorpopulær helbredsundersøgelsen i KRAM-bussen ville blive. Realiteten var, at alle pladser blevrevet væk, og at det derfor var ideelt at have sundhedsmarkedet at henvise skuffede borgere til.Lysten til at få tjekket op på helbredet var stor blandt borgere i Sønderborg, og sundhedsmarke-det blev derfor godt besøgt.”Sønderborg Kommune

”KRAM-messe”I et samarbejde mellem Sundhedscentret, Folkeoplysningsudvalget, Næstved Rygcenter, Næst-ved Idræts Union og Næstved Firma Sport blev der i januar 2008 for første gang lavet en KRAM-messe i Næstved Kommune. Messen havde mere end 30 stande, der alle tilbød aktiviteter, somrelaterede sig til KRAM-faktorerne. Borgere, som havde valgt at besøge messen, havde rig mulig-hed for at afprøve forskellige aktiviteter, som for eksempel spinning, stavgang, taekwondo, klat-revæg og mountainbike. Derudover kunne de få tips om deres sundhedstilstand ved måling afblodtryk, kondital, fedtprocent, kolesterol og BMI. Endvidere var tilbud om massage, zoneterapi,hypnose og akupunktur.Frivillig idrætsleder i Næstved Firma Sport, Aja Andersen, fortalte:

188

”Det var en fantastisk oplevelse, og KRAM gav rigtig meget foreningsmæssigt. Både i form afomtale og et sammenhold mellem arrangørerne. Og så er det sjovt at gøre noget, som kan gøreandre mennesker glade. Vi kunne ikke få armene ned nogen af os, da vi gik hjem efter KRAM-messen!”Næstved Kommune

Mange aktiviteter var velbesøgte. Det gjaldt isærde større eventprægede aktiviteter knyttet tilåbning af KRAM-måneden, åbne weekendarran-gementer samt sundhedsmarkeder. Der var ogsåmange deltagere ved afholdelse af blandt andetmotionsarrangementer i naturen samt aktiviteterrettet mod ældre.

Der var dog naturligvis også en række aktiviteter,hvor fremmødet var meget begrænset og mindreend forventet. Det drejede sig nogle gange omuforudsigelige forhold som dårligt vejr til uden-dørs aktiviteter, andre gange om aktiviteter, derikke oplevedes som attraktive for den ønskedemålgruppe, og endelig syntes en del skuffede

”Udfyld KRAM-klippekortet og deltag i konkurrencen om gode præmier”Klippekortet blev udsendt til alle sammen med invitation til besvarelse af KRAM-spørgeskemaet.For at deltage i konkurrencen skulle borgerne udover udfyldelse af spørgeskemaet deltage imindst fire af de over 160 aktiviteter, som blev iværksat. Der blev trukket lod blandt alle ind-sendte klippekort. Gevinsterne var blandt andet ferieophold, madoplevelser og motion.En af arrangørerne sagde således:”Jeg havde ikke troet, at der kom så mange klippekort retur. Men det har folk syntes var sjovt.Omkring 150 deltagere deltog i konkurrencen.”Silkeborg Kommune

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Kapitel 18 | De lokale aktiviteter

189forventninger i forhold til fremmøde at stammefra utilstrækkelig annoncering– eller fejl i an-noncering. I forsøget på at tiltrække borgere tilaktiviteterne samt udfylde spørgeskemaet la-vede Silkeborg Kommune en ”KRAM-klippekort-konkurrence", men om borgerne af den grunddeltog i flere aktiviteter er uvist. Generelt var deri kommunerne tilfredshed med deltagelsen i delokale aktiviteter, og aktiviteter med mindre goddeltagelse synes at have givet basis for læring tilfremtidige aktiviteter og indsatser.steren eller sundhedsudvalgsformanden. Ifølgekontrakten forpligtede kommunen sig til at fast-holde fokus på KRAM-faktorer og særligt motioni tiden også efter undersøgelsens gennemfø-relse. Langt de fleste af de lokale aktiviteter, derblev gennemført, var eventprægede aktivitetereller særlige arrangementer i foreningerne, derkun blev afholdt en eller et par gange i løbet afKRAM-måneden. I alle kommuner er der dog eneller flere aktiviteter, som er fortsat også efterKRAM-måneden. Det gælder for eksempel Dengode historie i Guldborgsund Kommune, somfastholdes med udsendelse en gang om måne-den, og Aktiv onsdag i Struer Kommune, som erfortsat med stor succes.

Lokale aktiviteter efter KRAM-undersøgelsenAftalen mellem SIF og kommunerne om gennem-førelsen af KRAM-undersøgelsen blev nedfældeti en kontrakt, der blev underskrevet af borgme-

189

”Den gode historie”Som noget nyt ønskede sundhedsafdelingen i Guldborgssund Kommune at give deres borgeremulighed for at formidle gode historier til hinanden. Historierne skulle relateres til en eller flereaf de fire KRAM-faktorer. Det kunne for eksempel være en fortælling om nogle utraditionellevalg, som borgeren havde taget i sit liv i forhold til disse faktorer. Historien kunne også bygge påen udvikling af metoder eller handlemåder, som kunne komme andre borgere til gavn. ”Den godehistorie” blev lagt ud på kommunens hjemmeside og bragt i Ugeavisen Guldborgsund hver uge iKRAM-måneden.Gitte Piil Eriksen, en af de ansvarlige, havde følgende udtalelse:”Den gode historie har været et godt initiativ, som mange borgere kunne relatere sig til. Vi harforsøgt at skrive den i et lettilgængeligt sprog og henvende os direkte til modtageren ved atslutte af med nogle gode råd fra den interviewede borger og uden løftet pegefinger.”Guldborgssund Kommune

”Aktiv onsdag”Hvad der en onsdag formiddag i november 2007 var et forsøg på at lokke ældre til at motionere,er vokset til en vaskeægte succes! Til den første Aktiv onsdag mødte 142 aktive og sprudlendeborgere i senioralderen op i Struer Hallerne. Det var over 50 flere end styregruppen havde drømtom, men den ekstra kaffe med rundstykker blev hurtigt klaret! Programmet startede med kaffeog et par sange i kantinen. Alle var med til fælles opvarmning, og herefter kunne de frit vælge atdeltage i gymnastik, volleyball med stor bold, badminton, hockey, petanque, curling, gå i motions-centeret eller en tur med stavene med mere. Således fik de ældre motion på deres egne præmis-ser, i det tempo de selv satte og i en sportsgren, de selv valgte. Aktiviteten blev igangsat og ledetaf en lille gruppe frivillige og ulønnede ledere fra Struer Gymnastikforening, Struer Hallerne ogDGI Vestjylland.

190

Freddy Knudsen, som er en af arrangørerne, fortalte:”Der går lidt konkurrence i det. Ikke meget, men lidt. Det er sådan en god balance mellem atkonkurrere og passe på hinanden.”Struer Kommune

KRAM-kommunerne har oprettet et netværk, derhar til formål at understøtte erfaringsudvekslingmellem kommunerne i relation til kommunaleKRAM-indsatser navnlig med henblik på fasthol-delse af indsatsen og videreførelse af aktivite-ter. I alt har 11 af de 13 kommuner været aktivei netværket og har mødtes til møder, hvor manhar diskuteret erfaringer med planlægningspro-cesser, inddragelse af andre kommunale forvalt-

ningsområder og kommuneeksterne samarbejds-partnere, erfaringer med brug af lokale medier tilannoncering, erfaringer med afvikling af aktivite-ter, fremmøde og deltagelse og meget mere. Detmest synlige resultat af netværkets arbejde varden KRAM-uge, som kommunerne holdt i april2009 (uge 19), hvor de gennemførte en rækkeaktiviteter svarende til dem, der gennemførtes iden oprindelige KRAM-måned.

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Kapitel 19 | KRAM-stemmer

Kapitel 19. KRAM-stemmer191Dette kapitel indeholder interviews med alle 13KRAM-kommuner, hvor de fortæller om deresoplevelser i forbindelse med at være en del afKRAM-undersøgelsen. Interviewene er lavet afjournalist Marianne Kargaard, som tog KRAM-ruten rundt i Danmark og talte med projektle-derne i kommunerne. I interviewene fortællerprojektlederne om, hvorfor kommunen ønskedeat deltage i KRAM, om de udfordringer, de stødtepå undervejs, om hvad de har fået ud af at væremed og om, hvad de har kunnet bruge i deresefterfølgende arbejde i kommunen.

191

KRAM-stemmer − Aalborg Kommune

KRAM er blevet genkendeligt”Vi fastholder fokus på KRAM. Det kan godt være, at folk på et-eller-andet tidspunkt vil væreved at kaste op af KRAM som begreb, men her og nu virker det at have et bestemt fokuspunktog noget genkendeligt. Og der kommer også til at stå KRAM på vores nye sundhedsbus”Sundhedskonsulent Tommi Vorbeck Nielsen, Aalborg Kommune

Inden KRAM-undersøgelsen for alvor startede ide 12 forsøgskommuner blev modellen prøvet af iAalborg Kommune, hvor KRAM-bussen parkeredei april 2007.

192

Det var en tilfældighed, at det lige blev AalborgKommune, fortæller sundhedskonsulent TommiVorbeck Nielsen, som var koordinator på KRAM.”Vi skulle organisere os med en helt ny forvalt-ning – Sundhedsfremme og Bæredygtig Udvik-ling - den 1. januar 2007. Derfor var vi i efteråret2006 en gruppe embedsmænd og politikere– med rådmanden i spidsen – som var en tur iKøbenhavn for at møde fremtidige samarbejds-partnere, blandt andet Statens Institut for Fol-kesundhed (SIF), Syddansk Universitet. Her hørtevi om KRAM-projektet, og at de søgte en mindrekommune, som kunne prøve modellen af. Råd-manden foreslog, at man tog Aalborg Kommune,for så kunne SIF jo prøve det af i fuld skala, og viville være villige til at sætte de sejl og den øko-nomi til, som var nødvendig”.

og aktiviteter blev organiseret, så opgaverneomkring udsendelse af spørgeskemaet til hel-bredsundersøgelsen og samarbejdet med SIF låhos Tommi Vorbeck Nielsen og hans kollegaeri Sundhedsfremme, mens aktivitetsdelen mestmuligt skulle lægges ud til andre dele af denkommunale organisation.

AktiviteterneAlle forvaltninger var i arbejdstøjet for at laveaktiviteter på deres område, men ikke mindstSkole- og Kulturforvaltningen med dens kontak-ter til foreningslivet var en oplagt samarbejds-partner. Søren Ørgaard blev udpeget som koor-dinator:”Min chef forventede, at vores forvaltning skullevære meget tydelig i KRAM-sammenhængen ogbakke op om det. Jeg fik at vide, at jeg nærmestskulle rydde kalenderen i et par måneder for atvære med”, fortæller han.På grund af den korte tidsfrist opgav han at ind-kalde alle foreningerne i kommunen til oriente-ringsmøde – i stedet gik han direkte til dem, hanvidste, han kunne trække på.Det blev til 130 motionsaktiviteter, blandt andetet 24-timers løb ved åbning af KRAM-bussen,og en lang række aktiviteter for børn og ældre.Arrangørerne var for størstedelen kommunaleinstitutioner – men den aktivitet, som trak flest

Sejlene sættesAlle sejl blev sat til og involverede både de kom-munale embedsmænd, som kunne tage beslut-ninger, og dem, som kunne forventes at væreildsjæle i projektet. Der blev afsat 3,1 millionkroner – 1 million kroner i de følgende år for atfastholde fokus på KRAM.KRAM-månedens opdeling mellem undersøgelse

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Kapitel 19 | KRAM-stemmer

193deltagere, var Bevægelse by Night i det lokaleidrætscenter. Her var der gratis adgang til cen-trets svømmeland, og flere idrætsforeningerstillede op med aktiviteter, som henvendte sig tilhele familien. I alt deltog 800 borgere i arrange-mente

Synlighed – eksterntSkole- og Kulturforvaltningen bidrager også medat fastholde KRAM-effekten. Søren Ørgaard for-tæller, at folkeoplysningsudvalget bevilgede etstort beløb til bevægelsesredskaber, store hoppe-puder og andre svært transportable materialer.”Der var dog et problem: Hvordan skulle vi få detsendt rundt? Jeg talte med Sundhedsfremme, ogvi fik så en varevogn med et kæmpe KRAM-skilt,som jeg bruger nu. Det har været en kæmpesuc-ces , den er ude at køre hele tiden, og alle stederfår vi en snak om, hvad det står for. I folkemundehedder den ”KRAM-bilen” – så det bliver heletiden italesat”.

Intern synlighed”Når man skal opbygge en helt ny organisation,så var det glimrende at have et tværgående pro-jekt som dette”, siger Tommi Vorbeck Nielsen.Han fremhæver især betydningen af den organi-sering man lavede:”Den administrative styregruppe med deltagelsefra alle kommunens forvaltninger har givet enmasse kontakter internt, og vi er blevet kendtsom videnspersoner, der kan hjælpe og vejlede.Mange ringer for at få rådgivning om, hvordan deskal gribe indsatser på KRAM-området an. KRAMgår jo på tværs af alle aldre og forvaltninger, der-for er det gensidige kendskab vigtigt”.

193

KRAM-stemmer − Sønderborg Kommune

Alle har et valg” Vi havde sat den midt på gågaden i Sønderborg - KRAM-trappen. Man kunne vælge at gåop over den – eller uden om. Motion giver trivsel, velvære og livsglæde, stod der på den. Og påtoppen havde vi sat de otte kostråd. Den symboliserede, at vi alle har et valg om at leve sun-dere. Mange gik faktisk op over den”.Sundhedskonsulent Annette From, Sønderborg Kommune

194

Efter KRAM-bussens besøg i Ålborg var denførste egentlige KRAM-kommune Sønderborg- med projektstart i september 2007. Sundheds-konsulent Annette From var udpeget som koordi-nator, og trappen, som hun omtaler ovenfor, blevproduceret på et værksted for sent udviklede itiden op til KRAM-måneden. Den skulle kom-pensere for det problem, at KRAM-bussen ikkekunne komme rundt til alle byerne i kommunen– i stedet blev trappen flyttet rundt, også til sko-lerne, og fik således en vigtig rolle i synliggørel-sen af KRAM-måneden i Sønderborg Kommune.

kommunen var valgt, og i september skulle dethele afvikles. Med en mellemliggende sommer-periode, hvor en række potentielle samarbejds-partnere holdt ferie. Det gav ikke meget tid tilplanlægning.”Det var et skidt tidspunkt at invitere forenin-gerne på. Og det har vi lært af til en anden gang”.

Den fælles interesseTrods tidspunktet lykkedes det både at få gen-nemført undersøgelsesdelen omkring KRAM-bussen og få stablet en række spændendeaktiviteter på benene. Annette From lægger dogikke skjul på, at det var et kæmpearbejde at værekoordinator:”Nogle gange føltes det som at være i en cirkus,hvor jeg både var den, som solgte billetter, hang ien trapez og var med overalt”.Hun blev i tiden op til projektstarten meget op-mærksom på, at den dagsorden om sundheds-fremme og forebyggelse, som KRAM projektetbygger på, ikke nødvendigvis står øverst på alleandres dagsorden også.”Det er for eksempel ikke foreningernes kerne-ydelse, og derfor er det utrolig vigtigt at findesamarbejder, hvor alle oplever, at de får noget udaf det”, siger Annette From.

Fokus på forebyggelseIfølge Annette From var opbakningen til at søgeom at blive KRAM-kommune stor. Tankerne omsundhed og forebyggelse som et kommunaltanliggende var ikke nye. Mange embedsmændhavde arbejdet med forebyggelse i flere år, ogdet nyvalgte byråd ønskede, at sundhedsområdetskulle være et af flagskibene i den ny kommunemed sit eget politiske udvalg.”KRAM gav os en enestående mulighed for atfå fokus på emnerne, og målsætningen, om atalle skal vide, hvad de fire bogstaver står for varspændende og stor”, fortæller Annette From .”Det lå os også meget på sinde at være de før-ste, så vi var frie af alle bånd om, hvordan detskulle være. Og vi ville til, mens vejret var godt!”.Netop det ønske gav projektgruppen den størsteudfordring. I maj kom meddelelsen fra SIF om, at

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Kapitel 19 | KRAM-stemmer

Heller ikke på ungdomsuddannelserne er sund-hed en kerneydelse. Alligevel er der udsprungetet nyt projekt mellem kommunen og flere ung-domsuddannelser som en udløber af KRAM-måneden. Overskriften er trivsel, og der ansæt-tes en sundhedscoach, som skal tage rundt påungdomsuddannelserne og tale med de unge omtrivsel, forklarer Annette From:”Sundhed og trivsel hænger jo sammen. Og hvisde unge mennesker trives, bliver de i deresuddannelse – og så har vi pludselig en fællesinteresse. En slags fælles mission, hvor vi i kom-munen vil det af sundhedsmæssige årsager, ogungdomsuddannelserne vil det for at fastholdederes elever”.

Som ringe i vandMange andre af de projekter og samarbejder,som blev startet i forbindelse med KRAM-måne-den eksisterer stadig og har bredt sig som ringei vand, fortæller Annette From. De samarbejds-relationer, som blev skabt i KRAM-tiden, blivertil stadighed udviklet – og KRAM-faktorerne erstadig fokuspunkterne. Med tilføjelse af begrebersom tryghed og trivsel.At kendskabet til de fire faktorer er mere udbredti dag, er hun ikke i tvivl om – og fortæller til sidsten historie fra sit privatliv."Jeg er håndboldtræner for en gruppe småpiger.En dag havde jeg min KRAM-bluse på og en afde små piger peger på logoet og siger: ”Jeg vedgodt, hvad det står for – kost, rygning, alkohol ogmenstruation. Tre ud af de fire faktorer er da godtgået”.

195

KRAM-stemmer − Hillerød Kommune

Rammer KRAM rigtigt?”Vi har gjort os en del erfaringer, men jeg har svært ved at pege på nogle direkte positive ting, vihar fået ud af at være med”.Sektionsleder Michael Metzsch, Hillerød Kommune

196

Hverken projektlederen eller de personer, som varmed til at indsende ansøgningen om KRAM-del-tagelse, er ansat i Hillerød længere. SektionslederMichael Metzsch, som i dag har ansvaret forsundhedsfremme, startede i Hillerød Kommuneden 1. oktober 2007 – samme dag som KRAM-bussen parkerede i Hillerød. Han har sagt ja til atfortælle om de erfaringer, han mener, kommunenhar fået af at deltage i KRAM.”Der var to grundlæggende udfordringer vedKRAM-måneden i Hillerød Kommune. Den enehandler om selve KRAM-undersøgelsen, denanden om, at kommunen organisatorisk ikke vartilstrækkeligt klædt på til opgaven”, siger MichaelMetzsch.

Kommunen fik ifølge Michael Metzsch en rækkeklager fra lokale praktiserende læger, da mangeborgere var blevet opfordret til at gå til læge, oghvor det viste sig, at det var uden grund. ”Detgav også kommunen en ekstra regning, eftersomHillerød Kommune kom til at medfinansiere deunødvendige lægebesøg”, forklarer han.”Ideen med spørgeskemaet var som udgangs-punkt god, og den kunne også have været enstor hjælp i kommunens udvælgelse af målgrup-per til forebyggelsesindsatser. Men der var ikketilstrækkelige svar fra de adspurgte, hvorfor un-dersøgelsen ikke er repræsentativ og derfor kun ibegrænset omfang brugbar for kommunen”, sigerMichael Metzsch og peger på, at spørgeskema-undersøgelsen blev gennemført elektronisk, ”ogmåske havde vi opnået en højere svarprocent,hvis borgerne også havde haft mulighed for atudfylde spørgeskemaet i papirudgave”.

UndersøgelsenKRAM-undersøgelsen indeholdt en helbreds- ogen spørgeskemaundersøgelse:”Det blev ”først til mølle”, som styrede hvem, derkom til helbredsundersøgelsen. Og der var entendens til, at det var de borgere, som i forvejenvar i god form, som mødte op for at blive bekræf-tet heri”, siger Michael Metzsch og fortsætter:”Helbredsundersøgelsen er ikke repræsentativfor kommunens indbyggere, så udover at nogleborgere forhåbentlig fik en underholdende timemed et sundhedstjek, kan kommunen som sådanikke bruge den til noget.”

For tidligtDen anden problemstilling er ifølge MichaelMetzsch den kommunale organisering:”Hillerød Kommune skulle ikke have været så tid-ligt på banen, for kommunen var simpelthen ikkeparat til det”, siger han, og fortsætter:”Hvis KRAM-måneden skulle forestille at være enkick-start for den kommunale forebyggelsesind-sats, skulle de igangsatte aktiviteter være fortsat

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Kapitel 19 | KRAM-stemmer

197bagefter, men det var organisationen ikke gearettil på det tidspunkt. Der blev sat gang i aktivite-ter i oktober 2007, men de har haft svært ved atblive forankret”.”Internt i kommunen har vi nu lavet en sund-hedsstrategi, der muliggør arbejde på tværs afkommunen gennem etablering af netværk ogkoordinering af indsatser på tværs af afdelinger,ligesom vi nu i højere grad arbejder med kva-litetssikring af indsatserne. Der var kommunendog ikke nået til i oktober 2007.”KRAM-faktorer som en del af kommunens sund-hedsstrategi. ”Men vi bruger ikke rigtig betegnel-sen KRAM mere”, siger han.Mod slutningen af interviewet fortæller MichaelMetzsch, om en KRAM-aktivitet, som levedevidere med navnet efter oktober 2007: KRAM-piloterne, hvor en gruppe elever i de ældstefolkeskoleklasser uddannes til at være KRAM-ambassadører for deres egen årgang. De skalblandt andet arrangere fester, som er alkoholfri,og sætte fokus på motion. Aktiviteten fastholdesvia Ungdomsskolen i Hillerød.

TvivlenBåde internt i kommunen og blandt borgerne oglokale medier blev der ifølge Michael Metzschsat spørgsmålstegn ved deltagelsen i KRAM-projektet.”Dele af kritikken var berettiget, men jeg tror, atHillerød Kommune kunne have været mere skarpi sin kommunikation, forudsat kommunen havdeværet afklaret og målrettet omkring sin delta-gelse i KRAM-undersøgelsen”, mener MichaelMetzsch. Han peger også på, at forventningsaf-stemningen med Statens Institut for Folkesund-hed ikke har været i orden.

197

Ingen KRAMMichael Metzsch understreger, at Hillerød Kom-mune naturligvis stadig arbejder med de fire

KRAM-stemmer − Struer Kommune

Kick-starten”Vi sagde ja til at sende ansøgningen om at blive KRAM-kommune i slutningen af 2006. Vimente jo, at det var en god måde at få startet hele opgaven med sundhedsfremme og fore-byggelse, få os organiseret og markedsført, samtidig med at KRAM-indsatserne kom i gang”.Sundhedschef Aase Nielsen, Struer Kommune

198

Sundhedschefen i Struer Kommune, Aase Nielsen,er ikke i tvivl om, at det blev en kickstart – ikkebare i forhold til KRAM-faktorerne - men for helesundhedsfremme og forebyggelsesindsatsen, daKRAM-bussen parkerede foran sundhedscentret inovember 2007.Centret, som først blev åbnet officielt månedenefter, samarbejdede i forvejen med tre andrekommuner om et stort tobaksforebyggelsespro-jekt. Der var altså allerede sat gang i en bred ind-sats på den ene af de fire faktorer. Men selv meddet trin på vejen og en rigtig god markedsføringlægger Aase Nielsen ikke skjul på, at det var enstor mundfuld at gennemføre projektet. Blandtandet kom det bag på hende, hvor få ressourcer,der var at trække på:”Jeg troede, at det ville være meget lettere atfå hold på en lille organisation, og at en lillekommune havde nogle andre muligheder endde store kommuner, men på den anden side afvægtskålen så jeg den store belastning, det varmed kommunalreformens begyndende fase. Detgjorde det vanskeligt – men også udfordrende ogspændende”.

praktiske opgaver, som skulle løses i forbindelsemed KRAM-bussens placering og undersøgelsen.Da det var på plads, var næste skridt at få gang iplanlægningen af aktiviteterne.”Vi valgte at indkalde den sundhedsorganisering,som vi stadig har i Struer Kommune. Dengangvar det tre grupper – i dag er der fire – som ersammensat af repræsentanter fra den offentligesektor, de private og frivillige, som f.eks. patient-foreninger. Vi holdt et kæmpemøde – og det væl-tede ind med gode ideer”, fortæller Aase Nielsen.Deltagerne blev bedt om at sætte sig sammenog beskrive ideerne, og hvad de hver især kunnebidrage med. Men det skulle vise sig, at der varmange, som ikke kunne gennemføre det.”Vi fik da gang i mange gode aktiviteter, men nårman så på, hvordan det startede, kunne det væreblevet til meget mere. Hvis jeg havde haft mu-lighed for at gøre det om, ville jeg have arbejdetmere på netværksdannelsen mellem de frem-mødte og støtten til at gennemføre ideerne”.En skriftlig henvendelse til alle, som kunne ”lugteaf nogle, som ville arbejde med sundhed” – slag-tere, købmænd, spejdere – gav næsten ingensvar tilbage. Også her var læren, ifølge AaseNielsen, at der som minimum skal et personligtmøde til, hvis nye netværk skal etableres.

Direkte kontaktProjektgruppen, som bestod af Aase Nielsenog en deltidsmedarbejder, tog systematisk fat iplanlægningen. Ledere og nøglemedarbejdere ikommunen blev kontaktet direkte om de mange

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Kapitel 19 | KRAM-stemmer

AktiviteterneDa KRAM-måneden startede, gjorde projektgrup-pen meget ud af at støtte aktiviteterne gennemavisannoncer og lokal omtale. De fleste af aktivi-teterne var velbesøgte – med Aktiv onsdag somtopscoren:”Vi har ikke før set noget, der er lykkedes så godti Struer, og aktiviteten kører stadig”, siger AaseNielsen. ”Hver onsdag formiddag og nogle gangemed mere end 200 deltagere i idrætshallen.Der er fælles opvarmning, og derefter kan mandeltage i den fysiske aktivitet, som passer bedst,f.eks. gå en tur, gå i motionscentret, lave gymna-stik, spille curling, petangue med mere. Der erplads til alle”.Aase Nielsen tror, at noget af forklaringen påsuccessen er, at aktiviteten er godt planlagt ogbæres af nogle engagerede og karismatiskepersoner. Desuden er indsatsen målrettet både

199mænd og kvinder, og der har været meget fokuspå den - f.eks. af borgmesteren og en udvalgs-formand, som har deltaget aktivt i den.

OverblikFremadrettet giver helbredsundersøgelsen fraKRAM-bussen sammen med besvarelserne påspørgeskemaet et overblik over udfordringernepå området, mener Aase Nielsen.”Det er jo en konstant påmindelse om, hvad deter, vi skal tage fat i. Sidste sommer udarbejdedevi et idekatalog til hver af sundhedsgrupperne,som også var med til KRAM-starten. Vi skalhave handleplaner i skolerne i forhold til KRAM-faktorerne, vægtstopkurser målrettet gravide oget projekt for overvægtige børn. Også den socialeulighed i forhold til f.eks. rygning arbejder vi med.Det har altsammen forbindelse tilbage til KRAM-undersøgelsen”.

199

KRAM-stemmer − Næstved Kommune

PR på alle fronter”Sundhedscentret behøver ikke at starte med Adam og Eva hver gang, der skal udsendes etbudskab til borgerne om, at man skal leve sundt”.Tidligere Sundhedskonsulent Jacob Fog Nielsen, Næstved Kommune

200

Jacob Fog Nielsen var projektleder på KRAM-un-dersøgelsen i Næstved Kommune og kan i dagkonstatere, at det har givet rigtig meget effekt atdeltage, ikke mindst internt i kommunen:”Jeg havde ikke i min vildeste fantasi set per-spektiverne i, hvor stort netværk det her projektville skabe. Der blev lavet en evaluering af kom-munens organisation og samarbejdet i mellemforvaltningerne nogle måneder senere – KRAMblev nævnt igen og igen. Og ikke alene har detgjort enheden for sundhedsfremme og forebyg-gelse kendt i hele forvaltningen – det har ogsågjort, at andre forvaltninger har arbejdet sam-men via os. Og alle ved, hvad Sundhedscentret eri dag”.

”Jeg havde meget fokus på, hvilke ”kanaler”, jegkunne bruge for at få sat nogle ting i gang. Ogjeg blev modtaget med åbne arme de fleste ste-der. Ingen kan jo have noget imod forebyggelseog sundhedsfremme”.

AktiviteterneBåde de folkeoplysende foreninger, patientfor-eningerne og kommunens egne institutioner bødind med aktiviteter. Der blev holdt en lang rækkeinformationsmøder i tiden op til KRAM-måneden– og ved månedens begyndelse talte KRAM-kalenderen ikke mindre end 136 aktiviteter. Noglevar i det små – f.eks. kørestole-dans. Andrebrede som foredrag af TV-lægen.Men for Jacob Fog Nielsen blev det store antalaktiviteter ikke den succeshistorie, man skulletro. Han forklarer:”Jeg så det ikke komme. Men jeg druknede i minegen succes. For mig var det jo et succeskriterie,at vi skulle have så mange aktiviteter som muligtdækket ind på alle dagene og med overvægt iweekenderne. De skulle spredes på unge og pågamle, på den ene og på den anden måde. Og jegkunne ikke få armene ned, da det hele var parattil starten”.Men med 136 aktiviteter spredt ud på fire for-skellige faktorer, med flere forskellige målgrupperpå flere forskellige dage – og med kun 80.000

NetværkJacob Fog Nielsen fik som sundhedskonsulentprioriteret sin arbejdstid til at få KRAM-projektetløbet i gang. Han begyndte på arbejdet i som-meren 2007, et halvt år før bussen skulle an-komme. Der var ingen styre- eller projektgruppe,kun ham som projektleder. Hans nærmeste chef,som ifølge Jacob Fog Nielsen kender ”gud oghver mand” i Næstved, fungerede som sparrings-partner, når han var i tvivl om, hvor han kunne fåhjælp til en opgave. Også kollegaerne, som varbegravet i andre opgaver, hjalp ham på vej. I lø-bet af efteråret fik han opbygget et stort netværkbåde internt og eksternt. Hans mobilnummer varude alle vegne – og han oplevede en eneståendehjælpsomhed overalt.

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Kapitel 19 | KRAM-stemmer

201borgere, hvoraf langtfra alle føler sig kaldet –endte det med, at aktiviteterne tog ”kunder” frahinanden, måtte Jacob Fog Nielsen erkende.”Det, der reelt trak, var livsstilsforedrag om kostog helbred. Og orienteringsløb med gode præ-mier som et weekend ophold på Lalandia”.Der var også nye aktiviteter, der er fortsat, ognogle af de gamle har fået flere medlemmer.”En forening som Glumsø senior-idræt fik for-doblet medlemsantallet. Det kan godt være, vitaler i lille skala her – men ikke desto mindre erdet da en lokal succeshistorie både for forman-den og for foreningen”.Og politikerne er blevet mere obs på, at det herer et område med perspektiv i. Både fordi bor-gerne ser det som noget vigtigt – og fordi derstadig er et problem med, at der ryges for meget,at kondien er for dårlig og så videre”.Som en direkte følge af samarbejdet med for-eningerne op til KRAM-måneden har NæstvedKommune besluttet at holde en årlig messe den3. lørdag i januar. Her kan alle foreninger, der harmed sundhed at gøre, promovere sig selv. Messenbetales af kommunen.

PR på alle fronterJacob Fog Nielsen lægger ikke skjul på, at hansforventninger til KRAM-sundhedsprofilen ikkeblev indfriet. Men efterhånden, som han fik re-flekteret over metoden og kunne se, hvem dermødte op til undersøgelsen og svarede på ske-maerne, gik det op for ham, hvad det hele kunnebruges til:”Det er jo PR på alle fronter. Sundhedscentretbehøver ikke at starte med Adam og Eva, hvergang der skal udsendes et budskab til borgerneom, at man skal leve sundt. Det har gjort det rig-tig meget nemmere. Internt i kommunen er derskabt netværk og kendskab til sundhedsområdet.

201

KRAM-stemmer − Guldborgsund Kommune

Folk vil gerne”Jeg var selv med i KRAM-bussen hver anden dag i den måned, undersøgelsen stod på. Der varstor bredde i sammensætningen af deltagere, og det var spændende at se den interesse, dervar for egen sundhed. Der er virkelig noget at bygge videre på. Folk vil gerne”.Sundhedskonsulent Lise Landgren, Guldborgsund Kommune.

202

Ved indgangen til Rådhuset i Nykøbing Falsterhænger det officielle KRAM-certifikat som detsynlige bevis på, at Guldborgsund Kommunesiden februar 2008 har kunnet kalde sig KRAM-kommune.”KRAM gav os muligheden for at sprede detglade budskab om, at kommunen havde over-taget ansvaret for forebyggelse og sundheds-fremme. Samtidig var projektet bredt og favnedede væsentligste områder af den sundheds-fremme proces, som kommunen skulle i gangmed”, forklarer Lise Landgren om baggrundenfor at gå ind i projektet.

Mini-KRAMI alt 1.603 borgere deltog i undersøgelsen iKRAM-bussen, som var parkeret ved det nye fri-villigcenter i Nykøbing

Kurt KRAMKRAM fik god dækning i lokalaviserne – ikkemindst, da Sundhedsministeren kom forbi og blevtestet. Kommunen sørgede desuden selv for, atder i hele perioden blev skrevet artikler og fortaltgode KRAM-historier, blandt andet interviewsmed borgere, som har gjort noget for deres egensundhed og med Kurt KRAM. En voksdukke, somsymboliserede en usund borger, som forbedredesig i løbet af måneden. Og der blev reklameretfor alle de aktiviteter, borgerne kunne deltage ilokalt.

Men de borgere, som havde svært ved at kommeind til Nykøbing, skulle ikke snydes for et KRAM,fortæller Lise Landgren. Derfor lejede hun en

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Kapitel 19 | KRAM-stemmer

203varebil, udstyret med forskelligt testudstyr, somkunne bringe sundhedspersonale rundt i helekommunen og give borgerne et Mini-KRAM.Ideen er blevet fulgt op, og nu tilbydes borgernerundt om test i kommunens egen KRAM-bus.”Det at lave screening på den måde giver anled-ning til at tale sammen, borger og sundhedskon-sulenter – om livsstil og muligheder for at gørenoget ved det. Og så kan vi henvise videre. Deborgere, som ikke er parate til det, kan vi tageden indledende samtale med”.Lise Landgren fortæller, at når det handler omfysisk aktivitet, bliver de fleste henvist til Motion ihåndkøb, i en af de mange foreninger, der findesi kommunen. Bussen tiltrækker ikke så mange afde borgere, som har brug for Motion på recept .De første kurser blev holdt i måneden op til KRAMog omfattede ansatte på kommunens egne ar-bejdspladser. De mødes fortsat i netværksgrupperog på opfølgningskurser.Også private arbejdspladser blev opfordret til atvære med, og Guldborgsund Kommune har enformuleret hensigt om, at der på sigt kommeren KRAM-ambassadør på alle de kommunalearbejdspladser, som vil arbejde for at gøre sund-hed/KRAM-faktorerne til en del af arbejdsplad-sens hverdag.

SynlighedLise Landgren er ikke i tvivl om, at sundheds-fremme er blevet meget synlig, både internt ikommunens afdelinger og blandt mange borgere.”Vi bliver bedt om at deltage flere og flere ste-der med bussen og med materialer om sund-hedsfremme. Og jeg tror også, at det at vi erKRAM-kommune har haft betydning for den nysundhedspolitik, som lige er blevet vedtaget. Allefagområder skal nu i gang med at udvikle politik-ker med et element af sundhed indover”.

203

KRAM-ambassadørerneEn anden ide fra KRAM-måneden er også blevetvidereført: KRAM-ambassadørerne.”Ideen var at uddanne nogle medarbejdere, somkunne være ude på arbejdspladserne og lysesom en lille flamme, der vidste lidt mere end deandre om KRAM-faktorerne. Hvis for eksempel enmedarbejder ville holde op med at ryge, kunneambassadøren fortælle, hvor der var mulighed foret rygestopkursus”.

KRAM-stemmer − Brøndby Kommune

I dagligdagen at det rykker”Der, hvor vi som kommune virkelig kan gøre noget, er der, hvor vi har borgerne i dagligdagen:daginstitutionerne, ældrecentrene, skolerne, værestederne. Det er dér, vi kan gå ind og rykkenoget på sundhedsfremme”.Udviklingskonsulent Perle MacDonald, Brøndby Kommune

204

Som ansvarlig for Brøndby Kommunes afviklingaf KRAM-måneden i april 2008 kunne udvik-lingskonsulent Perle MacDonald læne sig op aden lang række erfaringer fra tidligere.”Det store arbejde var allerede løbet i gang”,forklarer hun ”Vi havde prøvet at lave et tilsva-rende arrangement året før, så vi vidste, hvadvi gik ind til i forhold til planlægning. Vi vidsteogså, hvem vi kunne kontakte – og så havde vien sundhedsstrategigruppe nedsat på tværs afforvaltningerne, som kunne være med til at sikrede tværgående aktiviteter”.

gede for, at der blev planlagt og gennemført - ogvi blev ikke overrasket over, hvor stort et arbejds-pres, der var”.

KRAM-ideenTrods erfaringerne, netværket og en imponerenderække af aktiviteter oplevede Perle MacDonald,at det var svært at få borgerne til at gøre noget,de ellers ikke ville gøre – at bevæge sig mereeller bruge nogle af foreningstilbuddene, somideen var i KRAM-måneden.Vi fik meget få nye i gang. Én af foreningsledernesagde: ”dem, der kommer her, dyrker alleredesport – så hvorfor skulle de skifte til vores for-ening? Men vi har da også set, at fitnesscentretfik nye brugere, da der kom fokus på motion. Detsker også i forbindelse med uge 41”.Perle MacDonald mener, at forklaringen på denbegrænsede interesse sandsynligvis var, at deter svært at konkurrere med alle de andre tilbud,borgerne får.”Der er i forvejen mange tilbud til borgerne ideres fritid, for eksempel fjernsynet, familien ogandre gøremål. Dér, hvor vi som kommune virke-lig kan gøre noget, er dér, hvor vi har borgerne idagligdagen: daginstitutionerne, ældrecentrene,skolerne, værestederne. Det er dér, vi kan gå indog rykke noget på sundhedsfremme”.

BevægelseseventErfaringerne stammede fra efteråret 2005, hvornogle kommunale arbejdsgrupper skulle kommemed ideer til, hvordan den fremtidige sundheds-opgave kunne gribes an. En af ideerne var at laveen event med fokus på bevægelse – en bevægel-seskulturnat.”Vi valgte uge 41, hvor der er skolernes motions-løb, og hvor de i forvejen har en masse aktivite-ter. Vi ønskede at inddrage foreninger og kom-munens institutioner”.Det første arrangement løb af stablen i 2007 ogblev en stor succes. Det var med til at give em-bedsmændene erfaringer og netværk, som kunnebruges direkte i forbindelse med KRAM-projektet.” Vi vidste, hvem vi kunne kontakte, så de sør-

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Kapitel 19 | KRAM-stemmer

UndersøgelsenI ansøgningerne fra Brøndby og Albertslund omat blive KRAM-kommuner var et af argumen-terne, at de som københavnske vestegnskom-muner har en stor koncentration af indvandrere.Det ville være vigtigt for den samlede KRAM-undersøgelse at have denne befolkningsgruppemed også, skrev de.Men det lykkedes ikke at få denne målgruppe itale, hverken til undersøgelsen eller til aktivite-terne, erkender Perle MacDonald. Hun tror, at detvar for stor en barriere, at de skulle melde sig tilundersøgelsen via internettet.Denne sociale skævhed i helbredsprofilen under-streger blot sundhedstilstanden yderligere, me-ner Perle MacDonald.

205”Hvis man går ud fra, at det var den bedre fun-gerende del af Brøndby-borgerne, som kom indi bussen, så står det rigtig skidt til med sund-heden”, siger hun og tilføjer: ”Det ved vi jo ogsågodt, at det gør blandt mange af vore borgere. Ogvi vidste også godt, at de ikke blev sundere af, atvi deltog i KRAM. Men ved at være med kunne visætte nogle ting i gang og skabe opmærksom-hed omkring problemerne”. På spørgsmålet, omdet har været det hele værd, er Perle MacDonaldikke i tvivl:”Den største gevinst ligger i forskningsmaterialet.Vi fik til gengæld styrket de eksisterende sam-arbejder og modereret nogle af de eksisterendeaktiviteter. Det har også brand’et KRAM og ita-lesat problemerne. Nu forbinder borgerne ordetmed sundhed og livsstil, hvor man tidligere for-bandt det med Kram-madservice, - et firma, sombringer mad ud til de ældre her på Vestegnen”.

205

KRAM-stemmer − Albertslund Kommune

Sundhed er kommet på dagsordenen’’KRAM står for Kost, Rygning, Alkohol, Motion – men det står også for et kærligt knus og godkvalitet. Albertslund fik det hele i KRAM-måneden, hvor der var gang i spørgeskemaer, hel-bredsundersøgelser, og byen summede af sundhedsaktiviteter”.Fra Albertslund Kommunes egen evaluering af KRAM.

206

Sundhedschef Børge Alstrup fra AlbertslundKommune nikker bekræftende til ovenståendebeskrivelse af KRAM-aktiviteterne i april 2008.Takket være et samarbejde med Brøndby Kom-mune om at løfte opgaven sammen var der etovervældende antal aktiviteter til borgerne påVestegnen, og han synes også, at fremmødet vartilfredsstillende.”Vi havde ikke en forventning om, at en månedsaktiviteter i sig selv ville give en masse direkteeffekt på folkesundheden, men der var brug forfokus på sundhedsfremme og et ønske om atprofilere Albertslund som en kommune, der gørnoget for sundheden”, siger Børge Alstrup.De eventagtige aktiviteter, som f.eks. foredragmed kendte navne, trak rigtig mange og gav godomtale. Også rygestopkurserne havde stor til-strømning.

specielt i forhold til skolerne og daginstitutio-nerne.”Det er selvfølgelig svært at sige, hvad derskyldes KRAM, og hvad der er den almindeligeudvikling, men jeg tror, at KRAM har spillet envæsentlig rolle i, at det er blevet nemmere at fåforståelse for betydningen af forebyggelse ogsundhedsfremme. Sundhed er kommet på dags-ordenen, også politisk”, siger Børge Alstrup.

SamarbejdsøvelserEn uventet sidegevinst ved KRAM-projektet var,at alle de involverede har fået en række erfarin-ger om, hvordan man kan håndtere samarbejdetmellem så forskellige interessenter. ”Der varvirkelig tale om en samarbejdsøvelse mellem for-eningerne, de private og kommunen, som vi harlært meget af – og som de har lært meget af. Detgør mange ting nemmere i dag, når vi skal lavenoget sammen”.Den største udfordring viste sig imidlertid atligge i den interne organisering.

På dagsordenenInitiativet til at gøre Albertslund til KRAM-kom-mune kom oprindeligt fra politisk side. Og længeefter at de sidste skemaer er blevet udfyldt, ogKRAM-bussen har forladt kommunen, opleverBørge Alstrup, at der stadig er fokus på sundhed.Mange af de aktiviteter, som fandt sted i KRAM-måneden, er fortsat i foreningerne, på biblioteketog i frivilligcentret med støtte fra andre forvalt-ninger. Der er også stor parathed til at tænkeKRAM-faktorerne ind i andre forvaltningsgrene,

Organisering”Vi havde valgt at organisere os med tovholdere,trådholdere og arrangører. Det gav mange mel-lemled, og det viste sig at være en meget sårbarorganisering”, fortæller Børge Alstrup. For ek-

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Kapitel 19 | KRAM-stemmer

207sempel betød sygdom hos en tovholder, at kom-munikationen til børne-ungeforvaltningen ikkelykkedes så godt, og at skoler og institutionerderfor fik en mindre rolle i projektet.Der manglede et fælles opstartsmøde og bedreinformationsmaterialer om, hvilken rolle og an-svar hver enkelt havde i forløbet. Det kunne havesikret klarere aftaler og en bedre kommunikationundervejs, mener Børge Alstrup. Nu valgte mani stedet at skrive til hinanden uden at have dendirekte kontakt.chef- og lederniveau, så det også bliver klartnedad i organisationen, at projektet skal priori-teres højt.”Alle har travlt, og hvis man ikke lige har væretopmærksom på, at nu er man blevet KRAM-kommune, og at det får betydning for det, manlaver, kan det godt opleves som noget, der kom-mer i vejen”, forklarer Børge Alstrup. Han har fuldforståelse for, at forvaltninger har forskelligefokuspunkter - men netop derfor er chef- ogledelsesniveauet vigtigt at inddrage i denne typeprojekter, anbefaler han.

ForankringEn anden vigtig erfaring er, at et projekt, som gårpå tværs af forvaltninger, skal forankres både på

207

KRAM-stemmer − Faaborg-Midtfyn Kommune

Er spark fremad til sundheden”Vi så det som en superchance til at give området et spark fremad at blive eksponeret på denmåde og var glade, da vi fik det gode budskab om, at vi skulle være KRAM-kommune”Sekretariatsleder Jørgen J. Wackes, Faaborg-Midtfyn Kommune

208

Opgaven med at organisere Faaborg-MidtfynKommunes deltagelse i KRAM-undersøgelsen imaj 2008 blev givet til sekretariatsleder JørgenJ. Wackes og sundhedskoordinator Pia KalmerJørgensen. Og selv om der med tiden kom etmere tværsektorielt snit over det, var det dem,som havde koordineringsarbejdet som primærarbejdsopgave.”Der er fordele og ulemper ved at koncentreredet på så få personer. Det var et kæmpearbejde,men det betød også, at vi havde overblikket ihele forløbet”, fortæller Jørgen J. Wackes.Og som det skulle vise sig, havde de også opga-ven med at finde løsninger på de udfordringer,som ingen havde forudset. For eksempel atKRAM-bussen kun kunne stå et sted i kom-munen.

deltage i KRAM, og der kom også en del skriverierom det”, fortæller Jørgen J. Wackes. Han menerdog nok, at han fik beroliget sindene med dentekniske forklaring på, hvorfor bussen ikke kunneflyttes.

Ingen facitlisteEn anden udfordring blev at imødegå de spørgs-mål, som også fra politisk side rejste sig, da detblev klart, at KRAM-profilen ikke var repræsen-tativ.”Forventningerne var nok, at man regnede medat få en slags facitliste. Og det er det jo ikke”,forklarer Jørgen J. Wackes og tilføjer, at selv omKRAM-profilen ikke er en traditionel sundheds-profil, kan den vise nogle tendenser, som kanbruges i sundhedsplanlægningen.Begge tovholdere er også enige om, at selv udenfacitliste har den ekstraordinære opmærksomhedpå KRAM-faktorerne og hele sundhedsområdetrykket meget, både internt og eksternt, i kom-munen.”Vi har fået en masse erfaringer med at sam-arbejde tværsektorielt internt i kommunen og iforhold til at samarbejde med eksterne partnere”,siger Jørgen J. Wackes.

Den stationære busAt det viste sig, at KRAM-bussen var en bus, somikke kunne køre, kom bag på de to tovholdere.Det havde været en vigtig pointe i oplægget tilpolitikerne, at der ikke ville blive gjort forskel påde to hovedbyer i den nyligt sammenlagte kom-mune, Faaborg og Ringe.Men KRAM-bussen og alle dens tekniske facilite-ter kunne ikke bare flyttes rundt. Den blev parke-ret i Ringe – og dér blev den i hele måneden.”Det betød, at nogle sagde, at så ville de slet ikke

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Kapitel 19 | KRAM-stemmer

De gode ideerForeninger og kommunale institutioner blev ind-budt til at komme med forslag til aktivitetsdelenaf KRAM-måneden.”For os var det et succeskriterie at få så mangeaktiviteter som muligt. Vi fik også en størrebredde på den måde. Og som gulerod brugte vi,at der var mulighed for tilskud og KRAM-vand”,fortæller Pia Kalmer Jørgensen.I den lange række af aktiviteter var blandt andet.idrætsdage, legedage, åbent-hus-arrangementer,løbeklubber og genindvielse af Danmarks bedsteMotionsrute.”Vi oplevede også at få en byge af gode ansøg-ninger fra kommunens egne institutioner”, sup-plerer Jørgen V. Wackes. ”Blandt andet fra hjem-meplejegrupper, som satte fokus på sund livsstilog vægttab – hos dem selv. Vi støttede dem medindkøb af vægte og et meget velbesøgt foredragom livsstil”.KRAM-måneden gav også et indblik i, hvilkentype aktivitet i forhold til de fire livsstilsfaktorer,borgerne gerne vil deltage i, mener de to tov-holdere, som på forhånd havde fravalgt store ogdyre events.

EksponeringenI stedet for events satsede tovholderne på at fåden lokale presse til at interessere sig for KRAM-ideen og derigennem nå ud til borgerne medbudskabet om den sunde livsstil. Og det lykkedesfint, synes de.Internt har projektet betydet, at der kommer flerehenvendelser fra andre ansatte om samarbejde,og også i forhold til foreningerne er der sketmeget.”Vi har netop afholdt en særlig KRAM-uge sam-tidig med flere af de andre KRAM-kommuner.Dér kunne vi se, at foreningerne kender os nu,og vi dem, og vi vidste, hvem der skulle tale sam-men”, fortæller Pia Kalmer Jørgensen, som ogsåfortæller om mange positive reaktioner og ros frapolitikere og kollegaer i kommunen.Senest har hun i forbindelse med de kommunalebudgetforhandlinger bemærket, at KRAM spilleren rolle. Som argument for at bevare Sundheds-udvalget som selvstændigt udvalg bliver der hen-vist til, at det har mere fokus på forebyggelse ogKRAM-ugen nævnes som et positivt eksempel.

209

KRAM-stemmer − Ærø Kommune

Da KRAM kom til øen”Der var en kæmpeåbning af KRAM oppe på Rådhuspladsen. Mange var mødt op, der blevholdt taler og politikerne blev testet. Skolebørnene kom løbende fra deres skoler med faklersom ved OL. En flamme blev tændt og brændte i hele KRAM-måneden”.Koordinator Ulla Bak Nielsen, Ærø Kommune

Det lå i kortene, at KRAM-måneden på Ærømåtte blive noget ganske særligt.

øens skoler og deltog i morgenmøder, hvor hunfortalte om KRAM og svarede på spørgsmål frabørnene.”Børnene var så engagerede, og de kom med enmasse gode spørgsmål. De vidste også megetpå alle fire områder”, husker hun. ”Det kunne foreksempel være et barn, som sagde: ”Min mor ry-ger for meget” – eller en, som sagde: ”Min søsterdrikker så meget, at hun sommetider kaster opaf det…”I forbindelse med skolebesøgene uddelte hunKRAM-emblemer og opfordrede børnene til at gåhjem og tale med forældrene om det, de havdehørt – ”og få dem til at udfylde KRAM-skemaet”.Fra ældreområdet fortæller Anette Clausen:”På det ældrecenter, hvor jeg er, begyndte viKRAM-måneden med at holde olympiade for deældre. Det er ikke nogen ny aktivitet, for vi afhol-der hvert år vinter- og sommerolympiade – mendet var lagt sådan, så træningen op til blev en delaf KRAM-aktiviteterne”.På tværs af alder og målgrupper var der desudenbevægelsesaktiviteter i foreninger og klubber.Vandre- og løbeture blev arrangeret af natur-vejlederne, og kommunen betalte deltagergeby-ret, så medarbejdere kunne deltage i ”Cykel påarbejde”-kampagnen.

210

Som den mindste af projekt-kommunerne - ogmed den afgrænsning, der ligger i at være en ø –var betingelserne for at lave et ordentligt brag afen synliggørelse til stede. Og det blev det, fortæl-ler to af tovholderne, Ulla Bak Nielsen og AnetteClausen, fra den styregruppe, som fik ansvaretfor, at der ikke blot var tale om en KRAM-måned ijuni, men at hele 2008 blev KRAM-år på Ærø.

Aktiviteterne”Vi havde tyvstartet flere måneder i forvejen ogsat fokus på de fire faktorer med masser af fore-drag rundt om på institutionerne . Og da vi ikkeer flere på Ærø, end vi er, blev alle over 18 år ind-budt til helbredsundersøgelsen i KRAM-bussen.Det gjorde det til en meget synlig begivenhed påøen”.Som i de øvrige KRAM-kommuner var de frivilligeforeninger tiltænkt en væsentlig rolle i forholdtil aktiviteterne, og de blev også inviteret med tilat planlægge månedens indhold. Men mange vargået på ferie, så det blev i højere grad de kom-munale institutioner og medarbejdere, som stodfor KRAM-aktiviteterne i juni.”På den måde fik vi både børnene og de ældrei gang dér, hvor de er i hverdagen”, siger UllaBak Nielsen. Hun tog blandt andet selv rundt på

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Kapitel 19 | KRAM-stemmer

Den personlige kontaktBudskabet om sund livsstil og ændrede vanerblev bragt gennem lokalaviser, hjemmeside ogplakater, men den personlige kontakt blev priori-teret højt.Op til KRAM-måneden tog Ulla Bak Nielsen rundttil forretninger og værtshuse med en plakat, somkommunen selv havde fået fremstillet. Det gavmange gode samtaler om sundhedsfremme, oghun talte med arbejdspladserne om aktiviteter.Sundhedspersonale stod udenfor KRAM-bussenog kunne svare på spørgsmål fra borgerne, så derbåde i og udenfor bussen var fokus på sundheds-fremme.”Det var gode timer givet ud og var rigtig, rigtigvigtigt”, mener Anette Clausen. ”Folk kom for atsnakke om helbred, og hvad de selv kan gøre.”Hun fortæller også om sit eget ”tilbud” ved bus-sen:

211”Vi kaldte det ”Prøv at få rygerlunger”. Borgerenfik udleveret et sugerør og måtte kun trækkevejret gennem det, mens vi gik en tur sammen.Det er en effektiv og billig måde at vise det på,og samtidig kunne vi tale om, hvad der gør detsvært at stoppe”.

Fordel at være lilleDer var mange tværgående samarbejder i løbetaf KRAM-året på Ærø, men som Ulla Bak Nielsenforklarer: ”Det er jo en lille arbejdsplads, så med-arbejderne dækker hver især flere områder på éngang”.Ulla Bak Nielsen er med i det netværk af kom-munale embedsmænd, som blev etableret i for-bindelse med den landsdækkende undersøgelse– og med henvisning til erfaringerne herfra sigerhun om Ærø Kommunes indsats på KRAM-om-rådet: ”Selv om vi er meget små, var vi godt med.Det har været en fordel, at vi er et lille samfund”.

211

KRAM-stemmer − Silkeborg Kommune

Alle arenaer skal i spil”Det nytter ikke noget, at det bliver en rådhus-ting med KRAM – det er så vigtigt at få alle dearenaer i spil, som er derude, og også bredere, end man umiddelbart tænker”.Lene Dørfler, leder af Sundhedsfremme og Forebyggelse, Silkeborg Kommune

212

”Vi valgte at gå med i projektet på grund af ak-tivitetsdelen. Vi havde brug for at få skabt godenetværk og få sat fokus på området - alt det,som aktivitetsdelen kunne give os”, fortællerLene Dørfler, én af projektlederne på SilkeborgKommunes KRAM-indsats .Året før KRAM-måneden løb af stablen, vedtogbyrådet en sundhedspolitik, hvor kost, rygning,alkohol og motion er hovedindsatsområder.Formålet er, at sundhed skal gå på tværs af allefagområder i kommunen.”Som stabsfunktion til direktionen skulle vi altsåalligevel i gang med at etablere netværk rundtom i de 10 afdelinger, der er i kommunen – ogvi regnede med, at KRAM-projektet kunne giveeksponering. Set i bakspejlet blev det en kataly-sator for en masse ting. Jeg tror ikke, vi ville haveformået at lave så meget, som vi gjorde, hvis ikkedet havde været for projektet”, siger Lene Dørfler.

Der kom 50-60 personer, og efter mødet lå der10-15 rigtig gode ideer og løfter om, at nogle villevende tilbage.”I april lavede vi et opsamlingsmøde – medhard-core planlægning af aktiviteterne på to ka-lendere. Hvem vil lave hvad og hvornår? Og hvadmangler I, for at det kan lade sig gøre?”.To medarbejdere fra Sundhedsfremme var pro-jektledere i hele forløbet. Foreninger og kom-munale institutioner bød ind med aktiviteter tilkalenderen, og den lokale presse sørgede for goddækning af processen. Også kommunens hjem-meside blev brugt i planlægningen.

NetværketDer blev fra starten tænkt bredt i etableringen afnetværket. Foreninger og kommunale repræsen-tanter var med, men også private virksomhederog Turistforeningen blev en del af projektet.”Vi havde meget stor glæde af at få Turistfor-eningen med. De havde nogle gode erfaringerog en anden måde at tænke markedsføring ogspredning af budskab på”.Medierne var også godt med. Lene Dørflernævner som eksempel, at Midtjyllands Avis iKRAM-måneden satte fokus på hver enkelt affaktorerne en uge ad gangen. En lokal politikerstillede op som ’case’, og blev sammen med sin

Planlægningen”Vi var meget strukturerede og startede vedårsskiftet 2007/2008 med at nedsætte en sty-regruppe, som skulle have ansvaret for KRAM-måneden i august. I februar indkaldte vi til stor-møde i Medborgerhuset for alle interessenternefra foreninger, kommunale arbejdspladser, privateorganisationer og så videre.”.

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Kapitel 19 | KRAM-stemmer

213kone og to teenagedrenge portrætteret somKRAM-familie.”I Kost-ugen var der en kostfaglig medarbejderude i familien, ugen efter en rygestopkonsulentog så videre”, fortæller Lene Dørfler. ”Det skabtemegen opmærksomhed”.ventet. Ifølge tilbagemeldingerne fra arrangø-rerne har omkring 20.000 borgere været i gangmed et-eller-andet – men tallet dækker ogsåover ”gengangere””, understreger Lene Dørfler.

ErfaringerneKRAM-måneden var en slags pilotprojekt forkommunen, forklarer Lene Dørfler.”Vi gjorde os mange erfaringer, som vi kan brugei den fortsatte proces med at løfte opgaverneomkring den borgerrettede sundhedsfremme ogforebyggelse”.Og forventningerne til, hvad KRAM-projektets ak-tivitetsdel kunne bidrage med, blev indfriet:”Processen omkring aktiviteterne var utrolig vig-tig. Den fik folk ført sammen på kryds og tværs,og vi fik high-lightet de fire indsatsområder”,fastslår Lene Dørfler.

AktiviteterneKommunens sundhedspolitik udpeger børn ogunge, borgere med kroniske lidelser og særligtudsatte som målgruppe. ”Dem var der et natur-ligt fokus på i KRAM-måneden”, forklarer LeneDørfler. ”Derudover var det vigtigt for os at fåfamilierne i spil. Det var dér, der kunne være dob-belt synergi”.”På åbningsdagen kom rigtig mange”, fortællerLene Dørfler, ”men vejrguderne var ikke med ar-rangørerne resten af måneden. Mange aktiviteternæsten druknede i regn, men alligevel blev allegennemført, blot med færre deltagere end for-

213

KRAM-stemmer − Frederiksberg Kommune

Aktiviteter, folk gider at være med til”I markedsføringen kunne vi jo ikke regne med ”Cirkus kommer til byen”-effekten – her erder cirkus hele tiden – så vi måtte enten gøre noget ekseptionelt eller finde de skæve vinkler ialle de aktiviteter, vi lavede”.Projektleder Helle Goyle, Frederiksberg Kommune

214

Kulturtilbud døgnet rundt og brevsprækker fyldtmed kulørte indbydelser til alskens slags under-holdning. Det er virkeligheden hos de borgere,som Frederiksberg Kommune i september 2008skulle tilbyde et KRAM.Derfor blev konkurrencen om borgernes op-mærksomhed én af de største udfordringer forprojektleder Helle Goyle, da hun og en styre-gruppe skulle i gang med markedsføringen afKRAM på Frederiksberg.”Vi har nok oplevet, at vi måtte byde på noget,som skulle være ekseptionelt eller spændende– ellers ville borgerne ikke komme. På åbnings-dagen havde vi for eksempel et kæmpe sund-hedsmarked med masser af aktiviteter og nogleaf stjernerne fra ”Vild med dans”. Det blev vel-besøgt, selv om jeg selvfølgelig havde håbet påflere”, siger Helle Goyle.

involverede kollegaer sammen. Men det, der foralvor fik sat Frederiksberg Sundhedscenter pålandkortet internt i kommunen, var de aktiviteter,de var med til at stable på benene i KRAM-må-neden, mener Helle Goyle.

PlanlægningenDet er ikke nyt for Frederiksberg Kommune athave ansvaret for forebyggelse – før kommunal-reformen havde kommunen status som amt. Dervar derfor allerede ansat konsulenter på alle fireKRAM-faktorer og mange erfaringer at trækkepå, da aktiviteterne skulle planlægges.Der blev startet med et offentligt opstartsmødefor kommunale repræsentanter, foreninger ogklubber - derefter gik planlægningen i gang.”Der blev aftalt aktiviteter for alle aldersgrupper,og det var primært os selv i sekretariatet og for-eningerne, som satte det i gang”, fortæller HelleGoyle.”Meget af det, vi selv lavede, var aktiviteter, somvi havde i forvejen, men som vi gerne ville gøremere synlige”.Fra det frivillige område var det mest de små for-eninger, som bød ind med aktiviteter.”Vi havde sagt til foreningerne, at vi ingen pengehavde at give dem. Vi kunne derimod profileredem og markedsføre dem. Så det blev ikke dem,

KontakterneEn anden udfordring var at få opbygget alle dekontakter, som KRAM-deltagelsen forudsatte.”Det var en kæmpeudfordring. Bare at finde lo-kalerne til undersøgelsen og ingen drømmer om,hvor meget logistik, der var. Men hvor var detsjovt at få toget til at køre. Og det gav nogle kon-takter, som jeg nok ikke havde fået ellers. Demkan jeg trække på i de projekter, jeg laver nu”.Den store samarbejdsøvelse, som hun kalder den,gav mange sjove oplevelser og rystede alle de

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Kapitel 19 | KRAM-stemmer

215med de lange ventelister, som kom”, fortællerHelle Goyle og nævner, at en ny ting som speed-badminton blev markedsført på den måde.”Også en lille forening, kaldet Kilo-Killers, som erudsprunget af Motion på recept, var ved at uddø,men KRAM-måneden fik sat fokus på den, og dekom i gang igen”.Fonden og vil blive gentaget på teknisk skole og igymnasierne”.

SynlighedenHelle Goyle er ikke i tvivl om, at deltagelsen iKRAM har været med til at synliggøre de kom-munale tilbud. Hun er også overbevist om, atflere borgere er blevet opmærksomme på, at derfindes et sundhedscenter.Men ikke mindst internt i den store kommune erSundhedscentrets kompetencer blevet synligeog udmønter sig i tværsektorielle samarbejder,oplever hun.”Vi bliver indtænkt i flere aktiviteter nu. Bådekulturdirektoratet og teknisk direktorat har in-viteret os med i nogle samarbejder, fordi vi erblevet mere synlige.De ved, at vi er her og kan lave aktiviteter, folkgider være med til”.

De skæve aktiviteterHun fortæller om andre gode og skæve aktivite-ter, for eksempel ”smør den vildeste madpakke”,hvor forældre og børn var sammen med stu-derende fra Suhrs Seminarium og kommunenskostkonsulenter. Teaterstykket ”Rumlerikkerne”var direkte henvendt til de små, mens projektet”Kramzonen” på ungdomsuddannelserne tog fat iden målgruppe, som det ellers kan være svært atnå i forebyggelsen – de unge.”Det var et projekt med vejledning, ro-konkur-rencer og alle mulige aktiviteter, som satte fokuspå de fire KRAM-faktorer. Projektet er blevetvidereudviklet med støtte fra Nordea Danmark

215

KRAM-stemmer − Varde Kommune

Sundhedsfremme skal være sjovt”Det var vigtigt for os at sætte fokus på, at sundhed er sjovt og er for alle borgere. Vi skulleikke blive belærende”.Leder af sundhedscentret i Varde, Margit Thomsen

216

Som den sidste kommune i rækken, havde Vardehaft 1½ år til at forberede sin KRAM-måned. Derhavde også været tid til at indhente erfaringerfra de første projektkommuner.”Vi var blandt andet nede at besøge Sønderborg,”fortæller lederen af sundhedscentret, MargitThomsen. ”Det var noget af en øjenåbner i for-hold til, hvad der ventede os. Vi blev klar over, atopgaven ikke kunne ligge hos to mand – og visatte gang i en projektorganisering af det meden praktisk gruppe på fem personer”.Med den interne organisering på plads, indkaldteprojektgruppen til det første informationsmødemed brainstorm på aktivitetsdelen af KRAM-projektet.

Trods færre foreningsaktiviteter end forventet,var der alligevel mange tilbud om aktiviteter iden kalender, som blev sendt ud til borgernesammen med spørgeskemaet fra KRAM-under-søgelsen.”Med tilbuddene om stavgang, cykling og løb fikvi helt klart fat i nogle grupper, som ellers ikke erforeningsaktive”, fortæller Karin Viuff, som glædersig over, at mange af initiativerne er fortsat.Også på de kommunale institutioner blev dertilbudt en række aktiviteter, og skolerne kunnehente inspiration i et særligt skolekatalog medforskellige aktivitetsforslag og tilbud om en di-ætist eller en fysioterapeut som gæstelærer.Med på kalenderen var flere foredrag om livsstil,og Margit Thomsen fremhæver specielt ChrisMacDonald.”Det var en god event. Han kan det der med atgøre sundhed og forebyggelse sjovt – og det varogså vores hovedbudskab, at der skulle være engod og positiv indgang til det”.

AktiviteternePå det første møde kom mange fra det lokaleforeningsliv – både idræts- og patientforeninger– og der kom mange gode ideer.Men da aktivitetskalenderen nogle uger se-nere skulle udfyldes, var der ikke længere heltså mange forslag fra foreningerne. Den ene afprojektlederne, Karin Viuff, siger: ”Hvis alle demange gode ideer fra det første møde skullehave blomstret, skulle vi have støttet meget mereop bagefter, end vi gjorde. Der var interesse forat være med, og vi hjalp til, men det skal holdesmere i gang”.

SynergienSelv om KRAM-projektet kan ses som to adskiltedele – en undersøgelses- og en aktivitetsdel –gik projektgruppen bevidst efter at skabe synergimellem spørgeskemaet og aktiviteterne.”Der blev sået rigtig mange frø med skemaet.Spørgsmålene var så dybdegående om livsstilen,

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Kapitel 19 | KRAM-stemmer

217at det kunne sætte tanker i gang, som måskemedførte, at man ville rette op på noget. Og såstod vi parate med en masse tilbud om aktivite-ter og tilbud, som kunne hjælpe med det”, forkla-rer Margit Thomsen.Både for at støtte at disse tanker om egen sund-hed kom i gang hos borgerne - og fordi mangerne ville have en høj besvarelsesprocent - ud-foldede projektgruppen stor opfindsomhed for atfå borgerne til at besvare skemaerne.Blandt besvarelserne blev der for eksempel truk-ket lod om fire rejsegavekort og en række præ-mier, doneret af private erhvervsdrivende.Alle kommunalt ansatte med kontakt til borgerneblev desuden mobiliseret for at få flere til at ud-fylde skemaet.Ikke mindst de unge var en vigtig målgruppe iforhold til skemaet og refleksionen over egensundhed. Derfor tog projektgruppen kontakt tilHandelsskolen.”Vi spurgte, om vi måtte bruge nogle af deresvikartimer. Det måtte vi gerne, og i de timer be-svarede de unge så spørgeskemaet”, fortællerMargit Thomsen.

SynlighedenAfviklingen af KRAM-projektet har sat fokus påsundhedsfremme og forebyggelse, og det er etsucceskriterie at fastholde det fokus, mener Mar-git Thomsen. Ligeledes vil det være et succeskri-terie at fastholde nogle af de nye aktiviteter.Og så kan hun som leder af det relativt nystar-tede sundhedscenter glæde sig over, at næsten100 mennesker dagligt gik gennem centret tilfysisk undersøgelse i hele den måned, projektetvarede.”Det gjorde vores nye center kendt blandt bor-gerne og var med til at sætte os på bykortet iVarde. Det var en kæmpe kickstart”.

217

218

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Kapitel 20 | Målopfyldelse, erfaringer og kapacitetsopbygning

Kapitel 20. Målopfyldelse, erfaringerog kapacitetsopbygningKRAM-kommunernes opgave var at planlæggeog gennemføre aktiviteter rettet mod KRAM-fak-torerne, navnlig motion, i den måned, undersø-gelsen blev gennemført i kommunen. Målet var,at alle kommunens borgere i løbet af KRAM-må-neden skulle deltage i mindst én aktivitet udoverdet, de i forvejen lavede. Der skulle derfor gen-nemføres mange og forskelligartede aktiviteter,så der ville være noget for alle grupper af bor-gere. Herudover forpligtede kommunerne sig tilat fastholde fokus på fysisk aktivitet i en periodepå minimum to år efter undersøgelsens gennem-førelse.Dette kapitel beskriver kommunernes erfaringer.Kapitlet bygger på beskrivelsen af aktiviteterne ikapitel 18, interviewene med de kommunale pro-jektledere i kapitel 19 og på interview, som med-arbejdere og praktikanter fra Statens Institut forFolkesundhed (SIF), Syddansk Universitet, lavedemed arrangører af lokale aktiviteter i forbindelsemed dokumentation af indsatsen.2) Aktiviteter i institutioner, især skoler og dag-institutioner samt på ældreområdet, hvor derblev sat fokus på området –både ved gennemførelse af særlige aktiviteter og ved at integrereKRAM-aktiviteter i det, der allerede foregik.3) Aktiviteter i foreninger, navnlig idrætsforenin-ger og patientforeninger, både af den mereeventprægede slags og i form af åbent-hus-arrangementer.

219

MålopfyldelseDer blev gennemført mange forskelligartede ak-tiviteter i kommunerne – og helt i forlængelse afaftalen mellem kommunerne og SIF især på mo-tionsområdet. Der blev også gennemført en delaktiviteter, der handlede om sund kost, men kunfå om rygning og næsten ingen om alkohol.Der var især tre hovedtyper af aktiviteter:1) Eventprægede aktiviteter, der oftest blev gen-nemført af planlægningsgruppen i kommu-nen. Det drejede sig især om aktiviteter i forbindelse med åbning af KRAM-måneden, ommarkedsdage i weekenden, større motionsak-tiviteter med videre

Alle kommuner lavede eventprægede aktiviteterog havde her ofte god tilslutning fra borgerne.Nogle kommuner prioriterede eller lykkedesbedst med aktiviteter i institutionerne, mens an-dre havde mest fokus på samarbejdet med for-eningerne og deres rolle.

Aktiviteterne i kommunens institutioner blev op-levet som relativt enkle at arrangere, fordi derallerede er samarbejde med medarbejderne påbørneområdet, i skolerne og i ældresektoren, ogfordi medarbejderne her er vant til at inkluderesærlige temaer eller aktiviteter i det daglige ar-bejde. Flere kommuner prioriterede denne typeaktiviteter, fordi det opleves, at det er der, hvorman allerede møder borgerne i dagligdagen, atkommunen kan gøre størst forskel.

kontrakten til at fastholde politikernes engage-ment.Med henblik på at udveksle erfaringer og fast-holde fokus på KRAM nedsatte kommunerneet indbyrdes netværk. De 11 kommuner, der harvalgt at deltage i KRAM-netværket, fortæller, atde især har kunnet bruge hinanden og det fort-satte samarbejde med SIF til diskussion af, hvadde har fået ud af at være med i KRAM, og hvor-dan de kan fastholde nytten fremover. Det dre-jer sig navnlig om, hvordan de har kunnet brugeKRAM-profilen og om, hvordan gode aktiviteter,Målet om at gennemføre mange aktiviteter blev ihøj grad opfyldt. Det blev endog erfaret et par ste-der, at man måske havde for mange aktiviteter iden afgrænsede periode, så aktiviteterne kom til atkonkurrere om borgernes opmærksomhed og del-tagelse. Flere kommuner gennemførte aktiviteterpå for eksempel bosteder og væresteder, men ge-nerelt blev der satset på at nå mange borgere sna-rere end særlige målgrupper.

220

Der var generelt god tilslutning til aktiviteterne iforeningerne. Nogle kommuner fortæller, at delta-gerne ofte var de borgere, der allerede var aktivei foreningsregi, og som ”blot” kom, fordi der sketenoget sjovt og for at prøve nye aktiviteter. Andreerfarede, at aktiviteterne tiltrak helt nye målgrup-per. Måske navnlig i de mindre kommuner ople-vede man øget tilstrømning til foreningerne.I alle kommuner var der en eller flere særligt suc-cesfulde aktiviteter, der er fortsat ud over KRAM-måneden. Fastholdelsen af fokus på KRAM blevdesuden søgt sikret gennem samarbejdskontrak-ten mellem SIF og kommunens projektleder samtborgmester eller udvalgsformand. Den indram-mede kontrakt blev overrakt i forbindelsen medåbningsarrangementet og således gjort symbolskforpligtende. Flere projektledere i kommunernehar efterfølgende fortalt, at de har kunnet bruge

Målet om at gennemføre så forskelligartede aktivi-teter, at der ville være noget for alle grupper af bor-gere, blev således opfyldt, hvis man ser på de storegrupper af borgere i forskellige aldersgrupper ogser bort fra helt særlige, mindre grupper af borgere.Målet om at alle borgere i løbet af KRAM-måne-den skulle deltage i mindst én aktivitet udover

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Kapitel 20 | Målopfyldelse, erfaringer og kapacitetsopbygning

221det, de i forvejen lavede, var meget ambitiøst ogformentlig i udgangspunktet urealistisk. Tankenmed målsætningerne var at motivere de delta-gende kommuner til at samarbejde på tværs afsektorer og med kommune-eksterne parter. Detgjorde alle kommunerne.de deltagende kommuner, at projektet skabtesamarbejde på tværs i kommunen. Deltagelsen iKRAM var en stor udfordring for kommunerne såkort efter kommunalreformen og den nye sund-hedslov, men efterfølgende har flere ment, atdet har været en fordel at have et så stort fællestværgående projekt, der har kunnet fungere somkatalysator i perioden, hvor den nye organisationskulle opbygges.Flere især fra sammenlægningskommuner for-tæller, at de har fået en langt større forståelsefor, hvordan det hele hænger sammen, og hvem,der gør hvad, ved at lære medarbejdere udenforeget område at kende. De fortæller, at det er me-get lettere at komme i gang og få tingene gjort,når man ved, hvem man skal kontakte og måskeendda har mødt vedkommende tidligere. De harfået praksisbaseret viden om, hvilke ressourcerder er at trække på i kommunen. Samtidig erken-des det, at samarbejdet på tværs må bygge påen forståelse for, at forvaltningerne har forskelligfokus og forskellige kerneydelser, og at sundhedfor de andre områder kan virke som noget, derkommer i vejen – noget man skal oveni det an-det. Kommunerne har erfaret, at man må findesamarbejdsflader, hvor alle oplever, at de får no-get ud af det. En anden erkendelse er, at det ervigtigt at inddrage chef- og ledelsesniveau, såalle ved, at det er i orden at bruge tid på dettværgående samarbejde.Erfaringerne med samarbejdet med de frivilligeforeninger svarer på mange måder til dem, kom-munerne har gjort sig med samarbejde på tværsinternt i kommunen. KRAM-planlæggerne harlært personer i foreningerne at kende og menerderfor, at de fremover vil have lettere ved at tagetelefonen og få sat aktiviteter i gang. De har ogsåfået bedre kendskab til foreningernes arbejds-vilkår; til hvad man kan og ikke kan forvente,når der er tale om frivillige snarere end lønnedemedarbejdere, til hvornår på dagen, man kan få

Samarbejde og netværksdannelseI alle kommuner samarbejdede KRAM-planlæg-ningsgruppen i sundhedsenheden med børne-området, skolerne, kultur- og fritidsområdet samtældreområdet. Mange oplevede, at der også varstor parathed til at tænke KRAM-faktorerne indi andre forvaltninger, eksempelvis områderne forteknik, byplanlægning og natur.Samarbejdet på tværs af forvaltningsområder varsærligt udfordrende, fordi kommunernes sund-hedsenhed var nydannet, og fordi medarbejdernederfor udover at skulle lære de andre at kendeogså skulle lære hinanden at kende. Flere fortæl-ler, at de har oplevet KRAM som et teambuilding-projekt, hvor man har lært hinandens kompeten-cer at kende og at udnytte forskelligheder, fordiplanlægning og gennemførelse af aktiviteter harværet en så stor opgave. Der var alle steder be-hov for organisatoriske og sundhedsfaglige kom-petencer, men også praktisk kunnen i forhold tillogistik og kommunikation for eksempel i for-bindelse med at finde lokaler, hyre en underviser,sikre underholdningsindslag, udvikle informa-tionsmateriale eller tale med lokalaviser. Noglefik ideerne, andre førte dem ud i livet, og andrestyrede begivenhederne. Medarbejderne lærte,hvem der var gode til hvad, men fortæller også,at de har tilegnet sig ny praksisbaseret viden, detvil sige fortrolighed med ”at gøre” og at skaffesig viden.Udover at skabe indbyrdes kendskab og sam-menhæng i egen afdeling oplever næsten alle

221

fat i foreningerne, og hvornår på året, de har res-sourcer til at bidrage.Det var især motions- og idrætsforeninger, menogså ældreforeninger og patientforeninger, derbidrog med aktiviteter. Alle kommuner prøvedeat inddrage for eksempel større virksomheder oghandelsforening, men selvom det lykkedes en-kelte steder, var der som oftest ikke respons påhenvendelserne. Flere erkender, at det formentligikke har været tilstrækkeligt at sende skriftligeinvitationer og mener, at personligt kendskabville have fremmet samarbejdet. Der er dog enforventning om at få et bredere samarbejde, nårde pågældende aktører for alvor bliver bekendtmed, at sundhedsfremme og forebyggelse nu eren kommunal opgave.Der var i alle kommuner masser af gode ideer påde indledende møder, men mange steder knebdet efterfølgende med konkret planlægning ogat få ideerne ført ud i livet. Kommunerne for-tæller, at de har lært, at det er nødvendigt medintensivt netværksarbejde og løbende støtte,når ens indsats er afhængig af bidrag fra sam-arbejdspartnere, for hvem den aktuelle sag ikkeer øverst på dagsordenen og en del af det dag-lige arbejde. Erfaringerne viste, at det for at sikreejerskabet for opgaven er vigtigt, at kommunentydeligt kommunikerer, at samarbejdspartnerneselv har ansvaret for de pågældende aktiviteterog desuden, at aktiviteterne var mest vellykkedei de tilfælde, hvor aktørerne havde et nært kend-skab til målgruppen og det miljø, som aktivitetenskulle afholdes i. Kommunerne mener, at der medKRAM er skabt en masse relationer og netværk,som kan videreudvikles og bruges også fremover,og et par kommuner fortæller, at de forventer,at nogle af de mest aktive lokale foreninger påbaggrund af deres erfaringer i KRAM-månedenfremover vil igangsætte aktiviteter uden delta-gelse eller særlig opfordring fra kommunen.Det opleves også som en stor fordel, at medar-

bejdere i kommunens øvrige forvaltninger og ide kommunale institutioner samt organisatio-ner, virksomheder og foreninger i det omgivendesamfund nu kender medarbejderne på sund-hedsområdet og ved, hvordan de kan bidrage tilløsning af opgaverne fremover.De mange erfaringer med samarbejde tvær-sektorielt og i forhold til eksterne parter oplevesaltså som noget af det væsentligste, kommu-nerne har fået ud af KRAM.

222

Synlighed og fokusDeltagelse i KRAM har givet kommunerne mulig-hed for at synliggøre sundhedsfremme og fore-byggelse blandt borgerne og sætte området pådagsordenen i kommunen. Det er især sket gen-nem de mange aktiviteter, som der blev infor-meret om ved udsendelse af aktivitetskalendere,i institutioner, på biblioteker, borgerservice medvidere, men det har også haft betydning, at allevoksne borgere fik et personligt stilet brev medinvitation til deltagelse i KRAM-undersøgelsen.Endvidere er der gjort et stort arbejde i de lokalemedier og ved anden markedsføring for eksem-pel med KRAM-plakater, vand i særlige KRAM-flasker, KRAM T-shirts, bannere, busreklamer ogmeget mere. KRAM-bussen i sig selv skabte også

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Kapitel 20 | Målopfyldelse, erfaringer og kapacitetsopbygning

223ligere. I flere interview påpeger medarbejderne,at de opfatter borgernes kendskab til KRAM-faktorerne som næsten uvurderligt for det viderearbejde og som et væsentligt udbytte af kommu-nens deltagelse i KRAM.Det øgede fokus og den positive opmærksomhedblandt borgere og samarbejdspartnere oplevessom noget, der smitter af på den politiske op-mærksomhed for området. Vel vidende at det ervanskeligt at sige, om det netop er KRAM, der erårsagen, fortæller flere, at sundhedsfremme ogforebyggelse er kommet hurtigere og lettere påden politiske dagsorden, og flere har haft forhåb-ninger om, at dette også vil kunne afspejles i dekommunale budgetforhandlinger. Hvis dette harværet tilfældet, vil det næsten direkte medvirketil forankring af indsatsen.Opsamlende har kommunerne altså oplevet at få:••synlighed med sin ofte centrale placering.Mange af KRAM-kommunerne har kunnet brugeden positive opmærksomhed fra undersøgelsenog de lokale aktiviteter til at promovere kommu-nen som en, der gør noget for sundheden. KRAMfungerer således flere steder som et brand.Kommunerne melder generelt om øget opmærk-somhed på sundhed blandt borgerne som resul-tat af KRAM, men der er forskel på, hvor stor endel af borgerne, det har været muligt at nå. Isæri mindre og mellemstore kommuner har det væ-ret muligt at skabe opmærksomhed blandt tætved alle borgere. Her oplever medarbejderne, atborgerne ved, hvad KRAM står for, og forbinderdet med noget positivt. I de største kommuner ihovedstadsområdet, hvor udbuddet af aktiviteterog tilbud generelt er stort, har det været vanske-•større praksisviden om planlægning, gen-nemførelse og markedsføring af aktiviteterbedre samarbejde og udnyttelse af hinan-dens kompetencer i egen afdeling eller en-hedbedre forståelse for kommunens organise-ring og ressourcer, kendskab til medarbej-dere i andre enheder og øget samarbejde påtværsbedre kendskab til nøglepersoner og øgetsamarbejde med de frivillige foreninger ogbedre forståelse for deres arbejdsvilkårøget fokus på KRAM, sundhed og livsstilblandt borgerne og i medierneøget politisk opmærksomhed på området

223

•

••

Udbyttet af KRAM forstået somkapacitetsopbygningDet væsentligste videnskabelige udbytte afKRAM-undersøgelsen er den store database, derkan benyttes til forskning til gavn for den fremti-dige sundhedsfremmende og forebyggende ind-sats.Fra et borgerperspektiv har den direkte sund-hedsfremmende effekt af indsatsen formentligværet begrænset. Det er dog tænkeligt, at isærborgere, der allerede var motiverede og der-for modtagelige, har fået det sidste ekstra skub,der skulle til, for for eksempel at spise sunderei hverdagen eller at komme i gang med løbe.Nogle har måske deltaget i kommunale tilbud el-ler meldt sig ind i en af de lokale foreninger. En-delig var mange af de lokale aktiviteter baseretpå, at det skulle være sjovt at være med, og bor-gerne har derfor forhåbentlig som minimum fåeten god oplevelse.Fra kommunernes side var der flere steder uind-friede forventninger til KRAM-profilen. Som be-skrevet indledningsvis i nærværende rapport, varder ikke tale om repræsentativ undersøgelse afkommunens borgere. Tallene har derfor en an-den anvendelighed end traditionelle kommunalesundhedsprofiler – og ikke alle kommuner harhaft glæde af dem.Langt de fleste af kommunerne har til gengældværet særdeles bevidste om og glade for de an-dre typer af udbytte, de har haft af deltagelsen.Det handler som beskrevet ovenfor om organi-satoriske, kompetencemæssige, relationelle ogkommunikative gevinster, som bliver synlige påtværs af interviewene med medarbejdere, plan-læggere og samarbejdspartnere.Dette tværgående perspektiv på deltagelsen iKRAM kan måske forstås og beskrives som op-

bygning af en større kapacitet for at arbejde medsundhedsfremme og forebyggelse fremover. I deninternationale litteratur på sundhedsfremmeom-rådet arbejdes i stigende grad med betydningenaf kapacitetsopbygning, hvor kapacitet hand-ler om, hvad der skal være til stede for at kunneudføre opgaver effektivt – her de kommunalesundhedsopgaver. Kapacitet omfatter i denne vi-denskabelige tilgang blandt andet (McLean et al.2005):•••ressourcermedarbejderes engagement, kompetencer,praksisviden og forståelse af felteten organisation med synlig ledelse og støttefra ledelse, og en kultur der understøtter vi-dendeling og læringaktive samarbejdsrelationer med andre i ogudenfor egen enhed i organisationen og for-nuftig brug af dempositiv fokus på området i form af interesseog engagement fra beslutningstagere og of-fentlighed

224

•

Der er tydeligt sammenfald mellem elementernei kapacitetsbegrebet og de forhold, der frem-går på tværs af de gennemførte interview medmedarbejdere om udbyttet af KRAM. Noget tyderaltså på, at kommunerne parallelt med gennem-førelsen af de konkrete opgaver i tilknytning tilderes deltagelse i KRAM har fået øget kapacitet.En kapacitet, som ifølge teorien, gør organisatio-ner og aktører bedre i stand til at planlægge oggennemføre fremtidige indsatser (Labonte et al.2002; Hawe et al. 1997).Kapacitetstilgangen giver mulighed for at udvideforståelsen af effekt. Ud over den videnskabe-lige nytte og den eventuelle gavn enkeltborgerehar haft af KRAM, ser vi måske her en effekt, somkan have mere langsigtede virkninger. I begyn-delsen af 2007, hvor KRAM startede, var kom-munerne overvældet af sammenlægninger og

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Kapitel 20 | Målopfyldelse, erfaringer og kapacitetsopbygning

225nye sundhedsopgaver. KRAM-kommunerne for-pligtede sig til en stor opgave og fik et ordentligtboost – for nogle næsten mere, end de kunneønske. Men de tog opgaven på sig. Den kapacitet,de dermed opbyggede, kan blive vigtig. Udviklin-gen på området går hurtigt. Der vil også fremovervære mange udfordringer for kommunerne i ar-bejdet med de kommunale sundhedsopgaver, ogmåske især netop inden for organisering, sam-arbejde på tværs, netværk, engagement blandtborgere og opbakning fra politikere. KRAM-kom-munerne er ikke de eneste, som oplever disseudfordringer – det gør samtlige kommuner iDanmark. Men KRAM-kommunerne har måskeopbygget en kapacitet til at håndtere disse ud-fordringer. Vi håber derfor, også landets øvrigekommuner får glæde af at kende til KRAM-kom-munernes erfaringer.

225

226

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Bilag A | Forskerbeskyttelse

Bilag A. Forskerbeskyttelse227

Ved at rette henvendelse til folkeregisteret i ensbopælskommune blev det i år 2000 muligt atforhåndsframelde sig deltagelse i statistiske ogvidenskabelige undersøgelser, som baseres påoplysninger fra CPR. Antallet af personer medforskerbeskyttelse har siden år 2000 væretkraftigt stigende, og det stiger fortsat (DanmarksStatistik 2008). Derfor modtog godt 12 % afalle potentielle borgere i KRAM-kommunerneikke en invitation til KRAM-undersøgelsen.Andelen med forskerbeskyttelse er alders- ogindkomstafhængig, hvorfor især en stor andelblandt de yngste borgere og blandt borgere i delaveste indkomstgrupper ikke blev inviteret tilKRAM-undersøgelsen. Det skyldes, at det isærer de yngre borgere, der flytter bopælsadresse,og i forbindelse med flytninger har det været en

mulighed at vælge forskerbeskyttelse. Civilstatussynes også at have en betydning for, om man harfået forskerbeskyttelse, da procentvist flere en-lige end samboende har fået forskerbeskyttelse.Mange borgere var øjensynligt ikke selv bevidsteom deres forskerbeskyttelsesregistrering ogselvom de henvendte sig til kommunens borg-erservice og fik forskerbeskyttelsen ophævet,gav det dem dog ikke mulighed for at deltage iKRAM-undersøgelsen. Fordi forskerbeskyttelsefordeler sig skævt i befolkningen, har det ennegativ indvirkning på KRAM-undersøgelsens– såvel som andre befolkningsundersøgelsers –repræsentativitet. I KRAM-undersøgelsen har detfra start ikke været muligt at invitere alle borgeresom ønsket.

227

228228

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Bilag B | Spørgeskema- og helbredsundersøgelsen

Bilag B. Spørgskema- oghelbredsundersøgelsenKRAM-spørgeskemaSpørgeskemaet til KRAM-undersøgelsen blevkonstrueret med udgangspunkt i spørgsmål frade danske Sundheds- og Sygelighedsundersø-gelser (SUSY-undersøgelserne). SUSY-spørgsmå-lene er baseret på en traditionel epidemiologiskforståelsesmodel, som opererer med risikofak-torer, der kan medvirke til sygdom med deraffølgende konsekvenser (Ekholm et al. 2006). Ud-over spørgsmål om forskellige helbredsforholdblev der stillet en række spørgsmål, som kanbelyse perspektiver på sygdom og sundhed. Derblev spurgt til konsekvenser af sygdom samt enrække bagvedliggende oplysninger, som formo-des at have betydning for udvikling af sygdom,eller som kan medføre nedsat livskvalitet.Udover standardspørgsmålene, som benyttes iSUSY-undersøgelserne og en række andre dan-ske befolkningsundersøgelser, indgik i KRAM-spørgeskemaet spørgsmål fra andre danske oginternationale undersøgelser vedrørende spe-cifikke KRAM-emner samt – i mindre omfang –nye spørgsmål udviklet specielt til KRAM-under-søgelsen. Eksempelvis indeholdt spørgeskemaetspørgsmål om udsættelse for passiv rygning, al-koholvaner gennem livet, oplevelsen af stress ogsøvnmønster.Foruden selve KRAM-spørgeskemaet blev del-tagerne opfordret til at besvare et kostspørge-skema. Hovedformålet med kostspørgeskemaetvar at undersøge, hvem det er, der spiser usundt,samt sammenhængen mellem kosten og ud-viklingen af specifikke sygdomme og helbreds-problemer. I kostspørgeskemaet blev deltagernespurgt om, hvor ofte de spiser en lang række fø-devarer. Svarpersonerne skulle forsøge at tænketilbage på deres madvaner det seneste år ogangive et gennemsnit for deres indtag. På denmåde opnås også oplysninger om de fødevarer,som bliver spist sjældent, og de fødevarer, hvorder er forskel på indtagelsen sommer og vinter.Den typiske mængde mad blev angivet ved hjælpaf billedmateriale til angivelse af standardporti-onsstørrelser. Endelig indeholdt skemaet spørgs-mål om mere kvalitative aspekter som økologi ogtilberedning af maden. De mange detaljer gør detmuligt ved yderligere analyser at få et mål for detgennemsnitlige energiindtag samt fordelingen afindtaget af fedt, kulhydrat og protein.

229

Beskrivelse af målinger og testsDeltagere gennemgik til helbredsundersøgelsenfølgende målinger og test: Blodtryk, hvilepuls,hofte- og taljemål, højde, vægt (BMI) og fedtpro-cent, blodprøver (HgbA1c, kolesterol, triglyceridog C-reaktivt protein), lungefunktion, mineral-tæthed i fingrenes knogler, balance, ganghastig-hed, stoletest, muskelstyrke og konditest. Forudfor helbredsundersøgelsen blev alle deltageremundtligt informeret om undersøgelsens indhold,og deltagerne underskrev en samtykkeerklæring.Alle deltagere gennemgik endvidere et scree-ningsinterview om sygdom og medicinforbrugmed henblik på deltagelse i de enkelte målingerog test.Efter endt undersøgelse fik deltagerne gen-nemgået deres resultater. I tilfælde af forhøjetblodtryk, nedsat lungefunktion eller lavt knog-lemineraltæthed blev deltagerne opfordret til atinformere egen læge for nærmere undersøgelse.

230230

I det følgende beskrives de enkelte målinger ogtests. Anvendte grænseværdier og klassifikationaf de forskellige mål og tests fremgår af kapi-tel 11.

Blodtryk og hvilepulsDer blev anvendt automatiske blodtryksapparatermodel UA-767 PC, UA-767 Plus30 eller UA-779 tilblodtryksmåling. Manchetstørrelse blev ved tvivlbestemt ved måling af overarmsomkreds (lillemanchet: 18-22 cm, standard manchet: 22-32 cm,stor manchet: 32-45 cm). Manchetten blev place-ret direkte på huden på venstre overarm cirka 2cm over albuebøjningen. Deltageren skulle siddeuden korslagte ben i en stol og hvile i 5 minutterforud for blodtryksmålingen. Blodtryksmålingenblev i nogle kommuner gentaget efter yderligereet eller to minutters hvile. Proceduren for blod-tryksmålingen blev ændret to gange undervejs iundersøgelsen. I tabel B.1 ses hvilke procedurer,der blev anvendt i de forskellige kommuner.I de kommuner, hvor der blev foretaget to målin-ger, blev gennemsnittet anvendt, hvis forskellenmellem de to målinger ikke oversteg20/10 mmHg. Hvis forskellen mellem de to må-

linger oversteg 20/10 mmHg, blev der foreta-get endnu en måling efter yderligere 1 minutshvile. Oversteg blodtrykket ved gentagne målin-ger 200/120 mmHg kontaktede medarbejderendeltagerens læge eller vagtlægen. Hvis ansvars-havende læge vurderede, at det var nødvendigtstraks at tilse deltageren, blev der sørget for for-svarlig transport.

Tabel B 1. Blodtryksmålinger i KRAM-kommunerneKommuneAalborg, Sønderborg,HillerødStruer, Næstved,Guldborgsund,Brøndby/Albertslund,Faaborg-MidtfynÆrø, Silkeborg,Frederiksberg, VardeAntalmålinger2Antal minuttermellem målinger2

-1

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Bilag B | Spørgeskema- og helbredsundersøgelsen

231Hofte- og taljeomkredsHofte- og taljeomkreds blev målt med WM02Body Tape fra Chasmors Ltd. Med en kuglepenmarkerede medarbejderen nederste ribbenskantog øverste hoftekam og afsatte et mærke midtmellem disse to punkter på begge sider af delta-gerens krop. Målingen blev foretaget, mens del-tageren stod med vægten fordelt ligeligt på letadskilte ben og armene ned langs siden. Måle-båndet blev strammet, så det netop sad til – ogikke strammere end, at det stadig var muligt atplacere en finger mellem krop og målebånd. Formåling af hofteomkreds blev deltageren bedt omat afklæde sig til undertøjet omkring hoften ogindtage samme position som ved måling af talje-omkreds. Hofteomkredsen blev målt, hvor hoftenvar bredest set både forfra og fra siden.HøjdeDer blev anvendt et stadiometer model LeicesterHeight Measure. Ved højdemålingen blev delta-geren bedt om at tage sko af og stille sig medryggen mod målepinden. Deltageren blev bedtom at se lige frem, lade skuldrene være afslap-pede, lade armene hænge ned langs siden, ståmed strakte ben, knæene samlet og så vidt mu-ligt lade skulderblade, bagdel og hæle røre må-lepinden. Højden blev herefter målt til nærmestemillimeter.

Vægt, fedtprocent og BMIFedtprocent og kropsvægt blev bestemt medbioimpedansmåleren Tanita BC 418 MA. Bioim-pedansmåleren har et maksimum vægtmål på200 kg, så i tilfælde af deltagere med en vægt påover 200 kg blev personvægten Tanita WB-110 Sanvendt. Af sikkerhedsmæssige årsager blev derikke udført måling af fedtprocent på gravide del-tagere eller deltagere med pacemaker. Der blevvejet uden overtøj, sko og strømper. Bioimpe-dansmåleren var indstillet således, at den trak 1,0kg fra kropsvægten som kompensation for væg-ten af deltagerens øvrige beklædning. Køn, krop-stype, alder og højde blev indtastet på bioimpe-dansmåleren. Deltageren blev efterfølgende bedtom at træde op på vægten med de bare fødderplaceret på elektrodepladerne. Vægten blev af-læst og deltageren tog dernæst bioimpedansmå-lerens håndtag i hver hånd og holdt armene lidtud til hver side, indtil fedtprocenten fremkom pådisplayet, og en bon med oplysninger om blandtandet fedtprocent, vægt og BMI blev udskrevet.

231

Blodprøver – måling af kolesterol,triglycerid, CRP og Hæmoglobin A1cVed helbredsundersøgelsen blev P-Kolesteroler,P-triglycerid, P-C-reaktivt protein og Hæmo-globin A1c målt ved en ikke-fastende blodprøve.Bioanalytikere fra Rigshospitalets Klinisk Bio-kemisk afdeling, KB 3-01-1, Diagnostisk Center,forestod blodprøvetagningen. Blodprøvetagnin-gen foregik efter Klinisk Biokemisk afdeling, KB3-01-1 SOP005: ”Vejledning til blodprøvetagning”,udgave 9.I alt blev der taget 5 glas–3 Lithium-heparinglas(à 3 ml) og 2 K3-EDTA-glas (à 2 ml) til de umid-delbare analyser og til nedfrysning med henblikpå senere analyser og DNA-oprensning. Prøverneblev én gang ugentligt transporteret til analyseog nedfrysning på Rigshospitalet.

232232

LungefunktionVed spirometritesten (lungefunktionsmålingen)blev der dels målt lungevolumen, der er den to-tale mængde luft, som deltageren kan puste ud(Forceret Vital Kapacitet, FVC), og dels luftensstrømningshastighed gennem luftvejene, som erden mængde luft, der maksimalt kan pustes ud iløbet af det første sekund (Forceret EkspiratoriskVolumen i første sekund, FEV1). Der blev anvendtet EasyOne spirometer, spiretter og mundstyk-ker. Deltagerens data i form af brugernavn, fød-selsdagsdato, højde, etnicitet og køn blev indta-stet på spirometeret. Deltageren blev instruereti at tage en så dyb indånding som muligt, tagemundstykket mellem tænderne og lukke læbernetæt omkring det, så luften ikke kunne komme

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Bilag B | Spørgeskema- og helbredsundersøgelsen

233uden om mundstykket, udånde så kraftigt somoverhovedet muligt og fortsætte udåndingen sålænge som overhovedet muligt. Det blev under-streget, at det var altafgørende for testens kva-litet, at udåndingen i det første sekund var eks-plosiv. Medarbejderen demonstrerede desudenteknikken. Testen blev som hovedregel udført tregange, hvoraf mindst to tests skulle være repro-ducerbare.

233

KnoglemineraltæthedKnoglernes mineraltæthed blev målt i de midter-ste knogler i de tre midterste fingre på den non-dominante hånd angivet ved en T-score. Resul-taterne af håndskanningen kan ikke benyttes tilat stille diagnosen osteoporose (knogleskørhed)og blev derfor anvendt som en forundersøgelsefor osteoporose. Til måling af knoglemineraltæt-hed blev røntgenskanneren MetriScan fra AlaraInc anvendt. Kontraindikationer for deltagelse vargraviditet, en ortopædisk genstand i hver af del-tagerens tre midterste fingre eller en deformitet,som forhindrede korrekt placering at patientenstre midterste fingre.

Deltagerens brugernavn, navn, køn, fødselsdatoog etnicitet blev indtastet i computeren. Deltage-rens non-dominante hånd blev herefter placeretpå pladen på skanneren, således at de tre mid-terste fingre var placeret i de dertil indrettedefordybninger, og skanningen blev herefter udført.

234234

Stoletest, balance og ganghastighedTil testning af funktionsevnen blev Short PhysicalPerformance Battery (SPPB) (Guralnik et al. 1994)benyttet. Testen består af tre dele, der testerhenholdsvis evnen til at rejse fra en stol, balanceog ganghastighed. Stoletesten blev udført af alledeltagere, der evnede at rejse sig fra og sættesig på en stol. Kun de 60+-årige gennemførtebalance- og ganghastighedstest. Til udførelse afde tre tests blev der brugt stopur, håndtællerap-parat og en stol med en sædehøjde på 43 cm.I stoletesten skulle deltageren sætte sig på enstol med armene korslagte over brystet og hånd-fladerne hvilende på kravebenene. Deltagerenskulle dernæst rejse sig og sætte sig så mangegange som muligt i løbet af 30 sekunder (stadigmed armene korslagte). Deltageren skulle heltop at stå og helt ned at sidde hver gang. Testenblev igangsat ved tryk på stopuret, når delta-geren var klar. Der blev taget en mellemtid, nårdeltageren havde rejst sig fem gange. Resulta-tet af testen var denne mellemtid samt det antalgange, deltageren nåede at rejse sig inden for30 sekunder.I balancetesten blev deltageren først bedt om atstå med samlede fødder i 10 sekunder. Hvis del-tageren kunne gennemføre dette, blev deltage-ren bedt om at stå i semitandemposition i yderli-gere 10 sekunder. Hvis dette også var muligt, blevdeltageren bedt om at stå i tandemposition i 10sekunder. Føddernes placering i de tre positionervar som følger:

Samlede fødder

Semitandem

Tandem

Deltagerens præstation blev tildelt 1 point pergennemført sekund af testen – altså 0 til 30 se-kunder.

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Bilag B | Spørgeskema- og helbredsundersøgelsen

235Ganghastighedstesten foregik ved, at deltage-ren placerede sig foran en afmærket distancepå 2,45 meter. Deltageren blev herefter bedt omat gå i vanligt tempo til den modsatte ende afstrækningen. Et stopur blev sat i gang, så snartdeltageren begyndte at gå, og uret blev stoppet,når deltageren havde passeret målstregen medbegge fødder.Hånddynamometeret blev indstillet til deltage-ren – jo større hånd jo større greb. Styrketestenblev udført med den dominante hånd. Deltagerengreb fat om dynamoteret og holdt den i udstraktarm i en 30 graders vinkel ud fra siden af krop-pen. Deltageren blev dernæst bedt om at klemmesammen om håndtaget med maksimal styrke,indtil tallene i målerens display ikke længere æn-drede sig. Håndstyrkemålet blev udført to gangemed minimum et minut mellem målingerne.Til udførelse af armstyrkemål blev deltagerenbedt om at placere sig på den dertil indrettedeplade. Begge arme skulle flekses 90� i albueled-dene, og albuerne skulle fikseres. Med under-håndsgreb holdt deltageren om et håndtag (enstang), der med en kæde var forbundet til måle-apparatet, der sad på pladen. Kæden på målerenblev justeret, så den netop var udstrakt mellemmåleapparatet og håndtaget, når armene var bø-jet 90�. Deltageren blev herefter bedt om at ståret op uden at bøje i knæene og trække underar-mene opad med maksimal styrke, indtil tallene imålerens display ikke længere ændrede sig. Un-der begge styrketests blev deltageren opmuntrettil at trække/klemme så meget som muligt.

MuskelstyrkeArmstyrken (biceps) blev målt med Takei TKK5402 Digital Back Strength dynamometer oghåndstyrken med dynamometeret Takei TKK 5401Digital Handgrip Dynamometer. Styrketests blevikke udført ved hjertesygdom, forhøjet blodtryk(>180/110 mmHg) eller muskelskelet- eller led-problemer, der hindrede deltagelse.

235

KonditestMaksimal iltoptagelse og dermed kondition blevestimeret ved en indirekte maksimaltest (Watt-max test) (Andersen 1995) eller ved en indi-rekte submaksimal test – Åstrands étpunktstest(Åstrand & Rodahl 1986). Konditest blev gen-nemført på en Monark 839E ergometercykel, ogtesten blev styret fra en tilkoblet bærbar PC, somløbende opsamlede relevante data som puls, be-lastning, frekvens og arbejdstid. Derudover blevdeltageren udstyret med pulsmålingsudstyr.

Deltageren fik påført et pulsbælte lige underbrystkassen, og saddel samt styr blev tilpassetdeltageren.Ved Watt-max testen kørte deltageren først femminutter ved en belastning på henholdsvis 75 og100 watt for kvinder og mænd. Herefter steg be-lastningen med 35 watt hvert andet minut. Del-tageren blev bedt om at holde et jævnt tempopå mellem 60 og 80 omdrejninger per minutindtil total udmattelse. Deltageren blev et halvtminut før hver stigning i belastning bedt om atangive sin oplevelse af fysisk anstrengelse påBorg-skalaen, som inddeler subjektiv oplevelse afanstrengelse (rate of perceived exertion) på enskala fra 6 til 20 (Borg 1998). Medarbejderen no-terede dette tal sammen med deltagerens puls.Medarbejderen opmuntrede deltageren under-vejs, og når deltageren havde nået sin maksimaleformåen, stoppede medarbejderen testen. Ud fraden maksimalt opnåede belastning (watt), antalsekunder kørt på højeste belastning og deltage-rens vægt blev maksimal iltoptagelse og konditalherudfra estimeret via en algoritme (Andersen1995).Étpunktstesten bestod af de fem minutters ind-ledende opvarmning af Watt-max testen – altså5 minutters cykling i jævnt tempo ved en belast-ning på 75 og 100 watt for henholdsvis kvinderog mænd. Efter 4½ minut blev pulsen aflæst, ogdeltageren blev bedt om at angive sin oplevelseaf fysisk anstrengelse påBorg-skalaen. På bag-grund af deltagerenspuls, køn, alder og vægtblev den maksimale ilt-optagelse og dermed etkondital estimeret udfra en aldersestimeretmaksimalpuls.

236236

Deltagerne gennemførte som udgangspunkt enWatt-max test. Deltagere, der ud fra screenings-interviewet eller blodtryksmålingen blev vurde-ret ikke at kunne gennemføre en Watt-max test,gennemførte i stedet den mindre krævende ét-punktstest. Én eller flere af følgende tilstandekontraindicerede Watt-max testen: Hjerte- ellerlungerelateret sygdom, smerte eller trykken forbrystet, hypertension (>160/100 mmHg), ind-tagelse af visse former for medicin (herunderhypotensiva, hjerte- eller lungemedicin) og gra-viditet. Étpunktstesten var kontraindiceret vedhypertension (>180/110 mmHg), alvorlig hjerte-relateret sygdom og visse former for medicin. Forbegge tests gjaldt det, at deltagere med muskel-,led- eller skeletgener, der var problematiske forudførelse af den pågældende cykeltest, ikke gen-nemførte testen.

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Bilag C | Deltagelse og repræsentativitet

Bilag C. Deltagelse ogrepræsentativitetSvarpersoner i spørgeskema-undersøgelsenI alt fik 538.497 personer tilsendt en invitationtil deltagelse i spørgeskemaundersøgelsen.Spørgeskemaet blev helt eller delvist besvaretaf i alt 76.484 personer, hvilket giver en samletsvarprocent på 14,2 % (tabel C.1). Heraf besva-rede 48.065 personer helt eller delvist det sup-plerende kostspørgeskema.Svarprocenten i spørgeskemaundersøgelsen erhøjere for kvinder (16,5 %) end for mænd(11,8 %). De 45-64-årige kvinder har den højestesvarprocent, mens de 18-24-årige mænd harden laveste. Blandt både mænd og kvinder stigersvarprocenten med alderen til og med alders-gruppen 45-64 år, hvorefter den falder (tabelC.2).

237

Tabel C.1 Antal inviterede, antal svarpersonersamt svarprocent i KRAM-undersøgelsen iKRAM-kommunerneAntalinviteredeAlbertslundBrøndbyFrederiksbergFaaborg-MidtfynGuldborgsundHillerødNæstvedSilkeborgStruerSønderborgVardeÆrøAalborgAlle17.77421.94267.19935.46143.13029.96053.07358.35715.50020.00034.1085.103136.890538.497Antalsvarpersoner2.6932.5189.3264.8115.9425.0726.5996.6342.7594.8316.2631.30917.72776.484Svar-procent15,211,513,913,613,816,912,411,417,824,218,425,712,914,2

237

Tabel C.2 Antal inviterede, antal svarpersoner og svarprocent i KRAM-undersøgelsen fordelt på køn ogalderAntal inviteredeTotalMænd18-24 år25-44 år45-64 år65+ årAlle mændKvinder18-24 år25-44 år45-64 år65+ årAlle kvinder538.49726.72786.90896.29653.301263.23223.69785.20697.69268.670275.265Antal, der helteller delvist har besvaretspørgeskemaet76.4842.1188.71313.8016.48831.1203.63514.94220.3516.43645.364Andel, der helteller delvist har besvaretspørgeskemaet14,27,910,014,312,211,815,317,520,39,416,5

I tabel C.3 ses køns- og aldersfordelingen blandtsvarpersonerne sammenholdt med henholdsvisde inviterede borgere i de 13 KRAM-kommunerog med befolkningen i Danmark som helhed. Aftabellen ses, at der er procentvis færre mændblandt svarpersonerne i KRAM-undersøgelsen iforhold til de inviterede borgere og den danskebefolkning. Yderligere er der procentvis færreunge mænd og procentvis flere kvinder i al-dersgruppen 45-64 år blandt svarpersonernesammenlignet med både gruppen af inviterede iKRAM-kommunerne og den samlede voksne be-folkning i Danmark.

Figur C.1 viser aldersfordelingen blandt svarper-sonerne i KRAM-undersøgelsen for de 13 KRAM-kommuner. Det fremgår, at der kommunerne imellem er forskel på andelen af svarpersoner ide fire aldersgrupper. I Frederiksberg Kommuneog Aalborg Kommune er der procentvis flerei de yngste aldersgrupper sammenlignet medde øvrige kommuner. Modsat er der i Brøndby,Guldborgsund, Sønderborg og Ærø kommunerprocentvis flere svarpersoner i de ældste al-dersgrupper. Disse forskelle i aldersfordelingenskal medtænkes, når resultaterne fra de enkelteKRAM-kommuner sammenlignes.

Tabel C.3 Fordeling på køn og alder blandt henholdsvis svarpersonerne i KRAM-undersøgelsen, alleinviterede borgere i KRAM-kommunerne og i Danmark som helhed. Procent

238238Mænd18-24 år25-44 år45-64 år65+ årAlle mændKvinder18-24 år25-44 år45-64 år65+ årAlle kvinder

Svarpersoner iKRAM-undersøgelsen2,811,418,08,540,74,819,526,68,459,3

Inviteredeborgere iKRAM-kommunerne5,016,117,99,948,94,415,818,112,851,1

Danmark

5,118,117,48,749,04,917,717,411,251,0

Kost | Rygning |Alkohol | Motion

Bilag C | Deltagelse og repræsentativitet

239Figur C.1 Aldersfordeling blandt svarpersonerne i spørgeskemaundersøgelsen i KRAM-kommunerne.ProcentAlbertslundBrøndbyFrederiksbergFaaborg-MidtfynGuldborgsundHillerødNæstvedSilkeborgStruerSønderborgVardeÆrøAalborg%18-24 år025-44 år3142045-64 år65+ år55566447213840602525255138804450261010064826233028315227195147494823425127493522191715195024161918

239

Fordeling på uddannelse blandt svarpersoner ogalle inviterede borgere i KRAM-undersøgelsenfremgår af tabel C.4. Tabellen viser, at der er enunderrepræsentation af svarpersoner med engrundskoleuddannelse som højest fuldførte ud-

dannelse. Derimod er der en overrepræsentationaf svarpersoner med en videregående uddan-nelse. Analysen er baseret på registeroplysningerog er foretaget af Danmarks Statistik.

Tabel C.4 Fordeling på uddannelse blandt svarpersoner og alle inviterede borgere i KRAM-kommunerne.ProcentSvarpersoneri KRAM-undersøgelsenGrundskoleGymnasial og erhvervsfaglig uddannelseVideregående uddannelse19,546,733,7Inviterede borgere iKRAM-kommunerne36,344,219,6

Sammenlignes svarpersonerne selvrapporteredeuddannelseslængde i KRAM-kommunerne, sesligeledes store forskelle. I Frederiksberg Kom-mune og Hillerød Kommune har størstedelen afsvarpersonerne 15 eller flere års uddannelse. ISønderborg, Varde og Ærø kommuner ses denstørste andel svarpersoner med mindre end10 års uddannelse (figur C.2). Disse forskellei uddannelsefordelinger skal medtænkes, nårresultaterne fra de enkelte KRAM-kommunersammenlignes. Uddannelsesniveauet har betyd-

ning for vores sundhed, da personer med en languddannelse oftere har en sundere livsstil endpersoner med en kort uddannelse.Den klassifikation af uddannelse, der anvendesi rapporten, viser det samlede antal års uddan-nelse en person har gennemgået – fra skolestarttil afslutning af erhvervsuddannelsen. Dette målsvarer til ISCED – International Standard Classifi-cation of Education.

Figur C.2 Fordeling på kombineret skole- og erhvervsuddannelse blandt svarpersonerne i de 13 KRAM-kommuner. ProcentAlbertslundBrøndbyFrederiksberg211136108141615157010-12 år212013-14 år15+ år2126242726254060182326242527254780100711131524262325272652424536353134222822266938354835

240240

Faaborg-MidtfynGuldborgsundHillerødNæstvedSilkeborgStruerSønderborgVardeÆrøAalborg%< 10 år

Tabel C.5 Fordeling på indkomst og civilstand blandt svarpersoner i KRAM-undersøgelsen og alle invi-terede borgere i KRAM-kommunerne. ProcentSvarpersoner i KRAM-undersøgelsenIndkomst0-149.999 kr150.000-249.999 kr250.000-399.999 kr400.000+ krCivilstandGiftIkke gift21,724,438,015,961,538,5Inviterede borgerei KRAM-kommunerne33,726,129,310,952,647,4

Kost | Rygning |Alkohol | Motion

Bilag C | Deltagelse og repræsentativitet

241Der er forskel på årsindkomst og civilstandblandt svarpersonerne og gruppen af inviteredetil spørgeskemaundersøgelsen i KRAM-kommu-nerne. Der ses en underrepræsentation af ugiftesamt svarpersoner med en årsindkomst på min-dre end 149.999 kr. Derimod ses en overrepræ-sentation af svarpersoner med en indkomst påmere end 250.000 kr. årligt (tabel C.5). Analysener baseret på registeroplysninger og er foretagetaf Danmarks Statistik.til, at nogle borgere ikke ønskede at deltage iundersøgelsen. Eksempelvis: for lang afstand tilundersøgelsesstedet, nylig helbredstjek hos egenlæge eller orkede ikke at besvare det lange spør-geskema.På baggrund af disse erfaringer blev spørgeske-maet forkortet, og de efterfølgende kommunerblev opfordret til at have fokus på transport af deinviterede borgere til undersøgelsesstedet. Dervar i de efterfølgende kommuner stor variationi borgernes ønske om at deltage. For hver kom-mune blev beslutningen om antal invitationer,der skulle udsendes, derfor baseret på et skøn altefter geografiske og sociodemografiske forholdi kommunen, kommunens markedsføring, tilbudom hjælp til transport til undersøgelsen og lig-nende. Målet var at invitere så tilpas mange, atder ville blive fuldt booket og tilpas få til at alle,der modtog en invitation og ønskede at deltage,kunne deltage – også selvom de måske førstfik bestilt tid en uge eller to efter modtagelseaf invitationen. Generelt var der et meget fint

Deltagere i helbredsundersøgelsen vedKRAM-bussenI pilotundersøgelsen i Aalborg Kommune deltog9,9 % af de inviterede borgere i helbredsunder-søgelsen. Denne deltagelsesprocent blev opnåetefter først at have sendt 3.500 invitationer ud,dernæst rykkere til dem, der ikke havde bestilt tidsamt invitationer til yderligere 5.000 borgere. Enrundringning til borgere, der ikke havde bestilt tid,gav særdeles brugbar viden vedrørende årsager

241

Tabel C.6. Antal invitationer, tider og fremmødte deltagere – samt det procentvise antal fremmødte iforhold til antal udsendte invitationer i KRAM-kommunerne.AntalinvitationerBrøndby/ AlbertslundFrederiksbergFaaborg-MidtfynGuldborgsundHillerødNæstvedSilkeborgStruerSønderborgVardeÆrøAalborgAlle16.00015.00019.00016.00015.00012.50021.00015.50020.00016.5005.1038.500180.103Antaltider1.6971.8801.6191.6961.8141.6401.7531.7001.9981.6391.0752.01720.528Antalfremmødte1.4711.7391.5731.6031.7041.2881.6491.6311.9381.5911.03584318.065,0Andelfremmødte9,211,68,310,011,410,37,910,59,79,620,39,910,0

fremmøde blandt de deltagere, der bestilte tid tilhelbredsundersøgelsen (cirka 5 % mødte ikke optil deres tid i KRAM-bussen).Af tabel C.6 ses antal udsendte invitationer, antaltider og antal fremmødte i kommunerne. Blandtde voksne borgere i de 13 kommuner blev i alt180.103 personer inviteret til at deltage i hel-bredsundersøgelsen ved KRAM-bussen. Af disseblev i alt 18.065 personer undersøgt. Det vil sigeen samlet deltagelsesprocent på 10,0 %.Deltagelsesprocenten i helbredsundersøgelsener samlet set højere for kvinder (11,7 %) end formænd (8,3 %). Ligesom ved spørgeskemaun-dersøgelsen er det de yngste mænd, der har denlaveste deltagelsesprocent, og de 45-64-årigekvinder, der har den højeste deltagelsesprocent.Blandt både mænd og kvinder stiger deltagelses-procenten med alderen til og med aldersgruppen45-64 år, hvorefter den falder (tabel C.7).Deltagernes køns- og aldersfordeling, i forholdtil de inviterede og hele befolkningen i Dan-

mark, fremgår af tabel C.8. Af tabellen ses, atder er en overrepræsentation af kvinder, især de45-64-årige, og en underrepræsentation af unge.Det gælder både i forhold til de inviterede tilhelbredsundersøgelsen og den danske befolkningsom helhed.Figur C.3 viser aldersfordelingen blandt del-tagerne i helbredsundersøgelsen i de 13KRAM-kommuner. I alle kommuner er især de18-24-årige underrepræsenterede, og det frem-går, at der er forskel på andelen i de forskelligealdersgrupper i KRAM-kommunerne. I Frederiks-berg Kommune og Aalborg Kommune er der pro-centvis flere i de to yngste aldersgrupper, mensder i Guldborgsund Kommune og Ærø Kommuneer procentvis flere i den ældste aldersgruppe.Disse forskelle i aldersfordelinger skal medtæn-kes, når resultaterne fra de enkelte KRAM-kom-muner sammenlignes.

242242

Tabel C.7 Deltagelse i helbredsundersøgelsen fordelt på køns- og aldersgrupper.AntalinviteredeTotalMænd18-24 år25-44 år45-64 år65+ årAlle mændKvinder18-24 år25-44 år45-64 år65+ årAlle kvinder180.1038.20927.47533.73319.02088.4376.99827.17533.80523.68891.666Antaldeltagere18.0651921.7923.5541.8227.3603152.9735.4281.98910.705Andeldeltagere10,02,36,510,59,68,34,510,916,18,411,7

Kost | Rygning |Alkohol | Motion

Bilag C | Deltagelse og repræsentativitet

243Tabel C.8 Fordeling på køn og alder blandt henholdsvis deltagerne i helbredsundersøgelsen, alleinviterede til helbredundersøgelsen i KRAM-kommunerne og i Danmark som helhed. ProcentDeltagere ihelbredsundersøgelsenMænd18-24 år25-44 år45-64 år65+ årAlle mændKvinder18-24 år25-44 år45-64 år65+ årAlle kvinder1,19,919,710,740,71,816,530,011,059,3Inviterede borgere iKRAM-kommunerne4,615,318,710,649,13,915,118,813,250,9Danmark5,118,117,48,749,04,917,717,411,251,0

Figur C.3 Aldersfordeling blandt deltagerne i helbredsundersøgelsen i KRAM-kommunerne. ProcentAlbertslundBrøndbyFrederiksbergFaaborg-MidtfynGuldborgsundHillerødNæstvedSilkeborgStruerSønderborgVardeÆrøAalborg%18-24 år025-44 år22233223282045-64 år65+ år203140232625524560804352219302630544854271710054475150222419214057254936522720202421201719

243

Tabel C.9 viser den højeste fuldførte uddannelseblandt deltagere og inviterede til helbredsunder-søgelsen. Blandt deltagerne i helbredsundersø-gelsen er der procentvis flere med en videregå-ende uddannelse sammenlignet med gruppen afinviterede til helbredsundersøgelsen. Modsat sesen underrepræsentation af personer med grund-skoleuddannelse som højest fuldførte uddan-nelse blandt deltagerne. Analysen er baseret påregisteroplysninger og er foretaget af DanmarksStatistik.

Procentvis flere af deltagerne i helbredsunder-søgelsen i Frederiksberg Kommune og HillerødKommune har 15 eller flere års uddannelse sam-menlignet med de øvrige kommuner. I Struer,Varde og Ærø kommuner er der procentvis fleremed mindre end 10 års uddannelse sammen-lignet med de øvrige KRAM-kommuner (figurC.4). Disse forskelle i uddannelsefordelingenskal medtænkes, når resultaterne fra de enkelteKRAM-kommuner sammenlignes.

Tabel C.9 Fordeling på uddannelse blandt deltagere i helbredsundersøgelsen og alle inviterede borgere iKRAM-kommunerne. ProcentDeltagere ihelbredsundersøgelsenGrundskoleGymnasial og erhvervsfaglig uddannelseVideregående uddannelse19,747,732,7Inviterede borgerei KRAM-kommunerne38,343,818,0

244244

Figur C.4 Fordeling på kombineret skole- og erhvervsuddannelse blandt deltagerne i helbredsun-dersøgelsen i KRAM-kommunerne. ProcentAlbertslundBrøndbyFrederiksbergFaaborg-MidtfynGuldborgsundHillerødNæstvedSilkeborgStruerSønderborgVardeÆrøAalborg%< 10 år010-12 år9711915141515222013-14 år15+ år402126262660222625282544801004121318232425810122328172228232529255242463539323422266738344836

Kost | Rygning |Alkohol | Motion

Bilag C | Deltagelse og repræsentativitet

245Der er ligeledes forskel på årsindkomst samtcivilstand blandt deltagerne i helbredsundersø-gelsen sammenlignet med gruppen af inviteredetil helbredsundersøgelsen. Der ses en overre-præsentation af svarpersoner med en indkomstpå mere end 250.000 kr. årligt. Derimod ses enunderrepræsentation af ugifte samt svarpersonermed en årsindkomst på mindre end 149.999 kr.(tabel C.10). Analysen er baseret på registeroplys-ninger og er foretaget af Danmarks Statistik.

Tabel C.10 Fordeling på indkomst og civilstand blandt deltagere i helbredsundersøgelsen og alleinviterede borgere i KRAM-kommunerne. ProcentDeltagere ihelbredsundersøgelsenIndkomst0-149.999 kr150.000-249.999 kr250.000-399.999 kr400.000+ krCivilstandGiftIkke gift17,626,239,816,468,631,4Inviterede borgerei KRAM-kommunerne33,326,429,710,655,045,0

245

246246

Kost | Rygning |Alkohol | Motion

Litteraturliste

Litteraturliste247

Abrahamsen B et al. 1997, “Site of Osteodensi-tometry in Perimenopausal Women: correlationand Limets og Agreement Between AnatomicRegions”, Journal of Bone and Mineral Research1997;12(9):1471-1479.Adolfsson B 2004, Obesity, Life Style and Society.Psychological and psychosocial factors in relationto body weight and body weight changes, TheDepartment of Medicine, Karolinska Instituttet.Andersen JK et al. 2003, Helhedssyn på fisk ogfiskevarer, Fødevaredirektoratet.Andersen LB 1995, “A maximal cycle ercise pro-tocol to predict maximal oxygen uptake”, Scandi-navian Journal of Medicine and Science in Sports1995;5(3):143-146.Andersen LB et al. 2000, “All cause mortality as-sociated with physical activity during leisuretime, work, sports, and cycling to work”, Archivesof Internal Medicine 2000;160:1621-1628.Alexander J et al. 2004, Nordic Nutrition Recom-mendations, Integrating nutrition and physicalactivity, Norden.Astrup AV et al. 2005, Kostrådene 2005,Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning.Astrup AV, Rössner S & Sørensen TIA 2006, “Al-ternative årsager til fedme”, Ugeskrift for Læger2006;168(2):135-137.

Backer TE 1995, “Assessing and enhancing read-iness for change: implications for TechnologyTransfer”. I: Backer, TE, David SL, Saucy G, red. Re-viewing the behavioral science knowledge baseon Technology Transfer, NIDA – Research Mono-graphs 1995;155:21-41.Baum F 2002, Survey research methods in pub-lic health. The new public health. Oxford Univer-sity Press.Bauman AE 2004, “Updating the evidence thatphysical activity is good for health: an epidemio-logical review 2000 – 2003”, Journal of Scienceand Medicine in Sport 2004;7(1 suppl):6-19.Bellisle F, McDevitt R & Prentice AM 1997, “Mealfrequency and energy balance”, British Journal ofNutrition 1997;77(suppl.1):57-70.Björntorp P 1985, “Regional patterns of fatdistribution”, Annals of Internal Medicine,1985;103(6):994-995.Blair SN et al. 1989, “Physical Fitness and All-Cause Mortality. A Prospective Study of HealthyMen and Women”, Journal Of the American Medi-cal Association 1989;262(17):2395-2401.Bogin RM, Nostrant TT & Young MJ 1987, “Pro-pranolol for the treatment of the alcoholic hang-over”, American Journal of Drug and AlcoholAbuse 1987;13:175-180.

247

Boonen S et al. 2003, “Identifying postmenopau-sal women with osteoporosis by calcaneal ultra-sound, metacarpal digital X-ray radiogramme-try and phalangeal radiographic absorptiometry:a comparative study”, Osteoporosis International2005;16:93-100.Borg G 1998, “The Borg RPE Scale”. I: Lane B,Rhoda J, Bott SM, Mitchell C, Seversen T, Bodja K(red). Borg’s Perceived Exertion and Pain Scales.Human Kinetics;29-39.Borg G 1970, “Perceived exertion as an indicatorof somatic stress”. Scandinavian Journal of Reha-bilitation Medicine 1970;2(2):92-98.Bouchard C et al. 1998, “Familial resemblance forVO2max in the sedentary state: The HERITAGEfamily study”, Medicine & Science in Sports & Ex-ercise 1998;30(2):252-258.Braithwaite D et al. 2003, “Using the Internet toconduct surveys of health professionals: a validalternative?” Family Practice 2003;20(5):545-551.Brenneman SK et al. 2006, “Impact of recent frac-ture on health-related quality of life in postmeno-pausal women”, Journal of Bone and Mineral Re-search 2006;21(6):809-816.Brixen K et al. 2000, Osteoporose. Klaringsrapportnr. 10, Dansk Knoglemedicinsk Selskab.Buch I, Oturai P & Jensen LT 2006, Radiographicabsorptiometry for pre-screening of osteoporosisin patients with low energy fractures, Poster vedThe 27th World Congress of Biomedical Labora-tory Science, Seoul, Korea 2006.Clemmensen IH et al. 2005, Passiv rygning. Hvid-bog om passiv rygning udgivet af 16 sundhedsf-aglige organisationer.

Corrao G et al. 2004, “A meta-analysis of alcoholconsumption and the risk of 15 diseases”, Pre-ventive Medicine 2004;38(5):613-619.Damrau F & Liddy E 1960, “Hangovers and whis-key congeners. Comparison of whisky withvodka”, Journal of the National Medical Associa-tion 1960;52:262-265.Danmarks Statistik 2007, Danmarks Statistik-bank. Lokaliseret oktober 2008 på: www.statis-tikbanken.dkDanmarks Statistik 2008, Danmarks Statistik-bank. Lokaliseret marts 2008 på: www.statistik-banken.dkDanmarks Statistik 2008, Forskerbeskyttelsei CPR 2008. Lokaliseret september 2009 på:http://www.dst.dk/upload/notat_om_forsker-beskyttelse_2008.pdfDe Lorenzo A et al. 2006, “Normal weight obese(NWO) women: An evaluation of a candidate newsyndrome”, Nutrition, metabolism & Cardiovascu-lar Diseases 2006;16,513-525.DuRant RH et al. 1994, “The relationship amongtelevision watching, physical activity, and bodycomposition of young children”, Pediatrics1994;94:449-455.Ekholm O et al. 2006, Sundheds- og sygelighed iDanmark 2005 & udviklingen siden 1987, StatensInstitut for Folkesundhed.El-Desouki MI, Sherafzal MS & Othman SA 2005,“Comparison of bone mineral density with dualenergy x-ray absorptiometry, quantitative ultra-sound and single energy x-ray absorptiometry”,Saudi Medical Journal 2005;26(9):1346-1350.

248248

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Litteraturliste

249Fagrell B et al. 1999, “The effects of light to mod-erate drinking on cardiovascular diseases”,Journal of Internal Medicine 1999;246:331-340.Fagt S et al. 2004, Udviklingen i danskernes kost1985-2001 med fokus på sukker og alkohol samtmotivation og barrierer for sund livsstil, Dan-marks Fødevare- og Veterinærforskning.Fagt S et al. 2008, Danskernes kostvaner 1995-2006 – Status og udvikling med fokus på frugtog grønt samt sukker, DTU Fødevareinstituttet.Fangel S, Linde PC & Thorsted BL 2007, “Nyeproblemer med repræsentativitet i surveys, somopregning med registre kan reducere”, Metode &Data 2007;93:14-26.Fayers PM & Machin D 2001, Quality of life – As-sessment, Analysis and Interpretation, Wiley.Forsén L et al. 2008, “Differences in precision inbone mineral density measured by SXA and DXA:the NOREPOS study”, European Journal of Epide-miology 2008;23:615-624.Fødevarestyrelsen 2000, Du er måske for sød,Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.Fødevarestyrelsen 2006. Lokaliseret juli 2009 på:http://www.altomkost.dk/Mad_hjemme/Maaltider_og_vaner/Mellemmaaltider/forside.htmFødevarestyrelsen 2007. Lokaliseret februar 2008på:http://www.altomkost.dk/Services/Nyhedsrum/Nyheder/2005/huskmorgenmaden.htmGallagher D et al. 2000, “Healthy percentagebody fat ranges: an approach for developingguidelines based on body mass index”, AmericanJournal of Clinical Nutrition 2000;72:694-701.Gerlach J 2003, Søvn: om betydningen af en godnattesøvn og om søvnmekanismer, søvnproble-mer og søvnbehandling, Psykiatrifonden, Køben-havn.Giskes K et al. 2005, “Trends in smoking behav-iour between 1985 and 2000 in nine Europeancountries by education”, Journal of Epidemiologyand Community Health 2005;59:395-401.Groth VG et al. 1999, Danskernes kostvaner 1995– Mad og Måltider, Fødevaredirektoratet.Groth VG & Fagt S 2003, Danskernes kostvaner.Måltidvaner, holdninger, sociale forskelle og sam-menhæng med anden livsstil, Fødevaredirektora-tet.Groth VG et al. 2009, Danskernes måltidsvaner,holdninger, motivation og barrierer for at spisesundt 1995-2008, DTU Fødevareinstituttet.Grundy S & Denke M 1990, “Dietary influences onserum lipids and lipoproteins”, Journal of LipidResearch 1990;31:1149–1172.Grønbæk M. 2004, “Alkoholforbrug i Danmark– folkesundhedsmæssige udfordringer og vi-denskabelige spørgsmål”, Ugeskrift for Læger2004;166:1573-1576.Guralnik JM et al. 1994, “A short physical per-formance battery assessing lower extremityfunction: Association with self-reported disabil-ity and prediction of mortality and nursing homeadmission”, The Journals of Gerontology; Se-ries A; Biological sciences and medical sciences1994;49(2):M85-M94.Hawe et al. 1997, “Multiplying health gains: Thecritical role of capacity building within healthpromotion programs”, Health Policy 1997;39:29-42.

249

Hallund J et al. 2007, Frugt, grønsager og sund-hed. Opdatering af vidensgrundlaget for mæng-deanbefalinger 2002-2006, DTU Fødevareinsti-tuttet.Helweg-Larsen K et al. 2009, Slidgigt. Forekomstog risikofaktorer. Udviklingen i Danmark, StatensInstitut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.Holstein BE, Ito H & Due P, Rygevaner blandt 11-15 årige i 1988. “Undersøgelse af rygevaner ogderes sammenhæng med sociale baggrundsfak-torer, helbred, trivsel og socialt netværk”,Ugeskrift for Læger 1990;152:2651-2654.Huisman M et al. 2005, “Educational inequali-ties in smoking among men and women aged16 years and older in 11 European countries”, To-bacco control 2005;14:106-113.Idler EL & Benyamini Y 1997, “Self-rated healthand mortality: A review of twenty-sevencommunity studies”, Journal of Health and SocialBehaviour 1997;38:21-37.Iversen L et al. (Red.) 2002, Medicinsk sociologi-samfund, sundhed og sygdom, Munksgaard.Johnell O et al. 2005, “Predictive Value of BMDfor Hip and Other Fractures”, Journal of Bone andMineral Research 2005;20(7):1184-1194.Johnell O & Kanis J 2005, “Epidemiology of os-teoporotic fractures”, Osteoporosis international2005;16:3-7.Juel K, Sørensen J & Brønnum-Hansen H 2006,Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark,Statens Institut for Folkesundhed.

Jørgensen ME & Rosenlund M 2005, Nationalmonitorering af den officielle anbefaling om fy-sisk aktivitet – Et metodestudie, Statens Institutfor Folkesundhed.Kamper-Jørgensen F & Almind G (Red.) 2009,Forebyggende sundhedsarbejde, Munksgaard.Kampert JB et al. 1996, “Physical activity, physi-cal fitness, and all-cause and cancer mortality: aprospective study of men and women”, Annals ofEpidemiology 1996;6(5):452–457.Kanis JA 2002, “Diagnosis of osteoporo-sis and assessment of fracture of risk”, Lancet2002;359:1929-1936.Kelly TL, Crane G & Baran DT 1994, “Single X-rayabsorptiometry of the forearm: precision, corre-lation, and reference data”, Calcified Tissue Inter-national 1994;54(3):212-218.Keski-Rahkonen A et al. 2003, “Breakfast skip-ping and health-compromising behaviors in ado-lescents and adults”, European Journal of ClinicalNutrition 2003;57:842-853.Khaw KT et al. 2008, “Combined impact of healthbehaviours and mortality in men and women: theEPIC-Norfolk prospective population study”, PLoSmedicine 2008;8;5(1);e12:39-47.Kjærnes U et al. 2001, Eating patterns. A Day inthe Lives of Nordic People, Statens Institutt forForbruksforskning.Kjøller et al. 2007, Folkesundhedsrapporten Dan-mark, Statens Institut for Folkesundhed, Syd-dansk Universitet.

250250

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Litteraturliste

251Krarup K 2005, Prævalensen af risikofaktorer forosteoporose blandt post-menopausale kvinder– en spørgeskemaundersøgelse, Syddansk Uni-versitet.Kristensen TS et al. 1998, Selvvurderet helbred ogarbejdsmiljø - Er selvvurderet helbred et frugt-bart og nyttigt begreb i arbejdsmiljøforskning ogforebyggelse?, Arbejdsmiljøfondet.Labonte et al. 2002, “Community capacity build-ing: A parallel track for health promotion pro-grams”, Canadian Journal of Public Health 2002;93(3):181-182.Lawes CMM et al. 2004, High blood pressure, I:Ezzatti M et al. (Eds.), Comperative Quantificationof Health Risks, World Health Organization.Lawrence VJ & Kopelman PG 2004, “Medicalconsequences of obesity”, Clinical Dermatology2004;22:296-302.Lean MEJ, Han TS & Morrison CE 1995, “Waist cir-cumference as a measure for indicating need forweight management”, British medical Journal1995;311:158-161.Lee CD & Blair SN 2002, “Cardiorespiratory fit-ness and smoking related and total cancer mor-tality in men”, Medicine & Science in Sports & Ex-ercise 2002;34(5):735–739.Linkola J et al. 1978, “Plasma vasopressin in eth-anol intoxication and hangover”, Acta Physiolog-ica Scandinavica 1978;104:180-187.Liu S et al. 2001, “Dietary glycemic load assessedby food-frequency questionnaire in relation toplasma high-density-lipoprotein cholesterol andfasting plasma triacylglycerols in postmenopau-sal women”, American Journal of Clinical Nutri-tion 2001;73:560–566.Løkke A et al. 2006, “Developing COPD a 25 yearfollow up study of the general population”,Thorax 2006;61:935-939.Løkke A et al. 2007, “Forekomst af kronisk ob-struktiv lungesygdom”, Ugeskrift for Læger2007;169(46):3956-3960.Ma Y et al. 2003, “Association between EatingPatterns and Obesity in a Free-living US AdultPopulation”, American Journal of Epidemiology2003;158(1):85-92.Madsen SA, Grønbæk H & Olsen H 2006, “Psyko-logiske aspekter af overvægt”, Ugeskrift forLæger 2006;168(2):194-196.Mangunkusumo RT et al. 2005, “Internet-ad-ministered adolescent health questionnairescompared with a paper version in a rand-omized study”, Journal of Adolescent Health2005;36(1):70-76.Marín-Guerrero AC et al. 2008, “Eating be-haviours and obesity in the adult popula-tion of Spain”, British Journal of Nutrition2008;100:1142-1148.Matthiessen J, Andersen NL & Ovesen LF 2001,“Betydningen af kost og fysisk aktivitet for fed-meudviklingen i Danmark fra 1985 til 1995”,Ugeskrift for Læger 2001;163(21):2941-2945.Mattson MP 2005, “The need for controlled stud-ies of the effects of meal frequency on health”,Lancet 2005;365:1978-1980.McLean et al. 2005, Building health promotioncapacity – Action from learning, learning fromaction, UBS Press.

251

Mikkelsen PB et al. 2002, Måltidsfrekvens iSkandinavien – den sundhedmæssige betydningaf måltidsfrekvens og mellemmåltider, LU Nor-dic A/S.Mossey JM et al. 1989, “Determinates of recovery12 months after hip fracture: the importance ofpsychosocial factors”, American Journal of PublicHealth 1989;79(3):279-286.Munck A et al. 2002, Osteoporose i almen prak-sis. Med fokus på forebyggelse af frakturer hosældre. Klinisk vejledning, Dansk selskab for almenmedicin.Mølgaard C et al. 2003, Sukkers sundhedsmæs-sige betydning, Ernæringsrådet.Nielsen NR et al. 2004, “Stress bandt er-hvervsaktive danskere”, Ugeskrift for læger2004;166(46):4155-4160.Nishiyama M et al. 2009, “The Combined Un-healthy Behavior of Breakfast Skipping andsmoking Are Associated with the Prevalence ofdiabetes mellitus”, Tohoku Journal of Experimen-tal Medicine 2009;218:259-264.Oleksik A et al. 2000, “Health-related quality oflife in postmenopausal women with low BMD orwithout prevalent vertebral fractures”, Journalof Bone and Mineral Research 2000;15(7):1384-1392.Ovesen L et al. 2002, Frugt, grønt og helbred,Opdatering af vidensgrundlaget, Fødevaredirek-toratet.Parker C & Dewey M 2000, “Assessing researchoutcomes by postal questionnaire with telephonefollow-Up”, International Journal of Epidemiology2000;29(6):1065-1069.

Pawan GL 1973, “Alcoholic drinks and hango-ver effects”, Proceedings of the Nutrition Society1973;32:15A.Pedersen BK 2003, “Hellere fed og fit end tyndog tam”, Ugeskrift for Læger 2003;165(51):4947-4950.Pedersen BK 2006, “Fitness, fysisk aktivitetog død af alle årsager”. Ugeskrift for Læger2006;168(2):137-144.Pedersen BK & Saltin B 2003, Fysisk aktivitet –håndbog om forebyggelse og behandling, Sund-hedsstyrelsen, Center for Forebyggelse.Pedersen BK & Saltin B 2006, “Evidence for pre-scribing exercise as therapy in chronic disease”,Scandinavian Journal of Medicine & Science inSports 2006;16(suppl.1):3-63.Poulsen L, Brixen K & Munck A 2008, “Foreby-ggelse af frakturer hos ældre over 60 år i almenpraksis”, Månedsskrift for Praktisk Lægegerning2008;86:455-462.Rehm J 1998, “Measuring quantity, frequency andvolume of drinking”, Alcoholism, Clinical and Ex-perimental Research 1998;22:4-14.Rejnmark L et al. 2009, Vejledning til udredn-ing og behandling af Osteoporose, Dansk Knogle-medicinsk Selskab.Richelsen B 1991, “Health risks of obesity. Sig-nificance of the regional distribution of adiposetissue”, Ugeskrift for Læger 1991;25;153(13):908-913.Simonsen MK et al. 2008, “A prospective study ofassociation between weight changes and self-rated health”, BioMed Central Women’s Health2008;13(2):135-142.

252252

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

Litteraturliste

253Skibsted LH et al. 2006, Antioxidanter og helbred,Motions- og Ernæringsrådet.Statens Institut for Folkesundhed 2005, Sund-heds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY-2005), Statens Institut for Folkesundhed.Sørensen TIA 2001,.”Fedmens enkle paradigmer”,Ugeskrift for Læger 2001;163(21):2903.Thompson PD et al. 2003, ”Exercise and Physi-cal Activity in the Prevention and Treatment ofAtherosclerotic Cardiovascular Disease”. A State-ment from the Council on Clinical Cardiology andthe Council on Nutrition, Physical Activity, andMetabolism, Circulation 107(24):3109-3116.Thorpe JA & Steel SA 2008, “The Alara Metriscanphalageal densitometer: evaluation and triagethresholds”, The British Journal of Radiology2008;81:778-783.Tourangeau R & Yan T 2007, “Sensitive ques-tions in surveys”, Psychological Bulletin2007;133(5):859-883.van Dam RM et al. 2008, “Combined impact oflifestyle factors on mortality: prospective co-hort study in US women”, British Medical Journal2008;16;337:a1440-a1448.Van der Heijden AAWA et al. 2007, “A ProspectiveStudy of Breakfast Consumption and weight gainamong U.S. Men”, Obesity 2007;15(10):2463-2469.Vestergaard P, Rejnmark L & Mosekilde L 2007,“Increased mortality in patients with a hip frac-ture-effect of pre-morbid conditions and post-fracture complications”, Osteoporosis interna-tional 2007;18:1583-1593.Vestergaard P, Rejnmark L & Mosekilde L 2005,“Osteoporosis is markedly underdiagnosed: a na-tionwide study from Denmark”, Osteoporosis in-ternational 2005;16(2):134-141.Warburton DER, Nicol CW & Bredin SSD 2006,”Health benefits of physical activity: the evi-dence”, Canadian Medical Association Journal2006;174(6):801-809Wei M et al. 1999, “The Association between Car-diorespiratory Fitness and Impaired Fasting Glu-cose and Type 2 Diabetes Mellitus in Men”, Annalsof Internal Medicine 1999;130(2):89-96Wiese JG, Shlipak MG & Browner WS 2000, “Thealcohol hangover”, Annals of Internal Medicine2000; 132: 897-902.World Health Organization 1994, Assessment offracture risk and its application to screening forpostmenopausal osteoporosis: report of the WHOstudy group.World Health Organization 1999, “InternationalSociety of Hypertension Guidelines for the Man-agement of Hypertension. Guidelines Subcom-mittee”, Journal of Hypertension 1999;17:151-183.World Health Organization 2000, Obesity:Preventing and Managing the Global Epidemic.World Health Organization 2002, Reducing risks,promoting healthy life.World Health Organisation 2003, Diet, nutritionand the prevention of chronic diseases.Aadahl M, Kjær M & Jørgensen T 2007, “Associa-tions between overall physical activity level andcardiovascular risk factors in an adult popula-tion”, European Journal of Epidemiology 2007;22:369-378.

253

Åstrand P-O & Rodahl K 1986, Textbook of workphysiology, 3rd ed. McGraw Hill 1986;363-384.

254254

Kost | Rygning | Alkohol | Motion

I denne rapport præsenteres tal og billeder fragennemførelsen af KRAM-undersøgelsen. Un-dersøgelsen kaldes KRAM, fordi den har fokus påKost, Rygning, Alkohol og Motion.KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil størsteundersøgelser af danskerne sundhed. I alt 76.484danskere besvarede undersøgelsens spørgeskemaog 18.065 gennemførte en omfattende helbred-sundersøgelse. Undersøgelsen blev gennemført i2007 og 2008 i 13 kommuner rundt om i landet.I alle kommuner blev der parallelt med denvidenskabelige undersøgelse gennemført en langrække lokale aktiviteter.Rapporten indeholder de samlede resultater fraundersøgelsen og beskriver KRAM-vaner, helbredog trivsel blandt forskellige grupper af deltagere.

Desuden præsenteres analyser af emner, der erunikke for KRAM-undersøgelsen, og som illus-trerer datamaterialets store forskningspotentiale.Rapporten omfatter endvidere beskrivelse af delokale aktiviteter og interview med projektled-erne i de deltagende kommuner. Afslutnings-vis beskrives kommunernes overordnede ogtværgående erfaringer med deltagelsen.Rapporten er illustreret med billeder fra under-søgelsens gennemførelse og de lokale aktiv-iteter i kommunerne. Billederne giver indtryk afundersøgelsens omfang og den opmærksomhedpå KRAM-faktorerne, der blev skabt med KRAM-bussens rejse rundt i landet.

RAKKO S T RYG NING ALKOHOL M OTION