SUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 69: Pjecen "Velfærdsteknologi

velfærdsteknologi- på vej til ny vækstDet danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksendeældrebyrde, stigende sundhedsudgifter, et begrænset økonomisk råderum og påsigt mangel på arbejdskraft.Danmark står dog ikke alene med udfordringerne. Der vil i de kommende år væreen stigende international efterspørgsel efter velfærdsteknologier og -løsninger,som kan bidrage til at løse de ressourcemæssige udfordringer, velfærdssamfundenestår overfor.Det er en udvikling, som kan skabe grundlag for nye erhvervsaktiviteter og nyearbejdspladser i Danmark. Det kræver, at de barrierer, som erhvervslivet og denoffentlige sektor oplever for at samarbejde om udvikling og kommercialiseringaf nye velfærdsteknologier og -løsninger, adresseres.Derfor er det positivt, at der de senere år er taget en række tiltag for at styrkerammerne for udviklingen af velfærdsteknologier og -løsninger. Regeringen harmed Fonden til investeringer i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden)afsat 3 mia. kr. i perioden 2009-2015 til medfinansiering af investeringer i nyarbejdskraftbesparende teknologi og nye arbejds- og organisationsformer.

Der er desuden med aftalen om erhvervspakken fra september 2009 afsat 50 mio. kr.til markedsudvikling af offentlige velfærdsløsninger. Der er rundt om i landet endvidereigangsat mere end 70 projekter med et samlet budget på mere end 800 mio. kr. medhenblik på at udnytte erhvervspotentialet inden for velfærdsområdet.Men der er fortsat en række områder, hvor vi kan gøre det bedre. Det gælder ikkemindst for så vidt angår mere systematisk erfaringsopsamling, bedre videnformid-ling og styrket fokus på kommercialisering og matchmaking. Danmarks Vækstrådhar derfor udarbejdet fem anbefalinger, der præsenteres i denne publikation.Potentialet er stort. Gør vi det rigtigt, kan vi både opnå bedre velfærd og skabe ensund forretning for dansk erhvervsliv.

Danmark og andre vestlige lande er under pres for at levere velfærdsydelser af højkvalitet inden for en begrænset økonomisk ramme. Velfærdsteknologier og -løsningerkan bidrage til bedre ressourceudnyttelse og imødekomme brugernes ønsker til vel-færdsydelser. Velfærdsteknologier og -løsninger er bl.a. rettet mod ældre mennesker,personer med kroniske sygdomme og borgere med handicap.Det forventes, at den internationale efterspørgsel efter velfærdsteknologier og-løsninger vil stige i fremtiden. Sundhedssektoren er en af de største sektorer indenfor velfærdsområdet og står for en stor del af udgifterne. En væsentlig del af udgif-terne i sundhedssektoren vedrører udgifter til indkøb af teknologier og løsninger ierhvervslivet.Undersøgelser1af sundhedsudgifterne i OECD-landene viser, at udgifterne til sund-hed siden 1960erne er vokset hurtigere end økonomien som helhed. Sundhedsudgif-terne udgør derfor en stadig stigende andel af BNP. OECD vurderer, at udgifterne tilsundhedsvæsenet i OECD-landene i 2050 målt som sundhedsudgifternes andel afBNP vil være steget mellem 2 og 4 procentpoint i forhold til i dag.2Udviklingen i de totale sundhedsudgifter for alle OECD-landene set i forhold til udvik-lingen i BNP viser en markant stigning over en længere årrække. I 1980 udgjorde detotale sundhedsudgifter 6,6 pct. af BNP, mens dette tal i 2006 var steget til 9,0 pct. afBNP. De danske sundhedsudgifter er i samme periode steget fra at udgøre 8,9 pct. afBNP til 9,5 pct. af BNP, jf. figur 1.Stigningen i de totale danske sundhedsudgifter skyldes primært en stigning i deprivate sundhedsudgifter. De private sundhedsudgifter udgjorde i 1980 1,1 pct.af BNP, mens de i 2006 udgjorde 1,5 pct. af BNP. De offentlige sundhedsudgifterudgjorde i 1980 7,9 pct. af BNP, og i 2006 var de steget til 8,0 pct. af BNP.Udviklingen i sundhedsudgifterne i OECD-landene er med til at øge afsætnings-potentialet for danske virksomheder.

Dansk erhvervsliv har hidtil været gode til at udnytte de markedsmæssige mulig-heder i velfærdsteknologier og -løsninger. Undersøgelser udarbejdet af DanmarksVækstråd viser, at dansk erhvervsliv har en erhvervsmæssig styrkeposition indenfor velfærdsteknologier og -løsninger. Erhvervslivets eksport af velfærdsteknologierog -løsninger fylder således mere i den samlede danske eksport, end det er tilfældetfor OECD+ landene under et, jf. faktaboks 1.Der kan være flere forklaringer herpå. Danmark har i en international sammenhængen veludbygget velfærdssektor, og den offentlige sektor er den største kunde i Danmark.Dansk erhvervsliv har derfor haft mulighed for at drage fordel af, at den offentligesektor i Danmark efterspørger avancerede velfærdsteknologier og -løsninger og kanvære en stærk udviklingspartner for erhvervslivet.

Danmarks styrkeposition inden for velfærdsteknologier og -løsninger er imidlertidunder pres. På trods af, at danske virksomheder over en årrække har oplevet enstigende eksport af velfærdsteknologier og -løsninger, taber Danmark markedsandele.I 2000 udgjorde den danske eksport af velfærdsteknologier og -løsninger 2,1 pct.af den samlede OECD-eksport af velfærdsteknologier og -løsninger. Det var i 2006faldet til 1,9 pct.3Danmarks Vækstråd har derfor fundet anledning til at se på, om der er barrierer,der bør adresseres med henblik på at understøtte vilkårene for den erhvervsmæs-sige udnyttelse af potentialet inden for velfærdsteknologier og -løsninger.Danmarks Vækstråd peger bl.a. på, at det offentlige-private samarbejde om innovationskal styrkes, at det offentlige i højere grad skal efterspørge innovative løsninger, ogat iværksættere og eksisterende virksomheder i højere grad skal bidrage til løsningeraf udfordringerne i velfærdssektoren.Det er Danmarks Vækstråds ønske, at dansk erhvervsliv kan fastholde og udbyggesin erhvervsmæssige styrkeposition inden for velfærdsteknologier og -løsninger.Rådet ønsker med sine fem anbefalinger at styrke forudsætningerne for at skabevækst og beskæftigelse i hele landet.

faktaboks 1: udviklingen i eksporten af velfærds-teknologier og -løsningeri 2007 udgjorde eksporten af velfærdsteknologier og -løsninger cirka 12 pct.(68 mia. kr.) af den samlede danske vareeksport og er på trods af faldendeeksportspecialisering fortsat en erhvervsmæssig styrkeposition.*til sammenligning viser analyser, at eksporten af vedvarende energi ogenergieffektive løsninger i 2008 udgjorde ca. 11 pct. af den samlede danskevareeksport (ca. 64 mia. kr.).den samlede eksport af velfærdsteknologier og -løsninger fra oEcd+ landenesvarede i 2006 til 7,3 pct. (3.300 mia. kr.) af den samlede oEcd+ vareeksport.oEcd+ landene omfatter her den samlede gruppe af oEcd- og Eu-lande.anm.: Beregninger foretaget på baggrund af coMExt databasen.* En erhvervsmæssig styrkeposition er defineret som, at der inden for et givent område er tale omen eksportspecialisering. Eksportspecialiseringen udtrykkes som forholdet mellem den danskeeksportandel og andelen for oEcd+ landene under ét. se økonomisk tema nr. 7, økonomi- ogErvervsministeriet 2008.

anbefaling #1 – national videnbank skal fremme offentlig-privat innovationDet er med et stærkt offentlig-privat innovationssamarbejde muligt både at moder-nisere den offentlige sektor og skabe vækst i erhvervslivet. Virksomhederne fårgennem samarbejdet mulighed for at kombinere deres viden om nye teknologier ogforretningsmuligheder med offentlige medarbejderes viden og indsigt i fx patientersog plejehjemsbeboeres behov.To ud af tre private virksomheder ser muligheder i et øget samarbejde med detoffentlige om innovation - bl.a. inden for sundhed og pleje. I praksis er det dog kuncirka 2 pct. af virksomhederne, der samarbejder med andre offentlige aktører endforskningsinstitutioner og universiteter om innovation.Den begrænsede udbredelse af offentlig-privat innovationssamarbejde skyldes bl.a.,at det er et område med få konkrete erfaringer. Der er desuden en række barriereri form af manglende viden om bl.a. samarbejdsmodeller, rettighedsspørgsmål ogudbudsregler.De eksisterende udbudsregler er fælles på EU-plan, og de behøver ikke at væreen hindring for et velfungerende offentlig-privat innovationssamarbejde. Der erdog behov for mere konkret viden om, hvordan man agerer inden for rammerne afudbudsreglerne i udviklingsprojekter. Ligeledes kan der også være ”kulturelle”barrierer, som skyldes, at institutioner og virksomheder ikke er vant til denne formfor samarbejde.Kendskabet til succesfulde offentlige-private samarbejdsprojekter kan derfor styrkesved at fremhæve succeshistorierne. Det kan fx være projekter, der har vist vejen for,hvordan det erhvervsmæssige potentiale kan udnyttes i samspil mellem private ogoffentlige aktører.

danmarks vækstråd anbefaler derfor, at:• der etableres en national videnbank. videnbanken skal bl.a. bygge på deneksisterende regionale indsats og erfaringerne fra projekter igangsatunder aBt-fonden. den skal sikre et fælles videngrundlag om, hvad dervirker i gennemførelse af offentlige-private innovationssamarbejder, oghvilke effekter der kan opnås. det vil være til gavn for regioner, kommuner,virksomheder m.v. videnbanken skal bl.a. via vejledning styrke statslige,regionale og kommunale tiltag på området og sikre koordinering ogvidenspredning – herunder om juridiske forhold som fx udbud og ipr.• videnbanken udarbejder en eksempelsamling, der beskriver, hvordanudbudsreglerne har været anvendt i og bidraget til succesfulde projekter.Eksempelsamlingen skal inspirere og vejlede virksomheder og offent-lige myndigheder, når de udvikler og indgår i fælles innovationsprojekter.udarbejdelsen af eksempelsamlingen vil bygge på erfaringer fra bl.a.aBt-fonden, udbudsportalen mv. Eksempelsamlingen kan tjene som afsætfor udviklingen af modeller for offentlig-privat innovationssamarbejde.• der i regi af den nationale videnbank etableres en innovationspris inden forvelfærdsteknologier og -løsninger. prisen skal være med til at synliggøre debedste eksempler på offentlig-privat samarbejde om innovation.

anbefaling #2 – innovation via offentlig efterspørgselDen offentlige sektor har via sine indkøb stor indflydelse på efterspørgslen på detdanske marked. Den offentlige sektor indkøbte i 2007 varer og tjenesteydelser forca. 190 mia. kr.4Der er i offentlige indkøb fokus på at sikre en effektiv anvendelse afressourcerne. Men offentlige indkøb kan også fremme nytænkning og innovation.Der er flere måder, hvorpå den offentlige efterspørgsel kan tilrettelægges, så detfremmer innovation, men der er begrænsede erfaringer hermed. Brugen af frit valger et af de redskaber, der er konkrete erfaringer med. I Danmark viser erfaringer frabl.a. høreapparatområdet, at frit valg kan fremme produktudviklingen.Det kan være en fordel, at brugen af frit valg i den offentlige velfærdsservice udvidestil flere områder. Det kan give brugerne produkter, der i højere grad er individuelttilpassede, samtidig med at det understøtter udviklingen af nye innovative produkterog services. Der er i dag typisk frit valg på områder, hvor brugerne har megetforskellige præferencer som fx ved kropsnære personlige hjælpemidler til funktions-hæmmede.Der er meromkostninger forbundet med at tilbyde et bredt udvalg af velfærds-produkter til brugerne frem for et standardprodukt. Det er derfor vigtigt, at fritvalg tilrettelægges, så det ikke fører til uhensigtsmæssige udgiftsstigninger fordet offentlige velfærdssystem. Frit valg kan derfor med fordel indføres på områder,hvor de samfunds- og erhvervsmæssige fordele opvejer de ekstra omkostninger.

danmarks vækstråd anbefaler derfor, at:• det offentlige inden for de nuværende rammer har fokus på mulig-hederne for at fremme nytænkning og innovation via sine indkøb.• der i højere grad anvendes frit valg i den offentlige velfærdsservicepå områder, hvor det kan være med til at fremme en erhvervsmæssigudvikling. det vil bl.a. øge virksomhedernes incitament til at udviklenye teknologier og løsninger med fokus på bl.a. brugervenlighed ogdesign samt øge brugernes tilfredshed.

anbefaling #3 – Matchmaking mellem offentlige og private aktørerDen offentlige velfærdssektor udvikler sig hele tiden med henblik på at levere denbedst mulige service til borgerne. Der eksisterer dog til stadighed uløste problemer ivelfærdssektoren. Løses de i samarbejde med virksomheder og iværksættere, kandet bidrage til bedre service for borgerne. Samtidig kan der skabes nye virksomhedermed stort markeds- og vækstpotentiale.Det er typisk ikke en hovedopgave for offentlige velfærdsinstitutioner og -organisationerat kommercialisere nye produkter eller løsninger.5Af samme grund er der ikke i alletilfælde de rette kompetencer og den rette viden til stede herfor. Virksomheder ogiværksættere har modsat viden om, hvordan nye løsninger udvikles, implementeresog markedsføres. Til gengæld mangler de ofte viden om konkrete problemstillingerog behov i den offentlige sektor.I Danmark sigter iværksætter- og innovationspolitikken typisk på at fremme kom-mercialiseringen af nye produkter og ydelser med afsæt i virksomheders produkt-udvikling. Der er derimod i Danmark mangel på erfaringer med at koble konkreteproblemstillinger med løsningsmuligheder, der har afsæt i brugersiden.Rådet for Teknologi og Innovation (RTI) har igangsat initiativer på området medafsæt i at få viden fra den strategiske forskning ud i virksomheder og offentligeinstitutioner fx via innovative partnerskaber.Der er samtidig behov for helt konkrete tiltag, hvor private virksomheder får mulighedfor at få indblik i de mere konkrete uløste problemer, der er i velfærdssektoren. Derer fra udlandet eksempler på organisationer, der inden for specifikke sektorer tagerudgangspunkt i brugersiden og kombinerer brugerbehovspaneler og teknologiskeeksperter, og på denne måde skaber basis for opstart af nye, succesfulde virksom-heder. Det er vurderingen, at sundheds- og velfærdsområdet i Danmark vil være etrelevant område at afprøve lignende tiltag.

anbefaling #4 – servicedesign kan optimere arbejdsgange og -processerDet er ikke alene udviklingen og implementeringen af nye teknologier, der løser deudfordringer, velfærdssektoren står overfor. Der er også behov for nytænkning afarbejdsgange og -processer, hvor brugeren er i centrum. Her kan servicedesign spilleen væsentlig rolle. Der er endvidere ofte en sammenhæng mellem produktdesign ogservicedesign, således at de kan understøtte hinanden.Servicedesign er brug af designmetoder til at forbedre serviceydelser. Anvendelsenaf servicedesign kan være et væsentligt redskab i udviklingen af velfærdssektoren.Servicedesign kan dermed være med til at udvikle markedet for velfærdsteknologierog -løsninger.Der er de seneste år fra offentlig side bl.a. med støtte fra Erhvervs- og Byggestyrelsenigangsat et mindre antal demonstrationsprojekter inden for servicedesign. De positiveerfaringer herfra er blevet formidlet offentligt, men kendskabet til servicedesign ogdets potentiale er imidlertid stadig begrænset. Der er derfor behov for en styrketindsats både med henblik på at støtte nye projekter og en styrket formidlingsindsats.Det kan have positive effekter for service og økonomi, at kendskabet til servicedesignøges, og at et større antal offentlige institutioner og private virksomheder som kon-sekvens deraf anvender servicedesign.

anbefaling #5 – Bedre rammer for innovation i det offentligeDet offentlige skal løse en række væsentlige samfundsopgaver. Det kræver fokuspå driften, hvor der ofte er fastsat klare mål. Det kan dog i nogle sammenhængevære en fordel at øge det offentliges fokus på udvikling og innovation.Regionerne og kommunerne kan ved at udforme innovationspolitikker sætte rammernefor de offentlige institutioners arbejde med udvikling og innovation. De offentligeinstitutioner - som fx sygehuse og plejehjem - kan lokalt sætte fokus på, hvordaninnovationspolitikken i praksis kan omsættes til innovations- og udviklingsarbejde.Der kan med fordel sættes fokus på, hvilke rammer der er for medarbejdernes deltagelsei innovations- og udviklingsprojekter samt for, hvordan private aktører kan inddrages.Medarbejdernes kreative ideer skal i højere grad udnyttes, og der skal være pladstil at gå nye veje med større risikovillighed. Det er vigtigt, at der opbygges en kultur,hvor eventuelle fejlsatsninger ses som en naturlig del af en udviklingsproces, og at degode ideer fremhæves og belønnes.Endelig kan der også være et behov for, at medarbejdernes udviklingskompetencerstyrkes. En succesfuld implementering og udvikling afhænger af medarbejdernesevner og vilje til at se muligheder og potentiale i udviklingen af nye teknologier ogløsninger. Det er kompetencer, der opbygges gennem uddannelsessystemet.

danmarks vækstråd anbefaler derfor, at:• flere regioner og kommuner udarbejder innovationspolitikker, der kansætte rammerne for innovation og udvikling i offentlige institutioner.• flere offentlige institutioner har fokus på, hvordan innovations-og udviklingsarbejdet lokalt kan styrkes.• der igangsættes projekter inden for medarbejderdreven innovation,der har fokus på velfærdsteknologi.• der på velfærdsuddannelserne i højere grad er fokus på at udvikleelevernes og de studerendes evne til at indgå i projekter, tænke kreativt,se og arbejde med muligheder samt anvende nye teknologier og løsninger.

danMarks vækstråd - MEdlEMMErdirektør og formand for vækstforum Bornholmlars nørby johansen (formand)koncernchef tom knutzen, danisco (personligt udpeget)prorektor lykke friis, københavns universitet (personligt udpeget)adm. direktør Merete søby, hitachi data systems (personligt udpeget)vækstforumformand ulla astman nielsen, region nordjyllandvækstforumformand Bent hansen, region Midtjyllandvækstforumformand carl holst, region syddanmarkvækstforumformand kristian Ebbensgaard, region sjællandvækstforumformand jørgen christensen, region hovedstadenBorgmester anny winther, rebild kommuneBorgmester Erik nielsen, rødovre kommuneforbundsformand for dansk Metal thorkild E. jensen, co-industrinæstformand lizette risgaard, lodirektør poul scheuer, dansk industridirektør katia k. østergaard, dansk Erhvervadm. direktør ane Buch, håndværksrådetdirektør annette toft, landbrugsraadetadm. direktør lars storr-hansen, dansk Byggeridirektør jørgen a. horwitz, finansrådetadm. direktør johnny hansen, arrivawww.danmarksvaekstraad.dk

danmarks vækstråd er nedsat i henhold til lov om erhvervsfremme. rådetrådgiver økonomi- og erhvervsministeren om tilrettelæggelsen og udviklingenaf den erhvervspolitiske indsats i danmark og består af repræsentanterfor virksomheder, erhvervsorganisationer, videninstitutioner, kommuner,regionale vækstfora og arbejdsmarkedets parter.danmarks vækstråds vision er at bidrage til at gøre danmark til et af de mestkonkurrencedygtige samfund i verden, hvor alle dele af danmark rustes til denglobale konkurrence. danmarks vækstråd vil være et bindeled mellem dennationale vækstpolitik, Eu-indsatsen og den regionale erhvervsudviklings-indsats og bidrage til en effektiv og sammenhængende indsats for vækst ogerhvervsudvikling i hele danmark.