SUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 519: Henvendelse af 30/9-10 fra Ældre Sagen vedr. rettigheder til de medicinske patienter

Rettigheder til den medicinske patientMedicinske patienter har behov for værdige og sammenhængende forløb af højestekvalitet. Regeringen og Dansk Folkeparti indgik i maj 2010 aftale om, at der skaludarbejdes en national handlingsplan for den ældre medicinske patient.Danske Patienter og Ældre Sagen hilser aftalen velkommen og anbefaler hermed, atden kommende nationale handlingsplan kommer til at omfatte forpligtenderettigheder, forankret i faglige retningslinjer, samlet under retten til en individuelforløbsplan.Retten til en individuel forløbsplan skal sikre medicinske patienter velkoordineredeforløb på tværs af sektor- og specialegrænser og gode vilkår for at blive inddraget iplanlægningen. Alt for mange medicinske patienter oplever i dag forløb præget afuværdige forhold under ophold på sygehus og manglende opfølgende indsats efterudskrivelse.Medicinske patienter er i dag ikke omfattet af rettigheder som behandlingsgaranti ogpakkeforløb eller andre forpligtende kvalitetskrav. Forpligtende rettigheder til denmedicinske patient vil både kunne løfte kvaliteten i den enkeltes forløb og kunne lettearbejdsgange og arbejdspres for de sundhedsfaglige personaler i det samledesundhedsvæsen.Vi opfordrer til, at de medicinske patienter, deres pårørende og personale får ennational handlingsplan, der bringer os skridtet videre fra vejledende ord tilforpligtende standarder for kvalitet i praksis.

Ret til en individuel forløbsplan – et sæt afrettighederRet til tværfaglig og tværsektoriel planlægning af det samlede forløb indenfor 24timer efter modtagelse på hospital med fokus på rettidig udredning, behandling,rehabilitering og pleje af højeste kvalitet.Ret til udredning ved erfaren medicinsk speciallæge ved indlæggelse, samt i fællesakutmodtagelser.Ret til igangsættelse af behandling i umiddelbar forlængelse af udredning.Ret til pleje og omsorg under og i forlængelse af behandling.Ret til genoptræning og rehabilitering under og i forlængelse af behandlingsforløbet.Ret til en forløbskoordinator, som følger patienten gennem hele forløbet på tværs afsektorer og specialer, og som er ansvarlig for koordination gennem forløbet.Ret til at den individuelle forløbsplan udarbejdes i et samarbejde med patienten ogdennes pårørende, når det er ønsket af patienten, med afsæt i patientens ressourcer,ønsker og behov.

Hvorfor en individuel forløbsplanFormålet med en individuel forløbsplan er at sikre den medicinske patient en målrettetog rettidig indsats af højeste faglige, organisatoriske og patientoplevede kvalitet, hvorpatient og evt. pårørende inddrages. Forløbsplanen skal være den samlende ramme,som forpligter til tværsektoriel og tværfaglig sammenhæng og samarbejde mellemsygehus, almen praksis, kommune og patient.Forløbsplaner vil hermed blandt andet kunne medvirke til at reducere antallet afforebyggelige, akutte (gen)indlæggelser og mindske unødige liggetider for til gengældat give de bedste vilkår for, at patienten kan opnå højest mulig funktionsevne.Den individuelle forløbsplan – et sæt af rettighederMed et sæt af rettigheder, samlet under retten til en individuel forløbsplan, bliver denmedicinske patient sikret et sammenhængende og værdigt forløb. Rettighedernefokuserer på rettidighed og høj kvalitet i hele forløbet, forløbskoordination oginddragelse af patient og de pårørende.Indsatsen i det enkelte patientforløb skal udarbejdes med udgangspunkt i et sæt affagligt begrundede og forpligtende retningslinjer, og gennem dialog med patient ogevt. pårørende tilpasses patientens ressourcer og behov. Planlægningen af detsamlede forløb skal foregå med en tværfaglig og tværsektoriel tilgang. Planen skalsom minimum beskrive de overordnede indsatser, mens de konkrete aktiviteter underhvert indsatsområde, fx pleje eller rehabilitering, efterfølgende planlægges af densundhedsansvarlige i samarbejde med patienten og eventuelle pårørende. Enindividuel forløbsplan skal omfatte processen fra en patient modtages og udredes påsygehuset, over behandling og udskrivelse til rehabilitering og forebyggelse af akuttegenindlæggelser.Med den individuelle forløbsplan som ramme involveres de ansvarlige aktører for deforskellige indsatsområder i en fælles proces med patienten og evt. de pårørende, ogde overordnede indsatser i patientforløbet koordineres af en central forløbskoordina-tor. Patienten skal kunne søge råd og vejledning om sit forløb hos forløbskoordinato-ren.Udredning og behandling skal være rettidig, og der skal være adgang til erfarnemedicinske speciallæger i de ny fælles akutmodtagelser. Udredning og undersøgelser,der iværksættes umiddelbart ved modtagelse på hospitalet, vil bidrage til at undgåunødig ventetid på de medicinske afdelinger. Dette vil nogle steder kræve udbygningaf kapaciteten til udredning gennem etablering af diagnostiske centre.

Patienten skal sikres pleje og omsorg under indlæggelse og efter behov vedefterfølgende udskrivelse. Behovet for genoptræning og rehabilitering skal planlæggesallerede ved indlæggelsen, og skal ved behov iværksættes under indlæggelsen ogsenest en uge efter udskrivelsen.Rettigheder – videreudvikling af eksisterende videnDe anbefalede rettigheder er udviklet på baggrund af den eksisterende viden omudfordringerne på området og bygger videre på forslag, som er formidlet i tidligereudspil fra blandt andet Danske Patienter og Ældre Sagen.1 2 3 4Disse forslag beskriverblandt andet organisatoriske indsatser i sundhedsvæsenet, som er forudsætninger forat fremme indhold af højeste kvalitet i de individuelle forløbsplaner, fx adgang tilsubakutte tider for almen praksis, udgående geriatriske teams, forebyggelse ikommuner, fælles kompetenceudvikling i primær og sekundær sektor, etablering afdiagnostiske centre eller fremskudt kommunal visitation ved patientens udskrivelsefra sygehus.Forslaget om rettigheder til den medicinske patient er således tænkt som ét element iden kommende nationale handlingsplan og er ikke udtømmende for de samledefaglige anbefalinger til den nationale handlingsplan.En individuel forløbsplan er allerede del af eksisterende tiltag. Blandt andet iforbindelse med udvikling af forløbsprogrammer for kronikere (fx diabetes) er derformuleret gode anbefalinger til indhold i en individuel forløbsplan, som skal brugesfremadrettet. I Sundhedsstyrelsens anbefalinger til en styrket indsats påkræftområdet indgår ligeledes anbefaling om udvikling af planer for den enkeltepatients forløb, for at styrke grundlaget for vidensdeling mellem desundhedsprofessionelle og patienten, samt styrke patienters vilkår for egenomsorg.Retten til en individuel forløbsplan for medicinske patienter vil sikre, at ikke kunudvalgte kronikergrupper nyder gavn af en forløbsplan, men at også mere kompleksepatienter med flere samtidige lidelser og behov vil opleve et sammenhængende ogværdigt patientforløb.Behov for koordineret indsats på tværsRetten til en individuel forløbsplan afgrænses i dette udspil til medicinske patienter,som modtages på sygehus. Disse medicinske patienter oplever ofte brudte forløbmellem indlæggelse, udskrivelse og opfølgende rehabilitering. De har ofte behov forforskellige samtidige og/eller længerevarende indsatser fra flere aktører i både primærog sekundær sektor.De medicinske patienter er en meget varieret gruppe, hvad angår alder, diagnoser,kompleksitet mv., og deres behov og ressourcer vil derfor være tilsvarendevarierende. De oplever typisk et eller flere af følgende forhold:

Det er vigtigt, at målgruppens kompleksitet anerkendes. Det overordnede fokus iforhold til at vurdere behovet for en helhedsorienteret indsats skal være den samledefunktionsevne og hverken alder eller enkelte diagnoser som isolerede kriterier. Dervedbliver fokus rettet mod en helhedsorienteret planlægning af det samlede patientforløbmed koordinering af indsatser på tværs af forskellige institutioner og sektorer.Positive erfaringer fra NorgeSiden 2001 har patienter i Norge med behov for en langsigtet koordineret indsats påtværs af sundhedsvæsenets institutioner haft ret til en individuel plan, jf. Lov ompatientrettigheder.5Senere er retten til en individuel plan udvidet til også at virke påtværs af både sundheds- og sociallovgivning. I et samarbejde skal patient ogpersonale beskrive patientens ressourcer, mål og behov. Endvidere udpeges deansvarlige aktører gennem forløbet og tidsplan for evaluering nedskrives.6De positive erfaringer fra Norge viser, at der med den individuelle plan som strukturer skabt større sammenhæng i patientforløb.7Personale, som har arbejdet medindividuelle planer mener, at lovkravet om en individuel plan fremmer det godesamarbejde i patientforløb på tværs af sundhedsinstanserne.8Specielt fremhævesbetydningen af en personlig og tværgående koordinator som central.9 10Forpligtende rettigheder sikrer kvalitet

Med afsæt i erfaringer fra Norge og med viden om problemområderne for demedicinske patienter i en dansk kontekst (jf. note 1-4), opfordrer Danske Patienter ogÆldre Sagen til, at medicinske patienter får en individuel forløbsplan som en lovfæstetpatientrettighed. Retten til en individuel forløbsplan bør som i Norge formuleres påtværs af lovgrundlag for indsatser i primær- og sekundærsektor. Det lovmæssigegrundlag vil sikre, at forløbsplaner udarbejdes og implementeres, og at fagligtbegrundede mål for kvalitet føres ud i livet.Medicinske patienter, der ofte indlægges akut og har komplekse lidelser og behov, er idag reelt ikke omfattet af rettigheder som behandlingsgaranti og pakkeforløb. De kanhverken drage nytte af det udvidede fri sygehusvalg eller passe ind i pakkeforløb, somvi kender fra kræft- og hjerteområdet.

Der findes ikke andre forpligtende kvalitetskrav, som kan sikre de medicinskepatienter sammenhængende forløb og højeste kvalitet. Kvalitetsindikatorer underblandt andet Det Nationale Indikatorprojekt har i dag ingen forpligtende karakter. Detgør, at alt for mange patienter gennemgår uhensigtsmæssige forløb, hvor de ikke fården tilstrækkelige behandling og opfølgende indsats, og at medicinske patienter istigende grad følger sig mere utrygge end andre patientgrupper.11Det er velkendt, at de seneste års indsats med forløbsplaner, standarder forbehandlingsforløb og opfølgning har haft en positiv effekt på kræftområdet.12Det ersådanne positive effekter af forpligtende og målrettet indsats, som også bør udbredestil medicinske patienter. Der er derfor behov for indførelse af forpligtendekvalitetsstandarder, så de medicinske patienter – og dermed også personalet på demedicinske afdelinger – tilgodeses med politisk fokus og lovfæstede krav til øgetkvalitet.

Danske Patienter ¶ Nørre Voldgade 90 ¶ 1358 København K ¶ Tlf.: 33 41 47 60 ¶[email protected] ¶ www.danskepatienter.dkDanske Patienter er patienternes fælles talerør overfor offentligheden. Vi har 15medlemsorganisationer, der samlet repræsenterer 71 patientforeninger og 810.000 medlemmer.Ældre Sagen ¶ Nørregade 49 ¶ 1165 København K ¶ Tlf.: 33 96 86 86 ¶ Fax 33 96 86 87 ¶[email protected] ¶ www.aeldresagen.dkÆldre Sagen er en socialhumanitær organisation med 566.000 medlemmer.Ældre Sagen er medlem af AARP Global Network, som støtter den ældre befolknings behov i heleverden.