Sundhedsudvalget 2009-10
SUU Alm.del Bilag 516
Offentligt
893277_0001.png
893277_0002.png
24. september 2010
Folketingets Sundhedsudvalg,Att. Udvalgssekretær Mette Hansen,Christiansborg,1240 København K.
Kære Mette Hansen,Jeg vil gerne anmode om at få et kort møde med Sundhedsudvalget med henblik påat fremlægge følgende:
Forslag til ny strategi for behandling af ufrivilligt barnløsesamt forebyggelse af livsstilssygdomme.Som forsker i fertilitet ligger det mig på sinde at påpege, at vi i dag ligger inde medværdifuld viden om ufrivilligt barnløshed, som efter min mening ikke i høj nok gradkommer hverken danskerne eller Danmark til gode. Lad mig derfor i dennehenvendelse kort ridse mine hovedpointer op.Livsstilssygdomme som bl.a. type-2 diabetes og fedme ses stadigt hyppigere.Forebyggelse af disse er vigtigt, da sygdommene ellers på sigt vil kunne true dennationale sundhedsøkonomi. Desværre rammer forebyggende kampagner ogscreeninger ofte meget bredt med begrænset effekt til følge, og disse interventionervil derfor ofte være meget bekostelige. Desuden rammer denne type af kampagnerofte mange mennesker, som ikke er motiverede til at ændre livsstil.Fertilitetsbehandling er i dag overvejende symptombehandling, som har til formål atgive det ufrivilligt barnløse det barn, de så brændende ønsker sig. For en stor del afdisse par er fertilitetsproblemerne imidlertid blot de første symptomer på, at de er vedat udvikle en mere alvorlig sygdom. Eksempelvis er det almindeligt kendt viden blandtfertilitetslæger, at kvinder med PCOS (polycystisk ovarie syndrom) ofte har såkaldtinsulin resistens (IR). Cirka 40% af disse kvinder vil på sigt udvikle type-2 diabetes.Hos mændene er det velkendt, at sædkvaliteten er for nedadgående,20% af alle unge mænd i dag har sædparametre, som ikke leverguidelines. Cirka halvdelen af de ufrivilligt barnløse mænd står isituation, fordi de har problemer med DNA-fragmentering i sædcellerneog mere endop til WHO’sden uheldige(beskadigelse
1
af arvemassen). DNA-fragmentering påvises ikke ved en almindelig undersøgelse afsæden, skønt dette let kan gøres med en simpel målemetode. Den nyeste forskningpå området peger på, at årsagen til denne DNA-fragmentering hos cirka 60% afmændene er insulin resistens (IR). Der foreligger pt. ikke tal, som viser, hvor hyppigtdisse mænd udvikler type-2 diabetes.Et vigtigt og yderst relevant sted at sætte indUfrivilligt barnløse par udgør en patientgruppe, som er meget motiverede for at ændrelivsstil. Erfaringer viser, at kostomlægning for en stor del af disse patienter kanbetyde, at de opnår spontan graviditet og dermed undgår at komme ifertilitetsbehandling. En målrettet indsats netop her vil dermed - alt andet lige - ogsåkunne få indvirkning på antallet af diabetes tilfælde.Der er ingen tvivl om, at de mennesker, som rammes af diabetes, fedme eller enanden livsstilssygdom oplever en nedsat livskvalitet. Sundhedsøkonomisk er derligeledes meget der peger på, at en forebyggende intervention kan blive en godforretning – at vi kan opnå mere sundhed for færre penge. Grundlaget for at foretagedisse beregninger er desværre ikke til stede i dag, men det anbefales, atmulighederne for en indsats på området undersøges nærmere.For at vi i Danmark kan arbejde mod bedre og mere målrettet fertilitetsbehandling,fedme- og diabetesforebyggelse er det min klare vurdering, at vi må arbejde ”påtværs af specialerne”, både lægefagligt (medicinere, gynækologer, androloger,endokrinologer) samt tværfagligt mht. sundhedsøkonomi, kost og motion. Vi kan dogikke se bort fra, at det også kræver politisk vilje, målsætning og prioritering, hvis viskal kunne gøre det bedre – både for den enkelte patient og for Danmark som helhed.Jeg håber derfor på muligheden for et kort møde med Sundhedsudvalget, hvor jeg vilredegøre for hvorfor vi bør overveje en ny strategi mht. forebyggelse aflivsstilssygdomme og – ikke mindst – behandling af ufrivilligt barnløse.
MVH
Preben ChristensenAdm. dir., Ph.D.
2