Sundhedsudvalget 2009-10, Socialudvalget 2009-10
SUU Alm.del Bilag 515, SOU Alm.del Bilag 385
Offentligt
RygningeR deResmindstepRoblem?en undersøgelse omholdninger til socialtudsatte og rygning
Rygning eR deResmindste pRoblem?en undersøgelse omholdninger til socialtudsatte og rygning
Rygning eR deRes mindste pRoblem?en undersøgelse om holdninger til socialt udsatte og rygningRøgfrihed for alle, september 2010Udarbejet af evalueringsmedarbejder berit Christensen.pia Vivian pedersen, ph.d.-studerende ved statens institut forFolkesundhed har ydet værdifuld sparring.Forsidefotos: Holger Henriksen.personerne på forsiden har ikke deltaget i undersøgelsen.layout: Anne von Holcktryk: intern service, sundheds- og omsorgsforvaltningen,Københavns Kommuneisbn 978-87-993424-7-1(trykt udgave)isbn 978-87-993424-8-1 (elektronisk udgave)Rapporten kan downloades fra www.rogfrihed.dkRøgfrihed for alle er et nationalt projekt under sund by netværketRøgfrihed for alleFolkesundhed Københavnsundheds- og omsorgsforvaltningensjællandsgade 40, bygning i2200 København nwww.rogfrihed.dk
Indhold
Resumé7Formål og metode 7Resultater 7Indledning9Rapportens opbygning 91.Inspiration fra andre undersøgelser10Kapacitetsopbygning: et institutionelt perspektiv på holdninger 10Danske undersøgelser 112.Metode12Spørgeskemaet 12Dataindsamlingen 12Et par kommentarer om statistik 13Bruger, borger og frivillig 133.Basale data om de personer, der har deltaget i undersøgelsen144.Rygevaner og forsøg på at blive røgfri16Rygemønstre 16Forskelle mellem brugertyper 17Ønske om at holde op 17Opsamling 185.Holdninger til socialt udsatte og rygning19Kan og vil brugerne holde op med at ryge? 19Mister brugerne social kontakt, hvis de holder op med at ryge? 20Giver rygning livskvalitet? 21Er rygning sundhedsskadeligt? 22Virker nikotinerstatningsprodukter? 22Kan værestedet spille en aktiv rolle? 23Sammenhæng mellem egen rygning og holdninger 23Sammenhæng mellem køn, alder og holdninger 24Opsamling 256.Betydningen af praksis og holdninger på institutionerne26Hvad er rygereglerne og overholdes de? 26Medarbejdernes og ledernes holdninger 26Opsamling 287.Perspektiver og overvejelser til diskussion29Overvejelser til diskussion 29
ResuméDenne rapport beskriver resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse om holdninger til socialt udsatte og rygning. Holdningsunder-søgelsen er foretaget som led i evalueringen af projekt Røgfrihedfor alle og er gennemført i samarbejde med de 12 kommuner, der er modelkommuner i projektet.Undersøgelsen er den første af sin art i Dan-mark. Den har blandt andet som formål at få viden om, hvilke holdninger til socialt udsatte og rygning der er blandt ledere, medarbejdere og socialt udsatte brugere af væresteder og bo- og aktivitetssteder. Holdningsundersøgelsen er baseret på spørge-skemabesvarelser fra 1059 personer, hvoraf 62 er ledere, 345 er medarbejdere eller frivillige og 652 er socialt udsatte brugere af væresteder, be-skyttede beskæftigelsestilbud, botilbud, behand-lingstilbud samt socialt udsatte borgere, der modtager støtte i eget hjem. Undersøgelsen er foretaget på i alt 76 institutioner.
Formål og metode
Der er signifikante forskelle mellem ledere, medarbejdere og brugere, hvad angår deres holdninger til socialt udsatte og rygning.En tredjedel af brugerne har den opfattelse, at brugere generelt ønsker at holde op med at ryge. Hver femte medarbejder og hver fjerde leder mener, at brugerne ønsker at holde op med at ryge.Hver fjerde bruger mener, at brugerne vil være i stand til at holde op med at ryge. Denne tiltro til brugernes formåen deles af hver sjette med-arbejder. Lederne har en større tiltro til bru-gerne, hver tredje leder mener, at brugerne kan holde op med at ryge.Brugerne udtrykker i højere grad end medarbej-dere og ledere den holdning, at brugere vil for-lade værestedet, hvis der er rygeforbud overalt, og at brugere vil blive isoleret fra deres netværk, hvis de holder op med at ryge.Flertallet af både medarbejdere og ledere mener, at institutionen skal påtage sig en rolle i forhold til at signalere, at rygning er usundt, og samtidig tilbyde rygestopkurser og lignende til brugerne.Stort set alle de institutioner, der har deltaget i undersøgelsen, tillader rygning i et eller andet omfang. Halvdelen tillader alene rygning uden-for, mens andre har etableret udsugning eller rygerum. Rygereglerne overholdes hovedsagligt, men der er store forskelle mellem institutionerne i for-hold til, om reglerne altid eller for det meste overholdes.Der er sammenhænge mellem medarbejdernes egne rygevaner og de holdninger, de udtrykker til socialt udsatte og rygning. Forskellen mel-
Resultater
61 % af de udsatte borgere ryger sammenlignet med 21 % blandt den danske befolkning gene-relt. Også blandt de medarbejdere, der arbejder med socialt udsatte, er der flere, der ryger, end i befolkningen i almindelighed. Det er i høj grad de brugere, der er tilknyttet institutioner for misbrugere, der ryger. Her er det næsten 9 ud af 10, der ryger dagligt. Næsten hver tredje bruger har tidligere forsøgt at holde op med at ryge, hvilket er det samme som landsgennemsnittet. Hver sjette bruger, der ryger, har planer om at holde op med at ryge inden for den næste måned. Hver tredje ønsker hjælp til at holde op med at ryge.
7
lem de medarbejdere, der ryger dagligt, og dem, der ikke gør, er tydelig på en række udsagn. Det gælder især holdninger til de sociale aspekter ved rygning: at brugerne vil forlade værestedet, at de vil blive isoleret, at rygning giver livskvali-
tet, og at rygning kan bruges som et pædagogisk redskab. Blandt de medarbejdere, der selv ryger, er der en større andel, der udtrykker disse hold-ninger, end blandt de medarbejdere, der ikke ryger eller ikke ryger dagligt.
8
IndledningRapporten her beskriver resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse om holdninger til socialt udsatte og rygning. Holdningsunder-søgelsen er foretaget som led i evalueringen af projekt Røgfrihedfor alle og er gennemført i samarbejde med de 12 kommuner, der er modelkommuner i projektet.1 Der er tre formål med undersøgelsen: at få viden om, hvilke holdninger til so-cialt udsatte og rygning der er blandt ledere, medarbejdere og brugere af væresteder mv. at denne viden kan danne grundlag for akti-viteter i projektet, herunder kommunikation i pressen at følge holdningerne over tid for at kunne sandsynliggøre, at en eventuel ændring i holdninger skyldes projektets aktiviteter.I forhold til det sidste formål planlægges en ny undersøgelse medio 2011. Andre undersøgelser har dokumenteret socialt udsattes sundhed og helbred, men der findes ikke undersøgelser, der systematisk har kortlagt holdninger til socialt udsatte og ryg-ning. Denne undersøgelse er således den første af sin art i Danmark. Resultaterne formidles også i lokale og na-tionale medier og på projektets hjemmeside: www.rogfrihed.dk.Socialt udsatte defineres som borgere, der har enpsykisk lidelse, alkohol- og/eller stofmisbrug, eller erhjemløse.Psykiske lidelserMere end 400.000 danskere lider af en psykisk lidelse.Omkring 22.000 mennesker med psykisk lidelse kanbetegnes som udsatte sindslidende.Alkoholmisbrug140.000 danskere er afhængige af alkohol. Mellem20.000 og 25.000 alkoholmisbrugere er socialt udsatte.StofmisbrugDer er cirka 27.000 stofmisbrugere i Danmark, inklusivehashmisbrugere.HjemløshedAntallet af mennesker, der årligt er berørt af hjemløs-hed i Danmark, er 11.000-13.000.www.rogfrihed.dk (Viden om/Profil af målgruppen)
Det første kapitel beskriver de amerikanske un-dersøgelser, som undersøgelsen er inspireret af. Kapitel to handler om undersøgelsens metode, og kapitel tre præsenterer de basale data. Dernæst følger tre kapitler med resultaterne af undersøgelsen. Der er tre centrale temaer:
Rapportens opbygning
Rygevaner og forsøg på at blive røgfri Holdninger Institutionen som ramme, herunder sam-menhænge mellem personalets egen rygning og holdninger.Afslutningvis er der en en perspektivering og spørgsmål til diskussion. Spørgeskemaerne er bilag til rapporten og kan kan downloades på www.rogfrihed.dk.
1 Faxe, Fredericia, Furesø, Gladsaxe, Guldborgsund, Haderslev, Norddjurs, Næstved, Struer, Thisted, Aalborg, Århus.
9
1Inspiration fra andre undersøgelserUndersøgelsen er inspireret af lignende under-søgelser i USA, hvor man i flere år har arbejdet med at integrere rygeafvænning i misbrugs- behandling og i behandlings- og støttetilbud for mennesker med sindslidelser. Her har man også interesseret sig for de barrierer, der kan stå i vejen for en succesfuld implementering. Særligt et program og et forskningsprojekt har givet in-put til vores undersøgelse; resultater og pointer fra disse bliver derfor kort gennemgået.Som den første stat i USA vedtog New York i 2008, at alle offentligt støttede misbrugs- behandlingssteder skulle implementere ryge-politikker, uddanne personalet i tobaksafhæn-gighed og tilbyde rygestopaktiviteter eller anden behandling af patienterne. Man samarbejdede med et universitet, der udviklede blandt andet materiale til at opbygge ejerskab og engagement blandt medarbejdere. Ca. 5600 medarbejdere blev undervist efter dette materiale, som vi har ladet os inspirere af til at formulere holdnings-udsagn til spørgeskemaerne.2 Der er i New York-materialet et fokus på med-arbejdernes viden om og holdninger til tobak. Undersøgelser3 har vist, at netop medarbejder-nes indstilling er afgørende for, om tobaks- afhængighed bliver adresseret. Det viser sig ydermere, at medarbejdere, der selv ryger, oftest har mest modstand mod forandring på dette område. Det forklares med deres egen skyld og skam over at ryge og med et argument fra per-sonalet selv om, at det at ryge sammen med patienterne fremmer en ’terapeutisk alliance’.Den anden kilde til inspiration er et forsknings-projekt i Kansas, USA, som blev præsenteret på Society for Research on Nicotine and Tobacco-kon-ferencen i Dublin april 2009.4 Ledere, personale og brugere på misbrugsbehandlingscentre var blevet interviewet om blandt andet holdninger til tobaksbehandling. En af pointerne fra under-søgelsen var, at brugerne gerne ville tilbydes be-handling i forhold til deres tobaksafhængighed, mens personalet mente, at brugerne ikke var in-teresseret i et rygestop. Mange brugere beskrev, hvordan de havde været nødt til at udtrykke en meget stærk interesse i at blive røgfri, før de fik tilbudt behandling. Fra dette projekt kommer inspirationen til at undersøge forskelle i hold-ninger blandt ledere, medarbejdere og brugere.
Kapacitetsopbygning: et institu-tionelt perspektiv på holdninger
Et gennemgående tema i projekt Røgfrihedforalle er kapacitetsopbygning. Kapacitetsopbyg-ning, som projektet forstår begrebet, handler om en organisations vedvarende evne til at håndtere et sundhedsproblem som f.eks. rygning. Ele-menterne i kapacitet og i opbygningen af kapa-citet er på individniveau viden, holdninger og færdigheder; på organisatorisk niveau handler det om kultur, struktur, ressourcer og forplig-telse; og på samfundsniveau om politisk vilje, folkelig opbakning, partnerskaber og evnen til at indarbejde nye ideer. Holdninger er derfor et vigtigt element at arbej-de med også i forhold til kapacitetsopbygning. Denne begrebsliggørelse af kapacitet medfører, at holdninger ikke alene skal ses som et anlig-gende hos den enkelte. Den enkelte medarbej-ders holdning til socialt udsatte og rygning kan have en sammenhæng med, om man selv ryger.
2 www.tobaccorecovery.org3 Douglas Ziedonis et al.: Barriers and Solutions to Addressing Tobacco Dependence in Addiction Treatment Programs. AlcoholResearch & Health, Vol. 29, No. 3, 2006.
4 Jamie Hunt et al. Staffand Client Perspectives on Tobacco Treat-ment during Drug Treatment.
10
Holdningerne til de socialt udsattes rygning kan være et udtryk for en forsvarsmekanisme for ens egen rygning. Som sådan har holdnin-ger et personligt og identitetsmæssig aspekt. Men holdninger præges også af faglige diskus-sioner, politiske dagsordener og den generelle samfundsdebat. De formes ikke mindst af den kultur eller institutionaliserede hverdagsprak-sis, der er på værestedet, behandlingscentret etc. Med dette perspektiv løftes ansvaret fra den enkelte medarbejder til en bredere forståelse af, at indsatsen for at ændre holdninger må tage udgangspunkt i, at institutionen udgør en ram-me for daglig praksis, bestående af både ledere, medarbejdere og brugere, under indflydelse af bredere samfundsmæssige forhold.
Danske undersøgelser
Rådet for Socialt Udsatte udgav i 2008 rappor-ten SUSY Udsat:Sundhedsprofil for socialt udsattei Danmark 2007.5 Undersøgelsen, der ligger til grund for rapporten, blev gennemført af Statens Institut for Folkesundhed. Rapporten beskri-ver forekomsten og fordelingen af sundhed og sygdom blandt socialt udsatte, herunder levekår, sundhedsvaner og adgang til sundhedsvæsenet. Undersøgelsen bestod af et spørgeskema, som i alt 1290 borgere har besvaret. Hvor det er mu-ligt, har vi sammenlignet vores resultater med SUSY Udsat.Befolkningens rygevaner undersøges løbende af Sundhedsstyrelsen og udgives i Monitoreringafdanskernes rygevaner, senest i 2010.6 Hvor det er relevant og muligt, har vi sammenlignet vores resultater med rygevaneundersøgelsen.
5 www.si-folkesundhed.dk/upload/susy_udsat_rapport_ 090408.pdf6 www.sst.dk/Sundhed%20og%20forebyggelse/Tobak/Tal_og_undersoegelser/Danskernes_rygevaner/Udvikling_2010.aspx
11
2MetodeUndersøgelsen er baseret på spørgeskemaer, som er besvaret af 1059 ledere, medarbejdere/frivillige og socialt udsatte brugere af væreste-der, beskyttede beskæftigelsestilbud, botilbud, forsorgshjem, behandlingstilbud samt socialt udsatte borgere, der modtager støtte i eget hjem. lene ikke fungerede efter hensigten; det drejer sig om spørgsmålene om kendskab til rygereg-ler på den institution, som svarpersonen er til-knyttet. Der afrapporteres derfor ikke på disse spørgsmål.
Spørgeskemaet
Dataindsamlingen
Spørgeskemaet består af tre dele. Første del indeholder spørgsmål om ryge-vaner, tidligere forsøg med at holde op med at ryge og planer om at blive røgfri. Disse spørgsmål er formuleret på samme måde som i Sundhedsstyrelsens Monitoreringafdanskernes rygevaner for at kunne sammen-ligne resultaterne. Anden del består af spørgsmål om rygereg-lerne på den institution, som svarpersonen arbejder på eller er tilknyttet som bruger. Tredje del udgøres af en række udsagn, som svarpersonerne skulle udtrykke deres hold-ning til på en fem-trins skala fra ‘meget enig’ til ‘meget uenig’. Holdningsudsagnene er formuleret af Røgfrihedfor alles projekt-gruppe under inspiration fra de amerikanske projekter, som beskrevet i indledningen.7Ledere, medarbejdere og brugere har besvaret stort set identiske skemaer. Brugerne fik stillet flere spørgsmål om, hvilken hjælp de ønsker til at blive røgfri. Et af holdningsudsagnene er kun stillet til ledere og medarbejdere; nemlig udsag-net om, at det at ryge sammen med brugerne giver en god kontakt, som man kan bruge aktivt med et pædagogisk sigte.Spørgeskemaet blev pilottestet på et værested i København og derefter tilrettet. Det viste sig imidlertid efterfølgende, at et par af spørgsmå-7 Spørgeskemaerne fra Kansas har vi fået fra Jamie Hunt, Uni-versity of Kansas. Spørgeskemaerne fra New York undersøgelsen kan findes på: http://www.tobaccorecovery.org/media/files/re-sources/administrators/ Building%20Staff%20Buy-In%20for%20Tobacco-Free%20Policies.pdf
Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med de 12 kommuner, der er modelkommmuner i projekt Røgfrihedfor alle. I tabel 1 ses fordelin-gen af besvarelser for kommunerne.
Tabel 1Besvarelser pr. kommuneNorddjursGuldborgsundFredericiaThistedGladsaxeNæstvedÅrhusFuresøFaxeStruerHaderslevÅlborgTotal
Antal5822011977439816022803389601059
Procent621117491528386100
12
Kommunerne havde relativt frie hænder til atorganisere indsamlingen. Nogle valgte, at alleenheder for socialt udsatte skulle deltage i un-dersøgelsen, andre udvalgte nogle bestemteinstitutioner. Dette afspejler også de forskelligestrategier i kommunerne til, hvordan de vil ar-bejde med socialt udsatte og rygning. Et par afkommunerne har en udvidet definition af socialtudsatte, så de ud over udsatte sindslidende, mis-brugere og hjemløse også har inkluderet udvik-lingshæmmede og senhjerneskadede i undersø-gelsen. Den lokale tovholder eller projektgruppeblev bedt om at indhente skemaer fra hver lederpå de udvalgte enheder, ca. 5 medarbejdereeller frivillige og mindst 10 brugere hvert sted.Dataindsamlingen fandt sted fra januar til marts2010. Skemaerne blev derefter indsendt tilRøg-frihed for alle,og projektets evalueringsmedar-bejder har analyseret og beskrevet data.Røgfrihed for allehar understreget, at spørge-skemaet – både i forbindelse med indsamling afskemaerne og udgivelse af resultaterne – skullekunne bruges lokalt som et redskab i arbejdetmed socialt udsatte og rygning. Dette har vigjort blandt andet ved at uddelegere ansvaret forindsamlingen af data til de lokale tovholdere. Vihar lagt vægt på, at indsamlingen skulle foregåordentligt og redeligt, men har ikke haft kontrolover udvælgelse af svarpersoner. Undersøgelsensvaliditet styrkes imidlertid af det store antal afbesvarelser, at kommuner over hele landet hardeltaget, at der både indgår land- og bykom-muner, og at kønsfordelingen svarer til andreundersøgelser af socialt udsatte.Idet undersøgelsen ikke baserer sig på tilfæl-digt udvalgte væresteder og institutioner, er denikke repræsentativ. Resultaterne kan derfor ikkedirekte generaliseres eller siges at gælde for an-dre brugere, medarbejdere og ledere på landets
øvrige væresteder og institutioner. Men resulta-terne kan give indikationer af holdninger til so-cialt udsatte og rygning, inspirere til det viderearbejde og danne grundlag for en national debatom holdninger til rygning blandt socialt udsatte.
Et par kommentarer om statistik
I dataanalysen har vi anvendt chi2som signi-fikanstest med et signifikansniveau på 95 %.Ca. 10 % af svarpersonerne har ikke svaret påspørgsmålet om holdninger, hvorfor N varierer.Gruppen af ledere er lille, hvilket betyder, atresultaterne for denne gruppe er behæftet medusikkerhed. I nogle tilfælde har vi slået ledernesammen med medarbejderne og afrapporterersamlet på disse to grupper.
Bruger, borger og frivillig
I undersøgelsen anvendes betegnelsenbruger,om de borgere, der er tilknyttet et værested, etbeskyttet beskæftigelsestilbud, bor i et botilbudmv., og som har svaret på spørgeskemaet. Medbruger-betegnelsensignaleres borgernes relationtil en institution eller som modtager af enoffentlig ydelse. Der kan være en etisk over-vejelse om i stedet at betegne denne gruppe somborgere,idetborger-betegnelsenlægger vægt påligeværdighed og samfundsmæssige rettighe-der og pligter. Vi har valgtbruger-betegnelsen,idet svarpersonerne har deltaget i undersøgelsennetop i kraft af at være tilknyttet som brugere afværesteder mv.Der kan være en glidende overgang mellem detat være bruger af et værested og at blive frivilligpå stedet. Vi har ved uddeling af spørgeskema-erne kategoriseret frivillige sammen med med-arbejdere.
13
3Basale data om de personer, derhar deltaget i undersøgelsenDer er indsamlet besvarelser fra i alt 1059 per-soner. Det drejer sig om 62 ledere, 345 med- arbejdere/frivillige og 652 brugere. I tabel 2 ses kønsfordelingen blandt henholdsvis ledere, medarbejdere og brugere. Blandt lederne er 56 % kvinder og 44 % mænd. Blandt med-arbejdere/frivillige er der 67 % kvinder og 33 % mænd. Også blandt brugerne er der en overvægt af mænd, 66 % af svarpersonerne er mænd, og 34 % er kvinder. Fordelingen blandt brugerne er lidt anderledes sammenlignet med SUSYUdsat, hvor 72 % var mænd og 28 % var kvinder.Aldersfordelingen af svarpersoner er stort set den samme for ledere, medarbejdere og brugere: ca. 30 % er under 40 år, ca. 30 % er mellem 40 og 50 år, ca. 30 % er mellem 50 og 60 år, og ca. 10 % er over 60 år.
Tabel 2Fordeling af svarpersoner ift køn og leder/medarbejder/bruger
Kønmand2744 %11333 %42866 %56854 %kvinde3556 %23167 %22134 %48746 %
total62100 %344100 %649100 %1055100 %
leder
medarbejder/frivilligbrugertotal
Antal%Antal%Antal%Antal%
4 personer har ikke angivet deres køn, derfor er totalen i tabel 2 1055.
Der er indsamlet spørgeskemabesvarelser på 76 steder. Fordelingen af besvarelser ses af tabel 3. Kommunale og private varmestuer, væresteder og andre aktivitets- og samværstilbud udgør
over halvdelen af de steder, hvor skemaerne er indsamlet. Beskyttede beskæftigelsestilbud, bo-tilbud, støtte- og kontaktenheder samt behand-lingstilbud indgår også i undersøgelsen.
14
Tabel 3Typer af institutioner, hvor undersøgelsen er foretagetAntal procentKommunale og private væresteder/varmestuer4562Botilbud, støtte-kontaktenhed811Beskæftigelsestilbud1014Behandlingstilbud34Andre68Total72100Ikke besvaret4total76
Fordelingen af besvarelser i forhold til bruger-type ses i tabel 4. Den kommunale tovholder eller lederen på hver institution har angivet, hvilke brugere der overvejende er tilknyttet den pågældende institution. En tredjedel af institu-tionerne har overvejende sindslidende brugere,
og en fjerdedel har overvejende misbrugere. En sjettedel af institutionerne har en blandet bru-gergruppe bestående af sindslidende, misbrugere og/eller hjemløse. Der er også institutioner for tidligere misbrugere samt udviklingshæmmede og senhjerneskadede.
Tabel 4Typer af brugere på de institutioner, hvor undersøgelsen er foretaget
Antal procent2318812677427631241116810100
Overvejende sindslidendeOvervejende misbrugereUdviklingshæmmede og senhjerneskadedeBlandet gruppe af sindslidende, misbrugere oghjemløseTidligere misbrugereAndreTotal
Ikke besvarettotal
15
4Rygevaner og forsøg på at bliverøgfriHvilke rygevaner har brugere, medarbejdere og ledere på væresteder mv.? Har de forsøgt at blive røgfri? Og har de planer om at blive det i fremtiden? Det er fokus for dette afsnit.Sundhedsstyrelsens seneste rygevaneunder- søgelse viste, at 21 % af den voksne befolkning ryger dagligt, og 11 % er storrygere. SUSYUdsat-undersøgelsen viste, at 87 % af de ad-spurgte røg dagligt, og at 52 % var storrygere. Den brugergruppe, der indgår i vores undersø-gelse, ryger således mere end den almindelige befolkning, men mindre end de socialt udsatte, der deltog i SUSYUdsat-undersøgelsen. For-skellen mellem rygefrekvensen i SUSYUdsat og i denne undersøgelse kan til dels forklares ved, at der i SUSYUdsat er en lidt mindre andel af kvinder, og til dels ved, at der i vores undersø-gelse indgår en gruppe udviklingshæmmede. Begge disse grupper ryger mindre end de øvrige grupper og trækker dermed gennemsnittet ned.
Rygemønstre
I alt 61 % af de brugere, som har deltaget i un-dersøgelsen, ryger dagligt. Som det ses nedenfor i figur 1, er det en større andel end blandt med-arbejdere og ledere; blandt disse ryger 35 %. Blandt brugerne ses en tendens til, at flere mænd end kvinder ryger dagligt – henholdsvis 63 % og 55 %. Og ser man på alder og ryge-vaner, så er der blandt brugere over 60 år den mindste andel af rygere, nemlig 45 %. Blandt de brugere, der er yngre end 60 år, ryger ca. 62 %.Storrygere defineres som personer, der ryger 15 cigaretter eller mere om dagen. Også her er der en større andel blandt brugerne, idet 44 % er storrygere. Til sammenligning udgør andelen af storrygere 18 % blandt medarbejdere og ledere.Figur 1Dagligrygere og storrygere%706050403020100
leder/medarbejder/frivilligbrugere
35%
61%
18%
44%
Ryger dagligt
storrygere (andel afhele populationen)
N = 1052 og 1059P = 0,000 og 0,000
16
Datamaterialet viser variationer mellem institu-tioner med forskellige brugertyper i forhold til rygevaner. Andelen af brugere, der ryger dagligt, spænder fra 30 % på institutioner med udvik-lingshæmmede og senhjerneskadede, ca. 50 % på institutioner med sindslidende, ca. 60 % på institutioner med tidligere misbrugere til ca. 90 % på institutioner, der har aktive misbru-gere som brugergruppe.8 Blandt lederne er den største andel af rygere, 50 %, på institutioner, hvor brugerne er en blanding af sindslidende, misbrugere og hjemløse. Blandt medarbejderne er der færrest, der ryger på institutioner for ud-viklingshæmmede og senhjerneskadede, og flest, der ryger på væresteder eller øvrige institutioner for tidligere misbrugere.
Forskelle mellem brugertyper
fri. Der ses ingen forskelle mellem kønnene i forhold til dette spørgsmål.Hvad angår planer om at holde op med at ryge, så svarer 13 % af de brugere, der ryger, at de har planer om at holde op inden for den kommende måned, 12 % at de vil holde op inden for det næste halve år, og 26 %, at de gerne vil holde op længere ude i fremtiden. 30 % har ingen planer om at holde op. Dette ses af figur 2, hvor også besvarelserne for medarbejdere og ledere frem-går. For befolkningen i almindelighed er fordelin-gen, at 9 % har planer om at holde op inden for den kommende måned, 24 % inden for et halvt år, 27 % længere ude i fremtiden, og 29 % har ikke planer om at holde op med at ryge.Ledere og medarbejderne placerer sig således som det nationale gennemsnit. Der ses en svag tendens til, at brugerne i højere grad udtrykker et ønske om at holde op inden for den kom-mende måned, men ellers afviger gruppen ikke fra det nationale gennemsnit.
Ønske om at holde op
30 % af de brugere, der ryger, har forsøgt at hol-de op med at ryge inden for det seneste år. Det er samme niveau som den generelle befolkning, hvor 32 % angiver, at de har forsøgt at blive røg-
Figur 2Planer om at holde op med at ryge?%1009080706050403020100
20%25%22%25%7%leder ogmedarbejdere/frivillige
19%30%26%12%13%brugere
Ved ikkeHar ikke planer omat holde oplængere ude ifremtidenom 1-6 månederinden for denkommende månedN = 586P = 0,001
8 Det er vigtigt at være opmærksom på, at kategoriseringen af brugertyper er sket på institutionsniveau og ikke på individuelt niveau. Institutionerne har således angivet, om de tilknyttede bru-gere overvejende falder inden for den ene eller anden kategori.
17
En tredjedel af de brugere, der ryger, ønsker hjælp til at holde op med at ryge eller til at re-ducere deres forbrug af tobak. Brugerne kunne i spørgesekemaet skrive, hvilken hjælp de kunne tænke sig. Der kom i alt 107 forslag. Halvdelen af disse handler om rygestopkurser, samtalefor-
løb eller information. En tredjedel efterspørger nikotinsubstitution eller andre hjælpemidler. Femten personer efterlyser hjælp i form af op-bakning og støtte. Og endelig ønsker ti personer alternativ behandling som f.eks. hypnose.
Opsamling
Der er blandt de udsatte brugere mange, især mænd, der ryger. Hvor 21 % af den generelle befolkning ryger dagligt, er det 61 % blandt de udsatte. Der er også en overrepræsentation af storrygere blandt de udsatte. Også blandt de medarbejdere, der arbejder med socialt udsatte, er der flere, der ryger, end i befolkningen i almindelighed.Det er i høj grad de brugere, der er tilknyttet institutioner for misbrugere, der ryger. Her er det næsten 9 ud af 10, der ryger dagligt. Næsten hver tredje blandt brugerne har tidligere forsøgt at holde op med at ryge, hvilket er det samme som landsgennemsnittet.Hver sjette bruger, der ryger, har planer om at holde op med at ryge inden for den næste måned.Hver tredje bruger ønsker hjælp til at holde op med at ryge. Brugerne efterspørger især hjælp i form af rygestopkurser og nikotin- erstatning, men også opbakning og alternative behandlingsformer.
18
5Holdninger til socialt udsatte ogrygningEn central del af undersøgelsen handler om at afdække forskelle i holdninger til socialt ud-satte og rygning blandt ledere, medarbejdere og brugere. Vi har derfor præsenteret svarpersoner-ne for en række generelle udsagn og bedt dem angive, i hvor høj grad de er enige eller uenige i udsagnet. I dette kapitel præsenteres resul-taterne for alle tre grupper, idet besvarelserne ’meget enig’ og ’enig’ er slået sammen. Desuden beskrives sammenhænge mellem brugernes egen rygning og de holdninger, de giver udtryk for. Sammenhænge mellem ledere og medarbej-deres rygning og holdninger behandles i næste kapitel.
Kan og vil brugerne holde op medat ryge?I alt 33 % af brugerne mener, at socialt udsatte generelt ønsker at holde op med at ryge. Til sammenligning har 23 % af lederne og 19 % af medarbejderne samme opfattelse. En lidt mindre del af brugerne mener, at bru-gerne generelt er i stand til at holde op med at ryge, 24 % giver udtryk for denne holdning. Blandt lederne mener 32 %, at brugerne kan blive røgfri, og 16 % af medarbejderne tror, at brugerne kan holde op med at ryge.
Figur 3Brugerne ønsker og er i stand til at holde op med at rygeAndel, der er enig i udsagnet%40302010
ledermedarbejder/frivilligbruger
23%0
19%
33%
32%
16%
24%
brugerne ønsker atholde op med at ryge
brugerne er i stand til atholde op med at ryge
N = 954 og 975P = 0,000 og 0,002
19
Mister brugerne social kontakt,hvis de holder op med at ryge?
Blandt brugerne angiver 54 %, at brugerne generelt vil forlade værestedet, hvis der bliver rygeforbud overalt, og 33 %, at brugerne gene-relt vil blive isoleret fra deres netværk, hvis de holder op med at ryge.
I alt 42 % af medarbejderne og 32 % af lederne deler opfattelsen af, at brugerne vil forlade være-stedet. Et lille andel af medarbejdere og ledere, ca. 13 %, mener, at brugerne vil blive isoleret fra deres netværk.
Figur 4Brugerne vil forlade værestedet og bliver isoleret fra deres netværkAndel, der er enig i udsagnet%5040302010
ledermedarbejder/frivilligbruger
32%0
42%
54%
13%
14%
33%
brugerne vil forladeværestedet, hvis der errygeforbud overalt
brugerne bliver isoleredefra deres netværk, hvis deholder op med at ryge
N = 960 og 970P = 0,000 og 0,000
20
Giver rygning livskvalitet?
Knap halvdelen af brugerne, medarbejderne og lederne er enige i, at rygning er brugernes mindste problem. I alt 54 % af brugerne har den opfattelse, at brugerne generelt skal have lov til
at ryge, fordi det giver dem livskvalitet. Blandt medarbejderne mener 34 % og blandt lederne 22 %, at rygning giver livskvalitet, og at bruger-ne derfor skal have lov til at ryge.
Figur 5Rygning er det mindste problem, og brugerne skal have lov til at ryge, fordi det giver livskvalitetAndel, der er enig i udsagnet%5040302010
ledermedarbejder/frivilligbruger
43%0
42%
45%
22%
34%
54%
Rygning er brugernesmindste problem
brugerne skal have lov tilat ryge, fordi det giver demlivskvalitet
N = 962 og 978P = 0,771 og 0,000
21
Er rygning sundhedsskadeligt?
Ca. 15 % af ledere og medarbejdere mener, at rygning er mindre sundhedsskadeligt end andre
former for misbrug. En større andel blandt bru-gerne, nemlig 38 %, udtrykker denne holdning.
Figur 6Rygning er mindre sundhedsskadeligt end andre former for misbrugAndel, der er enig i udsagnet%40
leder302010
medarbejder/frivilligbruger
13%0
17%
38%
Rygning er mindre sundheds-skadeligt end andre formerfor misbrug
N = 974P = 0,005
Virker nikotinerstatningsprodukter?Nikotinerstatningsprodukter, såsom plastre og tyggegummi, hjælper et rygestop på vej, og som nævnt tidligere bliver det også efterspurgt af brugerne.
Blandt lederne er 62 % enige i, at nikotinerstat-ning øger muligheden for rygestop, sammenlig-net med 54 % blandt medarbejderne og 45 % blandt brugerne.
Figur 7Brug af nikotinerstatningsprodukter (NRT) øger muligheden for rygestopAndel, der er enig i udsagnet%605040302010
ledermedarbejder/frivilligbruger
62%0
54%
45%
brug af nRt øger mulighedenfor rygestop
N = 961P = 0,005
22
Kan værestedet spille enaktiv rolle?
Flertallet af brugerne mener, at værestedet eller institutionen bør være aktiv i forhold til ryge-stop. 65 % af brugerne angiver, at værestedet eller den institution, de er tilknyttet, bør have tilbud om rygestopaktiviteter til brugerne.
Denne holdning deles af 74 % af medarbej- derne og 84 % af lederne. Der er færre, der me-ner, at værestedet eller institutionen skal sig-nalere, at rygning er usundt. 55 % af brugerne udtrykker denne holdning mod 72 % af medar-bejderne og 76 % af lederne.
Figur 8Væresteder bør have tilbud om rygestop, og væresteder bør signalere, at rygning er usundtAndel, der er enig i udsagnet%1009080706050403020100
ledermedarbejder/frivilligbruger
84%
74%
65%
76%
72%
55%
Værestedet/institutionenbør have tilbud om ryge-stopaktiviteter til brugerne
Værestedet/institutionenbør signalere, at rygning erusundt
N = 972 og 974P = 0,001 og 0,000
Sammenhæng mellem egenrygning og holdninger
Datamaterialet viser på nogle af udsagnene en sammenhæng mellem, om brugeren selv ryger, og hvilken holdning han eller hun giver udtryk for. Disse udsagn er præsenteret i tabel 5.Blandt de brugere, der ryger dagligt, giver 49 % udtryk for den holdning, at rygning er bruger-nes mindste problem. Blandt de brugere, der ikke ryger dagligt eller slet ikke ryger, har 39 % denne opfattelse.
Også i forhold til udsagnet om, at brugerne skal have lov til at ryge, fordi det giver livskvalitet, er i højere grad de brugere, der ryger dagligt, enige. Det drejer sig om 61 % mod 43 % blandt de brugere, der ikke ryger eller ikke ryger dagligt.Blandt de brugere, der ryger dagligt, mener 42 %, at rygning er mindre sundhedsskadeligt end andet misbrug, det gælder 32 % blandt bru-gere, der ikke ryger eller ikke ryger dagligt.
23
En lidt større andel af de brugere, der ikke ryger dagligt eller slet ikke ryger, giver udtryk for den holdning, at nikotinerstatning øger muligheden for rygestop. Det drejer sig om 51 % mod 42 % af de brugere, der ryger dagligt.Med hensyn til værestedets rolle, er det især de brugere, der ikke ryger, der giver udtryk for, at værestedet eller institutionen bør spille en aktiv rolle i forhold til rygestop. 74 % af de brugere, der ikke ryger eller ikke ryger dagligt, mener, at værestedet skal have tilbud om rygestop, og
70 %, at stedet skal signalere, at rygning er usundt. Blandt de brugere, der ryger dagligt, er henholdsvis 60 % og 45 % enige i udsagnene.På holdninger til udsagnene om, hvorvidt bru-gerne er i stand til og ønsker at holde med at ryge, hvorvidt brugerne vil forlade væresteder, hvis der er rygeforbud, og hvorvidt brugerne bliver isoleret fra deres netværk, hvis de holder med at ryge, ses der ingen sammenhæng med brugernes egne rygevaner.
Tabel 5Brugernes egen rygning og holdninger% af brugerne, der er enig i udsagnetNP5750,0025880,0005810,025730,055830,0005840,000Ryger dagligt49 %61 %42 %42 %60 %45 %Ryger ikke ellerikke dagligt39 %43 %32 %51 %74 %70 %
Rygning er brugernes mindste problemBrugerne skal have lov til at ryge, fordi detgiver dem livskvalitetRygning er mindre sundhedsskadeligt endandre former for misbrugBrug af nikotinerstatning (f.eks. nikotinplastre)øger muligheden for rygestopVærestedet/institutionen bør have tilbud omrygestopaktiviteter til brugerneVærestedet/institutionen bør signalere, atrygning er usundt
Sammenhæng mellem køn, alderog holdninger
Undersøgelsen viser ingen tegn på, at køn og alder spiller en rolle for, hvilke holdninger bru-gerne og medarbejderne har til socialt udsatte og rygning. Der er for få ledere i datamaterialet til at kunne udtale sig om eventuelle sammen-hænge.
24
Opsamling
På alle holdningsudsagn, bortset fra udsagnet om, at rygning er brugernes mindste problem, er der signifikante forskelle mellem ledere, medarbej-dere og brugere.En tredjedel af brugerne har den opfattelse, at brugere generelt ønsker at holde op med at ryge. De bakkes op af hver femte medarbejder og hver fjerde leder.Hver fjerde bruger mener, at brugere generelt vil være i stand til at holde op med at ryge. Denne tiltro til brugernes formåen deles af hver sjette medarbejder. Lederne har en større tiltro til brugerne, idet hver tredje leder mener, at brugere generelt kan holde op med at ryge.Brugerne udtrykker i højere grad end medarbejdere og ledere den hold-ning, at brugerne generelt vil forlade værestedet, hvis der er rygeforbud overalt, og at brugerne vil blive isoleret fra deres netværk, hvis de holder op med at ryge. Et mindretal af brugerne deler denne sidste bekymring.Flertallet af både medarbejdere og ledere mener, at værestedet mv. bør på-tage sig en rolle i forhold til at signalere, at rygning er usundt, og samtidig tilbyde rygestopkurser og lignende til brugerne.Brugernes egne rygevaner spiller en rolle i forhold til deres holdninger til nogle bestemte udsagn. Rygerne mener i højere grad, at rygning giver livskvalitet, og at brugere derfor skal have lov til at ryge. Rygerne mener, at rygning er mindre sundhedsskadeligt end andre former for misbrug. Og rygerne mener ikke i så høj grad som de ikke-rygende brugere, at in-stitutionen skal have tilbud om rygestop og bør signalere, at rygning er usundt.
25
6Betydningen af praksis og hold-ninger på institutionerneSom nævnt indledningsvist, så spiller institutio-nen en central rolle. Både når det gælder om at forme holdninger og rygevaner hos medarbej-dere og brugere og i forhold til at sætte rammen for rygeregler, tilbud om rygestop og i det hele taget tale om rygning og tobaksforebyggelse. Lov om røgfri miljøer§ 11.På plejehjem, døgninstitutioner, botil-bud og lignende institutioner kan den enkeltebeboer beslutte, om der må ryges i det værelseeller den bolig, der tjener som den pågælden-des private hjem.Stk. 2.Det kan pålægges beboere ikke at ryge iværelset eller boligen i det tidsrum, hvor perso-nalet opholder sig der.§ 12.I private hjem, hvor der modtages en of-fentlig serviceydelse i form af personlig og prak-tisk hjælp, kan det som forudsætning for ydelsenpålægges beboere ikke at ryge i det tidsrum,hvor personalet opholder sig i boligen.§ 13.I væresteder, varmestuer og lignendetilbud til socialt udsatte, hvor der kun er étopholdsrum for brugerne, kan det besluttes, atrygning er tilladt.
Hvad er rygereglerne og over-holdes de?
Da rygeloven blev vedtaget i 2007, besluttede et flertal i Folketinget, at væresteder og lignende skulle undtages fra loven om røgfri miljøer. Ligeledes blev det gjort til en lokal beslutning, om den enkelte kommune ville opstille regler for rygning i borgernes hjem – i egen bolig eller i botilbud – når personalet opholdt sig i hjem-met. I forbindelse med holdningsundersøgelsen ind-samlede vi eksempler på lokale rygepolitikker, og vi fik svar fra 51 af de 76 institutioner.Halvdelen af disse 51 institutioner har formu-leret en egen rygepolitik eller er underlagt en overordnet kommunal politik. 28 institutioner (54 %) har rygeforbud indendørs, men tillader rygning udenfor. Nogle af disse har opstillet pa-villoner, halvtag eller andet. 20 institutioner (39 %) tillader rygning i rygerum. En enkelt insti-tution angiver, at der er totalt rygeforbud overalt både udenfor og indenfor, mens to institutioner tillader rygning overalt.73 % af alle svarpersoner svarer, at rygeregler-ne på den institution eller det værested, de er tilknyttet, overholdes; 21 % siger, at de for det meste overholdes, mens ganske få angiver, at reglerne sjældent eller aldrig overholdes. Disse tal dækker over store forskelle mellem de insti-tutioner, der indgår i undersøgelsen – fra 100 % overholdelse af rygeregler til et par steder, hvor ca. 20 % angiver, at reglerne altid overholdes.
Medarbejdernes og ledernesholdninger
Medarbejderne placerer sig, hvad angår deres holdninger, imellem lederne og brugerne på de fleste af udsagnene. Medarbejdergruppen kan spille en vigtig rolle i forhold til at motivere til og fastholde brugerne i et rygestop. Men blot 16 % af medarbejderne mener, at brugerne er i stand til at holde op med at ryge, og 19 % me-ner, at brugerne ønsker at holde op. Som vist er dette en mindre andel end blandt brugerne selv.
26
Et af udsagnene er kun ledere og medarbejdere blevet bedt om at tage stilling til, nemlig om det giver en god kontakt at ryge sammen med bru-gerne, og at man kan bruge dette aktivt med et pædagogisk sigte. Det er 43 % af medarbejderne og 26 % af lederne enige i.Som tidligere nævnt er der sammenlignet med landsgennemsnittet en forholdsvis stor andel af medarbejderne og lederne, der ryger dagligt, nemlig 35 %. I det følgende ser vi på, om der er sammenhænge mellem, hvilke holdninger man giver udtryk for, og om man selv ryger. Egen rygning spiller tilsyneladende ingen rolle, når det handler om, hvorvidt ledere og medar-
bejdere tror, at brugerne er i stand til at hol-de op med at ryge, eller at brugerne ønsker at holde op med at ryge. Der ses heller ingen sam-menhæng mellem egne rygevaner og holdninger til, om rygning er brugernes mindste problem, at brugen af nikotinerstatningsprodukter øger mulighed for rygestop, eller at værestedet/insti-tutionen bør have tilbud om rygestopaktiviteter til brugerne.Til gengæld ses der på de øvrige holdnings- udsagn en sammenhæng med egen rygning, idet de ledere og medarbejdere, der ryger dagligt, adskiller sig fra dem, der ikke ryger dagligt, og dem, der ikke ryger. I tabel 6 ses svarfordelingen for de seks udsagn i forhold til rygevaner.
Tabel 6Medarbejderes og lederes egen rygning og holdninger% af ledere og medarbejdere, der er enig iudsagnetNP3810,0013840,0003870,0003860,0003890,0013860,001Ryger dagligt53 %54 %25 %47 %26 %61 %Ryger ikke ellerikke dagligt34 %34 %9%24 %12 %78 %
Brugerne vil forlade værestedet, hvis der errygeforbud overaltNår personalet ryger sammen med brugerne,giver det en god kontakt, som man kan brugeaktivt med et pædagogisk sigteBrugerne bliver isoleret fra deres netværk, hvisde holder op med at rygeBrugerne skal have lov til at ryge, fordi detgiver dem livskvalitetRygning er mindre sundhedsskadeligt endandre former for misbrugVærestedet/institutionen bør signalere, atrygning er usundt
27
Blandt de ledere og medarbejdere, der ryger dagligt, giver 53 % udtryk for den holdning, at brugerne vil forlade værestedet, hvis der er ry-geforbud overalt. Lige så mange, 54 %, mener, at det giver en god kontakt, som man kan bruge aktivt med et pædagogisk sigte, når personalet ryger sammen med brugerne. Et mindretal blandt personalet er bekymret for, at brugerne vil blive isoleret fra deres netværk, hvis de holder op med at ryge. 9 % af de ledere og medarbejdere, der ikke ryger eller ikke ry-ger dagligt, mener, at brugerne vil blive isoleret, mod 25 % af dem, der ryger dagligt.Blandt dem, der ryger dagligt, mener 47 %, at brugerne skal have lov til at ryge, fordi det giver dem livskvalitet. Blandt dem, der ikke ryger el-ler ikke ryger dagligt, drejer det sig om 24 %.
I alt 26 % af de ledere og medarbejdere, der ryger dagligt, har den holdning, at rygning er mindre sundhedsskadeligt end andre former for misbrug. 12 % af dem, der ikke ryger eller ikke ryger dagligt, deler denne opfattelse.Som nævnt ovenfor, ses der ingen sammen-hæng mellem egen rygning og holdningen til, om værestedet/institutionen skal have tilbud om rygestop til brugerne. Til gengæld mener en større andel af de ledere og medarbejdere, der ikke ryger eller ikke ryger til hverdag, at være-stedet/institutionen bør signalere, at rygning er usundt. Det gælder 78 % mod 61 % af dem, der ryger dagligt.
Opsamling
Stort set alle de institutioner, der indgår i undersøgelsen, tillader rygning i et eller andet omfang. Halvdelen tillader alene rygning udenfor, mens an-dre har etableret udsugning eller rygerum.Rygereglerne overholdes tilsyneladende generelt, men der er store forskel-le mellem institutionerne i forhold til, om reglerne altid ellerfor det mesteoverholdes.Undersøgelsen viser samme mønster som de amerikanske undersøgelser, nemlig at der er sammenhænge mellem medarbejdernes egne rygevaner og deres holdninger til socialt udsatte og rygning. Forskellen mellem de medarbejdere, der ryger dagligt, og dem, der ikke gør, er tydelig på en række udsagn. Det drejer sig især om holdninger til de sociale aspekter ved rygning: at brugerne vil forlade værestedet, at de vil blive isoleret, at rygning giver livskvalitet, og at rygning kan bruges som pædagogisk red-skab.
28
7Perspektiver og overvejelser tildiskussionUndersøgelsen viser, at socialt udsatte, selvom de ryger mere end befolkningen generelt, i sam-me grad har planer om at blive røgfri, og at de ønsker hjælp til dette. Undersøgelsen viser også, at rammerne på væresteder og institutioner ikke helt understøtter brugernes ønsker om hjælp til holde op med at ryge og fastholde et rygestop. Barrierne handler både om de fysiske rammer på institutionerne og om holdninger blandt le-dere og medarbejdere. Medarbejderne har ikke samme tiltro til, at socialt udsatte kan holde op med at ryge, som brugerne selv. Medarbejderne undervurderer også brugernes ønsker om at hol-de op med at ryge. Stort set alle de institutioner, der har deltaget i undersøgelsen, tillader rygning i et eller andet omfang, og en forholdsvis stor del af personalet ser rygning som et pædagogisk redskab.Disse resultater er helt på linje med tilsvaren-de amerikanske undersøgelser, og det vil være relevant at skele til amerikanske erfaringer, når man skal arbejde videre med det tobaksforebyg-gende arbejde blandt socialt udsatte i Danmark. De amerikanske erfaringer handler blandt andet om, at det er afgørende, at ledelsen på institu-tionen påtager sig ansvaret for opgaven. Tobaks-forebyggelse skal integreres i den daglige prak-sis. Ved at inddrage brugere og medarbejdere i processen kan man skabe ejerskab, fælles forstå-else og generere brugbare løsninger, der passer til den enkelte institution. Der er spændende perspektiver i at undersøge de institutionelle rammer, der påvirker ryge-mønstre og holdninger. I datamaterialet fra undersøgelsen ses f.eks. tendenser til, at der er sammenhæng mellem, hvor meget medarbej-deren ryger, og hvor meget brugerne ryger. Og der ses en mulig sammenhæng mellem ledernes og medarbejdernes rygning, og om rygereglerne på stedet overholdes. I den opfølgende under-søgelse, som vi planlægger i 2011, kan det være en mulighed at afdække dette felt yderligere. Projekt Røgfrihedfor alle vil i det kommende år fokusere på disse temaer.
Overvejelser til diskussion
Undersøgelsen er baseret på besvarelser fra 12 kommuner og kan ikke generaliseres til brugere, ledere og medarbejdere på andre væresteder i landet. Men den giver praktikere i feltet ny og relevant viden, som kan inspirere til diskussion på væresteder, i bo- og aktivitetstilbud for so-cialt udsatte.Spørgsmålene nedenfor er formuleret på bag-grund af undersøgelsens resultater. De kan dan-ne grundlag for diskussion mellem og blandt ledere, medarbejdere og brugere.
Institutionens betydning for rygevaner: Hvordan taler man om rygning? Fremmer eller hæmmer hverdagens praksis rygning eller rygestop?Flertallet af brugere er mænd, mens fler-tallet af medarbejdere er kvinder. Hvilke overvejelser giver det anledning til, når man skal tilrettlægge rygestopaktiviteter? Kan de kvindelige medarbejdere tale mændenes sprog?Et mindretal af ledere og medarbejdere mener, at rygning er mindre sundhedsska-deligt end and former for misbrug. De fleste ved tilsyneladende, at rygning er lige så eller mere skadeligt end hårde stoffer. Er denne sundhedsrisiko et tilstrækkeligt argument til at anbefale et rygestop, eller har sociale argumenter mere vægt? Argumenter som f.eks., at rygning giver livskvalitet, eller en bekymring for, at brugerne vil forlade være-stedet, hvis det indfører rygeforbud overalt?
29
Når brugerne bliver spurgt direkte, om de har planer om at blive røgfri, svarer hver sjette af dem ”ja, inden for en måned”. Hvil-ke systematiske tiltag eller tilbud i hverda-gen kan institutionen have for at imøde-komme dette ønske?Næsten hver anden bruger og medarbejder mener ikke, at nikotinerstatning øger mulig-heden for rygestop. Her er et udviklings-potentiale i form af behov for mere viden. Hvem skal sikre, at denne viden kommer ud på værestederne og institutionerne?Halvdelen af brugerne giver udtryk for, at rygning giver livskvalitet. Hvad kan man sætte i stedet for rygning, der giver tilsva-rende eller mere kvalitet i livet?
De medarbejdere, der ryger, har på nogle spørgsmål en anden holdning end dem, der ikke ryger. Hvad kan forklare denne for-skel? Kan det tænkes at dække over, at disse medarbejdere indirekte forsvarer deres egne rygevaner? Hvordan kan man arbejde pro-fessionelt med brugernes rygestop, når man selv ryger?Hvis rygning er et pædagogisk redskab til at opnå en kontakt med brugerne, kan man så på tilsvarende vis arbejde med, at rygestop-aktiviteter kan have en pædagogisk dimen-sion, der ligger ud over selve rygestopaktivi-teten?
30
