SUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 500: Henvendelse af 6/9-10 fra Danske Psykiateres og Børne-ungdomspsykiateres Organisation vedr. åbent brev om psykiatri

Sundhedsminister Bertel Haarder250.000 danskere lider af depressioner, 250.000 af angsttilstande, 75.000 af spiseforstyrrelser og40.000 af psykoser. Sagt med andre ord: Psykisk sygdom kommer os alle ved. Alligevel får mangepsykisk syge dårlig hjælp, og lige nu er vi på vej fra slemt til værre. For samtidig med, at vi læserom de penge, regeringen har tilført området, er vores dagligdag, at der lukkes afdelinger. Atpatienter, der burde behandles, end ikke bliver set. At der hele tiden er brug for senge, der ikkefindes. At døgnafsnit ændres til femdøgns-afdelinger, så personalet hver fredag ikke aner, hvad deskal stille op med patienter, som ikke kan klare at komme hjem i weekenden.Alene mellem 1996 og 2007 faldt antallet af senge i voksenpsykiatrien med over 1000, fra 4121 til3078. Situationen i dag i voksenpsykiatrien er, at patienter kommer ind – og hurtigt ud igen -uanset om de er raske eller fortsat meget syge. Overlægerne står i et dagligt valg mellem, hvem deskal udskrive, fordi der simpelthen ikke er plads til flere. De er nødt til at beholde den patient, definder til fare for andre, eller den, der er selvmordsfarlig, så andre patienter, der er svært psykisklidende, må udskrives længe før, de er klar. Som regel indlægges de hurtigt igen, men desværresker det også, at tilstanden forværres hjemme, så enkelte, som er udskrevet efter en kortindlæggelse, får selvmordsimpulser, som de måske handler på.I bestyrelsen for Danske Psykiateres og Børne-ungdomspsykiateres Organisation finder vi denneudvikling stærkt bekymrende og værre bliver det med meldingerne nu om, at ifølge regeringensfinanslovsudspil bliver satspuljen, hvorfra udviklingsprojekterne i psykiatrien bliver finansieret,skåret fra knap en mia. kroner til godt 300 mio. kroner.Formanden for Danske Regioner, Bent Hansen, siger, det får direkte konsekvenser for psykiatrien.Til Dagens Medicin siger han, det betyder at der bliver meget få eller ingen penge til nye projektereller udbygning af eksisterende projekter. - Og når vi eksempelvis inden for det børne- ogungepsykiatriske område kan konstatere længere ventelister og større pres på behandlingen, så vilde færre penge betyde længere ventelister på det område, siger regionernes formand.Og tallene fortæller om en lang, dårlig udvikling: Hver gang den somatiske del af sundhedsvæseneti perioden 2000 til 2009 har fået tilført 30 kr. ekstra, har psykiatrien kun fået 10 kr.

Vi er sikre på, danskerne ønsker samme kvalitet i behandlingen af psykisk syge som andre, derrammes af sygdom.Vi oplever det jo i hvert fald hver gang, vi ser de meget synlige udslag af en utilstrækkeligbehandling: Psykotiske, der begår voldsom kriminalitet.Efter disse ulykkelige hændelser lyder der altid krav om, at de skal sikres behandling, og det harpolitikerne lyttet til. Retspsykiatrien er tilført flere penge, desværre på bekostning af personermed depressioner, angst og personlighedsforstyrrelser fx. Syge, som er indlagt, kan opleve atkomme igennem ”prikkerunder” – det kaldes det på afdelingerne – hvor de får besked på, atkommer der akutte patienter i weekenden, som er endnu sygere end de selv, vil de bliveudskrevet. Det er en meget stressende og belastende situation for både læger og patienter, og detbetyder selvsagt, at behandlingen vanskeliggøres.Ressource-flytningen til retspsykiatrien går også ud over dem, der er så syge, at de selv risikerer atende i kriminalitet. Der er ikke sammenhæng mellem psykisk sygdom og kriminalitet som sådan,men mangelfuld behandling kan medvirke til, at nogle psykotiske mennesker i panik kan handle udfra angst og vrangforestillinger og komme til at handle ulovligt i desperation. Det, vi ser, er, atflere patienter ender i retspsykiatrien efter kriminalitet (stigningen er 14 pct. om året), og atpatienterne i stigende grad bliver indlagt via dom eller tvang. Hvis den valgte politik fortsætter, errealiteten, at de ansvarlige utilsigtet producerer retspsykiatriske patienter frem for at givemulighed for at undgå mange ulykkelige hændelser.Netop nu står vi over for store forringelser i psykiatrien i regionerne, efter at årets økonomiaftalemellem regeringen og Danske Regioner resulterede i nul ekstra kroner til psykiatrien. Det rammerde svageste psykisk syge, og det sker i strid med Regionernes aftale med regeringen om at“fremme kontinuerlig, faglig og organisatorisk kvalitetsforbedring af patientforløbene“ og i klarmodstrid med udmeldingerne fra Sundhedsministeren og Sundhedsstyrelsen i 2009.I løbet af de sidste ti år er psykiatrien sakket bagud i forhold til det øvrige sundhedsvæsen. Tal fraDanske Regioner viser, at ressourcerne til psykiatrien ikke er steget nær så meget som til densomatiske behandling, og regionerne vurderer selv, at der er et behov på ca. to milliarder kroner,hvis efterslæbet til det somatiske sundhedsvæsen skal indhentes.Dertil kommer, at psykiatrien i de seneste år har fået en betydelig del af sit budget oversatspuljemidler, der er beregnet til socialt udsatte, og som altså nu katastrofalt foreslås beskåretmed over en halv milliard for 2011. Midlerne er i sig selv velkomne – og det er meget glædeligt,når gode projekter kan føre til vedvarende ordninger - men der er også behov for et permanentøkonomisk løft til psykisk syge, ikke en drypvis og tidsbegrænset finansiering af projekter, som ergode, men som ofte ikke kan fortsætte. Der er behov for stabile økonomiske vilkår, der også kantiltrække dygtige læger, og der er behov for, at indsatsen mod psykiske sygdomme finansieres påsamme måde som resten af sundhedsvæsenet.Psykiatriens status som ét blandt mange lægelige specialer understreger også, at det er uheldigt,at dele af psykiatrien flere steder ikke er organiseret som en del af sundhedsvæsenet, men styresaf socialforvaltningerne. Et samarbejde med den sociale sektor er naturligvis meget vigtigt, ikkemindst er det afgørende, at socialforvaltningerne hjælper psykisk syge i arbejde, men som det ernu, flyttes fokus fra, at patienterne først og fremmest er syge, og at den lægelige behandling erafgørende for en forbedring af deres tilstand.Psykisk sygdom er dyr. Ifølge Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø koster psykisksygdom årligt statskassen 55 milliarder kroner. Heraf er kun ca. 10 pct. omkostninger ved selve

den psykiatriske behandling. Hovedparten af udgifterne anvendes til førtidspensioner, langtsygefravær og nedsat produktivitet, beløb der stiger og stiger i takt med, at behandlingenforringes.Der er meget at vinde ved at fremme behandlingen af psykisk sygdom generelt.Modsat manges antagelser kan de fleste psykiske sygdomme behandles. For alle psykiskesygdomme gælder, at hurtig og effektiv behandling afkorter sygdomsperioden og bedrerprognosen. Mange psykiatriske patienter kan ved vedligeholdende og forebyggende behandlingundgå tilbagefald af sygdomsfaser og forblive helt eller delvis erhvervsaktive.Som et naturligt led i ligestillingen mellem somatiske og psykiatriske patienter er det også oplagt ihøjere grad at tænke psykiatrien ind i de kommende nye strukturer i sundhedsvæsenet. Fx iakutplanlægning, hvor det er vigtigt, at psykiatrien og somatikken har mulighed for et tætsamarbejde, fordi mange patienter lider af både fysiske og psykiske sygdomme.Et vigtigt led i behandling af personer med psykiske sygdomme er de praktiserende speciallæger ipsykiatri. En prioritering af flere ressourcer til dem - med en nytænkning og modernisering afbehandlingsmuligheder - vil være et væsentligt løft til at øge kapaciteten. Men regionerne melder,at de ikke har pengene. Region Hovedstaden har fx netop stoppet udviklingen af to nyebehandlingstilbud hos praktiserende speciallæger i form af gruppebehandling, selv om det erdokumenteret, at disse behandlinger er både økonomisk kosteffektive og nyttige i forhold til atforebygge tilbagefald af depressioner og angst samt give ADHD-patienter teknikker til at forbedrederes livskvalitet.Psykiatri i verdensklasse er vi meget langt fra selv om det er den standard, regioner og politikernesiger, de ønsker.Vores ærinde med dette indlæg er at opfordre til, at der tildeles tilstrækkelige ressourcer til atsikre en værdig behandling af psykisk syge. Der er stort behov for at øge midlerne til hurtige ogeffektive undersøgelser og behandling af førstegangs psykisk syge samt vedligeholdelse ogforebyggende behandling af kronisk psykisk syge. Vi ser også gerne, at man adskiller socialeomkostninger fra lægelige psykiatriske behandlingsudgifter. Derved vil beregningen af udgifter tilpsykiatrisk lægelig behandling fremgå tydeligere.Det skal sikres, at psykisk syge mennesker kan forblive indlagt, bare til de er raske nok til, at detambulante system kan tage over. Der skal være en sikker overgang mellem indlæggelse ogambulant behandling, så patienter ikke skal vente i flere måneder. Tvangen skal mindskes – og vilmindskes, hvis ressourcerne bliver flere. Psykiatrien bør ligestilles og integreres med somatikkensom et lægeligt speciale i planlægning af sundhedsressourcer.Der er behov for en hurtig indsats, i første omgang til at standse forringelserne i regionerne. Ogdernæst til at få vendt udviklingen, så ikke bare de fysisk syge, men også de psykisk syge får etbehandlingstilbud, der giver dem en chance for et ordentligt, aktivt liv.Det giver ikke mening at skelne mellem de tilbud, somatisk og psykisk syge får. Det håber og trorvi, at du som sundhedsminister vil hjælpe os med at få slået fast – og reageret på, så psykiatriskepatienter ikke fortsat forfordeles så skammeligt, som det sker nu.