Sundhedsudvalget 2009-10
SUU Alm.del Bilag 489
Offentligt
886520_0001.png
886520_0002.png
886520_0003.png
886520_0004.png
886520_0005.png
886520_0006.png
886520_0007.png
886520_0008.png
886520_0009.png
886520_0010.png
886520_0011.png
886520_0012.png
886520_0013.png
886520_0014.png
886520_0015.png
886520_0016.png
UndervisningsministerietAugust 2010B 182 – Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en ungdomskommission
Oversigt over ministeriernes igangværende aktiviteter (initiativer og indsatser) påungeområdet fra 2007 og fremefter

Beskæftigelsesministeriet

I august 2009 trådte nye forenklede regler for ungeindsatsen i kraft. Fokus i de nye ungeregler er på en tidlig ogaktiv indsats for unge og på, at ordinær uddannelse har første prioritet for unge uden uddannelse på offentligforsørgelse. Den første jobsamtale for unge under 30 år fremrykkes til senest efter en måned, og unge får ret ogpligt til tilbud om aktivering senest efter 3 måneders ledighed, ligesom tilbuddet skal have en varighed påmindst 6 måneder. De nye ungeregler reducerer antallet af målgrupper i ungeindsatsen (personer under 30 år)til fire målgrupper, der tager udgangspunkt i, hvorvidt den unge har en uddannelse eller ej – og hvis ikke, hvor-vidt den unge vurderes at være i stand til at tage en uddannelse eller ej.Aktiv indsats til unge 15-17-årige. Jobcentrene får mulighed for at give tilbud i form af virksomhedspraktik,vejledning og opkvalificering og mentorstøtte mv. Lovændringen trådte i kraft 1. august 2010.Bedre datagrundlag for ungeindsatsen. Beskæftigelsesministeriet og Undervisningsministeriet etablerer et fællesdatagrundlag, der sammenholder oplysninger fra forskellige offentlige registre om uddannelses- og beskæftigel-sesstatus samt deltagelse i aktive tilbud. De nødvendige lovændringer er trådt i kraft fra 1. august 2010.Bedre overblik over praktikpladser på jobnet.dk. Der skal etableres et bedre overblik over praktikpladser påjobnet. Implementeres i løbet af 2010.Pulje til styrket samarbejde mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) og jobcentrene om de 15-17-årige. Der er oprettet en pulje på 10 mio. kr. fra 2010-2012, som støtter forsøg, der fremmer forskellige formerfor styrket samarbejde mellem UU, uddannelsesinstitutioner og jobcentrene.Godtgørelse mv. til de 15-17-årige. Jobcentrene får mulighed for at bevilge godtgørelse på op til 1.500 kr. ommåneden til de 15-17-årige til anslåede udgifter ved at deltage i et aktivt tilbud. Lovændringen trådte i kraft 1.august 2010.Strakstilbud til 18-19-årige. De 18-19-årige skal have et tidligt, intensivt forløb i form af en individuel samtalesenest efter 1 uge, afklaringsforløb senest efter 2 uger til unge 18-19-årige uden en erhvervskompetencegivendeuddannelse og jobsamtaler hver måned. Jobcentre, der fra 1. maj 2010 og frem til udgangen af 2011, satser eks-tra på de 18-19-årige, får flere penge. På landsplan er der afsat knap 21 millioner kroner til formålet. Initiativeter trådt i kraft 1. maj 2010.
Sagsnr.: 053.39G.121
18-19-årige ledige får ret og pligt til et seksmåneders aktiveringsforløb allerede efter en måned. Det er en frem-rykning i forhold til de hidtidige gældende regler, hvor tilbuddet skal gives senest efter tre måneder. Lovændrin-gen trådte i kraft 1. maj 2010.Ny chance til unge. Der gives et særligt tilskud til jobcentre, som gør en ekstra indsats og får flere unge under30 år med mere end 12 måneders sammenhængende offentlig forsørgelse i virksomhedsrettede aktive tilbud(løntilskud eller virksomhedspraktik). På landsplan er der afsat knap 70 millioner kroner til ekstra tilskud til job-centrene. Initiativet trådte i kraft 1. juli 2010.Læse-, skrive- og regnetest. Unge under 30 år, som ikke har en ungdomsuddannelse, skal efter behov gennem-føre en læse-skrivetest. Lovændring trådte i kraft 1. maj 2010.Opkvalificerende læse-, skrive- og regnekurser. Der afsættes 25 mio. kr. årligt i en pulje i perioden 2010 til 2013til kommunernes finansiering af FVU-forløb.Forbedring af forsøgsordningen med opkvalificering ved ordinær ansættelse for unge ledige. Fra 1. august 2009har alle jobcentre som forsøg kunnet give tilskud til opkvalificering i op til 6 uger af personer, der ansættes or-dinært, og som har forudgående ledighed. Forsøget udvides ved at nedsætte kravet til forudgående ledighed forunge under 30 år fra mindst 3 måneder til 1 måned. Forbedringen er trådt i kraft 1. januar 2010.Mentorstøtte. Reglerne om mentorstøtte udvides, så det bliver muligt at give mentorstøtte til unge under 30 år,der er eller har været omfattet af en indsats i jobcenteret, og som deltager i ordinær uddannelse på ordinærevilkår. Mentorstøtte kan også gives til 15-17-årige. Lovændringen trådte i kraft 1. august 2010.Oprettelse af en national Unge-enhed. Der oprettes en national Unge-enhed i perioden 2010-2012, der skalunderstøtte jobcentrenes tilrettelæggelse af ungeindsatsen, så den enkelte unge kan få en målrettet og sammen-hængende indsats. Unge-enheden er blevet oprettet pr. 1. april 2010.Nye initiativer over for nyuddannede akademikere. Jobcentrene skal fremover henvise nyuddannede akademike-re under 30 år til anden aktør senest efter 6 uger. Derudover afsættes 2. mio. kr. til en kampagne, der skal skabeflere jobåbninger for nyuddannede akademikere. Kampagnen lanceres 1. november 2010.Fritidsjobinitiativ. Større indsats for at få unge i fritidsjob. Mere synlig og let tilgængelig adgang til fritids- ogstudiejobstillinger påwww.jobnet.dk.Initiativet forventes igangsat i 2. halvår 2010.Udslusning fra fængsler. Projekt ”High Five” forlænges i en 2-årig periode og udbredes til hele landet. Projektethjælper tidligere indsatte, kriminelle og kriminalitetstruede unge i job.
2
Sagsnr.: 053.39G.121

Indenrigs- og sundhedsministeriet

(afgrænset til initiativer vedrørende forebyggelse/sundhedsfremme i relation til uddannelse/uddannelsesinstitutioner)
Sundhedsstyrelsen udsendte i 2009 materiale til alle landets ungdomsuddannelser (inklusiv landets gymnasier)og videregående uddannelser, som blandt andet indeholdt en vejledning med henblik på udarbejdelse af en lokalrusmiddelpolitik (alkohol, hash og andre stimulerende stoffer).Sundhedsstyrelsen har iværksat projektet ”Alkoholforebyggelse i kommunen”. Projektet gennemføres i perio-den 2008-2010 og har til formål at styrke den forebyggende indsats i kommunerne på alkoholområdet samt atskabe sammenhæng mellem indsatser, når det gælder forebyggelse, tidlig indsats og behandling. Kommunernespolitikker og handleplaner skal bl.a. indeholde tiltag for at begrænse tilgængelighed af alkohol i kommunen, ek-sempelvis for alkoholservering ved unges fester på kommunens ejendom og ansvarsfuld servering i forbindelsemed alkoholbevillinger.Sundhedsstyrelsen har i september 2009 udsendt et inspirationsmateriale: ”Ansvarlig udskænkning”, som ertænkt som inspiration til kommuner, som allerede arbejder med ansvarlig udskænkning eller ønsker at indføreog arbejde med ansvarlig udskænkning.Sundhedsstyrelsen har udbudt en pulje til indsatser vedrørende unge og alkohol. Hensigten er at støtte udvik-lingsinitiativer fra kommunale, frivillige eller private aktører, med basis i den eksisterende viden om, hvilke me-toder der har effekt.Sundhedsstyrelsen vil foretage en testning af de eksisterende materialer vedrørende alkoholpolitik, norm ogrammesætning for børn og unges forhold til alkohol. Hensigten er at stille nye, reviderede og opdaterede mate-rialer til rådighed for skoleledelse, lærere, forældre og elever i grundskolen og på ungdomsuddannelserne.Der gennemføres i 2010 et dialogmøde med skoleledere fra grundskolen og ungdomsuddannelserne med hen-blik på en vurdering af de eksisterende tiltag i skoleregi vedrørende alkohol. Hensigten er i fællesskab at udvikleideer til, hvordan skolerne kan bidrage til ændring af alkoholkulturen, og hvordan Sundhedsstyrelsen kan støttedenne proces.Der blev i 2009 gennemført en festivalkampagne ”Mindre druk – mere fest”, hvor målsætningen var at reducereudskænkningen af alkohol til unge under 18 år. Denne kampagne gentages i 2010.Kommunens plan mod overvægt – finansieret med midler fra satspuljeaftalen for 2005-2008 – har fokus påindsatser overfor overvægtige børn. Puljen forventes afsluttet med udgangen af 2011, og efterfølgende vil derforeligge en national evaluering.Med satspuljen 2007 – 2010 blev der afsat 33 mio. kr. til udviklingsprojekter, som er målrettet kommunale akti-viteter for unge i alderen 16-19 år, der er sundhedsmæssigt udsatte og enten er på vej ud af eller har forladt enungdomsuddannelse samt til efteruddannelse målrettet de faggrupper, der er i kontakt med unge i alderen 16-19år, som er på vej ud af eller har forladt en ungdomsuddannelse.
3
Sagsnr.: 053.39G.121
I flere år har Sundhedsstyrelsen haft en række forskellige kampagner vedrørende overvægt og fysisk aktivitetblandt børn og unge. Kampagner som fx Get moving, der sætter fokus på, at børn og unge bevæger sig 60 mi-nutter om dagen. Et budskab der understøttes med inspirationsmateriale til skolerne.Med satspuljeaftalen for 2008-2011 blev der i forlængelse af aborthandlingsplanen afsat en pulje på i alt 15,1mio. kr. til en samlet forebyggelsesindsats med et bredere sigte end uønsket graviditet. Midlerne er fortrinsvisudmøntet til generelle forebyggelsesprojekter, metodeudviklingsprojekter, der gennemføres af/i samarbejdemed kommunale og/eller regionale myndigheder og institutioner samt til national koordinering og formidling afmetoder til gennemførelse af forebyggelsesindsatser.Med satspuljeaftalen 2010-2013 blev puljen til fremme af seksuel sundhed forhøjet med i alt 20 mio. kr. Dissemidler anvendes til samme formål som ovenstående. Herudover anvendes de til tidlig opsporing af hiv-smittedesamt til at understøtte organisationer i deres indsatser på området, herunder kampagner.Indenrigs- og Sundhedsministeriet støtter frem til 2013 PsykiatriFondens Børne- og Ungeprojekt (skolebussen).Projektet består af en landsdækkende informationsindsats, der har til formål at øge viden om psykiske proble-mer blandt børn og unge. Indsatsen skal være med til at skabe åbenhed om psykiske sygdomme og psykiskeproblemer og til at nedbryde den usikkerhed og berøringsangst, der stadig findes på området.Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Undervisningsministeriet og Velfærdsministeriet støtter sammen Psykiatri-Fondens Ungdomsprojekt. Projektet handler om at fastholde udsatte unge på ungdomsuddannelserne gennemsamtaleforløb og psykologisk rådgivning. Eleverne kæmper typisk med problemstillinger som tristhed eller de-pression, familieproblemer og angst. Men med et relativt lille antal samtaler har projektet kunnet fastholde enstor andel af eleverne på uddannelserne.

Integrationsministeriet

Kampagnen Brug for alle unge er støttet af satspuljen i perioden 2007 til 2010 og forankret i Integrationsmini-steriet. Kampagnen arbejder for at sikre, at flere unge med anden etnisk baggrund end dansk påbegynder ogfuldfører en kompetencegivende erhvervsuddannelse med henblik på at opnå varig tilknytning til arbejdsmarke-det. Brug for alle unges aktiviteter gennemføres i tæt samarbejde med Undervisningsministeriet og uddannelses-institutionerne, det frivillige foreningsliv, arbejdsmarkedets parter samt kommunerne.I 2008 blev projektet Fastholdelseskaravanen lanceret. Det er et initiativ, der har fokus på at fastholde unge,især med etnisk minoritetsbaggrund, på de erhvervsfaglige uddannelser. Fastholdelseskaravanen er en selvstæn-dig del af Brug for alle unge og et samarbejdsprojekt mellem Integrationsministeriet og Undervisningsministeri-et.Integrationsministeriet har i 2009 igangsat projektet Partnerskaber om ungestrategier, hvor ministeriet har ind-gået partnerskaber med seks kommuner. Kommunerne skal i tæt parløb med ministeriet sætte turbo på indsat-sen mod marginalisering af børn og unge. Partnerskaberne skal sikre, at nydanske børn og unge klarer sig godt iuddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.
4
Sagsnr.: 053.39G.121Integrationsministeriet støtter ansættelse af skole-hjemvejledere på grundskoler med mange tosprogede elever.Skole-hjemvejlederen er en ressourceperson, der kan vejlede og støtte kolleger, ledelse og forældre på skolenom skole-hjem samarbejdet med nydanske forældre. Skole-hjemvejlederen kan blandt andet skabe kontakt tilforældregruppen, medvirke ved forældrearrangementer og give faglig sparring til kolleger.Som led i udmøntningen af satspuljen for 2010, blev puljen Alternative skoleforløb for nydanske børn og ungeetableret. Ansøgningspuljen har til formål at styrke fagligt svage nydanske unges personlige, faglige og socialekompetencer samt at øge deres motivation og kompetencer i forhold til at gennemføre en ungdomsuddannelsegennem alternative skoletilbud som fx efterskole- og højskoleophold og opkvalificeringsforløb på produktions-skoler, ungdomsskoler eller VUC mv.Integrationsministeriet igangsatte i 2009 et 2-årigt samarbejde med fire udvalgte kommuner om styrkelse af denfrivillige integrationsindsats. Kommunerne tilskyndes i tæt samarbejde med ministeriet til at samarbejde medfrivillige foreninger sociale organisationer og foreninger om løsning af opgaver relateret til børn og unge nydan-skere. Ved at arbejde sammen om konkrete, lokale udfordringer kan kommunen på sin side yde en bedre ser-vice overfor nydanske børn og unge, mens de frivillige foreninger vil kunne få ressourcer til at løfte integrati-onsopgaven.Integrationsministeriet lancerede i 2009 kampagnen ”Skyd genvej til succes. Det er helt frivilligt”. Kampagnenshjemmeside og forskellige events sigtede mod at øge kendskabet blandt unge nydanskere til værdien af at værefrivillig, som fx forbedrede personlige og faglige kvalifikationer, der kan være afgørende i forhold til fremtidigeuddannelses- og beskæftigelsesmuligheder. For at forankre kampagnens aktiviteter indgik Integrationsministeri-et i 2009 samtidig et 2-årigt samarbejde med Danmarks Idræts-Forbund, Danske Gymnastik- og Idrætsforenin-ger, Dansk Ungdoms Fællesråd, Dansk Flygtningehjælp og Dansk Røde Kors. Samarbejdet handler om at ud-vikle en større parathed og kapacitet i idræts- og foreningslivet til at tackle og fastholde de unge, nydanske frivil-lige.Kampagnen ”Fejring af det demokratiske fællesskab” forventes igangsat i 2010 og kulminerer Grundlovsdag2011 (initiativ 5.3. i regeringens handlingsplan ”En fælles og tryg fremtid”). Kampagnen vil rette sig mod grund-skolen og ungdomsuddannelserne og vil bl.a. bestå af en skolekonkurrence, en inspirationsmappe til skolernemed forslag til aktiviteter og litteratur samt en markedsføringsindsats med henblik på at skabe offentlig op-mærksomhed om kampagnen og konkurrencebidragene.I februar 2010 blev Ny-Dansk Ungdomsråd, NDU (initiativ 12 i regeringens handlingsplan ”En fælles og trygfremtid”) oprettet. NDU har til opgave dels at aktivere unge, som er uden for det demokratiske fællesskab, delsat rådgive myndighederne om emner som integration, inklusion og demokratisk medborgerskab.Internetfora for unge om demokrati og medborgerskab (initiativ 13 i regeringens handlingsplan ”En fælles ogtryg fremtid”) er en pulje, som har til formål at yde støtte til hjemmesider og anden aktivitet på internettet, somkan give unge ressourcer og kompetencer til demokratisk deltagelse, medborgerskab og modvirkning af polari-sering og lignende. Ønsket med puljen er bl.a. at engagere de unge gennem alternative dialog- og diskussionsfo-ra på internettet, imødegå misinformation og styrke de unges kritiske sans samt fremme de unges oplevelse afinklusion og aktivt, ligeværdigt og ansvarligt medborgerskab.
5
Sagsnr.: 053.39G.121
Som led i udmøntningen af satspuljereguleringen for 2009 er der i hvert af årene 2010-2013 blevet afsat 8 mio.kr. til integrations- og kriminalpræventiv indsats overfor nydanske børn og unge i udsatte boligområder. Frapuljen ydes der støtte til pilotprojekter, der sigter mod at videreudvikle en dansk Hotspotmodel. Hotspotarbej-det skal bidrage til at øge trygheden i udsatte boligområder gennem en reduktion af kriminalitet og utrygheds-skabende handlinger begået af især nydanske børn og unge.I august 2009 igangsatte Integrationsministeriet projektet ”Afradikalisering – målrettet intervention”. Projektethar til formål at udvikle værktøjer i form af mentorordninger og præventive samtaler, som kan få unge ud afeller forebygge, at unge bliver en del af ekstremistiske fællesskaber. Projektet gennemføres i tæt samarbejde medPET, Århus og Københavns Kommune og Østjyllands politi.Integrationsministeriet har iværksat en lang række initiativer målrettet unge udsat for æresrelaterede konflikter.Det drejer sig bl.a. om rådgivning, oplysning, psykologhjælp, mægling, bosteder, efterværnsforløb, holdningsbe-arbejdning mv. Indsatsen koordineres med en række andre ministerier og sker i tæt samarbejde med en rækkeNGO'er, herunder bl.a. LOKK (Landsorganisationen af KvindeKrisecentre).På området for traumatiserede flygtninge har Integrationsministeriet generelt fokus på at styrke en helhedsori-enteret indsats for børn i traumeramte familier. I sommeren 2009 har Integrationsministeriet iværksat fem nyeprojekter til at styrke en helhedsorienteret indsats for traumeramte flygtninge og indvandrerfamilier og med etsærligt fokus for børn i traumatiserede hjem. Et af disse projekter er ”Børn på tværs af grænser”, som Centerfor Traume og Torturoverlevere i Vejle gennemfører sammen med Odense Kommune. Projektets formål er athøjne forebyggelsesindsatsen i arbejdet med børn i 0-6 års alderen fra traumeramte hjem. Med projektet rustesfagpersonerne fagligt og personligt til at håndtere de specifikke problemstillinger som børn i traumatiseredefamilier oplever, samt muliggør en tidlig indsats og forebyggelse i det almene system for de børn, der vokser opi traumatiserede familier.

Justitsministeriet

I december 2007 blev der nedsat en kommission, der bl.a. fik til opgave at foretage en samlet gennemgang afindsatsen mod ungdomskriminalitet og på grundlag heraf komme med en indstilling om, hvordan indsatsen kanstyrkes med henblik på at gøre den så målrettet og virkningsfuld som mulig (Ungdomskommissionen).Regeringens samlede plan for intensivering af indsatsen mod de kriminelle bander (bandepakken) blev lanceret imarts 2009, der bl.a. indebærer oprettelse af såkaldte banderåd i de berørte lokalområder med henblik på atmålrette og uddybe den lokale præventive indsats for at bryde ”fødekæden” til banderne.Ny lov om hæftelse for børns erstatningsansvar (lov nr. 363 af 13. maj 2009), som bygger på en udtalelse fraUngdomskommissionen. Loven trådte i kraft den 1. juli 2009.Regeringens plan fra oktober 2009 om ”mere konsekvens, opfølgning og omsorg – en markant styrket indsatsmod ungdomskriminalitet” (Ny Start-udspillet). Fremlagt i samarbejde med Socialministeriet på baggrund afbl.a. Ungdomskommissionens betænkning nr. 1580/2009 om indsatsen mod ungdomskriminalitet.
6
Sagsnr.: 053.39G.121Afholdelse i januar 2010 af konferencen ”Bryd fødekæden til banderne” med det formål at drøfte, hvordan re-krutteringen til bande- og rockergrupperne kan bremses. Målgruppen for konferencen var de praktikere, sombeskæftiger sig med børn og unge i hverdagen.

Kulturministeriet

Kulturministeriet har indgået partnerskab med Nordea-fonden og afsat i alt 20 mio. kr. i 2010 og 2011 til etbreddeidrætskommuneprojekt, som er delvist målrettet børn og unge.I 2009 etableredes Idrætsforum, som består af alle aktører i idrættens verden. Idrætsforum har til formål at sikreen god koordinering og opsamling på idrætsrelaterede initiativer - herunder også på børne- og unge området.I regeringens handlingsplan, En fælles og tryg fremtid - Handlingsplan om forebyggelse af ekstremistiske hold-ninger og radikalisering blandt unge (2009) fremgår af initiativ nr. 16, at der skal etableres fritidstilbud i feriepe-rioder i udsatte boligområder i tæt samarbejde med idrætsforeninger i disse områder.Til idræt for vanskeligt stillede børn er der i perioden 2005 - 2008 afsat i alt 40 mio. kr. til en målrettet indsatsfor at lette vanskeligt stillede børns adgang til idrætslivet.Projektet ”Get2sport”, hvor udsatte nydanske børn og unge i ghettoområderne indsluses i de lokale idrætsfor-eninger med hjælp fra medarbejdere, der har de fornødne kvalifikationer og dermed kan aflaste de frivillige iforeningerne.Musikhandlingsplan 2008-11 tager fat i grundlaget for den musikalske fødekæde og igangsætter eller videreføreren række initiativer inden for talent- og vækstlagsudviklingen, bl.a. en særlig indsats for den unge elite.Formidlingsplanen (2007-2011) skal styrke museernes formidling. Herunder har Kulturarvsstyrelsen i 2008-2009, som en del af formidlingsplanen, kortlagt de statsanerkendte museers undervisningsaktiviteter for børn ogunge og de uudnyttede potentialer på området.For at sætte fokus på undervisningstilbud til ungdomsuddannelserne har Kulturarvsstyrelsen som en del af for-midlingsplanen taget initiativ til at etablere to nye regionale centre for museumsundervisning, som skal styrkesamarbejdet og kvaliteten i museernes undervisningsaktiviteter i Jylland og på Fyn.www.e-museum.dker en national platform, som giver grundskolen, ungdomsuddannelserne og folkeskolelærer-uddannelsen adgang til museers og science centres digitale ressourcer; til ressourcer om kultur- og naturland-skabet generelt samt til præsentation af ikke-digitale tilbud.
7
Sagsnr.: 053.39G.121
Kulturarvsstyrelsen nye store website om dansk kulturarv:www.1001fortællinger.dk.Sitets formidling og inte-raktivitet via sociale medier appellerer særligt til unge. Eksempelvis har “1001 fortællinger” en nyudviklet iPho-ne-applikation med på årets Roskilde Festival.Kulturarvsdage er en årligt tilbagevendende begivenhed, som fokuserer et særligt tema, der formidles bredt ogpopulært ved arrangementer landet over. Herunder udgives, i samarbejde med DR, digitalt undervisningsmate-riale målrettet gymnasierne og de ældste skoleklasser. Her er fokus især lagt på verdensarvens aktuelle og inter-nationale dimensioner, sewww.dr.dk/gymnasium/emner/verdensarv.I forbindelse med Kulturarvsstyrelsens udpegning af 25 industriminder med særlig betydning for Danmark ud-arbejdes digitalt undervisningsmateriale rettet mod ungdomsuddannelserne. Det digitale materiale lægges påEMU-platformen og hjemmesidenwww.25fantastiske.dk.Filmstriben er en internettjeneste, hvor skoler og biblioteker kan vise kort- og dokumentarfilm fra Det DanskeFilminstituts katalog via internettet, på pc, tv eller storskærm. Der er endvidere mulighed for at man kan se filmi hjemmet via biblioteket.Det Danske Filminstitut tilbyder undervisningsmaterialer, der understøtter undervisningen om og med film påskoler og gymnasier. Materialerne er gratis tilgængelige via internettet. Desuden gennemføres løbende lærerkur-ser i et landsdækkende samarbejde med Centre for Undervisningsmidler i Danmark.FILM-X. FILM-X er Det Danske Filminstituts interaktive filmstudie. Formålet er at give børn, unge og voksnemulighed for at eksperimentere med filmproduktion og lære forskellige filmiske virkemidler at kende. FILM-Xgiver årligt ca. 10.000 skoledeltagere og ca. 4.000 private mulighed for at få praktisk erfaring med filmprodukti-on.Sallam DK er en festival med fokus på film og dialog om kulturmøder og globalt udsyn. Festivalens mål er atstyrke elevernes interkulturelle kompetencer og øge deres ulandskundskab. Salaam arbejder for forståelse ogindsigt i kulturmødet og det flerkulturelle samfund.Filmlinjen/Station Next er et interaktivt website under udvikling af Station Next, som vil give folkeskole- oggymnasieklasser over hele landet nye muligheder for praktisk filmproduktion på højt niveau. Filmlinjen formid-ler viden, leverer styringsredskaber og anviser fremgangsmåden til filmproduktion i undervisningen.I 2009 har Børnekulturens Netværk gennemført en projektmodning om kunst og kultur for, med og af unge,som blev afsluttet med udgivelsen af rapporten "Ungekultur i nye rammer". Derudover står netværket bag enrække igangværende udviklingsprojekter.
8
Sagsnr.: 053.39G.121
Der er med tilskud fra Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker 2010 igangsat tre biblioteksprojekter, derskal afdække og differentiere behov hos brugerne mellem 13-19 og udvikle formidlingsmodeller og eksperimen-terende tilbud, der involverer unge og sætter fokus på sociale og evt. kunstneriske processer.Der ligger et potentiale i at nyttiggøre bibliotekets position som uformelt læringsmiljø og vidensrum for dengruppe af unge, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. Københavns og Århus Kommunes Bibliote-ker gennemfører i 2010-2011 to projekter med fokus på biblioteksservices målrettet disse unge. Projekterne erudbudt i centralbiblioteksregi.Lektier Online bygger videre på erfaringerne fra lektiecafeerne og er et webbaseret tilbud om lektiehjælp til alleunge i 7. til 10. klasse. Lektier Online skal være en landsdækkende lektiehjælpsordning med udgangen af 2011.

Socialministeriet

(et uddrag af de væsentligste initiativer, men ikke udtømmende)
Regeringen indgik i oktober 2009 en aftale med satspuljepartierne om at afsætte i alt 928 mio. kr. i perioden2010 til 2013 til en styrket indsats over for udsatte børn og unge (Barnets Reform). Aftalens overordnede mål-sætning er at understøtte udsatte børn og unges muligheder for at trives og udvikle deres personlige og fagligekompetencer samt styrke deres forberedelse til at få et selvstændigt voksenliv. Hovedpunkterne i reformen er:nærhed og omsorg, styrkelse af børns og unges rettigheder, tidlig indsats og kvalitet i indsatsen. Lovforslagetforventes vedtaget i juni 2010 og træder i kraft 1. januar 2011. Af konkrete initiativer, der direkte berører unge,kan nævnes:Overgangen fra barne- til voksenlivet kan være svær, og særligt for anbragte unge kan overgangen være brat, daikke alle ved det 18. leveår nødvendigvis er parate til at stå på egne ben fra den ene dag til den anden. Mange harfx ikke de samme kompetencer eller det samme sociale netværk, som deres jævnaldrende, hvilket gør dem meresårbare end andre unge, samtidig med at de i en forholdsvis tidlig alder i højere grad skal klare sig selv. Derforvil regeringen styrke efterværn ved bl.a. at udvide muligheden af indsatser, så der bliver mulighed for at giveandre former for støtte, der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte. Des-uden vil det også være muligt at give efterværn i form af fx et mødested, som tidligere anbragte kan bruge, elleren særlig indsats for at få dem gennem en ungdomsuddannelse. Der indføres desuden en ret til efterværn i formaf en kontaktperson til unge i alderen fra 18 til 22 år, der har været tvangsanbragt.Det at blive mor i en tidlig alder ledsages statistisk af en række sociale risikofaktorer. Gruppen af unge, udsattemødre er karakteriseret ved, at de står overfor komplekse og forbundne problemer af social, følelsesmæssig,ressourcemæssig, netværks- og familiemæssig karakter. De kan derfor have svært ved at være rollemodeller forderes børn og skabe velfungerende familier. Problematikken er derfor tæt knyttet til negativ social arv. Regerin-gen vil efter aftale med satspuljepartierne afsætte midler til centrale initiativer, hvor et antal kommuner, evt. isamarbejde med private eller frivillige foreninger, udvikler metoder og indsatser, der understøtter gruppen afunge udsatte mødre i deres videre muligheder med vægt på, at de gennemfører en uddannelse, bliver selvforsør-gende samt øger deres forældrekompetencer og skaber ressourcestærke netværk. Initiativerne skal ses i sam-menhæng med initiativerne fra ”Lige muligheder” (se nedenstående), hvor der i 2008 blev afsat 56 mio. kr. overfire år til at stille passende boliger til rådighed for ressourcesvage unge, herunder mødrekollegier til unge mødre.
9
Sagsnr.: 053.39G.121Med satspuljeaftalen for 2010 er afsat 454 mio. kr. i perioden 2010-13 til en styrkelse af indsatsen over for kri-minelle og kriminalitetstruede børn og unge på Socialministeriets og Indenrigs- og Sundhedsministeriets områ-de. Med finanslovsaftalen for 2010 har regeringen og Dansk Folkeparti yderligere afsat 24,6 mio. kr. i 2010 ogderefter 11,9 mio. kr. årligt på Socialministeriets område til en styrkelse af indsatsen over for ungdomskriminali-tet. På baggrund heraf er fremsat lovforslag om styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede børn og ungeog skærpelse af reaktionsmulighederne over for kriminalitetstruede børn og unge. De to lovforslag indeholderen række initiativer, herunder sænkelse af kriteriet for anbringelse på sikrede afdelinger, kommunal betaling forunges ophold i Kriminalforsorgens institutioner, oprettelsen af en ny institutionstype med øgede muligheder forfast- og tilbageholdelse, tilbud om screening for psykiatriske problemer for børn og unge på sikrede afdelinger,tilbud om udslusning for kriminelle unge og en styrkelse af SSP-samarbejdet ved inddragelse af Kriminalforsor-gen. Desuden indeholder de to aftaler en række projekter, bl.a. forsøg med helhedsorienterede gadeplansindsat-ser (såkaldte hotspotindsatser) i belastede boligområder med megen kriminalitet.Mange udsatte unge har ikke de samme muligheder for at deltage i fritidsaktiviteter som andre unge. Dette kanblandt andet skyldes, at forældre til udsatte unge ikke har de samme resurser, både økonomiske og sociale, somandre unges forældre har. Regeringen indgik på baggrund heraf en aftale med satspuljepartierne i slutningen afmarts 2010, hvor der er enighed om, at der skal anvendes 81,7 mio. kr. i perioden 2010 til 2013 til at udbredeerfaringerne fra ”Forsøg med fritidspas” gennem oprettelse af en pulje, som kommunerne kan søge. Midlerneskal anvendes til at ansætte fritidsvejledere og til at betale kontingentstøtte mv. til udsatte børn og unge, der ikkedeltager i fritidsaktiviteter.Regeringen nedsatte i april 2007 et tværministerielt udvalg, som fik til opgave at udarbejde et udkast til en hel-hedsorienteret og målrettet indsats over for børn og unge med mangel på personlige ressourcer på baggrund aten kortlægning af eksisterende viden om omfanget og karakteren af problemerne samt af igangværende initiati-ver. Med satspuljen for 2008 blev en række initiativer igangsat med henblik på at styrke indsatsen overfor udsat-te børn og unge, jf. nedenfor.24 timers kontaktgaranti, der består i at gennemføre forsøg med 24 timers kontaktordninger til unge. De ungehar mulighed for at komme i kontakt med kommunen på en hurtig og nem måde, så de ikke opgiver at få hjælp.Projektet er etableret som en forsøgsordning i 7 udvalgte kommuner i sammenhæng med de enkelte kommu-ners eksisterende tilbud.
10
Sagsnr.: 053.39G.121
Misbrugsproblemer gør det vanskeligt for unge at få hverdagen til at fungere og at gennemføre en uddannelse.Indsatserne hjælper på kort sigt de unge med at holde sig fri for eller reducere deres misbrug af rusmidler ogøger derigennem familiernes mulighed for at have et velfungerende samliv (der hvor det er belastet af den ungesmisbrugsproblemer) og den unges mulighed for at have et almindeligt liv med regelmæssig skolegang eller ar-bejde, et socialt netværk og fritidsaktiviteter. På lang sigt skal det føre til en generel normalisering af den ungesliv, baseret på valgmuligheder og selvforsørgelse og præget af et minimum af sociale og eksistentielle problemer.Endelig øges kommunernes muligheder for at arbejde på et dokumenteret grundlag på misbrugsområdet ogdermed styrke den fælleskommunale viden om virkningsfulde indsatser på feltet. Der er desuden givet midler tilen hjemmeside, hvor unge kan gå ind og søge information om misbrug.Sociale viceværter i ungdomsboliger eller kollegier har til formål er at gøre udsatte unge i stand til at forvalte enhverdag i egen bolig, mens de passer et arbejde eller en uddannelse. Udover at støtte de udsatte unge, skal ind-satsen forbedre bomiljøet i de ungdomsboliger og kollegier, hvor de udsatte unge bor og bane vejen for, at deudsatte unge bliver integreret i det lokale bomiljø. Målgruppen er udsatte unge, som bor på kollegier og i ung-domsboliger. Det kan være unge med et meget lille og sårbart netværk, fx tidligere anbragte børn og børn fradårligt fungerende familier med misbrug, vold, kriminalitet og omsorgssvigt. De unge kan være kriminelle, havepsykiske problemer eller være inde i et misbrug. Der kan også være tale om unge, som mere generelt har sværtved at flytte hjemmefra, håndtere voksenlivets krav og indgå i sociale relationer med andre. Der er afsat 20 mio.kr. over 4 år til projektet.Formålet med at etablere Bedste Ven ordninger med henblik på at hjælpe udsatte er at få sårbare eller marginali-serede børn og unge ud af deres ensomhed og isolation, ved at give dem en stabil voksenkontakt, og dermedbringe dem i bedre trivsel. Projektet skal desuden også bibringe de ældre livsglæde og følelsen af at være betyd-ningsfuld og at være noget for andre. Projektet er et eksempel på en ny tilgang til at håndtere sociale udfordrin-ger. En tilgang, hvor den sociale indsats findes ved at engagere de kompetencer og ressourcer, der findes bredt isamfundet – i virksomhederne, i de frivillige sociale organisationer, i lokalområderne og i det offentlige.Der er igangsat et initiativ til understøttelse af netværksinitiativer og samtalegrupper for sårbare børn og unge,herunder anbragte og tidligere anbragte børn og unge. Børn i familier med store sociale problemer føler sig oftealene med deres tanker og overvejelser. Hvad enten deres forældre kæmper med alkohol- eller stofmisbrug,psykisk sygdom eller vold i familien, lever disse børn typisk en usikker og ustabil tilværelse og er ofte overladt tilsig selv. Formålet med netværkene og samtalegrupperne er at skabe meningsfulde fællesskaber for udsatte ogsårbare børn og unge. På langt sigt skal netværksfællesskaberne og samtalegrupperne bidrage til, at de unge kanfastholdes i positive livsforløb, så de fx ikke oplever at være boligløse, springer fra uddannelser, ikke opnår kon-takt til arbejdsmarkedet, herunder fx fritidsjob, på grund af manglende netværk.

Undervisningsministeriet

Det fremgår af Aftale om flerårsaftale for de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i perioden 2010-2012 (5.november 2009), at aftaleparterne er enige om at konsolidere og videreføre den hidtidige indsats på de er-hvervsrettede ungdomsuddannelser, herunder trin- og niveaudeling, og fastholde skolernes ansvar for selv attilrettelægge en indsats på den enkelte skole, der bedst modsvarer de aktuelle, lokale udfordringer. Aftaleparter-ne er endvidere enige om at tilføre erhvervsuddannelserne yderligere 400 mio. kr. svarende til 133 mio. kr. årligt11
Sagsnr.: 053.39G.121i 2010-2012.De erhvervsrettede ungdomsuddannelser skal styrkes. Der afsættes midler til den erhvervspædagogiske grund-uddannelse mhp. en fortsat styrkelse af lærernes pædagogiske og faglige kompetencer. Der sættes fokus på bed-re skolemiljø på erhvervsuddannelsernes hovedforløb og på styrkelse af kvalitetssikring og – udvikling.Indsatsen for unge med svage forudsætninger skal styrkes ved særlige grundforløb på erhvervsuddannelsernesamt et mere praksisnært grundforløb, ved mentorordninger, kontaktlærerordninger samt styrket social og psy-kologisk rådgivning, ved modernisering af erhvervsgrunduddannelsen – videreførelse af det kommunale udvik-lingsprojekt ”Sæt skub i egu”, ved handlingsplaner for øget gennemførelse samt indsatsaftaler med skoler medstore frafaldsproblemer, ved bedre vejledning, herunder korte praktikophold i virksomheder, og ved målretningaf produktionsskoleforløb.Indsatsen for flere praktikpladser øges ved en øget praktikpladsopsøgende indsats og vejledningOmfanget af erhvervsrettede ungdomsuddannelsestilbud skal øges via individuelle erhvervsuddannelser, der gårpå tværs af uddannelses- og beskæftigelsesområder, herunder individuelle uddannelser for unge med særligeforudsætninger, via trin og niveaudeling, hvormed skolerne får bedre muligheder for at give meningsfulde ud-fordringer til både uddannelsessvage og uddannelsesstærke elevgrupper ved tilrettelæggelse af forskellige forløbtil forskellige elever, og via bedre og hurtigere uddannelsesdækning af nye beskæftigelsesområder.Styrket indsats for øget gennemførelse på hovedforløbet, herunder en styrkelse af skolernes indsats for at skabeimødekommende skolemiljøer og en udvidelse af skolernes fokus på mentorordninger og styrkelse af erhvervs-skolernes omdømme. Der igangsættes konkrete initiativer mhp. at forbedre uddannelsernes omdømme, under-støtte skolernes arbejde med kvaliteten i undervisningen samt kaste mere lys på skolernes mangfoldige pædago-giske praksis.Der afsættes 133 mio. kr. årligt i 2010 - 2012 til fremme af erhvervsuddannelsernes kvalitet gennem fortsat ud-vikling af grundforløbspakker, øget anvendelse af mulighederne for trin- og niveaudeling, udvikling af undervis-ningsmetoder, som i større udstrækning imødekommer elevernes forskellige læringsstile. Kvalitetsudviklingspul-jen udmøntes i 2010 – 2012 som et fast årligt tilskud til skolerne udmøntet efter objektive kriterier på baggrundaf årselever i erhvervsuddannelsernes grund- og hovedforløb, herunder skolepraktik.Aftaleparterne er indstillede på ekstraordinært at afsætte i alt ca. 1,35 mia. kr. i 2010-2012 på praktikpladsområ-det til at skaffe op til 5.000 flere nye praktikpladser i 2010 i lyset af konjunkturerne og det faldende antal prak-tikpladser. Tredoblingen af præmie og bonus til virksomheder, der indgår nye uddannelsesaftaler i 2010, finan-sieres af opsparede midler fra AER, mens de resterende initiativer finansieres af opsparede midler fra Arbejds-markedets Feriefond. 1.650 ekstra alm. praktikpladser ved tredobling af præmie og bonus til virksomhederne,1.500 ekstra skolepraktikpladser, 1.650 ekstra praktikpladser i kommuner og regioner, 200 ekstra praktikpladseri staten og øvrige initiativer til bedre muligheder for elever for at få uddannelses- og restaftaler, øget kvalitet iskolepraktik m.v.
12
Sagsnr.: 053.39G.121
Samlet set investeres 510 mio. kr. på Undervisningsministeriets område i perioden 2010-2012 i Ungepakke II.Der er afsat i alt 5 mio. kr. til evaluering af initiativerne i Ungepakke II i årene fra 2010 – 2012.Alle 15-17-årige skal følge uddannelsesplanen, og kommunerne skal følge op herpå. 15-17-årige får pligt til atvære i aktivitet i overensstemmelse med deres uddannelsesplan. Uddannelsesplanen kan indeholde en brederevifte af aktiviteter rettet mod, at 15-17-årige før eller siden gennemfører en ungdomsuddannelse eller opnår fasttilknytning til arbejdsmarkedet. Aktiviteterne skal være aftalt mellem den unge, forældrene og kommunen i ud-dannelsesplanen. Kommunen skal følge den unge og sikre, at uddannelsesplanen overholdes. Kommunen fårredskaber hertil.Alle 15-17-årige skal have vurderet deres uddannelsesparathed. Når unge søger om optagelse på en ungdoms-uddannelse skal det vurderes, om den unge besidder de nødvendige faglige, personlige og sociale kompetencer.Vurderingen foretages af UU (eller elevens fri- eller efterskole). Elever/forældre kan forlange vurderingen ef-terprøvet af en ungdomsuddannelsesinstitution (hvis de ikke er enige med UU). Unge, der ikke er uddannelses-parate, skal have tilbud fra kommunen, så de kan blive det.Målrettet vejledning i overgangen til ungdomsuddannelserne mhp. fastholdelse. Kommunen skal følge de udsat-te unge i overgangen fra den 15. marts og ind i ungdomsuddannelserne, således at uhensigtsmæssige omvalg oghurtige frafald undgås. Der skal afholdes overdragelsesmøder mellem kommuner og ungdomsuddannelsesinsti-tutioner. Den nuværende mentorordning udstrækkes til at gælde alle ungdomsuddannelser og ikke blot er-hvervsuddannelserne. Mentorordningen skal desuden omfatte både 9. og 10. klasse. UU’ernes og jobcentrenesmentorordninger sammentænkes, så der ikke er uhensigtsmæssige overlap.Kommunale tilbud for 15-17-årige. Kommunerne får mulighed for at tilbyde unge særlige afprøvningsforløb,hvor den unges interesser og kompetencer afdækkes. Kommunen foreslås at kunne købe forløb f.eks. på enerhvervsskole eller en produktionsskole. Mulighed for befordringstilskud til unge, der ellers ikke ville få det.Kommunerne skal have større frihed i organiseringen af vejledningsindsatsen. Afbureaukratisering af vejled-ningsindsatsen, som giver kommunerne større frihed, blandt andet til at fokusere ressourcerne på udsatte 15-17-årige. Kommunerne skal have større frihed i organiseringen af vejledningsindsatsen, hvilket f.eks. indebærer, atUU-opgaver kan varetages af jobcentret.Der skiftes fra proces- til resultatstyring. Kommunernes frihed til at tilrettelægge indsatsen modsvares af et kravom at fastsætte kommunale mål for resultaterne af ungeindsatsen, der understøtter regeringens målsætninger påuddannelses- og beskæftigelsesområdet. Der indhentes oplysninger om kommunernes indsats over for de 15-17-årige, så det bliver muligt at opstille klare performancekrav til den kommunale indsats.
13
Sagsnr.: 053.39G.121
Afbureaukratiseringselementer. Kravet om, at vejledningen skal påbegyndes i 6. klasse ophæves, hvilket mulig-gør en frigørelse af ressourcer. Bortfald af ufleksible krav om deltagelse i introkurser i 8. klasse. Kravet om tougers obligatorisk brobygning i 10. klasse reduceres til én uge. Muligheden for at etablere erhvervspraktik udvi-des, så den kan afvikles både i 8. og 9. klasse, hvilket giver kommunerne øget frihed i tilrettelæggelsen af under-visningen.Der etableres en e-vejledning i tilknytning til portalen ug.dk med mulighed for personlig vejledning. Rettet pri-mært til ressourcestærke unge og deres forældre, som nemt og hurtigt kan få afklaring på spørgsmål om uddan-nelsesvalg mv. E-vejledningen skal aflaste vejlederne og tilbydes som en bred vifte af virtuelle kommunikations-og vejledningsværktøjer som f.eks. telefon, online chat, webcam, sms og e-mail. E-vejledningen bemandes medprofessionelle vejledere og gives i samarbejde med UU, Studievalg, uddannelsesinstitutioner mv.Kommunerne skal følge hver enkelt - staten vil udbygge datagrundlaget. De enkelte myndigheder og institutio-ner har ikke et samlet overblik over den unges situation, hvilket gør det vanskeligt at tilbyde en målrettet ind-sats. Der skabes et fælles datagrundlag, som kan danne udgangspunkt for en målrettet og individuelt tilpassetindsats. Data hentes fra eksisterende systemer.Der kan indgås aftaler mellem kommuner og erhvervsskoler om, at en eller flere af kommunens 10. klasser forkommunens regning kan udbydes af erhvervsskolen. Målet er, at 10. klasse i højere grad bliver starten på enungdomsuddannelse end afslutningen på folkeskolen. Der skabes mulighed for, at elever tager de første 20 ugeraf 10. klasse på en folkeskole/ungdomsskole og derefter 20 uger på erhvervsuddannelsens grundforløb(20/20modellen). Afslutningen af 10. klasse kan udskydes således, at 10. klasse først afsluttes efter grundforlø-bet på EUD. Når den unge har gennemført 10. klasse, har eleven samtidig et helt eller store dele af et grundfor-løb på EUD.Det satspuljefinansierede forsøg "Produktionsbaseret lærlingeuddannelse" permanentgøres mhp. at øge fasthol-delsen for unge, der bedre vurderes at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse på en produktionsskole. Derskabes fleksible uddannelsesforløb på erhvervsuddannelserne, som gør det muligt for stærke elever at kombine-re erhvervsuddannelsen med hel eller delvis studiekompetence (”eux”). Erhvervsuddannelsers kompetencemålgennemgås kritisk med henblik på at vurdere, om der stilles unødige teoretiske krav i uddannelserne, herunderom nogle af de nuværende obligatoriske fag fremover skal være valgfri. Udbuddet og søgningen af elev- ogpraktikpladser forbedres ved at udveksle oplysninger på tværs af praktikpladsen.dk og jobnet.dk.For at sikre transparens, en mindre byrdefuld administration i kommunerne og et tidstro og detaljeret data-grundlag om egu-uddannelsen og dens enkeltdele oprettes en fælles internetbaseret portal til indberetning ogdagligt administrativt arbejde i forbindelse med den enkelte elevs egu. For at reducere ventelisterne til produkti-onsskolerne indføres et midlertidigt særligt supplement til bygningstaxamestret, så produktionsskolerne får mu-lighed for en midlertidig kapacitetsudvidelse ved i tæt samarbejde med erhvervsskolerne at udlægge en del afderes virksomhed til erhvervsskoler.
14
Sagsnr.: 053.39G.121
Uddannelsesinstitutionerne er i dag fastlåst, når de skal prioritere mellem forskellige fastholdelsesredskaber.Gennemførelsesvejledningen som begreb afskaffes i lovgivningen. Institutionerne frisættes, så det i højere gradbliver muligt at tilpasse indsats til den enkelte skole.I dag bliver ressourcerne til gennemførelsesvejledning fordelt til institutionerne gennem taxametrene uden attage højde for, at de unges forudsætninger for at gennemføre en uddannelse svinger meget på tværs af instituti-onerne. Derfor ændres tilskudsprincippet for fastholdelsesarbejdet, så midlerne i højere grad gives til skoler,som har elever med behov for vejledning.Regeringen har i øvrigt styrket ungdomsuddannelserne ved nye indgangsstrukturer på erhvervsuddannelserne,hvormed der bl.a. blev mulighed for bedre grundforløb i erhvervsuddannelserne for elever med forskellige for-udsætninger (august 2008), ved indførelse af handlingsplaner mod frafald - Undervisningsministeriet kan indgåindsatsaftaler med skoler, som ikke har bragt frafaldet tilstrækkeligt ned (august 2007) - ved øget internationali-sering, så elever bl.a. får bedre mulighed for at gennemfør praktik og skoleundervisning i udlandet (august2007), ved produktionsbaseret erhvervsuddannelse (PBE) (vedtaget juni 2010), og ved at erhvervsskoler fårgymnasial linje med vedtagelsen af ”eux”. Eux er en eksamen på gymnasialt niveau, som tages i erhvervsuddan-nelserne. Eux-forløbet skal tilpasses den enkelte erhvervsuddannelse, så den obligatoriske fagrække i forløbet vilvære forskellige for elever i forskellige uddannelser (juni 2010).Lektiecafeer, faglige evalueringer, læsetest, læsekurser og læsevejledere kan fastholde de unge i de gymnasialeuddannelser. Det vurderede institutionerne i en undersøgelse, ”Frafald på de gymnasiale uddannelser”, som blevudarbejdet af UNI•C Statistik & Analyse i 2009. Undersøgelsen vurderede både årsager til frafald og indsatsenfor at reducere frafald samt rådgivning til anden uddannelse i forbindelse med frafald. Et stigende antal eleverfra det almene gymnasium, hf og hhx fortsætter ikke i en ny uddannelse inden for 15 måneder. I hf gjaldt det i2007 op mod 70 procent for især drengenes vedkommende. Hovedårsagen til frafald er manglende faglige for-udsætninger eller personlige problemer. De efterfølgende konferencer med deltagelse fra alle skoleformer in-denfor det gymnasiale område har været med til bl.a. via eksempler med best practice at inspirere til at arbejdevidere med problemet på de enkelte institutioner.Avu-reformen fra 2009 skal medvirke til, at mindst 95 pct. af en ungdomsårgang afslutter en ungdomsuddan-nelse, da for mange unge i dag afbryder deres ungdomsuddannelse pga. utilstrækkelige forkundskaber. Medreformen er der foretaget en målretning af almen voksenuddannelse mod de unge voksne, der har forladt folke-skolen med utilstrækkelige kundskaber. Der foretages samtidig en målretning mod tosprogede uden tilstrækkeli-ge danskkundskaber. Herunder en udbygning af faget dansk som andetsprog, der føres igennem på alle niveau-er, som fuldgyldig parallel til faget dansk. Der lægges vægt på klare mål i de enkelte fag. Fagrækken er justeret,og undervisningens organisering og tilrettelæggelse kan ske mere fleksibelt. Der er indført en almen forberedel-seseksamen, der kan give retskrav på optagelse på det 2-årige hf og dermed lette overgangen til ungsdomsud-dannelserne.Der er i perioden 2008-2012 igangsat/igangsættes et forsøg med dansk som andetsprog på A-niveau i hf-uddannelsen. Hensigten med forsøget er få flere kursister med et andet modersmål end dansk til at gennemføreen hf-uddannelse/en ungdomsuddannelse. Forsøget omfatter både det to-årige hf og hf-enkeltfag. I forsøgetdeltager 5 institutioner: 4 VUC’er og 1 hf-kursus. Lærere fra Hf-Centret Efterslægten i København og VUCÅrhus udarbejdede i efteråret 2008 en særlig læreplan som baggrund for en anderledes faglig og pædagogisktilrettelæggelse af undervisningen i dansk A.. Det særlige er bl.a. en fokusering på den sproglige og skriftlige sideaf faget ud fra den erfaring, at mange med et andet sprog end dansk som modersmål trods undervisning i detdanske skolesystem og trods beherskelse af et dansk hverdagssprog mangler en sproglig og skriftlig sikkerhed,15
Sagsnr.: 053.39G.121som er vigtig for at gennemføre en ungdomsuddannelse og for at være i stand til også at gennemføre en videre-gående uddannelse.For at få flere til at gennemføre en ungdomsuddannelse har Undervisningsministeriet støttet en opfølgning påforskningsprojektet ”Når gymnasiet er en fremmed verden”, der satte særligt fokus på de elever, hvis forældreikke selv har taget en gymnasial uddannelse – de såkaldte gymnasiefremmede elever. I første fase finansieredeministeriet 20 arbejdsgrupper, der udarbejdede rapporter med konkrete forslag til en række fag i de forskelligegymnasiale uddannelser. For at gennemføre en mere struktureret afprøvning af nogle af rapporternes elementersamt sikre en bred erfaringsudveksling mellem særligt interesserede skoler har Undervisningsministeriet som delaf forsøgs- og udviklingsmidlerne ydet tilskud til ni projekter, hvor skolerne samarbejder i netværk. Netværkeneer knyttet sammen i et landsdækkende følge- og analyseprojekt. Det er planen at afholde en afsluttende konfe-rence i foråret 2011, hvor også skoler, der ikke er med i et netværk, vil få mulighed for at være repræsenteret.Regeringsgrundlaget ”Mulighedernes samfund” (2007) og handlingsplanen til bekæmpelse af ekstremisme ogradikalisering ”En fælles og tryg fremtid” (2009) har lagt op til at der etableres et netværk for skoleledere omdemokratiundervisning og ekstremisme. Ungdomsbyen vil udvikle og facilitere dette netværk med fokus påvidens- og erfaringsudveksling, best practice eksempler og udvikling af demokrati- og medborgerskabsunder-visningsforløb og -materialer. Samtidig er det hensigten at netværket skal være et forum, i hvilket flere af rege-ringens øvrige tiltag kan udfoldes eller behandles.Skoleudviklingsprojektet i folkeskolen har til formål at nedbringe frekvensen af henvisning til specialundervis-ning, styrke fagligheden og øge rummeligheden. Tilskuddet blev givet til udvikling, implementering og evalue-ring inden for følgende temaer: Kommunale strategier, organisationsformer og beredskaber, rammer for læringpå skole- eller klasseniveau og supplerende eller alternative elevaktiviteter tilrettelagt i sammenhæng med denundervisning, eleverne i øvrigt modtager. Partierne bag satspuljeforliget har afsat en pulje på lidt over 6 mio. kr.til 23 kommunale skoleudviklingsprojekter. Projekterne løber fra skolestart i august 2008 til juni 2010, hvorefterder slutevalueres.
16