SUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 478: Henvendelse af 20/8-10 fra Det Internationale Sekretariat vedr. erfaringer med direktiv om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer

1) Om Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2005/36/EF om anerkendel-se af erhvervsmæssige kvalifikationer (anerkendelsesdirektivet)(vedr.spørgsmål A-C i spørgeskemaet)EU-reglerne for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer er fastsat iEuropa-Parlamentet og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 omanerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, også kendt som anerkendel-sesdirektivet . Anerkendelsesdirektivet berører omkring 800 lovregulerede er-hvervsområder på EU-plan, og i Danmark berører det omkring 120 lovregulere-de erhverv.Med vedtagelsen af direktivet i 2005 blev direktivets målsætning om gennem enforenkling og smidiggørelse af EF-regler at sikre medlemsstaternes statsborgerederes traktatfæstede ret til at udøve et erhverv som selvstændig eller lønmodtageri en anden medlemsstat end den, hvori de har erhvervet deres erhvervsmæssigekvalifikationer, støttet fra dansk side. Dette skete under den samtidige afvejningaf hensynet til den offentlige sikkerhed og sundhed.Direktivet gælder her i landet for EU/EØS-statsborgere og for statsborgere ilande, som EU har indgået aftale med om anvendelse af direktivet, dvs.Schweiz. Direktivet gælder for fysiske personer, som er fuldt kvalificerede til atudøve deres erhverv i et andet EU/EØS-land, og som ønsker at arbejde somselvstændige eller som arbejdstagere i værtslandet inden for et erhverv, som erlovreguleret i landet. Anerkendelsesdirektivet fastsætter reglerne for varig er-hvervsudøvelse (etablering) og for midlertidig og lejlighedsvis erhvervsudøvel-se (tjenesteydelser) på tværs af grænserne i EU/EØS.Den faste etableringReglerne for etablering består af de tre forskellige regelsæt: a) regler om umid-delbar anerkendelse af kvalifikationer (de såkaldte generelle regler), b) reglerom automatisk anerkendelse på baggrund af harmonisering af mindstekrav tiluddannelserne (læge-, tandlæge-, sygeplejerske-, jordemoder-, farmaceut-, dyr-læge- samt arkitekterhvervet (de såkaldte sektorale regler)) og c) regler om au-tomatisk anerkendelse på baggrund af relevant erhvervserfaring (visse hånd-værks- og industriområder).

a) Generelle regler(vedr. spørgsmål 4 i spørgeskemaet)Den generelle ordning sikrer ikke en umiddelbar automatisk anerkendelse af kva-lifikationer. Ordningen indebærer, at de kompetente myndigheder gennemgår ogkonkret vurderer ansøgerens erhvervsmæssige kvalifikationer og på den bag-grund afgør, hvorvidt der er nogle væsentlige forskelle mellem ansøgerens med-bragte erhvervsmæssige kvalifikationer og de kvalifikationskrav, som skal væreudlignet, inden ansøgeren kan få fuld adgang til at udøve erhvervet. Udligningensker ved, at den kompetente myndighed kan kræve en egnethedsprøve eller enprøvetid som led i anerkendelsen, og som ansøger har ret til at vælge imellem.b) Sektorale regler(vedr. spørgsmål 3 i spørgeskemaet)Ordningen sikrer automatisk anerkendelse af kvalifikationer, som dokumenteresmed et uddannelsesbevis, der lever op til fælles minimumuddannelseskrav til denbestemte uddannelse. Ovennævnte uddannelsesbeviser er oplistet i direktivets Bi-lag V til direktivet.Det skal bemærkes, at ordningen ikke finder anvendelse på arkitektområdet iDanmark. Dette fordi arkitekterhvervet ikke er lovreguleret her i landet. Dedanske udvandrende arkitekter, som er i besiddelse af et uddannelsesbevis ud-stedt af Arkitektskolen Århus og Kunstakademiets Arkitektskole, kan benyttesig af ordningen, da de to danske uddannelsesinstitutioner udbyder en arkitekt-uddannelse, som er oplistet i direktivets bilag V.c) Automatisk anerkendelse på baggrund af relevant erhvervserfaringOrdningen sikrer automatisk anerkendelse af kvalifikationer, som dokumenteresmed en attesteret erhvervserfaring med bestemt indhold og varighed.Ordningen omfatter visse håndværks- og industriområder, som er oplistet i di-rektivets artikel IV og udspringer fra "International Standard Industrial Classi-fication of all Economic Activities (Serie M, nr. 4, Rev.1) som er offentlig-gjort af Forende Nationer i 1958. Danmark har gennemført reglerne vedrørendedenne anerkendelsesform i forbindelse med Danmarks tiltrædelse i EU.TjenesteydelserDirektivet indebærer blandt andet, at EU/EØS-borgere, der er etableret i andreEU/EØS-lande, som udgangspunkt kan arbejde midlertidigt i Danmark på bag-grund af deres udenlandske autorisation (eller lignende bevis) og uden at få denudenlandske autorisation konverteret til en dansk autorisation. Der kan i denrelevante lovgivning for erhvervet eventuelt være krav om, at de forinden an-melder sig hos den kompetente myndighed. Hvor hensynet til den offentligesundhed og sikkerhed tilsiger det, kan medlemsstaterne i den nationale lovgiv-ninger indføre et særligt krav om forudgående kontrol af tjenesteyderens er-hvervsmæssige kvalifikationer, inden tjenesteyderen første gang udfører en tje-nesteydelse i værtslandet.Sprogkundskaber, som en betingelse for udøvelse af lovregulerede er-hverv(vedr. spørgsmål 7 i spørgeskemaet)Spørgsmålet om sprogkundskaber som en betingelse for udøvelse af lovregule-rede erhverv er fastsat i direktivets artikel 53. Det fremgår af bestemmelsen, atpersoner, hvis erhvervsmæssige kvalifikationer anerkendes, kan kræves at væreStyrelsen for InternationalUddannelse

i besiddelse af de sprogkundskaber, der er nødvendige for at kunne udøve er-hvervet i værtslandet.Kompetente myndigheder i værtslandet kan i tvivlstilfælde bede hjemlandetskontaktpunkt eller kompetente myndighed om nærmere at oplyse om indholdet,niveauet og sværhedsgrad af et bestemt sprogkursus, hvis kurset er taget i detbestemte medlemsland. Tillige kan værtslandets kompetente myndighed anmo-de hjemlandets kompetente myndighed om at bekræfte, at de medbragte doku-menter for sprogkundskaber er rigtige.Kan ansøgeren ikke forelægge et bevis for sprogkundskaber, kan vedkommendeindkaldes til et interview eller henvises til at aflægge en mundtlig og/ellerskriftlig sprogprøve. Det danske kontaktpunkt, Styrelsen for International Ud-dannelse, eller den kompetente myndighed vil kunne informere ansøgeren om,hvor prøven kan aflægges.Om den igangværende evaluering af direktivetTil orientering skal styrelsen oplyse, at Europa-Kommissionen i foråret 2010igangsatte egen evaluering af anerkendelsesdirektivet. Evalueringen sker som ledi Kommissionens pligt til at foretage evaluering af direktivet, jf. direktivets arti-kel 60.2.Formålet med evalueringen er bl.a. at vurdere, om og i givet fald hvorfor direkti-vet ikke er blevet korrekt og rettidigt gennemført i medlemsstaterne, at vurderehvordan de tre forskellige anerkendelsesordninger er blevet anvendt siden 20. ok-tober 2007, som var fristdatoen for implementeringen af direktivet, om der er be-hov for at foretage justeringer af direktivet, så det i højere grad kan bidrage tilfjernelse af barrierer for arbejdskraftens frie bevægelighed i EU og endelig,hvorvidt det er nødvendigt at tilpasse direktivet til de anbefalinger, der er blevetoffentliggjort i den såkaldte "Monti" rapport", som Kommissionens formand, Jo-sè Manuel Barosso, fik udarbejdet som led i det såkaldte "Relaunch of SingleMarket" plan.12) Om årlige beretninger til Folketinget og Europa-Kommissionen(vedr.spørgsmål B i spørgeskemaet)Efter lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.2afgivervidenskabsministeren årligt en beretning til Folketinget om anerkendelse af ud-dannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer her i landet. Beretningen udar-bejdes af Styrelsen for International Uddannelse og er offentligt tilgængelig påstyrelsens hjemmeside3.Beretningen indeholder bl.a. en redegørelse for anerkendelse med henblik påadgang til at udøve erhverv, hvor der kræves autorisation eller lignende bevis(lovregulerede erhverv), herunder en statistisk redegørelse for, hvilken brug dergøres af ordningen.123Styrelsen for InternationalUddannelse

Indeholdt i beretningen er også en beskrivelse af den kvalitative udvikling på om-rådet med vægt på, hvordan adgangen til hurtig og fair anerkendelse løbende sø-ges forbedret, udviklingen inden for de enkelte erhverv, redegørelse for sagsbe-handlingstid samt oplysninger om anvendelse af regler for vurdering af uden-landske uddannelseskvalifikationer til brug for afklaring af eventuelle væsentli-ge forskelle mellem de medbragte faglige kvalifikationer og de danske kvalifi-kationskrav til erhvervsudøvelsen (den såkaldte pligtmæssig vurdering).Tillige indeholder beretningen en redegørelse for brugen af anerkendelsesdirek-tivets regler om fri udveksling af tjenesteydelser. Endelig afrapporteres om va-retagelsen af koordinatorfunktionen og kontaktpunktsfunktionen, jf. direktivetsartikel 56.4 og 57. Disse funktioner varetages efter bemyndigelse fra viden-skabsministeren af Styrelsen for International Uddannelse.Danmark afgiver på årsbasis en statistisk oversigt over afgørelser, der er truffeti overensstemmelse med de gældende EU-regler om erhvervsmæssig anerken-delse4til Europa-Kommissionen og videresender endvidere de årlige beretnin-ger til Folketinget til Kommissionen, jf. direktivets artikel 60.1.3) Om forholdet mellem Bologna-erklæringen og anerkendelsesdirektivet(vedr. spørgsmål 9 i spørgeskemaet)Bologna-erklæringen er betegnelsen for det europæiske samarbejde pådet vide-regående uddannelsesområde,med bl.a. en akademisk gradsstruktur, der beståraf bachelorgrader og mastergrader (kandidatgrader) samt ph.-d. grader.Anerkendelsesdirektivet indeholder bestemmelser om specifikke uddannelsesni-veauer, som inddeler de forskellige nationale niveauer for uddannelser i grupper,jf. artikel 11. Opdelingen har ingen indflydelse på de nationale strukturer for ud-dannelserne eller på medlemsstaternes beføjelser på uddannelsesområdet.Direktivet tager højde for det faktum, at en stor del af den aktive, fuldt kvalifice-rede arbejdskraft, som p.t. er på arbejdsmarkedet, har opnået de relevante uddan-nelseskvalifikationer før Bologna-erklæringen, og som er i besiddelse af et bevisfor en afsluttet videregående uddannelse, som ikke nødvendigvis svarer til Bo-lognas akademiske gradsstruktur.Det er et krav i anerkendelsesdirektivet, at alle relevante kvalifikationer, herunderden relevante uddannelse, efteruddannelse og relevant erhvervserfaring skal tagesi betragtning med henblik på autorisation og hermed adgang til det relevante lov-regulerede erhvervsarbejdsområde.

4) Om forholdet mellem European Qualifications Framework (EQF) og an-erkendelsesdirektivet(vedr. spørgsmål 9 i spørgeskemaet)Europa-Kommissionen har udarbejdet en udførlig redegørelse for forholdet mel-lem EQF og anerkendelsesdirektivet, som kan ses på Kommissionens hjemme-side5.EQF står for European Qualifications Framework, altså den Europæiske Kvalifi-kationsramme. Det er tale om anbefalinger til en fælles europæisk referenceram-me for uddannelsesområdet, som skal gøre det lettere at forstå og sammenligneuddannelseskvalifikationer på tværs af forskellige lande og uddannelsessystemeri Europa. EQF indeholder 8 referenceniveauer, som dækker skalaen fra grundsko-le til ph.d.-grader. Uddannelsesniveauerne beskrives ud fra forskellige typer læ-ringsudbytte med hensyn til viden, færdigheder og uddannelseskompetencer.EQF er et ikke bindende dokument men Europa-Parlamentet og Rådet anbefalinger, at medlemsstaterne udarbejder nationale kvalifikationsrammer i tilknytning tilEQF senest i 2010 og forsyner alle nye eksamensbeviser med henvisning til deneuropæiske ramme fra senest 2012.I overensstemmelse med Danmarks strategi for livslang læring har de uddannel-sesansvarlige ministerier samarbejdet om udarbejdelsen af en samlet dansk kva-lifikationsramme for alle uddannelsesniveauer og typer, der er kompatiblemed den Europæiske Kvalifikationsramme (EQF).Undervejs i processen er arbejdsmarkedets parter, relevante råd og udvalg m.fl.blevet hørt om den danske EQF.