Dianalund LægecenterAtt: Læge Kaare KnudsenBøgevænget 14293 DianalundLæge- og Neurolog-behandlingen i et meget langt sygdomsforløbNylig er jeg og min russiskfødte hustru vendt hjem fra mine lægebesøgi St. Petersborg - Rusland. - Men hvorfor nu dette ?Som bekendt havde jeg den første konsultation hos dig den 21. januar 2010 på grund af mine stigendeproblemer med 1) mangeårig ubehandlet smerte i højre side af lænden samt 2) stramninger ogfølelsesløshed i fødder og ankler med heraf følgende svimmelhed og tab af balanceevne – en sygdom,som havde udviklet sig gradvist over en 10-årig periode.Du ordinerede en lang række blodprøver samt en røntgenundersøgelse påKalundborg Sygehusden 28.januar 2010, men disse prøver udviste normalværdier og kunne således ikke fortælle noget omsygdommen eller årsagen hertil.På mit forslag henviste du mig herefter til en neurologisk undersøgelse, som jeg bestilte den 26. januar2010, og som fandt sted den 5. marts 2010 hos neurolog,Anne-Mette Havsager (AMH) i Holbæk.Hun stillede hurtigt diagnosen Neuropati/Nervebetændelse i fod og ankler, men ordinerede for ensikkerheds skyld en blodscreening påHolbæk Sygehus,hvilket fandt sted den 11. marts 2010.Den 17. marts 2010 sender jeg en e-mail til AMH om min mistanke om mulig kviksølvsforgiftning fraamalgam-fyldninger i tænder - baseret på hyppig ”metalsmag” i munden m v.Den 25. marts 2010 ringede hun til mig og fastholdt den stillede diagnose, samtidig med at hun oplystemig,atder ikke var tale om kviksølvsforgiftning (uden foretagelse af en såkaldt 2,3-dimercapto-propan-1-sulfonat (DMPS) mobilisationstest),atjeg ikke ville dø af denne sygdom,athun ikke kunne foreslå nogen behandling, ogathun tilbagehenviste mig til dig.– Så der var slet ingen hjælp at hente her.I et brev af 6. april 2010 og i konsultationen hos dig den 19. april 2010 oplyste jeg om neurologensafvisning af min formodning om kviksølvsforgiftning samt den manglende mobilisationstest, og duhenviste mig herefter tilArbejdsmedicinsk Klinik i Slagelse,som efterfølgende ville tage kontakt til mig.- Herfra har jeg intet hørt !I mit brev af 1. maj 2010 til dig oplyser jeg om sygdommens udbredelse til lårmusklen i venstre benmed periodiske pludselige stikkende smerter som fra en kniv, ligesom jeg giver udtryk for min stigende

usikkerhed om korrekt diagnose samt mangel på engageret behandling, hvorefter jeg foreslårgennemførelse af en MR-scanning, idet jeg anmoder om din stillingtagen hertil.I en efterfølgende telefonsamtale oplyser du mig om, at du som praktiserende læge ikke kan henvise tilMR-scanning, idet denne mulighed kun er forbeholdt speciallæger, herunder neurologer, hvorfor duanbefaler mig igen at kontakte AMH.Det gør jeg så i en e-mail af 8. maj 2010, og den 10. maj 2010 får jeg et e-mail svar fra AMH, som gårpå, at hun ikke kan tilbyde mere, og ikke har yderligere forslag.Den 11. maj 2010 meddeler jeg i en e-mail AMH, at jeg opfatter hendes manglende neurologiskeindsats som en pure lægelig afvisning, og informerer samtidig om gældende regler ifølgeRigshospitalets ”Specialevejledning – Neurologi”,der bl a omtaler diverse behandlingsmuligheder, ogjeg henviser samtidig til, dels den alternative sygdom:Multipel Sclerose,der udviser lignendesymptomer somNeuropati,og dels til anvendelsen af MR-scanning til sikker diagnosticering.I et brev af 17. maj 2010 tilRegion Sjælland(hvoraf du ogregionsformand, Steen Bach Nielsen,harmodtaget kopi) klager jeg over det udviste speciallæge-adfærd med påstanden om, at ”Min læge erikke neurolog, og neurologen vil ikke hjælpe” og anmoder derefterRegionen- som øverste ansvarligepå området - om forslag til en yderligere udredning af min sygdom i dét sygdoms/”sundheds”-system,somRegionentilsyneladende efterhånden har udviklet.Jeg modtager den 18. maj 2010 fra regionens patientkontor et e-mail svar (hvoraf du ogregionsformanden har modtaget kopi). - Kontoret beskriver i sit svar situationen som værendefrustrerende, men råder mig alene til evt at klage tilSundhedsvæsenets Patientklagenævn! – Medandre ord: En fraskrivelse af regionens delvise ansvar for lægesystemets praktiske tilrettelæggelse oget forsøg på at drukne sagen i det velkendte offentlige bureaukratiske hængedynd !Den 19. maj 2010 anmoder jeg dig i en e-mail om at give mig en henvisning til en anden neurologiskundersøgelse andetsteds, men da du ikke svarer mig, rykker jeg i e-mail af 26. maj 2010 for dit svar.Den 4. juni 2010 oplyser du i en telefonsamtale, at du igen har udstedt en neurolog-henvisning via”henvisningshotellet”.Samme dag bestiller jeg derfor via e-mail tid for en konsultation hosNeurologisk afdeling, RoskildeSygehus,idet jeg oplyser om din henvisning på ”henvisningshotellet”. - Den 7. juni 2010 modtager jegpr e-mail en meddelelse om, atNeurologisk afdelingikke har forbindelse til ”henvisningshotellet”, menat afdelingen gerne modtager en elektronisk henvisning eller en henvisning pr post.Dette meddeler jeg dig i min e-mail af 7. juni 2010, og jeg anmoder dig om at sende henvisningen tilRoskilde Sygehuspå normal vis, men dette får jeg intet svar på.…oooOOOooo…Her mistede jeg tålmodigheden med det danske læge- og neurologsystem, og i samråd medmin russiskfødte hustru beslutter vi os for straks at indhente hjælp fra læge- og neurolog-systemet i

St. Petersborg i Rusland,

hvorefter vi rejser derover den 13. juni 2010 og strakstager kontakt til min hustrus tidligere lægeklinik.Under opholdet iSt. Petersborgser jeg yderligere på min medbragte PC, at min e-mail af 7. juni 2010til dig først er blevet læst den 18. juni 2010, d v s 11 dage efter min afsendelse, så det ertilsyneladende ikke hver dagDianalund Lægecenteråbner sin e-mail postkasse ?Ukendt med det russiske sundhedssystem var jeg naturligvis på forhånd spændt på, hvorledes detfungerede – og især i sammenligning med det danske system.Men i dag ved jeg bedre !Uden forhåndsmelding fra os mødte vi frem i lægeklinikken, og straks ved ankomsten blev der af enlægesekretær udfærdiget starten på min lægejournal. Det tog 5 minutter, hvorefter sekretæren foretoget internt telefonopkald og straks henviste os til den medicinske læge (1. sal, værelse 114). Efter ca 15

minutters konferering med ham, henviste han os straks videre til klinikkens neurolog. Minrussisktalende kone agerede naturligvis som kyndig translatør under disse konsultationer.Vi vendte tilbage til sekretæren, som igen foretog et lokalt telefonopkald, og straks henviste os tilklinikkens neurolog (2. sal, værelse 203). Denne anmodede mig straks om at ”komme op på briksen”,og en særdeles grundig undersøgelse af en varighed på en lille times tid fandt sted.Resultatet af undersøgelsen fremgik af neurologens resumé:1) Han var meget usikker på, om jeg egentlig led af Neuropati, idet hans grundige undersøgelserikke gav et éntydigt svar herpå.2) Han ville dog ikke kategorisk afvise denne sygdom, men en anden neurologisk sygdom kunnekomme på tale.3) På grund af sygdommens udvikling henstillede han over for os, at det var særdeles vigtigthurtigt at få stillet en sikker diagnose - via en MR-scanning. Dette af hensyn til efterfølgendehurtig udbedring af mulige skete skader på nerverne i fod, ankel og ben m v.4) Herefter afsluttede han konsultationen med, dels at udskrive recepter på visse gavnlige midlerfra klinikkens apotek, og dels at udskrive en henvisning til det nye neurologiskescanningscenter, som for kort tid siden er etableret iSt. Petersborgunder protektion af denrussiske statsminister, Vladimir Putin(se vedlagte bilag).Ved vort fremmøde på scanningscenteret ca 1 time senere – igen uden forudgående anmeldelse -foreviste vi henvisningen fra vor neurolog i lægeklinikken, og det blev oplyst, at en MR-scanning udenvidere ville kunne foretages.En overordnet neurolog informerede os grundigt om teknikken og om de fine diagnostiske muligheder,men afsluttede konsultationen med et velment råd til os om, at han anså det for mest forsvarligt, at vihurtigt lod scanningen foretage i Danmark, alene på grund af den russisk-danske sprogbarriere – etråd, som jeg – under indtryk af mine mange, årelange og negative danske erfaringer - nødigt villefølge, men som jeg fornuftsmæssigt nødtvungent måtte acceptere.Hvad der – i min egenskab af tidligere organisations- og rationaliseringskonsulent vedKøbenhavnsAmts Sygehusvæsen– overraskede mig særdeles, var det faktum, at det russiske lægesystem arbejdersærdeles dygtigt, enkelt og effektivt. Lægerne er velmotiverede, grundige og besidder et stortengagement og giver en klar og fyldestgørende information til patienten.På forhånd forventede jeg et langsommeligt, ineffektivt og bureaukratisk russisk system, menbemærkede nu tydeligt, at Danmark langt overgår Rusland, hvad dette angår !Hvad jeg har søgt at få klaret af systemet i Danmark gennem flere år, blev her klaret på enhalv dag ! - Hertil kommer, at så måtte jeg så også betale ialt 2 x 750 russiske rubler, i altsvarende til 315 danske kroner !På intet tidspunkt i omhandlede forløb så jeg nogen sekretær, læge eller neurolog anvende EDB ellerPC; alt blev grundigt registreret i hånden, det være sig journal, henvisninger og recepter m v – ikke iformfuldendte blanketter, men stort set alt på blankt hvidt papir (se vedlagte) !Dette var mine russiske oplevelser.- Men her stopper historien ikke.Mandag, den 5. juli 2010, kort tid efter vor hjemkomst fra Rusland, var jeg så uheldig – netop pågrund af bristen i det neurologiske styrende følesystem i mine fødder samt fortsat manglendebehandling heraf – at miste balancen på et vådt og flisebelagt badeværelsesgulv, hvorefter jeg faldt ogslog øverste højre halvdel af ryggen samt højre skulder meget alvorligt. Grundet stærke smerter kørtemin kone mig til skadestuen påHolbæk Sygehus.Stor var min overraskelse ved ankomsten hertil, da jeg måtte konstatere ”fuldt hus” (26 ventendepatienter) i skadestuen – det så ikke godt ud ! - Da der var gået et par timer, hvor jeg observerede, atder kun blev behandlet i gennemsnit 1½ skadelidt person i timen, mistede jeg tålmodigheden ogoplyste personalet, at jeg tog hjem igen, idet jeg hellere ville ligge i min seng end at sidde i endnumåske 4, 5 eller 6 timer – på en stiv stol og i et miljø med flere - forståeligt - grædende børn og medskrattende reklameindslag fra et TV i skadestuens fjerneste krog.

På min forespørgsel oplyste det venlige og hjælpsomme personale, at der var afsat 1 stk læge tilbehandlingen af de mange skadelidte patienter i skadestuen ! - Denne ene læge udgjorde med andreord en alvorlig flaskehals, først og fremmest for patienterne, men også for det øvrige disponibleunderstøttende hjælpepersonale. - Flere af de fremmødte patienter oplyste mig, at denne anstrengtesituation i skadestuen var helt normal ! – Med andre ord: Politikerne har her reduceretpersonaleforbruget– ikke ind til benet, men ind i benet !Det er mig uforståeligt, at 41 honorarlønnede regionrådsmedlemmer vil stå model tilsådanne kaotiske forhold!– Her savnes virkelig kompetent ledelse og overblik af højkvalitet !Hvornår vågner den almindelige dansker op og kræver velordnede forhold i det danskesyge/”sundhedssystem”, som jo fra mange politiske brage-udmeldinger skulle være blandtverdens bedste ? ? ?…oooOOOooo…En undersøgelse af mine skader dagen efter - igen påSkadestuen i Holbæk- udviste bøjede/ brækkederibben, som kun kunne behandles med smertestillende piller gennem en længere periode. Heldigvisviste en røntgenundersøgelse, at der ikke var sket brud på skulderen.Sluttelig er det nu med bange anelser, at jeg skal forsøge at følge den - ovenfor omtalte - russiskeneurologiske rådgivning, og anmode det danske neurolog-system om en hurtig diagnosticering vedhjælp af en MR-scanning !Din henvisning af 4. juni 2010 tilNeurologisk afdeling, Roskilde Sygehuser tilsyneladende aldrig nåetfrem ? ? ?Hvordan kommer jeg videre - efter nu forgæves at have ventet i 6 måneder ? ? ?