SUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 429: Kopi af svar på spm. 10 i Europaudvalget, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Notat vedrørende direktivforslaget om grænseoverskridendesundhedsydelser – KOM (2008) 414Der spørges til konsekvenser for national lovgivning, patientklagesystem og denenkelte patient, hvis forslaget til direktiv om patientrettigheder i forbindelse medgrænseoverskridende sundhedsydelser vedtages i sin nuværende form.Notatet baserer sig på den version af direktivforslaget, som blev drøftet på råds-mødet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 8. juni2010. På rådsmødet blev der opnået politisk enighed om formandskabets kom-promisforslag og Rådets førstebehandlingsholdning ventes endeligt vedtaget på etkommende rådsmøde (A-punkt). Herefter vil forslaget blive oversendt til Europa-Parlamentet med henblik på den kommende andenbehandling. Direktivforslagetventes først at kunne vedtages endeligt i løbet af 2011.Direktivets endelige indhold vil således bero på de kommende forhandlinger medParlamentet. Såfremt der i den forbindelse skulle ske væsentlige ændringer i for-hold til de tidligere fastlagte danske forhandlingsprioriteter, vil sagen blive forelagtfor Folketingets Europaudvalg igen, om nødvendigt med henblik på fornyet for-handlingsoplæg.Konsekvenser for den enkelte patient og for dansk lovgivning genereltDirektivforslaget indebærer, at patienterne på visse betingelser får ret til at modta-ge betalt behandling i andre EU-lande, forudsat at der er tale om en ydelse, sompatienten har ret til i sit hjemland. Udgifterne refunderes med et beløb svarende til,hvad hjemlandet skulle have betalt for behandlingen, hvis den var ydet i hjemlan-det system. Dog kan refusionen ikke overstige de faktiske omkostninger ved denmodtagne behandling.Direktivet giver med andre ord ikke danske patienter ret til at få refunderet udgifterfor en behandling i et andet EU-land, som de ikke i forvejen ville have ret til at få iDanmark. Det vil heller ikke være muligt for patienterne at ”tjene” på at blive be-handlet i et andet land.Medlemslandene kan efter det foreliggende forslag stille krav om forhåndsgodken-delse til sygehusbehandling, som involverer mindst én overnatning, og til højt spe-cialiseret behandling. Medlemslandene er kun forpligtet til at give forhåndstilladel-se, hvis en tilsvarende behandling ikke kan tilbydes rettidigt i hjemlandets system,dvs. inden for en lægefagligt forsvarlig tidsfrist.Det foreliggende forslag overlader det til medlemslandene at beslutte, om patien-terne skal lægge ud for behandlingen med efterfølgende refusion, eller om der skalske direkte afregning mellem myndighederne i behandlingslandet og patientenshjemland. Efter nugældende dansk ret vil danske patienter, som vælger at gørebrug af direktivets regler for at modtage behandling i andre EU-lande, selv skullelægge pengene ud og efterfølgende søge refusion hos de danske myndigheder.

Samlet set er der med det foreliggende forslag i vid udstrækning tale om rettighe-der, som danske patienter allerede har i dag. Dog vil direktivforslaget i dets nuvæ-rende form indebære ændringer for danske patienter på to centrale punkter:Danske borgere vil få mulighed for at få tilskud til medicin købt i et andet EU-land og til medicin købt i Danmark på baggrund af en recept udstedt i udlandet.Gruppe 1-sikrede borgere vil få mulighed for at få tilskud til almen lægehjælp iandre EU-lande. Gruppe 2-sikrede borgere kan allerede i dag få tilskud til al-men lægehjælp i andre EU-lande, hvorimod gruppe 1-sikrede hidtil ikke harhaft en sådan mulighed. Hvis en dansk gruppe 1-sikret borger hos den uden-landske praktiserende læge henvises til speciallæge, vil denne henvisningkunne bruges i Danmark såvel som i andre EU-lande.Det er allerede i dag muligt for gruppe 1-sikrede borgere at få tilskud til special-lægebehandling i andre EU-lande, men det forudsætter efter de nuværendedanske regler en henvisning fra patientens egen læge i Danmark (for gruppe 2-sikrede kræves ikke henvisning til speciallæge).På disse punkter vil de nuværende danske regler skulle ændres. For så vidt angåradgangen til sygehusbehandling i andre EU-lande indebærer direktivforslaget in-gen væsentlige ændringer for danske patienter. Dog vil der være behov for at til-passe den gældende definition af sygehusbehandling, så der bliver fuld overens-stemmelse med direktivets afgrænsning af ydelser, for hvilke der kan kræves for-håndsgodkendelse.Herudover kan der være andre elementer i direktivet, hvor gennemførelsen vilkræve en tilpasning af eksisterende danske ordninger og administration. Det gæl-der f.eks. direktivets bestemmelser om etablering af nationale kontaktpunkter, hvorder vil skulle etableres et eller flere danske kontaktpunkter, som blandt andet får tilopgave at informere danske borgere om adgangen til at søge behandling i andreEU-lande efter direktivet, at informere borgere fra andre EU-lande om behand-lingsmuligheder i Danmark og at sætte danske borgere i kontakt med tilsvarendekontaktpunkter i andre EU-lande. En mulighed vil være at placere denne opgavehos regionernes patientkontorer.En samlet vurdering af, hvordan direktivet rent teknisk bør gennemføres i dansklovgivning, og herunder om gennemførelsen skal ske ved lovændring eller på an-den vis, kan først foretages, når direktivet er vedtaget og de enkelte bestemmelserhar fundet deres endelige form.Konsekvenser for patientklagesystemet og erstatningssystemetDet nuværende direktivforslag forudsætter, at behandlingsmedlemsstaten sikrer, atder findes klageordninger og ordninger, der gør det muligt for patienterne at gørebrug af retsmidler i overensstemmelse med behandlingsmedlemsstatens lovgiv-ning, hvis de lider skade forårsaget af de sundhedsydelser, de har modtaget.Dette er i dansk lovgivning sikret med den nuværende klageadgang til Sundheds-væsenets Patientklagenævn – som fra den 1. januar 2011 afløses af det nye pati-entklagesystem, jf. lovforslag nr. L 130, som er vedtaget af Folketinget den 3. juni

2010 - henholdsvis adgangen til erstatning for patientskader via patientforsikrings-ordningen. En gennemførelse af direktivforslaget i den nuværende form forudsæt-ter derfor ikke lovændringer.For en dansk patient, der modtager behandling i et andet EU-land i henhold til di-rektivet, indebærer direktivet, at patienten er sikret dels en adgang til at klage overvedkommende sundhedsydelse efter de klageordninger, som gælder i behand-lings-medlemsstaten, dels adgang til i behandlingsmedlemsstaten at søge erstat-ning for skader forårsaget af behandlingen. Patienten kan få vejledning om hen-holdsvis klageprocedurerne og erstatningsprocedurerne i det pågældende land hosdet eller de nationale kontaktpunkter i behandlingsmedlemsstaten.Patienter fra andre EU-lande, der modtager behandling i Danmark i henhold tildirektivet, skal efter direktivforslaget sikres adgang til at kunne indgive en klageover behandlingen i Danmark til det danske patientklagesystem henholdsvis ad-gang til at søge erstatnings for skader forårsaget af behandlingen. En sådan ad-gang findes allerede efter de gældende danske regler.Med hensyn til patientklagesystemet bemærkes, at de gældende danske reglerikke giver mulighed for, at danske patienter, der modtager behandling i udlandet,kan klage til det danske patientklagesystem over behandling modtaget i udlandet.Det nye patientklagesystem, som får virkning fra 1. januar 2011, ændrer ikke her-ved. Hvis en dansk patient efter 1. januar 2011 klager over et behandlingsforløb,der både involverer behandling i Danmark og i udlandet, vil Patientombuddet i denforbindelse kunne tage stilling til det danske sundhedsvæsens sundhedsfagligevirksomhed, herunder også spørgsmål om mangelfuld planlægning, koordinationog kommunikation fra det danske sundhedsvæsens side også i forhold til behand-lingsstedet i udlandet. Patientombuddet vil derimod ikke kunne tage stilling til densundhedsfaglige virksomhed, der udføres i udlandet.