SUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 387: Ældre Forums årsberetning 2009

under Socialministeriet, der skal følgeog vurdere ældres vilkår i samfundetpå alle ældrelivets områder. Rådet skaldesuden bidrage til at synliggøre æl-dres ressourcer og til at nuancere bille-det af ældre og det at blive ældre.ÆldreForum udsender løbende enrække publikationer med information,inspiration og debatskabende stof omældretilværelsen, initierer forskningog arrangerer konferencer m.m.Rådet inddrager forskere, myndig-heder, fagpersoner, organisationer,kommuner og ældreråd m.fl. i rådsar-bejdet.Rådets medlemmer deltager i kon-ferencer og møder i hele landet, hvorældres forhold debatteres eller overve-jes.Bagest i publikationen findes enoversigt over ÆldreForums udgivelser,der kan rekvireres vederlagsfrit.

lede ÆldreForums årsberetning for2009 med den overordnede konsta-tering, at beretningsåret har budt påstor travlhed, da dette må tolkes somen afspejling af mange løbende ud-fordringer. Blandt disse er følgerne afkommunalreformen, der appellerer tilnytænkning inden for ældresektoren,og samme udfordringer blev atter skabtaf dansk og international ældreforsk-ning, og de mange nye diagnose- ogbehandlingsmuligheder, som herved eropstået.Da året yderligere medførte en øko-nomisk krisesituation stimulerededenne ÆldreForums indsats på om-råder, som er mere idéafhængige endøkonomiafhængige. Det mest typiskeeksempel herpå var udgivelsen af detstoreIdékatalog – inspiration til fysiske ogmentale aktiviteter for ældre i plejeboligersamt andre skrøbelige ældre,udformet iet tæt samarbejde imellem danske ple-jehjem, kommuner og ÆldreForum.Som disposition for et forords be-grænsede omfang benyttes opdelingenatter i år i de fire hovedgrupper, somblev anvendt i tidligere årsberetninger:

A. Samarbejdet med danske politi-kere, ministerier, forvaltninger ogorganisationer.B. Internationalt samarbejde om æl-drepolitik, -omsorg og -forskning.C. Information-brobygning til inter-national og dansk ældre- ogaldringsforskningsresultater.D. Kontakt med danske ældres dagligevirkelighed.Grundlaget for ÆldreForums arbejdehar også i 2009 været i overensstem-melse med formålsbeskrivelsen, og etsyn på danske ældre som en kulturelog livserfaren ressource og ikke, trodsalderens øgede behov for omsorg, somen gruppe af sociale ofre.Forordets punktvise gennemgangaf beretningsårets virksomhed i grup-perne A, B, C & D, skal alene opfat-tes som vejledende introduktioner tilSekretariatets gennemgang af hoved-punkterne i kapitelform.I gruppe A har samarbejdet, somtidligere, været frugtbart med Social-ministeriet, inklusive Kontoret forÆldre, samt Servicestyrelsen. Detsamme gælder universiteterne i Aal-

borg, Aarhus, Odense og København,og danske offentlige forvaltninger ogorganisationer, med særlig tilknyt-ning til ældreområdet. Formen harher i samarbejdet med forvaltningerneoftest været store offentlige møder ikommunerne, med deltagelse af poli-tikere og embedspersoner.I 2009 var ÆldreForums netværkaf samarbejdende organisationer atter:Danske Ældreråd, Demenskoordina-torerne, Forebyggende hjemmebesø-gere, Socialcheferne, PsykiatriFonden,Medicinsk-videnskabelige selskaber,og dansk lægemiddelindustri.I gruppe B har samarbejdet isæromfattet EU og europæisk forskeretik,et område, hvor Danmark er førendeinden for videnskabsetikken og forforebyggelse af videnskabelig urede-lighed, herunder ældreforskningen.Formanden var således indledendetaler ved et større EU-møde i Prag,som lagde op til forberedelse af et EU-Direktiv som fælles europæisk initia-tiv til fremme af europæiske multi-centerundersøgelsers kvalitet. Dettearbejde videreføres i 2010. I EU harformanden også haft sæde i Tilsynsrå-dene for hvert af de to store EU-ram-

meprogrammer for forskning, som isæromfatter ældre: PROMEMORIA forhjerneforskning, inklusive demens, ogHEPADIP for metaboliske sygdommesom overvægt, sukkersyge, sygelig fedt-stofomsætning og hjerte-karsygdomme.Formanden er også fortsat medlemaf den videnskabelige bestyrelse forVerdens største sundhedsvidenskabeli-ge tidsskrift JAMA (Journalof the Ame-rican Medical Association)og har herbidraget til, at et af hovedtemaerne i2010 erAldring.I gruppe C indgår en løbende om-tale af internationale og danske forsk-ningsresultater af betydning for ældressociale befindende og sundhed, publi-ceret i årsberetningerne, som i denne2009-udgave. Desuden har Formandendeltaget i møder om bl.a. ældreforsk-ningens vilkår, i London, Bruxelles,Vancouver, Göttingen (Tyskland) &Neapel.Gruppe D omfatter de mange kon-takter med ældre i lokalsamfundet.Foruden de fælles, offentlige møder,som er nævnt i gruppe A, har Forman-den talt om særlige emner, inviteret afældrråd, fx om “Humor” i Frederiks-berg Rådhushal.

Som afslutning skal der rettes envarm tak til ÆldreForums mangesamarbejdspartnere for deres samar-bejdsvilje og praktiske bistand. Ensærlig tak skal der rettes til indlederneved de fire tema-møder i 2009: “Æl-dre indvandrere & flygtninge” (Pro-jektkonsulent Mette Bundgaard Ma-thiassen, tidligere Folkesundhed Kø-benhavn, & Konsulent Kristian Dall,Århus Kommune)”, “Ældres seksua-litet – tabuer, myter & viden” (Chef-psykolog, cand.psych. & cand.mag.Bo Møhl, Rigshospitalet), “ProjektetSIKS – Sammenhængende Indsatsfor Kronisk Syge” (Overlæge, dr.med.Carsten Hendriksen, medlem af Æl-dreForum) samt “Ny forskning – Cen-ter for Sund Aldring – baggrund &initiativer” (Direktør, professor, ph.d.Lene Juel Rasmussen).

ÆldreForum har i en årrække af-lagt et årligt studiebesøg i en kom-mune for at følge kommunernes ini-tiativer for ældre, indsamle erfaringerom ældres forhold og muligheder iDanmark, drøfte kommunernes tilbudtil ældre og særlige problemstillingerpå ældreområdet m.m. Dialogen medkommunerne og de erfaringer, sområdet på denne måde indsamler, ind-går som en del af det fundament afviden, der danner grundlag for rådetsarbejde. Omtale af besøgene i Ældre-Forums årsberetning kan samtidig in-spirere andre kommuner.ÆldreForum vil gerne i dennesammenhæng benytte lejligheden tilat takke for den positive modtagelserådet møder, for det store forarbejdeder lægges i besøgene, og for den kon-struktive dialog med kommunerne.

UdgivelserEn central del af rådets virke bestodogså i 2009 i udgivelse af ældrecentre-ret informations-, inspirations- og de-batstof, der blev udsendt til kommu-ner, plejehjem, uddannelsesinstitutio-ner for social- og sundhedspersonale,biblioteker, ældreråd samt ældreorga-nisationer m.fl.Denne brede formidlings- og bro-bygningsindsats er gennem årene sketmed beredvillig indsats fra og i sam-arbejde med en række myndigheder,faglige organisationer, forskere og an-dre fagpersoner m.fl.En oversigt over alle rådets udgi-velser findes bagest i beretningen.

Beretningsårets publikationerÆldre og psykisk sygdom– forebyggelse, behandling og omsorgBaggrunden for denne publikation varat øge opmærksomheden om og re-spekten for den del af ældrebefolknin-gen, der rammes af psykisk sygdom.Hovedparten af ældre er åndsfriske ogfysisk vitale til langt op i årene, menfor mange byder ældretilværelsen påsærlige udfordringer. Tab af arbejds-identitet, ægtefælle og venner – ogsamtidig større modtagelighed for psy-kisk og fysisk sygdom er nogle af devilkår, der i særlig grad præger dettelivsafsnit.Hertil kommer, at ældre hyppigthar kropslige og psykiske sygdommepå samme tid, at de ofte indtager flereforskellige former for medicin, og aten række sygdomme hos ældre viseret andet billede end tilsvarende syg-domme hos yngre.Særlig indsigt og viden er dermeden af forudsætningerne for en tids-svarende, professionel og ligeværdigbehandling af psykisk syge ældre. Bo-gen bygger derfor på den nyeste viden

på feltet, og henvender sig samtidig tilen bred målgruppe, spændende fra allemed et professionelt ansvar inden forsocial- og sundhedssektorerne til ældreselv og deres pårørende i vid forstand.Ikke mindst den sidste målgruppe ervigtig at inddrage, idet pårørende erdet vigtigste første led i reaktionen på,måske vage og ukarakteristiske symp-tomer på fx begyndende demens ellerdepression, som bør føre til professio-nel kontakt.Bogen blev udgivet i april 2009 isamarbejde med PsykiatriFondenÆldreForums årsberetning2008Årsberetningen omtalte ÆldreForumsarbejde i 2008, hvor hovedoverskrif-terne for rådets temamøder med bl.a.forskere, myndigheder, organisationerog praktikere var:medicinering af ældremennesker, velfærdsteknologi i ældreple-jen,samtindsatsen for apopleksiramte,der oftest er ældre mennesker.Beretningsårets udgivelser og andreinitiativer blev også omtalt, bl.a. forsk-ningsprojektet ved Syddansk Univer-sitet,Velfærd for ældre – holdning oghandling,som blev afsluttet i foråret2008, samt ÆldreForums studiebesøg iHerning Kommune.Som inspiration for danske sund-heds- og socialsektorer omtaltes des-uden en række nye internationaleforskningsresultater med betydningogså for ældre i Danmark.På demensområdet omtaltes bl.a.

undersøgelser af virkningen af B-vi-tamintilskud og afGingko biloba.Des-uden omtaltes en undersøgelse, der –som led i oprydningen mellem “det vitror”, og “det vi ved” om demensfore-byggelse – havde skabt klarhed over“hjerteaspirins” tidligere formodedeforebyggende effekt på alderdommenstab af forstandsfunktioner.Som anden vigtig ny viden kannævnes, at D-vitaminmangel, der erøget væsentligt både i Danmark ogglobalt, har vist sig at have betydningfor langt flere sygdomme end tidli-gere antaget og samtidig er en oversetdiagnosemulighed.I artiklenForebyggende informationom overvægt “når man spiser ude”om-taltes desuden et USA-initiativ, dersom en forsøgsordning forpligter spi-sesteder i flere stater til at oplyse kalo-rieindholdet pr. portion i alle retter påmenukortet.Beretningen blev udgivet i maj2009.Idékatalog– inspiration til fysiske og mentaleaktiviteter for ældre i plejeboliger samtandre skrøbelige ældreBeboere i plejeboliger kan som alleandre opnå store gevinster ved at hol-de sig både fysisk og mentalt i gang.Fysisk aktivitet giver trivsel og vel-være, og er samtidig nødvendig for fxat forebygge yderligere immobilitetog afhængighed af hjælp. Selv lidtmotion har også gavnlig virkning på

en række sygdomme, der er udbredtblandt ældre.Hensigten med Idékataloget varderfor at inspirere personale i pleje-sektoren til at motivere og støtte be-boere i plejehjem og -centre til at væ-re mere aktive i hverdagen. Mange afaktiviteterne kan dog også anvendesaf ældre i andre sammenhænge.Bevægelse og fysisk aktivitet kanindgå helt naturligt i hverdagen bl.a.ved, at beboerne klarer daglige gøre-mål med mindst mulig hjælp fra per-sonalet. At klare en større del af hver-dagens opgaver selv stimulerer ogsåhjernen, så den ikke ”ruster”.Personalet kan også med megetenkle midler skabe yderligere aktiviteti hverdagen, og Idékataloget indehol-der inspiration til sådanne aktiviteter.Pleje- og dagcentre fra hele landet harbidraget med forslag og idéer, som udover fysisk og mental stimulering ska-ber liv, glæde og meningsfuldt sam-vær.Cand. scient., ph.d. Lis Puggaardgennemgår desuden, hvordan svæk-kede ældre ved fysisk aktivitet bådekan bevare, forbedre og udskyde tab affærdigheder, samt hvordan gangarea-ler, plejehjemshaver og andre områ-der, med enkle midler kan indrettes,så de fremmer beboernes lyst til at be-væge sig.Idékataloget blev udgivet i septem-ber 2009.

Andre initiativer,samarbejdeog arrangementerÆldreForum er i dialog og samarbej-der med kommuner, institutioner,myndigheder og organisationer påmange forskellige områder og på for-skellige måder, bl.a. ved at bidragemed inspiration til at løse forskelligeopgaver.Debat medplejehjemsledereÆldreForum samlede i slutningen af2009 en gruppe plejehjemsledere tildrøftelser om, hvordan idealer og in-tentioner om respektfuld pleje af, ogomsorg for ældre forenes med dag-ligdagens, ofte travle virkelighed ogudfordringer. Hensigten var at under-søge interessen og mulighederne – ogsamtidig fungere som katalysator – foroprettelse af et netværk eller debatfo-rum, hvor plejehjemsledere kan henteinspiration og udveksle erfaringer omindholdet og tilrettelæggelsen af ind-satsen i plejehjem og -boliger samt omden daglige ledelse m.m.Ved det første møde blev pleje-hjemsbeboeres autonomi (selvbestem-melse) i hverdagen drøftet med afsæti et netop afsluttet ph.d.-projekt1.Projektet, der er den første undersø-gelse i Danmark af sammenhængenmellem fysisk svækkede, ældre pleje-

hjemsbeboeres fysiske formåen samtderes egen oplevelse af autonomi ogvelbefindende, giver desuden anvis-ninger på, hvordan deres selvbestem-melse kan fremmes.Undersøgelsen viste bl.a. en klarsammenhæng mellem autonomi ogtrivsel, hvor autonomi for dennegruppe bestod i selv at træffe beslut-ninger og få sine ønsker opfyldt, fxønsker om selv at kunne spise, klædesig på eller gå på toilettet. Det fremgikogså, at flere af deltagerne i forbin-delse med udførelsen af undersøgelses-testene blev overraskede over, at derent faktisk formåede mere, end deselv troede.Dette rejser spørgsmålet, om svæk-kede plejehjemsbeboere – i omsorgensnavn – ofte får hjælp på en måde, derhindrer dem i at opdage, hvad de rentfaktisk selv formår, og at deres men-tale og fysiske ressourcer dermed “ru-ster”?Undersøgelsen viste således klart,at der er behov for at øge opmærk-somheden om den enkelte beboersindhold i dagligdagen, og projektetsresultater kan dermed både inspirereog forbedre praksis i den daglige ind-sats i plejehjem og -boliger.Ved mødet drøftede og udveks-lede plejehjemslederne erfaringer omflere andre temaer, som vedrører denpraktiske hverdag, bl.a. visitering afbeboere; udvikling, styrkelse og ud-dannelse af personale, som også vilbetyde et kvalitetsløft i det daglige ar-bejde; frivilliges indsats og medvirken

ForskningProjektetBedre balance,som er etsamarbejdsprojekt mellem BispebjergHospital og Københavns Kommune,søger gennem et samarbejde mellemhjemmepleje, sundheds- & trænings-centre samt en geriatrisk hospitalsaf-deling at igangsætte en systematiskforebyggende indsats med fokus påfaldforebyggelse og fastholdelse af bor-gerens motivation. Hensigten er des-uden at opnå en sammenhængende,forebyggende indsats for ældre men-nesker ved at styrke koordineringenpå tværs af både fag og sektorer.Projektet inkluderer to randomi-serede, kontrollerede undersøgelseraf faldforebyggelses-interventioner,der dels består af intervention ved enhjemmesygeplejerske, dels af en så-kaldtcoaching,dvs. et målrettet sam-taleforløb, der støtter borgeren i at af-klare og nå opstillede mål.I projektforløbet åbnede der sig enuforudset mulighed for, at en dybtgå-ende kvalitativ analyse ville kunnebidrage med ny viden om, hvilke an-visninger der i det praktiske arbejdevirker, eller ikke virker, motiverendeved forebyggelse af faldulykker. Deropstod derfor et akut behov for finan-sieringsstøtte til at gå videre med den-ne del af projektet.

Da ÆldreForum fandt det overor-dentlig værdifuldt, at der udvikles vi-den om, hvordan sundhedspersonalekan motivere ældre hjemmeboendeborgere med nedsat funktionsevnetil at udføre relevante sundhedsfrem-mende aktiviteter, bidrog rådet sam-men med andre institutioner medøkonomisk støtte til færdiggørelse afdenne vigtige udløber af det oprinde-lige projekt.Helt Alene– dokumentarserie i DR 2En dokumentarserie om menneske-skæbner bag dødsannoncer, der ind-rykkes af det offentlige med ordlyden:” Eventuelle pårørende bedes henven-de sig til ….” er produceret med øko-nomisk støtte fra bl.a. ÆldreForum ogSocialministeriet.Sigtet med udsendelsesrækken, der

bestod af fire udsendelser, som blevsendt på DR 2 i januar 2009, var atøge opmærksomheden og skabe de-bat om vort medmenneskelige ansvarforNæsten,og om hvordan vi alle kanblive bedre til at få øje på menneskeriblandt os, der har brug for en med-menneskelig håndsrækning.Deltagelse i konferencerog debatmøder m.m.Herudover har formanden og rådetsmedlemmer deltaget som oplægshol-dere og debatdeltagere ved konferen-cer, debatmøder m.m., arrangeret afbl.a. kommuner, ældreråd og orga-nisationer og har desuden deltaget idrøftelser om løsning af forskellige op-gaver.Endvidere har formanden bidragetmed debatindlæg i nyhedsmedier ogfagblade m.m.

1. Ph.d.-afhandlingens titel er:The effect of individually tailored programmes on perceived autonomy in physi-cally disabled older nursing home residents.Eksemplarer kan rekvireres hos lektor, ph.d. Mette Andresen,University College, Sjælland, mailadresse: [email protected]Se desuden: Andresen M, Runge U, Hoff U, Puggaard L.Perceived autonomy and activity choices amongphysically disabled older people in nursing home settings: a randomized trial. BMC Geriatrics 2008, 8:32doi:10.1186/1471-2318-8-32.Andresen M, Puggaard L.Autonomy among physically frail older people in nursing home settings:a study protocol for an intervention study. J Aging Health 2009; 21:1133DOI: 10.1177/0898264309348197

Ældre indvandrereog flygtningeBaggrunden for at ÆldreForum togdette emne op og indbød et par kom-munale repræsentanter til at orientereom initiativer for ældre med ikke-vestlig baggrund er, at denne gruppeældre i Danmark forventes at stigemarkant i de kommende 10 år, især ide større byer. På landsplan forventesen stigning på 75 pct., mens antalletaf ældre etniske danskere på 65 år ogderover til sammenligning ’kun’ for-ventes at stige med ca. 30 pct. I nogleaf de større kommuner skønnes antal-let af ældre på 65 år og derover medikke-vestlig baggrund at stige med optil 90 pct. frem til 2017.Ældre fra ikke-vestlige lande hari deres hjemlande ofte haft livsvilkår,som kan medføre særlige helbredspro-blemer, bl.a. opstår livsstilssygdommeoftere i en yngre alder, ligesom tidlige-re nedslidning og aldring ofte ses. Æg-teskaber mellem nærtbeslægtede, derbl.a. kan medføre øget forekomst afarvelige sygdomme forekommer også.

Dårligere økonomiske vilkår, sparsom-me eller manglende danskkundskaberkombineret med brud i de traditionellefamiliemønstre, når voksne børn helteller delvis tilpasser sig danske normer,bl.a. med begge ægtefæller på arbejds-markedet, gør denne gruppe ældre sær-lig sårbar.Derfor skønnes der i de kommendeår behov for lokale initiativer, målret-tet herboende ældre fra ikke-vestligelande. Nogle kommuner – især størrekommuner med mange ikke etniskedanskere – har gennem de senere åriværksat initiativer for denne gruppeog dermed indhøstet en række erfarin-ger, mens andre kommuner endnu ikkeer rustet til opgaven.Et af initiativerne på området erprojektetEtnisk mangfoldighed i ældre-plejen,der i 2006 blev iværksat i Kø-benhavns Kommune med det formål atudvikle kommunens ældrepleje til delsat modsvare behovene hos kommu-nens ældre med ikke-vestlig baggrund,dels at fremme dialogen med dennegruppe borgere og deres pårørende.Projektet blev afsluttet i 2008.Baggrunden for projektet var, atder i kommunens ældrepleje fremover

vil være behov for mere viden om ogbedre indsigt i de sproglige, kulturelleog religiøse forskelle blandt kommu-nens stigende andel af borgere medanden etnisk baggrund end dansk.Mange medarbejdere vil således væreusikre over for denne nye gruppes be-hov og ønsker. Samtidig har disse æl-dre ofte begrænset viden om og for-ståelse for den hjælp, som dansk æl-drepleje kan tilbyde.Andelen af medarbejdere på ple-jehjem og i hjemmeplejen med ikke-vestlig baggrund er også stigende,hvilket både stiller krav til medarbej-dere og ledelse i de enkelte institutio-ner om at kunne rumme mangfoldig-hed, og samtidig realisere disse medar-bejderes potentiale.Projektet havde således en dobbeltudfordring: At matche behovene hosen stigende gruppe ældre med andenetnisk baggrund, og at håndtere enstadig mere differentieret medarbej-dergruppe med forskellige opfattelseraf “god” ældrepleje.På baggrund af en række undersø-gelser er der iværksat et kompeten-ceudviklingsforløb for medarbejdere iældreplejen og samtidig gennemførtrekrutteringsinitiativer blandt ”ledi-ge hænder” hos personer med andenbaggrund end dansk.Desuden er der iværksat en infor-mationsindsats over for ældre indvan-drere og flygtninge om kommunenstilbud til ældre, da denne gruppe ge-nerelt ikke benytter tilbuddene i sam-me omfang som ældre danskere. Un-

dersøgelser viser, at årsagen ikke er enbedre sundhedstilstand, men derimodmanglende viden om, hvad bl.a. hjem-mepleje og plejehjem kan tilbyde.Projektet og dets resultater har ef-terfølgende medført, at der politisk erbevilget penge til ensomhedsforebyg-gende initiativer, sproggrupper, mindreforeningsdannelser, samt til frivilligeaktiviteter for og med borgere med an-den etnisk baggrund end dansk. Der erendvidere igangsat nye initiativer pådet boligsociale område samt i forholdtil socialt samvær, motion og sundhed.Derudover har kommunen igangsat etstørre informationsarbejde i hele kom-munen over for ældre flygtninge ogindvandrere, som bl.a. omfatter udvik-ling af løsningsmodeller i forhold tilsprogbarrierer, fx udformning af tolke-politik, sprogbank, pegebøger m.m.Projektets undersøgelserog resultaterProjektet består af en række delunder-søgelser: En statistisk beskrivelse af defem største sproggrupper i kommunen(eksjugoslavisk, arabisk, tyrkisk, urduog farsi), et litteratur- og erfarings-studie som omfattede bl.a. Norden ogHolland, en kvantitativ og en kvalita-tiv undersøgelse (hhv. spørgeskema oginterview) blandt ældre flygtninge ogindvandrere – igen blandt de fem stør-ste sproggrupper – om forestillinger,ønsker og forventninger til ældreplejensamt fokusgruppe-interviews med pårø-rende om samme temaer.

At der serveres sund og varieret(genkendelig) mad: 88 pct.At der tages hensyn til den ældresønsker mht. mad: 84 pct.At medarbejderne har en sund-hedsfaglig uddannelse: 83 pct.Mulighed for at få serveret mad til-beredt ud fra religiøse forskrifter &traditioner: 78 pct.Mulighed for at se tv-kanaler fraeget oprindelsessted: 75 pct.At plejehjemmet tilbyder forskel-lige aktiviteter: 74 pct.Mulighed for “privat” bolig på ple-jehjem: 72 pct.At der er andre ældre med sammeetniske baggrund som en selv: 70pct.At der er mulighed for selv at lavemad: 68 pct.At spise sammen med andre bebo-ere: 66 pct.Mulighed for at medbringe egnemøbler: 63 pct.Mulighed for at indrette særligerum, hvor man kan praktisere reli-giøse vaner: 60 pct.At medarbejdergruppen er sam-mensat af forskellige etniske be-folkningsgrupper: 59 pct.

Nogle af svarene har overrasket, bl.a.at medarbejdernes uddannelsesbag-grund har betydning, og at ønsket omprivat bolig og mulighed for at med-bringe egne møbler på plejehjem er såudbredt – hvilket afspejler manglendekendskab til danske plejehjem. Sam-tidig er ønskerne om mulighed for atindrette særlige rum til praktiseringaf religiøse vaner og om en etnisk dif-ferentieret medarbejdergruppe ikke såhøjt prioriteret som forventet.De overordnede resultater fra pro-jektets delundersøgelser kan sammen-fattes til følgende pointer, der ikke af-viger nævneværdigt fra danske ældresønsker og forventninger til hjemme-pleje og plejecentre:◆

Kompetenceudviklingaf medarbejdere og ledelseMed afsæt i undersøgelsesresultaterneblev der iværksat kompetenceudvik-ling af social- og sundhedshjælperesamt -assistenter fra hjemmeplejenog fra to afdelinger i kommunens ple-jehjem. Visitatorer og forebyggendemedarbejdere fik undervisning i in-terkulturel kommunikation og kon-flikthåndtering for at bedre relatio-nen mellem kommunens bestiller- ogudførerfunktioner på ældreområ-det. Desuden blev ledere undervisti mangfoldighedsledelse, dvs. evnentil at rumme og udnytte de religiøse,politiske eller etniske forskelle i med-arbejdergruppen, med henblik på atbehandle alle lige – og samtidig havefor øje, at dette ikke er ensbetydendemed, at alle erens.En såkaldt narrativ, dvs. fortæl-lende metode, hvor deltagerne blevkonfronteret med “egne”, dvs. perso-nalets, og ældre flygtninges og ind-vandreres fortællinger om mødet medhinanden, blev anvendt. Samtidig vardet et væsentligt element i kurserne,at medarbejderne blev indprentet, atder ikke eksisterer enkle “opskrifter”på, hvordan ældre fra bestemte kultu-rer skal mødes, men at det væsentlig-ste er, at der altid ydes individuel til-passet hjælp og pleje – uanset kulturelbaggrund.

Generelle udfordringerog mulige løsningerProjektet har synliggjort en række ge-nerelle udfordringer ved mødet mellemborgere og medarbejdere.Fra en borgersynsvinkel er det førstog fremmest sprogbarrieren, dvs. omman kan kommunikere med den per-son, der skal hjælpe. Dernæst den in-terkulturelle forståelse, dvs. forstårhjælperne den enkeltes baggrund. Sidstmen ikke mindst er der stort behov forbåde at bedre kendskab til ældreplejenstilbud og for at tilpasse tilbuddene tilde ældres behov – herunder klargøringaf egenomsorgs-princippet, som inde-bærer, at ældre flygtninge og indvan-drere indprentes, at de skal bidrage idet omfang, de kan, fx selv sætte støv-sugeren på plads, selv om hjælperen ertil stede.Medarbejderne oplevede også sprog-barrieren som et stort problem, især isituationer hvor de ikke kan forstå denperson, de skal hjælpe. Der har bl.a.været eksempler på, at små børn harfungeret som tolke for døende menne-sker, fordi det ikke var muligt at findeandre til at oversætte. Desuden visteder sig behov at arbejde med den inter-kulturelle forståelse – både mellem bor-ger og medarbejder, og indbyrdes mel-lem medarbejdere med forskellig etniskbaggrund og forskellige funktioner.Danske medarbejdere kritiserer fxofte kolleger med anden etnisk bag-grund for manglende forståelse foregenomsorgsprincippet, fordi de ofte

Sprogbarrierer:Det er meget vigtigt,at kommunen udformer en tolke-politik med klare retningslinjer for,i hvilke situationer der kan ellerskal anvendes tolk. Udvikling afsprogbanker, som i fx Malmø, hvorpersonalets forskellige baggrundeog kompetencer udnyttes ved, atmedarbejdere stiller deres sprogligekompetencer til rådighed, såledesat de kan tilkaldes af kolleger medkort varsel.Udarbejdelse – som det er sket iVejle – af pegebøger med billederog korte sætninger på forskelligemodersmål om hverdagssituationer.Interkulturel forståelse og kommuni-kation:Der skal skabes forståelsehos både ledelse og medarbejderefor, at disse processer tager tid, ogat “færdige opskrifter” ikke findes.Kendskab til ældreplejens tilbudkanøges ved at henlægge sociale ak-tiviteter til lokaler i kommunensplejehjem.

Desuden information på forskelligesprog om kommunens tilbud, bl.a.på dvd’er, hvor billedmateriale kanbidrage til forståelse af, hvad detvil sige at bo på plejehjem ellermodtage hjælp i hjemmet.Anvendelse af nøglepersoner i lo-kalområdet, som de ældre har tillidtil, er også vigtigt i kommunika-tionen om dette, ligesom der ifølgeprojektet er plads til forbedring afkommunikationen mellembestil-ler,udførerogmodtageraf hjælp(dvs. BUM-princippet).I en overgangsfase kan det eventu-elt være hensigtsmæssigt at kobleborgere og medarbejdere fra sammesprogstamme, hvilket også sker man-ge steder i det omfang, det er muligt.Men denne enkle løsning rummerogså nogle problemer, idet beboernei nogle boligområder er så indbyrdesforbundne, at det kan være vanskeligtat finde hjælpere uden en eller andenform for relation til plejemodtagerne.En udpeget hjælper kan fx vise sig atvære en fjern slægtning eller tilhøreen del af familiens vennekreds. Og atmodtage hjælp til fx intimpleje fra ensådan hjælper vil af mange oplevessom indtrængen i privatsfæren.Et vigtigt led i opbyggelsen af ettillidsforhold er en fast tilknyttethjælper, et ideal der tilstræbes mangesteder, men som sjældent kan gen-nemføres i praksis. Men da personaletofte organiseres i hold, vil den næst-bedste løsning – at tilknytte en min-

dre kreds af medarbejdere til hver per-son – hyppigt kunne lade sig gøre.Et vigtigt redskab i et sådant hold– der ofte kan udnyttes bedre, end deter tilfældet – er enlogbogom de(n)“fælles” ældre. En sådan kan bådeforbedre kommunikationen mellemhjælpere og modtagere af hjælp, ogmellem hjælpere indbyrdes, og der-med bidrage til at udvikle en fællesviden om de enkelte borgere.Men “det gode møde” må altid be-gynde med et forsøg på at forstå denenkelte persons sociale og personligebaggrund og derfra opbygge et fortro-lighedsrum, dvs. med Kierkegaardsformulering:at møde den anden der,hvor han eller hun er – og begynde der.Man støder jævnligt på den op-fattelse, at borgere med anden etniskbaggrund end dansk i højere grad dra-ger omsorg for hinanden, end vi gørpå vore breddegrader. Men mange æl-dre flygtninge og indvandrere siddertilbage med en erkendelse af, at sådaner det i hjemlandet, men ikke i Dan-mark, hvor voksne børn og deres æg-tefæller er på arbejdsmarkedet. Og fornogle kan det være en svær erkendel-se, at de er nødt til at tage imod hjælpfra det offentlige. Omvendt plagesmange pårørende af dårlig samvittig-hed over for deres ældre familiemed-lemmer og efterspørger derfor tilbudom sociale aktiviteter, som giver mu-lighed for samvær med andre ældre.

Det gode møde mellemmedarbejdere i ældreplejen samtældre indvandrere og flygtningeMagistratsafdelingen for Sundhed ogOmsorg i Århus Kommune gennem-førte i 2007-2008 en kvalitativ inter-viewundersøgelse i samarbejde medStiftsudvalget for Islam og Kristen-dom under Århus Stift. Baggrundenfor samarbejdet var en fælles interessei mere viden om, hvilken betydningreligion og kultur har for god pleje afog omsorg for flygtninge og indvan-drere. I alt 35 medarbejdere, ældreflygtninge og indvandrere samt pårø-rende blev interviewet.Bag ønsket om at afdække betyd-ningen af kultur og religion lå en fore-stilling om, at der i kraft af de to par-ters forskellige baggrunde måtte væreen række barrierer for det gode møde,som undersøgelsen kunne indkredse,og dermed løse. Flere medarbejderehavde således denne opfattelse, før defik erfaringer med pleje af ældre flygt-ninge og indvandrere, men opdagede,at sådan forholdt det sig ikke. Somen medarbejder udtrykte det:”Det erikke fuldstændig som at komme hos endansk familie, men man bliver modta-get på samme måde”.Nogle aspekterved arbejdet hos denne gruppe ældreer således anderledes, men de ople-ves som værende lige så villige til atåbne deres hjem og glade for at mod-tage hjælp som ældre med dansk bag-grund.En af undersøgelsens hovedkonklu-

sioner er således, at forskelle i kulturog religion kun har begrænset betyd-ning for relationen mellem medar-bejdere og borgere. I de fleste inter-view blev religion og kultur slet ikkenævnt som en omstændighed, derhavde betydning for, om relationenvar vellykket eller ej, medmindre dereksplicit blev spurgt om det. Derimodviste det sig, at medarbejdernes fagligekompetencer og personlighed har storbetydning for relationen.Temaer fra undersøgelsen illustre-rede, hvordan mødet mellem perso-nale og ældre med anden kulturel ogreligiøs baggrund kan adskille sig framødet med en dansk familie:

Religion og troNogle opfatter religion snævert somritualer og regler, mens andre opfat-ter religion bredt som fx forestillingerom mening med tilværelsen, liv, død,“rigtigt” og “forkert”. Men uanset op-fattelser og religiøs baggrund viste in-terviewene, at når der opstår mindremisforståelser, er både medarbejdereog ældre med fremmed baggrund ge-nerelt meget tilgivende over for hin-anden og tillægger ikke hinanden for-kerte motiver.Eksempelvis ville en ældre mandikke give hånd til en kvindelig medar-bejder, men manden forklarede sam-tidig, at årsagen hverken var modviljeeller mangel på respekt, men derimodhans tro, og dette accepterede medar-bejderen.

Et andet eksempel var en kvinde,der til personalets undren vaskede sigmange gange om dagen. Forklaringenvar, at kvinden bad flere gange om da-gen, og at dette krævede forudgåendevask. Uden denne forklaring kunnepersonalet have tolket den gentagnevask som en ”forglemmelse”, der kun-ne lede tanken hen på begyndendedemens.Undersøgelsen viste imidlertid og-så, at kommunikation om religion ogtro i relation til eksistentielle og ån-delige forhold kan bidrage til gode re-lationer mellem medarbejder og denældre. Fx ved at man hver især for-tæller om sin egen religion og tro el-ler taler om hjemmets eventuelle reli-giøse udsmykning med citater fra ko-ranen eller billeder fra pilgrimsrejsero.lign. For mange medarbejdere er detogså berigende at opleve den glæde ogbegejstring, der tit omgærder religiøsefester hos familier med fremmed bag-grund.

hed, blev problemet løst ved injice-ring i benet, i stedet for som normalti maveskindet. Et andet eksempel varen familie, der ligeledes havde frabedtsig mandlige hjælpere. Hjemmeplejenforsøgte at imødekomme ønsket, meni weekender var der kun mandligehjælpere til rådighed, hvilket familienda også accepterede.Eksempler på mænd, der nødigtmodtager hjælp til personlig pleje frakvindelige medarbejdere, findes og-så. Og den pragmatiske løsning kani sådanne tilfælde være fx at anskuemedarbejderen som en søster ellerdatter, der gør relationen socialt ac-ceptabel.Undersøgelsen viste endvidere, atbrug af medarbejdere med anden et-nisk baggrund i ældreplejen ikke eruden problemer. Nogle familier frabe-der sig ligefrem medarbejdere og tolkefra samme oprindelsesland som de selvaf frygt for, at naboer og bekendte skalfå indblik i familiens private forhold.

tilfælde snarere er udtryk for eksisten-tiel smerte som ensomhed, savn ogsorg, som det kan være nemmere atomskrive til fysisk smerte.Personalet har også svært ved attrænge igennem med forebyggende ogsundhedsfremmende anbefalinger ogaktiviteter. Generelt er det vanskeligtat ændre ældre flygtninge og indvan-dreres kost- og motionsvaner, til trodsfor at mange af dem lider af livsstilsre-laterede sygdomme som diabetes, dår-ligt kredsløb og smerter i bevægeap-paratet – og samtidig er klar over sam-menhængen mellem usund levevis ogsygdom.Flere medarbejdere anser denmanglende egenomsorg som et udslagaf kulturelle normer for, hvordan manopfører sig som hhv. ældre mand ogkvinde, fx har man som ældre ret tilat sætte sig i sofaen og blive opvartetaf døtre og svigerdøtre. Andre opfat-ter det som konsekvenser af tidligeretraumatiske oplevelser (mistede fa-miliemedlemmer, dramatisk flugt frahjemlandet o.lign.), som kan gøre detsvært at finde overskud til at ændrekostvaner og dyrke motion.

Sprog ogkommunikationI undersøgelsen kom det også frem, atdet vigtigste for gode relationer mel-lem medarbejdere og ældre flygtningeog indvandrere er almenmenneske-lige værdier som nysgerrighed, em-pati, fleksibilitet og tydelighed (dvs.at medarbejdere forklarer, hvorfor tin-gene foregår, som de gør).En anden konklusion er, at der of-te opstår store sprogvanskeligheder ikommunikationen mellem ældre oghjælpere. Det ser ud til, at persona-let kun i begrænset omfang anvenderuddannede tolke, og at kommunika-tionen hyppigt i stedet går via yngrefamiliemedlemmer. Oftest kommu-nikeres der dog direkte ved hjælp afkropssprog og mimik, og hverken depårørende eller de ældre selv gav ud-tryk for behov for mere tolkning.I undersøgelsen har det desværreikke været muligt at belyse de socialeforskelle i gruppen af ældre flygtningeog indvandrere, som ofte fejlagtigt be-tragtes som en ensartet gruppe. Del-tagerne blev fundet via hjemmesyge-plejerskerne, som givetvis udvalgtede ældre, der var mest indstillet på atmedvirke. Det er således nærliggendeat tro, at de mest traditionsbundne

ældre indvandrere og flygtninge, somer meget optaget af regler og forskrif-ter i deres religiøse baggrund, ikke errepræsenteret i undersøgelsen.I den efterfølgende debat i Ældre-Forum blev den manglende forståelsefor betydningen af kost og motion ogdermed vanskeligheder med at skabemotivation for adfærdsændringer pådisse områder, blandt ældre med an-den etnisk baggrund, særligt fremhæ-vet.Nogle har givetvis ikke viden om,hvad de rent faktisk kan opnå ved atændre kost og motionsvaner – selv ien høj alder. Men det bør ikke glem-mes, at der i Danmark for ikke så for-færdelig mange år siden heller ikkevar megen viden om betydningen afat bevæge sig hele livet.Som en anden årsag blev detnævnt, at det i nogle kulturer er ku-tyme, at moderen og evt. unge døtrevarter op i hjemmene, men når ensvigerdatter kommer ind i familien,har moderen en forventning om, athendes tid til at blive opvartet erkommet. Der er mange følelser, og og-så stolthed forbundet med dette møn-ster, og det fx at skulle motionere ernæppe foreneligt med sådanne kultur-mønstre. Den form for viden er nyttigfor personalet at have med sig, når deskal tale om kost og motion.En anden tydelig forskel er for-ventninger til de opgaver, som medar-bejdere i bl.a. hjemmeplejen kan løse,fx hjælp til at formulere en ansøg-ning. Det er således ikke usædvanligt,

at ældre med anden etnisk baggrundend dansk lægger korrespondancemed offentlige myndigheder frem påspisebordet med forventning om, athjemmehjælperen hjælper med svar.Da mange af disse ældre har megetlidt kontakt med danskere, forsøgerde naturligt nok at finde udveje for athente hjælp, hvor den findes. Og detvil typisk være hos hjemmeplejen.Det blev i debatten også nævnt, atdet hos nogle indvandrere og flygtnin-ge kan være vanskeligt at skabe for-ståelse for det fordelingsetiske princip,som kendetegner vort velfærdssam-fund. Prioriteringer er nødvendige, ogvi hverken kan eller skal opfylde alleønsker. Vi skal ikke vige tilbage fraklart at tilkendegive, hvilke grund-regler og principper vort velfærdssam-fund er bygget på. Derimod bør vi væ-re mere fleksible inden for det afsatteråderum, og samtidig være tydelige ivores kommunikation om mulighederog begrænsninger. Nogle kommunerhar fx pjecer på flere sprog, som bl.a.beskriver hjemmeplejens opgaver.

Ældres seksualitet– myter og realiteterTidligere var indstillingen ofte tilældres seksualitet, selv blandt sund-hedsprofessionelle, at der var tale omnoget ”unaturligt”. Heldigvis står detikke længere helt så slemt til. Mender er fortsat berøringsangst og myterblandt mange professionelle om, atældre er aseksuelle. Paratheden til athøre om ældres seksuelle problemerer derfor ofte ikke stor, og der er ogsåeksempler på, at både praktiserendelæger og gynækologer bliver forlegneog undvigende, når ældre præsentererderes problemer.Myterne skyldes bl.a., at der medalderen sker en række fysiologiskeændringer, som har betydning for sek-sualiteten. Fx falder niveauet for bå-de det mandlige (testosteron) og detkvindelige (østrogen) kønshormon,der medfører, at ældre mennesker ge-nerelt reagerer langsommere på sek-suel stimulation. For mænds vedkom-mende kan der desuden opstå rejs-ningsproblemer, og for kvinders ved-kommende slimhindeændringer, som

Seksuel dysfunktionUndersøgelser viser, at alder i sig selvikke er en risikofaktor for seksuel dys-funktion.Derimod kan omgivelsernes syn –fx voksne børns – på ældres seksuali-tet føre til dysfunktion. Også den fysi-ske indretning af boliger, fx plejehjemog -centre, kan påvirke seksualitetenved at signalere, at seksualitet entener ikke-eksisterende eller uønsket.Selv om plejeboligen i princippet eret privat hjem, medfører strømmen afhjælpere hyppigt, at hjemmet oplevessom et halvoffentligt rum. Og da defleste finder, at seksualitet er et dybtprivat anliggende, er resultatet ofte, atintimt samliv ophører.Seksuel dysfunktion kan også væreen følge af sygdom. Fx kan type 2-dia-betes medføre smerter ved samleje hoskvinder, og mænd med hjerte-karsyg-domme kan miste rejsningsevnen pågrund af medicinering. En del patien-ter, der har haft hjerteanfald, opgiver

fx seksuelt samvær, enten pga. af egeneller partnerens frygt for nye anfald.Og ved demens kan de sygdomsramtepersoner blive “mindre selvkritiske”eller mistolke situationer, og dervedbelaste deres omgivelser.Medicinering i forbindelse med al-dersbetingede sygdomme medfører idet hele taget hyppigt seksuelle pro-blemer. Eksempelvis har både anti-depressiva, hjertemedicin, medicinmod forhøjet blodtryk samt klassiskegigtpræparater forskellige seksuellebivirkninger i form af nedsat lyst ogrejsnings- eller orgasmeproblemer.Hvis der skabes åbenhed, vil lægenkunne tale med sin patient om, hvor-dan seksuallivet fungerede før og eftermedicineringen. Og en sådan samtalegiver mulighed for, at evt. problemerkan afhjælpes, fx ved skift af præparateller en dosisreduktion.

Psykosociale faktorerMange ældre bliver usikre på, om defortsat er seksuelt attraktive, når krop-pen ændrer sig, og bagdele og brysterbliver slappe, maven vokser og håretbliver tyndere. Og signaler udefra mednegative myter og tabuer om ældresseksualitet, styrker normalt ikke selv-tilliden. Ældre, der fortsat lever deresseksualitet ud, kan fx risikere at blivestemplet som latterlige eller sexgaleog føle sig som afvigere, fordi de ogsåselv begynder at tolke deres seksuellefølelser som unormale.Først inden for de seneste år, er der

dukket enkelte positive rollemodellerop, der viser ældre som seksuelt aktive– og dermed også attraktive.Vendingen ”useit or loose it”gæl-der også på dette område. Hvis denseksuelle lyst tilbageholdes, fortræn-ges eller benægtes, henfalder den sek-suelle formåen. Den aseksuelle ældrekan dermed blive en social rolle, somældre let presses ind i. For nogle kanrollen være en befrielse, mens mang-lende seksuel aktivitet hos andre kantrue deres identitet som mand ellerkvinde, ligesom den undertrykte lysteller trang kan føre til en egentlig de-pression.

grunde, men skyldfølelse over for enafdød ægtefælle – også kaldetwido-wer’s problem– er velkendt som be-grundelse for afholdenhed. Ulempener, at kvinden kan få svært ved at fun-gere i et nyt forhold, hvis seksualite-ten først henfalder.Også smerter ved samleje ellerpludselige smerter i forbindelse medorgasme er hyppigt forekommendeproblemer, som imidlertid kan afhjæl-pes ved østrogenbehandling.De nævnte problemer opstår ikkeførst ved 70 års alderen, men indtræ-der løbende. Og at kun 11 pct. rap-porterede om problemer, kan skyldes,at nogle ikke ser aseksualitet som etproblem.Det har i øvrigt vist sig, at et ægte-skabs varighed, snarere end alderen,er skyld i faldende seksuel aktivitet.52 pct. afmændenei en under-søgelse fra 1999 oplyste at have ”etseksuelt problem”, hyppigst i form afrejsningsbesvær, som optrådte hosca. 40 pct. af de 70-årige. Nedsat lystog smerter ved ejakulation var andrehyppige problemer.Smerteri forbindelse med samlejekan have mange årsager: fxfysiologiskeforandringer,herunder tyndere kvin-delige slimhinder, som lettere irrite-res eller beskadiges;psykologiske fakto-rersom præstationsangst, skam- ellerskyldfølelse og par-konflikter; men og-såmenopauseogsygdomme,fx diabetesog stofskiftesygdomme, kan ligesomvissemedicinske præparater,fx såkaldteSSRI præparater (serotoningenopta-

Kærlighed og seksualitetKærlighed og seksualitet har både enbiologisk og en social tidsramme. For-elskelse, kærlighed, forældreskab ogvenskab er eksempler på de mangeformer, kærligheden kan antage.Hvor ungdommens seksualitet kanses i forventnings- og øjebliksperspek-tiv, antager kærligheden i alderdom-men et erindrings – og varighedsper-spektiv. Og hvor løsrivelsen mellemseksualitet og kærlighed er total, erder tale om erotik i et ultrakort per-spektiv.Der findes eksempler på ældre,som lever i et livslangt parforholdmed usvækket kærlighed og seksuali-tet. Alderdommens tab i form af dødog svær, legemlig eller mental syg-dom kan imidlertid også påvirke det-te aspekt af livet, ligesom antallet afskilsmisser blandt ældre er stigende.Men hvis den fysiske side af seksuali-teten må skrues ned, fx pga. sygdomeller følger efter operation,kander istedet skrues op for den psykologiskeside.Udover behovet for at fjerne ta-buering og personlig angst hos ældreselv, hos pårørende til ældre og hosprofessionelle i sundheds- og pleje-sektorerne, bør pleje- og omsorgsper-sonale være særlig opmærksommepå at give grobund for kærlighedenog dens mange former på plejehjemog -centre. Personale her bør fx væreopmærksom på, at følelser stadig harbetydning for beboerne, og medtænke

Faktorer der disponererfor et godt seksuallivOplevelsen af at have et tilfredsstil-lende seksuelt liv tidligere i livet,samt et højt aktivitetsniveau i ung-dom og voksenalder disponerer for etgodt seksualliv højt op i årene.Andre forhold er et godt heldbred,oplevelsen af at have et meningsfyldtliv, fx gode venner og et tilfredsstil-lende arbejde, et godt ægteskab, goduddannelse og fysiske rammer, der sik-rer et privatliv.En amerikansk undersøgelse blandt90-102-årige viste endvidere, at æl-dre, der er seksuelt aktive, også ermentalt mere aktive – hvilket tyderpå en positiv sammenhæng.

Studiebesøgi Aabenraa KommuneÆldreForum aflagde som i de foregå-ende år også i beretningsåret besøg ien kommune for at se eksempler på,hvordan ældreområdet gribes an ilandets kommuner. Dette års besøggjaldt Birkelund Pleje- og Ældrecen-ter i Aabenraa Kommune, hvor rådetfik en generel information om kom-munens ældreområde, geografi, demo-grafi, samt tilbud og muligheder forkommunens ældre borgere.Den nuværende Aabenraa Kom-mune blev ved strukturreformendannet ved sammenlægning af kom-munerne Aabenraa, Bov, Lundtoft,Rødekro og Tinglev, hvoraf Aaben-raa var den største. I dag er den nyeAabenraa Kommune arealmæssigt setet af landets største kommuner med etindbyggertal på godt 60.000.Tiden efter sammenlægningen erovervejende gået med at udvikle fæl-

les normeringer og standarder samtgennemføre harmoniseringer påtværs af de tidligere fem kommuner,som hver især forvaltede ældreområ-det meget forskelligt. Kommunerneskendskab til hinanden forud for sam-menlægningen var desuden begræn-set, og der var væsentlige forskelle ikultur og mentalitet i de nu sammen-lagte kommuner. Disse forskelle sesfortsat i den nye storkommune, menmest mellem land- og bybefolkning.Harmoniseringerne er sket ud fralaveste fællesnævner, forstået på denmåde, at ”de rige kommuner har gi-vet til de fattige”. De store ændringeri forbindelse med sammenlægningenhar desuden medført en del udskift-ning af ledende medarbejdere på æl-dreområdet i den nye storkommune.Selv om det har været to lange ogressourcekrævende år, har det ogsåværet en meget lærerig proces at fåetableret et godt samarbejde på tværsaf tidligere grænser, og det oplevessom positivt at være blevet flere påældreområdet, bl.a. åbner det mulig-hed for at tænke mere visionært. Æl-dreområdet forventes således fortsat atudvikle og forandre sig på flere områ-der i de kommende år, bl.a. organisa-torisk.

den dansk-tyske grænse, områdeMidtsom er geografisk stort, men tyndt be-folket,Centrumsom bl.a. omfatterAabenraa by, samt områdeNord,derbefolkningsmæssigt er et vækstom-råde.Kommunen har godt 6.000 ansatte,hvoraf cirka 1.700 er beskæftiget påældreområdet. Der er 13 plejehjem og-centre, som alle er relativt små. Demindste har kun 17 beboere, mens destørste har 40 beboere. Samlet råderkommunen over 401 plejeboliger og24 pladser til midlertidigt ophold, fxtil aflastning, udredning og ophold iforlængelse af hospitalsindlæggelseo. lign.Med kun 8 ledere til de 13 pleje-hjem må nogle institutioner dele le-delse, hvilket på længere sigt ansesfor uholdbart. Derfor er der behov forat se på organiseringen, så der skabesmulighed for, at ledelsen er fysisk tilstede på alle plejehjem.Rekruttering af uddannet elleruuddannet personale er ikke påvirketaf sammenlægningen. Og umiddel-bart er der, til forskel fra mange andrekommuner, ikke mangel på personale,selv om der er tradition for, at de fle-ste søger job tæt på bopælen, og kunet fåtal gerne kører længere.Birkelundcentret foretrækker ud-dannet personale og har derfor intetuudannet personale i faste stillinger.

Pleje afdemente personerI hvert af de fem områder er der de-menskoordinatorer, og kommunener i gang med at oprette såkaldte de-mensteam i hjemmeplejen.Kommunen anvender ikke skær-mede enheder til demente beboere,idet plejepersonalet betragtes som”skærmen”. Baggrunden er, at detgrundlæggende handler om at mødeden enkelte demensramte, hvor haneller hun er, og tage afsæt derfra. Deter en længere proces, som indebærermegen kontakt med både den ramteselv og de pårørende, for at lære per-sonen at kende, få et godt indblik ilivshistorien, og forløbet frem til ind-flytningen på plejehjem. Det er afgø-rende, at personalet får skabt tryghedog tillid om den demente og i forholdtil de andre beboere. For man vælgersom bekendt sjældent selv sine nabo-er, heller ikke på plejehjem.På kommunens plejehjem er derogså en mindre gruppe demensramteunder 60 år, som ofte har familie ogmindre børn. På længere sigt skal derimidlertid tænkes i andre botilbud ogmuligheder, som tilgodeser disse be-boeres behov bedre. I kommunen sesgenerelt en stigning i antallet af flerebåde yngre og ældre, der rammes afsåkaldtfrontallapsdemensog som følgeheraf har en udadreagerende adfærd,som kræver særlige kompetencer hospersonalet at håndtere.

Tilbud til ægtefælleog pårørendeSom udgangspunkt tilbyder kommu-nen ikke fælles bolig til demente bor-gere og deres ægtefæller. Erfaringener, at den raske ægtefælle ofte er ned-slidt efter ægtefællens belastende syg-domsforløb, hvor den raske ægtefællehyppigt har stået meget alene med an-svar og omsorg for den demensramte,og derfor har mere gavn af en boligved siden af den dementes. Samti-dig er det holdningen, at når den de-mente flytter på plejehjem, og denraske ægtefælle dermed har sagt stop,skal dette respekteres og accepteres.Til gengæld skal den raske ægtefællemødes af et empatisk personale, derlytter, hjælper og aflaster, både for atforebygge yderligere nedslidning ogfor at give nye kræfter og energi tilsamvær med den demente ægtefælle.Denne praksis affødte diskussion.På den ene side gav flere rådsmedlem-mer udtryk for, at nogle ægtepar øn-sker at forblive sammen og ser en ad-skillelse som et alvorligt indgreb. Derer således eksempler på, at en rask æg-tefælle ikke har haft andre mulighe-der end at overnatte på sofaen i dendementes plejebolig i længere tid. Ide tilfælde, hvor ønsket er at forblivesammen, bør der være mulighed for attilbyde en egnet fælles bolig.På den anden side har den raskeægtefælle – uanset troskabsløfte – rettil “eget liv”. Og da den raske ægte-fælle ofte lever længst og dermed ri-

sikerer at måtte forblive i plejeboligenefter den demente ægtefælles død, for-di den tidligere fælles bolig som regeler opgivet, bør der udvises stor fleksibi-litet i sådanne tilfælde.Demenserstadig en tabubelagt syg-dom, og netop ægtefælle-problematik-ken er svær at håndtere. Mange pårø-rende har skyldfølelse, når de nødsagestil at træffe beslutning om at flytte endemensramt på plejehjem, og for en”fraflyttet” ægtefælle kan det være ensærlig vanskelig situation. Der er derforbehov for større åbenhed og debat omdette for at øge omgivelsernes forståelseog accept.Kommunen har også et væresteds-tilbud for demensramte, hvor formåletbl.a. er at give pårørende mulighed forat klare indkøb og gå til frisør m.m. –eller blot et pusterum. Aflastningen afpårørende kan bidrage til at udskydeindflytning på plejehjem. Og det harsamtidig vist sig, at demente, der be-nytter tilbuddet, som regel er bevidsteom, at deres sygdom slider på deres næ-re omgivelser, som derfor har brug for“alene-tid” til at lade op.I et dagcentertilbud for demente be-boere i plejecenteret, hjemmeboendedemente og deres pårørende, opbyggerbåde demente, beboere og personalekendskab til hinanden, hvilket letterindflytningsfasen, når den tid kommer.Dagcentret har både åben og visiteretadgang, og tilbuddet er kendt i nærom-rådet, så de fleste ved, at der er mulig-hed for at komme og lære hinanden ogstedet at kende i eget tempo.

Overvågning afdemente beboereEn såkaldt personsikringsbrik, som be-vidst ikke kaldes ”demensbrik”, etable-res i særlige tilfælde med samtykke frademente eller deres pårørende. Alarm-systemet giver signal på personaletstelefon, hvis en dement er på vej ud.Personalet forhindrer bortgangen vedat aflede opmærksomheden, fx ved atforeslå en tur i køkkenhaven.Birkelundcentret har i øjeblik-ket en beboer, som efter eget ønskeer udstyret med et GPS-system, dergiver personalet besked om hans fær-den og dermed mulighed for at sporeham uden for plejehjemmets område.Beboeren er en tidligere meget aktividrætsmand, som fortsat har stort be-hov for daglig fysisk udfoldelse og der-for ikke kan nøjes med daglige korteregåture med en medarbejder. Beboerenser mange sportsudsendelser i fjernsy-net og tror ofte, at han selv deltageri sportsarrangementer, hvorefter hanforlader Birkelund for at motionere.Han er i så god fysisk form, at perso-nalet ikke kan indhente ham, når handrager af sted, og ved almindelige gå-ture kniber det også med at følge hanstempo.

BirkelundPleje- og ÆldrecenterCentret, der i daglig tale kaldes Birke-lund, blev bygget i år 2000 og ligger ilandlige omgivelser i det lille bysam-fund Kollund. Efter en mindre tilbyg-ning i 2008 rummer centret 32 boli-ger, som er placeret i 4 “huse” med 8boliger i hver. Hvert hus indeholderfælles opholdsstue, køkken og bryg-gers. Både fra de enkelte boliger og fraopholdsstuerne er der adgang til ter-rasser, og omkring husene er der bl.a.små urtehaver og blomsterbede, sompasses af beboerne.Den månedlige husleje, incl. el &vand m.m., er 4.500 kr. De valgfrieydelser udgør 2.800 kr. for fuld for-plejning samt 690 kr. for vask samtrengørings- og toiletartikler. Desudenbetales der ved indflytning et indskudpå kr. 12.600, som der evt. kan ydestilskud til.

Plejecentret har ikke længere selvindflydelse på visitationen til pleje-boligerne, som nu foregår centralt ikommunen, og i øvrigt opleves megetstram.Personalet gør en stor indsats forat lære de enkelte beboere og dereslivshistorie at kende, og der udarbej-des trivselsplan for beboerne, såledesat hjælpen og plejen løbende tilpassesbeboernes behov.Der findes ikke opgørelser over,hvor længe beboerne bor på centret,men opholdstiden er skønsmæssigt1½-2 år.Birkelund er nabo til 24 ældreboli-ger, som man gerne hjælper – som na-boer almindeligvis gør. Omkring halv-delen af beboerne i nabobebyggelsenhar deres daglige gang på Birkelund,typisk for at spise i centrets café, ellerfor at benytte dagcentret og fysiotera-pien. Ældreboligernes beboere invite-res også til forskellige arrangementerpå Birkelund.Fem af ældreboligerne er til ægte-par, men der har ikke været søgningtil dem de senere år.

MedicineringDe fleste beboere får kun få lægemid-ler, og i øjeblikket har ingen fx behovfor sovemedicin. Embedslægetilsynetbidrager meget positivt til at skærpeplejepersonalets opmærksomhed overfor medicineringen.Birkelund har et godt samarbejdemed de praktiserende læger i områ-det, og lægerne ved, at henvendelserfra centret er velbegrundede. Som etsærligt tilbud til beboerne har Birke-lund en aftale med et af områdets læ-gehuse, som indebærer et ugentligtbesøg af en af lægerne her fra, somsammen med personalet gennemgår”journaler” og evt. tilser beboere. Detbetyder, at læger, personale og bebo-ere indbyrdes har et godt kendskab tilhinanden. På de øvrige plejehjem be-nytter beboerne deres egen praktise-rende læge.

Urtehaverog Biker-træfAlle beboere tilbydes individuelle ak-tiviteter, og alle beboere er dagligtudendørs på centrets arealer. Bl.a. ercentrets urtehaver og blomsterbedemål for gåture, og samtidig er flere be-boere glade for at arbejde i haverne.Der er mulighed forPetanque-spilpåen særlig udendørs bane. Specieltmed tanke på de mandlige beboere erder etableret et værksted. I det åbnedagcenter kan beboerne møde andreældre, og der arrangeres ture og ud-flugter med centrets egen bus,Birke-bussen.I weekenden forud for ÆldreFo-rums besøg var derBiker-træfpå cen-tret, da nogle af centrets medarbej-dere er motorcyklister. Det var en storoplevelse for beboerne, særligt fordem der tidligere selv har kørt motor-cykel. Bl.a. var en ældre, svækket ogmeget skrøbelig kvindelig beboer udeat køre i sidevogn. Hun vendte tilbagemed et stort smil og røde kinder – ogheldigvis også alle lemmer i behold.

Dagcentret ValdemarshusValdemarshus, der ligger i Padborg,er et åbent dagcenter, oprettet efterServicelovens § 79, der giver kommu-nerne mulighed for at iværksætte el-ler yde støtte til generelle tilbud medaktiverende og forebyggende sigte forfolke- og førtidspensionister samt ef-terlønsmodtagere.Dagcentrets formål er at styrketrivsel, sundhed og det sociale net-værk gennem tilbud om deltagelse iforskellige aktiviteter og derved sam-tidig forebygge ensomhed og isolation.Valdemarshus ønsker således at værekendt i lokalområdet som stedet, hvorældre kan komme og deltage i et ufor-pligtende og aktivt samvær. Persona-let motiverer og aktiverer, men deropfordres samtidig til hjælp til selv-hjælp.Brugerne af dagcentret kan kommeog gå efter lyst, formåen og ressourcer.Mens nogle alene kommer for at del-tage i en aktivitet, kommer andre for-

trinsvis for samværets skyld. Det skøn-nes, at omkring 100 borgere dagligt be-nytter centrets tilbud.Målgruppen er fortrinsvis ældre bor-gere, men også yngre førtidspensioni-ster benytter stedet. De fleste sørgerselv for transport, og centret har kon-trakt med en lokal vognmand, somhenter og bringer dem, der har sværtved at anvende offentlige transport-midler. Egenbetalingen på 30 kr. tur/retur svarer til prisen for at køre medbus, og Valdemarshus betaler differen-cen mellem egenbetaling og den reelleudgift til vognmanden. Da centret kunhar 1½ lønnet medarbejder ansat, måmeget svækkede borgere undertidenafvises af ressourcemæssige årsager, fxhvis de har behov for megen støtte tiltoiletbesøg.Centret er brugerstyret, hvilket ipraksis betyder, at brugergruppen ermed til at planlægge aktiviteterne icentret. Der er også selvstyrende akti-viteter, bl.a. en højtlæsningsgruppe oget sangkor, som turnerer og spiller tilarrangementer uden for centret, oftemod betaling, hvilket kommer centrettil gode. Det samme gælder salg af for-skellige produkter, som fremstilles påcentret – ofte med opmærksomhed på,hvad der er ”oppe i tiden”.Der arrangeres årligt en dilettant-forestilling, som forberedes og planlæg-ges i op til et halvt år, før den vises forbyens borgere. Det er en stor kulturelog social oplevelse for deltagerne, dersamtidig får vist omverdenen, at ogsådét kan lade sig gøre i en høj alder.

Et andet eksempel på dagscentretsaktiviteter er deltagelse i den kom-mende sommerfest i Kruså, der vareren uge, hvor Valdemarshus er blevetbedt om at stå for en række af arran-gementerne, bl.a. et café-telt, under-holdning, musik, bankospil og rengø-ring.Med kun 1½ lønnet medarbejderer centret afhængig af de 50-60 frivil-lige, som yder en stor indsats. Opga-verne for de frivillige kan bl.a. bestå iat dække bord og hjælpe med at skub-be kørestole på udflugter. Det erken-des, at det indimellem kan være enudfordring at samarbejde med så man-ge frivillige. Bl.a. er det vigtigt at væ-re opmærksom på den enkelte frivilli-ges grænser og formåen, da nogle selvtror, at de kan mere, end de egentligmagter og derfor skal have justeret op-gaverne. Personalet må også ofte træ-de til for at løse konflikter mellem defrivillige.Det er en udfordring for centret attiltrække frivillige fra den yngre æl-dregeneration, som ofte er travlt opta-get af job, familie og fritidsliv m.m.De fleste af kommunens andre dag-centre kræver visitation, og der erderfor ønsker om at få etableret flereåbne aktivitetstilbud som Valdemars-hus.

da han så, at beboerne i en typisk æl-dreinstitution var ensomme, kededesig og udviste ”hjælpeløshed”, dvs.ikke indgik i give- og modtagerelatio-ner. Thomas kaldte disse tre adfærds-mønstre for ”de tre omsorgsplager”.Eden-filosofienbygger på 10 prin-cipper, der gør op med omsorgspla-gerne, og i stedet skaber boliger, hvormennesker vokser og trives. Plejehjemskal være fællesskaber, hvor bebo-erens selvbestemmelse er styrket, oglivet er værd at leve. Frem for at væreinstitutioner, hvor pleje og omsorgm.m. foregår efter personale-definere-de rutiner, skal dagligdagen tage afsæti hverdagslivet.Da man i Aabenraa Kommu-ne genkendte de tre omsorgsplagerblandt beboerne, besluttede man atintroducereEden-filosofienpå allekommunens plejecentre. Fx registre-rede man, at ingen beboere døde ien seks måneders periode, hvor manhavde håndværkere på Birkelund.Personalet tilskrev dette, at det dagli-ge postyr havde brudt beboernes ked-somhed.I dag er plejecentrene ved løbendeat omlægge livet på centrene efter deti principper – tillempet lokale for-hold. Plejecentrene skal omdannestil fællesskaber, der styrker beboernesselvbestemmelse, og gør op med om-sorgsplagerne.I alt er 100 medarbejdere uddan-net iEden-filosofien,således at hvertplejecenter er repræsenteret. Kursus-deltagerne skal derefter sprede deres

ErfaringerImplementeringen afEden-filosofiensker ikke på én gang, men er en pro-ces, hvor ledere og medarbejdere lø-bende arbejder med at følge de 10principper og fokusere på hverdagsli-vet.Efter ledelsens opfattelse frigør tan-kesættet ressourcer og overskud hosmedarbejderne. Tidligere var arbejdetskemalagt, men det luger man stilleog roligt ud i, så der nu arbejdes mereselvstændigt.Samtidig med, at personaleruti-nerne reduceres, oplever personalet,at der er blevet meget mere plads tilspontanitet i hverdagen og dermedogså bedre muligheder for at opfyldebeboernes ønsker og behov – og ked-somheden er på retur. Ingen sigermere ”Det er tirsdag fru Hansen; duskal i bad”. I stedet finder man ud af,hvem der har lyst til og behov for atbade. Og personalet kan fx beslutte at

springe rengøringen over for i stedetat køre en tur med beboeren.Medarbejderne er også mere be-vidste om at imødekomme beboernesinteresser og ønsker. Ofte kan bebo-erne ikke fortælle, hvad de vil, mendet øgede samvær har som en ekstragevinst, at personalet bedre kan skydesig ind på, hvad den enkelte kan oghar lyst til. Ind imellem skal der hen-tes hjælp uden for institutionen til atopfylde beboernes ønsker. Fx udsprin-ger traditionen med det omtalte årligeBiker-træfaf en beboers ønske om enmotorcykeltur. En medarbejder kon-taktede derforBiker-klubbenfor athøre om mulighederne, og alle bebo-ere, der har lyst, kan nu få en årlig turi sidevogn.Nærvær i form af varm og uafbrudtkontakt er et godt middel til at brydeensomhed og knytte bånd.Når personalet tidligere udførteen opgave for en beboer, koncentre-rede medarbejderen sig omopgaven,og ikke om også at være nærværendei samværet med beboeren. I dag læg-ger personalet vægt på kvalitet i dettesamvær, som ikke nødvendigvis skalvære fyldt med aktivitet. Fx tagermedarbejderne deres børn med på ar-bejde, og taler – naturligvis inden forvisse grænser – også med beboerneom deres eget privatliv. Begge deleskaber godt kontakt og samtaleemner.Det nye hverdagsliv har gjort be-boerne gladere, mere aktive og ogsåmere afslappede. Den tidligere ”hjæl-peløshed” er ikke længere så udbredt,

og beboerne er blevet bedre til at giveog modtage. Fx har en kvindelig be-boer involveret sig ved at holde en dø-ende medbeboer i hånden. Og andrebeboere drager omsorg for Birkelundsto huskatte og kaniner.Ledelsen har registreret, at perso-nalets hænder rækker længere i dag,hvor medarbejderne i højere grad bru-ger sig selv. De skal ikke længere bru-ge tid på detaljerede planer og følgeprocedurer, men er i stedet en del afnærværet og samværet. Og hvor med-arbejderne tidligere fx sagde, at dervar ting, de ikke kunne nå, er sådanneindvendinger nu forsvundet – de høresganske enkelt ikke længere.Også ledernes opgaver er ændret.Eden-filosofienlægger vægt på at be-slutningsprocesserne i størst muligtomfang lægges ud til beboere og med-arbejdere. Og hvor medarbejdere tid-ligere fx kunne spørge lederen, hvemder skulle følge en beboer til læge, omder var bestilt en taxa, eller om lede-ren havde styr på og overblik over ditog dat, løser medarbejderne nu ofte så-danne ting på egen hånd.

Selv om der bliver færre nye til-fælde, falder antallet af personer, derskal leve med en kronisk sygdom ikketilsvarende, fordi bedre behandlings-tilbud for en række livsstilssygdommemedfører længere levetid. For at sikrepersoner med en kronisk sygdom enkvalificeret og sammenhængende ind-sats, er der derfor behov for at udvikleindsatsen.Og i projekt SIKS samarbejder Kø-benhavns Kommunes SundhedscenterØsterbro, Bispebjerg Hospital og om-rådets praktiserende læger om netopat etablere en sammenhængende ind-sats for rehabilitering af kronisk sygeborgere.

Model forKronisk SygdomModel for Kronisk Sygdom (TheChronic Care Model)opstiller 6 prin-cipper, der skal være opfyldt for atkunne tilbyde kronisk syge borgere ensammenhængende behandlings- ogrehabiliteringsindsats på tværs af sek-torer og faggrupper. Modellen anven-des over hele verden, og målet er atudvikle en sammenhængende indsats,hvor informerede, aktive patientermed forståelse for egen sygdom møderet velforberedt behandler-team i etudbytterigt samarbejde.Modellens 6 principper fokusererpå områder, der hver især kan virkesom barrierer, hvis de ikke understøt-ter målet. Fx skal både lovgivning ogsundhedsaftaler mellem regioner og

kommuner, sundhedspersonalets kom-munikation, samt tilrettelæggelse afarbejdet m.m., understøtte en tvær-gående og sammenhængende indsats.Og ikke mindre vigtigt er hensigten,at borgerne selv oplever en sammen-hæng.I projekt SIKS, som bygger påovennævnte model, skal egen lægesikre tidlig diagnostik og behandling,Sundhedscenter Østerbro varetagerden kommunale rehabilitering, ogBispebjerg sygehus foretager speciali-seret udredning og behandling, samtkortvarig rehabilitering.Projektet tager i første omgangsigte på borgere med KOL, iskæmiskhjertesygdom eller hjertesvigt, diabe-tes 2, metabolisk syndrom (samlebe-tegnelse for fedme, defineret ved tal-jemål, samt forskellige risikofaktorersom bl.a. forhøjet blodtryk og koleste-rol), samt fald- og balanceproblemerblandt ældre.

til at sikre projektets kvalitet ved atdiskutere og godkende de redskaberm.m., der blev udviklet i projektet, ogsom skal medvirke til at sikre fagligkvalitet og sammenhæng i patientfor-løbet.Ikke mindst de praktiserende læ-gers deltagelse i arbejdsgrupperne heltfra starten har været en forudsætningfor projektets succes.Redskabertil at understøtte kvalificerede,sammenhængende forløbForløbsbeskrivelser,der er et af disseredskaber, beskriver rehabiliterings-tilbuddet i hhv. hospitalsregi og kom-munalt regi, samt henvisningskriteriertil de to tilbud. Forløbsbeskrivelsernefungerer både som vejledninger til depraktiserende læger og som kliniskeretningslinier for hospitalets medar-bejdere.Da Københavns Kommune harbesluttet at arbejde evidensbaseret irehabiliteringsarbejdet, er forløbsbe-skrivelserne i vid udstrækning evi-densbaserede, og de lægger dermed optil et ensartet vurderingsgrundlag forvisitationen. Kvaliteten af tilbuddenetil borgerne er således uafhængige af,om borgeren visiteres til rehabilite-ring i Sundhedscenter Østerbro ellerpå sygehus.Forløbsbeskrivelserne indeholderetstratificeringsværktøjtil vurderingaf, om det ud fra sygdomstilstandener mest hensigtsmæssigt, at borgeren

rehabiliteres i det kommunale systemeller på sygehus. Dette værktøj skalsåledes sikre det rigtige tilbud til denrigtige borger på det rigtige tidspunkt.Andre redskaber er fælles informa-tionsmateriale til borger/patient samtindikatorer til kvalitetsudvikling.Et andet element i SIKS har væretkompetenceudvikling for personalei kommune, hospital og almen prak-sis. Videndelingsmøder har givet etvæsentligt bidrag til kompetenceud-viklingen: Tre gange om året mødespersonalet på tværs af sektorer og ud-veksler erfaringer og underviser hin-anden.Videndelingsmøderne har bl.a.medført, at sygehuslægerne accep-terer, at det kommunale rehabilite-ringstilbud er fagligt forsvarligt. Ogfor sygehuslægerne har det været engavnlig oplevelse at erfare, at de kom-munale rehabiliteringsmedarbejdereikke lægger ud med skrækscenarierover for borgerne, men sagligt tagerudgangspunkt i det, der ikke forandresi deres hverdag, og hvordan hverda-gen kan tilpasses herefter.

Rehabiliteringen fungerer i beggesektorer.85 pct. af de alment praktiserendelæger har benyttet et sundheds-center, selv om der ikke er læger ide københavnske sundhedscentre.Den praktiserende læge er såledestovholder for den enkelte patient/borger.Sundhedscenter Østerbro var detførste sundhedscenter for personermed kronisk sygdom, og Køben-havns Kommune oprettede de næ-ste centre for kronisk syge borgere i2007 og 2008.Kommunalreformen gav kom-munerne en større del af ansvaretfor rehabilitering, end det var for-ventet, da SIKS blev gennemført.Samarbejdet mellem aktørerne iSIKS tilpasses nu lovgivningen.Modellen fra projekt SIKS indgår iRegion Hovedstadens Sundhedsaf-taler.

tabt, når de overleveres mellem bestil-ler (sygehus) og udfører (kommune).Udviklingen af fælles, tværsekto-rielle evalueringsmetoder/monitore-ringsredskaber er påbegyndt, men p.t.er sundhedscentrene foran sygehusene.Det er meningen, at disse redskaberskal vise, om patienter også på længeresigt har gavn af indsatsen.Sundhedsstyrelsen har tilkendegi-vet, at der nu skal indføres forløbspro-grammeri det danske sundhedsvæsen.Forløbsprogrammer beskriver den sam-lede tværfaglige, tværsektorielle og ko-ordinerende indsats for en given kro-nisk sygdom, fra diagnosticering overbehandling, rehabilitering og indtildød. Programmerne skal sikre anven-delse af evidensbaserede anbefalingerfor den sundhedsfaglige indsats, og gi-ver en præcis beskrivelse af opgavefor-deling, koordinering og kommunikati-on mellem de involverede parter.Forløbsbeskrivelserne, der er udar-bejdet i SIKS, er forløbere for de kom-mende forløbsprogrammer. Der er ud-arbejdet forløbsprogrammer for KOL ogdiabetes, og de næste programmer erpå vej.

Forum blev det fremhævet, at forhol-dene hyppigt er utålelige for perso-ner med kroniske sygdomme, men atSIKS er et gedigent bidrag til ændringaf disse vilkår.Også familie og pårørende er tænktind. Drejer rehabiliteringsindsatsensig fx om kost, inddrages ægtefællen,hvis patienten/borgeren ikke selv ervant til at lave mad.Det er håbet, at SIKS-projektet vilkunne inspirere kommuner og syge-husvæsen uden for København og Re-gion Hovedstaden.Den tværsektorielle indsats forkronikere kan imidlertid støde på an-dre barrierer, som ikke indgår i SIKS-projektet. Der blev således sat spørgs-målstegn ved, om kommunerne, selvefter kommunalreformen, er store noktil at arbejde evidensbaseret med re-habilitering. En del kommuner er dogbegyndt at samarbejde, da de har ind-set, at de ikke selv kan løse alt. Menal samtale om tværsektorielt samar-bejde begynder i dag meget ofte medøkonomi, mens borgeren/patientenskubbes i baggrunden. Og den udvik-ling er blevet mere og mere markantde senere år.Varslingssystemer i forbindelse medudskrivelse er ofte problematiske, menher kan sundhedsaftalerne mellem re-gioner og kommuner være en hjælp.Næste generation af disse aftaler er påvej, og meget tyder på, at regioner ogkommuner her er blevet bedre til attale sammen.

Ny forskningCenter for Sund Aldring– baggrund & initiativerEt nyt stort center – Center for SundAldring – blev oprettet ved Køben-havns Universitet i begyndelsen af2009, bl.a. på grundlag af en bevil-ling fra Nordea-fonden. Centeret er ettværfagligt forskningsmiljø, som skalgenerere ny viden om, hvordan fleremennesker kan få et sundt liv og ensund alderdom. For at få indblik i det-te nye initiativ indbød rådet center-ledelsen til at orientere om centeretsovervejelser og initiativer.

Hvad er aldring?Centrets forskning tager bl.a. afsæt ispørgsmålene: Hvad er aldring? Hvadsker der i aldringsprocessen? Og hvor-for ældes vi?Aldringsprocessen indebærer enrække fysiologiske ændringer: Ud-seendet ændres, håret bliver gråt,huden rynker, og syn og hørelse for-ringes. Også aftagende muskelmasse,tab af knoglevæv, nedsat hjerte- oglungefunktion, åreforkalkning og slid-gigt hører aldringsprocessen til. Til demere alvorlige sider af aldringsproces-sen ses hyppigt visse sygdomme somkræft, sukkersyge, hjerte-kar-sygdom-me samt Alzheimers og Parkinsonssyge.Aldring er en naturlig proces, der

begynder allerede ved fødslen – på en-kelte områder endog før fødslen. Dereksisterer ingen almen kur mod biolo-gisk aldring, men vi kan selv gøre endel for at påvirke aldringsprocessen.Aldringsprocessen kan forsinkesved at undgå for højt kalorieindtag ogved at spise frugt og grønt med farve,fx spinat, jordbær og blåbær, der in-deholder såkaldte anti-oksidanter. Etmoderat alkoholforbrug, ingen røg(røg skader hjernens elektriske aktivi-tet og får hjernens blodgennemstrøm-ning til at falde), god nattesøvn og fy-sisk aktivitet har samme virkning. Også skal man “passe” familie- og venne-relationer, fastholde sine rødder og ar-bejde abstrakt, fx ved at være kreativ.Sund aldring er den naturlige al-dring, hvor der skabes balance mellemde faktorer, der fremskynder og forsin-ker aldring. Ved usund aldring forryk-kes denne balance. Centrets forskningbygger netop på tankegangen om sundog usund aldring, hvor der søges svarpå følgende centrale spørgsmål:◆

Forskningsprogrammer:Program 1:Neurobiologisk og molekylær aldring.En bedre forståelse af de molekylærealdringsændringer forventes at kunnebidrage til forebyggelse af aldersrela-terede sygdomme som Alzheimers ogParkinsons. Fx ved vi, atgenerhar be-tydning for aldringen, idet personermed visse defekte gener ældes hurti-gere. OgsåhjernensDNA-reparationhar stor betydning for aldringen: nårmitokondrierne, (cellernes mikroorga-ner, som producerer cellernes energi),ikke fungerer optimalt, falder hjer-nens energiniveau, og cellerne ska-der sig selv. Hvis forskerne derfor kanfinde markører for disse processer, kander sættes ind over for sådanne pro-cesser.Program 2:Molekyler og cellerProgrammet har fokus på muskel- ogbindevæv samt stofskifte, betydnin-gen af fysisk inaktivitet for type 2-dia-betes, fedme, muskelsvækkelse, ned-sat kognitiv funktion og Alzheimerssygdom undersøges bl.a.

Program 3:Kroppen og livet.Her undersøges den individuelle ald-ring i livsløbsperspektiv, og der foku-seres bl.a. på markører for tidlig ald-ring, samt sociale, psykiske og biologi-ske aldringsprocesser.Der er bevilget midler til at opretteen biobank, CABM, der skal bidragetil at afdække, om der findes indika-torer, som kan forklare tidlig aldring –fx betændelser, parodontose pga. æn-dret spytproduktion, oksidativt stress(dvs. belastende iltkrav fra cellerne),nedsat kognitiv funktion (dvs. for-standsfunktion) og muskelfunktion,fysisk funktionstab og træthed.Der indbydes 18.500 personer tilat levere data til biobanken; ikkealle forventes dog at ville medvirke.Deltagerne udsættes for fysiske tests,blodprøver, tandundersøgelse, kogni-tive tests samt et omfattende spørge-skema om sociale, helbredsmæssige,psykologiske og arbejdsmiljørelateredefaktorer.Program 4:Samfund og kultur.Programmet fokuserer på forebyggen-de lægemidler til ældre og på sund-hedspolitik. Forebyggende lægemid-lerkanforbedre funktionsevne og øgelevetid med bedre livskvalitet, hvisde benyttes rigtigt. Og forskerne serbl.a. på, om der er fornuftig balancemellem den forebyggende effekt – og

forebyggelsens omkostninger og bi-virkninger, fx risikoen for en medika-liseret aldring, med afhængighed afmedicin for at leve længere.Program 5:Formidling og innovationDette program skal bl.a. skabe videnom, hvordan sundhedsfremmende ini-tiativer formidles og integreres i be-folkningens hverdag, hvordan menne-sker tilrettelægger deres liv med hjælpfra sundhedsfremmende produkterog teknikker, samt hvordan disse bi-drager til at skabe forståelse af os selvsom biologiske væsener.

Eksempler påtværfaglige projekterUd over den forskning, der gennemfø-res inden for de enkelte programmer,etableres der forskningsprojekter påtværs af programmerne. I et projektleverer biobanken CABM data, derrelaterer sig til søvnvaner, og det un-dersøges derefter, hvordan disse spil-ler sammen med hjernens struktur ogfunktion (neuroimaging, dvs. billedska-bende teknikker til belysning af hjer-nens strukturer), parodontose og spyt-produktion, jf. program 1 og 3.Et andet projekt undersøger, hvadder sker efter immobilisering af musk-lerne hos skrøbelige og ikke-skrøbe-lige 50-60-årige personer, jf. program2 og 3. Et tredje projekt undersøgersammenhængen mellem træthed,

Andre initiativerCenter for Sund Aldring modtagergerne tilbagemeldinger samt gode rådog idéer fra omverdenen, med henblikpå at tilrettelægge forskningsprojek-ter, der også har interesse og kan an-vendes uden for forskerkredse.Fx har Centret sammen med ini-tiativetNo Ageformuleret en projek-tidé om afdækning af, hvordan inno-vative løsninger kan muliggøre, at fri-ske ældre kan leve det liv, de ønskerog fastholde deres funktionsevne.I forbindelse med gennemgangenaf Centerets initiativer, rejste Ældre-Forum spørgsmålet om behovet for etnyt begreb som afløser for ’aldring’,som for mange har en både støvet ognegativ klang, og samtidig skygger fordet faktum, at aldring begynder tidligti livet, og at også adfærd i de unge ogyngre år har betydning for aldringsfor-løbet.Unge og yngre aldersgrupper mistermeget hurtigt interessen for og frasor-terer desuden information, som drejersig om ’aldring’, fordi de opfatter den-ne videnskategori som uvedkommen-de, uinteressant og uden relevans fordem, hvad den absolutikkeer.ÆldreForum pegede også på, atCentrets forskningsprogrammer, derhver især indeholder fire temaer: framolekylerogcellerviaindividtilsam-

fund,evt. kunne udvides ved at ind-drageorganersom et femte tema for atmindske springet fracelletilindivid-ni-veau,som forekommer meget stort.Desuden opfordrede rådet Centrettil at lægge stor vægt på formidlings-delen, idet værdien af viden og in-formation som middel til adfærdsæn-dring, ofte er meget begrænset. Videni sig selv er således sjældent tilstræk-keligt til at ændre adfærd. Mangebåde ryger og drikker fx fortsat, selvom de ved, at det er skadeligt – måske“isærfor andre”,synes mange at tilføjefor sig selv. Også faktorer som økono-mi og gruppepres m.m. spiller ind.

Den samlede virkning af sunde livsvanerog risiko for førstegangs slagtilfælde blandt20.040 mænd og kvinder i alderen 40-79 år,fulgt igennem 11,5 årFra lande med stærke forskningstra-deltagerne − efter deres informeredesamtykke − spurgt om deres eventu-elle sygehistorie, rygning, alkoholfor-brug, brug af acetylsalicylsyre (Aspi-rin, Magnyl), samt legemlig aktivitet.Efterundersøgelsen 11,5 år senereomfattede for denne del af undersø-gelsen alle, som ikke havde haft hjer-teblodprop eller slagtilfælde, da deindgik i undersøgelsen 11,5 år før, ogsom kunne gennemgå en række me-dicinske undersøgelser de 11,5 år se-nere (vægt, højde, fedtstoffer i blodet,C-vitamin (som mål for frugtindta-gelse) og svar på spørgsmålene omrygning, alokoholindtagelse, motion& arbejdsform, samt egen bedøm-melse af frugtindtagelse, med en sam-menfatning af enkelresultaterne til enrisikoskala på 4 (sundest) til 0 (størstrisikobelastning). I marts 2007 opgjor-des forekomsten af slagtilfælde blandtdeltagerne, efter de 11,5 år, og koble-des herefter til undergrupperne af livs-vaner fra 4 til 0.

ditioner og et højt oplysningsniveaudukker der i disse år mange videnska-belige resultater fra ældreforskningop, især omfattende forebyggelsesmu-ligheder ved store folkesygdomme.Et af de seneste eksempler er ny vi-den om, hvad et lands borgere selvkan gøre for at forebygge slagtilfælde(hjerneblodpropper og -blødninger)1.Der er tale om et eksempel på, hvorstore krav til tid, forskere, og ressour-cer sådanne undersøgelser stiller, fordilivsstilsårsager virker over mange år,og forebyggelse dermed har sammetidsperspektiv.

for kendte risikofaktorer som blod-tryk, kropsmasse-indeks (mål for over-vægt og fedme), forhøjet kolesterol,diabetes m.fl.Igennem de 11,5 år omfattende ca.230.000 personår, og hos de 10.405som gennemførte alle undersøgelser-ne, optrådte 599 slagtilfælde, hvoraf28 pct. var dødelige.De endelige resultater viste, atkvinder og mænd som fik “livsstilska-rakteren” 0, dvs. levede mest usundt,havde en forekomst af slagtilfælde,som var 2,3 gange større end gruppenmed den bedste “karakter” 4.

KonklusionerTrods en ret sikker viden om forebyg-gelsesgevinster over for slagtilfældeved at behandle forhøjet blodtryk oghjerteforkammerflimren, optræderslagtilfælde hos en stor gruppe men-nesker uden disse to forebyggelsesmu-ligheder. Med andre ord står vi overfor et antal livsstilsfaktorer, som denengelske undersøgelse har kastet afgø-rende lys over. Forfatterne konklude-rer yderligere, at resultaterne må ansesfor relevante i et verdensperspektiv,dvs. for midaldrende og ældre, globalebefolkningsgrupper.

Som en afspejling af den høje kva-litetsstandard, som fastholdes afBri-tish Medical Journal’sredaktion, udsty-res store, vigtige undersøgelser meden rubrik som nævner resultaternesvidenskabelige begrænsninger. Herer det risikoen for “omvendt årsags-sammenhæng”, dvs. at deltagere medet lettere slagtilfælde kunne haveændret deres motionsvaner i nedad-gående retning efter et tilfælde i op-følgningsperioden. Denne resultatpå-virkning tog forfatterne dog hensyntil ved den statistiske talbehandling.Også udeladelse af de deltagere, somikke kunne gennemføre de afsluttendemedicinske undersøgelser har forfat-terne kommenteret, og har argumen-teret for, at denne udelukkelse højsthar kunnetsvækkeden påviste fore-byggende effekt.For danske midaldrende og ældresynes undersøgelsens konklusionerogså klare:En ikke-rygertilværelse (forment-lig både aktiv og passiv), et kon-trolleret alkoholforbrug, fysiskaktivitet, og frugt og grønsagsind-tagelse, reducerer forekomsten afslagtilfælde i meget høj grad.

Akut påbegyndt blodpropopløsningved slagtilfælde hos ældreÆldreForum har tidligere omtalt nyediagnose- og behandlingsmulighederved symptomer på akut hjerteblod-prop og akut slagtilfælde (hjerneblod-prop og -blødning hos ældre), medsærlig vægt på betydningen af hurtigbehandling. ÆldreForums synspunk-ter på ældreområdet indgik i kvali-tetsreform-arbejdets indledende mø-de, og publiceredes herefter1. De tonævnte kredsløbssygdomme i hjerteog hjerne optræder som bekendt tilta-gende hyppigere med alderen og medstigende dødelighed og invaliditets-følger. Det gælder især for slagtilfæl-dene, som med et gammelt diagnose-udtryk fortsat nu og da kaldes ”hjerne-blødning”, selv om vi i dag ved, at ca.85 pct. af slagtilfældene forårsages afhjernekar-blodpropper.ÆldreForums bidrag ved kvali-tetsreformarbejdets indledende mødehandlede om behovet for en ny po-litik og struktur på det danske sund-hedsvæsens indsats over for akuttesygdomme. Vigtigst blandt disse varhjerteblodpropper og slagtilfælde hosældre, som bor i Danmarks geografi-ske yderområder, hvor transport- ogtidsafstanden til nødvendigt diagno-seudstyr og akut behandlingsindsats(det såkaldte ”tidsvindue”) er afgøren-de for, om alle danskere, uanset per-manent eller feriebestemt adresse, kanforvente samme adgang til ny, livsred-dende eller invaliditetsforebyggendebehandling1.I beretningsåret 2009 offentlig-gjordes stadig nye og bekræftendevidenskabelige undersøgelser af dennævnte behandlings positive virknin-ger – medalteplase,dvs. blodpropop-løsende medikament, indsprøjtet i enblodåre inden der er gået 2-3(4) timerefter slagtilfældets opståen. Behand-lingen må dog gerne sættes hurtigereind, men i alle tilfælde forudgået af enakut billedoptagelse (CT-skanning)som har udelukket en stor blødningsom slagtilfældets årsag.Her skal der ikke gives en læge-faglig og detaljeret gennemgang afVerdenslitteraturen på området, mensnarere en samfundsmæssig, nordiskperspektivering på baggrund af ennordisk behandlingsopgørelse2, medvægt på det norske lægetidsskrifts af-vejning af muligheder og blokeringer iform af en ledende artikel3.Et nabolands synspunkter skøn-nes meget aktuelle for Danmark på ettidspunkt, hvor et vigtigt udrednings-arbejde for en ny akutordning forbe-redes af danske sundhedsmyndighederog -politikere.Den norske ledende artikel tager

afsæt i Bergen-områdets specialcenterfor slagtilfælde2, hvor de første 100slagtilfældepatienters resultater nuer opgjort for perioden 1998-2005. Idenne norske patientgruppe blev 30pct. bedre to timer efter behandlin-gen, 49 pct. 24 timer efter, og 3 må-neder efter 55 pct. (med forbehold formangel på en kontrolgruppe, som ikkefik blodpropopløsende behandling,et ideelt forsøgsdesign, som det ikkefandtes etisk at inkludere).Lederskribenten, Stein HaraldJohnsen, er chef for Universitetssyge-huset i Nord Norge og er dermed uaf-hængig af forfattergruppen fra opgø-relsesartiklen. Inden fremtidens per-spektivering skitseres, skal norske æl-dres nøgletal for slagtilfælde opsum-meres: 40 nordmænd (M/K) får slag-tilfælde hver dag, og denne sygdomer den 3. hyppigste dødsårsag og denhyppigste invaliditetsårsag hos ældre.Tallene fra Verdensopgørelser af blod-propopløsende behandlings effekt er,at for hver 1.000 behandlede vil 140blive reddet fra død og invaliditet.Men,Verden over får kun 5-10 pct.af slagtilfældepatienterne adgang tilen sådan behandling i tide, dvs. in-den for ”vinduet” på 0 til 3-4 timer,

og denne store begrænsning inden forde højt udviklede lande gælder også iNorden, endda når der tages hensyntil de nordiske landes størrelses- oglandskabsforskelle.Stein Johnsen nævner de blokerin-ger, som Norge oplever, og som vi og-så må forholde os til i Danmark:Endnu er ikke alle led i Sundheds-væsenet tilstrækkelig bekendt medde nye akutte behandlingsmulighe-der og deres værdi.Ukendskabet gælder også befolk-ningen, som derved forledes til ”atvente og se” – holdningen ved be-gyndende symptomer.Spredt bosætning i yderområder,lange afstande til speciale-centreog manglende akutte transportmu-ligheder.Forsinkelser i selve sundhedsvæse-net bidrager også.I Danmark bør vi også inddrage fore-byggelsen af slagtilfælde (bl.a. blod-tryksforhøjelse, overvægt, rygning,sukkersyge m.fl.) til støtte for et ny-ordnet, akut beredskab, som gevinstfor nuværende og kommende ældredanskere.

Begrænsning af saltindtagelse i kostenforebygger nu med stor sikkerhed forekomstaf slagtilfælde og hjerte-karsygdommeskrift, JAMA,Journal of the AmericanMedical Association(i hvis videnska-belige bestyrelse denne artikels forfat-ter er medlem), publicerede i 2007 enoversigt over Verdens videnskabeligelitteratur om salt, slagtilfælde og akut-te hjerte-kartilfælde1.Da problemstillingen var, og er,afgørende for folkesundhedens fore-byggelsesmuligheder tog ÆldreForumemnet op i årsberetning 20072, sommulig inspiration for danske sund-hedsmyndigheder ved stillingtagen tileventuelle danske forebyggelsesinitia-tiver, også for ældre.Nu er den i de sidste par års til-komne og omfattende videnskabeligeverdenslitteratur udvidet betydeligt,så en ny status er blevet påkrævet.Den konkrete konsekvens er, at dersidst i beretningsåret for 2009 er pub-liceret en meta-analyse (dvs. en sam-menfattende, global artikelanalyse,endende med en evidensbaseret kon-klusion) iBritish Medical Journal3.Litteratur:1. Havas S, Dickinson BD, Wilson M. The urgent need to reduce sodium consumption. JAMA2007;298:1439-41.2. ÆldreForum. Riis P. Salt i kosten – både livsnødvendigt og livstruende. Årsberetning 2007.København:2008;p.39-41.3. Strazzulio P, D’Elia L, Kandala NB, Cappuccio FP. Salt intake, stroke, and cardiovascular disease:meta-analysis of prospective studies. BMJ 2009;339:1296.

Forskere fra Neapel Universitet(Italien) og Verdenssundhedsorgani-sationens samarbejdscenter i Coven-try (England) samlede alle videnska-belige artikler i Verdens videnskabs-baser om emnerne salt, slagtilfælde &hjerte-kartilfælde fra 1966 – 2008. Ialt 13 store undersøgelser, omfattende177.000 patienter fra 6 lande, indgik imeta-analysen.De patienter, som havde et forbrugpå 5 gram salt daglig eller mere, havdeen relativ risiko for et slagtilfælde 23pct. større end patienter med et lavtforbrug. For hjerte-karsygdomme varrisikoen 17 pct. større hos patienter,som indtog mest salt. Nøje statistiskeafvejninger af fejlkilder afslørede in-gen usikkerheder, knyttet til resulta-tvurderingerne i meta-analysen. Der-for blev konklusionen af denne storeundersøgelse, at “høj salt-indtagelseer forbundet med en signifikant størrerisiko for både slagtilfælde og det sam-lede antal af og alle former for hjerte-karsygdomme”.

Akutte blodige tarmbetændelser,som især rammer ældre og børn hårdestAkut blodig diaré hos ældre og børnBakterienE.coli O157smitter viaafføring fra kvæg og får, og ikke kunved direkte afføringskontakt, men og-så via råmælksindtagelse, salat og an-dre grøntsager i rå form, samt upasteu-riserede frugtsafter.Forebyggelsen angår således bådeindbyggere og besøgende i landzo-ner, med aldersfordelingen ældre ogbørn dermed også ture til besøgsland-brug med kæledyrsafsnit. Nødvendigtkendskab tilE.coli O157-risikoenbørderfor nå landboer, landbrugsfamilier,samt lærere (og bedsteforældre) somarrangerer – i øvrigt værdifulde – ud-flugter, hvor børn møder dyr i dissesleveområder. Og sundhedsvæsenetsdiagnostiske frontlinje, de praktise-rende læger, skal også inddrageE.coliO157i de akutte diagnostiske mulig-heder.For befolkningen som helhed, in-klusive bedsteforældrene, er den be-skrevne indsigt en kærkommen yder-ligere understregning afhåndvaskensnødvendighed før alle måltider,med denoplagte pædagogiske situation: børne-børn og bedsteforældres fælles målti-der i naturen.

kan have adskillige årsager, spænden-de fraSalmonella-infektioner(”Ros-kildesyge”) og til debuttilfælde af kro-niske tarmbetændelser som blødendetyktarmsbetændelse (colitisulcerosa)og Crohn’s sygdom. De førstnævnteer ofte relativt fredelige, og de sidstefører hurtigt til akutte indlæggelser.Der er dog en særlig, akut betændel-sesform, som i den videnskabeligeverdenslitteratur påkalder sig mere ogmere opmærksomhed, fordi den kanmedføre dødelige komplikationer, ogsom derfor skal diagnosticeres tidligthos både børn og ældre.Det er infektion med Coli-bakteri-er af undergruppenE.coli O157,somi 90 pct. af tilfældene indledes medblodige diareer, og som ubehandledekan medføre akut nyresvigt, med endødelighed på 1 pct., især hos ældre.Men stilles diagnosen i tide, kan bådedødsfald og smittespredning undgås.Som bidrag til sundhedspersona-les diagnostiske årvågenhed, og somhjælp til forebyggelsen, har et af Ver-dens førende sundhedsfaglige tids-skrifter taget emnet op i en ledendeartikel1.Litteratur:

Relativ D-vitaminmangel hos ældreog hyppigheden af faldskaderIÆldreForums årsberetninger forskud i klart definerede doser, i forholdtil en lodtrækningsvalgt ældregruppe,som ikke ifølge forsøgsplanen havdefået noget tilskud. Desuden skullenøje registreringer af fald være fore-taget i behandlingsperioden, som ivisse forsøg var under, og i andre over,12 måneder i søgningens 154 artikler,hvoraf i alt 15 videnskabelige forsøgdannede udgangsgruppen. Af disse154 opfyldte de otte indgangskriteri-erne om behandlingstype og doser ogvar dobbeltblindede, dvs. hverken for-skere eller deltagere vidste, hvem derfik D-vitamin, og hvem der fik vanligbehandling uden tilskud. De udvalgteundersøgelser skulle også indeholdetal for faldlæsioner, de deltagende æl-dres selvhjulpenhed og eventuelt in-stitutionsophold, samt mulige kalktil-skud under forsøget.I alt indgik 2.426 ældre over 65år, hvoraf 81 pct. var kvinder og helegruppen havde en gennemsnitsalderpå 80 år.

2007 og 2008 har Verdenslitteratu-rens omtale af D-vitaminmangel hosældre været nævnt, med en under-stregning af, at anbefalinger for dag-ligt tilskud af D-vitamin øjensynligter for lave1+2.I beretningsåret 2009 er nu offent-liggjort en stor oversigt over alle væ-sentlige videnskabelige undersøgelseri Verden, som belyser hvilke forebyg-gelsesgevinster, der er forbundet meden forsøgsmæssig, større indtagelse afD-vitaminpræparater hos ældre3+4.Den store, internationale informa-tionssøgning blev udført af en schwei-zisk-amerikansk gruppe og undersøgel-sen fik en titel, som oversat til dansklyder ”Faldforebyggelse med supple-rende, aktive D-vitaminpræparater:en puljeanalyse af lodtrækningsba-serede, sammenlignende undersøgel-ser”1.

onen i blodet, og på den anden sidekøn og alder, behandlingsvarighed,og eventuelt supplerende kalktilskud,samt deltagernes selvhjulpenhed.De anvendte D-vitaminpræparatervarierede i indhold fra 200 til 1.000internationale enheder (IU), og be-handlingen i de enkelte forsøgsplanerfra 2 til 36 måneder. Blindpræparater(placebo) indgik i to af forsøgene.De samlede resultater var:Forebyggelse af fald hos ældre såsførst ved en daglig dosis af supple-rende 700 IU D-vitamintilskud.Målt som D-vitamin i blodet,(25(OH)D, var 60 nml/l ellermere nødvendig for faldforebyg-gelse (løbende målinger som ikkeegner sig for anvendelse som ret-ningslinjer for individuelle folke-sundhedsmålinger).Sammenligninger med andre, vel-tilrettelagte, videnskabelige un-dersøgelser af forebyggende D-vitamintilskud til ældre viste denforeliggende oversigt en mindsketrisiko for fald på 22 pct.Forskellen imellem sædvanligt an-vendte D-vitaminpræparater ogsåkaldt aktive D-vitaminpræpara-ter var ikke statistisk forskellige,dvs. den folkesundhedsmæssigtmest tilgængelige og økonomiskacceptable form er de, også i Dan-mark, vanlige D-vitamintilskud.

Til fortolkning af forsøgsresultater ogoffentlige forslag om forebyggelse afD-vitaminmangel hos ældre er det ennødvendig information til læseren,hvilken forbindelse, som består imel-lem målinger af D-vitaminindholdet iinternationale enheder, IU, og i blod-koncentrationen af vitamin D i blo-det, målt i nmol/l af 25/OH/D:400 IU = 10 mikrog (�g)25(OH)D.I et af de gængse lomme-opslagsvær-ker i det danske sundhedsvæsen an-befales til mennesker over 60 år endaglig dosis på 10 �g svarende til 400IU, dvs. en dosis langt under den in-ternationale forsknings forebyggelses-forslag.

Den redaktionellekommentarResultaterne er offentliggjort i etaf Verdens mest indflydelsesrige ogtroværdige, sundhedsfaglige tids-skrifter,British Medical Journal,hvorchefredaktøren Fiona Godlee skri-ver: ”Noget så simpelt som at D-vi-tamintilskud til ældre mindsker faldhos ældre, og at vitamin D forbedrermuskelstyrke samt knoglernes styrke,gennem en direkte virkning på mu-skel-modtagepunkterne, [er yderligereen beroligende videnskabelig informa-tion], som også påvirker ældres styrke,funktionsevne og balance”.

Litteratur:1. ÆldreForum. D-vitamins aktualitet som tilskud til kosten. Årsberetning 2007. Odense 37-8.2. ÆldreForum. Svigtende påvisning af svær D-vitaminmangel 2008. Odense 46-8.3. Bischoff-Ferrari HA, Dawson-Hughes B, Staehelin HB, Orav JE, Stuck AE, Theiler R, Wong JB,Egli A, Kiel DP, Henschkowski J. Fall prevention with supplemental and active forms of vitamin D: ameta-analysis of randomised controlled trials. BMJ 2009; 339:843-6.4. Godlee F. The science and art of medicine. Editor’s choice/BMJ 2009; 339:815.Under udarbejdelsen af Årsberetning 2009 tidligt i 2010 har to publikationer yderligere styrket doku-mentationen for en faldforebyggende virkning af D-vitamin hos ældre, hvis 700-1000 internationaleenheder D-vitamin daglig indgives sammen med et tilskud af kalk i en daglig dosis af 1 gram (= 1000 mgCalcium). Forebyggelsesgevinsten stiger herved fra 19 pct. til 27 pct. efter 12 måneder og til 39 pct. efter20 måneder.5. Sahota O. Reducing the risk of fractures with calcium and vitamin D: the combination is more effec-tive than vitamin D alone (Editorial) BMJ 2010; 340:109-10.6. Abrahamsen B. (Gentofte Hospital). Patient level pooled analysis of 68.500 patients from seven majorvitamin D fracture trials in US and Europe. BMJ 2010; 340:139/65463.

omsorgen for demente er lykkeligvisikke ny for Danmark. Her har vi medforskellige vinkler beskæftiget os medetikken i denne sammenhæng: viaHukommelsesklinikken på Rigsho-spitalet, hjerneforskningen på danskeuniversiteter, Det Nationale Centerfor denne forskning, Proteinlabora-toriets hjerneforskning, og Alzhei-merforeningen som, trods navnet, harrepræsenteretalledemensformer. Des-uden har ÆldreForum tidligt beskæf-tiget sig med de pårørendes belastnin-ger og vilkår, samt informeret om deteuropæiske demenssamarbejde.På denne baggrund er det forsatvigtigt at følge den demografiske ogsociale udvikling på områdets etik iandre europæiske lande. Og det giverendnu en gang en ledende artikel i etstort, verdensomspændende tidsskriftmulighed for1.Verdensperspektivet for demens er,at der nu skønnes at være ”mere end24 millioner mennesker med demens iVerden”, og at dette antal forventes atblive fordoblet hvert 20. år. I Europaer 25 pct. af Europa’s borgere på 85 åreller derover demente.

Den ledende artikel peger især påNuffield Council on Bioethics’nyestepublikation, fra 1. oktober 2009, medtitlenDementia:ethical issues2. Rap-porten lægger især vægt på menne-skesynet (som vi har gjort i Danmarki en årrække): at demente, hvis debehandles med indsigt og medmen-neskelighed kan have et godt liv i envæsentlig del af sygdommens forløb,fordi følelser og personlighedstrækbevares i længere tid efter den be-gyndende forstandsreduktion. I dettemenneskesyn skal også de pårørenderummes. Heraf følger, at den dementederfor skal inddrages i vigtige beslut-ninger, og hvor dette ikke længere ermuligt, skal være omfattet afrelationelautonomi,dvs. at professionelle beslut-ninger skal inddrage de pårørende ogde demente i fællesskab. Rapportenfremhæver også, at professionelle ikkebør overfokusere risikoforebyggelse iden dementes liv, men også skal skabeplads for demenspatientens trivsel.Rapporten citeres også for sit ud-gangspunkt i fælleseuropæiske, im-materielle værdier: ligeværd, med-menneskelighed, og mangfoldighed– et godt signal til Verden uden for

hårdnakkede modstand må det nu an-ses for videnskabelige kendsgerninger,at passiv rygning (på engelsk “anden-håndsrygning”) forårsager åreforkalk-ning i hjertet, lungekræft, og reduk-tion af livslængden. Tiltagende eryderligere sandsynligheden for kronisklungesygdom som KOL (Rygerlunger),astma, og slagtilfælde1. Ud over disseafskrækkende bivirkninger, som ry-gere påfører ikke-rygere og eksrygere,er der nu også tiltagende mistankerom andre alvorlige skadevirkninger,og her iblandt den måske alleralvor-ligste: svækkelse af forstanden (eng.:“cognitive impairment”),dvs. det stadi-um som anses for et af forstadierne tilegentlig demenssygdom.Et yderligere skridt på vejen til fuldvidenskabeligt vidnesbyrd om passivrygnings hjerneskader i livets sidstetredjedel er offentliggjort i beretnings-året i en landsdækkende undersøgelsefra Storbritannien og USA2+3.

blev udtrukket en repræsentativ un-dergruppe med alder over 50 år. Somet ekstra krav til deltagelse skulle den-ne udvalgte deltagergruppe også haveværet deltagere i “Helbreds Over-sigten for England”s undergrupperfra 1998, 1999 og 2001. I alt 11.234deltog i begge landsdækkende under-søgelser og heraf valgtes 5.265 ikke-rygere, som accepterede at få måltkoncentrationen af konitin (et spalt-ningsprodukt af nikotin) i en spyt-prøve. Efter udelukkelse af deltagere,som bl.a. ikke gennemførte forstands-målingerne, deltog 4.809 i den fuldeundersøgelse.Konitinmålingerne afspejlede ud-sættelse for tobaksrøg, jo større ud-sættelse, jo højere konitinværdier.Forstandsfunktionsmålinger blevhos alle udført ved en række aner-kendte test, hvis resultater sammen-fattedes til ét mål. Svækket forstands-funktion defineredes i undersøgelsen,hvis deltagerens sammenfattede målfaldt inden for de nederste 10 pct. afsamtlige forstandsmål.Ved omfattende statistiske analy-ser, og ved inklusion af kendte risi-kofaktorer for svækkelse af forstands-funktionerne (alder, køn, etnisk til-hørsforhold, uddannelsesniveau, er-

ResultaterDeltagergruppen, bestående af ikke-rygere eller eks-rygere i mere end 10år, afveg i livsstilsfaktorer ikke fra dengennemsnitlige engelske baggrundsbe-folkning: 10 pct. motionerede ikke, etflertal var stærkt overvægtige, og detsamme gjaldt forekomsten af depressi-oner eller af forhøjet blodtryk. De un-dersøgte ikke-rygere afveg heller ikkesom gruppe fra den engelske ældreun-dersøgelses ikke-rygere.Den undergruppe af ikke-rygeremed højest konitinindhold i blodethavde i gennemsnit 44 pct. hyppigeresvækkelse af forstandsfunktionerneend gruppen med lavt konitinindhold.De ældre, som aldrig havde røget, ogsom havde høje konitinresultater nå-ede endog op på et gennemsnit af 70pct’s hyppigere svækkelse. For pas-sive rygere var der derimod ingen hø-jere forekomst af hjerte-karsygdomme(selv om en sådan påvirkning hos derygere, røgen stammer fra, med storsikkerhed er fastslået ved andre un-dersøgelser af rygere).Forfatterne påpeger med rette, aten svaghed ved undersøgelsen er, atkonitinmålingerne kun afspejler på-virkning af tobaksrøg gennem nogle

få forudgående døgn. Men selv omtobaksrøgens negative indflydelse påhjernefunktionerne formentlig stræk-ker sig over mange år, er det trodsdette sandsynligt, at de anvendtetværsnitsmålinger af konitin alligevelafspejler fx en ægtefælles rygevanerlangt tilbage i ikke-rygernes socialeliv, og dermed er mere troværdige endikke-rygeres angivelse af egne eller de-res miljøs sygehistorier (loyalitet bela-ster sommetider troværdigheden vedudspørgen om forhold, om hvilke sva-reren kender det moralsk foretruknesvar).Trods de videnskabelige forbehold,som forfatterne i overensstemmelsemed god forskningskvalitet selv frem-fører, tør de godt konkludere, at“ud-sættelse for passiv rygning sandsynligviser forbundet med større hyppighed afsvækkede forstandsfunktioner”.

Undersøgelsen belyser sider afpassiv rygnings skader, som endnuikke har været dokumenteret.Der er skabt en sandsynlig årsags-forbindelse imellem passiv rygningog demens via det nu sandsynlig-gjorte mellemtrin, alderssvækkedeforstandsfunktioner, og egentligedemenssygdomme. I mellemtrinetsældregruppe vides det, at demenssenere opstår 15 gange hyppigereend i baggrundbefolkningen udendisse svækkede forstandsfunktio-ner.Rygerne selv har − foruden ryg-nings kendte skadevirkninger påhelbredet − også supplerende ska-der eller skadegrader via passivindtagelse af røgen fra kolleger el-ler andre rygende gæster.

For danske ældre er et vigtigt perspek-tiv, at når forstandssvækkelser (og de-mens?) formentlig opstår hyppigt eftermange års tobaksrøgsudsættelse i fa-milien, måske over 3 generationer viabørnenes biologiske miljø i modersliv og derefter − er bedsteforældrege-nerationen også en del af den socialeforebyggelse, ikke blot rettet modastma og bronchitis hos børnene somvokser op i rygerhjem − men også desene, alvorlige bivirkninger, som førstsætter ind i børnenes voksen- og sen-voksenliv.

Litteratur:1. US Department of Health and Human Services. The health consequences of involuntary exposure totobacco smoke: a report of the surgeon general. Atlanta: Centers for Disease Control and Prevention,2006.2. Llewellyn DJ, Lang IA, Langa KM, Naughton F, Matthews FE. Exposure to secondhand smoke andcognitive impairment in non-smokers: national cross sectional study with cotinine measurement. BNJ2009;338: 632-4. Fuld version af same artikel på BMJ 2009: 338:6, b462 på bmj.com.3. Elsner MD. Passive smoking and cognitive impairment (Editorial). BMJ 2009;338:609-10.

nye tal for Jordens fremtidige befolk-ning, og i Danmark for fremtidensdanske aldersfordeling, tal som bådeer afgørende for global vurdering afklimaproblemerne og for nationaleplaner for ældreomsorg og -pleje1+2.Direktøren for FN’s Program forMenneskelige Bebyggelser Anna K.Tibaijuka1oplyste, at Jordens befolk-ningstal, som i dag (2009) er ca. 6,7milliarder, i 2050 vil være vokset til9,19 milliarder indbyggere, hvorafhalvdelen bor i byområder. Og bortsetfra de tilsvarende krav til energiforsy-ninger, vil også mangel på rent vand,på kalorier, og stigende krav til so-cial- og sundhedstjenester blive storeudfordringer. Især fødevaremanglenkommenteres af Anna Tibaijuka, dersom udgangspunkt lægger afstand tilden britiske økonom og præst Tho-mas R. Malthus’ (1766-1834) befolk-ningsteoretiske hovedkonklusion, at”befolkninger altid vil have en ten-dens til at vokse hurtigere end fødeva-reressourcerne”. I stedet mener hun,at de globale erfaringer i dag viser, atselv de forventede 9,19 milliarder vilkunne ernæres af Jordens produkter,

hvis en række samfundsblokeringerfjernes. Sådanne blokeringer anserhun at være dårlig planlægning, le-delse, og resulterende korruption ogsocial ulighed1. Endda omfatter deanviste løsninger på fødevaremangelikke de ovenfor nævnte øvrige pro-blemer, som er knyttet til overbefolk-ning.I Danmark er den kvantitativeoverbefolkningstrussel beskeden el-ler ikke-eksisterende. Derimod stillerde kommende årtiers aldersfordeling ibefolkningen større udfordringer. Herhar Syddansk Universitet i Odense,ledet af professor Kaare Christensenfra Institut for Sundhedstjenesteforsk-ning, sammen med gæsteprofessorJames Vaupel, foretaget en internatio-nal demografisk analyse, omfattende150 år og herved mulighed for at skueud i Danmarks fremtid.Den korte konklusion er enkel ogtankevækkende: ”Mere end hver an-den nyfødte dansker kan nu forventeat blive mindst 100 år”2. Bag dettelangtidsperspektiv, siger Kaare Chris-tensen, ligger iagttagelsen, at middel-levetiden nu forlænges med ca. 3 må-neder pr. år, især fordi danske ældre

skrift,Journal of the American MedicalAssociation,JAMA, indleder nu enny artikelserie med ovennævnte titel,efter at aldring ved de årlige afstem-ninger i den videnskabelige, redaktio-nelle bestyrelse har fået en meget højplacering ved valget af redaktionelletopprioriteter.Som indledning til denne serie harto geriatriske forskere (C.S.L. & B.C.)sammen med en JAMA-redaktør(M.A.W.) introduceret serien med englobal perspektivering af emnet1:I løbet af dette århundrede vil dengennemsnitlige levealder i privilege-rede befolkninger kunne nå 100 år, ihvert fald for kvinder. Yderligere vilantallet af 60+årige i Verdens befolk-ninger øges fra 10 pct. i 2005 til 22pct. i 2050, og 85+årige stige mest imange befolkninger.Denne globale demografiske udvik-ling vil betyde, at “livets tiende tiår”vil blive “en ny frontlinje for sund-hedsvæsener og samfund”, “samfund”fordi der er en tæt kobling imellem

aldring og socialomsorg. Fx vil lægerskulle anvende mere tid på den ald-rende patientgruppe, hvor den an-vendte tid til denne gruppe alleredenu udgør halvdelen af den totale læ-getid for 65+årige, med en forøgelseallerede nu på ca. 1 pct. for hvert ka-lenderår.Oversigten fremhæver også, atblandt andre lægers indsigt i alder-dommens sygdomme er utilstrække-lig, da midalderens sygdomsbilleder ogbehandlingsmuligheder ikke blot kanoverføres til meget ældre patienter. Såher ligger en udfordring for uddannel-sen af sygeplejersker, læger og andresundheds- og socialmedarbejdere.Artikelseriens forventede temaervil naturligvis delvis afspejle nord-amerikanske forhold, men vil som ud-tryk for JAMA’s globale redaktionellepolitik også kunne inspirere geriatere,socialmedarbejdere og politikere imange andre lande. ÆldreForum vilkunne bidrage til yderligere global for-midling af seriens generelle emner ogløsningsforslag.

Livserfaring som social kapitalHvis fag- og livserfaringblev dækket af tidens ordbilleder,ville det blive den nationale sum afsocial kapital.Denne metafor henter sit ordvalgfra tidens skattede, økonomiske term:Kapital.Men hvor kapital, som økonomisk begreb,er accepteret som indlysende vækstfremmeransesældre,i stedet for en social kapital,snarere som ofre og glemt formue,hvis fulde værdi,i sin IT-uafhængige form,ellers ville tjenebåde et rettigheds- og vækstfremmende formålfor Danmark.

Bilag 1Vedtægter for ÆldreForumFormål og opgaver§ 1.ÆldreForum skal følge ældresforhold i relation til samfundsud-viklingen og skal på et velfunderetgrundlag overordnet drøfte og vurdereældres vilkår i Danmark.ÆldreForum skal medvirke til atgive et nuanceret og dækkende bille-de af ældregenerationen og det at bli-ve ældre, samt til at synliggøre de æl-dres ressourcer for alle aldersgrupper.ÆldreForum forudsættes at bidra-ge med inspiration til nuværende ogkommende ældre ved deres tilrette-læggelse af ældretilværelsen, herun-der pege på de muligheder, der eksi-sterer for at indrette sig individuelt ogfor at deltage aktivt i samfundet.I sammenhæng hermed forudsæt-tes ÆldreForum at bidrage til, at op-mærksomheden om ældres forholdøges hos myndigheder og andre, nårder planlægges lovgivning, tilbud mv.

følge udviklingen på ældreområdet,herunder udviklingen i de ældresbehov, såvel på det sociale områdesom på bolig-, arbejdsmarkeds-, kul-tur-, fritids-, undervisnings-, trafikog sundhedsområdet samt andrerelevante områder,vurdere den samlede indsats forældre, som ydes af det offentlige, afprivate, af frivillige og af de ældreselv,bidrage med at indsamle erfaringerpå ældreområdet, bl.a. fra de lokaleældreråd,bidrage til at synliggøre de ældresressourcer og gøre opmærksom påeventuelle barrierer, der hindrer æl-dre i at udnytte egne ressourcer, ogbidrage til at koordinere og formid-le informationer og oplysninger omældres vilkår og rettigheder,stille forslag om initiativer, herun-der om koordinerende og forebyg-gende aktiviteter, der forbedrerforholdene for ældre.

ÆldreForums medlemmerog sekretariat§ 3.ÆldreForum er et uafhængigtråd, der er nedsat af socialministeren.Stk. 2.ÆldreForum består af enformand, en næstformand og 11 med-lemmer.Stk. 3.Socialministeren udpegerpersonligt formanden og 4 medlem-mer. Socialministeren udpeger end-videre: 2 medlemmer efter indstillingfra ældreorganisationerne, 1 medlemfra Sammenslutningen af Ældreråd iDanmark, 2 medlemmer efter indstil-ling fra Danske Regioner og KL og3 repræsentanter efter indstilling frahenholdsvis Social-, Kultur- og In-denrigs- og Sundhedsministeriet.Stk. 4.ÆldreForum vælger selv ennæstformand blandt de 4 personligtudpegede medlemmer.§ 4.Formanden udpeges for en perio-de på 4 år og de øvrige medlemmer foren periode på 2 år. Socialministerenkan genudpege medlemmer.Stk. 2.Udtræder et medlem af Æl-dreForum inden en periodes udløb,udpeges et nyt medlem af socialmini-steren for den resterende del af perio-den, jf. § 3, stk. 3.

§ 5.ÆldreForum fastsætter selv sinforretningsorden.Stk. 2.ÆldreForum kan ad hocinddrage repræsentanter fra andreministerier og sagkyndige, når der erbehov for at afklare eller undersøgesærlige problemstillinger.§ 6.ÆldreForum betjenes af et sekre-tariat, der varetager den daglige admi-nistration.Økonomi og vederlag§ 7.ÆldreForums virksomhed finan-sieres af statskassen. ÆldreForum kandog søge udgifter til konkrete initiati-ver dækket ad anden vej.Stk. 2.ÆldreForums virksomheder omfattet af statens almindelige be-villings- og regnskabsregler.§ 8.Formanden honoreres efter aftalemed Socialministeriet. Der henvisestil Finansministeriets cirkulære omsærskilt vederlag mv. af 23. november1998.Stk. 2.De øvrige medlemmer ho-noreres ikke. Der henvises i øvrigt tilstatens regler om tjenesterejser. Udgif-terne hertil afholdes inden for Ældre-Forums budget.Tavshedspligt§ 9.ÆldreForums medlemmer hartavshedspligt efter de regler, der gæl-der for virke i offentlige hverv.

Bilag 2Forretningsorden for ÆldreForumI medfør af § 5, stk. 1, i ÆldreForumsvedtægter har ÆldreForum fastsat føl-gende forretningsorden:Mødevirksomhed, afstemninger m.v.§ 1.ÆldreForum vælger på sit 1.møde en næstformand. Næstforman-den udpeges blandt de 4 af ÆldreFo-rums medlemmer, der er udpeget per-sonligt af socialministeren.§ 2.ÆldreForum holder møde efterbehov, men mindst 4 gange om året.Der skal desuden holdes møde, nårmindst 3 af medlemmerne anmoderformanden herom.Stk 2.Formanden indkalder tilmøder med mindst 14 dages varsel ogmed angivelse af dagsorden. I særligetilfælde kan formanden indkalde medkortere varsel. ÆldreForums øvrigemedlemmer kan foreslå emner medta-get på dagsordenen.§ 3.Formanden – eller i dennes fra-vær næstformanden – leder mødet.Stk 2.ÆldreForum er beslut-ningsdygtigt, når formanden – eller idennes fravær næstformanden – ogmindst halvdelen af de øvrige med-lemmer er til stede.Stk 3.ÆldreForum tilstræber enig-hed om sine beslutninger. Hvis der ik-ke opnås enighed, træffes beslutninger

ved almindelig stemmeflerhed. Med-lemmerne kan kun afgive stemme vedpersonligt fremmøde.I tilfælde af stemmelighed er for-mandens – eller i dennes fravær næst-formandens – stemme afgørende. Etmindretal kan kræve sin afvigendemening tilført referatet fra mødet.§ 4.ÆldreForums møder er ikke of-fentlige. Sekretariatet kan deltage imøderne.§ 5.Der udarbejdes referat af Ældre-Forums møder. Referatet udsendes tilmedlemmerne hurtigt efter mødet. Etreferat betragtes som godkendt, hvisingen af medlemmerne har fremsatindsigelser mod referatet senest 10 da-ge efter, at det er udsendt.Indkaldelse af sagkyndige m.v.§ 6.Formanden kan indkalde repræ-sentanter for ministerier, der ikke erfast repræsenteret i ÆldreForum, ogsagkyndige, hvis der er behov for at fåbelyst særlige problemstillinger. Sær-ligt indkaldte og sagkyndige kan kunfungere som rådgivere for ÆldreFo-rum og kan ikke deltage i afstemnin-ger på ÆldreForums møder. Særligtindkaldte kan desuden deltage i sekre-tariatets arbejdsopgaver.Formandens særlige beføjelser§ 7.Formanden kan nedsætte ar-bejdsgrupper bestående af medlemmer

af ÆldreForum og andre personer tilafklaring af særlige spørgsmål.§ 8.Formanden kan disponere påÆldreForums vegne i sager, der ikkegiver anledning til tvivl og i sager, derikke tåler opsættelse.Sekretariat§ 9.ÆldreForum betjenes af et se-kretariat.Stk 2.Sekretariatslederen er sekre-tær for rådet og har det daglige admi-nistrative og økonomiske ansvar for,at der træffes dispositioner i overens-stemmelse med de af ÆldreForumgivne retningslinier.Stk 3.Sekretariatslederen skal ori-entere medlemmerne efter behov omde midler, ÆldreForum kan disponereover.Årsberetning§ 10.ÆldreForum udarbejder hvertår en skriftlig beretning om sin virk-somhed. Et referat af beretningenoversættes til engelsk.Vedtaget på møde i ÆldreForum,den 17. december 1996Povl Riis, formandLotte Philipson, sekretariatsleder

Bilag 3ÆldreForums medlemmer og sekretariat den 1. januar 2010Medlemmer udpeget personligtaf socialministeren:Povl Riis,professor, dr.med. (formand)Jytte Lemche,socialrådgiver (næstformand)Birgit Meister,journalistBirthe Philip,fhv. borgmester, GentofteCarsten Hendriksen,lektor, overlæge, dr.med.Ældreorganisationerne:Knud Kingo Christensen,ÆldremobiliseringenPer Thestrup,Ældre SagenKirsten Feld,Danske ÆldrerådKommunernes Landsforening:Finn Stengel Petersen,2. viceborgmester, HerningDanske Regioner:Svend Heiselberg,Region NordjyllandMinisterier:Jakob Krogh,kontorchef,SocialministerietKatrine Schjønning,kontorchef,Indenrigs- og SundhedsministerietRosa Cedermark,ekspeditionssekretær,Kulturministeriet