Sundhedsudvalget 2009-10
SUU Alm.del Bilag 376
Offentligt
Psykiatriske patienterskal sidestilles med andrepatienterPsykiske sygdomme er blandt deallermest udbredte. Alligevel fårpsykiatriske patienter ikke samme tilbudsom andre patienter. Lægeforeningenefterlyser politisk vilje til at sikrepsykiatriske patienter den nødvendigelægelige behandling, ordentlige fysiskerammer og et permanent økonomisk løfttil psykiatrien.Nationalt er der behov for en kortlægningaf behovet for personale, fysiske rammerog andre ressourcer, hvissundhedsvæsenet skal give psykiatriskepatienter den nødvendige behandling.Psykiatriske og somatiske sygehuse liggerofte langt fra hinanden. Det illustrerer,hvordan sundhedsvæsenet traditionelthar betragtet psykiske sygdomme somhelt anderledes end andre sygdomme .I dag er det velkendt, at psykiskesygdomme rammer bredt, og mangepatienter taler åbent om deres sygdom.Psykiatri er et blandt mange lægeligespecialer, og der er stadig størreanerkendelse af, at sygdom i krop ogpsyke ikke er to adskilte størrelser.Alligevel er psykisk syge ikke sidestilletmed andre patienter. Der bruges langtfærre penge på at tilbyde dem den rigtigebehandling end på somatiske patienter, ogde har ikke samme krav på behandling.At deres sygdom ikke betragtes på linjemed andre sygdomme, understregesaf, at psykiatrien er placeret uden forsundhedsforvaltningen i regionerne.Udgifterne til psykisk sygdomer i alt ca. 30 mia. kr. årligt idirekte og indirekte udgifter.Heraf udgør udgifterne tildepressioner ca. 14 mia.kr. ogtil angsttilstande 6 mia.kr.vHos voksne ligger psykiskesygdomme til grund forotte pct. af alle kontakter tilalmen praksisii, 20 pct. af allesengedage, 48 pct. af alleførtidspensioneriiiog 50 pct. afalle langtidssygemeldinger.I Danmark var (2007) 95.000personer i behandling isygehussektoren, og antallet afambulante ydelser var750.000.ivHertil kommer30.000 nye patienter ispeciallægepraksis (inkl.børnepsykiatrien), hvilketsvarer til ca. 500.000behandlinger.
FolkesygdommeMange psykiske sygdomme erfolkesygdom. 250.000idanskere lider af depressioner,250.000 af angsttilstande,75.000 af spiseforstyrrelser og40.000 af psykoser.
Verdensklasse kosterPsykiatrien har gennemgået enmarkant faglig udvikling de senesteår. Ny forskning og udviklingen afeffektive behandlingsmetoder giverpatienterne helt andre mulighederfor lindring og helbredelse endtidligere.
2
Det er landvindinger, som kunne kommeflere patienter til gavn. Men situationen eri dag, atborgernes forventninger om effektivbehandling og politikernes løfter omverdensklasse og hurtig behandling står ikontrast til de ressourcer, der tilførespsykiatrien.I løbet af de sidste ti år er psykiatriensakket bagud i forhold til det øvrigesundhedsvæsen. Tal fra Danske Regionerviser, at ressourcerne til psykiatrien ikkeer steget nær så meget som til densomatiske behandling.Dertil kommer, at psykiatrien i de senesteår fået en betydelig del af sit budget oversatspuljemidler, der er beregnet til socialtudsatte. Midlerne er i sig selv velkomne,men der er behov for et permanentøkonomisk løft til psykisk syge. Dennuværende praksis sender et signal om, atpsykisk sygdom er anderledes end andresygdomme, og at personer med psykisksygdom pr. definition er socialt udsatte.Denne diskriminering og stigmatisering afpsykisk syge mennesker bør ophøre.Indsatsen mod psykiske sygdomme børfinansieres på samme måde som resten afsundhedsvæsenet.Som et naturligt led i ligestillingen mellemsomatiske og psykiatriske patienter, er detogså oplagt i højere grad at tænkepsykiatrien ind i de kommende nyestrukturer i sundhedsvæsenet. Fx iakutplanlægning, vor psykiatri stadig harsine egne modtagelser, selv om mange afpatienter lider af både fysiske og psykiskesygdomme.Lægeforeningen opfordrer til, at deriværksættes en national kortlægning af,hvad der skal til af kapacitet – både nårdet gælder fysiske rammer og personale –
for at give de psykiatriske patienterden behandling, som de har behovfor. En grundig dokumentation af,hvad en moderne psykiatri kræverog kan tilbyde patienterne vil væreet nyttigt værktøj i den fremtidigeplanlægning
Det vil Lægeforeningen:Psykisk syge skal sidestilles medpersoner med somatisk sygdom ogtilbydes den bedst muligesundhedsfaglige behandling medvurdering, diagnosticering,behandling og rehabilitering af hverenkelt patient.Konstatering, diagnosticering ogbehandling er en lægefagligkompetence.Kun læger har den relevanteuddannelse til at lede dennødvendige behandling.Psykisk syge personer har krav påsundhedsfaglig undersøgelse ogbehandling ned helbredelse somprimært mål.Et stort antal personer med psykisksygdom har også brug for plejefagligog socialfaglig behandling.Behandlingskapaciteten skaltilpasses antallet af patienter medpsykiske sygdomme.Psykiatriområdet bør sikres tilstræk-kelige ressourcer til at tiltrække ogfastholde det nødvendige antallæger.
3
Psykisk syge er syge– derfor skal de behandles aflægerPsykiske sygdomme kræver som al andensygdom lægelig diagnosticering ogbehandling
Psykiske sygdomme er megetforskellige. I den offentlige debat erder ofte fokus på de sværtpsykotiske patienter, som sjældentopnår helbredelse.Der er ikke samme opmærksomhed
Behandlingen af psykiske sygdomme haret lægefagligt udgangspunkt og skalvaretages enten af de almentpraktiserende læger og/eller afspeciallæger i psykiatri eller i børne- ogungdomspsykiatri.Det betyder ikke, at samarbejde medandre faggrupper kan undværes -tværtimod. Men det er afgørende at holdefast i, at psykiatriske patienter er syge.Derfor skal de behandles af læger. Det ervigtigt for at sikre dem den rette diagnoseog behandling af den psykiske sygdom frastarten Mange psykiske syge har en stærktøget risiko for selvmord.En anden vigtig årsag er, at der er et stortsammenfald mellem psykiatrisk ogsomatisk sygdom. Somatisk sygdomoverses oftere hos psykiatriske patienter,og de er i hele taget mere udsatte for ogsåat pådrage alvorlige somatiske lidelser. Fxhar de en overdødelighed, når det gælderdiabetes og hjerte-karsygdomme, ogmange psykisk syge har kortere levetidend resten af resten af befolkningen.Psykiatriens status som et blandt mangelægelige specialer understreger også, atdet er uheldigt, at dele af psykiatrien fleresteder ikke er organiseret som en del afsundhedsvæsenet, men styres afsocialforvaltningerne. Det flytter fokusfra, at patienterne først og fremmest ersyge, og at den lægelige behandling erafgørende for deres tilstand.
på det store flertal af patienter, somefter behandling for fx angst ellerdepression vender tilbage til job oget aktivt liv i det hele taget.Psykiatriske patienter har som andrepatienter krav på at få deres sygdombehandlet af specialister. Derfor erdet oplagt at samle noglebehandlinger på afdelinger, hvorpersonalet har særlig ekspertise.
Psykiatri er et lægeligtspecialePsykiatri er den del aflægevidenskaben, der forholder sigtil lidelser, der manifesterer sig vedat påvirke tanke- og følelseslivet.Psykisk sygdom har næsten altid sinbaggrund i biologiske forhold hosden enkelte, der - udsat for en fysiskeller psykisk belastning - reagerermed udviklingen af en sygeligtilstand.Psykiatrien opererer ud fra, at tankeog følelsesliv er en følge afbiologiske processer i hjernen, og atdisse processer omvendt er påvirketaf tanke og følelseslivet. Psykiatrienhar inkorporeret dele af psykologienog socialvidenskaberne i sitarbejdsfelt. Inden for de senere århar ny forskning medført envoldsom udvikling af viden om denbiologiske baggrund for de psykiskelidelser.
4
Truende mangel på speciallægerManglen på speciallæger i psykiatri udgøren væsentlig barriere for at behandlepsykisk syge. . De seneste år har dogkunnet spores dog en positiv tendens, nårdet gælder rekruttering.Dansk Psykiatrisk Selskab har de senesteår arbejdet aktivt for en bedrerekruttering. En af selskabets anbefalingerhar været, at unge læger fra start skulleintroduceres til specialet. Det er tilfældet idag, hvor psykiatri indgår i den kliniskebasisuddannelseHvis udviklingen med mangel påspeciallæger skal vendes, kræver dogstadig en aktiv indsats.Rekrutteringen til voksenpsykiatrien erfor lille i forhold til afgangen fra specialet.Ifølge Sundhedsstyrelsen vil antallet afspeciallæger i psykiatri falde fra 775 i 2004til 527 i 2025.Børne- og ungdomspsykiatrien erhistorisk set underdimensioneret, og detvil tage mange år at få bragt antallet afspeciallæger op på et fagligt acceptabeltniveau. Antallet af speciallæger forventesat stige fra 100 i år 2004 til 200 i år 2025,men der er behov for mange flere.viEn afgørende faktor for at kunnerekruttere til det psykiatriske speciale er,at specialet opfattes som et speciale på ligefod med andre specialer. Derfor børpsykiatrien organisatorisk være en del afden samlede sundhedssektor. Psykiatrienbør med andre ord være en del af sammepolitiske og administrative struktur somalle øvrige specialer.For Lægeforeningen er det som nævntafgørende, at behandlingen af psykisksyge skal ledes af læger. I kombination
med mangel på speciallæger er detderfor afgørende, at der sker enopgaveglidning, så de lægeligeressourcer bruges rigtigt, fx ved atsikre, at læger ikke skal brugetid på de administrative opgaver,som ikke handler om ledelse.Det er også vigtigt for rekrutteringenat synliggøre forskningen og denmarkante faglige udvikling ipsykiatrien. Det bidrager også attegne et fuldgyldigt billede af etspeciale med mange facetter
Almen praksis har en centralrolle90 pct. af de psykiatriske patienterbehandles i almen praksis, 8 pct.behandles i speciallægepraksis og 2pct. i hospitalspsykiatrien.Forskellige former for shared carehar vist sig at være gode til athåndtere opgaven med ikke-psykotiske patienter i almen praksis.vii
For patienten er det
afdramatiserende, at behandlingenkan ske hos den kendtepraktiserende læge.Når det drejer sig om ikke-psykotiske sygdomme, er der stortbehov for et systematiseretsamarbejde mellem de praktiserendelæger, praktiserende speciallæger oghospitalspsykiatrien. Af hensyn tilbåde patienter og læger bør der væreklare aftaler for, hvornår og hvordanalmen praksis kan indhente enpsykiatrisk vurdering, indhentegode faglige råd, og hvornårpatienten bør viderehenvises.På tværs af sundhedsvæsenet er derbehov for nationale retningslinjermed beskrivelse af screening,
5
udredning og diagnosticering samtbehandling og opfølgning.
Kommunerne skal rustes tilforebyggelse og rehabiliteringDet er en kommunal opgave at forebyggepsykisk sygdom. Det er en opgave, somomfatter fx tidlig opsporing af kognitiveforstyrrelser hos børn, psykosocial støttetil forældre, og intervention over forvoksne i krise.Under og efter behandling har både børn,unge og voksne et betydeligt behov forsocial rehabilitering, som omfatter adgangtil omsorg, uddannelse, job, bolig ogsociale relationer med inkludering isamfundet. Den kan ikke afvente, atpatienten er rask, da helbredelse ellerbedring oftest vil være afhængig af densociale funktion.Generelt er indtrykket, at kommunerneikke har tilstrækkeligt med økonomiskeressourcer til opgaven, og at der ikke ertilstrækkelig med viden om opgaverne.
iiiiiiivvvivii
Danske Regioner, psykiatri i verdensklasse, 2009, p.1Sundhedsstyrelsen, National strategi for psykiatri, 2009, p.10Danske Regioner, Psykisk sygdom og arbejdsmarkedet, 2009, p.3.Danske Regioner, Personer med psykisk sygdom der begår kriminalitet, 2009, p.2Danske Regioner, Psykisk sygdom og arbejdsmarkedet, 2009, p.1.Sundhedsstyrelsen, Lægeprognose for udbuddet af læger i perioden 2004-2025, 2006Eplov, Lundsteen og Birket-Smith; Shared care for ikke-psykotiske sygdomme, 2009
6