Henvendelse til Folketingets Sundhedsudvalg
Vedr. langtidrehabilitering af psykisk syge i Regíon Hovedstaden
Overlæge Karin GardeDet er farligt og uforsvarligt at nedlægge den psykiatriske langtidsrehabiliteringsfunktion
på Psykiatrisk Center Sct. Hans.
I strid med Regionernes aftale med regeringen (1) forringer Region Hovedstaden kvaliteteten afden psykiatriske behandling af de svageste psykisk syge ved at have aftalt at nedlæggelangtidsrehabiliteringen på Sct. Hans (2). Aftalen forventes konfirmeret på Regionsrådsmøde d.25/5. I 2009 halverede man Psykiatisk center Sct. Hans’ langtidsrehabiliteringsafdeling (afd. L)for tilstrækkelig lange indlæggelser for de sværest psykisk syge i Hovedstaden og i klar modstridmed udmeldingerne fra Sundhedsministeren og Sundhedsstyrelsen i 2009.Som overlæge gennem mange år ved Sct. Hans Hospital, afdeling L har jeg fulgt den stadigeforarmelse af patienternes vilkår med fx reduktion af 25 senge i 2009, og nu i 2010 60 senge.Dertil kommer gennem de sidste år lukning af værksteder, havefunktion og nu også bibliotek medden deraf følgende negative indflydelse på patienternes hverdag Det er veldokumenteret, atsengenedlæggelser, som ikke følges op af tilstrækkelig støtte udenfor hospitalet, medfører øgetrisiko for hjemløshed, selvmord og kriminalitet, ligesom der bliver flere svingdørspatienter.Andelen af retspsykiatriske patienter er da også i stadig stigning (14 % om året). Det drejer sigovervejende om personfarlig vold med udspring i vrangforestillinger og hallucinationer. Selvompsykotiske personer udgør en ganske lille del af den kriminelle population (0.8%), tegner de sigalligevel for 30% af drabsforsøg og 12 % af drabene.Mere end halvdelen af skudepisoder, hvor politiet må trække våben i farlige situationer harpsykiske syge som mål. Disse eksempler er de yderste udslag af en generelt utilstrækkeligbehandling, men beskriver ikke de daglige afvisninger fra nødvendig behandling, for tidligeudskrivninger og de pårørendes forståelige frustration og fortvivlelse.Langtidsrehabilitering
Der ligger en mulighed for forebyggelse af stigningen i andelen af retslige patienter, såfremt dergenerelt er tilstrækkelig adgang til tilstrækkelig lange indlæggelser, som omfatter rehabilitering.Dette er fx udviklet på Sct. Hans Hospital afdeling L hvor elementerne i patienternes behov forstøtte identificeres og munder ud i en plan, som medfører at patienten kan udskrives forsvarligt,og genindlæggelse undgås. For denne patientgruppe er et begreb som produktivitetsforøgelse-dvs. hurtigere fart på svingdøren - irrelevant og udtryk for Handelshøjskoletermer som har vundetover human behandling af de sygeste.Såfremt den valgte politik fortsætter er realiteten, at de ansvarlige på dette område med vidtåbne øjne producerer retspsykiatriske patienter frem for at give den nødvendige behandling ogomsorg til de endnu ikke retslige. Hvis det ikke kan lykkes at mobilisere medfølelse med demennesker som denne politik går ud over ( inklusive ofrene), kunne man i det mindste blive bangefor hvad der kan ske og tænke over udgifterne. En retspsykiatrisk plads er mange gange dyrereend en almindelig psykiatrisk plads.Aftalen forringer behandlingskvaliteten
Ifølge “Aftale om hospitals- og psykiatriplan 2020 for Region Hovedstaden”(2) skal depsykiatriske afdelinger på Sct. Hans flyttes til den østlige del, så den vestlige del kan sælges. Den1
