Sundhedsudvalget 2009-10
SUU Alm.del Bilag 324
Offentligt
ForeningenDød i PsykiatrienHM den 11. marts 2010Åbent brev til SundhedsstyrelsenUREDELIGHED I UNDERSØGELSE FRA SUNDHEDSSTYRELSEN OM PLUDSELIGUVENTET DØD HOS PATIENTER MED PSYKISK SYGDOMI december 2009 udgav Sundhedsstyrelsen en redegørelse om pludselig uventet død hospatienter med psykisk sygdom. Redegørelsen er lavet på baggrund af en viden om, ”at antalletaf dødsfald på grund af skizofreni og affektive lidelser har været stigende de seneste år”. På denbaggrund fokuseres der i undersøgelsen på uventede dødsfald blandt psykisk syge i årene 2004og 2005.Det konstateres i undersøgelsen, at ”dødeligheden blandt psykiatriske patienter, der bliverbehandlet med antipsykotiske lægemidler, er højere end baggrundsbefolkningen. Dette skyldes ihøj grad patienternes livsstil f.eks. fedme, manglende motion, rygning og fejlernæring”. Og ”atbehandling med antipsykotiske lægemidler kan medføre en lang række bivirkninger, herunderudløse hjerteforstyrrelser”.Det er imidlertid kritisabelt og påfaldende, at undersøgelsen med denne formulering tillæggerpatienternes livsstil større betydning for det øgede antal dødsfald end bivirkninger af denantipsykotiske medicin og psykofarmaka i øvrigt. Det er jo veldokumenteret, at medicinennetop giver fedme, manglende energi og overskud, søvnløshed m.m. ud over, at den kan givehjerterytmeforstyrrelse og hjertestop. Man overser, at patienternes livsstil i høj grad er gjortafhængig af de forfærdelige, livsbegrænsende og livsforkortende virkninger af medicinen.Undersøgelsen søger at redegøre for, om denne patientgruppe efter døden ikke i tilstrækkeligtomfang fik foretaget retslægeligt ligsyn for at fastslå dødsmåde og dødsårsag. Og omretsmedicinske obduktioner kunne fastslå dødsårsagen mere præcist hos denne patientgruppe.Undersøgelsen af dødsfald i patientgruppen fra 2004 og 2006 er gennemført på baggrund afdødsattester med diagnoserne skizofreni og affektive lidelser. Af 321 registrerede dødsfald idenne gruppe i de to år betegnes de 125 som ”pludselige og uventede”, men heraf er kun udførtretslægelige tilsyn på 83 og antallet af retsmedicinske obduktioner og retskemiske undersøgelserer så få som 12!Spørgsmål om dødsattesternes korrekthed diskuteres slet ikke, og der refereres slet ikke tiljournalmateriale eller medicinskemaer. Det ville ellers have været yderst relevant at grave dettespadestik dybere, når opgaven nu er på videnskabelig vis at undersøge, hvorfor der ses etstigende antal dødsfald blandt bestemte grupper af sindslidende.I følge Sundhedsloven skal der ske indberetning til politiet og foretages retslægeligt tilsyn afpolitiet og embedslægen i forening, bl.a.” når en person findes død”, og” når døden kan være enfølge af fejl, forsømmelse eller ulykkelig hændelse i forbindelse med behandling eller
1
forebyggelse af sygdom.” Men undersøgelsen dokumenterer, at dette ikke sker, og at lovendermed ikke overholdes. I syv af de undersøgte tilfælde af pludselige, uventede dødsfald er derend ikke sket retsmæssig anmeldelse til politiet og følgelig ikke udført tilsyn af politi ogembedslæge.I undersøgelsen konkluderer Sundhedsstyrelsen helt ureflekteret, at fordi de retsmedicinske ogretskemiske undersøgelser ikke har kunnet fastlægge en endelig dødsårsag, så kan de ikkeanbefale obligatoriske retsmedicinske obduktioner med tilhørende retskemiske undersøgelser afpludselige, uventede dødsfald blandt psykiatriske patienter. De skriver i konklusionen, at ”deter sundhedsstyrelsens opfattelse, at øget viden om bivirkning af medicin og sygdomsudviklinghos denne patientgruppe bedst opnås gennem større videnskabelige undersøgelser”. Menhvordan skal man kunne lave videnskabelige undersøgelser af medicinens bivirkninger somhjertestop, hvis ikke man netop vil sikre retsmedicinske obduktioner og retskemiskeundersøgelser på alle psykiatriske dødsfald eller i hvert fald så mange som muligt?Desuden er der grund til at undersøge, om der er sket korrekt opbevaring af afdøde, altså på køl,i tiden mellem dødsfaldet og obduktionen. Vi har i vores forening dokumentation for, at manikke har kunnet gennemføre visse retskemiske undersøgelser. Det udtagne materiale har væretforrådnet. fordi liget af afdøde ikke har været korrekt opbevaret indtil obduktionen, og dermedindtil materiale af afgørende betydning for den retskemiske undersøgelse er udtaget.Der er mange uafklarede spørgsmål i undersøgelsen, og vi savner fremlæggelse af undersøgelsensbaggrundsskemaer. Undersøgelsen kunne i den fremlagte form lige så godt være etbestillingsarbejde bestilt af medicinalindustrien.Hvorfor beskrives der kun eksempler på afdøde i alderen 60-90 år, når der også fremgår dødsfaldi gruppen af 30-40 årige i de valgte perioder?Og hvorfor har man netop valgt at se på dødsattester for årene 2004 og 2006 og ikke perioden2000-2009? Hermed undgår man at reflektere over de mulige effekter eller fravær af samme fraden stramning, som i 2007 blev indført i retningslinjerne for anvendelse af psykiatrisk medicinoverfor patienter over 18 år. Det fremgår i de nye retningslinjer, at overvågning af bivirkningersom hjertearytmibørske med måling af EKG. Dokumentationer viser, at formuleringen er forvag, retningslinjerne siger ikkeskal,og de udføres stadig ikke som foreskrevet. En undersøgelseaf dødsfaldsfrekvensen i tiden efter denne stramning ville kunne øge forståelsen af detteproblem. Den samme, upræcise formulering bruger undersøgelsen i sin konklusion, hvor derstår: ”Ved indberetning af disse dødsfaldbøren regional embedslæge kontaktes for at vurdere,om der skal foretages retslægeligt ligsyn”. Vi ved, at denne formulering ikke er præcis nok til, atden følges. Som borger i et retssamfund må vi stille krav om, at der altid skal finde overvågningsted, når potentiel livsfarlig medicin som psykofarmaka og antidepressiva anvendes, ligesom enembedslæge altid skal inddrages, når et retslægeligt ligsyn kan være nødvendigt.Undersøgelsen er som helhed overfladisk og savner den konsistens, der må kræves af enredegørelse til den lovgivende forsamling, folketinget. Det ligner derfor en afledningsmanøvrefra det fokus, der må sættes på de uventede dødsfald, der er sket blandt unge. Undersøgelsenkan, hvis den ikke imødegås og suppleres medvirke til, at årsagen til disse og fremtidige tragiskedødsfald ikke findes, og at ansvaret ikke placeres. Der er al mulig grund til at stille krav tilstramning af lovgivningen, således at der fremover sikres retsmedicinske obduktioner med
2
tilhørende retskemiske undersøgelser af alle uventede afdøde psykiatriske patienter. Det er deneneste mulighed for at opnå større viden om de fatale bivirkninger, der findes ved brug afantipsykotisk medicin og psykofarmaka. Og lad os få noget mere videnskabelighed og fagligredelighed på hele det psykiatriske og sundhedsmæssige område, tak!
3