SUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 302: Henvendelse af 10/4-2010 fra Trans-Danmark vedr. specialeplanlægning

Fem punkter til forbedring af transkønnedes forhold1) ”Beskyttelseslovene”I love der påbyder ligebehandling og forbyder forskelsbehandling og diskrimination ønsker vi atblive specifikt nævnt ved indførelse af ordene/begreberne kønsidentitet og transkønnethed de stederi lovene, hvor ordene køn og/eller seksuel orientering er nævnt.BemærkningerDer er mange love, der indeholder ordene/begreberne "køn" og/eller "seksuel orientering", hvorafher blot skal nævnes lov om lige løn til mænd og kvinder, lov om ligebehandlingsnævnet, lov omforskelsbehandling på arbejdsmarked, lov om forskelsbehandling pga. race, køn og seksuelorientering mv.I disse love er transkønnede ikke eksplicit nævnt, men formentlig tænkt hørende til enten under køneller seksuel orientering beroende på, hvad den enkelte lov omhandler og fortolkning i enkeltesager.Vi mener, at der i love, hvor ordet "køn" indgår, bør tilføjes ordet "kønsidentitet", hvorved vikommer ud over fortolkningsmuligheder. Tilsvarende bør der, i love hvor begrebet "seksuelorientering" indgår, tilføjes "transkønnede/transkønnethed", hvorved det kommer ioverensstemmelse med, at det ikke er en minoritet med en seksuel orientering, men selvstændigminoritetsgruppe med en entydig betegnelse.Uddybning med eksempler se bilag 1.

Side 2 af 8.4) Behandlingssted og valgmulighederTranskønnede bør gives mulighed for at blive vurderet mhp. kønsskifteoperation på mere end étbehandlingssted/behandlingsinstitution.Samtidig bør personer, der allerede er diagnosticeret som transseksuelle eller har levet stabilt ogoffentligt som det modsatte køn i en nærmere fastsat periode, ved fremlæggelse af dokumentationfor foranstående og ved en enkel sagsbehandling have retskrav på kønsskifteoperation.BemærkningerVi finder, at Sexologisk Kliniks monopolagtige status er uheldig og ikke sikrer transkønnedetilstrækkelig grad af retssikkerhed i behandlingssystemet. Vi finder samtidig, at vurderingen af, omen person er transseksuel og i så fald opfylder kriterierne for kønsskifteoperation, er en udredning,der kan foregå fuldt betryggende blandt en større kreds af læger end alene lægerne ansat påSexologisk Klinik. Endelig finder vi det uheldigt, at der blandt SKs målgruppe af transkønnedefindes så mange erfaringer, hvor mødet med klinikken er oplevet som intimiderende og krænkende.

5) Ønske om permanent kønsskifteKravene til omfanget af en kønsskifteoperation for at opnå officiel anerkendelse af skift til detmodsatte køn bør revurderes, dels så kravene er sammenlignelige kønnene imellem, og dels såkravene tilpasses samfundsudviklingen.Der skal udarbejdes en behandlings- og tidsplan for transkønnedes behandling, når der ønskes etkønsskifte.Der skal være en ankemulighed for transkønnede, som har fået afslag på en kønsskifteoperation.BemærkningerTranskønnedes egenopfattelse af deres køn bør som udgangspunkt være gældende. Vi erkender, atder kan være etiske problemstillinger, der dog næppe er statiske, men som kan inddrages i kravenetil permanent kønsskifte.Det bør være naturligt, at en person, der går i behandling, ved, hvad der skal foregå, og ved, hvorlænge forløbet skal være. En forlængelse af behandlingen ud over den oprindelige tidsplan skalbegrundes og en ny behandlings- og tidsplan skal udarbejdes.I dag er der ingen mulighed for at klage over et afslag på kønsskifte/-operation. det er enretssikkerhedsmæssig mangel, som ikke er rimelig i et retssamfund.Se i øvrigt vedlagte bilag 5Den 6. november 2009.Irene HaffnerSekretær i Trans-DanmarkTina ThranesenDen danske videnbank omkønsidentitet, transvestismeog transseksualismeIzabella SimonÿKasserer i TiD

Bilag til de fem punkter til forbedring af transkønnedes forholdBilag 1LovforholdTeksten i flere love kan siges i sig selv, i deres formulering at være diskriminerende. Det gør siggældende i love, som samlet kan betegnes som beskyttelseslove – dvs. love, der forbyderforskelsbehandling eller diskrimination af forskellige nærmere anført grunde over for nærmerebeskrevne persongrupper. I disse love er kønsidentitet og transkønnede ikke nævnt. Beskyttelsen aftranskønnede skal imidlertid findes under begreberne "køn" og "seksuel orientering".Begrebet "køn"Det kan umiddelbart opfattes som en god ting, at transkønnede skal finde lovmæssig beskyttelseunder begrebet "køn". Det er imidlertid ikke så enkelt, idet det kan give anledning til fortolkningerog tvivl om, hvorvidt transkønnede er omfattet af lovene, og om hvilket køn en transkønnet skalopfattes som.Begrebet "seksuel orientering"Det må efterhånden være gået op for alle, at kønsidentitet ikke har noget med seksuel orientering atgøre. Der er derfor nærmest tale om diskrimination, når transkønnede skal søge lovmæssigbeskyttelse under begrebet "seksuel orientering".LovændringerDet må derfor være et højt prioriteret ønske at få ændret ordlyden i disse love ved, at "kønsidentitet"og "transkønnede" indsættes på lige fod med de andre grunde og persongrupper.Det vil have stor værdi, at der så ikke vil være grundlag for fortolkninger eller tvivl om, hvorvidttranskønnede i den ene eller anden situation er omfattet af disse loves bestemmelser.Som eksempel kan nævnes den såkaldte Kjole-Ole sag. Rigsadvokaten omtaler Kjole-Ole sagen isin redegørelse den 29. april 2008 på denne måde:4.4. Sager om overtrædelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v.Kun én sag, der har været forelagt for rigsadvokaturen i indberetningsperioden, er endeligtafgjort.I sagen havde en direktør, der samtidig var bestyrelsesmedlem i et aktieselskab, som drev en"Bang & Olufsen"-forretning, overtrådt lovens § 1, stk. 1, ved at have nægtet at betjene enmandlig transvestit, der indfandt sig i butikken iklædt kjole, på samme vilkår som andre, idethan oplyste prisen på en pladespiller til 10.000 kr. og bl.a. udtalte: "det er altså prisen, og så erdu i øvrigt ikke velkommen i butikken, så længe du har det tøj på" og "hvis du går hjem ogtager din mors tøj af, kan det være vi finder en bedre pris". Direktøren har den 24. august2007 vedtaget et bødeforlæg på 2.000 kr. i anledning af overtrædelsen, og aktieselskabet harden 14. september 2007 vedtaget en bøde på 1.000 kr., jf. lovens § 3.(http://www.thranesen.dk/default.asp?cat=677&aid=8834#bm8834)Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v.http://www.thranesen.dk/default.asp?cat=698&aid=5681#bm5681§ 1.Den, som inden for erhvervsmæssig eller almennyttig virksomhed på grund af en personsrace, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering nægter atbetjene den pågældende på samme vilkår som andre, straffes med bøde, hæfte eller fængselindtil 6 måneder.Rigsadvokaten har ikke anført hvilken af grundene, der henvises til. Det er heller ikke sædvane.Men det må konkluderes, at det ikke var på grund af Kjole-Oles race, hudfarve, nationale elleretniske oprindelse eller tro. Tilbage er derfor kun "seksuelle orientering".Irene Haffner, Tina Thranesen og Izabella Simonÿ6. november 2009

Side 4 af 8.Det betyder, at det rent lovmæssigt lægges til grund, at Kjole-Ole har været udsat for enforskelsbehandling på grund af sin seksuelle orientering. Og det er jo reelt noget vrøvl i og med, atdet er Kjole-Oles kønsidentitet, der gør, at han færdes iført kjole.Det er stærkt utilfredsstillende, at en gruppe, der er en af de mest diskriminationsudsatte i detdanske samfund, ikke er direkte beskyttet af de love, der er skabt til at imødegå diskrimination ogforskelsbehandling.Transkønnede er omfattet af beskyttelsesloveneDet fremgår tydeligt i daværende beskæftigelsesminister, Claus Hjort Frederiksens skrivelse tilTrans-Danmark den 22. september 2008, at transkønnede er omfattet af de omtalte love.http://www.thranesen.dk/?cat=712&aid=10921#bm10921Ministeren bemærkede, at med ligebehandlingsloven, ligelønsloven ogforskelsbehandlingsloven havde den danske lovgivning allerede forbud mod atforskelsbehandle personer på grund af køn og seksuel orientering på det danskearbejdsmarked, og henviste til, at de EU-retslige forhold, og at det via EF-Domstolen erfastslået, at personer, der har gennemgået et kønsskifte er omfattet afligebehandlingsprincippet, og at diskrimination af en person på grund af dennes køn ellerkønsskifte vil være omfattet af den delte bevisbyrde.Vedrørende transvestitter, oplyste Ministeren, at ham bekendt, var der ikke faldet afgørelserom transvestitter, men der er ingen tvivl var om, at også transvestitter er omfattet forbuddetmod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.Det er ikke rimeligt, at den lovmæssige beskyttelse af transkønnede skal findes i henholdsvisordene/begreberne "køn" og "seksuel orientering". At transkønnede kan tolkes ind under dengældende lovgivning i visse sager, bør ikke stå til hinder for, at ordene/begreberne "kønsidentitet"og "transkønnede/transkønnethed" indskrives direkte i de relevante love.

Bilag 2Navneloven ændres, således at reglerne om kønsbestemt fornavn alene gælder ved tildeling affornavn til nyfødte. Der kan være mange grunde til at have en beskyttelse af nyfødte ved valg affornavn.Over for voksne myndige personer er der imidlertid ikke tale om beskyttelse, men overdreventformynderi at nægte dem selv at bestemme, hvilket fornavn, de ønsker.Transkønnnede bør respekteres som personer der fuldt ud er i stand til selv træffe beslutninger udfra hvilket køn de hovedsagelig fremtræder som.Såfremt der forsat ønskes restriktioner ved valg af kønsbestemt fornavn også for voksne myndigepersoner bør proceduren for transkønnede ved at påtage sig navn af det ønskede køn som etminimum lempes i betydelig grad til evt. supplerende udtalelse fra egen læge eller relevantspeciallæge, evt. alene ved stilling med 2 vidner.Vi finder det både ydmygende og nedværdigende at transkønnede skal vurderes af SexologiskKlinik om forhold, de fuldt ud selv er i stand til at bedømme og tage konsekvenserne af.I øvrigt henviser vi til eksempler på lovgivning i andre lande (Sverige og USA):http://www.thranesen.dk/?cat=822&aid=12479#bm12479http://www.thranesen.dk/?cat=690&aid=12477#bm12477

Bilag 3Vi tænker her på dels gruppen af transkønnede, der er i behandlingsforløb mhp. permanentkønsskifte men også på gruppen af transkønnede der lever som begge køn i varierende grad.Selvom mere sofistikerede identifikationsmetoder formegentlig er fremtiden, må man forventeat den umiddelbare fysiske fremtræden fortsat vil udgøre den første og i mange tilfældetilstrækkelige identifikation, også selvom vi forventer gradvis skærpet sikkerhedskrav i fremtiden.Vi er bekendt med at pas loven er under snarlig revision og har som ønske at transkønnedes særligebehov for legitimation tænkes ind i den fremtidige udformning af loven, ligesom andreidentifikationspapirer så som kørekort og sundhedskort kunne indeholde mulighed for atidentificere sig som transkønnet.I en overgangsfase eller som et mere blivende dokument kunne et selvstændigt kort med officielstatus være løsningen.FN's særlige undersøger, Martin Scheinin har den 3. august 2009 udfærdiget en rapport – A/64/211,som bl.a. beskæftiger sig med transkønnedes kønsidentitet og legitimation se i relation tilterrorbemæmpelsesforanstaltninger.http://www.thranesen.dk/?cat=821&aid=12472#bm12472http://www.unhcr.org/refworld/pdfid/4aae4eea0.pdf

Bilag 4Ifølge Sundhedslovens § 208 fastsætter Sundhedsstyrelsen krav til lands- og landsdelsfunktioner påhospitalerne.https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=114054#Kap64Dette udmøntes gennem "Specialeplanlægning og lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet"http://www.thranesen.dk/?cat=698&aid=8218#bm8218http://www.sst.dk/publ/Publ2002/Specialeplanlaegning/INDEX.HTMLAf specialeplanlægningen fremgår følgende.PsykiatriLands- og landsdelsfunktioner(Side 127)Svære sexologiske lidelser, herunder transseksuelle mhp. eventuel kønsskiftevurdering: H:S(Rigshospitalet, sexologisk klinik) (50).PlastikkirurgiLands- og landsdelsfunktioner(Side 76)Transseksualisme, operation efter visitation fra Sexologisk Klinik finder vi vedblivende skalbetegnes som højst specialiseret og derfor kun bør foregå ét sted i landet.Sundhedsstyrelsen har bestemt, at behandling af transkønnede, der ønsker en kønsskifteoperationkun kan foregå på Sexologisk Klinik og at selve kønsskifteoperationen kun kan foregå påRigshospitalet.Vores kommentarerVi anerkender at vurdering mhp. et så vidtrækkende indgreb som en kønsskifteoperation er enspecialistfunktion, men vi mener samtidig, der er generelle forhold og også specifikke forhold, dertaler for at ekspertisen bør spredes over flere behandlingssteder eller behandlingsinstitutioner.Vi mener også, at det er vigtigt at gøre opmærksom på, at de transkønnede er dem, der står nærmesttil at vide, hvordan de har det med deres transkønnethed.Vi anerkender imidlertid det vigtige i, at en lægefaglig vurdering så vidt muligt ”fanger” personer,der ikke er transkønnede, men evt. lider af psykisk sygdom der kan udvise samme ønske.Irene Haffner, Tina Thranesen og Izabella Simonÿ6. november 2009

Side 6 af 8.Der er i vid udstrækning tale om et område, hvor den enkelte behandler kan gøre sig bekendt medbehandlingsprincipper og undersøgelsesmetoder gennem litteraturstudier, deltagelse i konferencermm. Personlig erfaring med transkønnede er derfor ikke den eneste kvalifikationsgrund. Der findesallerede en større gruppe af læger, der har haft en del af deres uddannelse på Sexologisk Klinik ogsom aktuelt har transkønnede i behandling - dog uden at kunne indstille dem til operation.Der er i behandlingen af transkønnede i væsentligt omfang tale om en vurdering, der bygger påinterpersonel kontakt mellem behandler og patient, hvor man kan risikere, at en dårligkommunikation (”dårlig kemi”) kan have indflydelse på udfaldet. Ligeså vil en klage overbehandlingen næppe kunne undgå at påvirke forholdet mellem behandler og patienten, da en fortsatbehandling alene vil kunne foregå under den institution, der er klaget over.Specifikke forhold netop omkring Sexologisk Klinik er der ikke lavet undersøgelser over, men deter en udbredt opfattelse i det transkønnede miljø at behandlingen både er arrogant, overfladisk, imange tilfælde uprofessionel, og at holdningen som udgangspunkt er skeptisk over fortranskønnede, der søger vurdering og hjælp.Der foreligger flere beretninger fra transkønnede, som har opgivet at få hjælp pga. de nævnteforhold De følelser, der udtrykkes i beretningerne, siger mere end ordene, hvad vi er oppe imod:http://www.thranesen.dk/?cat=661&aid=12115#bm12115http://www.thranesen.dk/?cat=664&aid=5575#bm5575http://www.thranesen.dk/?cat=664&aid=7843#bm7843http://www.thranesen.dk/?cat=702&aid=6992#bm6992Endelig er det værd at hæfte sig ved to væsentlige forhold.Til trods for, at Sexologisk Klinik siden 1986 har været eneste behandlingsinstitution fortranskønnede, er der ikke udkommet en eneste publikation om transkønnede fra institutionens side.Der er senest i 2009 stillet en række spørgsmål til Sexologisk Klinik. Det findes påfaldende, atbesvarelserne ikke har karakter af seriøs imødekommenhed og afklarende svar, men i uhyggeliggrad er intetsigende fraser om at ”følge internationale behandlingsprincipper” og tilsvarende reeltindholdsløse udtalelser.http://www.thranesen.dk/default.asp?cat=1095Vi er ikke i tvivl om, at flere læger rundt i landet, både speciallæger i primærsektoren og på andreklinikker, der behandler sexologiske problemstillinger, vil kunne løfte opgaven fuldt på højde medhvad der foregår på Sexologisk Klinik, og at man derved kan sikre transkønnedes retsstilling ibehandlingen mhp. kønsskifteoperation og Sexologisk Klinik vil næppe blive et dårligere sted af atfå seriøs sparring fra andre behandlere.

Bilag 5Omfang af en kønsskifteoperation – ligestilling mellem kønnene.I dag kræves der for at få ændret sin civilretslige kønsstatus – kønsbetegnelse, fornavn ogpersonnummer (endetallet), at en kønsskifteoperation opfylder betingelserne fastsat afSundhedsstyrelsen i Vejledning om kastration med henblik på kønsskiftehttp://www.thranesen.dk/default.asp?cat=698&aid=5695#bm5695https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=11017Af punkt 4 - Anerkendelse af kønsskifte foretaget i udlandet – som også gør sig gældende i relationtil kønsskifteoperationer i Danmark fremgår det, atDet er en forudsætning for at anerkende et juridisk kønsskifte framand til kvinde,atfølgende er opfyldt:- Kønskirtlerne er fjernet (orchidektomi),- penis er fjernet (penektomi)Irene Haffner, Tina Thranesen og Izabella Simonÿ6. november 2009

Side 7 af 8.- og sædvanligvis at vaginoplastik og tildannelse af kønslæber er foretaget.Der bør endvidere foreligge oplysninger om den pågældendes hormonale status.Ved anerkendelse af et juridisk kønsskifte frakvinde til mandkan forholdene variere. Det erdog en forudsætning for kønsskiftet, at både livmoder og begge æggestokke er fjernet.Der bør tillige foreligge oplysninger om den pågældendes hormonale statusDer er altså forskel på omganget på kønsskifteoperation henholdsvis fra mand til kvinde og frakvinde til mand, hvor kravene er mindre ved kvinde til mand.Der er i dag flere transkønnede, der af forskellige grunde som f.eks. alder eller helbred ikke ønskerat gennemgå en så omfattende operation, som der kræves i dag.Af denne grund og for at skabe ligestilling foreslås derfor, at kravene til omfanget af enkønsskifteoperation som minimum ændres således:

Behandlings- og tidsplanDer udarbejdes i dag ingen behandlings- eller tidsplan over behandlingsforløbet af transkønnede påSexologisk Klinik.Transkønnede i behandling på klinikken kender derfor reelt intet til, hvad der skal foregå eller hvorlang tidshorisonten er, før de får afklaret, om deres ønske om et kønsskifte bliver imødekommeteller ej.Sexologisk Klinik er meget tilbageholdende med at oplyse noget konkret om den reelle længde af etbehandlingsforløb. De oplyser gerne, som f.eks. i svaret på spørgsmål nr. 858 stillet af Retsudvalgetpå foranledning af Karina Lorentzen Dehnhardt SF) den 4. juni 2009:Kontakten mellem Sexologisk Klinik og en patient, der ender med kønskorrektion, vil derforminimum være 2 år og 4 månederhttp://www.thranesen.dk/default.asp?cat=1095&aid=12159#bm12159Det er imidlertid en kendsgerning, at adskillige transkønnede har været i behandling på SexologiskKlinik i betydelig længere tid – ja mere end fire (4) år uden at de er kommet en afklaring nærmere.Og det uanset, at de samme har levet i mindst lige så mange år fuldtids som deres ønskede køn.Det er uacceptabelt, at personer kan være i behandling i årevis uden kendskab til længden afforløbet.Det foreslås derfor, at der udarbejdes en behandlings- og tidsplan for transkønnede, der kommer ibehandling med henblik på et eventuelt kønsskifte.Behandlings- og tidsplanen bør indeholde oplysninger om, hvad der skal fremskaffes af relevantIrene Haffner, Tina Thranesen og Izabella Simonÿ6. november 2009

Side 8 af 8.dokumentation til belysning af personens kønsidentitet, hvilke behandlinger og undersøgelser denpågældende skal igennem samt den tidsmæssige horisont for gennemførelse af behandlingen.Den samlede behandlingsperiode bør som udgangspunkt ikke vare mere end to år.Hvis behandlings- og tidsplanen ikke kan overholdes, skal dette begrundes af behandleren, og enrevideret plan udarbejdes.AnkemulighedDet er i dag reelt ikke muligt at klage over et afslag på tilladelse til en kønsskifteoperation. IfølgeSundhedsloven er det ministeren, der kan give tilladelse til kønsskifteoperationen, menkompetencen er videregivet til Sundhedsstyrelsen, der samtidig er højeste klageinstans.Der kan selvfølgelig altid klages til ministeren eller anlægges en civilretslig sag ved domstolen,men i og med, at Sexologisk Klinik er tillagt den højeste kompetence på området, må det formodes,at uanset hvilke vidneudsagn, der støtter klagerens ønske om en kønsskifteoperation, vil de blive"overtrumfet" af erklæringer/vidneudsagn fra Sexologisk Klinik.Det er en retssikkerhedsmæssig brist, som ikke er værdig for et retssamfund.