SUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 289: Henvendelse af 21/3-10 fra Den Danske EHS Forening vedr. el-overfølsomhed (EHS)

Kære Bertel HaarderDen Danske EHS (Electro Hyper Sensitivity: el-overfølsomhed) Forening sendte brev til Sundhedsstyrelsen d.25.oktober 2009.Vi stillede her en række spørgsmål tilSundhedsstyrelsens manglende risikohåndtering afelektromagnetiske felters (EMF) sundhedsskadelige virkninger, herunder især EHS og manglende anerkendelse afde EHS-ramte i Danmark.Vi modtog "svar" d.2. november 2009,hvor Sundhedsstyrelsen ikke svarer. Sundhedsstyrelsenhar kendt til EHSi20år, men har intet foretaget sig mhp.at beskytte befolkningen. Ej heller har Sundhedsstyrelseniværksat epidemiologisk undersøgelse af, hvor mange danskere der lider af EHS eller oplyst den danske lægeverdenom lidelsen.Vi kan nu konstatere, at Sundhedsstyrelsen fortsætter sin mørklægning af de af internationale forskere anslåede3-10%, dvs. mindst150.000 danske mænd, kvinder og børn, som lider af EHS, samt fortsætter sin ignorering af de EHS-syges behov for udredning, diagnosticering, beskyttelse og behandling.Dette til trods for, at vi har oplyst om, at internationale forskere og læger, herunder den franske forskergruppe vedcance rinstituttet ARTAC med deltagelse af forrige års nobelpristager i medicin Luc Montagnier, harfastsatdiagnosekriterier og ved objektive tests, herunder hjerneskanninger, har dokumenteret, at EHS-ramte har ensygdom i centralnervesystemet, sådan som WHO også udtaler, og at disse hjerne- og nervesystemskader forårsagesaf elektromagnetiske felter.Sundhedsstyrelsens påstand d. 29. majog d.2. november 2009om, at EHS må skyldes noget andet end EMF, er derfor enpåstand mod bedre vidende og er særdeles kritisabel.Vi gjorde desuden opmærksom på, at EU Parlamentets udvalg for Miljø, Folkesundhed og Fødevarebeskyttelse d.2.april2009bad medlemslandene om at anerkende de EHS-ramte, så de kan få"tilstrækkelig beskyttelse og ligemuligheder".Vi bad Sundhedsstyrelsen om at implementere dette i Danmark, men heller ikke det harSundhedsstyrelsen svaret på, hvilket er totalt uacceptabelt.Vi påpegede desuden, at vi er i den helt uholdbare situation i Danmark, atSundhedsstyrelsen ikke respektererforsigtighedsprincippet.Tværtimod gentager Sundhedsstyrelsen d.2. november 2009sin vildfarelse, "at der skal være en entydig og direktesammenhæng mellem udsættelse for elektromagnetiske felter og EHS", for at Sundhedsstyrelsen kan anerkende EHS.Dette er særdeles alvorligt, da det betyder, at Sundhedsstyrelsen ikke har forstået, atforsigtighedsprincippet drejersig om at forholde sig til videnskabelig usikkerhed,samt at de danske sundhedsmyndigheder er forpligtede til atimplementere forsigtighedsprincippet i forbindelse med EMF skadevirkninger, herunder EHS som en risiko formenneskers helbred.Det er nu i2009 af ARTACdokumenteret uden tvivl mulig, at EHS-ramte bli ver syge af eksponering forelektromagnetiske felter, men allerede i2007da Biolnitiative Rapporten forelå, var de danske sundhedsmyndighederinformerede om, at sygdommen EHS er en risiko ved udsættelse for EMF. De danske sundhedsmyndigheder har sidenda været lovmæssigt forpligtede til at forholde sig til dette alvorlige folkesundhedsproblem og anbefale aktiveforholdsregler til forebyggelse og beskyttelse af menneskers sundhed i forbindelse hermed.Vi skal henvise til Lissabon Traktaten, bl.a. artiklerne168, 191, 192og193.Af artikel191,hvis hovedmål er"beskyttelse afmenneskers sundhed",fremgår det, at"Unionens politik på miljøområdet tager sigte på et højt beskyttelsesniveauunder hensyntagen til de forskelligartede forhold der gør sig gældende på de forskellige områder af Unionen. Den

bygger på forsigtighedsprincippet, og p rincippet om forebyggende indsats, princippet om indgreb overfor miljøskaderfortrinsvis ved kilden og princippet om at forurene ren betaler."Vi skal også minde om, at Europa Kommissionen i sin handlingsplan for Miljø og Sundhed2004-2010anser"Forebyggelse af Befolkningens Eksponering for Elektromagnetiske Felters Sundhedsskadelige Virkninger"som etvigtigt fokusområde. Kommissionen iværksatte derfor enrisikovurderingaf EMF som bl.a. udmøntedes i BiolnitiativeRapporten udfærdiget af uafhængige internationale forskere i2007.http://www.bioinitiative.orgDer dokumenteres her ud fra over2000videnskabelige undersøgelser alvorlige negative helbredseffekter vedeksponering for EMF, bl.a. kræft, Alzheimers, immunologiske og neurologiske tilstande samtel-overfølsomhed hos3-10 % af befolkningerne.Vi har allerede i brev d.25.oktober2009påpeget overfor Sundhedsstyrelsen, at der er en reel risiko for helbredsskaderisær EHS ved udsættelse for elektromagnetiske felter, samt at EHS objektivt kan dokumenteres som en fysisk sygdom inervesystemet. Vi har desuden påpeget, at WHO anser, at det centrale og autonome nervesystem er påvirket ved EHS,og at ev idensen herfor fremgår dels af Biolnitiative Rapporten og dels af ARTAC's internationale forskergruppesresultater,hvorbl.a. hjerneskanninger af en kohorte på over 300 el-overfølsome patienter viser, at der er tale om enneurologisk lidelse med bl.a. hypoperfusion i hjernen, som ligner sygdommen Alzheimers, samt atdisse fysiskehjerneskader induceres af elektromagnetiske felter.www.artac.info/images/telechargement/SICEM/electrosensibiliterecherche.pdf- vedhæftet danske oversættelse.Som konsekvens af denne evidens vedtog Europa Parlamentets Udvalg for Miljø, Folkesundhed ogFødevarebeskyttelse derfor d.4.september 2008 denrisikohåndtering,at medlemslandene børtillempeforsigtighedsprincippet og sætte grænseværdierne for EMF ned.Allerede i dag har en lang række lande i denEuropæiske Union og også andre lande implementeret denne risikohåndtering. I Danmark derimod, har ingenmyndigheder reageret, hvilket er ganske utroligt.Tværtimod har Sundhedsstyrelsen i Notat d. 9. oktober 2007 gjort det krystalklart, at man ikke respektererforsigtighedsprincippet. Sundhedsstyrelsen mener nemlig, at Biolnitiative Rapporten, der er forfattet af de førendeforskere på området i verden, er et "partsindlæg", hvori Sundhedsstyrelsen kan frasortere forskningsresultater, derviser en sammenhæng mellem sundhedsskadelige virkninger herunder EHS og udsættelse for elektromagnetiskefelter, som "man ikke er enige i". På den anden side, når en undersøgelse ikke har fundet sammenhæng mellemudsættelse for EMF og EHS, fremhæver Sundhedsstyrelsen den, men tier samtidig om åbenlyse svagheder i metode ogdesign, som vi har vist d.25.oktober 2009.Sundhedsstyrelsen påberåber sig således kompetence til at desavouere B iolnitiative Rapportens forskereskvalitetssikring, bl.a. fordi rapporten ikke dokumenterer forskningsmæssig entydighed. Hermed harSundhedsstyrelsen demonstreret sin uvidenhed om, at Biolnitiative Rapporten ikke er en rapport, der foregiver, at derer skabt entydig evidens om elektromagnetiske felters sundhedsskadelige effekter, men atBioinitiativ Rapportenderimod er en risikovurdering og at risikovurdering er noget helt andet end forskning,idet risikovurdering må tagehypoteser i betragtning, som ikke er godt nok bekræftet i henhold til videnskabelig standard, men som alligevelindikerer en risiko.Dermed har Sundhedsstyrelsen brugt videnskabelig usikkerhed som begrundelse for at gøre ingenting, mens denburde være brugt som begrundelse for en risikohåndtering i forhold til forsigtighedsprincippet.Det burde Sundhedsstyrelsen vide, idet Europa Kommissionen har forklaret og allerede i 2000 indførte retningslinjerfor, hvordan forsigtighedsprincippet skal anvendes og fastslog følgende:"Forsigtighedsprincippet skal bidrage til at reducere eller eliminere risiko for negative effekter for miljøet og formenneskers, dyrs og planters helbred. Princippet er relevant i de tilfælde, hvor videnskabelig evidens er utilstrækkeligeller usikker og der samtidig findes videnskabelige vurderinger som kan give grund til bekymring."Forsigtighedsprincippet udsiger altså, at når forskningen er delt, dvs. når nogle forskningsresultater peger på, at der ihøj grad er en sam menhæng mellem helbredsskader herunder EHS og eksponering for EMF, og andre peger på, at der

I Polen, Belgien, Østrig og Italien har man allerede sat grænseværdierne ned. I Tyskland anbefalermyndighederne at slukke de trådløse WLAN-netværk hjemme og på arbejde, når de ikke bruges,og ikke bruge dem overhovedet på skoler, ligesom kommuner kan sige nej til at opstille nyemobilmaster.I Frankrig er mobilmaster demonteret, og flere bliver demonteret i en lind strøm, forditeleudbyderne ikke kan dokumentere, at strålingen ikke udsætter naboerne for helbredsrisici, ogfranske dommere dømmer dem demonteret. I Paris er alle trådløse sendere på bibliotekerafmonteret. Desu den har regeringen besluttet at forbyde mobiltelefoner i et vist omfang i alleskoler af hensyn til børnenes helbred, og mobiltelefon-reklamer til børn under 14 år er forbudt.Flere kommuner har sat grænseværdierne for EMF markant ned, ligesom det 14. arrondissement iParis er testområde for hele byen Paris, som skal være foregangsby, når det gælder strålingsrisiciog kun anvende fast teknik i byens egne lokaler, samt sænke grænseværdierne til 1 mW/m2, dvs.langt, langt under de niveauer, der er tilladt i Danmark. Desuden besluttede 10 franske byer inovember 2009 at reducere grænseværdierne for EMF eksponering til dem, der anbefales afBiolnitiative Rapporten - 0,6 v/m som reaktion på det franske miljøministeriums henstilling i maj2009 om"at indføre strengere grænseværdier."Det israelske miljøministerium informerede befolkningen juli 2009 om at være forsigtig ved brug afmobilte lefon.Flere canadiske og amerikanske staters regeringer har udnævnt maj måned til at gøre særligopmærksom på MCS og EHS,"da de mennesker i vores land som er ramt af disse lidelser eroverladt til sig selv og hvor kun de der er i besiddelse af økonomiske ressourcer kan forlade deresarbejdsplads, sanere deres hjem eller flytte til et bedre/sundere sted".I Sverige, hvor 10 % af befolkningen ifølge flere forskere lider af EHS, har Socialstyrelsen anerkendtlidelsen EHS/el-overfølsomhed som et funktionshandikap, som"handikapper personen i forhold tilomgivelserne/miljøet".Socialstyrelsen foreslår, at lidelsen klassificeres i ICD under koden 68.8,som er relateret til"andre specificerede generelle symptomer og tegn på sygdom"(Socialstyrelsen,enheten klassifikationer och för terminologists 2009-03-09 Dnr. 55-2573/2009). EHS-ramte kanderfor modtage social og økonomisk støtte for at kunne forbedre deres bolig/arbejdsplads fx. tilafskærmende maling, baldakiner og i alvorlige tilfælde indkvartering væk fra elektromagnetiskekilder.I Canada er EHS anerkendt som en handikappende lidelse, og der ydes også hjælp frapensionssystemet til de alvorligt ramte,http://www.chrc-ccdp.ca/research_program_recherche/esensitivities_legal_hypersensibilitee/page3-en.aspEuropa Parlamentet understregede d. 2. april 2009, at de trådløse teknologier (mobiltelefoner, Wi-Fi/WiMAX, Bluetooth DECT telefoner etc.) udsender magnetiske felter, der kan have negativeeffekter for menneskers helbred, og har bedt medlemslandene om at anerkende Electro HyperSensitivity:"og følge Sveriges eksempel og anerkende personer der lider af el-overfølsomhed, så

de kan opnå tilstrækkelig beskyttelse og lige muligheder."http://www.europarl.europa.eu/news/public/default_da.htmI Italien er der d. 21 december 2009 fremsat et vidtgående lovforslag til beskyttelse af mennesker,der lider af miljøsygdomme og miljøhandikap, herunder især MCS og EHS-ramte.http://www.csn-deutschland.de/blog/en/an-italian-law-proposal-for-enviromental-illnessesand DisabilityI Danmark foretager sundhedsmyndighederne sig ingenting, selv om EU har kritiseret Danmarksladen-stå-til på strålingsområdet. Det må ophøre, og Sundhedsministeriet må reagere og handle iforhold til forsigtighedsprincippet vedr. EMF skadevirkninger for det menneskelige helbred,herunder EHS, og implementere Europa Parlamentets Udvalg for Miljø, Folkesundhed ogFødevarebeskyttelses henstilling d. 2. april 2009 og anerkende EHS som et funktionshandikap,som er den risikohåndtering, der følger af risikovurderingen i bl.a. Biolnitiative Rapporten samtARTAC's forskning.Vi må understrege, at forsigtighedsprincippet er helt centralt i Den Europæiske Unions politik, ogat Europa Domstolen gentagne gange har fastslået, at indholdet og omfanget af dette princip erhjørnestenen i Unionens beskyttelsespolitik på miljø- og sundhedsområdet.Vi skal også minde om, at Danmark har ratificeret FN's Handikap Konvention, som fastslår, at allemennesker har ret til at leve i samfund baseret på lige vilkår. Men EHS-ramte er udelukket fra degrundlæggende rettigheder om lige vilkår, hvad angår adgang til sundhedsfaglig og social hjælp,adgang til arbejdsmarkedet og til at færdes frit i samfundet på grund af, at de danskesundhedsmyndigheder ikke anerkender EHS som et miljøhandikap.Men de danske EHS-ramte vil ikke længere finde sig i at blive ignoreret og mørkelagt. LissabonTraktaten og FN's Handikap Konvention er ratificeret af Danmark, ligesom Danmark må rette sigefter Europa Domstolen, og de danske myndigheder kan ikke længere på lovligt grundlag ignorereog forskelsbehandle de el-overfølsomme borgere.Vi kræver derfor, at sundhedsmyndighederne anerkender EHS som en somatisk sygdom icentralnervesystemet og som et svært funktionshandikap og straks iværksætter oplysning til dedanske læger og sociale myndigheder om sygdommen og funktionshandikappet EHS.De danske EHS-ramte børn, kvinder og mænd, hvoraf ma nge er helt forfærdeligt syge, er totaltoverladt til sig selv uden nogen former for medicinsk eller social hjælp. Ofte er de så syge, at deikke kan meddele sig fx via computer eller telefon og overhovedet bevæge sig i det offentlige rum.Deres ytringsfrihed er nærmest ikke-eksisterende, og de er således sociale pariaer, udelukket frasamfundet. Mange er desuden tvunget til at flygte både indenfor Danmarks grænser og tiludlandet på grund af, at elektromagnetiske felter er alle vegne og i konstant øgede intensiteter forhver dag, og det bliver derfor sværere og sværere at finde et sted, hvor de kan være uden at blivesyge.Sundhedsministeren må derfor desuden gøre sig klart, at der sker en meget hurtig vækst iincidensen af EHS i medlemslandene i Den Europæiske Union, og at man allerede er i besiddelse afepidemiologiske data herfor, og at sværhedsgraden af EHS-symptomerne, som alleredeobserveres klinisk bl.a. i Frankrig, uden tvivl mulig kræver, at deriværksætteshasteforanstaltninger m.h.t. befolkningens helbred.Vi skal derfor bede om Sundhedsministerens svar på, hvornår og på hvilken måde de danskesundhedsmyndigheder anbefaler regeringen at træffe foranstaltninger som foreskrevet af EuropaKommissionen, Europa Parlamentet samt Lissabon Traktaten, så Danmark implementererforsigtighedsprincippet og nedsætter EMF grænseværdierne samt anerkender EHS/el-overfølsomhed som en somatisk sygdom i centralnervesystemet og som et funktionshandikap, så