Sundhedsudvalget 2009-10
SUU Alm.del Bilag 273
Offentligt
815790_0001.png
815790_0002.png
815790_0003.png
815790_0004.png
1
SundhedsudvalgetFolketingetChristiansborg1240 København K
18. marts 2010

Til Sundhedsvalgets medlemmer

Tak for modtagelse af og interessen for Center af Hjerneskade ved foretræde for sundhedsudvalgetd. 3. februar 2010 – det har stor betydning for vores arbejde at få denne mulighed for at fremlæggecentrets arbejde og de problemstillinger, som vi som § 79 sygehus er stillet overfor.Som aftalt fremsendes hermed eksempler på sager fra centrets visitation, hvor kommunaleforvaltninger giver afslag på kaution til borgere, der er henvist fra læge (sygehuslæge/speciallæge ellerpraktiserende læge) til behandling/revalidering. Korte bemærkninger til de enkelte sager er tilføjet påside 3.Af afslagene fremgår, at kommunerne giver afslag på revalideringsdelen ud fra forskelligebegrundelser. Nogle borgere tilbydes forløb i eget regi. Vi ser her eksempler på, at borgerne tilbydesforløb, der ikke har samme indhold, intensitet og specialiseringsniveau som centrets, selvomkommunerne i afslagene sidestiller disse forløb med centrets. Således vurderer vi det ikke rimeligt, nåren kommune sidestiller et arbejdsprøvningsforløb, hvor borgeren forsøges reintegreret i sine gamlejobfunktioner eller evt. nye, idet det for en borger med følger efter hjerneskade er nødvendigt først atændre forudsætningerne for at kunne honorere kravene til arbejdsmarkedet inden eller sideløbendemed at der foretages et revalideringsforløb. I andre tilfælde afvises borgeren af kommunen, uden at derforeligger en konkret vurdering af borgerens behov, ligesom der mangler dokumentation og præmisserfor kommunens afslag, hvilket i vores opfattelse er i strid med borgerens retsikkerhed. Der er også eteksempel, hvor en kommune afviser borgeren med den begrundelse, at Center for Hjerneskade ikke eren del af det etablerede behandlingssystem, hvilket ikke er i overensstemmelse med fakta.Den samme problematik gør sig gældende på det fysiske område, hvor en lang række borgere har fåetafslag på intensiv fysisk træning på centret, men i stedet er henvist til langt mindre intensive og ikke-specialiserede tilbud i sundhedscentre eller vederlagsfri fysioterapi.Som det blev nævnt fra Sundhedsudvalgets side er det ikke overraskende, at intensiv træning har langtbedre effekt. Dette er vi helt enige i, men må derfor også gøre opmærksom på, at det tilbud, borgernefår som alternativ til træning ved Center for Hjerneskade, som oftest ikke har samme intensitet ogfaglighed, og dermed ikke giver borgeren samme mulighed for at blive langt mere selvhjulpen efter enkort intensiv træningsperiode af 3-4 mdrs varighed. Som det fremgår af netop publiceret artikel iPhysiotheray (se link nedenfor) kan centrets fysiske træning forbedre gangtempo for halvsidigtlammede med 62%, også selvom skaden ligger flere år tilbage. Centret har desuden undersøgtlangtidseffekten af træningen, hvor det ses, at den forbedrede funktion bevares fuldt ud 1 år efterophørt træningsforløb på centret, og således betyder et gennemført forløb en samfundsøkonomiskbesparelse, idet borgeren efterfølgende vil være langt mere selvhjulpen, mindre afhængig afstøtte/hjælp i hjemmet og ude, ligesom muligheden for at genoptage arbejdsfunktioner også i fleretilfælde bliver muligt.Når man rammes af en hjerneskade - ung eller ældre - udsættes man for et ofte langvarigtsygdomsforløb og efterfølgende en lang kamp for at vende tilbage til et aktivt socialt liv med såvelfamilie, venner og arbejdsliv.
2
Først og fremmest skal man overleve, dernæst begynder kampen for at få det bedst mulige ud af sinebevarede resurser, socialt og arbejdsmæssigt. Vi stiller os helt enige i, at borgere der rammes afhjerneskade kunne omfattes af rehabiliteringsydelse, hvilket vil tilgodese, at der er tale om forløb, derstrækker sig over meget længere tid – og meget stor variation for den enkelte ramte og familie.Rehabiliteringsydelse vil også sikre en enklere og bedre koordineret vej igennem såvelsundhedssektoren som den kommunale sektor, og vil kunne medvirke til, at de enkelte tiltag som denhjerneskaderamte har brug for kan kombineres på tværs af sektorer, i stedet for at være med til atspænde ben for optimal rehabilitering, som det f.eks. sker i dag, når en hjerneskadet borger bliverfanget i reglerne omkring sygedagpengeperioden, da det i mange tilfælde er et for kort tidsperspektivfor at kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet efter sygehusindlæggelse og genoptrænings- ogrevalideringsperiode inden for 12 mdr + evt. forlængelse på 6 mdr.Fritvalgsrammen til Center for Hjerneskade er årligt på 8,4 mill. kr., sv.t. 68 forundersøgelser samt50% finansiering af 45 forløb i intensivt dagprogram iht aftale med Region Hovedstaden. Træningenved centret er defineret som en kombination af sygehusbehandling og revalidering, og finansieringendeles ligeligt mellem sygehuskvoten og kommunen, hvilket sikrer en hurtig visitation for de borgere,der optages i intensivt dagprogram. Kommunerne får efterfølgende statsrefusion på min. 50% og op til65% af revalideringsudgiften.Centret har gennem årene udviklet specialprogrammer til hjerneskaderamte med sprogvanskeligheder,individuelle programmer til ramte, der har behov for mindre omfattende programmer, enten fordi deallerede er tilknyttet arbejdsmarkedet, eller fordi svære skader gør det umuligt at følge det intensiveprogram, ligesom centret har udviklet intensiv fysisk træning mhp væsentligt forbedret fysisk funktionfor hjerneskaderamte med halvsidig lammelse.Disse tiltag er ikke omfattet af fritvalgsrammen, og derfor ansøges disse forløb i borgerens kommune.Der ses her en markant forskel i visitationsforløbene, som kan tage meget lang tid, ofte afvises ogderefter går sagen videre i ankeforløb, imens der mistes momentum for borgeren i forhold til bådefamilie- og arbejdsmæssig situation.Jo hurtigere borgeren gennemfører relevant rehabilitering, jo bedre er chancen for optimalt udbytte –såvel på det personlige plan – som på det samfundsøkonomiske plan, hvor behovet foroverførselsindkomst reduceres/forsvinder i takt med, at borgeren kommer i arbejde/uddannelse.Fritvalgsrammen er således i høj grad med til at sikre, at kommunerne er indstillet på at betale forrevalideringsdelen, når der er tilskud fra sundhedsloven mhp behandlingsdelen.Link til artikel om effekten af fysisk træning for personer med erhvervet hjerneskade:http://ptjournal.apta.org/cgi/content/abstract/ptj.20080404v1?maxtoshow=&hits=10&RESULTFORMAT=&author1=j%F8rgensen&searchid=1&FIRSTINDEX=0&sortspec=relevance&resourcetype=HWCIT
Jeg står meget gerne til rådighed, såfremt Sundhedsudvalget måtte ønske det.
Med venlig hilsen
Frank HumleDirektør, cand.psych.
3

Sag nr. 1

Henvisning fra egen læge, som mener, at borgeren vil profitere af videre fysisk genoptræning efterafsluttet forløb i kommunalt sundhedscenter.Kommunalt afslag med begrundelsen, at centret ikke tilhører det etablerede behandlingssystem,hvilket jo ikke er korrekt. Kommunen tager ikke stilling til borgerens behov.

Sag nr. 2

Henvisning fra egen læge til intensivt taletræning.Kommunalt afslag med den begrundelse, at borgeren har modtaget støtte til ledsagelse,hjemmevejledning, dagcenterplads og træning på ældrecenter 2 dage ugentligt (fysisk træning, ikkekognitiv træning eller taletræning). Der mangler i afslaget dokumentation og præmisser forkommunens vurdering, hvilket er brud på borgerens retssikkerhed.

Sag nr. 3

Henvisning fra Amager Hospital mhp fysisk genoptræning.Kommunalt afslag med henvisning til, at der kan gives tilbud i kommunalt sundhedscenter, såfremtborgeren selv rekvirerer genoptræningsplan fra hospitalet, der indstiller hertil (7 mdr efterudskrivelsen). Der gives således afslag uden dokumentation og præmisser for kommunens vurdering(retssikkerhed).

Sag nr. 4

Henvisning fra Rigshospitalet mhp rehabiliteringsforløb.Kommunalt afslag med den begrundelse, at Centret bør sikre sig betalingstilsagn fra den visiterendemyndighed. Det fremgår af det Centrets ansøgning til kommunen, at behandlingsdelen dækkes affritvalgsrammen, og at det er revalideringsdelen, som kommunen ansøges om, hvorfor afslaget givespå forkerte præmisser. Kommunen er desuden uenig i præmisserne for visitationsgangen, hvorhospitalet henviser til Centret uden at inddrage kommunen. Kommunen tager ikke stilling til borgerensbehov for rehabilitering, og der er i denne sag heller ikke dokumentation eller præmisser i forholdborgeren (retssikkerhed).

Sag nr. 5

Henvisning fra Epilepsihospitalet mhp neuropsykologisk rehabiliteringsmulighed.Kommunalt afslag med henvisning til, at kommunen i første omgang tilbyder en arbejdsprøvning mhpafklaring af, om borgeren er revalideringsberettiget. Kommunen vil først herefter tage stilling til detansøgte behandlings- og revalideringsforløb på Center for Hjerneskade. Borgeren takkede i januarmåned ja til tilbud om arbejdsprøvning – og her 1 år siden henvisningen, er der endnu ikke afklaringaf, om kommunen vil betale for revalideringsdelen (behandlingsdelen er finansieret viafritvalgsrammen).
4

Sag nr. 6

Henvisning fra egen læge mhp. afklaring af funktionsevnen samt vurdering af arbejdsevnen mhptilbagevenden til arbejdsmarkedet.Kommunalt afslag med begrundelsen, at kommunen mener, at der er tale om et revalideringsforløb ogikke genoptræning, på trods af at Centret netop har ansøgt om revalideringsdelen i et kombineretbehandlings- og revalideringsforløb. Kommunen har ikke udarbejdet resurseprofil, hvorforsagsbehandler ikke har haft tilstrækkeligt grundlag for at vurdere borgerens behov for sideløbendebehandlings- og revalideringsforløb. Borgeren er i dag 1½ år efter tilkendt førtidspension, selvom hunmed den rette hjælp ville have gode muligheder og lyst til et fleksjob.