Sundhedsudvalget 2009-10
SUU Alm.del Bilag 26
Offentligt
EvaluEring aflovEn om røgfri miljøErlov nr. 512 af 6. juni 2007
2009
Evaluering af loven om røgfri miljøer - lov nr. 512 af 6. juni 2007
Udarbejdet af Anne Kristine Aarestrup, Tina Drud Due og Knud Juel,Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet
SundhedsstyrelsenIslands Brygge 672300 København S
URL:http://www.sst.dk
Emneord: røgfrit miljø, rygelovSprog: DanskKategori: Regler
Version: 1.0Versionsdato 13. august 2009Format: pdf
Elektronisk ISBN: 978-87-7676-966-6
Udgivet af Sundhedsstyrelsen, august 2009
� Sundhedsstyrelsen ogStatens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, 2009.
Evaluering af lovenom røgfri miljøerLov nr. 512 af 6. juni 2007
Evalueringen er resultatet af et samarbejde mellem Ministeriet for Sundhed ogForebyggelse, Sundhedsstyrelsen, Arbejdstilsynet og Statens Institut forFolkesundhed.
Koordinationsgruppen
Katrine Schjønning og Hanne Makholm, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Else Smith, Lis Hamburger og Jørgen Falk, Sundhedsstyrelsen
Lis Gamborg og Tanja Krabbe, Arbejdstilsynet
Projektgruppen
Jørgen Falk, Anne Dalhoff Pedersen og Kristoffer Lande Andersen,Sundhedsstyrelsen
Hanne Makholm, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Tanja Krabbe, Arbejdstilsynet.
Evaluering af loven om røgfri miljøer
4
Indhold1Indledning7
2
Konklusion2.12.22.32.4Borgernes accept af loven og lovens implementeringLovens betydning for borgernes udsættelse for røgLovens betydning for rygningSundhedsmæssige og økonomiske effekter af loven
999910
3
Opsummering og vurdering af lovens effekt3.13.23.33.43.53.63.73.83.93.103.11Befolkningens viden om og holdning til lovenGraden af implementering og efterlevelseUdbredelsen af undtagelserne i lovenUdbredelsen af røgfri miljøerUdsættelse for passiv rygningRygeprævalensTobaksforbrugUdvikling i brugen af farmakologiske rygeafvænningsprodukterForebyggelse af sundhedsskadelige følger af passiv rygningUdviklingen i økonomiske nøgletal for serveringsbranchen
1111121314141515161616
Opnåede effekter i andre lande, der har indført love om røgfri miljøer 16
4
Lovens implementering og borgernes accept af loven4.14.24.3Befolkningens viden om og holdning til lovenGraden af implementering og efterlevelseUdbredelsen af undtagelserne i loven
17172329
5
Lovens betydning for borgernes udsættelse for røg5.15.2Udbredelsen af røgfri miljøerUdsættelse for passiv rygning
313132
Evaluering af loven om røgfri miljøer
5
6
Lovens betydning for rygning6.16.26.3RygeprævalensTobaksforbrugUdvikling i brugen af farmakologiske rygeafvænningsprodukter
37373840
7
Sundhedsmæssige og økonomiske effekter af loven7.17.27.3Forebyggelse af sundhedsskadelige følger af passiv rygningUdviklingen i økonomiske nøgletal for serveringsbranchen
414143
Opnåede effekter i andre lande, der har indført love om røgfri miljøer 44
8
Litteraturliste
46
9
Videnskabelige artikler
47
Bilag 1: Evalueringens baggrundsmateriale
49
Bilag 2: Resume af videnskabelige artikler
52
Evaluering af loven om røgfri miljøer
6
1IndledningLoven om røgfri miljøer trådte i kraft 15. august 2007. Formålet med loven er atudbrede røgfri miljøer med henblik på at forebygge sundhedsskadelige effekter afpassiv rygning og forebygge, at nogen ufrivilligt kan udsættes for passiv rygning.Loven finder anvendelse på 1) arbejdspladser, herunder offshoreanlæg, 2) instituti-oner og skoler for børn og unge, 3) øvrige uddannelsesinstitutioner, 4) indendørslokaliteter, hvortil offentligheden har adgang, 5) kollektive transportmidler og ta-xaer samt 6) serveringssteder. Loven indeholder en række undtagelsesbestemmel-ser, hvor rygning kan tillades, bl.a. på små værtshuse og udskænkningssteder under40 m2. Loven indeholder endvidere en række bestemmelser, hvorefter det kan tilla-des at indrette rygerum og rygekabiner, bl.a. på arbejdspladser, uddannelsesinstitu-tioner og serveringssteder. Det fremgår af lovens § 33, at ministeren for sundhedog forebyggelse fremsætter forslag om revision af loven i folketingsåret 2009-10.For at kunne gennemføre revisionen på et oplyst grundlag, har Ministeriet forSundhed og Forebyggelse anmodet Sundhedsstyrelsen om at gennemføre en evalu-ering af loven. Sundhedsstyrelsen har etableret et samarbejde med Statens Institutfor Folkesundhed, Syddansk Universitet om at udføre opgaven.Sundhedsstyrelsen har stillet datamateriale til rådighed for Statens Institut for Fol-kesundhed. Materialet omfatter rapporter baseret på kvantitative og kvalitative un-dersøgelser, rapporter, diagrammer og tabelmateriale samt opgørelser fra Skattemi-nisteriet, Arbejdstilsynet, Lægemiddelstyrelsen og Ministeriet for Sundhed og Fo-rebyggelse med tal fra Justitsministeriet, dvs. politiet, Søfartsstyrelsen, StatensLuftfartsvæsen og Energistyrelsen. Materialet er tidligere udarbejdede rapporter,udtræk fra eksisterende datakilder og nye undersøgelser foretaget af analyseinsti-tuttet Megafon i forbindelse med denne evaluering. Sundhedsstyrelsen har endvide-re leveret videnskabelige artikler med studier fra udlandet af effekter af lignendelove. En oversigt over baggrundsmaterialet fremgår af bilag 1.Evalueringens fokusområder, som er defineret af Sundhedsstyrelsen og Ministerietfor Sundhed og Forebyggelse, omfatter følgende:Befolkningensvidenom,holdningtilogadfærdiforholdtillovenGradenafimplementeringogefterlevelseUdbredelsenafogkonsekvenserafundtagelserneilovenUdbredelsenafrøgfrimiljøerUdsættelseforpassivrygningRygeprævalensTobaksforbrugUdviklingenibrugenaffarmakologiskerygeafvænningsprodukterForebyggelseafsundhedsskadeligefølgerafpassivrygningUdviklingeniøkonomiskenøgletalforserveringsbranchenOpnåedeeffekteriandrelande,derharindførtloveomrøgfrimiljøer
Evaluering af loven om røgfri miljøer
7
Evalueringen er struktureret ud fra de fastlagte fokusområder og baseret på det ud-leverede materiale fra Sundhedsstyrelsen.Der er i evalueringen fokus på lovens implementering og betydning i det offentligerum, arbejdspladser og serveringssteder. Der er således områder af loven, som ikkebelyses direkte i denne evaluering, eksempelvis skoler, særlige arbejdspladser somsygehuse, plejehjem og døgninstitutioner, væresteder, private hjem med offentligeserviceydelser, fængsler og dagpleje.Om loven har haft en effekt i forhold til de undersøgte områder er, i den udstræk-ning det er muligt, vurderet ved at sammenligne målinger før og efter lovens ikraft-træden. Det er dog vanskeligt at udtale sig med sikkerhed om virkninger af loven.I nogle tilfælde er det simpelt. Hvis der for eksempel ikke længere ryges på spise-steder eller ved offentlige møder, er det oplagt at tage loven til indtægt for det. Menhvis rygehyppigheden i en årrække var faldet med et procentpoint og dette fald erfortsat efter lovens ikrafttræden, ville man næppe give loven æren for dette fald, dadet kunne tyde på en fortsættelse af en igangværende udvikling. Omvendt kan detikke vides, om denne udvikling ville være stoppet samtidig med, at loven trådte ikraft og i så fald burde faldet alligevel tilskrives loven. Ofte vil sådanne vurderin-ger foretages ved at sammenligne med kontrolgrupper, hvor loven ikke er indført,men da loven gælder hele Danmark og er indført på samme tid, har vi ikke dennemulighed. De fremkomne konklusioner må derfor tages med en vis forsigtighed.
Evaluering af loven om røgfri miljøer
8
2Konklusion2.1 Borgernes accept af loven og lovens implementeringBorgerne har et udbredt kendskab til loven, og andelen, der anser loven for at væregod og afbalanceret, er steget til næsten halvdelen af de adspurgte i 2009. Næstenhalvdelen af de adspurgte anser undtagelserne i loven for at være en dårlig regel.Undtagelsen vedrørende værtshuse under 40m2benyttes hyppigt, mens undtagel-serne vedrørende rygerum og rygekabine anvendes i mindre grad. Ejere af serve-ringsstederne oplever undtagelserne som forvirrende, konkurrenceforvridende ogfor lette at omgå.I 2009 oplever borgerne generelt, at loven bliver overholdt. Loven overholdes i højgrad på arbejdspladser og i mindre grad på serveringssteder. Brud på loven synesprimært at være et problem på værtshuse.
2.2 Lovens betydning for borgernes udsættelse for røgFra 2004 til 2008 er der i stigende grad indført lokale regler, som helt forbyderrygning indendørs på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner. Det tyder på, atloven har medført en yderligere udbredelse af sådanne regler. Der er dog forskel påde lokale rygeregler i offentlige og private virksomheder, således at de strammereregler er mere udbredt i det offentlige. Der er tilsvarende flere, der udsættes forpassiv rygning i private virksomheder.Fra 2004 til 2009 er der sket et fald i befolkningens udsættelse for passiv rygningpå arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, i det offentlige rum og på serveringste-der. Der ses en tydelig effekt af loven i forhold til udsættelse for passiv rygning påværtshuse, restauranter og caféer. Det tyder også på, at loven har haft en effekt iforhold til arbejdspladser.Trods en stor reduktion i udsættelsen for passiv rygning er der fortsat folk, der ud-sættes, de steder loven har til formål at eliminere passiv rygning. På arbejdspladseneller uddannelsesinstitutionen er 5 % således i 2009 dagligt udsat for passiv ryg-ning. På caféer, restauranter, indkøbscentre, tog og hospitaler udsættes 5-10 % forpassiv rygning. På værtshuse udsættes næsten halvdelen af de adspurgte fortsat forpassiv rygning. Her er der dog ikke skelnet mellem værtshusenes størrelse, og der-med om rygning ifølge loven er tilladt. Det tyder på, at udsættelse for passiv ryg-ning blandt serveringspersonalet blev mindsket efter lovens indførelse.
2.3 Lovens betydning for rygningI årene 2004 til 2008 er der blandt voksne blevet lidt færre dagligrygere og lidt fle-re lejlighedsvise rygere. Lovens ikrafttræden synes ikke at have ændret på dettemønster. For børn og unge er billedet knapt så klart, men der synes dog overordnetat være tale om et fald siden 2004. Da der i de senere år er indført flere reguleringer
Evaluering af loven om røgfri miljøer
9
blandt børn og unge er det ikke muligt at udtale sig sikkert om effekten af loven omrøgfri miljøer.Salget af tobak er faldet beskedent i de seneste år, men med udsving i den under-søgte periode. Det fald der ses efter lovens ikrafttræden kan næppe alene tilskrivesloven.Forbruget af rygeafvænningsprodukter er steget siden 2004, og loven synes ikke athave ændret forbruget markant.
2.4 Sundhedsmæssige og økonomiske effekter af lovenDer kan ikke påvises et ekstra fald i indlæggelseshyppigheden for blodprop i hjerteti Danmark efter lovens ikrafttræden. Studier fra andre europæiske lande og ameri-kanske stater har blandt andet vist et fald i blodpropper i hjertet (AMI) i forbindelsemed love om røgfri miljøer.Siden 2004 og frem til lovens ikrafttræden har der været en stigende omsætning irestaurant- og værtshusbranchen. I året efter lovens ikrafttræden sås et mindre faldi omsætningen i cafébranchen. Det er vanskeligt at vurdere, hvor meget og om lo-ven har haft betydning for disse forskellige udviklinger.
Evaluering af loven om røgfri miljøer
10
3Opsummering og vurdering af lovenseffekt3.1 Befolkningens viden om og holdning til lovenDer er i befolkningen et udbredt kendskab til loven om røgfri miljøer, men selvomnæsten alle adspurgte kender til loven, så er det en udbredt opfattelse, at den er ret-tet mod at reducere rygning snarere end passiv rygning, og folk kender primært tilreglerne for serveringssteder. På serveringsstederne har ejerne et detaljeret kend-skab til loven, mens de ansatte primært kender til reglerne på deres arbejdsplads.Fra 2007 til 2009 er andelen af borgere, der finder loven god og afbalanceret, ste-get, og således mener næsten halvdelen i 2009, at loven er god og afbalanceret. Derer dog markante forskelle på rygere og ikke-rygeres holdning til loven. De flestebåde mænd og kvinder finder loven god og afbalanceret, mens flere mænd endkvinder finder loven enten for lempelig eller for begrænsende. Der er endvidere entendens til, at jo ældre respondenterne er, des flere mener, at loven sætter for man-ge begrænsninger for rygning.I to kvalitative undersøgelser fra 2007 og 2009 giver både rygere og ikke-rygereudtryk for en stor tilfredshed med loven om røgfri miljøer, som den ser ud. Nogleikke-rygere mener dog, at loven burde strammes, mens nogle rygere er utilfredsemed loven, som de mener, begrænser mulighederne for at ryge i et omfang, de ikkeanser for at svare til de negative konsekvenser af rygning. Blandt både rygere ogikke-rygere er der endvidere nogle, som oplever, at loven i unødig grad stigmatise-rer og marginaliserer rygerne.Angående lovens undtagelser mener næsten halvdelen af de adspurgte i 2009, atdet er en dårlig regel, at der må ryges på værtshuse under 40 m2. Fra 2007 er ande-len, der mener, at det er en god regel, faldet markant. Begrundelserne for, at reglener dårlig, er, at den anses som dobbeltmoralsk, inkonsekvent og utroværdig. Ejerneaf serveringsstederne oplever endvidere undtagelsen som forvirrende, konkurrence-forvridende og for lette at omgå og de efterlyser derfor en simplificering af lovgiv-ningen.Fra 2007 til 2009 er borgerne i stigende grad blevet utilfredse med undtagelsen om,at der må ryges i enkeltmandskontorer, rygerum og rygekabiner, således at næstenhalvdelen af de adspurgte i 2009 mener, at det er en dårlig regel.Der er markant forskel på rygeres og ikke-rygeres syn på undtagelserne. Rygernesynes i højere grad, at undtagelserne er gode, og jo mere folk ryger, des flere synesgodt om undtagelserne. Der er desuden en aldersmæssig forskel således, at de, derer under 50 år, i højere grad synes, at undtagelserne er dårlige.I forhold til en eventuel stramning af den nuværende lov, således at rygning kunville være tilladt udendørs samt i private hjem, biler og lignende, synes befolknin-gen at være delt, idet 47 % af respondenterne i en undersøgelse fra 2009 mener, atloven skal strammes, mens 46 % var imod en sådan stramning af loven (2).
Evaluering af loven om røgfri miljøer
11
Blandt ejere af serveringssteder er der generelt tilfredshed med loven, men hold-ningen til loven afhænger i høj grad af, om det er caféejere, restauratører ellerværtshusejere. Hvor caféejere og restauratører gerne ser, at loven strammes yderli-gere, så undtagelserne fjernes og forbuddet eventuelt også omfatter udendørsserve-ring, så påpeger værtshusejerne, at en lempelse af den nuværende lov vil være detmest optimale for deres forretning. Blandt ledere og driftsansvarlige for kulturtil-bud er holdningen, at loven er lidt for omfattende, og enkelte giver desuden udtrykfor, at rygning ved de kulturelle tilbud er en del af stedets kultur og ånd.Næsten halvdelen af det adspurgte serveringspersonale mener i 2009, at loven ergod og afbalanceret, men der er ligeledes en stor andel, som anser loven for at sæt-te for mange begrænsninger for rygning. Deres holdning til loven er påvirket af,om de selv ryger. I forhold til holdningerne i den danske befolkning generelt, er dermarkant flere i serveringsbranchen, der mener, at loven skal forblive uændret.Både restauratører, værtshusejere, caféejere og ansatte i serveringsbranchen beskri-ver, at loven har medført forbedret fysisk velvære. Blandt borgerne beskrives enpositiv oplevelse med mindre passiv rygning, og for nogle rygere, at de enten rygermindre eller er stoppet med at ryge. Blandt de negative følger af loven beskrives, atloven medfører en barriere for menneskelig interaktion ved, at rygere og ikke-rygere bliver opdelt, at der på arbejdspladser kommer en pause-problematik, samtat der er mere forurening med cigaretfiltre og mere støj på gaderne i byen.
3.2 Graden af implementering og efterlevelseUndersøgelser fra henholdsvis slutningen af 2007 og 2008 viser, at en overvejendedel af de adspurgte borgere oplevede, at loven blev overholdt ”i høj grad” eller ”inogen grad”, og at andelen var større i 2008 end i 2007 (81 % versus 67 %).I 2009 mener77 % af de adspurgte borgere, at loven ”i meget høj grad” eller ”ihøj grad” bliver overholdt i det offentlige rum og 64 % iværtshuse, caféer og re-stauranter. Næsten ingen af de adspurgte mener, at loven disse steder kun bliveroverholdt ”i mindre grad” eller ”slet ikke”. Respondenternes indtryk af, hvorvidtloven bliver overholdt, afhænger af alder, rygestatus og køn.Langt størstedelen af de ansatte i serveringsbranchen (88 %) oplever, at loven påderes arbejdsplads bliver overholdt ”i meget høj grad” eller ”i høj grad”.Af observationerne fra en feltundersøgelse i 2009 fremgår, at loven blev overholdtpå alle observerede restauranter, caféer og kaffebarer. Der konstateres brud på lo-ven om røgfri miljøer på halvdelen af de værtshuse, hvor rygning ikke er tilladt in-denfor på grund af stedets størrelse eller fordi, der serveres mad.Langt størstedelen af respondenterne (89 %) mener, at loven om røgfri miljøer bli-ver overholdt på deres arbejde eller uddannelsesinstitution, samt at der er flere pri-vate end offentlige virksomheder, hvor loven kun bliver overholdt ”i mindre grad”eller ”slet ikke”.
Evaluering af loven om røgfri miljøer
12
En stor andel af rygerne angiver, at de overholder loven, 2/3 svarer ”altid”, mens30 % svarer ”for det meste”. Andelen, der svarer ”altid” er lavere for respondenterunder 30 år end for respondenter på 30 år og derover.Arbejdstilsynet har i perioden 1. januar 2008 til 1. april 2009 besøgt næsten 58.000virksomheder og afgivet i alt 861strakspåbud1om at overholde reglerne om ryg-ning. Der har således på 1-2 % af de besøgte virksomheder været konstateret over-trædelser af reglerne om rygning. Der er givet fleststrakspåbudi første kvartal2008 og i branchegruppen ’restauranter og barer’. På 5-6 % af de besøgte virksom-heder har der været konstateret manglende eller en mangelfuld rygepolitik. Antalletaf påbud om rygepolitik var størst i første kvartal 2008. Af de virksomheder, derhar fået en retslig tiltale i perioden, er langt de fleste værtshuse.Der er dog blandt størstedelen af de adspurgte ansatte i serveringsbranchen en op-fattelse af, at myndighederne kun ”i mindre grad” eller ”slet ikke” kontrollerer omloven bliver overhold.Politiet har registreret 25 sager om overtrædelse af loven, hvoraf otte sager harmedført bøde, syv sager er afsluttet uden sigtelse og de resterende er fortsat underbehandling. Søfartsstyrelsen har konstateret 109 fejl og mangler vedrørende lovenom røgfri miljøer til søs, men disse omhandler i stor udstrækning manglende skrift-lig rygepolitik. Statens Luftfartsvæsen har oplyst ét tilfælde af overtrædelse af lo-ven og Energistyrelsen oplyser, at der ikke har været sager med overtrædelse af lo-ven på offshoreanlæg.
3.3 Udbredelsen af undtagelserne i lovenI en undersøgelse fra 2009 er der foretaget observationer på 109 restauranter, café-er, værtshuse og kaffebarer. Omkring hver tiende besøgte restaurant og værtshushar rygerum eller rygekabine, mens det ikke tyder på at være særlig udbredt på ca-féerne. Undtagelsen om, at der må ryges på værtshuse under 40 m2tyder på at væremeget udbredt, idet næsten alle de besøgte steder benytter denne undtagelse.Angående undtagelsen om rygning i rygerum og enkeltmandskontorer på arbejds-pladser og uddannelsesinstitutioner tyder det ikke på, at rygerum er meget udbredt,idet lidt over en tiendedel af de adspurgte i en undersøgelse i 2009 har denne mu-lighed, mens undtagelsen om rygning på enkeltmandskontorer ikke tyder på at væ-re anvendt særlig ofte.Arbejdstilsynet har i forbindelse med deres tilsynsvirksomhed modtaget en rækkespørgsmål angående kravene til udformningen af rygerum og rygekabiner, enkel-mandskontorer, særlige arbejdspladser, samt vedrørende undtagelsen for de småværtshuse om, hvilke dele af det indendørs lokale, der hører med til serveringsarea-let.
Et strakspåbud indebærer, at virksomheden straks skal sørge for, at rygning ophører på steder, hvor det efter lo-ven ikke er tilladt at ryge.
1
Evaluering af loven om røgfri miljøer
13
3.4 Udbredelsen af røgfri miljøerDer er fra 2004 til 2008 sket en jævn stigning i antallet af arbejdspladser og uddan-nelsesinstitutioner med lokale regler for rygning. Der er i perioden i stigende gradindført lokale regler om totalt rygeforbud indendørs, således at sådanne regler i2009 findes på 79 % af de adspurgtes arbejdsplads eller uddannelsesinstitution.Udviklingen har været i gang i hele den registrerede periode, men i forhold til loka-le regler om totalt forbud mod rygning indendørs ses en ekstra stor stigning i åretefter lovens ikrafttræden fra 48 % af de adspurgtes arbejdsplads eller uddannelses-institution i 2006 til 67 % i sidst i 2007. Det tyder således på, at loven har haft eneffekt på dette område.Der er forskel på de lokale rygeregler i offentlige og private virksomheder, såledesat strammere regler er mere udbredt i det offentlige. Der er ligeledes forskel mel-lem erhvervsgrupper, således at selvstændige, faglærte og ufaglærte i højere gradarbejder steder, hvor de angiver, at det er tilladt at ryge overalt, selvom det er imodstrid med loven.
3.5 Udsættelse for passiv rygningDer er sket et fald i befolkningens udsættelse for passiv rygning på deres arbejds-plads og uddannelsesinstitution. I 2004 angav 27 %, at de dagligt var udsat for pas-siv rygning på deres arbejdsplads og uddannelsesinstitution, mens det i 2009 kun er5 %. Da faldet er startet tidligere, kan det ikke nødvendigvis direkte henføres til lo-ven om røgfri miljøer.Omkring halvdelen, af de der udsættes for passiv rygning på deres arbejdsplads el-ler uddannelsesinstitution, bliver det, fordi de selv vælger at opholde sig på steder,hvor der ryges. Andelen er dog markant lavere for ikke-rygere.Der er fra 2006 til 2007 sket et markant fald i udsættelsen for passiv rygning påværtshuse, restauranter og caféer, mens reduktionen i indkøbscentre, tog og hospi-taler var størst mellem 2005 og 2006. Fra 2007 og frem ses et fortsat fald i udsæt-telsen for passiv rygning. I forhold til værtshuse, restauranter og caféer har lovensåledes haft en betydning for udsættelsen for passiv rygning.Trods en stor reduktion i udsættelsen for passiv rygning er der fortsat folk, der ud-sættes, de steder loven har til formål at eliminere passiv rygning. På arbejdspladseneller uddannelsesinstitutionen er 5 % i 2009 dagligt udsat for passiv rygning. På ca-féer, restauranter, indkøbscentre, tog og hospitaler udsættes 5-10 % for passiv ryg-ning. På værtshuse udsættes næsten halvdelen af de adspurgte fortsat for passivrygning. Her er der dog ikke skelnet mellem værtshusenes størrelse, og dermed omrygning ifølge loven er tilladt. Da der fortsat er folk, der udsættes for passiv ryg-ning i blandt andet caféer, restauranter og indkøbscentre, tyder det på, at loven ikkeoverholdes konsekvent alle disse steder.I 2009 er størstedelen af de ansatte i serveringsbranchen (87 %) ikke udsat for pas-siv rygning på deres arbejdsplads, dog er næsten halvdelen af dem, der arbejder pået værtshus, bodega, bar eller diskotek udsat for passiv rygning.Det tyder på, at udsættelse for passiv rygning blandt serveringspersonalet blevmindsket efter lovens indførelse, samt at en stor andel af de, der udsættes for passivEvaluering af loven om røgfri miljøer14
rygning i en vis udtrækning selv vælger det. Det kan dog ikke sikkert afgøres, omtendensen til mindre passiv rygning er påbegyndt tidligere.Loven om røgfri miljøer regulerer ikke rygning i det private hjem, men der er fra2006 sket en reduktion i udsættelsen for passiv rygning i private hjem. Da der kuner tal fra året før loven trådte i kraft, kan det ikke vurderes, hvorvidt det er loven,der har påvirket den passive rygning i hjemmet. Andelen af hjem med regler, derikke tillod rygning, er steget fra en fjerdedel til en tredjedel i perioden 2005 – 2008.Der er tilsyneladende ingen markante ændringer i udviklingen som følge af lovensikrafttræden i 2007.Der har været en udvikling, hvor unge fra 2002 til 2008 i mindre og mindre gradudsættes for passiv rygning i skoler, uddannelsesinstitutioner, idrætsklubber,sportshaller og i hjemmet. Der var dog i 2008 fortsat en stor andel, der både hjem-me (22-25 %) og i skolen/uddannelsesinstitutionen (35-41 %) angiver, at de er ud-sat for passiv rygning, men den daglige udsættelse viser en faldende tendens.
3.6
Rygeprævalens
Der er ikke sket ændringer i andelen af ikke-rygere fra 2004 til 2008 og såledesheller ikke i forbindelse med lovens ikrafttræden. Andelen af ikke-rygere var i pe-rioden på omkring 72 %. Der er dog en tendens til en forskydning i gruppen af ry-gere, med lidt færre dagligrygere og lidt flere lejlighedsvise rygere. En ændring påomkring én procent årligt. Faldet i dagligrygerne kan dog ikke direkte henføres tilloven.Der er ingen klare tendenser i forhold til daglig rygning blandt børn og unge fra2004 til 2008, og både mellem årene og de forskellige aldersgrupper er der storevariationer. Blandt de 16-20årige var der færrest rygere i 2008, mens der blandt de13-15årige ses en mindre stigning i 2008. Det tyder på, at faldet i nogle grupper eren del af en tendens, der har været i gang tidligere og således ikke alene kan til-skrives loven. For andre grupper, hvor der ses et markant fald i forbindelse med lo-ven, kan det muligvis være en effekt af loven.Der har de seneste år været flere lovændringer i forhold til børn og unge og ryg-ning, som givetvis også har påvirket rygeadfærden. Det er således ikke muligt atvurdere, hvorvidt de ændringer, der ses i denne gruppe skyldes den nuværende loveller de tidligere lovændringer.
3.7 TobaksforbrugI forhold til salg af røgtobak ses et fald fra 1,86 kilo tobak per person over 15 år iperioden juli 2003/juni 2004 til 1,63 kilo i perioden juli 2007/juni 2008. Der har iperioden været udsving i salget af tobak. Der er sket et fald i salget af tobak efterlovens ikrafttræden, men et lige så stort fald to år tidligere, så det seneste fald kannæppe alene tilskrives loven.
Evaluering af loven om røgfri miljøer
15
3.8 Udvikling i brugen af farmakologiske rygeafvænnings-produkterDer er sket en stigning i brugen af rygeafvænningsprodukter fra 2004 til 2008. Derhar været en jævn stigning i forbruget i perioden, og det tyder således ikke på, atloven har påvirket brugen af rygeafvænningsprodukter i væsentlig grad.
3.9 Forebyggelse af sundhedsskadelige følger af passivrygningDer kan ikke påvises et ekstra fald i indlæggelseshyppigheden for blodprop i hjertet(AMI) i forbindelse med den danske lov om røgfri miljøer.
3.10 Udviklingen i økonomiske nøgletal for serveringsbran-chenDer er fra 2004 til 2008 sket en stigning i omsætningen i restaurant- og værtshus-branchen. I cafébranchen skete der ligeledes en stigning fra august 2004 til august2007, men efter lovens ikrafttræden er der sket et mindre fald i cafébranchen på 4% svarende til 75 millioner. Det kan dog ikke vurderes, om det er en direkte kon-sekvens af loven.
3.11 Opnåede effekter i andre lande, der har indført love omrøgfri miljøerDer er fra 2002 til 2005 indført love om røgfri miljøer i flere lande i Europa og iflere stater i USA. Flere af disse steder er der foretaget studier, som viser, at sådan-ne love har medført en reduktion i indlæggelser for blodprop i hjertet (AMI). Re-duktionen varierer dog meget undersøgelserne imellem fra 8 % til 71 %, og det erikke generelt undersøgt, om reduktionen er en del af en eksisterende udvikling. Ienkelte af studierne er der desuden fundet andre effekter af love om røgfri miljøer,som blandt andet reduktion i rygeprævalensen og reduktion i nikotinniveauet ikroppen blandt ansatte i serveringsbranchen.
Evaluering af loven om røgfri miljøer
16
4Lovens implementering og borgernesaccept af loven4.1 Befolkningens viden om og holdning til loven4.1.1Viden
I en undersøgelse fra december 2007 blandt 4627 borgere svarede 94 %, at de hav-de hørt om loven om røgfri miljøer (1), og i en undersøgelse fra 2009 (1556 ad-spurgte borgere) angiver91 % at have hørt om loven (2). Andelen er næsten uafhængig af køn og alder,selvom der er en tendens til, at lidt flere kvinder end mænd har hørt om loven.Kendskabet til loven er endvidere det samme uanset rygestatus (2).Af en kvalitativ undersøgelse foretaget i 2009 blandt gruppen af borgere, der er ”ibyen” mindst to gange om måneden fremgår, at de færreste er opmærksomme på,at formålet med loven er at beskytte borgere (og ansatte i restaurationsbranchen)mod passiv rygning. Dette gælder både rygere og ikke-rygere. Ligeledes er de ge-nerelt ikke helt klar over, hvilke andre steder end serveringssteder, at loven gælder.Både blandt rygere og ikke-rygere er det en fremherskende opfattelse, at lovensformål først og fremmest er at begrænse rygning for at reducere følgesygdomme ogomkostninger til sundhedsvæsenet, ved at motivere og påvirke rygerne til at stoppeved at gøre rygning mere besværligt. Sekundært tænker de adspurgte, at lovensformål er at gøre miljøet på serveringssteder bedre for ikke-rygerne, således at deoplever færre gener og mindre ubehag (3).Undersøgelsen fra 2007 viser endvidere, at flertallet af brugere af kulturtilbud (tea-ter, biograf, musik) havde et overordnet, men ikke specielt detaljeret og præcistkendskab til loven (1). Samme undersøgelse viser, at restauratører, værtshusejereog café ejere generelt havde et detaljeret kendskab til loven. Der var blandt serve-ringspersonalet generelt kendskab til loven, men de havde typisk en mindre detalje-ret viden om lovens regelsæt sammenlignet med ejerne eller den daglige leder.Blandt ledere og de driftsansvarlige for kulturtilbud dækkede deres viden ligesomde ansatte i restaurationsbranchen, et mere ’alment’ niveau. De offentligt ansattehavde generelt en bred viden om loven, mens kendskabet blandt de privatansatte iundersøgelsen blev karakteriseret som værende meget overordnet (1).
Evaluering af loven om røgfri miljøer
17
4.1.2
Holdninger
4.1.2.1 Borgernes holdninger
Som det fremgår af tabel 1, er andelen af borgere, der finder loven god og afbalan-ceret, steget fra 2007 til 2009, således at næsten halvdelen af borgerne i 2009 hardenne holdning. Andelen, der finder loven begrænsende, er mindsket en smule,mens der ikke er en klar tendens i forhold til de, der mener, at loven ikke yder til-strækkelig beskyttelse af ikke-rygere (1,2,4).Tabel1.Borgernesholdningtilloven
2007Lovenyderikketilstrækkeligbeskyttelseafikke‐rygereLovenergodogafbalanceretLovensætterformangebegrænsningerforrygningAntaladspurgte20%39%35%4627
200814%46%34%1018
200917%49%32%1556
Undersøgelser fra både 2007 og 2009 viser, at der er markante forskelle på rygereog ikke-rygeres holdning til loven. Blandt ikke-rygerne er der markant flere, sommener, at loven ikke yder tilstrækkelig beskyttelse af ikke-rygere, mens en stor an-del af rygerne mener, at loven sætter for mange begrænsninger (1,2). Ligeledesmener langt flere ikke-rygere end rygere, at loven er god og afbalanceret. Blandtrygerne er der endvidere en tendens til, at jo mindre man ryger, jo flere finder lo-ven god og afbalanceret (2).I både 2007 og 2009 ses forskelle mellem mænd og kvinders holdning til loven, ogforskellene tyder på at være blevet større. De fleste både mænd og kvinder finderloven god og afbalanceret, mens der er flere mænd end kvinder, der finder lovenenten for lempelig eller for begrænsende (1,2). Der er endvidere en tendens til, at joældre respondenterne er, jo flere mener, at loven sætter for mange begrænsningerfor rygning, mens der omvendt er en tendens til, at jo yngre respondenterne er, desflere finder loven god og afbalanceret (2).I to kvalitative undersøgelser fra 2007 og 2009 uddybes borgernes holdninger tilloven (1,3). Bortset fra enkelte, relativt marginale grupperinger giver både rygereog ikke-rygere udtryk for en stor tilfredshed med loven om røgfri miljøer, som denser ud. De fleste ikke-rygere og rygere oplever det i 2009 behageligt at komme pårestauranter og caféer uden røg. Rygere har desuden erfaret, at det er relativt pro-blemfrit at komme til at ryge, enten ved at benytte udendørs eller indendørs rygefa-ciliteter eller ved at opsøge steder, hvor rygning er tilladt (3).Ikke-rygerne beskrev i undersøgelsen fra 2007 en større grad af valgfrihed til atfærdes i nye sammenhænge og kontekster uden følelsen af at skulle underlægge sigrygernes behov. Det blev ligeledes omtalt, at loven medførte en beskyttelse afgrupper af mennesker, der har deres daglige gang i udsatte rygermiljøer eksempel-vis tjenere, men også beskyttelse af hvad der kan karakteriseres som uskyldige til-skuere, som eksempelvis børn, i forhold til passiv rygning (1).
Evaluering af loven om røgfri miljøer
18
Kravene til overholdelse af loven på arbejdspladsen og i sammenhænge, hvor derserveres mad, beskrives i 2009 som strengt ufravigelige hos ikke-rygerne, og gene-relt accepteret blandt rygerne. Når det drejer sig om kontekster i bylivet, hvor fokusudelukkende er på at drikke alkohol og feste (barer, diskoteker, værtshuse etc.), op-fattes lovens efterlevelse langt mindre stringent blandt ikke-rygerne, idet netop dis-se kontekster i langt højere grad opfattes som naturlige ”ryger-arenaer” (3).En gruppering af ikke-rygere er dog utilfreds med, at loven tillader rygning påmindre serveringssteder. Dette synspunkt indtages primært ud fra den holdning, atrygning af hensyn til folkesundheden burde reguleres endnu stærkere. Det ser ikkeud til, at synspunktet afspejler ikke-rygeres personlige oplevelser af at være be-grænset i deres udvalg af relevante steder at gå ud, eller af personlige røggene-oplevelser, når de er ude (3).En gruppe af fortrinsvis rygere er omvendt utilfreds med loven, fordi de mener, atden begrænser mulighederne for at ryge i et omfang, som de ikke finder, hængersammen med de negative konsekvenser af rygning, hvilket de oplever som et ind-greb i den individuelle frihed (3). Enkelte ikke-rygere deler denne holdning ogsympatiserer med de rygere, som oplever, at det generelle pres på rygerne som ”be-folkningsgruppe” er et udtryk for en usympatisk og mere generel tendens til, at sta-ten regulerer borgernes adfærd i relation til sundhed og sygdom (3). Der var endvi-dere i 2007 en tendens til, at loven blev opfattet som mindre vigtig, når den blevsammenlignet med, hvad der blev karakteriseret som større trusler mod sundhedeneksempelvis udstødningsgasser fra biler og kulfyring (1). Blandt både rygere og ik-ke-rygere var der i 2007 desuden nogle, som oplevede, at loven i unødig grad stig-matiserede og marginaliserede rygerne. Lovgivningen havde, ifølge nogle respon-denter, skabt situationer i forbindelse med rygning udenfor på gaden, hvor rygerneoplevede at blive udstillet og latterliggjort, og dermed overskredet en grænse for,hvad der blev oplevet som gensidig menneskelig respekt (1).Borgernes holdning til undtagelserne
Færre i 2009 end i 2007 synes, at reglen om, at der må ryges på værtshuse under 40m2, er god, tabel 2 (1,2).Tabel2.Holdningtilatloventilladerrygningpåsmåværtshuseunder40m2i2007og20092007GodregelDårligregelHverkengodellerdårligAntaladspurgte46%43%‐4627200933%46%16%1556
Der er i 2009 markant forskel på rygeres og ikke-rygeres syn på denne regel, såle-des at rygere i højere grad synes, det er en god regel, og storrygere vurderer reglenmere positivt end smårygere. Der er også aldersmæssige forskelle, idet dem under50 år i højere grad synes, at undtagelsen er en dårlig regel (2).
Evaluering af loven om røgfri miljøer
19
I en kvalitativ undersøgelse fra 2007 blev undtagelsesreglen angående de 40 m2vurderet af både brugere og ejere af serveringssteder som en barriere for lovens ef-terlevelse (1). Reglen blev oplevet som dobbeltmoralsk, inkonsekvent og utrovær-dig. Det vurderedes, at reglen skabte unødig uigennemskuelighed og usikkerhed iforhold til tolkningen af loven samt medførte en bevidst søgen efter strategier til atomgå lovgivningen. Reglen blev endvidere karakteriseret som uretfærdig og kon-kurrenceforvridende, da undtagelsen ikke stillede alle lige for loven. Blandt argu-menter som blev fremført for, at det var en inkonsekvent og uigennemtænkt lov,var eksempelvis spørgsmålet om, hvem der skal gøre rent i rygerummene, og at 40m2-reglen modarbejdede det grundlæggende formål med loven, som er at beskyttedem, der arbejder i udsatte kontekster. Det blev endvidere nævnt, at nogle serve-ringssteder bevidst valgte at tolke lovgivningen fleksibelt i forhold til madserve-ring, således at der eksempelvis blev serveret mad fra kl. 12 til kl. 14, hvor rygningikke var tilladt, og derefter blev rygning tilladt, når køkkenet blev lukket (1).Der er fra 2007 til 2009 ligeledes sket en ændring i borgernes holdning til undta-gelsen om, at der må ryges på enkeltmandskontorer, i rygerum og rygekabiner (ta-bel 3). Mens der i 2007 var flest, der mente, det var en god regel, er der i 2009 fle-re, der mener, at det er en dårlig regel (1,2,4).Tabel3.Holdningtilatloventilladerrygningienkeltmandskontorer,rygerumogryge‐kabiner,2007‐20092007GodregelDårligregelAntaladspurgte55%37%4627200855%35%1018200939%47%1556
Ligesom ved reglen om rygning på små værtshuse, er der markant forskel på ryge-res og ikke-rygeres syn på denne regel, hvor 70 % af dagligrygerne i 2009 synes,det er en god regel, gælder det kun 28 % af ikke-rygerne. Jo mere folk ryger, jobedre synes de om reglen. Bortset fra aldersgruppen 15-19 år er der en tendens til,at jo ældre respondenterne er, jo bedre synes de om reglen om rygning i enkelt-mandskontorer og rygerum på arbejdspladsen (2).I forhold til en eventuel stramning af den nuværende lov, således at rygning kun vilvære tilladt udendørs samt i private hjem, biler og lignende, synes befolkningen atvære delt, idet 47 % af respondenterne i en undersøgelse fra 2009 mener, at lovenskal strammes, mens 46 % er imod en stramning af loven (2).Flere rygere end ikke-rygere er imod en stramning af den nuværende lov (85 %versus 31 %), og jo oftere folk ryger, des mere er de imod stramninger. Mænd (48%) er i højere grad end kvinder (43 %) imod, at loven skærpes. Flere respondenterunder 50 år (53 %) end på 50 år og derover (39 %) mener, at loven skal skærpes,således at rygning kun blev tilladt udendørs samt i private hjem, biler og lignende(2).
Evaluering af loven om røgfri miljøer
20
4.1.2.2 Holdningen blandt ejere af serveringsteder og kulturtilbud
En undersøgelse fra 2009 viser, at der blandt de interviewede indehavere af caféerog restauranter er udbredt tilfredshed med loven. Selvom nogle havde haft betæn-keligheder inden loven trådte i kraft og frygtede lovens eventuelle konsekvenserfor deres forretning, er der konsensus blandt caféejere og restauratører, om at lovensom helhed var et positivt og nødvendigt tiltag. Nogle indehavere fremhæver sam-tidigt, at de gerne ville have indført rygeforbud, før loven trådte i kraft, men havdeværet bekymrede for eventuelle negative konsekvenser af en sådan beslutning. Deopfatter derfor loven som en stor hjælp til at få gennemført denne beslutning. Derer tilsvarende en tendens til, at indehaverne af mindre serveringssteder, hvor dergerne må ryges, ikke umiddelbart udviser sympati for loven. De er i højere gradutilfredse med loven og opfatter den som formynderisk. De påpeger endvidere, atloven er med til at marginalisere rygerne og dermed et bestemt socialt lag af be-folkningen (5).En undersøgelse fra 2007 viser, at holdningen til lovens konsekvenser blandt ejereaf serveringssteder i høj grad afhang af, om det var café- og restaurantejere ellerværtshusejere. Hvor førstnævnte oplevede muligheder i, som følge af færre røgge-ner, at kunne tiltrække nye kundegrupper, eksempelvis børnefamilier, således atder ikke ville opleves en nedgang i omsætningen, så oplevede værtshusejere en fal-dende omsætning, og at de blev truet på deres eksistensgrundlag, idet rygerne blevhjemme, hvor de kunne ryge uden restriktioner (1).Ejerne af serveringsstederne vurderer i 2009, at de fleste gæster er tilfredse med lo-ven, således at gæster, der kommer steder, hvor der ikke må ryges, er tilfredse medrygeforbuddet, mens gæster, der kommer på værtshuse, hvor der må ryges, er til-fredse med undtagelsesreglen. Flere beretter om oplevelser lige efter loven blevindført, hvor gæster enten var uforstående over for loven eller ligefrem overtrådteden ved at ryge alligevel. Der er en bred enighed blandt alle respondenter om, atdette næsten aldrig forekommer længere (5).I samme undersøgelse giver flere af respondenterne udtryk for, at lovens undtagel-ser gør loven svær at forstå og navnlig at efterleve. De mener, at det er for nemt atomgå loven, dels fordi de mener, at loven giver mulighed for selv at definere ogmanipulere med serveringsområdets størrelse og dels fordi de mener, at bøderne,hvis ikke loven bliver overholdt, er for lave. De efterlyser derfor en simplificeringaf lovgivningen. Respondenterne nævner generelt, at de finder lovens undtagelses-regel forvirrende og ulogisk. Ingen af respondenterne kan endvidere se en logisksammenhæng mellem lovens undtagelsesregel og lovens intention om at beskytteansatte mod passiv rygning. Mange udtrykker en undren over, at der netop må ry-ges de små steder, hvor udluftning ofte er meget dårligere end på de større steder(5).Der er et udbredt ønske blandt caféejere og restauratører om, at loven strammesyderligere, ved at afskaffe undtagelsesreglen helt. De ønsker således et totalt ryge-forbud, og enkelte mener, at rygeforbuddet også burde omfatte udendørs servering,da gæsterne nemt kan blive udsat for passiv rygning, selv udenfor, når de sidder tætpå hinanden. Hvor caféejere og restauratører gerne ser, at loven bliver yderligerestrammet, påpeger værtshusejerne, at en lempelse af den nuværende lov vil væredet mest optimale for deres forretning (5).
Evaluering af loven om røgfri miljøer
21
Den umiddelbare holdning til loven blandt ledere og driftsansvarlige for kulturtil-bud var ifølge en kvalitativ undersøgelse fra 2007, at loven var lidt for omfattendeog blandt såvel rygere som ikke-rygere ansås loven at være for moraliserende, ogdermed signalere en ’løftet pegefinger’ overfor rygerne. Enkelte havde desuden di-rekte forbehold overfor loven, da de mente, at der er kulturelle tilbud/steder, hvordet at ryge var en del af stedets kultur og ånd. Der var generelt enighed om, at ryg-ning ikke skal foregå i restauranter, men til særlige musikarrangementer eller pånatklubber, var enkelte af den holdning, at rygning burde være tilladt. Enkelte lede-re på kulturinstitutionerne oplevede endvidere, at de havde fået en ny og ubehage-lig rolle i forbindelse med håndhævelsen af loven (1).4.1.2.3 Serveringspersonalets holdninger
En undersøgelse foretaget i 2009 blandt 203 ansatte i serveringsbranchen viser, aten overvejende del af disse mener, at loven er god og afbalanceret (48 %). En storandel anser dog loven for at sætte for mange begrænsninger for rygning (39 %),mens 11 % mener, at loven ikke yder tilstrækkelig beskyttelse af ikke-rygere (6).Holdningen til loven blandt serveringspersonalet er påvirket af, om de selv ryger,og blandt ikke-rygerne er der markant flere, der svarer, at loven ikke yder tilstræk-kelig beskyttelse eller er god og afbalanceret end blandt rygerne (6).I en kvalitativ undersøgelse fra 2007 oplevede noget af det interviewede personale,at loven medførte, at rygerne blev unødigt stigmatiseret og marginaliseret. Der varendvidere personale, som oplevede at have fået en kontrollant-rolle i forhold tilgæsterne. De fleste oplevede dog, at gæsterne var flinke til at respektere rygefor-buddet ved i stor udstrækning at gå udenfor for at ryge. Personalet havde såledesgenerelt ikke følt sig forpligtet på en negativ måde til at håndhæve loven (1). Un-dersøgelsen viser desuden, at personalets holdning i nogle tilfælde var afhængig afi hvilken kontekst, de skulle vurdere loven. Eksempelvis vurderede personale i ca-fébranchen generelt loven positivt ud fra en arbejdsmæssig synsvinkel, idet renereluft kunne bidrage til et fysisk og mentalt overskud, men ud fra et ”gå-i-byen” per-spektiv vurderede de loven som irriterende, idet den kan begrænse den individuellefrihed og lægge en dæmper på den sociale interaktion (1).Hver tredje af det adspurgte personale i 2009 synes, at loven skal ændres således, atrygning kun er tilladt udendørs og i private hjem, mens 64 % ikke synes, at lovenskal skærpes. I forhold til holdningerne i den danske befolkning generelt, så er dermarkant flere i serveringsbranchen, der mener, at loven skal forblive uændret. Imodsætning til den generelle befolkningsundersøgelse, hvor 60 % af ikke-rygernemener, at loven skal skærpes, så er der blandt ikke-rygerne i serveringsbranchen etflertal for, at loven ikke skal skærpes (6).4.1.3Lovens betydning
I to kvalitative undersøgelser foretaget i henholdsvis 2007 og 2009 blandt borgere,ejere og ansatte i serveringsbranchen beskrives en række følger af loven af bådepositiv og negativ art (1,3).Både restauratører, værtshusejere og caféejere og ansatte i serveringsbranchen be-skrev i 2007, at loven havde medført forbedret fysisk velvære både i og uden forden arbejdsmæssige kontekst. De beskrev at have fået lettere og mere ubesværetvejrtrækning, ingen irritation i øjnene og ømhed i halsen samt mindre hovedpine(1). De ansatte beskrev det endvidere som en fordel, at deres tøj ikke længere lug-Evaluering af loven om røgfri miljøer22
tede af røg, samt at de fysiske fordele ved at arbejde i en røgfri kontekst i flere til-fælde manifesterede sig i en højnelse af det psykiske og mentale velvære. De føltesig således mere oplagte og positive og havde mere energi (1).Rygerne beskriver i 2009 et øget pres som dels består i, at rygning er blevet merebesværlig efter loven blev indført samt at de føler sig udstillede og stigmatiserede.Dette pres betyder for nogle rygere en styrket motivation til rygestop eller redukti-on i tobaksforbruget. Tilsvarende oplever nogle forhenværende rygere, at loven eren hjælp til fortsat at være røgfri, fordi der er færre fristelser. Blandt rygerne er derdog også nogle, som på grund af en oplevelse af et øget pres, mobiliserer en mod-stand mod at stoppe med at ryge (3).Blandt borgerne, både rygere og ikke-rygere, var der i 2007 en oplevelse af, at lo-ven havde medført en højnelse af fysisk og psykisk velvære, i form af væsentligmindre udsættelse for passiv rygning, mindre cigaretforbrug og decideret rygestop(1). Ikke-rygerne fortæller endvidere i 2009, at de efter loven blev indført ofterekan opholde sig på steder, og i længere tid, hvor de tidligere ville have følt ubehagog gener (3).Blandt de negative følger blev loven af nogle i en undersøgelse fra 2007 beskrevetsom en stopklods for menneskelig interaktion og intimitet, ved at den skabte op-brud, når rygerne skal forlade selskabet for at ryge. På tværs af rygere og ikke-rygere var en af de største og mest negative adfærdsmæssige konsekvenser somfølge af loven således tilknyttet den ”gå-i-byen” situation, hvor ikke-rygerne sadtilbage, mens rygerne var gået udenfor for at ryge. Nogle respondenter beskrev li-geledes, at loven medførte en social adskillelse og en følelse af kollegial fremmed-gørelse på arbejdspladsen (1).Med hensyn til ”gå i byen” situationer beskrives lovens undtagelser desuden at på-virke rygernes adfærd samt at medføre en skarpere opdeling af rygere og ikke-rygere. Rygerne fortæller, at de oftere forlader eksempelvis en restaurant tidligerepå aftenen, end før loven blev indført, for at flytte sig videre til et sted, hvor manmå ryge, eller for at ryge på vejen. De fortæller endvidere, at de efter loven blevindført, oftere besøger andre typer værtshuse, end de plejede, fordi de der må rygepå grund af undtagelsen om 40 m2serveringsareal (3).En anden negativ følge af loven som beskrives i undersøgelser fra både 2007 og2009 er, at forureningen med cigaretfiltre på mange gader i byen er steget voldsomtsom følge af rygning på gaden, og at dette både er et problem af hensyn til æstetikog økonomi i forbindelse med oprydning, og yderligere et problem idet ophold pågaden medfører mere støj (1,3).De ansatte i både serveringsbranchen og i private virksomheder gav i 2007 desudenudtryk for, at loven havde medført en pause-problematik, som skabte splid, idetrygning blandt kolleger betød, at ikke-rygerne oplevede, at rygerne havde flerepauser og derved arbejdede mindre (1).
4.2 Graden af implementering og efterlevelseSom det fremgår af tabel 4 er der fra 2007 til 2008 sket en stigning i andelen af ad-spurgte borgere, der mente, at loven blev efterlevet ”i høj grad” eller ”i nogengrad”, således at der i 2007 var 67 %, der svarede ”i høj grad” eller ”i nogen grad”,Evaluering af loven om røgfri miljøer23
mens tallet i 2008 var 81 %. I både 2007 og 2008 svarede en stor andel ”ved ikke”til spørgsmålet, og denne andel var størst i 2007 (1,4). En kvalitativ undersøgelsefra april 2009 viser endvidere, at den overordnede holdning både fra serveringsste-dernes og gæsternes side er, at loven bliver respekteret og overholdt (3).Tabel4.Efterlevelseafloven2007og200820072008
OverholdtihøjgradOverholdtinogengradOverholdtimindregradSletikkeoverholdtVedikkeAntaladspurgte
15%52%15%3%15%4627
23%58%9%3%7%1018
I en internetundersøgelse fra 2009 er spørgsmålet vedrørende overholdelse af lovenopdelt i to spørgsmål, hvor det ene spørgsmål går på, i hvilken grad borgerne me-ner, at loven bliver overholdt i det offentlige rum eksempelvis indkøbscentre og togog det andet spørgsmål omhandler værtshuse, caféer og restauranter.4.2.1I det offentlige rum
Angående overholdelse af loven i det offentlige rum mener 77 % af respondenter-ne, at loven ”i meget høj grad” eller ”i høj grad” bliver overholdt i det offentligerum (tabel 5)(2).Tabel5.Efterlevelseaflovenidetoffentligerum2009
OverholdtimegethøjgradOverholdtihøjgradOverholdtinogengradOverholdtimindregradSletikkeoverholdtVedikkeAntaladspurgte
33%43%16%3%0%4%1556
Undersøgelsen viser endvidere, at der er forskel i oplevelsen af, hvorvidt lovenoverholdes i det offentlige rum afhængig af personernes rygestatus og køn (2).
Evaluering af loven om røgfri miljøer
24
Færre ikke-rygere end rygere oplever, at loven bliver overholdt. Således oplever 87% af de, der ryger hver dag, at loven ”i meget høj grad” eller ”i høj grad” bliveroverholdt i det offentlige rum, mens dette kun gør sig gældende for 72 % af de, derikke ryger (2).I alt 80 % af de adspurgte kvinder oplever, at loven bliver overholdt i det offentligerum ”i meget høj grad” (38 %) eller ”i høj grad” (42 %), mens det samme gør siggældende for 73 % (hhv. 29 % og 44 %) af de adspurgte mænd (2).4.2.2Serveringssteder
Specifikt i forhold til serveringssteder mener 64 % af respondenterne i 2009, at lo-ven bliver overholdt ”i meget høj grad” eller ”i høj grad” på værtshuse, caféer, re-stauranter (tabel 6) (2).Tabel6.Overholdelseaflovenpåserveringsstederi2009
OverholdtimegethøjgradOverholdtihøjgradOverholdtinogengradOverholdtimindregradSletikkeoverholdtVedikkeAntaladspurgte
22%42%19%5%1%11%1556
Respondenternes holdning til overholdelse af loven afhænger af alder, rygestatusog køn. Således oplever 47 % af de adspurgte 15-19årige, at loven bliver overholdtpå værtshuse, caféer og barer, mens denne andel ligger på 61-67 % hos alle ældrealdersgrupper (2).Blandt rygerne mener 69 %, at loven i meget høj eller høj grad bliver overholdtmod 61 % blandt ikke-rygerne. Derimod er der flere ikke-rygere (22 %) end rygere(13 %), der mener, at loven ”i nogen grad” bliver overholdt.Blandt kvinderne mener 68 %, at loven ”i meget høj grad” (25 %) eller ”i høj grad”(43 %) bliver overholdt. Blandt mændene svarer kun 59 %, at loven ”i meget højgrad” (19 %) eller ”i høj grad” (40 %) bliver overholdt.Af observationer fra en feltundersøgelse på 109 serveringssteder fra 2009 fremgår,at loven blev overholdt på alle observerede restauranter, caféer og kaffebarer. Kunpå værtshuse blev der konstateret brud på loven om røgfri miljøer. Der var 39værtshuse med i undersøgelsen, og på 21 af disse er det i henhold til loven ikke til-ladt at ryge indenfor. Undersøgelsen viser imidlertid, at der blev røget ulovligt på11 af de 21 værtshuse, i otte tilfælde, fordi serveringsarealet var mere end 40 m2, itre tilfælde, fordi der blev serveret tilberedt mad på stedet. Loven blev altså brudtpå halvdelen af de værtshuse, hvor der ifølge loven ikke måtte ryges (7).Evaluering af loven om røgfri miljøer25
En telefonundersøgelse blandt 203 ansatte i serveringsbranchen foretaget i april2009 viser, at blandt de respondenter, der har kendskab til loven, mener 88 %, atloven enten ”i meget høj grad” (73 %) eller ”i høj grad” (16 %) bliver overholdt påderes arbejdsplads. De øvrige svar fordeler sig på ”i nogen grad” (5 %), ”i mindregrad” (2 %), mens loven ”slet ikke” bliver overholdt på 4 % af arbejdspladserne (7steder)(6). Der er en tendens til, at de ansatte i mindre udstrækning mener, at lovenbliver overholdt på værtshuse, bodegaer, barer og diskoteker, men der er dog kunfå af disse steder med i undersøgelsen.4.2.3Arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner
Langt størstedelen af respondenterne i internetundersøgelsen fra 2009 mener, at lo-ven om røgfri miljøer bliver overholdt på deres arbejde eller uddannelsesinstituti-on. Således svarer 89 %, at loven ”i meget høj grad” (56 %) eller ”i høj grad” (33%) bliver overholdt. Kun 2 % svarer, at loven ”i mindre grad” bliver overholdt,mens 1 % svarer, at loven ”slet ikke” bliver overholdt. Der er flere private end of-fentlige virksomheder, hvor loven kun ”i mindre grad” eller ”slet ikke” bliveroverholdt (2).4.2.4Overholder de adspurgte selv loven
I internetundersøgelsen fra 2009 angav de fleste rygere, at de overholder loven, 2/3(65 %) ”altid” og 30 % ”for det meste”. Ganske få svarer ”en gang imellem” (2 %),”sjældent” (1 %) eller ”aldrig” (1 %) (2).Andelen, der svarer, at de altid overholder loven, er lavere for respondenter under30 år end for respondenter på 30 år og derover. Blandt rygerne under 30 år svarerkun halvdelen (50 %), at de ”altid” overholder loven mod 68 % for dem over 30 år.Omvendt svarer flere respondenter under 30 år (38 %) end på 30 år og derover (29%), at de ”for det meste” overholder loven (2).4.2.5Myndighedernes kontrol af lovens overholdelse
4.2.5.1 Arbejdstilsynets registreringer
Arbejdstilsynet fører tilsyn med loven om røgfri miljøer inden for arbejdsmiljølov-givningens anvendelsesområde i forbindelse med Arbejdstilsynets øvrige og al-mindelige kontrol på arbejdspladser, hvor der er ansatte.Arbejdstilsynet har i perioden 1. januar 2008 til 1. april 2009 besøgt næsten 58.000virksomheder og afgivet i alt 861strakspåbud2om at overholde reglerne om ryg-ning, svarende til, at der på 1-2 % af de besøgte virksomheder har været konstateretovertrædelser af reglerne om rygning (der kan være givet flere påbud til sammevirksomhed).Der er givet fleststrakspåbudi første kvartal 2008. Branchegruppen ’restauranterog barer’ skiller sig ud, idet antallet af påbud her svarer til omkring 12 % af antalletaf besøgte virksomheder (igen kan der være givet flere påbud til samme virksom-hed).
Et strakspåbud indebærer, at virksomheden straks skal sørge for, at rygning ophører på steder, hvor det efter lo-ven ikke er tilladt at ryge.
2
Evaluering af loven om røgfri miljøer
26
Fra 1. januar 2008 til 1. april 2009 har Arbejdstilsynet i alt givet 3179påbud medfrist3, fordi virksomheden manglede eller havde en mangelfuld rygepolitik. Meddet forbehold, at enkelte virksomheder kan have fået mere end et påbud, svarer dettil, at der på 5-6 % af de besøgte virksomheder har været konstateret manglende el-ler en mangelfuld rygepolitik.Det skønnes, at et relativt stort antal af de virksomheder, der fårstrakspåbudomrygning, også får påbud om en mangelfuld eller manglende rygepolitik. Omvendtgælder for over halvdelen af de virksomheder, der har fået påbud om rygepolitik, atde ikke har en rygepolitik, som er skriftlig, tilgængelig for alle og i øvrigt lever optil lovens krav, uanset (eller måske fordi) der ikke ryges.Også antallet af påbud om rygepolitik var størst i første kvartal 2008 og har heref-ter været faldende, omend der ses en stigning i første kvartal 2009.Arbejdstilsynet skønner, at en meget høj andel af de afgivnestrakspåbudogpåbudmed frister efterkommet. Det gælder samtlige brancher. Såfremt Arbejdstilsynetunder et kontrolbesøg konstaterer, at etstrakspåbudellerpåbud med fristikke erefterkommet, indstilles til politiet, at der rejses retlig tiltale med henblik på bøde.Langt de fleste af de steder, der er indstillet til retlig tiltale, er værtshuse (8).4.2.5.2 Politiets registreringer
Rigsadvokaten har via Justitsministeriet oplyst, at der i perioden fra 15. august2007 til 1. maj 2009 har været registreret 25 sager om overtrædelse af loven, hvorafotte sager har medført bøde, syv sager er afsluttet uden sigtelse og de resterende erfortsat under behandling.4.2.5.3 Søfartsstyrelsens registreringer
Syn på skibe foretages dels af Søfartsstyrelsen og dels af klassifikationsselskaber(internationale, private virksomheder, som foretager kontrol af skibe på flagsta-tens vegne). Kontrol af overholdelsen af loven om røgfri miljøer er et af de elemen-ter, som klassifikationsselskaberne som en del af visse skibes sikkerhedsstyringssy-stem (det såkaldte ISM-system (ISM = International Safety Management Code -den internationale kode for sikker skibsdrift)) kan kontrollere på Søfartsstyrelsensvegne.Søfartsstyrelsen er ikke bekendt med, i hvilket omfang klassifikationsselskabernehar konstateret manglende overholdelse af lov om røgfri miljøer. For så vidt angårSøfartsstyrelsens egen tilsynsvirksomhed i perioden fra 15. august 2007 til 1. maj2009 er følgende oplyst:
Der er siden lovens ikrafttræden konstateret 109 fejl og mangler vedrørendeloven om røgfri miljøer.106 af de 109 fejl omhandlede manglende skriftlig rygepolitik. Skibene har idisse tilfælde fået et skriftligt påbud om at udarbejde en skriftlig rygepolitik ihenhold til lovens bestemmelser. Efterfølgende skal skibets reder melde tilbage
Et påbud med frist indebærer, at virksomheden inden en vis frist (typisk 3 måneder) skal udarbejde en skriftligrygepolitik, som er tilgængelig for alle og i øvrigt lever op til lovens krav.
3
Evaluering af loven om røgfri miljøer
27
til Søfartsstyrelsen, at de konstaterede fejl er afhjulpet inden for en given tids-frist.3 af de 109 fejl omhandlede henvendelser fra besætningsmedlemmer, som føltesig generet af passagerernes røg. Rederierne har i disse tilfælde fået et påbudom at ændre forholdene for besætningen, således at de ikke bliver generet afpassagerernes røg.
Der er herudover i forbindelse med syn i enkelte tilfælde mundtligt blevet påtalt afde synende inspektører, at bestemmelserne i loven om røgfri miljøer skal overhol-des. Dette er sket, når der enkelte gange er konstateret overtrædelser. Disse påtalerer dog ikke registreret i Søfartsstyrelsens journalsystem.Søfartsstyrelsen har endvidere modtaget 11 forespørgsler vedrørende bestemmel-serne i loven om røgfri miljøer. Det generelle svar i disse sager har været, at ryg-ning som udgangspunkt er forbudt, men at det kan tillades, under forudsætning afat betingelserne i loven overholdes.4.2.5.4 Statens Luftfartsvæsens registreringer
For perioden fra 15. august 2007 til 1. maj 2009 har Statens Luftfartsvæsen oplyst,at de har oplevet et enkelt tilfælde af overtrædelse i én lufthavn. Arbejdstilsynet varpå uanmeldt besøg, og i den forbindelse opdagede de en medarbejder, der røg i etrøgfrit område.Dette gav anledning til etstraks påbud,som blev efterkommet ved, at den ansattemedarbejder fik en mundtlig irettesættelse samme dag, og dernæst blev der sendten e-mail til samtlige ansatte i lufthavnen med indskærpelse af rygepolitikkensoverholdelse.4.2.5.5 Energistyrelsens registreringer
Energistyrelsen har oplyst, at der ikke har været nogen sager om overtrædelse aflov om røgfri miljøer på offshoreanlæg i perioden fra 15. august 2007 til 1. maj2009.4.2.5.6 Holdninger til myndighedernes kontrol af lovens overholdelse
En telefonundersøgelse blandt 203 ansatte i serveringsbranchen fra april 2009 vi-ser, at blandt de respondenter, der angiver, at de har kendskab til loven, mener kun6 %, at myndighederne ”i meget høj grad” eller ”i høj grad” kontrollerer om lovenom røgfri miljøer bliver overholdt. I alt 30 % mener, at myndighederne ”i nogengrad” (7 %) eller ”i mindre grad” (23 %) kontrollerer, om loven bliver overholdt.Halvdelen af respondenterne mener ”slet ikke”, at myndighederne kontrollerer, omloven bliver overholdt (6).I 15 interviews med værtshusejere, caféejere og restauratører i 2009 angiver flererespondenter tilsvarende en undren over Arbejdstilsynets manglende kontrolbesøg,både på deres egne og andre serveringssteder (5).
Evaluering af loven om røgfri miljøer
28
4.3 Udbredelsen af undtagelserne i loven4.3.1Udbredelse af undtagelser
Det er i henhold til loven tilladt på serveringssteder, arbejdspladser og uddannel-sesinstitutioner at indrette rygerum eller rygekabiner, således at der kan ryges in-dendørs. I en undersøgelse fra 2009 er der foretaget observationer på 109 serve-ringssteder. Heraf var 37 restauranter og på tre af disse var der indrettet rygekabi-ner og ingen af stederne rygerum. Af de 109 serveringssteder var der 32 caféer,hvor én havde rygekabine og én havde rygerum. Blandt 39 værtshuse havde firerygerum og ét havde rygekabine. Disse fem var alle værtshuse over 40 m2, hvor derikke blev serveret mad (7).Blandt de værtshuse, hvor der ifølge loven gerne måtte ryges, det vil sige værtshu-se under 40 m2, uden madservering, blev det observeret, at der blev røget på 17 afde 18, der var med i undersøgelsen (7).Angående undtagelsen om rygning i rygerum og enkeltmandskontorer på arbejds-pladser og uddannelsesinstitutioner viser en undersøgelse fra 2008, at der var ryge-rum på 16 % af de adspurgtes arbejdspladser eller uddannelsesinstitutioner, og for3 % måtte der ryges i visse lokaler eksempelvis enkelmandskontorer. En undersø-gelse fra 2009 viser, at det for 13 % af de adspurgte er tilladt at ryge i rygerum ogfor 3 % tilladt i visse lokaler (2,10).4.3.2Arbejdstilsynets registreringer vedrørende lovens undtagelser
I forbindelse med tilsynsopgaven har Arbejdstilsynet modtaget en række spørgsmålfra ansatte, arbejdsgivere, borgere og medier om forståelse af lovens bestemmelser,ligesom tilsynsførende har noteret en række situationer, hvor der er opstået behovfor afklaring af, hvorledes lovens bestemmelser skulle udmøntes. Arbejdstilsynethar i disse tilfælde anmodet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse om afklaringheraf. Der har endvidere været behov for at afklare en række tilsynsmæssigespørgsmål i lyset af Arbejdstilsynets sædvanlige tilsynspraksis (8).I det følgende opsummeres de væsentligste af disse spørgsmål samt Arbejdstilsy-nets kommentarer. De oftest stillede spørgsmål og svarene herpå er i øvrigt gengi-vet på Arbejdstilsynets hjemmeside www.at.dk.4.3.2.1 Rygerum
Arbejdstilsynet har i forbindelse med tilsyn med loven jævnligt mødt spørgsmålom kravene til rygerum, herunder indretning og størrelse, samt hvorvidt rygerumtillige må anvendes til andre formål end rygning.4.3.2.2 Rygekabiner
Arbejdstilsynet møder jævnligt spørgsmål om kravene til rygekabiner og deres ud-formning/opstilling, samt hvorvidt der er krav til rygekabiners effektivitet. Hertilkommer spørgsmål om andre indretninger, som på lignende vis er beregnet på ateliminere røggener, eksempelvis rygeborde.
Evaluering af loven om røgfri miljøer
29
4.3.2.3 Arbejdslokaliteter, der tjener som arbejdsplads for én person adgangen
Arbejdstilsynet har i visse situationer foretaget en konkret vurdering af, hvornår etrum benyttes af én person ad gangen og dermed er omfattet af undtagelsesbestem-melsen, samt hvilke krav, der kan stilles til udluftning og rengøring inden næsteperson skal benytte rummet som arbejdsplads.4.3.2.4 Rygepolitik
Ifølge lovens § 5 skal den enkelte arbejdsgiver udarbejde en skriftlig rygepolitik. Inogle tilfælde har Arbejdstilsynet ført kontrol med loven på arbejdspladser, hvoringen af de ansatte røg, og hvor man ikke var opmærksom på behovet for en skrift-lig rygepolitik.4.3.2.5 Særlige arbejdspladser
På sygehuse med afdelinger for psykiatriske patienter, som er indlagt over længeretid, har der overfor de tilsynsførende været rejst spørgsmål om disse patienters ad-gang til at ryge, ligesom der har været anledning til i praksis at overveje håndteringaf eventuelle negative konsekvenser for de ansatte af et rygeforbud, i form af ag-gressiv adfærd, trusler med videre. Hvad angår plejehjem er der ofte behov for atfinde praktisk anvendelige løsninger i de situationer, hvor ældre beboere, som erdemente eller af andre grunde har behov for opsyn, har ønske om at ryge. Vedrø-rende botilbud er spørgsmål om rygning på fællesarealer rejst på steder, hvor bebo-erne selv betaler en del af huslejen, og der derfor er opstået tvivl om, hvorvidt derer tale om et botilbud eller et privat hjem. På enkelte væresteder har Arbejdstilsynetforetaget konkrete vurderinger af, hvornår der er tale om ét eller flere opholdsrumog i den forbindelse, hvilke rum der udgør ’opholdsrum’.4.3.2.6 Serveringssteder
En stor del af de spørgsmål, som har været rejst vedrørende lovens anvendelse ogen stor del af den opmærksomhed, der har været rettet mod Arbejdstilsynets kon-trol med loven, har relateret sig til lovens §§ 21-22 om serveringssteder. Ifølge § 22er det muligt at tillade rygning på serveringssteder med et serveringsareal på under40 m2, hvor der ikke serveres egentlig mad. Afklaring af serveringsarealets størrel-se er således afgørende for, om der må ryges indendørs. Følgelig har der i praksisværet stillet en række spørgsmål om, hvilke dele af det indendørs lokale, der hørermed til serveringsarealet, ligesom en række restauratører har rettet henvendelsevedrørende eventuelle ombygninger, indretning af rygerum, opstilling af rygekabi-ner med videre. Det er samtidig forekommet, at tilsynsbesøg på nogle serverings-steder i højere grad end vanligt kan være vanskelige at gennemføre på grund afindblanding fra serveringsstedets gæster.4.3.2.7 Dispensation ved kunstnerisk udfoldelse
Arbejdstilsynet har modtaget en række forespørgsler om dispensation fra rygefor-bud i forbindelse med kunstnerisk udfoldelse, hvor risikoen for passiv rygning erbegrænset. Det kan dreje sig om skuespil, hvor rygning indgår i stykket, eller kon-certer, hvor en eller flere musikere ønsker at ryge på scenen. Arbejdstilsynet har idisse tilfælde henvist til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.
Evaluering af loven om røgfri miljøer
30
5Lovens betydning for borgernes ud-sættelse for røg5.1 Udbredelsen af røgfri miljøerDer er sket en stigning i antallet af arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner medlokale regler for rygning, tabel 7. Stigningen er sket jævnt fra 2004 til 2008, såle-des at der i 2008 kun var 7 % af borgerne i undersøgelsen, der svarede, at der ikkevar regler (2,10). I 2009 er der regler næsten alle stederne.Tabel7.Reglerforrygningpåarbejdspladseroguddannelsesinstitutioner,2004‐20092004Totalforbudindendørs†20052006Lov 200720082009
26% 35% 48%
67% 69% 79%18% 19% 16%0%1%12%2%1%1%7%3%3%1%‐*1%
Rygningkuntilladtispeciellerygerum/visselokaler 41% 35% 28%1% 3% 2%RygningtilladtideflesterumelleroveraltAndrereglerIngenreglerVedikkeomdererreglerellerhvadreglerneerSamletantaladspurgte* Ikke opgjort
1%1%
1%1%
1%1%
29% 24% 19%3204 3274 3212
1793 3247 1556
†Omfatter regler med forbud indendørs, på matriklen og i arbejds-/undervisningstiden
Der er ligeledes sket en ændring i de lokale regler for, hvor folk må ryge på deresarbejdsplads og uddannelsesinstitution. Fra 2004 til 2009 er der i stigende gradkommet lokale regler om totalt rygeforbud indendørs, fra 26 % til 79 %. Stigningener ekstra stor i året efter lovens ikrafttræden, hvor der skete en stigning fra 48 % i2006 til 67 % sidst i 2007. Enkelte af de steder, hvor det er forbudt at ryge inden-dørs, er der yderligere regler om, at der enten ikke måtte ryges på matriklen eller iarbejds- eller undervisningstiden. Det er i samme periode blevet mindre udbredt, atder må ryges specielle steder som i rygerum og enkeltmandskontorer samt overaltpå arbejdspladsen eller uddannelsesinstitutionen. Ifølge loven er det forbudt at rygeindendørs på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner med mindre det er ryge-rum, rygekabiner eller enkeltmandskontorer, men der er fortsat efter lovens ikraft-træden respondenter, der svarer, at det er tilladt at ryge i de fleste rum eller overaltpå deres arbejdsplads eller uddannelsesinstitution, selvom det er i modstrid med lo-ven (2,10).En undersøgelse fra 2009 viser, at markant flere offentlige virksomheder (20 %)end private virksomheder (7 %) har totalforbud mod rygning på virksomhedensmatrikel (både indendørs og udendørs). Omvendt er der markant flere private virk-somheder (18 %) end offentlige virksomheder (9 %), hvor rygning er tilladt i spe-cielle rygerum eller rygekabiner. I enkelte private virksomheder (6 %) er det i 2009ifølge respondenterne tilladt at ryge i de fleste lokaler eller overalt, selvom det er imodstrid med loven. I stort set ingen af de offentlige virksomheder eller uddannel-sesinstitutioner er dette tilladt (2).
Evaluering af loven om røgfri miljøer
31
Det er i 2009 først og fremmest ansatte i selvstændigt erhverv, der svarer, at ryg-ning i modstrid med loven er tilladt i de fleste lokaler eller overalt på deres ar-bejdsplads. Hertil kommer en lille andel faglærte og ufaglærte arbejdere, der svarerdet samme. For funktionærer og studerende/elever er der stort set ingen, der svarer,at rygning er tilladt i de fleste lokaler eller overalt på deres arbejdsplads eller ud-dannelsesinstitution (2).
5.2 Udsættelse for passiv rygning
5.2.1
Passiv rygning på arbejdsplads eller uddannelsesinstitution
Der er sket et fald i befolkningens daglige udsættelse for passiv rygning på deresarbejdsplads eller uddannelsesinstitution (tabel 8). Der var ingen forskel mellem2004 og 2005, mens der fandt et større fald sted mellem 2005 og 2006 og igen til2007. Tal fra to andre undersøgelser viser, at der er sket et mindre fald fra 2007 til2009. Tallene før og efter 2007 skal dog sammenlignes med varsomhed, idet un-dersøgelsesmetoderne har været forskellige4(2,10).Tabel8.Borgernesudsættelsedagligforpassivrygningpåarbejdspladseroguddannel‐sesinstitutioner2004Ja,udsættesdagligtforpassivrygningTelefonundersøgelseInternetundersøgelseNej,næstenikkeellersletikkeTelefonundersøgelseInternetundersøgelseAntaladspurgte27%71%200527%73%4620200621%79%4517Lov200714%7%85%92%20086%92%20095%94%
2505/4627
4523 1556
Indtil 2007 blev der anvendt én enkelt metode i ’Monitorering af danskernes rygevaner’. I 2007 anvendtes bådeden tidligere og en ny metode og i 2008 kun den nye. Tallene fra 2009 er fra ’Megafons internetundersøgelseblandt borgere 2009’.
4
Evaluering af loven om røgfri miljøer
32
En undersøgelse fra 2009 viser, at blandt de, der udsættes for passiv rygning på de-res arbejdsplads eller uddannelsesinstitution, bliver lidt over halvdelen det, fordi deselv vælger at opholde sig på steder, hvor der ryges. Blandt ikke-rygerne er der dogkun 38 %, som angiver, at de har mulighed for helt at undgå den passive rygning,hvis de ønsker det (2).Personer, der selv ryger, bliver i 2009 i højere grad udsat for andres passive ryg-ning. Personer ansat i private virksomheder (6 %) eller som er på en uddannelses-institution (8 %) bliver i lidt højere grad end respondenter ansat i offentlig virk-somhed (4 %) udsat for passiv rygning en del eller hele dagen. Faglærte (13 %) ogufaglærte (8 %) arbejdere samt personer i selvstændigt erhverv (16 %) bliver udsatfor passiv rygning i markant højere grad en del eller hele dagen. Til sammenligninger andelen kun 2 % blandt funktionærer og tjenestemænd (2).5.2.2Passiv rygning i det offentlige rum og på serveringssteder
Der er fra 2006 til 2007 sket et markant fald i udsættelsen for passiv rygning påværtshuse, restauranter og caféer, mens reduktionen i indkøbscentre, tog og hospi-taler var størst mellem 2005 og 20065(tabel 9). Også med de nye undersøgelses-metoder fra 2007 og frem ses et fortsat fald i udsættelsen for passiv rygning dissesteder. Der er dog fortsat folk, der bliver udsat for passiv rygning alle stederne, ogpå værtshuse og barer bliver næsten halvdelen stadig udsat for passiv rygning. Herer der dog ikke skelnet mellem værtshusenes størrelse, og dermed om rygning iføl-ge loven er tilladt (2,10).
5
Ligesom ved passiv rygning på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner er der sket ændringer i undersøgel-sesmetoden.
Evaluering af loven om røgfri miljøer
33
Tabel9.Udsættelseforpassivrygning2005Værtshus/barTelefonundersøgelseInternetundersøgelseCaféTelefonundersøgelseInternetundersøgelseRestaurantTelefonundersøgelseInternetundersøgelseIndkøbscenterTelefonundersøgelseInternetundersøgelseTogTelefonundersøgelseInternetundersøgelseHospitalTelefonundersøgelseInternetundersøgelseAntaladspurgte71%69%76%33%32%23%4620200674%64%61%17%16%9%4517Lov200754%58%30%33%24%25%15%18%11%8%8%5%2505/4627200845%16%10%13%5%4%45235%15566%10%5%10%48%2009
Internetundersøgelsen fra 2009 viser endvidere, at næsten halvdelen af de 607 bor-gere, der var udsat for passiv rygning, sidst de var på værtshus, café, restaurant, sy-gehus, i overdækket indkøbscenter eller tog svarer, at det kun ”sjældent” eller ”al-drig” var, fordi de selv valgte at opholde sig steder, hvor der ryges (2).
Evaluering af loven om røgfri miljøer
34
5.2.3
Ansatte i serveringsbranchen
I en undersøgelse fra april 2009 blandt 203 ansatte i serveringsbranchen svarer 87%, at de enten næsten ikke (9 %) eller slet ikke (78 %) er udsat for passiv rygningpå deres arbejdsplads (6).Alle i undersøgelsen, der arbejder på et hotel, angiver, at de ”slet ikke” bliver udsatfor passiv rygning, mens det for restaurant og café er henholdsvis 81 % og 83 %. Imodsætning hertil er 48 % af dem, der arbejdede på et værtshus, bodega, bar ellerdiskotek udsat for passiv rygning på deres arbejdsplads (12 af 25 respondenter).Af de respondenter, der helt eller delvist er udsat for passiv rygning på deres ar-bejdsplads, er 52 % enten ”altid” (44 %) eller ”for det meste” (7 %) udsat, fordi deselv vælger at opholde sig steder, hvor der ryges (kun 27 besvarelser).Af de respondenter, der har arbejdet inden for serveringsbranchen i mindst to år,angiver syv ud af ti (69 %) i april 2009, at de enten er ”mindre udsat” (14 %) eller”meget mindre udsat” (56 %) for passiv rygning på deres arbejdsplads nu end for toår siden (6).5.2.4Udsættelse for passiv rygning i hjemmet
Loven om røgfri miljøer regulerer ikke rygning i hjemmet. Men som det fremgår aftabel 10, er udsættelsen for passiv rygning også her blevet reduceret. Den dagligeudsættelse ligger dog på samme niveau, som før loven trådte i kraft (2,10).Tabel10.Udsættelseforpassivrygningihjemmet,2006‐20092006Ja,dagligtJa,menikkedagligtIaltudsatihjemmetAntaladspurgte11%30%41%4517Lov200713%19%32%2505200811%17%28%4523200915%6%20%1556
Udsættelsen for passiv rygning i hjemmet blandt børn under 5 år er lav. Som detfremgår af tabel 11, er udsættelsen for passiv rygning aftaget. En tendens, der star-tede, før lovens ikrafttræden (10).
Evaluering af loven om røgfri miljøer
35
Tabel11.Børnunder5år,derudsættesforpassivrygningihjemmet,2006‐20082006Ja,dagligtJa,menikkedagligtIkkeudsatAntaladspurgte6%17%78%608Lov20075%11%83%31320084%6%92%201
Andelen af hjem med regler, der ikke tillader rygning, steg fra en fjerdedel til entredjedel i perioden 2005 – 2008 (tabel 12) (10).Tabel12.Reglerforrygningihjemmet,2004‐2008200420052006Lov20072008
IngenrygningihjemmetoverhovedetDermåkunrygesivisserum/tidsp.DermårygesoveraltAndrereglerIngenreglerAntaladspurgte
23%14%2%‐61%‐
23%12%3%‐61%4620
30%13%3%‐54%4517
32%12%1%5%50%2505
36%12%1%5%47%4523
5.2.5Unge og passiv rygning
Fra 2002 til 2008 er der sket en reduktion i andelen af 16-20årige, der udsættes forpassiv rygning i skoler, idrætsklubber, sportshaller og i hjemmet (12). Udgangs-punktet var i 2002, at mellem 20 % og 47 % af de unge disse steder var udsat forpassiv rygning afhængig af køn og sted. Trods et fald alle stederne var der dog i2008 fortsat en stor andel, der beskrev, at de blev udsat for passiv rygning. I 2008var henholdsvis 35 % og 41 % af drenge og piger udsat for passiv rygning i skoleneller på uddannelsesinstitutionen. I hjemmet var andelen på 22 % og 25 %, mensandelen i idrætsklubber og sportshaller var helt nede på 6 % og 4 %.Tallene fra 2008 er ikke direkte sammenlignelige med tallene fra de øvrige år pågrund af metodeskifte i dataindsamlingen. Det er således ikke direkte muligt atvurdere, hvorvidt loven kan have påvirket de unges udsættelse for passiv rygning.
Evaluering af loven om røgfri miljøer
36
6Lovens betydning for rygning6.1 RygeprævalensDer er ikke sket ændringer i andelen af ikke-rygere fra 2004 til 2009 og såledesheller ikke mellem 2006 og 2007 i forbindelse med lovens ikrafttræden (2,10). Derer dog en tendens til en forskydning i gruppen af rygere, således at der synes at bli-ve lidt færre dagligrygere og til gengæld lidt flere lejlighedsvise rygere. Fra 2004til 2005 var andelen af dagligrygere og lejlighedsvise rygere uændret, mens der fra2006 og frem sker en forskydning på omkring et procentpoint årligt mellem grup-perne dagligrygere og lejlighedsvise rygere.
Figur1.Rygeprævalensblandtpersonerpå15årogderoverJa,hverdag100%90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%200420052006200720080,61,325,911,426,31,11,825,421,624,22,52,323,272,271,371,672,172Ja,mindstengangomugenJa,sjældnereendenganghverugeNej,rygerikke
200420054504200643772007250520084523
Antal adspurgte
4446
Der er ingen klare tendenser i forhold til daglig rygning blandt børn og unge fra2004 til 2008, og både mellem årene og de forskellige aldersgrupper var der storevariationer (figur 2 og 3). Blandt de 16-20årige var der færrest rygere i 2008, mensder blandt de 13-15årige ses en mindre stigning i 2008. For nogle grupper er detstørste fald sket mellem 2006 og 2008, mens der i andre grupper har været en ten-dens til et fald tidligere. Der foreligger ikke tal for 2007 og dette sammenholdt medden større usikkerhed på tallene, når der måles på etårs aldersgrupper, gør det van-skeligt at vurdere, om loven har haft en effekt (11,12).
Evaluering af loven om røgfri miljøer
37
Figur2.Dagligrygereiprocentblandt13‐20‐årigedrenge302004252015105013år14år15år16år17år18år19år20år2005200620072008
Figur3.Dagligrygereiprocentblandt13‐20‐årigepiger302004252015105013år14år15år16år17år18år19år20år2005200620072008
I de senere år har der desuden været flere lovændringer i forhold til rygning blandtbørn og unge. I 2001 kom der forbud mod rygning for elever i blandt andet folke-skolen. I 2004 blev det forbudt at sælge tobak til personer under 16 år, og i 2008blev aldersgrænsen hævet til 18 år. Alle disse lovændringer har sandsynligvis på-virket rygeadfærden blandt børn og unge, både de der på nuværende tidspunkt er13-15 år, og de der på nuværende tidspunkt er 16-20 år, men som ved de tidligerelovændringer gik i folkeskolen.
6.2 TobaksforbrugI forhold til salg af røgtobak (målt i kilo tobak per person på 15 år og derover) seset fald fra 1,86 kilo i perioden juli 2003/juni 2004 til 1,63 kilo i perioden juli
Evaluering af loven om røgfri miljøer
38
2007/juni 2008, figur 4. Der har i perioden været udsving i salget af tobak, såledesat der ses et fald i nogle perioder og en stigning i andre. Selvom der er sket et fald isalget af tobak efter lovens ikrafttræden, tyder det derfor ikke på, at denne ændringalene kan tilskrives loven (13).
Figur 4. Kilo tobak per person på 15 år og derover2,0
1,86
1,881,721,771,63
1,5
1,0
0,5
0,0Juli2003‐ Juni2004Juli2004‐ Juni2005Juli2005‐Juni2006Juli2006‐Juni2007Juli2007‐ Juni2008
Evaluering af loven om røgfri miljøer
39
6.3 Udvikling i brugen af farmakologiske rygeafvænnings-produkterDer er sket en stigning i brugen af rygeafvænningsprodukterne Zyban, Nikotin ogChampix fra 12,6 millioner Definerede Døgn Doser (DDD) i 2004 til 16,1 i 2008,figur 5 (14). Definerede døgn doser svarer til en gennemsnitlig døgndosis for envoksen person af en bestemt type medicin. Udviklingen i forbruget har været jævntstigende fra 2004 og frem, og det tyder således ikke på, at loven i sig selv har på-virket brugen af rygeafvænningsprodukter.
Figur5.Samletforbrugafrygeafvænningsprodukter(Zyban,nikotin,champix)pr1.000ddd
1800015000125591200090006000300002004200520062007139441452215450
16102
2008
Evaluering af loven om røgfri miljøer
40
7Sundhedsmæssige og økonomiske ef-fekter af loven7.1 Forebyggelse af sundhedsskadelige følger af passivrygningDet er nu næsten to år siden, at Danmark indførte loven om røgfri miljøer. Derforhar Danmark nu, i lighed med andre lande, haft mulighed for at undersøge, om lo-ven har haft en effekt på indlæggelseshyppigheden for blodprop i hjertet (AMI).Flere studier har vist, at indførelse af rygeforbud har reduceret risikoen for indlæg-gelser med blodprop i hjertet. I bilag 2 er en række af disse studier kort omtalt.I den danske undersøgelse er foretaget en sammenligning mellem udviklingen iindlæggelseshyppighederne for blodprop i hjertet i en periode på fem år før lovensikrafttræden og en periode på 18 måneder efter lovens ikrafttræden (15). Hypotesener, at der sker en ændring i hyppigheden efter lovens ikrafttræden. Endvidere villeman forvente, at en eventuel effekt var større blandt yngre end blandt ældre.Analyserne er lavet på personer mellem 35 og 84 år opdelt i analyser for mænd 35-64, mænd 65-84, kvinder 35-64 og kvinder 65-84. Inden for de to aldersgrupper erder yderligere justeret i grupperne 35-49, 50-64, 65-74 og 75-84. Kalendermåneder opdelt i intervaller af to måneder. I modellen justeres for alder, måneder og enfaktor til beskrivelse af tidstrenden.Oplysninger om indlæggelser stammer fra Landspatientregisteret.I ingen af de fire analyser, mænd og kvinder i to aldersgrupper, fandtes en effekt afloven. Der kunne ikke påvise nogen forskel i indlæggelseshyppigheden efter lovensikrafttræden. Den forventede større effekt blandt yngre end blandt ældre kunne så-ledes heller ikke genfindes.Figur 6 viser resultatet for den ene af de fire analyser (mænd, 35-64 år). Af figurenfremgår, at der er en tendens til faldende hyppighed med tiden, at der er sæsonud-sving og at der ikke er nogen synlig effekt af lovens ikrafttræden. Mønsteret for detre øvrige analyser er det samme.
Evaluering af loven om røgfri miljøer
41
Figur6.Denobserveredeogdenforventedemånedligerate(logaritmiskskala)afblod‐propihjertetitoaldersgrupper,35‐49(nederst)og50‐64(øverst).Mænd,2003‐2009.
At der ikke var nogen synlig effekt af loven på indlæggelseshyppigheden for blod-prop i hjertet er måske ikke så overraskende. Sammenlignet med mange andre lan-de blev loven om røgfri miljøer indført relativt sent i Danmark og der har væretundtagelser til loven. Dertil kommer, at der i Danmark gennem de senere år harværet en udvikling i gang, hvor der ryges mindre, og udsættelsen for passiv ryg-ning er blevet mindre.Der er flere styrker ved det danske studie. For det første har Danmark et godtlandsdækkende register over alle indlæggelser for blodprop i hjertet. For det andethar der i den betragtede periode ikke været nogen væsentlige ændringer i diagno-stisk adfærd eller ændringer i den forebyggende behandling, og dette gør resulta-terne lettere at tolke.Det er en svaghed ved den danske undersøgelse, at der ikke er nogen kontrolgrup-pe. Men da loven gjaldt hele Danmark og blev indført på samme tid i hele landet,har det ikke været muligt. I stedet for valgtes at sammenligne perioden før og efterlovens ikrafttræden (15).
Evaluering af loven om røgfri miljøer
42
7.2 Udviklingen i økonomiske nøgletal forserveringsbranchenOpgjort på årsbasis fra august til august er der fra 2004 til 2008 sket en stigning iomsætningen i restaurant- og værtshusbranchen, figur 7 og 8. I cafébranchen sketeder ligeledes en stigning fra august 2004 til august 2007, men efter lovens indførel-se er der her sket et mindre fald på 4 % svarende til 75 mio. kroner (figur 8)(16).
Figur7.Omsætningirestauranter,2004‐2008Mia.kr.5040,6403020100Aug2004‐ Aug2005Aug2005‐ Aug2006Aug2006‐ Aug2007Aug2007‐ Aug200834,036,643,6
Figur8.Omsætningpåværtshuseogcaféermv.Mia.kr.2,52,01,51,00,50,0Aug2004‐ Aug2005Aug2005‐ Aug2006Aug2006‐ Aug2007Aug2007‐ Aug2008Værtshuse,bodegaermv.Cafeérogkaffebarermv.2,091,781,802,02
1,971,79 1,801,75
Af en kvalitativ undersøgelse blandt 15 værtshusejere, caféejere og restauratørerfra 2009 fremgår, at ingen har oplevet en betydelig ændring i deres omsætning og
Evaluering af loven om røgfri miljøer
43
indtjening efter lovens ikrafttræden. Dette gælder både for de serveringssteder,hvor der ikke må ryges og dem, hvor der stadig må ryges (5).
7.3 Opnåede effekter i andre lande, der har indført love omrøgfri miljøerDer er fra 2002 til 2005 indført love om røgfri miljøer i flere lande i Europa og iflere stater i USA. Lovene indfører generelt rygeforbud på offentlige steder, restau-ranter og arbejdspladser og i de fleste lande også på barer.I flere af disse lande er der foretaget studier af effekten af sådanne love (tabel 13).En kort beskrivelse af studierne foreligger i bilag 2. I de studier, der har været tilrådighed for denne evaluering, og som måler på blodpropper i hjertet (AMI), findesder en effekt herpå i forbindelse med lovene. Reduktionen varierer dog meget un-dersøgelserne imellem. Studierne viser et fald varierende fra 8 % til 71 %. I Helena(Montana, USA) og Monroe County (Indiana, USA), hvor der ses den største æn-dring, er resultaterne baseret på relativt få tilfælde. I New York, hvor der ses et faldpå 8 %, er loven løbende blevet strammet fra 1995 til 2003.I forhold til reduktionen i blodprop i hjertet er det i studierne ikke generelt under-søgt, hvorvidt der i årene inden lovenes indførelse var en eksisterende udviklinghen mod færre tilfælde. Der er dog i de flere af studierne sammenlignet med områ-der, som ikke har indført loven, hvor der, i de undersøgte perioder, ikke findes detsamme fald i antallet. Dette indikerer, at den fundne effekt kan tilskrives loven.I enkelte af studierne er der desuden undersøgt andre effekter af love om røgfri mil-jøer. I Canada og Italien er der fundet en reduktion i rygeprævalensen, men kun iItalien er det undersøgt, om reduktionen var en del af en eksisterende udvikling. IItalien og Irland er der yderligere fundet en markant reduktion i kotininniveauethos ansatte på serveringssteder, som viser, at de udsættes for mindre nikotin, endfør lovene blev indført.
Evaluering af loven om røgfri miljøer
44
Tabel13.Oversigtovermålteeffekterilandeellerstater,derharindførtloveomrøgfrimiljøerStedDato for lovEffekt
BowlingGreen‐Ohio–USA(16)Helena‐Montana–USA(17)Pueblo‐Colorado–USA(18)(19)NewYork–USA(20,21)Skotland(22)Irland(23,24)
Marts2002Juni2002Juli2003
ReduktioniAMIpå39%(derforekomdogudsving)ReduktioniAMIpå40%ReduktioniAMIpå27%ReduktioniAMIpå71%
MonroeCounty–Indiana–USA 1.august2003
Løbendefra1995‐2003ReduktioniAMIefter2003på8%Sidsteændringi2003Forbedretluftkvalitetpåserveringssteder26.marts200429.marts2004MindrerygningobserveretpåpubberReduktionikotininkoncentrationernehoshotel‐ogbaransattemed69%Reduktionikoncentrationenafnikotiniluftenpå83%
Saskatoon–Canada(25)Italien(26‐29)
1.juli200410.januar2005
ReduktioniAMIpå13%ReduktionirygeprævalensPiemonte:ReduktioniAMIpå11%forfolkunder60årRom:Reduktionipartikeleksponeringpåoffentligesteder73%reduktionikotininniveauethosansattepåoffentligestederReduktionihjertesygdomhos35‐64årigepå11%oghos65‐74årigepå8%Reduktionirygeprævalensogisalgetafcigaretter
Evaluering af loven om røgfri miljøer
45
8Litteraturliste1. Betydningaflovenomrøgfrimiljøer,november2007,SundhedsstyrelsenogTNSGallup2. Internetundersøgelseblandtdendanskebefolkning,april2009,Sund‐hedsstyrelsenogMegafon3. Borgernesoplevelserafogsynpålovenomrøgfrimiljøer,2009,Sund‐hedsstyrelsenogMegafon4. Rygeloven2008–Gallup5. Undersøgelseafværtshusejere,caféejereogrestauratørersholdningtillovenomrøgfrimiljøer,april2009,SundhedsstyrelsenogMegafon6. Telefonundersøgelseblandtansatteiserveringsbranchen,april2009,SundhedsstyrelsenogMegafon7. Evalueringaflovenomrøgfrimiljøer–observationerpåserveringssteder,april2009,SundhedsstyrelsenogMegafon8. Arbejdstilsynetstilsynmedlovomrøgfrimiljøer,2009,Arbejdstilsynet9. Øvrigttilsynmedlovomrøgfrimiljøer,2009,MinisterietforSundhedogForebyggelse.10. Monitoreringafdanskernesrygevaner2004‐2008,Sundhedsstyrelsen11. Monitoreringafungeslivsstilogdagligdag(MULD)2006og2008,Kræf‐tensBekæmpelseogSundhedsstyrelsen12. Skolebørnsundersøgelsen(lilleMULD)13. Dataforafgiftsberigtigetsalgaftobaksvarer,2006,2007og2008,Skatte‐ministeriet14. Lægemiddelstyrelsensopgørelseroverforbrugaflægemidler2006,2007og200815. ImpactoftheDanishsmokingbanonpopulationratesonhospitaladmis‐sionsforacutemyocardialinfarction.StatensInstitutforFolkesundhed200916. DanmarksStatistik.Statistikbanken2009
Evaluering af loven om røgfri miljøer
46
9Videnskabelige artikler17. TheimpactofasmokingbanonhospitaladmissionforconoraryheartdiseaseSadikA.Khuder,SherylMilz,TimothyJordan,JamesPrice,KathiSilvestri,PamButlerPreventiveMedicine45(2007)3–818. Reducedincidenceofadmissionformyocardialinfarctionassociatedwithpublicsmokingban;RichardPSargent,RobertMShepardandStantonAGlantz;BMJ2004;328;977‐980;originallypublishedonline5Apr200419. Reductionintheincidenceofacutemyocardialinfarctionassociatedwithcitywidesmokingordinance;CarlBartecchi,RobertN.Alsever,ChristineNevin‐Woods,WilliamM.Thomas,RaymondO.Estacio,BeckiBucherBartelsonandMoriJ.Krantz;Circulation2006;114;1490‐1496;originallypublishedonlineSep25,200620. Reducedadmissionforacutemyocardialinfarctionassociatedwithapub‐licsmokingban:matchedcontrolledstudy;Dong‐ChulSeo,MuhammadRTorabi;J.DrugEducation,Vol.37(3)217‐226,200721. DeclinesinHospitalAdmissionsforAcuteMyocardialInfarctioninNewYorkStateAfterImplementationofaComprehensiveSmokingBan;HarlanR.Juster,BrettR.Loomis,MS,TheresaM.Hinman,MatthewC.Farrelly,AndrewHyland,UrsulaE.Bauer,GuthrieS.Birkhead;AmJPublicHealth.2007,Vol.97,No.11,2035–203922. Indoorairqualityinhospitalityvenuesbeforeandafterimplementationofcleanindoorairlaw–WesternNewYork,2003;MJTravers,KMCum‐mings,AHyland,SBabb,tPechacek,RCaraballo;MMWR,November12,2004/53(44);1038‐104123. ImpactofsmokefreelegislationinScotland:resultsfromScottishITCScot‐land/UKlongitudinalsurvey;AndrewHyland,LouiseM.Hassan,CherylHigbee,ChristianBoudreau,GeoffreyT.Fong,RonBorland,K.MichaelCummings,MiYan,Marye.Thompson,GerardHastings;EuropeanJour‐nalofPublicHealth,Vol.19,No.2,198‐20524. SecondhandsmokeexposureandriskfollowingtheIrishsmokingban:anassessmentofsalivarycotinineconcentrationsinhotelworkersandairnicotinelevelsinbars;MMulcahy,DSEvans,SKHammond,JLRepace,MByrne;TobaccoControl2005;14:384–388
Evaluering af loven om røgfri miljøer
47
25.Theeffectoftheirishsmoke‐freeworkplacelegislationonsmokingamongbarworkers;BJMullally,BAGreiner,SAllwright,GPaul,IJPerry;EuropeanJournalofPublicHealth2009:19;206‐21126. Implicationsofapublicsmokingban;MarkLemstra,CoryNeudorf,JohnmarkOpondo;CanadianJournalofPublicHealth,Vol.99,NO.1,62‐6527. Short‐termeffectsofItaliansmokingregulationonratesofhospitalad‐missionforacutemyocardialinfarction;FrancescoBarone‐Adesi*,Lore‐danaVizzini,FrancoMerletti,andLorenzoRichiardi;EuropeanHeartJour‐nal(2006)27,2468–247228. Exposuretofineandultrafineparticlesfromsecondhandsmokeinpublicplacesbeforeandafterthesmokingban,Italy2005;PasqualeValente,FrancescoForastiere,AntonellaBacosi,GiorgioCattani,SimonettaDiCarlo,MonicaFerri,IreneFiga`‐Talamanca,AchilleMarconi,LuigiPaoletti,CarloPerucci,PiergiorgioZuccaro;TobaccoControl2007;16:312–317.doi:10.1136/tc.2006.01964629. EffectoftheItalianSmokingBanonPopulationRatesofAcuteCoronaryEventsGiuliaCesaroni,FrancescoForastiere,NeraAgabiti,PasqualeValente,PiergiorgioZuccaroandCarloA.Perucci;Circulation2008;117;1183‐1188;originallypublishedonlineFeb11,200830. Medium‐termeffectsoftheItaliansmoke‐freelegislation:findingsfrom4annualpopulationbasedsurveys;IreneTramacere,SilvanoGallus,EsteveFernandez,PiergiorgioZuccaro,PaoloColombo,CarloLaVecchia;JEpi‐demiolCommunityHealthpublishedonline15Mar2009
Evaluering af loven om røgfri miljøer
48
Bilag 1:Evalueringens baggrundsmateriale(1) Betydning af loven om røgfri miljøer, november 2007, Sundhedssty-relsen og TNS Gallup
Undersøgelsen er en kvalitativ undersøgelse suppleret med kvantitative resultaterforetaget af TNS Gallup i november 2007. Der er foretaget 20 telefoniske dybdein-terviews, 25 observationer/feltinterviews og to fokusgrupper i København. Denkvantitative undersøgelse er foretaget blandt 4627 borgere.(2) Internetundersøgelse blandt den danske befolkning, april 2009,Sundhedsstyrelsen og Megafon
Undersøgelsen er en internetundersøgelse foretaget af Megafon i perioden 20. til23. april 2009. Der er foretaget 1556 interviews med et repræsentativt udsnit af dendanske befolkning på 15 år og derover (alle medlemmer af Megafon-panelet). Derer foretaget en mindre vægtning (køn, alder, område) for at gøre materialet repræ-sentativt i forhold til den samlede population.(3) Borgernes oplevelser af og syn på loven om røgfri miljøer, 2009,Sundhedsstyrelsen og Megafon
Undersøgelsen er en kvalitativ undersøgelse blandt gruppen af borgere, der er ”ibyen” mindst to gange i måneden, foretaget af Megafon i april 2009. Der blev i altgennemført to mini-gruppeinterviews med borgere i alderen 20-50 år fra Køben-havnsområdet.(4) Rygeloven 2008, Gallup
Evaluering af rygeloven et år efter ikrafttræden. 1018 er inkluderet i undersøgelsen.(5) Undersøgelse af værtshusejere, caféejere og restauratørers holdningtil loven om røgfri miljøer, april 2009, Sundhedsstyrelsen og Megafon
Undersøgelsen er en kvalitativ undersøgelse udført som telefoniske dybdeinter-views af værtshusejere, caféejere og restauratører foretaget af Megafon i april2009. Der blev i alt gennemført 15 dybdeinterviews med 5 respondenter fra hvertaf de tre respondentsegmenter i København, Århus og Odense.
Evaluering af loven om røgfri miljøer
49
(6) Telefonundersøgelse blandt ansatte i serveringsbranchen, april2009, Sundhedsstyrelsen og Megafon
Undersøgelsen er en telefonundersøgelse målrettet ansatte i serveringsbranchen fo-retaget af Megafon i perioden 28. til 29. april 2009. Der er i alt gennemført 203 in-terview med 3F medlemmer ansat i serveringsbranchen.(7) Evaluering af loven om røgfri miljøer – observationer på serverings-steder, april 2009, Sundhedsstyrelsen og Megafon
Undersøgelsen er en feltundersøgelse/mystery shopping på serveringssteder foreta-get af Megafon i perioden 23. til 30. april 2009. Der er i alt gennemført 109 obser-vationer på restauranter, caféer og værtshuse i København, Odense og Århus.(8) Arbejdstilsynets tilsyn med lov om røgfri miljøer, 2009, Arbejdstilsy-net
Arbejdstilsynets opgørelse over påbud ved konstaterede overtrædelser af loven omrøgfri miljøer på arbejdspladser samt ofte stillede spørgsmål i forbindelse med til-syn.(9) Øvrigt tilsyn med lov om røgfri miljøer, 2009, Ministeriet for Sund-hed og Forebyggelse.
Politikredsenes oplysninger om overtrædelser af loven om røgfri miljøer indhentetaf Justitsministeriet via Rigsadvokaten samt Søfartsstyrelsens, Statens Luftfartsvæ-sens og Energistyrelsens oplysninger om tilsynet med loven på henholdsvis skibe,inden for luftfartsvæsenet og på offshoreanlæg(10) Monitorering af danskernes rygevaner 2004 -2008, Sundhedssty-relsen
Monitorering af danskernes rygevaner, 2004, 2005, 2006, 2007, 2008. Sundheds-styrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Danmarks Lungeforening.Analyserne er udarbejdet af Rambøll Management (2004, 2005, 2006) og TNSGallup A/S (2007, 2008). Undersøgelserne er alle foretaget i november måned.(11) Monitorering af unges livsstil og dagligdag (MULD) 2006 og 2008,Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen
MULD-undersøgelsen bygger på en landsdækkende repræsentativ stikprøve på3000 tilfældigt udvalgte unge mellem 16 og 20 år, og undersøgelsen gennemføreshvert andet år. I 2006 deltog 1973 unge i undersøgelsen, mens antallet var 1539 i2008.
Evaluering af loven om røgfri miljøer
50
(12) Skolebørnsundersøgelsen (lille MULD)
Skolebørnsundersøgelsen omhandler børn på 11-15 år, og der er omkring 2500 re-spondenter pr. årgang. Undersøgelsen bestilles, redigeres og udgives af Sundheds-styrelsen.(13) Data for afgiftsberigtiget salg af tobaksvarer, 2006, 2007 og 2008,
Skatteministeriets opgørelser over salg af tobaksvarer. Data udleveret til denneevaluering.(14) Lægemiddelstyrelsens opgørelser over forbrug af lægemidler 2006,2007 og 2008
Opgørelser over salg af rygeafvænningsprodukter. Data udleveret til denne evaluer-ing(15) Impact of the Danish smoking ban on population rates on hospitaladmissions for acute myocardial infarction. Statens Institut for Folke-sundhed 2009
Manuskript under udarbejdelse(16) Danmarks Statistik. Statistikbanken 2009
Opgørelser over omsætning i restaurant-, café- og værtshusbranchen fra 2004 –2008. Data udleveret til denne evaluering.
Evaluering af loven om røgfri miljøer
51
Bilag 2:Resume af videnskabelige artiklerBowling Green – Ohio - USA
I Bowling Green blev der indført en lov om passiv rygning i marts 2002. Lovenforbød rygning på offentlige steder på nær i barer og barer i restauranter, hvis dissevar i et isoleret rum.I et studie blev antal indlæggelser for blodpropper i hjertet (AMI) i Bowling Greenbetragtet i en seks års periode fra 1999-2005, og udviklingen blev endvidere sam-menlignet med udviklingen i Kent, som er en by i nærheden (1).Der er fundet et signifikant fald i indlæggelser for AMI i Bowling Green på 39 %fra 2002-2003. Der har dog fundet store udsving sted hen over perioden. I Kent varder ikke sket et signifikant fald i samme periode.Helena - Montana- USA
I Helena blev en lov om passiv rygning indført i juni 2002. Loven forbød rygningpå offentlige steder og arbejdspladser. I december 2002 vandt modstandere af lo-ven imidlertid en retssag, hvorefter loven blev ophævet.Der er foretaget et studie af lovens betydning for indlæggelse for AMI. I alt indgik304 indlæggelser i undersøgelsen, hvoraf 30 havde sekundær AMI (2).I studiet blev indlæggelser i Helena, i de seks måneder loven var gældende, sam-menlignet med indlæggelser de samme seks måneder året før, samt sammenlignetmed indlæggelser i et område uden for Helena.I de seks måneder loven eksisterede, sås der et signifikant fald for blodpropper ihjertet på 16 indlæggelser sammenlignet med de samme seks måneder året inden.Der var i perioden inden loven 40 tilfælde, mens der var 24 tilfælde efter, hvilketsvarede til et fald på 40 %.Sammenlignet med kontrolområdet var der i samme periode en ikke-signifikantstigning i antallet af indlæggelser uden for Helena, og der var endvidere i periodenen signifikant forskel på antallet i og uden for Helena.Fordelen ved dette studie beskrives at være, at Helena er et lille og isoleret område,hvorfor det er lettere at registrere forskelle. Svagheden er, at der kun er få tilfældeaf AMI.Pueblo – Colorado - USA
I Pueblo blev en lov om passiv rygning indført i juli 2003 og det blev hermed for-budt at ryge indendørs på arbejdspladser, i alle bygninger åben for offentligheden, irestauranter, barer, bowlingsteder samt andre forretninger (business establish-ments).
Evaluering af loven om røgfri miljøer
52
Et studie undersøgte indlæggelser for AMI et år før (2002) og et år efter (2004).2003 blev udelukket, da loven trådte i kraft i midten af året (3).Ved en sammenligning af de to perioder fandt man et fald på 27 % i indlæggelserefter 18 måneder. Fra 399 tilfælde til 291 tilfælde blandt 148.000 indbyggere. Re-sultaterne blev sammenligning med indlæggelser i El Paso og uden for Pueblos by-grænser. Ingen af disse to steder fandt man signifikante ændringer i indlæggelserfor AMI i samme periode.Fordelen ved dette studie beskrives at være, at der er flere tilfælde af AMI end iHelena, og at der kun er primære blodpropper i hjertet, hvilket forfatterne anser detfor mest korrekte. Der er endvidere justeret for sæsonvariation, og i en vis grad forforurening. Der er desuden ikke sket ændringer i den forebyggende indsats i perio-den.Monroe County - Indiana- USA
I Monroe County blev der indført en lov om passiv rygning den 1. august 2003.Loven betød, at der ikke måtte ryges på restauranter, butikker og arbejdspladser. I2005 blev loven udvidet til at omfatte barer.I et studie af effekten af loven i Monroe County kritiseres de tidligere studier fraHelena og Pueblo på en række punkter. De kritiserede, at kontrolområderne ikkevar udvalgt ud fra ligheder, der kunne have betydning for udfaldet, at kontrol- oginterventionsområdet lå for geografisk for tæt på hinanden, at effekten af lovene påblodpropper i hjertet ikke udelukkende var undersøgt for ikke-rygere, at folk medtidligere hjerteproblemer, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol ikke var eks-kluderet fra studiet samt, at opfølgningstiden var for kort (4).I dette studie blev kontrolområdet Delawere County valgt ud fra kriterierne geogra-fisk afstand, et sted uden en lov om passiv rygning, lignende demografisk profil,gennemsnitlig husstandsindkomst og samme dødelighed for hjertesygdom.Deltagere i undersøgelsen var ikke-rygere, uden tidligere hjertesygdom, uden for-højet blodtryk eller forhøjet kolesterol og uden ko-morbiditet i perioden.Studier blandt ikke-rygere fortæller ifølge forskerne mere om effekten af en lov ompassiv rygning.Studiet viste et signifikant fald fra 17 til 5 indlæggelser for AMI i Monroe County,mens der i Delawere County var et ikke-signifikant fald fra 18 til 16. Der var end-videre signifikant forskel mellem Monroe County og Delawere County i periodenefter loven. Forskerne fandt ingen forskel i blodpropper i hjertet for rygerne i de toperioder i nogle af områderne.New York
I New York er loven om passiv rygning løbende blevet strammet fra 1995 til 2003.I 2003 blev den sidste stramning indført, som betød, at der kom forbud mod ryg-ning på alle arbejdspladser, restauranter og barer.I et studie sammenlignes indlæggelser for primære blodpropper i hjertet før og efter2003 (5). I studiet blev der både set på effekten af de moderate love fra før 2003 ogden mere gennemgribende lov fra 2003. Forskerne fandt, at de moderate love gav
Evaluering af loven om røgfri miljøer
53
et fald på 0,15 indlæggelser per 100.000 personer per måned, mens den strengerelov gav et fald 0,32 per 100.000 personer per måned.Med loven fra 2003 fandt forskerne, at der skete et fald på 8 %. Det vurderedes, atdet mindre fald i indlæggelser sammenlignet med tidligere undersøgelser skyldesden løbende udvikling af loven i New York.Fordelen ved dette studie sammenlignet med studierne i Helena og Pueblo beskri-ves at være, at disse to områder var relativt små med kun få tilfælde.Et andet studie fra New York viste, at luftkvaliteten blev forbedret på serverings-steder. På 22 serveringssteder blev luftkvaliteten målt før og efter, at loven blevindført. Den gennemsnitlige PM2,5 koncentration var meget lavere på alle de un-dersøgte steder, efter loven blev indført (6).Skotland
I Skotland blev en lov om passiv rygning indført den 26. marts 2004. Loven forbødrygning på restauranter og pubber.I et studie blev der foretaget telefoninterview med borgere i Skotland og i resten afStorbritannien før loven og ét år efter loven blev indført. I alt 513 rygere og 445ikke-rygere deltog (7).Efter loven var sandsynligheden for, at interviewpersonerne i Skotland observerederygning i barer og pubber i Skotland meget lavere end i resten af Storbritannien.Det samme gjorde sig gældende i restauranter og på arbejdspladser. Der blev ikkeobserveret ændring i antallet af røgfri hjem eller cigaretter røget hjemme.Studiet viste desuden, at støtten til totalt rygeforbud i barer, pubber, restauranter,caféer og arbejdspladser steg i både Skotland og resten af Storbritannien, dog meden større stigning i Skotland.Der var ikke forskelle imellem Skotland og resten af Storbritannien, hverken før el-ler efter i rygernes besøg på pubber og i restauranter. Man fandt - efter lovensikrafttræden - ikke nogen signifikante forskelle mellem landene i selvrapporteretrygeophør.Forskernes konklusion var, at loven medførte mindre passiv rygning, mens negati-ve konsekvenser som mere rygning i hjemmene og færre besøg på serveringsstederikke kunne findes.Irland
Den 29. marts 2004 indførte Irland et rygeforbud på indendørs arbejdspladser.Et studie fra 2005 undersøgte, om det irske rygeforbud havde betydning for udsæt-telse for passiv rygning for ansatte på hoteller og barer. I alt 50 ansatte fik testetkoncentrationen af kotinin i spyttet (2-3 uger før og 4-6 uger efter rygeforbuddet)og udfyldte spørgeskemaer, mens der på 20 barer blev testet for koncentrationen afnikotin i luften før og efter forbuddet. Studiet viste, at kotininkoncentrationerneblev reduceret med 69 % (p<0,005), mens en reduktion på 83 % i koncentrationenaf nikotin i luften blev påvist (p<0,001) (8).
Evaluering af loven om røgfri miljøer
54
Et andet irsk studie fra 2008 undersøgte ændringer i rygeprævalens og cigaretfor-brug blandt et tilfældigt udsnit af baransatte (n=129) før og et år efter rygeforbud-det. Den almene befolkning blev benyttet som referencegruppe. Studiet fandt et ik-ke-signifikant fald i rygeprævalensen hos baransatte et år efter rygeforbuddet (selv-rapporteret: -2,8 %, p=0,51, kombineret selvrapporteret og måling af kotininkon-centration: -4,7 %, p=0,13). Studiet fandt endvidere et signifikant fald i forbruget afcigaretter på fire cigaretter per dag. Hos referencegruppen blev et signifikant fald irygeprævalensen identificeret, men ikke et signifikant fald i forbruget. Det beskri-ves som en svaghed ved studiet, at der potentielt er forskelle mellem baransatte ogreferencegruppen (9).Canada
I Saskatoon i Canada blev en lov om passiv rygning indført den 1. juli 2004. Lovenbetød, at der ikke måtte ryges på lukkede offentlige steder og på udendørs serve-ringsarealer ved restauranter.Et studie så på ændring i incidensen for AMI det første hele år efter loven sammen-lignet med fire år før. Forskerne fandt, at incidensen efter loven var 13 % lavereend før loven (10).Rygeprævalensen faldt fra 24,1 % i 2003 til 18,2 % i 2005, en relativ reduktion på24,5 %. Til sammenligning ændredes rygeprævalensen i resten af Canada sig fra22,9 % til 21,3 %, og der var en signifikant forskel ved sammenligning mellem Sa-skatoon og resten af Canada.Det beskrives i studiet som en ulempe, at det er et før og efter studie, at der ikke eren kontrolby, at der ikke er viden om individuel rygestatus, og at det ikke er under-søgt, hvorvidt der er en tidsmæssig tendens i forhold til de undersøgte forhold.Italien
Den 10. januar 2005 blev en omfattende rygelov indført i hele Italien. Forbuddetinkluderede alle indendørs offentlige steder.En artikel henviser til, at der er flere ting, der indikerer, at rygeloven i Italien harreduceret eksponeringen af aktiv og passiv rygning. Således ses rygeforbuddet im-plementeret næsten universelt i Italien med kun 1,5 % overtrædelser af loven, i dekontrolbesøg politiet har foretaget. Yderligere har en undersøgelse fundet reduktio-ner på 90-95 % i nikotinkoncentration i luften. Officielle data har endvidere vist etfald i salget af cigaretter på 8,9 % i 2005, mens undersøgelser har vist et fald på 7,6% i forbruget af cigaretter (en sådan tendens var dog allerede begyndt i 2000) (11).Et studie fra Piemonte regionen i Italien undersøgte antallet af indlæggelser forblodpropper i hjertet før forbuddet (oktober til december 2005) og un-der/umiddelbart efter (februar til juni 2005). Hver periode blev sammenlignet medtilsvarende måneder 12 måneder tidligere. Undersøgelsen fandt, at antallet af ind-læggelser faldt signifikant for personer under 60 år (køns- og aldersjusteret rate ra-tio: 0,89, 95 % CI 0,81-0,98). Der blev ikke konstateret et fald inden forbuddet, ogder blev ikke fundet en effekt hos personer på 60 år og derover. Det beskrives somsvagheder i studiet, at der ingen kontrolgruppe var, eftersom forbuddet var natio-nalt. I stedet har de sammenlignet yngre med ældre og analyseret data for de tremåneder forud for forbuddet. En anden svaghed var, at det er et økologisk studie,og at der er en risiko for manglende confounder kontrol. Det beskrives som enEvaluering af loven om røgfri miljøer55
styrke, at indlæggelsesraten er analyseret i perioden februar-juni mellem 2001 og2003 for at evaluere, om der forekom en trend i indlæggelsesraten før forbuddet(11).Et andet studie fra Rom fra 2006 undersøgte ændringer i indendørs luftkvalitet førog henholdsvis tre og 12 måneder efter forbuddet gennem monitorering af koncen-trationen af partikler på 40 offentlige steder. Der blev på samme tid desuden fore-taget målinger af niveauet af kotinin i urinen hos ansatte ikke-rygere på de 40 ste-der. Studiet fandt, at rygeforbuddet havde medført en stor signifikant reduktion ieksponeringen af partikler på offentlige steder (fine partikler reduceret med 2/3 ogultrafine partikler med 50 % efter tre måneder, hvorefter niveauet stiger efter 12måneder) og en 73 % reduktion i kotininniveauet hos ansatte på disse steder (12).Et studie fra Rom fra 2007 undersøgte ændringer i hyppigheden af akut hjertesyg-dom som følge af rygeforbuddet. Hjertesygdom blev målt ved både dødsfald uden-for hospital og hospitalsindlæggelser mellem 2000-2004 og 2005 blandt 35-84årige. Studiet viste en signifikant reduktion i hjertesygdom hos 35-64årige på11,2 % (95 % CI 6,9-15,3) og 7,9 % (95 % CI 3,4-12,2) hos 65-74årige efter ryge-forbuddet. Der blev ikke fundet en effekt hos de ældste aldersgrupper, og effektenaf rygeforbuddet syntes større hos mænd end kvinder og blandt lavere socioøko-nomiske grupper. Studiet viste endvidere, at forbuddet resulterede i mindre æn-dringer i indbyggernes rygevaner, således at rygeprævalensen hos mænd faldt fra34,9 % til 30,5 % og for kvinder fra 20,6 % til 20,4 %. Salget af cigaretter faldt og-så i Rom efter rygeforbuddet med 5,5 % sammenlignet med 2004, mens et mindrefald (2,1 %) blev registreret fra 2003 til 2004. Det beskrives som en svaghed, at derikke var mulighed for at have en kontrol gruppe, mens det er en styrke, at der var etstort antal tilfælde, at der blev kontrolleret for flere faktorer, der er associerede tilakut hjertesygdom, samt at der var en længere opfølgningstid (13).Et studie fra 2009 baseret på fire repræsentative surveys fra 2005-2008 har under-søgt effekten af rygeforbuddet på opfattelsen af lovgivningen og ændringer af va-ner tre år efter loven. Studiet fandt, at mere end 80 % af italienerne i 2008 opleve-de, at rygeforbuddet blev overholdt på barer, caféer og restauranter. En mindre re-duktion havde dog fundet sted efter 2005. I alt 75 % af den italienske befolkning,der deltog i surveys, oplevede, at rygeforbuddet blev overholdt på arbejdspladsen. Ialt rapporterede 10 %, at de sammenlignet med tidligere oftere gik på bar, café ogrestauranter efter rygerestriktionen, mens det omvendte gjaldt for 7 % af italiener-ne. Studiet viste endvidere, at omkring 30 % af personerne, der var blevet ex-rygere indenfor de sidste tre år, rapporterede, at deres rygeophør var påvirket af ry-geforbuddet. I alt 83 % af de nuværende rygere rapporterede, at tobaksreguleringenikke påvirkede deres rygevaner, 12 % oplevede en reduktion i deres tobaksforbrug,mens ca. 3,5 % stoppede med at ryge (14).
Evaluering af loven om røgfri miljøer
56
