SUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 255: Sundhedsstyrelsens 35 specialevejledninger med endelig placering af specialfunktioner på landets offentlige og private sygehuse

Specialevejledning for psykiatriSpecialebeskrivelsePsykiatriomfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, opfølgning og reha-bilitering af patienter med psykotiske og ikke-psykotiske lidelser samt psyki-ske lidelser kombineret med misbrug hos voksne.Specialet varetager desuden forskning, udvikling og uddannelse inden forspecialets områder.HovedopgaverI psykiatri er der følgende hovedopgaver:•Organiske psykiske sygdomme•Misbrugsrelaterede psykiatriske sygdomme•Skizofreni og andre psykoser•Affektive lidelser•Angst- og tvangslidelser•Psykisk betingede legemlige symptomer og belastnings- og tilpas-ningsreaktioner, herunder kriser•Spiseforstyrrelser•Personlighedsforstyrrelser•Seksuelle afvigelser•Psykiske sygdomme hos oligofrene•Psykiske udviklings- og adfærdsforstyrrelser opstået i barndom elleradolescensSpecialet har særlige opgaver i forhold til retspsykiatri og selvmordsfore-byggelse, som går på tværs af ovenstående hovedopgaver.Opgaverne omfatter akut og elektiv diagnostik og behandling, som kan væreaf både biologisk, psykoterapeutisk og psykosocial karakter.

Forhold af betydning for specialeplanlægningEt grundlæggende princip i psykiatrien er at tilbyde den behandling, der ereffektiv, tilstrækkelig og mindst indgribende i patientens tilværelse og inte-gritet.Aktiviteten i psykiatrien har været og er fortsat stigende. En meget stor delaf den psykiatriske aktivitet er akut. Der er omtrent 38.000 akutte indlæggel-ser i psykiatrien årligt, hvilket svarer til ca. 90 % af indlæggelserne. Desudener psykiatrien karakteriseret ved meget betydelig ambulant aktivitet, bl.a. idistriktspsykiatriske enheder. Gennem de senere år er der foregået en væ-sentlig udbygning af de ambulante funktioner, og denne udvikling forventesat fortsætte.Der foregår en øget specialisering inden for psykiatrien – såvel i forhold tilbehandlingen af hyppigt forekommende psykiatriske sygdomme med kom-plicerede forløb som i forhold til mere sjældne psykiske sygdomme. Samti-dig lægges der i øget omfang vægt på fagligt bæredygtige enheder med godmulighed for at etablere stærke faglige miljøer og opbygning af erfaring. Derbliver i stigende grad etableret enheder med særlige opgaver vedr. forskning,udvikling og vidensopsamling.De psykiatriske specialer har særlige opgaver i relation til lovgivningen, her-under i relation til bekendtgørelse om straffeloven ved retspsykiatri og be-kendtgørelse af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien ved anvendelse aftvang. Tvang kan kun foregå på offentlige sygehuse.Det psykiatriske speciale har desuden en særlig opgave i forbindelse med ka-tastrofeberedskab, herunder krisestøtte i relation hertil.Specialets samarbejde med det somatiske sygehusvæsen om patienter medbåde somatiske og psykiske problemstillinger forventes styrket i de kom-mende år med henblik på at sikre sammenhængende, koordinerede patient-forløb. Det samme gælder for samarbejdet med almen praksis (shared care).Ligeledes forventes samarbejdet mellem regioner og kommuner styrket, her-under samarbejdet vedr. misbrugsbehandling, socialpsykiatri og hjemmeple-je. Sammenhæng i patientforløb på tværs af sektorer skal sikres bl.a. viasundhedsaftalerne. Der samarbejdes desuden med Kriminalforsorgen i for-bindelse med retspsykiatriske patienter.Demografiske forhold forventes at få betydning for specialet de kommendeår. Bl.a. forudses der en stigning i antallet af ældre, hvilket vil betyde flereældre med psykisk sygdom. Desuden forventes antallet af psykisk syge pati-enter med anden etnisk herkomst at stige, og at antallet af psykisk syge pati-enter dømt til behandling eller anbringelse fortsat vil være højt.Den neurovidenskabelige og psykologiske viden er voksende og inddrages istadigt større omfang ved diagnostik og behandling af psykiatriske patienter.Denne viden forventes at komme til at præge forståelsen af psykisk sygdomog behandlingen heraf og medføre nye behandlingsmuligheder.

Der er behov for øget viden på det psykofarmakologiske område. Endvidereer der behov for øget viden om tilstande hos voksne, som er opstået i barn-dommen, fx ADHD, Aspergers Syndrom og autisme.Der stilles øgede krav til psykiatriens værdimæssige og etiske aspekter, idetetiske dilemmaer til stadighed er i fokus, fx i forbindelse med balancen mel-lem selvbestemmelse og tvang/omsorg og behandlingsalliancen mellem pati-ent og behandler.Der er fortsat behov for styrkelse af personalets kompetence til vurdering afrisiko for patienten selv eller andre, herunder øget viden om selvmordsfore-byggelse, håndtering af konflikter og forebyggelse af tvang.Samarbejdet med pårørende forventes styrket og udvidet over de kommendeår.Den faglige tilrettelæggelse og organisering af psykia-triSpecialevejledningen tager afsæt i specialerapporten for psykiatri, som erudarbejdet af sundhedsfaglige repræsentanter fra regionerne, det videnskabe-lige selskab og de relevante faglige selskaber. I forbindelse hermed er derforetaget søgning på litteratur, som beskriver organiseringen af psykiatri. Dethar imidlertid generelt været vanskeligt at finde litteratur med relevans fororganisering af psykiatri. Litteraturen er således kun inddraget i begrænsetomfang i specialegennemgangen.Nedenstående udgør supplement til anbefalinger og krav til den faglige til-rettelæggelse og organisering af psykiatri:•Sundhedsstyrelsens rapport ’Den akutte indsats i psykiatrien’ fra2008•Sundhedsstyrelsens ’Vejledning om behandling med antipsykotiskelægemidler til patienter over 18 år’ fra 2007Følgende rapporter er inddraget i specialeplanlægningen i relevant omfang:•Sundhedsstyrelsens MTV-rapport ’Udredning og behandling af de-mens’ fra 2008•Sundhedsstyrelsens referenceprogram for angst fra 2007•Sundhedsstyrelsens referenceprogram for unipolar depression hosvoksne fra 2007•Sundhedsstyrelsens MTV-rapport ’Forebyggende ambulant behand-ling ved svær affektiv lidelse (depression og mani)’ fra 2006•Sundhedsstyrelsens rapport ’Spiseforstyrrelser – anbefalinger for or-ganisation og behandling’ fra 2005•Sundhedsstyrelsens referenceprogram for skizofreni fra 2004•Sundhedsstyrelsens redegørelse ’Demens - den fremtidige tilrette-læggelse af sundhedsvæsenets indsats vedrørende diagnostik og be-handling’ fra 2001

PraksisområdetAlmen praksis varetager initial undersøgelse og i nogle tilfælde behandlingaf psykiatriske patienter samt henvisning af psykiatriske patienter til behand-ling i speciallægepraksis eller på sygehus. Ca. 25 % af alle henvendelser tilalmen praksis indeholder psykiske problemstillinger. Almen praksis vareta-ger et bredt spektrum af psykiske lidelser, fx let til moderat angst og depres-sion, kriser, demens og alkoholmisbrug samt opfølgning af stabile patientermed sværere psykiske lidelser indenfor såvel det affektive som det psykoti-ske spektrum. Desuden varetager almen praksis opfølgning og kontrol af vis-se psykiatriske patienter efter behandling på sygehus. Andre patienter medbehov for en tværfaglig og tværsektoriel indsats og evt. længerevarende for-løb varetages i fx distriktspsykiatrien.Der bør for de hyppigste sygdomme inden for psykiatri foreligge retningslin-jer for samarbejdet og opgavevaretagelse mellem almen praksis og sygehus-væsenet. Der er mange steder indgået en samarbejdsaftale mellem almenpraksis, kommunerne og psykiatrien vedr. diagnostik og opfølgning af pati-enter med demens. Ligeledes er praksiskonsulenter tilknyttet de psykiatriskeafdelinger. Nogle afdelinger har udviklet et velfungerende samarbejde ompatientbehandling efter shared-care-modeller bl.a. ved depression og angst.Der er ca. 150 praktiserende speciallæger i psykiatri fordelt på ca. 100 speci-allægepraksis. Der er betydelig geografisk variation, idet der er mange isærpå Sjælland og Fyn. De praktiserende speciallæger varetager primært be-handling af patienter i moderate tilfælde, hvor der ikke er behov for bredtværfaglig indsats involverende flere faggrupper. Det drejer sig især omangst- og depressionslidelser, stressrelaterede tilstande, personlighedsforstyr-relser og voksne med ADHD. Der behandles kun få patienter med psykoser.Speciallægepraksis behandler årligt ca. 50.000 patienter, heraf er ca. 25.000nye patienter.Det kommunale sundhedsvæsenEt sammenhængende patientforløb med særligt fokus på forebyggelse, ud-skrivning fra sygehus – herunder opfølgende behandling – og rehabiliteringbør sikres i et tværsektorielt samarbejde mellem psykiatri og det kommunalesundhedsvæsen. For indlagte patienter begynder rehabiliteringen under ind-læggelsen.Kommuner og regioner skal i medfør af Sundhedsloven indgå sundhedsafta-ler med henblik på at sikre forpligtende koordinering og samarbejde på tværsaf sektorer. Sundhedsaftalerne omfatter obligatoriske samarbejdsområder ogsamarbejdet mellem regioner og kommuner vil således være nærmere be-skrevet i sundhedsaftalerne. Der kan indgås aftaler inden for flere områderend de obligatoriske.Psykiatriloven giver med udskrivningsaftaler og koordinationsplaner mulig-hed for et samarbejde mellem sektorerne samt almen praksis om patienter,som efter udskrivning må antages ikke selv at ville søge den behandling ellerde sociale tilbud, der er nødvendige for patientens helbred.Der arbejdes tæt sammen med kommuner vedr. støtte og omsorg til især pa-tienter med bipolar affektiv sygdom, skizofreni og sværere personlighedsfor-

styrrelser. Endvidere er der et tæt samarbejde med de kommunale hjemme-plejer for så vidt angår de ældre psykiatriske patienter. Efter kommunalre-formen varetager kommunerne den generelle misbrugsbehandling (såvel al-kohol- som stofmisbrug).SygehusvæsenetNedenfor beskrives anbefalinger til hovedfunktionsniveauet og krav til regi-onsfunktioner og højt specialiserede funktioner. De sygdomsgrup-per/diagnoser samt diagnostiske og behandlingsmæssige metoder, der er re-gionsfunktioner eller højt specialiserede funktioner i specialet, oplistes. End-videre fremgår det, hvilke sygehuse der er godkendt til varetagelse af funkti-onerne.Af hensyn til læsbarhed anvendes forkortelser for sygehusenes navne:AUH Århus SygehusÅrhus Universitetshospital, Århus SygehusAUH RisskovÅrhus Universitetshospital, RisskovAnbefalinger til hovedfunktionsniveau

Hovedfunktioner i psykiatri omfatter følgende sygdomme: Organiske psyki-ske sygdomme, psykiske sygdomme forårsaget af misbrug, skizofreni, affek-tive lidelser, angst- og tvangslidelser, psykisk betingede legemlige sympto-mer og belastnings- og tilpasningsreaktioner, herunder kriser, spiseforstyr-relser og personlighedsforstyrrelser, herunder også for etniske minoriteter.Desuden kan retspsykiatriske patienter varetages på hovedfunktionsniveau iet formaliseret samarbejde med regionsfunktionsniveau. Samarbejdet skalgodkendes af Sundhedsstyrelsen.Der bør på hovedfunktionsniveau være særlig opmærksomhed omkring vig-tigheden af risikovurdering, herunder vurdering af patienters selvmordsrisikoog eventuelle farlighed.Det bør være muligt på hovedfunktionsniveau at få telefonisk kontakt til enspeciallæge i psykiatri. Senest næste dag/hverdag bør der være mulighed forspeciallægelig vurdering af patienten med henblik på det videre forløb.Ved varetagelse af hovedfunktioner i psykiatri bør der være samarbejde medfølgende specialer/funktioner:•Anæstesiologi med intensiv niveau 2•Kirurgi•Neurologi•Intern medicin (bredt)•Børne- og ungdomspsykiatriKrav til specialfunktionsniveauRegionsfunktioner

Komplicerede psykiatriske problemstillinger hos ældre, herunderkompliceret demens (300-500 pt.). Demens varetages i tæt samar-bejde med neurologi og intern medicin: geriatri:Psykiatrisk Center Glostrup, Psykiatrisk Center Nordsjælland, Vor-dingborg Sygehus, Odense Universitetshospital, RegionspsykiatrienHerning, AUH Risskov, Brønderslev Psykiatriske Sygehus Hjørring-vejKompliceret skizofreni og andre psykoser, herunder behandlingsre-sistent skizofreni, skizofreni i kombination med misbrug samt gravi-de med skizofreni (800-1.300 pt.). Sidstnævnte varetages i tæt sam-arbejde med gynækologi og obstetrik:Psykiatrisk Center Hvidovre, Psykiatrisk Center Glostrup, Psykia-trisk Center København (Bispebjerg), Roskilde Sygehus, OdenseUniversitetshospital, Esbjerg Sygehus/Hviding, RegionspsykiatrienHerning, AUH Risskov, Aalborg Psykiatriske Sygehus (APS) Mølle-parkvej, Brønderslev Psykiatriske Sygehus (BPS) HjørringvejKomplicerede affektive lidelser, herunder affektive lidelser i kombi-nation med misbrug samt gravide med affektive lidelser (800-1.300pt.). Sidstnævnte varetages i tæt samarbejde med gynækologi og ob-stetrik:Psykiatrisk Center København (Rigshospitalet), Psykiatrisk CenterNordsjælland, Holbæk Sygehus, Odense Universitetshospital, Es-bjerg Sygehus/Hviding, Regionspsykiatrien Herning, AUH Risskov,Aalborg Psykiatriske Sygehus (APS) MølleparkvejAlvorligt psykotiske patienter med svært behandleligt misbrug ogafvigende adfærdIndgår i snarlig opsamlende ansøgningsrundeKomplicerede angst- og tvangslidelser (600-900 pt.):Psykiatrisk Center København (Rigshospitalet), Psykiatrisk CenterKøbenhavn (Bispebjerg), Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Vor-dingborg Sygehus, Odense Universitetshospital, Vejle Sygehus, AUHRisskov, Aalborg Psykiatriske Sygehus (APS) Mølleparkvej,Komplicerede somatoforme lidelser og dissociative lidelser (liaison-psykiatri) i tæt samarbejde med somatiske specialer (800-1.200 pt.):Psykiatrisk Center København (Bispebjerg), Vordingborg Sygehus,Odense Universitetshospital, AUH Århus Sygehus, Regionspsykia-trien Herning, AUH Risskov, Aalborg Psykiatriske Sygehus (APS)MølleparkvejKomplicerede spiseforstyrrelser (600-1.000 pt.):

Psykiatrisk Center København (Rigshospitalet), Psykiatrisk CenterKøbenhavn (Bispebjerg), Psykiatrisk Center Gentofte, Psykotera-peutisk Center Stolpegård, Holbæk Sygehus, Odense Universitetsho-spital, AUH Risskov (børne- og ungdomspsykiatri), Aalborg Psykia-triske Sygehus (APS) Mølleparkvej•Komplicerede personlighedsforstyrrelser (400-800 pt.):Psykiatrisk Center Amager, Psykiatrisk Center København (Bispe-bjerg), Psykoterapeutisk Center Stolpegård Roskilde Sygehus,Svendborg Sygehus, Kolding Sygehus, AUH Risskov, Aalborg Psyki-atriske Sygehus (APS) MølleparkvejSexologisk lidelse (500-750 pt.):Rigshospitalet, Roskilde Sygehus, Odense Universitetshospital, AUHRisskov, Aalborg Psykiatriske Sygehus (APS) MølleparkvejRetspsykiatrisk funktion for patienter med svær sygdomsgradog/eller høj farlighed (1.000-1.500 pt.):Retspsykiatrisk Center Glostrup, Psykiatrisk Center Sct. Hans, Ny-købing Sj. Sygehus, Odense Universitetshospital, Middelfart Syge-hus, Regionspsykiatrien Viborg, AUH Risskov, Aalborg PsykiatriskeSygehus (APS) MølleparkvejOligofrene med psykisk lidelse (1.000-1.500 pt.):Psykiatrisk Center Glostrup, Vordingborg Sygehus, Odense Univer-sitetshospital, Vejle Sygehus, Esbjerg Sygehus/Hviding, HaderslevSygehus, AUH Risskov, Brønderslev Psykiatriske Sygehus (BPS)HjørringvejTranskulturelle psykiatriske patienter, herunder kompliceret psykia-trisk sygdom hos etniske minoriteter (300-500 pt.):Rigshospitalet, Vordingborg Sygehus, Esbjerg Sygehus/Hviding,AUH Risskov, Aalborg Psykiatriske Sygehus (APS) MølleparkvejTraumatiserede flygtninge:Psykiatrisk Center Gentofte, Vordingborg Sygehus, Center forTraume- og Torturoverlevere (CETT) Vejle, RegionspsykiatrienHolstebro, AUH Risskov, Rehabiliteringscenter for Flygtninge, OA-SIS, RCT - Rehabiliteringscenter for Torturofre København, RCT -Rehabiliteringscenter for Torturofre Jylland, RCT - Rehabiliterings-center for Torturofre FynSelvmordsforebyggelse for ikke-psykisk syge og lettere psykisk sy-ge (800-1.400 pt.):Psykiatrisk Center Amager, Psykiatrisk Center København (Bispe-bjerg), Vordingborg Sygehus, Odense Universitetshospital, Regi-onspsykiatrien Herning, AUH Risskov, Aalborg Psykiatriske Syge-hus (APS) Mølleparkvej

Katastrofepsykiatri:RigshospitaletSærligt farlige psykotiske patienter, jf. lov om tvang i psykiatrien(30 pt.):Nykøbing Sj. SygehusBehandling af sædelighedskriminelle, jf. lovgivning (150 pt.):Rigshospitalet, Middelfart Sygehus, AUH RisskovVurdering af indikation for kønsskifteoperation (50-60 pt.):RigshospitaletDiagnostik og behandling af særligt komplicerede seksuelle forstyr-relser, herunder somatisk handicappede med seksuelle problemer ogi forbindelse med vold, incest og lign. (50-100 pt.):Rigshospitalet, AUH RisskovDiagnostik og behandling af døve psykiatriske patienter (25 pt.):Psykiatrisk Center BallerupDiagnostik og behandling af særligt komplicerede psykiatriske syg-domme hos oligofrene (25-50 pt.):Psykiatrisk Center Glostrup, AUH RisskovDiagnostik, behandling og neurorehabilitering af særligt kompliceretpsykiatrisk sygdom i forbindelse med neurologisk sygdom og neu-rotraumer (ekskl. demens) (50-100 pt.). Varetages i tæt samarbejdemed neurologi og neurokirurgi:Rigshospitalet, Psykiatrisk Center Glostrup, AUH RisskovDiagnostik og behandling af særligt komplicerede spiseforstyrrelser(100-150 pt.). Varetages i tæt samarbejde med intern medicin: endo-krinologi:Rigshospitalet, Odense Universitetshospital, AUH Risskov (børne-og ungdomspsykiatri)Diagnostik og behandling af særligt komplicerede affektive lidelser(50 pt.):

Rigshospitalet, Odense Universitetshospital, AUH Risskov, AalborgPsykiatriske Sygehus (APS) Mølleparkvej (formaliseret samarbejde)•Diagnostik og behandling af særligt kompliceret skizofreni (50 pt.):Psykiatrisk Center Glostrup, Odense Universitetshospital, AUH Ris-skovDiagnostik og vurdering af særligt komplicerede transkulturelle psy-kiatriske patienter, herunder særligt kompliceret psykiatrisk sygdomhos etniske minoriteter (50 pt.):Rigshospitalet, AUH RisskovDiagnostik og behandling af særligt komplicerede traumatiseredeflygtninge:Psykiatrisk Center Gentofte, AUH Risskov, RCT – Rehabiliterings-og Forskningscentret for Torturofre KøbenhavnVurdering med henblik på psykokirurgi, jf. lovgivning om tvang ipsykiatrien:RigshospitaletSide 926. februar 2010Sundhedsstyrelsen