SUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 255: Sundhedsstyrelsens 35 specialevejledninger med endelig placering af specialfunktioner på landets offentlige og private sygehuse

Specialevejledning for neurokirurgiSpecialebeskrivelseNeurokirurgiomfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, palliation ogrehabilitering af patienter med sygdomme, skader og medfødte misdannelseri kranie, hjerne, hjernens kar og hinder, hvirvelsøjle, rygmarv og periferenervesygdomme hos voksne og børn, hvor kirurgisk indgreb kan blive et ledi behandlingen.Specialet varetager desuden forskning, udvikling og uddannelse inden forspecialets områder.HovedopgaverI neurokirurgi er der følgende hovedopgaver:•Degenerative nakke- og rygsygdomme: Diskusprolaps, forsnævringaf spinalkanalen, instabilitet af rygsøjlen, deformitet samt inflamma-toriske ledsygdomme•Neuroonkologi: Kræft og kræftlignende sygdomme i nervesystemeteller i relation til nervesystemet•Vaskulær neurokirurgi: Sygdomme relateret til hjernens og rygmar-vens karsystem, herunder spontane blødninger•Funktionel neurokirurgi: Kirurgisk korrektion eller modulering affunktionsforstyrrelser/sygdomme i centralnervesystemet fx i behand-lingen af epilepsi, bevægeforstyrrelser og lammelser•Neurotraumatologi: Neurointensiv behandling i samarbejde medanæstesiologi og kirurgisk behandling af skader i det centrale- ogperifere nervesystem samt kranie- og hvirvelsøjleskader•Neurokirurgi på børn: Kongenitte nervesygdomme og misdannelsersamt erhvervede sygdomme: Hydrocephalus, rygmarvsbrok og kra-nie-/ansigtsdeformiteter•Perifere nerver: Sygdomme i perifere nerver, indklemning fx karpal-tunnelsyndrom, tumorer, perifere nerve/plexus tumorer og skader•Infektioner i det centrale- og perifere nervesystem med behov for ki-rurgi og/eller drænage•Liquordynamiske sygdomme, herunder overvejende tilstande af er-hvervet hydrocephalus hos voksne og børn og syringomyeli

Opgaverne omfatter akut og elektiv diagnostik ogbehandling, som kan værebåde kirurgisk – herunder åben og/eller minimal invasiv – teknologikræven-de ikke-kirurgisk behandling, samt medicinsk behandling.Forhold af betydning for specialeplanlægningCa. 40-50 % af de neurokirurgiske patienter indlægges akut.Alle funktioner i neurokirurgi er højt specialiserede funktioner. Imidlertid erder nogle funktioner i neurokirurgi som også varetages i ortopædisk kirurgipå hovedfunktionsniveau. Det gælder primært kirurgisk behandling af nogledegenerative rygsygdomme i lænden, karpaltunnelsyndrom og øvrige syg-domme i perifere nerver. Desuden er der visse højt specialiserede funktioner,som varetages i både neuro- og ortopædisk kirurgi på højt specialiseret ni-veau. Disse funktioner varetages i et tæt samarbejde mellem de to specialerog efter fælles retningslinjer.Der ses generelt en øget behandlingsaktivitet inden for neurokirurgien. Detteskyldes primært den demografiske udvikling og udvikling af nye behand-lingsmodaliteter. Den stigende aktivitet medfører øget behov for neurointe-siv behandling og neurorehabiliteringstilbud. Neurokirurgi har et tæt samar-bejde med anæstesiologi omkring intensiv terapi til neurokirurgiske patien-ter.I neurokirurgi varetages behandlingen af flere kræftformer i centralnervesy-stemet. Der er indført pakkeforløb for kræftpatienter med henblik på at und-gå ikke-fagligt begrundet ventetid ved diagnostik og behandling. Formålet erat forbedre prognosen og livskvaliteten for patienterne. Pakkeforløbet ermultidisciplinært organiseret, og hele patientforløbet er som udgangspunktpå forhånd fastlagt og booket. Pakkeforløbet kan således involvere flere sek-torer, afdelinger og specialer både på hovedfunktions- og specialfunktions-niveau.I neuroonkologien er kirurgi forsat den væsentligste behandlingsmetode,men anvendelsen af stereotaktisk strålebehandling forventes at stige.Der forventes en stigning i behandlingsaktiviteten inden for vaskulær neuro-kirurgi både på grund af et stigende antal cerebrale blødninger grundet dendemografiske udvikling, men også grundet udvikling i indikationsområdemed tiltagende profylaktisk behandling af tilfældigt opdaget vaskulær pato-logi fx aneurismer. Dertil kommer, at flere ældre og mere syge patienter be-handles oftere end tidligere.Inden for rygkirurgien er der de seneste årtier sket en udvikling af rygkirur-giske implantanter, hvilket har medført, at en række nye behandlingsmulig-heder er taget i anvendelse. Der mangler dog forsat evidens for anvendelsenaf anden ikke stivgørende- og stivgørende kirurgi, herunder langtidseffekterog indikationskriterier.Der forventes generelt en stigende aktivitet inden for neurokirurgien grundetden demografiske udvikling samt udvikling af nye behandlingsmetoder –herunder kirurgiske teknikker suppleret med 3-D CT, MR og neuromonitore-Side 226. februar 2010Sundhedsstyrelsen

ring. Dertil kommer en forsat udvikling af neurokirurgiske minimalt invasiveteknikker.Den faglige tilrettelæggelse og organisering af neuro-kirurgiSpecialevejledningen tager afsæt i specialerapporten for neurokirurgi, som erudarbejdet af sundhedsfaglige repræsentanter fra regionerne, det videnskabe-lige selskab og de relevante faglige selskaber. I forbindelse hermed er derforetaget søgning på litteratur, som beskriver organiseringen af neurokirurgiog opgørelser af aktivitetstal fra Landspatientregistret. Det har imidlertid ge-nerelt været vanskeligt at anvende aktivitetsopgørelserne bl.a. på grund afforskellig registreringspraksis, ligesom det har været vanskeligt at finde litte-ratur med relevans for organisering af neurokirurgi. Begge dele er såledeskun inddraget i begrænset omfang i specialegennemgangen.Nedenstående udgør supplement til anbefalinger og krav til den faglige til-rettelæggelse og organisering af neurokirurgi:•Pakkeforløb for alle kræftformer fra 2008, som også vil omfatte di-agnostik og behandling af kræftformer i centralnervesystemet•Sundhedsstyrelsens rapport ’Styrket akutberedskab – planlægnings-grundlag for det regionale sundhedsvæsen’ fra 2007, hvor neuroki-rurgi indgår i planlægningen af traumecentre•Sundhedsstyrelsen rapport ’Kræftplan II’ fra 2005, som opstiller an-befalinger til forbedringer af indsatsen på kræftområdet•Sundhedsstyrelsens notat ’Den fremtidige tilrettelæggelse af epilep-sikirurgi’ fra 2004•Sundhedsstyrelsens redegørelse ’Sjældne handicap – den fremtidigetilrettelæggelse af indsatsen i sygehusvæsenet’ fra 2001•Sundhedsstyrelsens redegørelse ’Para- og tetraplegi – organisation afbehandling og kontrol’ fra 1994Endvidere er følgende rapporter og projekter inddraget i specialeplanlægnin-gen i relevant omfang:•Rapporten ’Forbedring af kirurgisk kræftbehandling – de lægevi-denskabelige selskabers anbefalinger’ fra 2006•Kirurgiprojektet i regi af Sundhedsstyrelsen, som beskriver sam-menhængen mellem volumen og kvalitet for nogle kirurgiske be-handlinger, herunder rygkirurgiPraksisområdetDer er ingen neurokirurgiske sygdomsområder, som alene varetages i almenpraksis, men langt størstedelen af de neurokirurgiske patientforløb involvereralmen praksis. En mindre andel af de neurokirurgiske patienter henvises fraalmen praksis, mens størstedelen henvises fra speciallægepraksis i neurologiog reumatologi, andre afdelinger/sygehuse eller indlægges akut. Der bør forde hyppigste sygdomme inden for neurokirurgi foreligge retningslinjer forsamarbejde og opgavevaretagelse mellem almen praksis og sygehusvæsenet.Der er i øjeblikket kun én speciallægepraksis i neurokirurgi, som udelukken-de varetager diagnostik.

Det kommunale sundhedsvæsenEt sammenhængende patientforløb med særligt fokus på forebyggelse, ud-skrivning fra sygehus – herunder opfølgende behandling – og rehabiliteringbør sikres i et tværsektorielt samarbejde mellem neurokirurgi og det kom-munale sundhedsvæsen.Kommuner og regioner skal i medfør af Sundhedsloven indgå sundhedsafta-ler med henblik på at sikre forpligtende koordinering og samarbejde på tværsaf sektorer. Sundhedsaftalerne omfatter obligatoriske samarbejdsområder ogsamarbejdet mellem regioner og kommuner vil således være nærmere be-skrevet i sundhedsaftalerne. Der kan indgås aftaler inden for flere områderend de obligatoriske.SygehusvæsenetNedenfor beskrives anbefalinger til hovedfunktionsniveauet og krav til regi-onsfunktioner og højt specialiserede funktioner. De sygdomsgrup-per/diagnoser samt diagnostiske og behandlingsmæssige metoder, der er re-gionsfunktioner eller højt specialiserede funktioner i specialet, oplistes. End-videre fremgår det, hvilke sygehuse der er godkendt til varetagelse af funkti-onerne.Af hensyn til læsbarhed anvendes forkortelser for sygehusenes navne:AUH Århus SygehusÅrhus Universitetshospital, Århus SygehusAUH SkejbyÅrhus Universitetshospital, SkejbyAUH Aalborg SygehusÅrhus Universitetshospital, Aalborg SygehusSundhedsstyrelsen forudsætter generelt et vist patientvolumen som grundlagfor varetagelsen af en specifik specialfunktion. Nogle specialfunktioner min-der imidlertid så meget om hinanden, at der kan opbygges specifik erfaring,der dækker på tværs af disse funktioner. I sådanne tilfælde vil det samledevolumen for disse funktioner indgå i vurderingen af den fremtidige vareta-gelse af funktionerne.I forbindelse med angivelse af funktioner i neurokirurgi er der primært anførtde overordnede grupper af sygdomme/behandlinger. I de tilfælde hvor et lillevolumen, kompleksitet i behandlingen eller afgrænsning til andre specialerhar betydning for organiseringen af specifikke funktioner under de overord-nede grupper, er disse funktioner specifikt anført. Tallet i parentes ud for deforskellige funktioner angiver det årlige antal procedurer.Anbefalinger til hovedfunktionsniveau

Ved varetagelse af neurokirurgiske funktioner skal der – afhængigt af denenkelte funktion – være samarbejde med følgende specialer/funktioner:•Anæstesiologi med intensiv niveau 3 og kompetence i neuroanæstesi•Ortopædisk kirurgi•Oto-rhino-laryngologi•Thoraxkirurgi•Plastikkirurgi•Tand-, mund- og kæbekirurgi•Kirurgi•Urologi•Klinisk onkologi•Oftalmologi•Neurologi med kompetence i klinisk neurofysiologi•Intern medicin: hæmatologi•Intern medicin: nefrologi•Intern medicin: endokrinologi•Intern medicin: kardiologi•Intern medicin gastroenterologi og hepatologi•Intern medicin: reumatologi•Pædiatri•Diagnostisk radiologi med mulighed for MR-scanning og kompeten-ce i neuroradiologi, herunder coil-behandling•Klinisk fysiologi og nuklearmedicin med mulighed for PET-scanning og scintigrafi•Patologisk anatomi og cytologi med kompetence i neuropatologiFølgende er højt specialiserede funktioner:

varetager funktionen lokalt, forudsætter dette et tæt samarbejde mellem de tospecialerVertebroplastikVaretages også i ortopædisk kirurgi som højt specialiseret funktion. Det målokalt aftales, hvordan funktionen varetages. Såfremt både neurokirurgi ogortopædisk kirurgi varetager funktionen lokalt, forudsætter dette et tæt sam-arbejde mellem de to specialer. Funktionen varetages desuden i diagnostiskradiologi – dette forudsætter et tæt samarbejde med ortopædisk kirurgi ellerneurokirurgiIndgår i snarlig opsamlende ansøgningsrundeNeuroonkologi (1.200 pt.)•Operationer ved kraniel og intrakraniel læsion/onkologi:Rigshospitalet, Odense Universitetshospital, AUH Århus Sygehus,AUH Aalborg Sygehus (formaliseret samarbejde)•Stereotaktiske biopsier:Rigshospitalet, Odense Universitetshospital, AUH Århus Sygehus,AUH Aalborg Sygehus (formaliseret samarbejde)

Der er specielt fokus på samling af:•Primære tumorer spinalt:Rigshospitalet, AUH Århus Sygehus•Transsphenoidal kirurgi af intrakranielt patologisk væv (100 pt.).Varetages i tæt samarbejde med intern medicin: endokrinologi:Rigshospitalet, AUH Århus SygehusNeurokirurgiske opgaver ifm. stereotaktisk strålebehandling (250pt.). Varetages i tæt samarbejde med klinisk onkologi:Rigshospitalet, Odense Universitetshospital, AUH Århus SygehusBehandling af kraniofaryngeom og clivustumor (5-10 pt.):RigshospitaletBehandling for akustikusneurinom (45 pt.). Varetages i tæt samar-bejde med oto-rhino-laryngologi:Rigshospitalet i samarbejde med oto-rhino-laryngologi GentofteHospitalBehandling af næse- og bihuletumorer med intrakraniel udbredning(25 pt. i neurokirurgisk regi) i tæt samarbejde med oto- rhino- laryn-gologi:Rigshospitalet, AUH Århus SygehusOperationer ved metastatisk medullært tværsnitssyndrom (150 pt.):Rigshospitalet, Odense Universitetshospital, AUH Århus Sygehus,AUH Aalborg Sygehus (formaliseret samarbejde)

Funktionel neurokirurgi: (300 pt.) ved Parkinson og epilepsi•Deep Brain Stimulation og vagusstimulator (40-60 pt.), jf. Sund-hedsstyrelsens notat ’Den fremtidige tilrettelæggelse af epilepsiki-rurgi’ fra 2004:Rigshospitalet, AUH Århus Sygehus•Operationer på kranienerver, trigeminusneuralgi inkl. perkutane pro-cedurer (100 pt.):Rigshospitalet, AUH Århus SygehusEpilepsikirurgi (40-50 pt.). Varetages i henhold til Sundhedsstyrel-sens retningslinjer for kirurgiske behandling af medicinsk intraktabelepilepsi fra 2003 og Sundhedsstyrelsens notat ’Den fremtidige tilret-telæggelse af epilepsikirurgi’ fra 2004:RigshospitaletOperationer på det sympatiske nervesystem (100 pt.):Rigshospitalet, Odense Universitetshospital (thoraxkirurgi), AUHSkejby (thoraxkirurgi), AUH Aalborg Sygehus (thoraxkirurgi), Pri-vathospitalet H.C. Andersen Klinikken (thoraxkirurgi), Privathospi-talet Mølholm (thoraxkirurgi), HjerteCenter Varde (thoraxkirurgi)

Columnafrakturer med mistænkt eller konstateret rygmarvsskade(para- og tetraplegi) (100 pt.) varetages i neurokirurgisk regi. Denakutte stabiliserende kirurgi kan varetages både i ortopædisk kirurgiog i neurokirurgi under forudsætning af tæt samarbejde og fællesretningslinier. Funktionen varetages i øvrigt i henhold til Sundheds-styrelsens redegørelse ”Para- og tetraplegi – organisation af behand-ling og kontrol” fra 1994 (60- 90 pt.):Rigshospitalet, AUH Århus SygehusBehandling af traumatisk kraniel og intrakraniel læsion (1.000 pr.):Rigshospitalet, Odense Universitetshospital, AUH Århus Sygehus,AUH Aalborg Sygehus (formaliseret samarbejde)

Neurokirurgi på børn: (700 pt.), herunder specielt fokus på samling af:•Kraniofacial kirurgi (40-50 pt.). Varetages i tæt samarbejde med,oto-rhino-laryngologi, tand-, mund og kæbekirurgi, plastikkirurgi,oftalmologi, pædiatri, klinisk genetik, ortopædisk kirurgi, diagno-stisk radiologi, anæstesiologi med kompetence i neuroanæstesi:Rigshospitalet, AUH Århus Sygehus•Myelomeningocele (20 pt.). Neurokirurgi varetager den primæreoperation. Rekonstruktionskirurgien varetages i tæt samarbejde mel-lem neurokirugi, ortopædisk kirurgi og plastikkirurgi. Funktionenvaretages desuden i et tæt samarbejde med pædiatri med kompetencei neonatologi samt urologi og intern medicin: gastroenterologi oghepatologi:Rigshospitalet, AUH Århus SygehusOperation for intrakranielle eller andre spinale medfødte misdannel-ser. Varetages i et tæt samarbejde med pædiatri med kompetence ineonatalogi samt urologi, plastikkirurgi og intern medicin: gastroen-terologi og hepatologi:Rigshospitalet, AUH Århus SygehusIntrakraniel- og spinalonkologi hos børn (40-50 pt.):Rigshospitalet, AUH Århus Sygehus

Perifere nerver: (2.000 pt.), herunder specielt fokus på samling af:•Operationer af nervelæsion på overarm og proksimalt på undereks-tremiteter:Rigshospitalet, Odense Universitetshospital (ortopædkirurgi), AUHÅrhus Sygehus (ortopædkirurgi)•Karpaltunnel syndrom og andre nervekompressionssyndromer påunderarm. Varetages også i ortopædisk kirurgi. Der må lokalt afta-les, i hvilket speciale funktionen varetages (1.250 pt., heraf 700 pt. ineurokirurgisk regi):Rigshospitalet, Odense Universitetshospital, AUH Århus Sygehus(ortopædkirurgi), AUH Aalborg Sygehus (formaliseret samarbejde),AROS PrivathospitalCC

Infektioner, herunder specielt fokus på samling af:•Infektioner i det centrale og perifere nervesystem med behov for ki-rurgi og/eller drænage (100 pt.):Rigshospitalet, Odense Universitetshospital, AUH Århus SygehusLiquordynamiske sygdomme: (1.500 pt.), herunder specielt fokus på samlingaf:•Diagnostik og behandling af hydrocefalus og syringomyeli (1.200pt.):Rigshospitalet, Odense Universitetshospital, AUH Århus Sygehus,AUH Aalborg SygehusAlle øvrige neurokirurgiske indgrebRigshospitalet, Odense Universitetshospital, AUH Århus Sygehus,AUH Aalborg Sygehus (formaliseret samarbejde)Udviklingsfunktioner