Sundhedsudvalget 2009-10
SUU Alm.del Bilag 255
Offentligt
O
26. februar 2010j.nr. 7-203-01-90/2SundhedsplanlægningSundhedsstyrelsenIslands Brygge 672300 København STlf.FaxE-post72 22 74 0072 22 74 05
Specialevejledning for klinisk mikrobiologiSpecialebeskrivelseKlinisk mikrobiologier et tværgående laboratoriespeciale. Der analyseresprøver fra patienter og deres omgivelser for tilstedeværelse af sygdomsfrem-kaldende mikroorganismer og deres immunologiske interaktioner med pati-enten. Specialet yder lægefaglig rådgivning vedr. diagnostik, tolkning af un-dersøgelsesresultater, antibiotisk behandling, infektionsprofylakse, og infek-tionshygiejne. Specialet deltager desuden i samfundets overvågning af infek-tioner herunder beredskab overfor biologisk terrorisme.Specialet varetager desuden forskning, udvikling og uddannelse inden forspecialets områder.HovedopgaverI klinisk mikrobiologi er der følgende hovedopgaver:•Laboratoriediagnostik af infektioner•Rådgivning om diagnostik og behandling af infektioner, herunderfastlæggelse af antibiotikapolitik•Infektionshygiejne, herunder forebyggelse, overvågning, rådgivningog udredning af infektionsudbrud•Uddannelse og undervisning af sundhedspersoner vedr. infektionerog infektionshygiejneOpgaverne omfatter akut og ikke-akut diagnostik og rådgivning.
Forhold af betydning for specialeplanlægningKlinisk mikrobiologi har bredt samarbejde med alle kliniske specialer ogprimærsektoren. I klinisk mikrobiologi undersøges prøvemateriale i labora-toriet, og der ydes på den baggrund rådgivning til de kliniske specialer ogalmen praksis om forebyggelse, diagnostik og behandling af infektioner.Klinisk mikrobiologi varetages på klinisk mikrobiologiske afdelinger og Sta-tens Serum Institut, som er et institut under Ministeriet for Sundhed og Fore-byggelse. Statens Serum Institut udfører almindelig klinisk mikrobiologiskdiagnostik og visse specialanalyser, der ikke udføres på lokale klinisk mi-krobiologiske afdelinger. Statens Serum Institut varetager desuden det natio-nale smitteberedskab. I et samarbejde med de klinisk mikrobiologiske afde-linger og instituttet overvåges og monitoreres forekomsten af mikroorganis-mer og udviklingen i antibiotikaresistens. Statens Serum Institut huser end-videre det Centrale Afsnit for Sygehushygiejne og Center for Biologisk Be-redskab.Der forventes de kommende år et øget behov for klinisk mikrobiologiskeydelser som følge af større forståelse af årsagssammenhænge mellem mikro-organismer og sygdomme og samspillet mellem genetiske og miljøbetingedefaktorer. Inden for de seneste år er det blevet kendt, at flere kroniske syg-domme har en infektiøs årsag (fxHelicobacter pylorii relation til mavesårsamt sammenhængen mellem visse kræftformer og virus).Derudover forventes generelt en øget forekomst af infektioner grundet dendemografiske udvikling med flere ældre i befolkningen. Dertil kommer, attransplantationer, flere kroniske sygdomme og kræft i stigende omfang be-handles med immunsuppression, hvilket medfører en øget infektionsrisiko.Endelig medfører globaliseringen en øget forekomst af sjældne og nye infek-tioner i Danmark, som vil stille krav til løbende diagnostisk udvikling ogfaglig ekspertise for at diagnosticere og behandle disse infektioner samt be-grænse smittespredning.I forbindelse hermed forventes der et øget behov for udbygning af det infek-tionshygiejniske område bl.a. i form af implementering og vedligeholdelse afhygiejnestandarder i både primær og sekundær sundhedssektor samt krav omkvalitetssikring af sundhedsvæsenet, hvor infektionshygiejnen har en betyde-lig plads. Overvågning og monitorering af sygehuserhvervede infektionerbliver et krav, og nye mere rationelle metoder til at understøtte dette er nød-vendige. Grundet ændret fordeling af arbejdsopgaver ses i den kommunalesektor ligeledes et stigende behov for mikrobiologisk ekspertise, herunderinfektionshygiejnisk rådgivning.Klinisk mikrobiologi yder ligeledes rådgivning vedr. rationelt antibiotikafor-brug både i sygehusvæsenet og primærsektoren. På baggrund af de stigendeantibiotikaresistensproblemer i Danmark og udlandet forventes et øget behovfor klinisk mikrobiologisk ekspertise bl.a. med henblik på at opdatere og im-plementere en rationel antibiotikapolitik og medvirke til at forhindre spred-ning af multiresistente bakterier.Det forventes, at virologi også i de kommende år vil ekspandere som et sær-ligt indsatsområde inden for klinisk mikrobiologi. Generelt forventes der enSide 226. februar 2010Sundhedsstyrelsen
udvikling af flere antivirale midler og deraf et øget behov for specifik diag-nostik og rådgivning.Kortere indlæggelsestider og det stigende antal ambulante patientforløb stil-ler krav til hurtigere svar på laboratorieanalyser. Der arbejdes med udviklingaf tests og analyser, som kan opfylde disse krav. Dette vil kunne medvirke tiloptimering af den individuelle patientbehandling.I de kommende år forventes en øget automatisering af arbejdsgange indenfor den kliniske mikrobiologiske diagnostik. Nye metoder baseret på mikro-organismers arvemateriale (DNA og RNA) og proteinsammensætning for-ventes at supplere og i stigende grad overtage traditionelle metoder somdyrkning, resistensbestemmelse og klassiske typningsmetoder.Klinisk mikrobiologiske analyser og laboratorier er kvalitetssikrede i varie-rende omfang. Det forventes, at denne udvikling fortsætter, således at såvelanalyser som laboratorier kvalitetssikres efter anerkendte metoder (dvs. bådeen teknisk og en systemmæssig vurdering) med offentliggørelse af resulta-terne til følge. Det forudsættes, at klinisk mikrobiologisk diagnostik udførtuden for de klinisk mikrobiologiske afdelinger ligeledes kvalitetssikres.Den faglige tilrettelæggelse og organisering af kliniskmikrobiologiSpecialevejledningen tager afsæt i specialerapporten for klinisk mikrobiolo-gi, som er udarbejdet af sundhedsfaglige repræsentanter fra regionerne, detvidenskabelige selskab og de relevante faglige selskaber. I forbindelse her-med er der foretaget søgning på litteratur, som beskriver organiseringen afklinisk mikrobiologi. Det har imidlertid generelt været vanskeligt at findelitteratur med relevans for organisering af klinisk mikrobiologi. Litteraturener således kun inddraget i begrænset omfang i specialegennemgangen.Nedenstående udgør supplement til denne udmeldings anbefalinger og kravtil den faglige tilrettelæggelse og organisering af klinisk mikrobiologi:•Sundhedsstyrelsens rapport ’Styrket akutberedskab – planlægnings-grundlag for det regionale sundhedsvæsen’ fra 2007•Sundhedsstyrelsens vejledning ’Forebyggelse af spredning afMRSA’ fra 2006•Lovbekendtgørelse af lov om foranstaltninger mod smitsomme ogandre overførbare sygdomme (Epidemiloven), LBK nr. 640 af14/06/2007 samt tilhørende administrative forskrifter•Bekendtgørelse om lægers anmeldelse af smitsomme sygdommemv. (BEK nr. 277 af 14/04/2000), tilhørende vejledning (VEJ nr. 60af 14/04/2000) samt ændringer (BEK nr. 1102 af 20/09/2007)PraksisområdetKlinisk mikrobiologi betjener praksissektoren med analyse af prøver og råd-givning vedr. infektioner, hvilket udgør en ikke uvæsentlig del af analyseak-tiviteten i specialet.Side 326. februar 2010Sundhedsstyrelsen
Almen praksis foretager – i varierende omfang – klinisk mikrobiologisk di-agnostik, især urinmikroskopi og -dyrkning, mikroskopi af vaginalsekreterog streptokok antigen test.Der bør for de hyppigste analyser inden for klinisk mikrobiologi foreliggeretningslinjer for samarbejde og opgavevaretagelse mellem almen praksis ogsygehusvæsenet. Der bør desuden etableres kvalitetssikringsordninger påområdet. Analyser udført i almen praksis bør være kvalitetsmæssigt sam-menlignelige med analyser udført på sygehuslaboratorier, og svaret bør væretilgængeligt for alle aktører i det samlede patientforløbet.Der er ingen speciallægepraksis i klinisk mikrobiologi.Det kommunale sundhedsvæsenBehandling af patienter med infektioner på kommunale institutioner fx ple-jehjem foretages af almen praksis. Rådgivning vedr. infektionsudbrud på in-stitutioner varetages af embedslæger i samråd med de klinisk mikrobiologi-ske afdelinger samt – hvor de findes – med regionernes MRSA-enheder(MRSA: MethicillinresistentStaphylococcus aureus).Den ændrede opgave-varetagelse som følge af strukturreformen forventes at medføre et øget be-hov for samarbejde mellem kommunerne og klinisk mikrobiologi – isærvedr. infektionshygiejne.Kommuner og regioner skal i medfør af Sundhedsloven indgå sundhedsafta-ler med henblik på at sikre forpligtende koordinering og samarbejde på tværsaf sektorer. Sundhedsaftalerne omfatter obligatoriske samarbejdsområder ogsamarbejdet mellem regioner og kommuner vil således være nærmere be-skrevet i sundhedsaftalerne. Der kan indgås aftaler inden for flere områderend de obligatoriske.SygehusvæsenetNedenfor beskrives anbefalinger til hovedfunktionsniveauet og krav til regi-onsfunktioner og højt specialiserede funktioner. De sygdomsgrup-per/diagnoser samt diagnostiske og behandlingsmæssige metoder, der er re-gionsfunktioner eller højt specialiserede funktioner i specialet, oplistes. End-videre fremgår det, hvilke sygehuse der er godkendt til varetagelse af funkti-onerne.Af hensyn til læsbarhed anvendes forkortelser for sygehusenes navne:AUH SkejbyÅrhus Universitetshospital, SkejbyAUH Aalborg SygehusÅrhus Universitetshospital, Aalborg SygehusSundhedsstyrelsen forudsætter generelt et vist patientvolumen som grundlagfor varetagelsen af en specifik specialfunktion. Nogle specialfunktioner min-der imidlertid så meget om hinanden, at der kan opbygges specifik erfaring,der dækker på tværs af disse funktioner. I sådanne tilfælde vil det samledevolumen for disse funktioner indgå i vurderingen af den fremtidige vareta-gelse af funktionerne.
Side 426. februar 2010Sundhedsstyrelsen
Anbefalinger til hovedfunktionsniveau
Hovedfunktioner i klinisk mikrobiologi omfatter laboratoriediagnostik afsygdomsfremkaldende mikroorganismer (bakterier, virus, svampe og parasit-ter) i prøver fra patienter og deres omgivelser. Analyserepertoiret understøt-ter de kliniske specialer og funktioner, der betjenes.Derudover omfatter kliniske mikrobiologiske hovedfunktioner rådgivning tilsygehuse og den primære sundhedssektor samt infektionshygiejne, herunderforebyggelse, overvågning, rådgivning og udredning af infektionsudbrud.Det bør på hovedfunktionsniveau være muligt at få telefonisk assistance fraen speciallæge i klinisk mikrobiologi umiddelbart. På sygehuse med fællesakutmodtagelse bør der desuden være adgang til akutte mikrobiologiske ho-vedfunktioner i løbet af kort tid.Ved varetagelse af hovedfunktioner i klinisk mikrobiologi bør der sikressamarbejde med klinisk mikrobiologi på mere specialiseret niveau vedr. di-agnostik og rådgivning ved sjældne og komplicerede infektioner.Ved varetagelse af klinisk mikrobiologisk diagnostik bør der sikres, at analy-sen følges op af relevant rådgivning til de kliniske specialer.Krav til specialfunktionsniveauRegionsfunktioner
Side 526. februar 2010Sundhedsstyrelsen
De anbefalinger, som er anført for hovedfunktionsniveauet, gælder som kravpå regionsfunktionsniveauet. Derudover stilles der følgende krav til vareta-gelse af regionsfunktioner:Klinisk mikrobiologi har samarbejde med mange specialer. Ved varetagelseaf regionsfunktioner i klinisk mikrobiologi skal der – afhængigt af den en-kelte funktion – særligt være samarbejde med følgende specialer/funktioner:•Pædiatri•Intern medicin: infektionsmedicin•Intern medicin: hæmatologi•Intern medicin: gastroenterologi og hepatologiFølgende er regionsfunktioner:
•
Konfirmatorisk hæmoparasitologisk diagnostik. Funktionen vareta-ges også i intern medicin: infektionsmedicin. Det må lokalt aftales, ihvilket speciale funktionen varetages:Rigshospitalet, Slagelse Sygehus, Odense Universitetshospital, AUHSkejby i intern medicin: infektionsmedicin, AUH Aalborg Sygehus,Statens SeruminstitutRegional koordinerende enhed for MRSA:Hvidovre Hospital, Slagelse Sygehus, Odense Universitetshospital,AUH Skejby, AUH Aalborg SygehusKvantitativ virologisk behandlingsmonitorering foroHIV
•
•
Rigshospitalet, Hvidovre Hospital, Odense Universitetshospital,AUH Skejby, AUH Aalborg Sygehus, Statens SeruminstitutoHepatitisRigshospitalet, Hvidovre Hospital, Odense Universitetshospital (kli-nisk immunologi), Vejle Sygehus, AUH Skejby, AUH Aalborg Syge-hus, Statens SeruminstitutoCMVRigshospitalet, Herlev Hospital, Odense Universitetshospital, VejleSygehus, AUH Skejby, AUH Aalborg Sygehus, Statens SeruminstitutSide 626. februar 2010Sundhedsstyrelsen
Højt specialiserede funktioner
De krav, som er anført for regionsfunktionsniveauet, gælder også for det højtspecialiserede niveau. Derudover stilles der følgende krav til varetagelse afhøjt specialiserede funktioner:Klinisk mikrobiologi har samarbejde med mange specialer. Ved varetagelseaf højt specialiserede funktioner i klinisk mikrobiologi skal der – afhængigtaf den enkelte funktion – særligt være samarbejde med følgende specia-ler/funktioner:•Klinisk transplantationsfunktion•Klinisk funktion for cystisk fibroseFølgende er højt specialiserede funktioner:
•
Diagnostik og rådgivning vedr. infektioner hos cystisk fibrose pati-enter, herunder analyse af prøver fra patienter med cystisk fibrose.Funktionen varetages i tæt samarbejde med højt specialiserede kli-nisk funktion i cystisk fibrose:Rigshospitalet, AUH SkejbyDiagnostik og rådgivning vedr. infektioner hos transplantationspati-enter herunder mikrobiologiske analyser præ- og posttransplantation.Funktionen varetages i tæt samarbejde med højt specialiserede klini-ske funktioner i transplantation:Rigshospitalet, Herlev Hospital, Odense Universitetshospital, AUHSkejby, AUH Aalborg Sygehus, Statens Seruminstitut
•
Statens Serum Institut varetager en række højt specialiserede funktioner iklinisk mikrobiologi. Det gælder bl.a.:••National epidemiologisk overvågning af infektioner:National reference funktion for:oVanskeligt identificerbare mikroorganismeroSjældne mikroorganismeroSjældne analyserTuberkulose-diagnostik (dyrkning, typning og overvågning)
•
Det Centrale Afsnit for Sygehushygiejne er placeret på Statens Serum Insti-tut. Ligeledes er Center for Biologisk Beredskab placeret på Statens SerumInstitut, som varetager det nationale beredskab over for biologiske terroris-me. Endvidere udleverer instituttet antisera.
Side 726. februar 2010Sundhedsstyrelsen
