SUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 255: Sundhedsstyrelsens 35 specialevejledninger med endelig placering af specialfunktioner på landets offentlige og private sygehuse

Specialevejledning for klinisk fysiologi ognuklearmedicinSpecialebeskrivelseKlinisk fysiologi og nuklearmediciner et tværgående speciale, der udfører ogfortolker diagnostiske undersøgelser samt behandlinger ved indgift af isoto-per for såvel de kliniske specialer i sygehusvæsenet som for primærsektor.Specialet indgår desuden i sygehusenes beredskab med undersøgelse og visi-tation af patienter, der ved et uheld har været udsat for ioniserende strålingved åbne radioaktive kilder. Størstedelen af de diagnostiske undersøgelser erfunktionsundersøgelser af organsystemer og sygdomsprocesser. Foruden nu-klearmedicinske teknikker anvendes fysiologiske metoder som fx trykmå-ling, lungefunktionsundersøgelse, ultralyd-doppler og osteodensitometri.Specialet varetager desuden forskning, udvikling og uddannelse inden forspecialets områder.HovedopgaverI klinisk fysiologi og nuklearmedicin er der følgende hovedopgaver:•Fremstilling af radioaktive lægemidler til diagnostiske funktionsun-dersøgelser og til behandling ved visse benigne og maligne syg-domme•Diagnostiske funktionsundersøgelser, både ved hjælp af billeddan-nende og ikke billeddannende teknikker, herunder laboratorieanaly-ser med radioaktive lægemidler, molekylær billeddiagnostik medgammakamera, SPECT og PET-scanning med eller uden tilkobletCT-scanning. Desuden funktionel MR-scanning, lungefunktionsdi-agnostik, hjerte/kredsløbsundersøgelser med anvendelse af invasivog non-invasiv trykudstyr og ultralyd-doppler-udstyr, knoglemine-ralmåling og måling af legemssammensætning med DEXA-scanning•Behandling af benigne og maligne sygdomme med radioaktive læ-gemidler, herunder behandling af benigne og maligne thyreoidea-sygdomme, neuroendokrine tumorer og andre cancerformer, fx ma-ligne lymfomer samt palliativ behandling ved knoglemetastaserendesygdomme

Opgaverne omfatter akut og ikke-akut diagnostik og behandling.Forhold af betydning for specialeplanlægningI klinisk fysiologi og nuklearmedicin er hovedparten af undersøgelserneelektive, men en stadig stigende del kan betegnes som subakutte. Fx anven-des mange af specialets undersøgelser ved diagnostik og stadieinddeling afkræftsygdomme. Inden for dagtid er ca. 10 % af specialets undersøgelserakutte, fx lungeskintigrafi ved diagnostik af lungeemboli. I 2007 blev der ud-ført ca. 285.000 procedurer heraf ca. 220.000 større klinisk fysiologiske ognuklearmedicinske procedurer. Antallet af procedurer er stigende med 5-10% årligt.Specialet har en stor berøringsflade til en stor del at de kliniske specialer påsygehusene. De klinisk fysiologiske og nuklearmedicinske undersøgelsestil-bud på et givent sygehus er i vid udstrækning afpasset efter, hvilke funktio-ner de kliniske specialer samme sted varetager, hvilket får betydning for detklinisk fysiologiske og nuklearmedicinske speciales opgavevaretagelse.Der tilbydes en fælles basis af hyppigt forekommende undersøgelser, menfordelingen mellem de forskellige undersøgelsestyper kan variere lokalt af-hængigt af behovet i primær sektor og de øvrige specialer i sygehusvæsenet.En mindre del af de undersøgelser som udføres i klinisk fysiologi og nukle-armedicin, varetages ligeledes i andre specialer, hvilket kræver fælles ret-ningslinjer.Der er indført pakkeforløb for kræftpatienter med henblik på at undgå ikke-fagligt begrundet ventetid ved diagnostik og behandling. Pakkeforløbet ermultidisciplinært organiseret, og hele patientforløbet er som udgangspunktpå forhånd fastlagt og booket. Pakkeforløbet kan således involvere flere sek-torer, afdelinger og specialer både på hovedfunktionsniveau og specialfunk-tionsniveau. Specialet indgår i diagnostik af kræft og kontrol af behandlings-effekt ved et stort antal kræftsygdomme. Klinisk fysiologi og nuklearmedi-cin indgår tilsvarende i vurdering af organfunktioner før og under behand-ling af kræft. Desuden indgår specialet i behandlingen af blandt andet malig-ne thyreoideasygdomme, neuroendokrine tumorer, maligne lymfomer samtpalliativ behandling ved knoglemetastaserende sygdomme.Stort set alle de undersøgelser, der tilbydes til voksne patienter, kan også ud-føres på børn. Børneundersøgelser kræver dog særlige forholdsregler medhensyn til dosering af radioaktive isotoper, undersøgelsesteknikker og øgettidsforbrug.Med henblik på at sikre kvaliteten af strålebeskyttelse skal specialet foretageobligatoriske indberetninger til Sundhedsstyrelsen og Statens Institut forStrålebeskyttelse af antal og mængde af anvendte isotopdoser, der benyttes iforbindelse med undersøgelserne. Fremstilling og brug af radioaktive læge-midler er underlagt kontrol fra Statens Institut for Strålebeskyttelse i henholdtil Bekendtgørelse 954 fra 23. oktober 2000 om anvendelse af åbne radioak-tive kilder på sygehuse, laboratorier mv. og Lægemiddelstyrelsen i henholdtil Bekendtgørelse nr. 993 af 7. august 2007 om håndtering mv. af radioakti-ve lægemidler på sygehus.

Udviklingen i klinisk fysiologi og nuklearmedicin peger på større komplek-sitet, stigning i aktivitet og accelererede patientforløb. Behovet for nuklear-medicinsk diagnostik og behandling må forventes at tiltage i takt med øgetindsigt i molekylærbiologi/medicin, og der vil blive behov for udvikling oganvendelse af nye radioaktive lægemidler. I Danmark udføres ca. 20 nukle-armedicinske procedurer el. undersøgelser pr.1.000 indbygger/år. Dette eromkring halvdelen af det antal pr. 1.000 indbygger/år, der udføres i de op-rindelige EU lande.Den faglige tilrettelæggelse og organisering af kliniskfysiologi og nuklearmedicinSpecialevejledningen tager afsæt i specialerapporten for klinisk fysiologi ognuklearmedicin, som er udarbejdet af sundhedsfaglige repræsentanter fra re-gionerne og de relevante videnskabelige og faglige selskaber. I forbindelsehermed er der foretaget søgning på litteratur, som beskriver organiseringenaf klinisk fysiologi og nuklearmedicin. Det har imidlertid generelt væretvanskeligt at finde litteratur med relevans for organisering af klinisk fysiolo-gi og nuklearmedicin, hvorfor det således kun inddraget i begrænset omfangi specialegennemgangen.Nedenstående udgør supplement til denne vejlednings anbefalinger og kravtil den faglige tilrettelæggelse og organisering af klinisk fysiologi og nukle-armedicin:•Pakkeforløb for alle kræftformer fra 2008•Sundhedsstyrelsen rapport ’Kræftplan II’ fra 2005, som opstiller an-befalinger til forbedringer af indsatsen på kræftområdetEndvidere er følgende rapporter og projekter inddraget i specialeplanlægnin-gen i relevant omfang:•Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. ’PET (Positron EmissionsTomografi): Anbefalinger for udbygning af PET og FDG produkti-on’ fra 2006 (Sundhedsstyrelsen reviderer rapporten i 2009)PraksisområdetSpecialet udfører klinisk fysiologiske og nuklearmedicinske undersøgelserfor primærsektoren. Primærsektorens andel af produktionen er meget varie-rende, men udgør på flere sygehuse op til 25 % af aktiviteten. Hovedpartenaf de undersøgelser, som udføres for almen praksis, er ikke akutte. Almenpraksis foretager inden for specifikke områder selv visse klinisk fysiologiskeundersøgelser, herunder spirometri, distal blodtryksmåling og døgnblod-tryksmåling.Der er ingen speciallægeoverenskomst for praktiserende speciallæger i kli-nisk fysiologi og nuklearmedicin.Det kommunale sundhedsvæsenDer er ikke umiddelbar kontakt mellem det kommunale sundhedsvæsen ogklinisk fysiologi og nuklearmedicin, idet specialet primært udfører diagno-stik og behandling efter henvisning fra de kliniske specialer og almen prak-sis.

SygehusvæsenetNedenfor beskrives anbefalinger til hovedfunktionsniveauet og krav til regi-onsfunktioner og højt specialiserede funktioner. De sygdomsgrup-per/diagnoser samt diagnostiske og behandlingsmæssige metoder, der er re-gionsfunktioner eller højt specialiserede funktioner i specialet, oplistes. End-videre fremgår det, hvilke sygehuse der er godkendt til varetagelse af funkti-onerne.Af hensyn til læsbarhed anvendes forkortelser for sygehusenes navne:AUH Århus SygehusÅrhus Universitetshospital, Århus SygehusAUH SkejbyÅrhus Universitetshospital, SkejbyAUH Aalborg SygehusÅrhus Universitetshospital, Aalborg SygehusAnbefalinger til hovedfunktionsniveauSide 426. februar 2010Sundhedsstyrelsen

Langt den største del af de klinisk fysiologiske og nuklearmedicinske under-søgelser og behandlinger er hovedfunktioner. Størstedelen af disse funktio-ner er elektive og en mindre del er akutte/subakutte.Hovedfunktioner omfatter:•Fremstilling af radioaktive lægemidler•Diagnostiske funktionsundersøgelser ved hjælp af såvel billeddan-nende som ikke billeddannende teknikker. Fx SPECT, PET, ultra-lyd-doppler af halskar, lungefunktionsundersøgelser, ventilations-perfusionsundersøgelse, myocardiescintigrafi, distal blodtryksmå-ling, GFR undersøgelse af nyrerne og osteodensitometri•Behandling af benigne sygdomme med radioaktive lægemidler fxbenigne thyreoideasygdomme, palliativ behandling af visse malignesygdomme (fx knoglemetastaser)Det bør være muligt på hovedfunktionsniveau at få assistance fra en special-læge i klinisk fysiologi og nuklearmedicin i løbet af kort tid i dagtid.Ved varetagelse af klinisk fysiologiske og nuklearmedicinske hovedfunktio-ner bør der være samarbejde med følgende specialer/funktioner:•Diagnostisk radiologi, hvor der bør være et tæt samarbejde i forbin-delse med undersøgelser med fusionsmodaliteter•AnæstesiologiDesuden bør der – afhængigt af den enkelte funktion – være samarbejde medfølgende henvisende specialer:•Pædiatri ved undersøgelse af børn•De øvrige henvisende kliniske specialerMed henblik på strålebeskyttelse af patienter, pårørende og personale er dersærlige krav til lokaler, hvor åbne radioaktive kilder (radioaktive sporstoffertil undersøgelse og behandling) håndteres og radioaktive lægemidler frem-stilles, og hvor de radioaktive affaldsprodukter opbevares. Disse forholdovervåges af henholdsvis Statens Institut for Strålebeskyttelse og Lægemid-delstyrelsen.