SUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 255: Sundhedsstyrelsens 35 specialevejledninger med endelig placering af specialfunktioner på landets offentlige og private sygehuse

Specialevejledning for klinisk biokemiSpecialebeskrivelseKlinisk biokemier et tværgående speciale, som med kemiske, biokemiske ogmolekylærbiologiske analysemetoder udfører undersøgelser (analyser) påprøvemateriale fra patienternes blod, celler, urin, samt andre kropsvæsker ogekskreter.Klinisk biokemiske analyser belyser processer og tilstande i den menneske-lige organisme af betydning ved diagnostik af sygdomme. Analyseresulta-terne benyttes endvidere til at vurdere sværhedsgraden af en given patientssygdom, overvåge sygdommens udvikling og forløb samt effekt af behand-ling (monitorering). Desuden benyttes analyserne til at forudsige raske per-soners risiko for at udvikle sygdom, og i udvalgte situationer udføres kliniskbiokemiske analyser uden bestyrket mistanke om sygdom (screening), fx be-stemmelse af kolesterolindhold i blodet, glukose i urinen, double-test hosgravide. Klinisk biokemi yder desuden en omfattende støtte til projekter ini-tieret af de kliniske afdelinger eller industrielle samarbejdspartnere.Specialet varetager desuden forskning, udvikling og uddannelse inden forspecialets områder.HovedopgaverKlinisk biokemi har som hovedopgave at udføre undersøgelser på blod mv.udtaget fra patienter fra sygehusenes sengeafdelinger og ambulatorier samtalmen praksis. Heri indgår en række delopgaver som prøvetagning, præana-lytisk håndtering af prøverne, apparaturbetjening og –vedligeholdelse, kva-litetssikring og svarafgivelse, udvikling af analyserepertoiret samt diagnosti-ske metoder og strategier, fortolkning og kommentering af specialanalyser,lægefaglig rådgivning ved fortolkning af laboratorieresultaterne og optime-ring af patientforløbene. I de senere år er undervisning af patienter og per-sonale fra praksissektor samt fra kliniske afdelinger i betjening, vedligehol-

delse og kvalitetssikring af decentralt, patientnært analyseudstyr blevet envigtig opgave af stadigt stigende omfang.Forhold af betydning for specialeplanlægningKlinisk biokemi har stor berøringsflade til næsten samtlige specialer på sy-gehusene, og de klinisk biokemiske undersøgelsestilbud er i vid udstrækningafpasset efter hvilke funktioner de kliniske specialer varetager. Klinisk Bio-kemi havde i 2007 11 millioner patientkontakter/prøvetagninger der samletførte til 100 millioner analysesvar. Langt de fleste klinisk biokemiske afde-linger har døgnfunktion, dog vanligvis uden lægelig assistance. Den akuttemodtagelse af patienter på et sygehus med undersøgelse, diagnostik og be-handling kan ikke gennemføres uden hurtige svar på rutineanalyser fra enklinisk biokemisk afdeling, og der er desuden ofte behov for adgang til pa-tientnær testning fx blodsukkermåling.Overordnet set kan de klinisk biokemiske analyser deles op i to hovedgrup-per: Almene klinisk biokemiske analyser, der udgør over 95% af den kliniskbiokemiske analyseproduktion, samt sjældne og/eller videnstunge analyser,der udgør resten.Størstedelen af analyserne er automatiserede, men kræver veluddannet per-sonale. Foruden læger og bioanalytikere deltager bl.a. biokemikere og mole-kylærbiologer i laboratorievirksomheden. De videnstunge og/eller sjældneanalyser medfører et stort forbrug af personaleressourcer til analysearbejde,svarafgivelse, fortolkning, rådgivning, videreudvikling og kvalitetssikring.Den øgede viden om sygdomsmekanismer på molekylært plan kræver nyemolekylærbiologiske og biokemiske analyser.Klinisk biokemi er et meget udstyrskrævende speciale. Da udstyret oftest er idrift døgnet rundt for at sikre korte svartider, går en stor del af ressourcernepå en klinisk biokemisk afdeling til vedligeholdelse og opdatering af udstyr.Analyserepertoirerne udvikles løbende på de større analyseinstrumenter,hvilket gør det praktisk muligt og økonomisk overkommeligt, også for min-dre klinisk biokemiske afdelinger, selv at udføre analyser, som indtil for korttid siden blev betragtet som specialanalyser.Nogle klinisk biokemiske afdelinger analyserer udelukkende de hyppigst re-kvirerede analyser, hvor svartiden skal være meget kort, og sender andreanalyser til andre klinisk biokemiske afdelinger. De fleste klinisk biokemi-ske afdelinger sender og modtager prøver fra andre laboratorier dagligt. Deenkelte klinisk biokemiske afdelinger har derfor specialiseret sig i udvalgtevidenstunge og ressourcekrævende analyser, så hver af disse undersøgelsertypisk kun udføres et enkelt eller få steder i landet.Efterhånden er der udviklet robuste små instrumenter, der er velegnede tilpatientnær undersøgelse eller ”bed-side-testing” (Point-of-Care-Testing,POCT) for en række hyppigt anvendte klinisk biokemiske analyser. Der erdog fortsat en række kvalitetsmæssige udfordringer med POCT-analyserne,som fx variation i forbindelse med prøvetagningen og indføring af prøvema-terialet i instrumenterne, problemer ved selve analysen samt drift i analyse-niveauet over længere perioder. Men patienter eller klinisk personale vilkunne udføre visse klinisk biokemiske analyser og desuden justere dosis af

fx peroral antkoagulationsbehandling og indrapportere disse data til en EPJeller andet ITsystem. Disse målinger udført af patienten selv eller kliniskeafdelinger, bør kvalitetssikres af klinisk biokemi i lighed med andre kliniskbiokemiske analyseresultater. Klinisk biokemi bør spille en meget vigtig rol-le i kvalitetssikringen af patientnære analyser.Et stort antal klinisk biokemiske afdelinger er gennem de sidste ti år blevetakkrediteret eller certificeret efter forskellige internationale standarder afforskellige akkrediterende organer (fx DANAK).Den forventede udvikling i specialet kan deles op i to hovedområder: Denvidensmæssige og teknologiske udvikling respektive den aktivitetsmæssigeudvikling. På det førstnævnte område er det blandt andet kortlægningen afdet humane genom, der vil præge udviklingen. På aktivitetssiden kan udvik-lingen kort sammenfattes til ”stadig mere og hurtigere”. I grænseområdetmellem disse to områder forventes en udvikling i retning af opstilling af risi-koprofiler eller diagnoseforslag på baggrund af indsamling og analyse af destore datamængder, der inden for klinisk biokemi og efterhånden inden foralle specialer vil være til rådighed i struktureret form.En fysisk samling samt central placering af laboratorieafdelingerne børovervejes, idet laboratoriespecialerne har tætte samarbejdsrelationer mednæsten alle øvrige kliniske og tværgående specialer. Samling har til formålat styrke sygehusenes samlede forskningsaktive miljøer og skabe gode be-tingelser for samarbejde og interaktion mellem laboratoriespecialerne ind-byrdes. I laboratoriefællesskaberne vil klinisk biokemi bl.a. kunne bidragemed erfaringer inden for kvalitetssikring og akkreditering, procesoptimeringog effektiv håndtering af store prøve- og analysevolumina.Analyser og data vil i stigende grad genereres i andre sektorer i sundhedsvæ-senet. For at sikre et sammenhængende patientforløb, bør disse data, som deter tilfældet med data fra sygehusene, være tilgængelige overalt isundhedsvæsenet.Den faglige tilrettelæggelse og organisering af kliniskbiokemiSpecialevejledningen tager afsæt i specialerapporten for klinisk biokemi,som er udarbejdet af sundhedsfaglige repræsentanter fra regionerne og derelevante videnskabelige og faglige selskaber. I forbindelse hermed er derforetaget søgning på litteratur, som beskriver organisering af klinisk bioke-mi. Det har imidlertid generelt været vanskeligt at finde litteratur med rele-vans for organisering af klinisk biokemi, og derfor er det kun inddraget i be-grænset omfang i specialegennemgangen.Specialevejledningen tager derudover afsæt i Sundhedsstyrelsens rapport’Styrket Akutberedskab’ fra 2007, hvor klinisk biokemi indgår i planlægnin-gen af fælles akutmodtagelser og traumecentre samt i Sundhedsstyrelsensrapport ’Biokemisk screening for medfødt sygdom hos nyfødte. Principper,erfaringer, anbefalinger’ fra 2008 (i trykken).PraksisområdetI almen praksis udtages blodprøver, der enten sendes til analyse på de klinisk

biokemiske afdelinger eller analyseres hos den praktiserende læge. Analyserfra praksissektoren udgør generelt 30-60% af det samlede analysetal for deklinisk biokemiske afdelinger.Der er fire hovedområder hvor praksissektoren og klinisk biokemi samarbej-der: Kommunikation ifm. rekvisition og svar, transport og modtagelse af deudtagne prøver fra praksis til klinisk biokemi, kvalitetssikringsordning afanalyser udført i praksis og kontaktbioanalytikerordning laboratoriekonsu-lentordning/lægefaglig rådgivning.Der bør for de hyppigste analyser inden for klinisk biokemi foreligge ret-ningslinjer for samarbejde og opgavevaretagelse mellem almen praksis ogsygehusvæsenet. Analyser udført i almen praksis/sundhedscentre bør værekvalitetsmæssigt sammenlignelige med analyser udført på sygehuslaborato-rium, , og der bør etableres kvalitetssikringsordninger på området. Analyse-svar fra almen praksis/sundhedscentre bør være tilgængeligt for alle aktører idet samlede patientforløb.Der er ikke privatpraktiserende speciallæger i klinisk biokemi, men der erspeciallæger ansat på flere private laboratorier.Det kommunale sundhedsvæsenKommuner og regioner skal i medfør af Sundhedsloven indgå sundhedsafta-ler med henblik på at sikre forpligtende koordinering og samarbejde på tværsaf sektorer. Sundhedsaftalerne omfatter obligatoriske samarbejdsområder ogsamarbejdet mellem regioner og kommuner vil således være nærmere be-skrevet i sundhedsaftalerne. Der kan indgås aftaler inden for flere områderend de obligatoriske.SygehusvæsenetNedenfor beskrives anbefalinger til hovedfunktionsniveauet og krav til regi-onsfunktioner og højt specialiserede funktioner. De sygdomsgrup-per/diagnoser samt diagnostiske og behandlingsmæssige metoder, der er re-gionsfunktioner eller højt specialiserede funktioner i specialet, oplistes. End-videre fremgår det, hvilke sygehuse der er godkendt til varetagelse af funkti-onerne.Af hensyn til læsbarhed anvendes forkortelser for sygehusenes navne:AUH Århus SygehusÅrhus Universitetshospital, Århus SygehusAUH SkejbyÅrhus Universitetshospital, SkejbyAUH Aalborg SygehusÅrhus Universitetshospital, Aalborg SygehusAUH RisskovÅrhus Universitetshospital, RisskovRH ViborgRegionshospitalet ViborgRH HolstebroRegionshospitalet HolstebroAnbefalinger til hovedfunktionsniveauSamtlige kliniske specialer har behov for at have adgang til klinisk biokemi-ske analyser. Hovedfunktioner i klinisk biokemi er i høj grad knyttet til op-gavefordelingen i de kliniske specialer, hvorfor der i organiseringen bør ta-ges hensyn til klinikernes behov for akutte prøver, klinisk biokemisk døgn-service, analyserepertoire samt videnstunge analyser. Endvidere bør der væ-

re adgang til klinisk biokemisk rådgivning på speciallægeniveau ved detakutte patientforløb samt ved opsætning, drift og tolkning af videnstungeanalyser.Klinisk biokemi bør være repræsenteret på sygehuse med fælles akutmodta-gelse eller traumecenter, samt på større sygehuse med funktioner med omfat-tende samarbejde med klinisk biokemi.Der bør af hensyn til det faglige miljø ikke forekomme klinisk biokemiskelaboratorier, der ikke organisatorisk indgår i en klinisk biokemisk afdeling.Det bør være muligt på hovedfunktionsniveau at få assistance via telefon fraen speciallæge i klinisk biokemi.Krav til specialfunktionsniveauRegionsfunktionerSide 526. februar 2010Sundhedsstyrelsen

Trombofili og blødningsdiagnostik: Rådgivning og fortolkning i for-bindelse med trombofili og blødningsdiagnostik (Indledende basalblødningsdiagnostik af blødningsforstyrrelser forud for eventuel vi-derevisitering til hæmofilicentrene):Rigshospitalet, Næstved Sygehus, Odense Universitetshospital, AUHSkejby, AUH Aalborg SygehusParaproteinæmi og myelomatose: Screening og kvantitering (undta-get undersøgelse af knoglemarvstransplanterede patienter, se højtspecialiserede funktioner):Rigshospitalet, Herlev Hospital, Roskilde Sygehus, Næstved Syge-hus, Odense Universitetshospital, Vejle Sygehus, Esbjerg Sygehus,AUH Århus Sygehus, RH Holstebro, AUH Aalborg Sygehus, Syge-hus Vendsyssel Hjørring (formaliseret samarbejde), KøbenhavnsPraktiserende Lægers Laboratorium (formaliseret samarbejde)Medikamentmonitorering ved specielle, sjældent anvendte psyko-farmaka/antiepileptika:Glostrup Hospital, Bispebjerg Hospital, Slagelse Sygehus, OdenseUniversitetshospital, AUH Århus Sygehus, AUH Risskov, SygehusVendsyssel Hjørring, Epilepsihospitalet, UnilabsSjældne antistofanalyser ved autoimmune sygdomme. Varetages og-så i klinisk immunologi. Det må lokalt aftales i hvilket specialefunktionen varetages:Rigshospitalet, Gentofte Hospital, Roskilde Sygehus, Slagelse Syge-hus, Vejle Sygehus, AUH Århus Sygehus, AUH Skejby, RH Holste-

Hæmoglobinopatier og arvelige erytrocytsygdomme – diagnostik ogrådgivning (inklusiv prænatal mutationsdiagnostik).(<2000 analyser/år):Herlev Hospital, AUH Århus SygehusHæmofili og beslægtede sygdomme, diagnostik. Funktionen skalvære døgndækkende (telefonisk assistance):Rigshospitalet, AUH SkejbyPorfyrisygdom, biokemisk diagnostik og monitorering(<1000 rekvisitioner årligt), DNA-baseret mutationsdiagnostik(<100 undersøgelser årligt):Odense Universitetshospital (kun DNA-analyser), RH Viborg (kunbiokemiske analyser)Diagnostik af specielle dyslipidæmier. Udførelse af såvel lipoprotei-nultracentrifugering, bestemmelse af apolipoprotein Lpa. Moleky-lærbiologisk diagnostik af familiær hyperkolesterolæmi og andredyslipidæmier:Afventer yderligere vurderingParaproteinæmi i relation til undersøgelse af knoglemarvstransplan-terede patienter, monitorering af minimal residual disease:Rigshospitalet, Odense Universitetshospital (klinisk immunologi),AUH Århus Sygehus, AUH Aalborg SygehusVisse tumormarkører tilhørende de sjældnere cancersygdomme (fxneuropeptider) (<3000 analyser/år):Afventer yderligere vurderingMolekylærgenetiske analyser, hvor diagnostik, fortolkning, og råd-givning er vanskelig (fx multipel endokrin neoplasi (MEN), arveligmamma- og ovariecancer, hereditær non-polypøs coloncancer, langt