SUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 255: Sundhedsstyrelsens 35 specialevejledninger med endelig placering af specialfunktioner på landets offentlige og private sygehuse

HovedopgaverI karkirurgi er der følgende hovedopgaver:Aterosklerose: Forsnævringer, tillukninger og udposninger i karrene(åreforkalkning)Funktionsudløste smerter i benene (claudicatio), arterielt betingedehvilesmerter og sårAneurismesygdomCarotissygdomVenesygdom: Dyb venøs trombose og følgetilstande hertilPatienter med behov for operativ, permanent adgang til blodbanen(hæmodialyse)Opgaverne omfatter akut og elektiv diagnostik og behandling, som kan væremedicinsk, endovaskulær og kirurgisk.Forhold af betydning for specialeplanlægningInden for karkirurgi bør der tages hensyn til, at 1/3 af patienterne er akutte.Dertil kommer, at de ofte er svært syge eller ældre patienter med krævendeobservations- behandlings- og plejebehov. Specialet er endvidere kendeteg-net ved et tværfagligt samarbejde samt samarbejde med forskellige specialerrelateret til kredsløbssygdomme. De endovaskulære indgreb varetages i etteam af karkirurger og interventionsradiologer. Der samarbejdes i øvrigt tætmed diagnostisk radiologi, intern medicinske specialer og neurologi.

Specialet ændrer sig fra traditionelle store og tunge operative forløb til forløbmed minimal invasiv kirurgi samt kortere og accelererede patientforløb. Idag udføres 20-40 % af samtlige karkirurgiske indgreb med minimalt invasi-ve, endovaskulære teknikker, og andelen forventes inden for 5 år at stigeyderligere til omkring 50 %. Det drejer sig om procedurer som ballonbe-handling med eller uden stent, stentgraftbehandling og trombolyse. Denneudvikling fører til en udvidelse af indikationsområdet, idet patienter medfærre gener og/eller flere risikofaktorer nu kan tilbydes en mindre risikobe-tonet behandling.Diagnostikken har også udviklet sig. Diagnostisk arteriografi er i stigendegrad blevet afløst af ultralyd-, MR- og CT-skanning. Med den tiltagendebrug af ballonbehandling og andre endovaskulære procedurer forventes dogfortsat stort behov for arteriografi, men overvejende i terapeutisk øjemed.Behandlingen af de store sygdomsgrupper inden for karkirurgien er ligeledesi udvikling:For så vidt angår aortaaneurismer har brugen af endovaskulær behandling afabdominale aneurismer (EVAR) i Danmark indtil for få år siden været be-skeden. EVAR kan betragtes som mindre belastende indgreb end øvrige me-toder, og det må derfor forventes, at det samlede antal patienter, der undergårEVAR, i fremtiden vil bevæge sig mod ca. 50 % af alle elektive aortaaneu-rismer. Der er forskellige samarbejdspartnere med kompetencer og erfaring iendovaskulære teknikker. Samarbejdspartnerne afhænger af aneurismets lo-kalisation.Perifer aterosklerose, underekstremitetsiskæmi: Med en stigende levealder ibefolkningen vil behovet for behandling for symptomgivende perifer ate-rosklerose stige. Der er behov for et samspil mellem almen praksis, sund-hedscentre og karkirurgi i sygehusregi med henblik på den livslange behand-ling. Aktuelt er der store variationer i rehabiliteringsindsatsen.Carotissygdom: Sygdomshyppigheden forventes at øges med befolkningensøgede alder. Desuden må forventes en stigning i behandlingsbehovet, fordiincidensen af behandlinger i Danmark er en del lavere end i de øvrige Skan-dinaviske lande. Endovaskulær behandling har endnu kun et beskedent om-fang (2006 i alt 10 indgreb). Det kan forventes, at andelen af patienter, derbehandles endovasculært, vil stige, men er således i dag kun indiceret vedudvalgte tilfælde, og den endelige rolle for denne patientbehandling er ikkeklar.Venesygdomme og varicekirurgi: Sygdomshyppigheden for åreknuder for-ventes uændret, men behandlingsønsket forventes at stige i takt med indfø-relse af nye minimalt invasive metoder. Metoderne er imidlertid endnu ikketilstrækkeligt validerede. Med tilbud om mindre invasive behandlingsmeto-der inden for varicekirurgien stiger behandlingsaktiviteten og formodentligogså antallet af recidiver, hvilket kan give et øget behandlingspres.Sår: Det forventes, at en betydelig del af diagnostik og indledende behand-ling af patienter med sår på underekstremiteterne varetages i et team af kar-

kirurger, dermatologer, endokrinologer og ortopædkirurger. En stor del afden vedvarede behandling ligger i primærsektoren.For så vidt angår de sjældnere sygdomsområder i karkirurgien forventes ak-tiviteten inden for poplitea- og viscerale aneurismer, kartraumer, okklusivsygdom i de supra-aortikale kar at stige i takt med indførelse af minimalt in-vasive teknikker.Den faglige tilrettelæggelse og organisering af karki-rurgiSpecialevejledningen tager afsæt i specialerapporten for karkirurgi, som erudarbejdet af sundhedsfaglige repræsentanter fra regionerne, det videnskabe-lige selskab og de relevante faglige selskaber. I forbindelse hermed er derforetaget søgning på litteratur, som beskriver organiseringen af karkirurgi ogopgørelser af aktivitetstal fra Landspatientregistret. Det har imidlertid gene-relt været vanskeligt at anvende aktivitetsopgørelserne bl.a. på grund af for-skellig registreringspraksis, ligesom det har været vanskeligt at finde littera-tur med relevans for organisering af karkirurgi. Begge dele er således kuninddraget i begrænset omfang i specialegennemgangen.Nedenstående udgør supplement til anbefalinger og krav til den faglige til-rettelæggelse og organisering af karkirurgi:Sundhedsstyrelsens rapport ’Styrket Akutberedskab - planlægnings-grundlag for det regionale sundhedsvæsen’ fra 2007, hvor karkirurgiindgår i planlægningen af traumecentreDer er i organiseringen af karkirurgi taget højde for, at der inden for karki-rurgien over årene er sket en samling af funktioner. Dette betyder, at der ikkeanbefales hovedfunktioner, men kun specialiserede funktioner. Der er endvi-dere taget højde for, at karkirurgi typisk vil skulle varetages på sygehusemed fælles akutmodtagelse/traumecentre.PraksisområdetAlmen praksis varetager diagnostik og eventuelt behandling af karkirurgiskepatienter samt henvisning af karkirurgiske patienter til behandling i special-lægepraksis eller på sygehus. Almen praksis har en meget væsentlig rolle ibehandlingen af de karkirurgiske patienter, som må betegnes som kronisksyge med grundsygdommen atherosclerose. Fordelingen af arbejdsopgaverneog samarbejdet mellem almen praksis og sygehusene er lokalt organiseretmeget forskelligt. Der er i almen praksis øget opmærksomhed på tidligesymptomer hos og diagnostik af patienter, der kan henvises til karkirurgi.Der bør for de hyppigste sygdomme inden for karkirurgi foreligge retnings-linjer for samarbejde og opgavevaretagelse mellem almen praksis og syge-husvæsenet.Der findes ikke egentlig karkirurgisk speciallægepraksis i Danmark, men derforegår en del varicekirurgi i kirurgisk speciallægepraksis.

Det kommunale sundhedsvæsenEt sammenhængende patientforløb med særligt fokus på forebyggelse, ud-skrivning fra sygehus - herunder opfølgende behandling – og rehabiliteringbør sikres i et tværfagligt samarbejde mellem karkirurgi og det kommunalesundhedsvæsen.Kommuner og regioner skal i medfør af Sundhedsloven indgå sundhedsafta-ler med henblik på at sikre forpligtende koordinering og samarbejde på tværsaf sektorer. Sundhedsaftalerne omfatter obligatoriske samarbejdsområder ogsamarbejdet mellem regioner og kommuner vil således være nærmere be-skrevet i sundhedsaftalerne. Der kan indgås aftaler inden for flere områderend de obligatoriske.SygehusvæsenetNedenfor beskrives anbefalinger til hovedfunktionsniveauet og krav til regi-onsfunktioner og højt specialiserede funktioner. De sygdomsgrup-per/diagnoser samt diagnostiske og behandlingsmæssige metoder, der er re-gionsfunktioner eller højt specialiserede funktioner i specialet, oplistes. End-videre fremgår det, hvilke sygehuse der er godkendt til varetagelse af funkti-onerne.Af hensyn til læsbarhed anvendes forkortelser for sygehusenes navne:AUH SkejbyÅrhus Universitetshospital, SkejbyAUH Aalborg SygehusÅrhus Universitetshospital, Aalborg SygehusRH ViborgRegionshospitalet ViborgAnbefalinger til hovedfunktionsniveau

Carotis/subclaviakirurgi. Der forventes en stigning i sygdomshyp-pighed og behandlingsbehov (>300 pt.):Rigshospitalet, Gentofte Hospital, Slagelse Sygehus, Odense Univer-sitetshospital, Kolding Sygehus, AUH Skejby, RH Viborg, AUH Aal-borg SygehusÅben operation for perifer okklusiv sygdom (akut og kronisk)(>1000 pt.):Rigshospitalet, Gentofte Hospital, Slagelse Sygehus, Odense Univer-sitetshospital, Kolding Sygehus, Aabenraa Sygehus (formaliseretsamarbejde), AUH Skejby, RH Viborg, AUH Aalborg Sygehus, Pri-vathospitalet Mølholm (kun elektive indgreb)Åben operation for aortaaneurismer (700 pt.):Rigshospitalet, Slagelse Sygehus (formaliseret samarbejde), OdenseUniversitetshospital, Kolding Sygehus, AUH Skejby, RH Viborg,AUH AalborgDialyseadgange (> 400 pt.). Varetages også i urologi.Gentofte Hospital, Slagelse Sygehus, Odense Universitetshospital,Kolding Sygehus, Aabenraa Sygehus (formaliseret samarbejde),AUH Skejby (urologi), RH Viborg, AUH Aalborg SygehusEndovaskulære behandlinger for infrarenal okklusiv arteriesygdomsamt subclaviastenoser (> 2500 pt.):Rigshospitalet, Gentofte Hospital, Slagelse Sygehus, Odense Univer-sitetshospital, Kolding Sygehus, AUH Skejby (diagnostisk radiologi),RH Viborg, AUH Aalborg Sygehus

Elektiv revaskularisering af tarm (<10 pt.):RigshospitaletElektiv revaskularisering af nyrer (50-75 pt.):Rigshospitalet, AUH SkejbyEndovaskulær behandling af abdominale aneurismer (EVAR) (80pt.):Rigshospitalet, Odense Universitetshospital, AUH SkejbyThoracoabdominale aortaaneurismer (10-25 pt.). Varetages i tætsamarbejde med thoraxkirurgi og diagnostisk radiologi:AUH SkejbyOperativ behandling for juxtarenale aortaaneurismer (35-50 pt.):Rigshospitalet, Odense Universitetshospital, AUH SkejbyThoracic Outlet Syndrom (TOS) (30 pt.):Rigshospitalet, Odense UniversitetshospitalSvær akut og kronisk venøs insufficiens (>50 pt.):Gentofte Hospital, Kolding Sygehus (formaliseret samarbejde)Vurdering og behandling af arteriovenøse malformationer (10 pt.).Varetages i tæt samarbejde med diagnostisk radiologi:Rigshospitalet, AUH SkejbyEndoskopi af varicer (SEPS, subfasciel endoskopisk perforant resek-tion):Gentofte Hospital