SUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 255: Sundhedsstyrelsens 35 specialevejledninger med endelig placering af specialfunktioner på landets offentlige og private sygehuse

Specialevejledning for børne- og ung-domspsykiatriSpecialebeskrivelseBørne- og ungdomspsykiatriomfatter forebyggelse, diagnostik, behandling,opfølgning og rehabilitering ved psykisk sygdom hos børn og unge. De men-tale og adfærdsmæssige forstyrrelser omfatter et bredt spektrum af lidelserfra medfødte udviklingsforstyrrelser og deraf afledte adfærds- og følelses-mæssige forstyrrelser til psykiske lidelser som skizofreni, angst og depressi-on. Tillige ses hyppigt spiseforstyrrelser og tvangslidelser. De børne- ogungdomspsykiatriske lidelser optræder med baggrund i biologiske, psykolo-giske og sociale årsager ofte i forskellige kombinationer.Specialet varetager desuden forskning, udvikling og uddannelse inden forspecialets områder.HovedopgaverI børne- og ungdomspsykiatri er der følgende hovedopgaver:•Misbrugsrelaterede psykiske tilstande•Skizofreni og andre psykoser•Affektive lidelser, fx maniodepressive lidelser•Angst og tvangslidelser•Psykisk betingede legemlige symptomer•Belastnings- og tilpasningsreaktioner•Spiseforstyrrelser•Personlighedsforstyrrelser•Psykiske lidelser hos mentalt retarderede•Gennemgribende udviklingsforstyrrelser•Adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser i barndommen: Hyperki-netiske forstyrrelser (ADHD), adfærdsforstyrrelser, emotionelle for-styrrelser, tilknytningsforstyrrelser og Tourette SyndromOpgaverne omfatter akut og elektiv diagnostik og behandling, som kan væreaf både biologisk, psykoterapeutisk og psykosocial karakter, ligesom det kanvære rådgivning, undervisning, netværksarbejde og familieindsats.

Forhold af betydning for specialeplanlægningDet børne- og ungdomspsykiatriske speciale blev etableret i 1994 ved ensammenlægning af det hidtidige børnepsykiatriske speciale og området ung-domspsykiatri. Patienter op til det 18. år bør varetages i børne- og ungdoms-psykiatrien, men aldersgrænsen er i øvrigt fleksibel og kan tilrettelægges lo-kalt og evt. efter den enkelte patients særlige forhold. Et grundlæggendeprincip i børne- og ungdomspsykiatrien er at tilbyde den behandling, der ereffektiv, tilstrækkelig og mindst indgribende i patientens tilværelse og inte-gritet. Børne- og ungdomspsykiatrien i sygehusvæsenet varetager de merekomplicerede/specialiserede opgaver. Lettere problemer og vanskelighederbør kunne varetages i de primære led.Der er igennem det sidste årti konstateret en stigende efterspørgsel efter bør-ne- og ungdomspsykiatriske ydelser og et stort henvisningspres. Der er fort-sat behov for at udbygge aktivitet og kapacitet, herunder også en vis akut ak-tivitet og kapacitet samt stationær kapacitet. Børne- og ungdomspsykiatriener karakteriseret ved en meget betydelig ambulant aktivitet. Gennem de sene-re år er der foregået en væsentlig udbygning af de ambulante funktioner, ogdenne udvikling forventes ligeledes at fortsætte. Sundhedsstyrelsen har vur-deret, at der forventes et behov for en kapacitetsudvidelse svarende til 1-2 %af børne- og ungepopulationen.Der ses generelt en øget specialisering inden for det børne- og ungdomspsy-kiatriske speciale – særligt i forhold til behandlingen af komplicerede ellersjældne psykiske sygdomme. Samtidig lægges der i øget omfang vægt påfagligt bæredygtige enheder med god mulighed for at etablere stærke fagligemiljøer og opbygning af erfaring.De psykiatriske specialer, herunder børne- og ungdomspsykiatrien, har særli-ge opgaver i relation til lovgivningen, bl.a. i relation til tvang. Tvang kan kunudføres på offentlige sygehuse.Det er relevant, at det børne- og ungdomspsykiatriske speciale indgår i kata-strofeberedskabet, herunder med henblik på at yde krisestøtte.Specialets samarbejde med det somatiske sygehusvæsen (fx i forbindelsemed spiseforstyrrelser, forgiftning m.m.), kommuner (undervisnings- og so-cialsektoren) og almen praksis forventes styrket i de kommende år med hen-blik på at sikre sammenhængende, koordinerede patientforløb. Sammenhængi patientforløb på tværs af sektorer skal sikres bl.a. via sundhedsaftalerne.Der er få ungdomspsykiatriske patienter med retspsykiatriske problemstillin-ger, herunder ungdomspsykiatriske patienter med dom eller behov for men-talobservation, men antallet forventes at stige, og der vil følgelig være behovfor øget fokus på sammenhængende patientforløb med Kriminalforsorgen ogsamarbejdet med retsvæsenet.Pr. 1. august 2008 blev der indført en udvidet ret til udredning inden for tomåneder for børn og unge til og med 18 år med psykiatriske problemstillin-ger. Pr. 1. januar 2009 indføres desuden en udvidet ret til behandling indenfor to måneder for patientgruppen. Det vil medføre øget pres på børne- ogungdomspsykiatrien, da ventetider og ventelister i børne- og ungdomspsykia-trien igennem flere år har været meget lange. En del børne- og ungdomspsy-

kiatriske patienter indlægges fortsat i voksenpsykiatrisk eller pædiatrisk regi.Det må forventes, at børne- og ungdomspsykiatriske patienter i fremtidenindlægges i børne- og ungdomspsykiatrisk regi.Der er i stigende grad behov for en tidlig opsporingsindsats, bl.a. via opsø-gende psykoseteams og lign.Der ses en tendens til en stigning i antallet af børn og unge med opmærk-somhedsproblemer og hyperaktivitet (ADHD), og et stigende antal af dissesættes i medikamentel behandling gennem mange år, hvilket stiller krav til(sygehusbaseret) opfølgning og kontrol. Der ses et øget antal børn og ungemed selvskadende adfærd samt et øget antal børn og unge, som forsøger selv-mord.Der sker en betydelig udvikling inden for telemedicin, hvilket kan give nyemuligheder ved diagnostik og behandling af børne- og ungdomspsykiatriskepatienter.Endelig bør det nævnes, at pårørendearbejde og samarbejdet med patientor-ganisationer forventes yderligere styrket over de kommende år.Den faglige tilrettelæggelse og organisering af børne-og ungdomspsykiatriSpecialevejledningen tager afsæt i specialerapporten for børne- og ungdoms-psykiatri, som er udarbejdet af sundhedsfaglige repræsentanter fra regioner-ne, det videnskabelige selskab og de relevante faglige selskaber. I forbindelsehermed er der foretaget søgning på litteratur, som beskriver organiseringen afbørne- og ungdomspsykiatri. Det har imidlertid generelt været vanskeligt atfinde litteratur med relevans for organisering af børne- og ungdomspsykiatri,og litteraturen er således kun inddraget i begrænset omfang i specialegen-nemgangen.Nedenstående udgør supplement til anbefalinger og krav til den faglige tilret-telæggelse og organisering af børne- og ungdomspsykiatri:•Sundhedsstyrelsens rapport ’Den akutte indsats i psykiatrien’ fra2008•Sundhedsstyrelsens vejledning fra december 2007 vedr. medikamen-tel behandling af børn og unge med psykiske lidelserFølgende rapporter og projekter inddraget i specialeplanlægningen i relevantomfang:•Sundhedsstyrelsens årlige rapporter ’Udviklingen i den børne- ogungdomspsykiatriske virksomhed’•Sundhedsstyrelsens rapport ’Spiseforstyrrelser – anbefalinger for or-ganisation og behandling’ fra 2005•Sundhedsstyrelsens redegørelse ’Børne- og ungdomspsykiatriskvirksomhed – den fremtidige tilrettelæggelse’ fra 2001Side 326. februar 2010Sundhedsstyrelsen

PraksisområdetAlmen praksis varetager initial undersøgelse og i nogle tilfælde behandling afbørne- og ungdomspsykiatriske patienter (typisk efter aftale med børne- ogungdomspsykiatrien) samt henvisning af børne- og ungdomspsykiatriske pa-tienter til behandling i speciallægepraksis eller på sygehus. Desuden vareta-ger almen praksis opfølgning og kontrol af visse børne- og ungdomspsykia-triske patienter efter behandling på sygehus. Den praktiserende læge kan fx isamråd med speciallægen i børne- og ungdomspsykiatri have en rolle i denopfølgende medicinske vedligeholdelsesbehandling af barnet eller den ungeinden for rammerne af Sundhedsstyrelsens vejledning herom.Den praktiserende læge eller vagtlægen kan på baggrund af sin vurdering ha-ve behov for, at barnet/den unge modtages i børne- og ungdomspsykiatriskregi med henblik på hurtig vurdering og evt. indlæggelse. Dette sker efterkontakt til den relevante børne- og ungdomspsykiatriske afdeling eller akut-modtagelsen. Akutte vurderinger er indicerede, når der er tale om svær for-pinthed og alvorlige sindslidelser, evt. med fare for personen eller andre. Denpraktiserende læge vurderer også, hvorvidt der i familier med sindslidende erbørn, der kan have behov for særlig støtte bl.a. fra kommunalt regi.Der bør for de hyppigste sygdomme inden for børne- og ungdompsykiatri fo-religge retningslinjer for samarbejdet og opgavevaretagelse mellem almenpraksis og sygehusvæsenet.Sværhedsgraden af tilstanden i kombination med den psykologiske og psyko-sociale tilstand afgør, i hvilket regi patienten behandles. Som hovedregel be-handles patienter med sjældne sygdomme samt fx skizofreni og misbrugsre-lateret psykisk sygdom ikke i almen praksis.Der er ca. 17 praktiserende speciallæger med ydernummer i børne- og ung-domspsykiatri. En del børn og unge med psykisk sygdom behandles i øvrigt ivoksenpsykiatrisk speciallægepraksis.Det kommunale sundhedsvæsenEt sammenhængende patientforløb med særligt fokus på forebyggelse, ud-skrivning fra sygehus – herunder opfølgende behandling – og rehabiliteringbør sikres i et tværfagligt samarbejde mellem børne- og ungdomspsykiatri ogdet kommunale område. Samarbejdet beskrives nærmere i sundhedsaftalerne.Psykiatriloven giver med udskrivningsaftaler og koordinationsplaner mulig-hed for et samarbejde mellem sektorerne samt almen praksis om patienter,som efter udskrivning må antages ikke selv at ville søge den behandling ellerde sociale tilbud, der er nødvendige for patientens helbred.Kommuner og regioner skal i medfør af Sundhedsloven indgå sundhedsafta-ler med henblik på at sikre forpligtende koordinering og samarbejde på tværsaf sektorer. Sundhedsaftalerne omfatter obligatoriske samarbejdsområder ogsamarbejdet mellem regioner og kommuner vil således være nærmere be-skrevet i sundhedsaftalerne. Der kan indgås aftaler inden for flere områderend de obligatoriske.

Den kommunale sektor har en række væsentlige opgaver, herunder behand-ling af børn og unge med lettere psykiske lidelser – fx i form af pædagogisk,psykologisk og social udredning, socialpædagogisk behandling, familiebe-handling og psykoterapi.SygehusvæsenetNedenfor beskrives anbefalinger til hovedfunktionsniveauet og krav til regi-onsfunktioner og højt specialiserede funktioner. De sygdomsgrup-per/diagnoser samt diagnostiske og behandlingsmæssige metoder, der er re-gionsfunktioner eller højt specialiserede funktioner i specialet, oplistes. End-videre fremgår det, hvilke sygehuse der er godkendt til varetagelse af funkti-onerne.Af hensyn til læsbarhed anvendes forkortelser for sygehusenes navne:AUH BU Regionscenter Risskov: Århus Universitetshospital, Børne- ogUngdomspsykiatrisk Regionscenter i RisskovAUH BU Regionscenter Herning: Århus Universitetshospital, Børne- ogungdomspsykiatrisk Regionscenter i HerningAUH Aalborg Sygehus: Århus Universitetshospital, Aalborg SygehusAnbefalinger til hovedfunktionsniveau

Hovedfunktioner i børne- og ungdomspsykiatri omfatter sygdomme, som erså svære eller komplicerede, at det kræver diagnostik og evt. behandling i sy-gehusregi. Det drejer sig om: Psykiske sygdomme forårsaget af misbrug,psykoser, skizofreni, affektive lidelser, angst- og tvangslidelser, belastnings-og tilpasningsreaktioner, spiseforstyrrelser, personlighedsforstyrrelser, gen-nemgribende udviklingsforstyrrelser, ADHD, tilknytningsforstyrrelser, ad-færdsforstyrrelser og emotionelle forstyrrelser i barndom og adolescens.Der bør på hovedfunktionsniveau være særlig opmærksomhed omkring vig-tigheden af risikovurdering, herunder vurdering af patientens selvmordsrisikoog eventuelle farlighed.Det bør være muligt på hovedfunktionsniveau at få telefonisk kontakt med enspeciallæge i børne- og ungdomspsykiatri. Seneste næste dag/hverdag bør dervære mulighed for speciallægelig vurdering af patienten med henblik på af-klaring af det videre forløb.Ved varetagelse af hovedfunktioner i børne- og ungdomspsykiatri bør dervære samarbejde med følgende specialer/funktioner:•Anæstesiologi med intensiv niveau 2•Kirurgi•Pædiatri•Neurologi•Intern medicin (bredt)•Psykiatri

Opsøgende virksomhed og tidlig intervention over for unge med ski-zofreni (OPUS og/eller TIT) (incidens 300 pt./prævalens 600 pt.):BUC Glostrup, BUC Bispebjerg, BUC Hillerød, Roskilde Sygehus,Odense Universitetshospital, AUH BU Regionscenter Risskov, AUHBU Regionscenter Herning, AUH Aalborg SygehusPsykotiske tilstande med komorbide udviklingsforstyrrelser (mentalretardering, autismespektrumlidelser) og svært udadreagerende pati-enter (incidens 100 pt./prævalens 500 pt.):BUC Glostrup, Roskilde Sygehus, Odense Universitetshospital, AUHBU Regionscenter Risskov, AUH Aalborg SygehusKomplekse diagnostiske tilstande inden for affektive lidelser,ADHD, autismespekret, OCD og/eller Tourette-syndrom, hvor dendiagnostiske vurdering ikke kan afklares på hovedfunktionsniveau,eller hvor den psykofarmakologiske behandling er særligt komplice-ret (incidens 100 pt./prævalens 500 pt.):BUC Glostrup, BUC Bispebjerg, Roskilde Sygehus, Odense Univer-sitetshospital, AUH BU Regionscenter Risskov, AUH Aalborg Syge-husPatienter med spiseforstyrrelser og behov for døgnindlæggelse (150indlæggelser). Kræver tæt samarbejde med pædiatri og intern medi-cin: endokrinologi:BUC Glostrup, BUC Bispebjerg, BUC Hillerød, Holbæk Sygehus,Odense Universitetshospital, Kolding Sygehus, AUH BU Regions-center Risskov, AUH Aalborg SygehusSpæd- og småbørnspsykiatri (0-3-årige) (incidens 440 pt./prævalens660 pt.):BUC Glostrup, BUC Bispebjerg, Roskilde Sygehus, Odense Univer-sitetshospital, AUH BU Regionscenter Risskov, AUH BU Regions-center Herning, AUH Aalborg Sygehus (formaliseret samarbejde)Børn (under 13 år) med behov for døgnindlæggelse (ca. 13.000 sen-gedage):

BUC Glostrup, BUC Bispebjerg, Næstved Sygehus, Kolding Sygehus,AUH BU Regionscenter Risskov, AUH BU Regionscenter Herning,AUH Aalborg Sygehus•Primær vurdering af surrogatfængslede (incidens 90 pt.). Ved behovfor længerevarende ophold bør patienten overføres til højt specialise-ret retspsykiatrisk funktion for unge:BUC Glostrup, Roskilde Sygehus (formaliseret samarbejde), OdenseUniversitetshospital, AUH BU Regionscenter RisskovSelvmordsforebyggelse hos børn og unge (incidens 2.000pt./prævalens 500 pt.):BUC Bispebjerg, Roskilde Sygehus, Odense Universitetshospital,AUH BU Regionscenter Risskov, AUH BU Regionscenter Herning,AUH Aalborg Sygehus

Behandlingsresistente psykotiske tilstande (incidens 60 pt./prævalens120 pt.):BUC Bispebjerg, Odense Universitetshospital, AUH BU Regionscen-ter RisskovKomplekse tilstande inden for affektive lidelser, hvor den diagnosti-ske vurdering ikke kan afklares på regionsfunktionsniveau, eller hvorden psykofarmakologiske behandling er særligt kompliceret (inci-dens 20 pt./prævalens 40 pt.):BUC Bispebjerg, Odense Universitetshospital, AUH BU Regionscen-ter RisskovUafklarede komplicerede diagnostiske tilstande inden for ADHD, au-tisme, OCD og/eller Tourette-syndrom, hvor den diagnostiske vurde-ring ikke kan afklares på regionsfunktionsniveau, eller hvor der erpsykofarmakologisk behandlingsresistens (incidens 20 pt./prævalens100 pt.):BUC Glostrup, Odense Universitetshospital, AUH BU RegionscenterRisskovSærligt komplicerede patienter med spiseforstyrrelser og komorbidesomatiske og/eller psykiatriske lidelser, hvor behandlingen har væretlangvarig og kompliceret (incidens 30 pt./prævalens 120 pt.). Vareta-ges i tæt samarbejde med intern medicin: endokrinologi og pædiatri:BUC Bispebjerg, Odense Universitetshospital, AUH BU Regionscen-ter Risskov