SUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 255: Sundhedsstyrelsens 35 specialevejledninger med endelig placering af specialfunktioner på landets offentlige og private sygehuse

Specialevejledning for anæstesiologiSpecialebeskrivelseAnæstesiologiomfatter 1) Anæstesi, herunder den præoperative forberedelse,samt per- og postoperativ overvågning og behandling, herunder behandlingaf akutte smerter samt 2) Intensiv medicinsk terapi med overvågning, diag-nostik og behandling af kritisk syge patienter.Herudover varetager specialet opgaver relateret til den akutte medicinskeindsats i sygehusets akutte beredskab og den præhospital indsats, herundertransport og behandling af kritisk syge patienter, præhospital traumebehand-ling og katastrofemedicinsk intervention. Desuden indgår specialet i det mul-tidisciplinære samarbejde omkring diagnostik og behandling af de kroniskenon-maligne smertetilstande og den palliative medicin.Specialet varetager desuden forskning, udvikling og uddannelse inden forspecialets områder.HovedopgaverI anæstesiologi er der følgende hovedopgaver:AnæstesiAnæstesi, sedation og overvågning i forbindelse med kirurgiske ind-greb, diagnostiske procedurer eller medicinsk behandling. Hertilkommer andre ydelser som fx anlæggelse af central og perifer ad-gang til karbanen og epidural kateter. Anæstesi omfatter præoperativforberedelse samt per- og postoperativ overvågning og behandling,herunder behandling af akutte smerter.Intensiv medicinsk terapiObservation, diagnostik, behandling og pleje af patienter med poten-tielt reversible svigt af et eller flere organsystemer, som er af en så-dan sværhedsgrad, at behandling ikke kan gennemføres på en almin-delig sengeafdeling. Patienten behandles i stedet på intensivt afsnit,hvor graden af observation, behandling og pleje er højere end på etalmindeligt sengeafsnit.

Desuden varetager specialet en række opgaver alene eller i et tværfagligtsamarbejde med andre specialer. Specialet varetager således dele af forløbeteller hele forløbet ved nedenstående funktioner:I den akutte medicinske indsats er det anæstesiologiske team en del af syge-husets akutte beredskab og deltager ved for eksempel hjertestop eller modta-gelse af kritisk syge patienter, herunder traumer.Den præhospitale indsats omfatter behandling ved livstruende tilstande udenfor sygehuset samt rådgivning til reddere i ambulancer og akutbiler. Desudenomfattes inter- eller præhospital transport af patienter med allerede diagno-sticerede eller med risiko for udvikling af akut livstruende tilstande.Der foregår desuden i et multidisciplinært samarbejde diagnostik og behand-ling af patienter med smerter ved maligne tilstande samt kroniske non-maligne smertetilstande, der har været til stede mere end 3-6 måneder.Den palliative medicin omfatter diagnostik, vurdering og behandling (bådefysisk, psykisk og socialt) af patienter med terminal sygdom og smerter medhenblik på at øge livskvaliteten for patient og familie.Der findes desuden en række mindre, specielle områder, som varetages i spe-cialet, herunder respirationscentrene, hyperbar oxygen behandling, ekstra-korporal membran oxygenering, Dansk Anæstesi Allergi Center, Dansk cen-ter for Malign Hypertermi, Dansk Kolinesterase Kartotek og bagstrengssti-mulationsbehandling.Forhold af betydning for specialeplanlægningDen nye sygehusstruktur og de nye krav til sygehuse med akut modtagefunk-tion vil bl.a. medføre, at transporter af patienter såvel til som mellem syge-huse vil ske hyppigere og over længere distancer, hvilket stiller øgede kravbåde til kapacitet og fagligt niveau.Der er indført pakkeforløb for kræftpatienter med henblik på at undgå ikke-fagligt begrundet ventetid ved diagnostik og behandling. Dette berører ogsåspecialet anæstesiologi. Pakkeforløbet er multidisciplinært organiseret, oghele patientforløbet er som udgangspunkt på forhånd fastlagt og booket.Pakkeforløbet kan således involvere flere sektorer, afdelinger og specialerbåde på hovedfunktionsniveau og specialfunktionsniveau.Det øgede antal ældre patienter og patienter med livsstilssygdomme, herun-der lungesygdomme og adipositas, øger risikoen i forbindelse med anæstesieller intensiv medicinsk terapi.Der forventes øget kompleksitet inden for hjerteoperationer og den intensivemedicinske terapi.Den sundhedsfaglige udvikling forventes at føre til øget dagkirurgi. Ligele-des ventes flere kirurgiske procedurer omlagt (fx i form af vågen kraniotomiog behandlingsomlægning fra konventionel kirurgi til interventionel radiolo-gi og robotkirurgi). Flere MR-undersøgelser vil blive gennemført i generelanæstesi.

Anæstesi og intensiv medicinsk terapi til børn har hidtil været et tilbud påmange sygehuse. Der har i flere lande været en tiltagende samling af anæste-si og intensiv medicinsk terapi til børn på færre sygehuse, idet behandlingenvurderes kompliceret og kræver specielle kompetencer i anæstesiologi.Akut medicinsk indsats med akut livreddende intervention (ABC) elleriværksættelse af behandling til forebyggelse af, at tilstanden bliver livstruen-de, forventes mere formaliseret.Den palliative indsats til patienter med terminal sygdom vil fortsat krævesamarbejde mellem en sygehusafdeling, praktiserende læge og det kommu-nale sundhedsvæsen mhp. sikring af et sammenhængende patientforløb.Kroniske smertepatienter forventes varetaget som ”shared-care” mellemprimærsektor og smertecentre/-klinikker. Desuden vurderes en øget profy-laktisk indsats mhp. at reducere risikoen for udvikling af kroniske smertetil-stande hensigtsmæssig.På respirationscentrene forventes øget tilgang af patienter med kroniske syg-domme mhp. bl.a. non-invasiv ventilation.Der forventes en stigning i antallet af operationer på private sygehuse medtilknyttede speciallæger i anæstesiologi.Den faglige tilrettelæggelse og organisering af anæ-stesiologiSpecialevejledningen tager afsæt i specialerapporten for anæstesiologi, somer udarbejdet af sundhedsfaglige repræsentanter fra regionerne, det viden-skabelige selskab og de relevante faglige selskaber. I forbindelse hermed erder foretaget søgning på litteratur, som beskriver organiseringen af anæstesi-ologi og opgørelser af aktivitetstal fra Landspatientregistret. Det har imidler-tid generelt været vanskeligt at anvende aktivitetsopgørelserne bl.a. på grundaf forskellig registreringspraksis.Nedenstående udgør supplement til denne vejlednings anbefalinger og kravtil den faglige tilrettelæggelse og organisering af anæstesiologi:Sundhedsstyrelsens rapport ’Styrket Akutberedskab’ fra 2007, hvoranæstesiologi indgår i planlægningen af fælles akutmodtagelser ogtraumecentreEndvidere er følgende rapporter og projekter inddraget i specialeplanlægnin-gen i relevant omfang:Rapporten ’Intensiv terapi – definitioner, dokumentation og visita-tionsprincipper’ fra 2006PraksisområdetSmertebehandling ved diverse tilstande udgør en del af aktiviteten hos almenpraktiserende læger. Bl.a. vil der være patienter med terminal sygdom, hvorsamarbejde med specialet anæstesiologi og det kommunale sundhedsvæsener nødvendigt mhp. at sikre et sammenhængende patientforløb. Kroniskesmertepatienter forventes varetaget som ’shared-care’ mellem primærsektor

og smertecentre/-klinikker. Der bør for de hyppigste sygdomme inden foranæstesiologi foreligge retningslinjer for samarbejde og opgavevaretagelsemellem almen praksis og sygehusvæsenet.Speciallægepraksis i anæstesiologi varetager opgaver indenfor anæstesi tiloperationer i primærsektor og smertebehandling.Det kommunale sundhedsvæsenEt sammenhængende patientforløb med særligt fokus på forebyggelse, ud-skrivning fra sygehus – herunder opfølgende behandling – og rehabiliteringbør sikres i et tværsektorielt samarbejde mellem anæstesiologi og det kom-munale sundhedsvæsen.Kommuner og regioner skal i medfør af Sundhedsloven indgå sundhedsafta-ler med henblik på at sikre forpligtende koordinering og samarbejde på tværsaf sektorer. Sundhedsaftalerne omfatter obligatoriske samarbejdsområder ogsamarbejdet mellem regioner og kommuner vil således være nærmere be-skrevet i sundhedsaftalerne. Der kan indgås aftaler inden for flere områderend de obligatoriske.SygehusvæsenetNedenfor beskrives anbefalinger til hovedfunktionsniveauet og krav til regi-onsfunktioner og højt specialiserede funktioner. De sygdomsgrup-per/diagnoser samt diagnostiske og behandlingsmæssige metoder, der er re-gionsfunktioner eller højt specialiserede funktioner i specialet, oplistes. End-videre fremgår det, hvilke sygehuse der er godkendt til varetagelse af funkti-onerne.Af hensyn til læsbarhed anvendes forkortelser for sygehusenes navne:AUH Århus SygehusÅrhus Universitetshospital, Århus SygehusAUH SkejbyÅrhus Universitetshospital, SkejbyAUH Aalborg SygehusÅrhus Universitetshospital, Aalborg SygehusRH RandersRegionshospitalet RandersRH HorsensRegionshospitalet HorsensRH ViborgRegionshospitalet ViborgRH HerningRegionshospitalet HerningI notatet ’Introduktion til Sundhedsstyrelsens specialevejledninger’ er det an-ført, hvornår Sundhedsstyrelsens anbefalinger og krav i specialevejlednin-gerne forventes at være implementeret i regionerne. På baggrund af uden-landske anbefalinger til anæstesi og intensiv medicinsk terapi til børn har deri specialet anæstesiologi været fokus på en samling på færre enheder medhenblik på at øge og sikre kvaliteten af disse funktioner. Da samlingen afanæstesiologi til børn og anbefalingerne/kravene hertil vil betyde særligt om-fattende strukturelle ændringer, forventer Sundhedsstyrelsen ikke, at imple-menteringen på dette område vil kunne ske med samme kadence som be-skrevet i den fælles introduktion.Anbefalingerne og kravene til anæstesiologi og børn vil ikke kun have be-tydning for organisering af specialet anæstesiologi, men også for organise-ring af de kirurgiske specialer og pædiatri. Specialevejledningen for anæste-siologi vil således have betydning for, på hvilket funktionsniveau de enkelte

Fælles for alle nedenstående områder i specialet anæstesiologi er, at det børvære muligt at få assistance umiddelbart fra en speciallæge i anæstesiologi.AnæstesiFølgende er hovedfunktioner:Anæstesi til børn > 2 år og < 10 år og ASA < 2 til såvel akutte somelektive mindre operative indgreb (kirurgi med knivtid < 2 timer)Kortvarig anæstesi på maske (ikke larynxmaske eller intubation) tilbørn < 2 år og ASA < 2 til elektive mindre operative indgrebAnæstesi til personer > 10 årDen enkelte region bør på hovedfunktionsniveau i forhold til nuværende sik-re en samling af ovenstående funktioner.Ved varetagelse af hovedfunktioner i anæstesi bør der – afhængigt af denenkelte funktion – være samarbejde med følgende specialer/funktioner:Intern medicinPædiatri ved anæstesi til børnDer forudsættes et bredt samarbejde afhængig af den enkelte procedure.Ved anæstesi på hovedfunktionsniveau bør der være opvågningsfaciliteter ogpersonale med relevante kompetencer hertil.Anæstesi til børn bør kun ske på sygehuse med både fælles akutmodtagelseog pædiatri.Akutte hovedfunktioner i anæstesi bør varetages på sygehuse med fællesakutmodtagelse.Det bør sikres, at den akutte funktion omkring anæstesi kan varetages af spe-ciallæger med kompetence i behandling af børn hele døgnet hele året. Detforudsættes, at den enkelte speciallæge varetager i størrelsesordenen 300anæstesier til børn/år. Det forudsættes desuden, at de speciallæger, som påhovedfunktionsniveau varetager anæstesi til børn, indgår i et tæt samarbejdemed specialfunktionsniveau mhp. at sikre de rette kompetencer.Ved anæstesi til børn bør der desuden være plejepersonale med erfaring ogkompetencer i anæstesi til børn. Endvidere bør de rette faciliteter tilpassetbørn være til stede.Der skal desuden være intensiv afsnit niveau 2 ved større kirurgiske proce-durer eller anden behandling af svært syge patienter, hvor der efter procedu-ren er risiko for, at patienten behøver eller allerede modtager intensiv medi-cinsk terapi.

Intensiv medicinsk terapi:Ved intensiv medicinsk terapi på hovedfunktionsniveau kan der være inten-siv afsnit niveau 2 eller 1:Intensiv afsnit niveau 2 anbefales, hvor der foretages større kirurgi-ske procedurer eller anden behandling af svært syge patienter, oghvor der er risiko for, at patienten vil få behov for intensiv medi-cinsk terapi. Desuden anbefales intensiv afsnit på niveau 2 på syge-huse med fælles akutmodtagelser.Intensiv afsnit niveau 1 kan findes på afdelinger, hvor særlige regio-nale forhold gør sig gældende, eller hvor der i forhold til øvrige ak-tiviteter på sygehuset kun forventes patienter med moderat organpå-virkning, som ikke kræver overflytning til behandling på et intensivafsnit på et højere niveau.Anbefalingerne baseres på definitioner og anbefalinger i rapporterne ’StyrketAkutberedskab’, 2007 og ’Intensiv Terapi’, 2006.På intensiv afsnit niveau 2 bør der kunne samarbejdes med følgende specia-ler/funktioner:Intern medicin: kardiologi, herunder mulighed for ekkokardiografiIntern medicin: nefrologi, herunder mulighed for renal substitutions-behandlingNeurologiKirurgiEventuelt intern medicin: infektionsmedicin med henblik på rådgiv-ningPå intensiv afsnit niveau 1 bør der kunne samarbejdes med følgende specia-ler/funktioner:Bred intern medicinKirurgiOvenstående samarbejdende specialer svarer til anbefalingerne i rapporten:Intensiv terapi, 2006Sundhedsstyrelsens anbefalinger til personale i forbindelse med intensiv af-snit niveau 1 og 2 fremgår af rapporten ’Intensiv Terapi’, 2006.Der bør ved intensiv terapi på hovedfunktionsniveau være mulighed for assi-stance fra en speciallæge i anæstesiologi umiddelbart.Intensiv terapi på hovedfunktionsniveau gives til personer > 10 år. Alle in-tensive afsnit skal kunne udføre akut stabiliserende og livreddende behand-ling på børn uanset alder.Det vurderes, at der bør være i størrelsesordenen 9 behandlingspladser til in-tensiv medicinsk terapi for at på den bedst mulige faglige kvalitet. Der børendvidere være mindst 400 patienter/år med behov for respiratorbehandlingpå et intensiv afsnit, og antallet af behandlingsdage bør ikke være mindreend 150 dage/år for at foretage kontinuerlig dialyse på intensivafdelingen.

Udover anæstesi og intensiv medicinsk terapi varetages følgende funktionerpå hovedfunktionsniveau:Den akutte medicinske indsats som en del af hospitalets akutte team. Samar-bejdet med de andre specialer bør være formaliseret i kliniske retningslinjer,herunder beskrivelse af de enkelte personalers roller og funktioner.Specialets deltagelse i den præhospitale behandling omfatter såvel den præ-hospitale indsats som transport af patienter mellem sygehuse. Anbefalinger-ne ved overflytning af intensivpatienter mellem sygehuse er beskrevet i rap-porten ’Intensiv Terapi’, 2006. Anbefalingerne vedrørende den præhospitaleindsats er beskrevet i rapporten ’Styrket Akutberedskab’, 2007.Behandling af kroniske non-maligne smertetilstande bør forgå i et tværfag-ligt team og i samarbejde med de specialiserede tværfaglige teams på syge-huse på regionsfunktionsniveau.I den palliative medicin kræves et bredt samarbejde med forskellige specia-ler afhængig af patientens sygdom samt et tæt samarbejde med almen prak-sis. Samarbejdet kan med stor fordel være beskrevet i vejledninger med hen-blik på at sikre et sammenhængende patientforløb. Der bør oprettes palliativeenheder suppleret med udgående teams i alle regioner.De to sidstnævnte funktioner kræver ikke umiddelbar assistance fra special-læge i anæstesiologi, men må være tilpasset de lokale forhold og behov.Krav til specialfunktionsniveauRegionsfunktioner

De anbefalinger, som er anført for hovedfunktionsniveauet, gælder som kravpå regionsfunktionsniveauet. Derudover stilles der følgende krav til vareta-gelse af regionsfunktioner:AnæstesiFølgende er regionsfunktioner:Anæstesi til større kirurgi, patienter med svær komorbiditet eller an-dre større interventioner eller diagnostiske procedurer:Rigshospitalet, Hvidovre Hospital, Glostrup Hospital, BispebjergHospital, Herlev Hospital, Gentofte Hospital, Hillerød Hospital, Kø-ge Sygehus, Slagelse Sygehus, Odense Universitetshospital, Svend-borg Sygehus, Kolding Sygehus, Esbjerg Sygehus, AUH Århus Syge-hus, AUH Skejby, RH Randers, RH Horsens, RH Viborg, RH Her-ning, AUH Aalborg Sygehus, EIRA Privathospitalet Skejby, Privat-hospitalet Hamlet, Privathospitalet Mølholm, HjerteCenter VardeAnæstesi (udover kortvarig maskeanæstesi) til børn < 2 år og ASA <2 til akutte og elektive mindre operative indgreb (knivtid < 2 timer):Rigshospitalet, Hvidovre Hospital, Herlev Hospital, Gentofte Hospi-tal, Hillerød Hospital, Roskilde Sygehus, Køge Sygehus (formaliseretsamarbejde/udefunktion), Næstved Sygehus, Slagelse Sygehus (for-maliseret samarbejde/udefunktion), Odense Universitetshospital,

Kolding Sygehus, Esbjerg Sygehus, Aabenraa Sygehus, SønderborgSygehus, AUH Århus Sygehus, AUH Skejby, RH Randers, RH Vi-borg, RH Herning, AUH Aalborg Sygehus.Ved varetagelse af anæstesi på regionsfunktionsniveau skal der – afhængigtaf den enkelte funktion – være samarbejde med følgende specia-ler/funktioner:Gynækologi og obstetrik, såfremt der behandles gynækologi-ske/obstetriske patienterDer skal desuden være et intensiv afsnit niveau 2 eller 3 med de dertil hø-rende krav.Det skal sikres, at den akutte funktion omkring anæstesi til børn kan vareta-ges af speciallæger med kompetence i behandling af børn hele døgnet heleåret. Det forudsættes, at den enkelte speciallæge samlet varetager i størrel-sesordenen 300 anæstesier til børn pr. år (såvel anæstesier til børn på hoved-funktionsniveau som på regionsfunktionsniveau).Det forudsættes desuden, at de speciallæger, som varetager anæstesi til børn,indgår i et tæt samarbejde med højt specialiseret niveau med henblik på atsikre de rette kompetencer.Intensiv medicinsk terapiVed intensiv medicinsk terapi på regionsfunktionsniveau skal der være in-tensiv afsnit niveau 3 eller 2. Hvor der fortages specielle kirurgiske procedu-rer, kan patienterne samles i monospecialiserede intensiv afsnit niveau 3.Følgende funktioner er regionsfunktioner:Intensiv terapi til børn > 2 år i kortere tid (forventet intensiv behand-lingstid < 72 timer):Rigshospitalet, Roskilde Sygehus, Odense Universitetshospital, AUHSkejby, AUH Aalborg SygehusOvervågning af og intensiv terapi til i øvrigt stabile børn < 2 år ikortere tid (forventet intensiv behandlingstid < 24 timer) ved enkeltetilstande, fx EKG-monitorering under phenytoin-loading, og apnoe-monitorering for spontant udsættende respiration under søvn:Rigshospitalet, Roskilde Sygehus, Odense Universitetshospital, AUHSkejby, AUH Aalborg Sygehus

Ovenstående opdeling er foretaget på baggrund af alder, kompleksitet og be-handlingstid. Det vurderes, at børn > 2 år med forventet intensiv behand-lingstid < 72 timer kan være komplicerede, og de bør derfor varetages færresteder end i øvrigt stabile børn < 2 år ved behandling < 24 timer ved oven-nævnte enkelte tilstande.Det vurderes, at der skal behandles mindst 100 børn/afdeling/år mhp. at sikrekvaliteten.Hvis der modtages børn og gynækologisk/obstetriske patienter, skal deryderligere kunne samarbejdes med følgende specialer/funktioner:

Der skal i et tværregionalt samarbejde udfærdiges nationale vejledninger forbehandling af kritisk syge børn.Kravene til den akut medicinske indsats svarer til anbefalingerne på hoved-funktionsniveau.Vedr. transport af børn til akut behandling på afdelinger med regions- oghøjt specialiserede funktioner, herunder intensiv medicinsk terapi krævespersonale med kompetencer svarende til niveauet på det intensive afsnit. Derbør etableres formelle børne-hente-ordninger tilknyttet de specialiserede en-heder, som skal samarbejde om og koordinere transporterne af de kritisk sy-ge børn i Danmark.Komplekse kroniske non-maligne smertetilstande, som kræver enmultidisciplinær tilgang ud fra bio-psyko-sociale perspektiver ogpsykoedukativ intervention, bør foregå i et tværregionalt samarbejdeIndgår i snarlig opsamlende ansøgningsrunde

De krav, som er anført for regionsfunktionsniveauet, gælder også for det højtspecialiserede niveau. Derudover stilles der følgende krav til varetagelse afhøjt specialiserede funktioner:AnæstesiFølgende er højt specialiserede funktioner:Anæstesi til større kirurgi indenfor specialerne thoraxkirurgi, neuro-kirurgi, brandsårskirurgi og stor karkirurgi samt transplantationer el-ler andre større og sjældne interventioner eller diagnostiske procedu-rer:Rigshospitalet, Gentofte Hospital (formaliseret samarbejde), OdenseUniversitetshospital, Kolding Sygehus (formaliseret samarbejde),AUH Århus Sygehus, AUH Skejby, AUH Aalborg Sygehus, Hjerte-Center VardeGravide med svære medicinske eller medfødte sygdomme med fort-satte symptomer (diabetes mellitus, kongenit hjertesygdom samt vis-se neurologiske sygdomme):Afventer yderligere vurderingAnæstesi til børn (0 – 10 år) og større kirurgi uanset ASA score:Afventer yderligere vurderingAnæstesi til børn (0 – 10 år) og ASA > 3:Rigshospitalet, Odense Universitetshospital, AUH Århus Sygehus,AUH Skejby, AUH Aalborg Sygehus

Ved varetagelse af højt specialiserede funktioner til børn - ikke mindst om-kring de akutte funktioner – forudsættes det, at børn varetages på sygehusemed:TraumecenterHøjt specialiserede funktioner i pædiatri og i de samarbejdende kli-niske specialerVed anæstesi på højt specialiseret niveau skal der være et intensiv afsnit ni-veau 3 (se ovenfor) med de dertil hørende krav.For at kunne vedligeholde kompetencer og erfaring og sikre kvaliteten ianæstesi til store kirurgiske procedurer (fx neuro- og thoraxanæstesi) vurde-res det, at den enkelte speciallæge skal have min. 50 patientforløb/år. Samti-dig skal plejepersonalet have de relevante kompetencer og erfaring i anæste-si til det speciale, hvorunder patientens sygdom behandles.Intensiv medicinsk terapiVed intensiv medicinsk terapi på højt specialiseret niveau skal der være in-tensiv afsnit niveau 3, hvor der kan behandles patienter med alle typer or-gansvigt. Hvor der fortages specielle kirurgiske procedurer (fx neurokirurgi),kan patienterne samles i monospecialiserede intensiv afsnit niveau 3.Følgende funktioner er højt specialiserede funktioner:Intensiv terapi til børn < 2:Rigshospitalet, Odense Universitetshospital, AUH Skejby, AUH Aal-borg Sygehus (formaliseret samarbejde)Intensiv terapi til børn med tilstande, hvor der kan forudses længerebehandlingstid på intensiv afdeling (> 72 timer), fx længerevarendeintubation, vasopressorbehandling, dialysebehandling og anden spe-cialiseret organsupport:Rigshospitalet, Odense Universitetshospital, AUH Skejby, AUH Aal-borg Sygehus (formaliseret samarbejde)Hyperbar iltbehandling ved fx gasgangræn, nekrotiserende fasciitis(50 pt/år) og kulilteforgiftning (35 pt/år):Rigshospitalet, Odense Universitetshospital (kun ved behandling afosteoradionekrose i kæberne samt ved forbehandling ved implantat-kirurgi i samarbejde med oto-rhino-laryngologi samt tand-, mund-og kæbekirurgi), AUH Århus SygehusDykkersyge 10-15 pt:RigshospitaletEkstrakorporal membran oxygenering (ECMO) til behandling afakut svær lungeskade ved reversibel lungelidelse (10-15 pt./år):Rigshospitalet, Odense Universitetshospital (formaliseret samarbej-de, ikke børn), AUH Skejby (ikke neonatale børn)Intensiv medicinsk terapi til respirationstruede brandsårspatienter:Rigshospitalet

På intensiv afsnit niveau 3 skal speciallæger i anæstesiologi og sygeplejer-sker have kompetence og erfaring i intensiv terapi til det speciale, hvorunderpatientens sygdom behandles.I relation til den akutte medicinske indsats i rapporten ’Styrket Akutbered-skab’, 2007 fremgår yderligere krav, herunder til en evt. lægehelikopterord-ning.Inden for de komplekse kroniske non-maligne smertetilstande er følgendefunktion højt specialiseret:Komplekse smertetilstande hvor bagstrengsstimulation er indiceret(150 pt./ år):Indgår i snarlig opsamlende ansøgningsrundeFølgende funktioner er desuden højt specialiserede:Malign hypertermi (100 pt/år):Herlev HospitalDiagnostik og behandling og efterbehandling af kronisk respirations-insufficiens svarende til Sundhedsstyrelsens Vejledning om kroniskrespirationsinsufficiens. Der bør her udarbejdes vejledninger for etøget samarbejde med afdelinger med regionsfunktioner efter etable-ring af respirator i hjemmet:Rigshospitalet, Odense Universitetshospital (formaliseret samarbej-de), AUH Århus SygehusDiagnostik af genetisk betinget unormal kolinesterase på Dansk Ko-linesterase Kartotek:Herlev HospitalDiagnostik af allergiske reaktioner i forbindelse med anæstesi påDansk Anæstesi Allergi Center i samarbejde med Allergiklinikken,Region Hovedstaden (45 pt/år):Gentofte Hospital