Regionernes opgaver, finansiering, økonomiaftaler og takststyringaf sygehuse

Regionernes opgaver og finansiering

Regionerne har opgaver indenfor sundhedsområdet, regional udvikling og social-området (drift af specialiserede institutioner m.v.). Sundhedsområdet udgør langtden største del af regionernes udgifter. Det er således mindre end 3 pct. af udgifter-ne i regionerne, der vedrører regional udvikling.De tre opgaveområder har hvert sit økonomiske kredsløb med selvstændige finan-sieringskilder. Derfor kan der ses isoleret på sundhedsområdet og finansieringenheraf.Regionernes finansiering er bygget op omkring fire forskellige bidrag. Bidrageneudgør tilsammen ca. 96,7 mia. kr. i 2010,jf. tabel 1.

Tabel 1. Regionernes finansiering på sundhedsområdet i 2010, mia. kr.

Beløb i 2010(økonomiaftalenfor 2010)76,96,783,62,610,513,196,7Pct.

For det første modtager regionerne et bloktilskud fra staten. Bloktilskuddet fordelespå regionerne ud fra objektive kriterier. Bloktilskuddet udgør knap 4/5 af regioner-nes finansiering, jf. tabel 1.For det andet modtager regionerne et grundbidrag fra kommunerne, som udgørknap 7 pct. af regionernes finansiering. Grundbidraget opgøres med et fast beløbpr. indbygger (1.204 kr. pr, indbygger i 2010), og er således uafhængigt af denpræsterede aktivitet i regionerne.For det tredje kan regionerne optjene 2,6 mia. kr. i statslige aktivitetsmidler (aktivi-tetspuljen). Retten til midlerne fra aktivitetspuljen optjenes, når aktiviteten i denenkelte region når over et på forhånd fastlagt niveau (baseline). Aktivitetspuljen erindrettet, så der er sammenhæng mellem præsteret aktivitet og økonomiske forud-sætninger, dvs. at der sker en belønning af præsteret aktivitet.Der er i økonomiaftalen for 2010 forudsat en produktivitetsforbedring på 2 pct. i2010.

2Fra 2001 til 2008 er aktiviteten i sygehusvæsenet opgjort ved produktionsværdiøget med 35 pct. Antallet af opererede udgjorde 587.000 i 2008 mod 473.000 i2001 svarende til en vækst på næsten �.For det fjerde modtager regionerne et aktivitetsafhængigt bidrag fra kommunerne.Størrelsen af bidraget afhænger af, hvor meget og hvilken aktivitet, der leveres afdet regionale sundhedsvæsen. Bidraget skønnes i 2010 at ville udgøre ca. 10,5 mia.kr. Der er i øvrigt i forhold til kommunernes økonomi taget højde for kommuner-nes forventede udgifter til medfinansiering på 10,5 mia. kr.Regionernes finansiering anvendes til afholdelse af driftsudgifter samt anlægsud-gifter. Foruden de nævnte fire finansieringskilder har regionerne visse konkretemuligheder for at optage lån til anlægsinvesteringer, men ikke til driftsudgifter. I2010 har regionerne f.eks. fået mulighed for at låne op til 200 mio. kr. til anskaffel-se af medico-teknisk udstyr.Finansieringen fra staten og kommunerne tilgår de enkelte regioner centralt. Detgælder alle fire finansieringsbidrag.Det er således op til politisk beslutning i regionsrådene, hvordan midlerne konkretskal udmøntes til de enkelte formål indenfor de overordnede rammer, som regio-nerne har tilsluttet sig med økonomiaftalen. Arbejdsdelingen i styringen af syge-husvæsenet er ganske klar. Fra statslig og kommunal side bidrager man med finan-sieringen af sygehusvæsenet, mens den konkrete styring af sygehusene er et regio-nalt ansvar.

Udviklingen i det økonomiske råderum i sundhedsvæsenet, aktivitet og vente-

tider

I 2010 vil sundhedsvæsenet råde over 21 mia. kr. ekstra sammenlignet med 2001,jf. figur.

3Fra 2001 til 2008 er aktiviteten i sygehusvæsenet øget med 35 pct. opgjort i pro-duktionsværdi. Antallet af opererede er i samme periode øget fra 473.000 til587.000 svarende til godt 24 pct. Den øgede aktivitet i sygehusvæsenet har bidragettil at reducere ventetiderne.I 2008 lå de erfarede ventetider således på 63 dage mod 90 dage i 2001, dvs. et faldpå 30 pct. Det hører med til billedet, at faldet i ventetiderne givet ville have væretstørre i fravær af konflikten i 2008, jf. figur.

Økonomiaftalerne

De finansieringsmæssige rammer for sygehusvæsenet og den øvrige del af det re-gionale sundhedsvæsen aftales mellem regeringen og Danske Regioner via de årli-ge økonomiaftaler. Med de seneste økonomiaftaler for 2009 og 2010 har regerin-gen og Danske Regioner været enige om, at opgaverne løses inden for de aftalterammer.Alene med økonomiaftalen for 2010 har regionerne fået tilført ekstra 1,8 mia. kr. i2010 til sundhedsvæsenet. Og økonomiaftalen for 2010 har også tilført regionerne300 mio. kr. ekstra i 2009 oveni den vækst, som de i forvejen havde fået med øko-nomiaftalen for 2009 mv.Det er regionernes ansvar at varetage driften af det regionale sundhedsvæsen, her-under sygehusenes opgaver og for bl.a. at yde sygehusbehandling til borgerne in-den for de økonomiske rammer, der er fastlagt via økonomiaftalerne mv.Overordnet er det regionernes ansvar at sikre overholdelse af økonomiaftalernebåde for så vidt angår de økonomiske og aftalens øvrige forudsætninger. Det erogså bekræftet af Danske Regioner i økonomiaftalerne, jf. boks 1.

Boks 1. Uddrag af aftalen om regionernes økonomi for 2010.

Danske Regioner har med økonomiaftalerne skrevet under på, at det har afgørende betyd-ning, at økonomiaftalerne respekteres. I økonomiaftalen for 2010 står der følgende:”Regeringen og Danske Regioner er enige om, at tillægge det afgørende betydning, at denindgåede aftale realiseres således, at regionernes udgifter i 2010 både i budgetterne og iregnskaberne ligger inden for rammerne af aftalen.Regeringen og Danske Regioner er enige om, at der for regionerne under ét vil være ensamlet balance på hvert af områderne i den regionale økonomi i 2010…”En tilsvarende tekst indgik i aftalen om regionernes økonomi for 2009.

Regionerne har således også ansvaret for at sikre borgerne adgang til nødvendigsygehusbehandling. Med økonomiaftalekonstruktionen følger også et regionaltansvar for at få mest muligt ud af de økonomiske rammer, der stilles til rådighed,herunder i forhold til de aftalte overordnede prioriteter og målsætninger.Endvidere er det regionernes ansvar at sikre, at den samlede kapacitet af sundheds-leverandører anvendes mest effektivt ved bl.a. løbende at sikre, at indsatsen foregårpå laveste effektive omkostningsniveau.Udformningen af det konkrete økonomiske styringssystem ændrer i sagens naturikke på regionernes (og sygehusenes) overordnede forpligtelser i forhold til patien-terne. Regionerne har frihed til at tilrettelægge deres styring af sygehusene indenfor de aftale- og lovgivningsmæssige rammer etc.

Takststyring af sygehusene.

Siden 2004 har der skullet anvendes takststyring i den økonomiske styring af syge-husene. Fra og med 2004 skulle de daværende amter afregne mindst 20 pct. af sy-gehusenes bevillinger på baggrund af præsteret aktivitet.Fra 2007 har regionerne skullet afregne mindst 50 pct. af sygehusenes bevillingerpå baggrund af præsteret aktivitet.Takststyringen skal ved at koble bevillinger og aktivitet medvirke til at fremme enstørre aktivitet og en øget omkostningsproduktivitet på sygehusområdet.Regionerne kan tilrettelægge deres takststyringsmodeller i forhold til de enkeltesygehuse, afdelinger m.v., når blot den overordnede betingelse om takststyringsan-delen er opfyldt. I eksempelvis aftalen mellem regeringen og Danske Regioner omregionernes økonomi for 2007 er det slået fast, at”Regeringenog Danske Regio-ner er enige om, at de mest hensigtsmæssige takststyringsmodeller fås ved, atdisse tilpasses lokale forhold.”Hermed sigtes til, at regionerne bør have et bed-re kendskab til forholdene på deres egne sygehuse, herunder omkostningsstruk-turerne, end de statslige myndigheder. Derfor har regionerne fået en meget ud-strakt frihed i forhold til at udforme takststyringen af deres sygehuse.Regionerne har således både friheden til og ansvaret for at indrette takststyringen afderes egne sygehuse sådan, at de økonomiske rammer, som Danske Regioner ogregeringen har aftalt, overholdes, og at der fås mest mulig relevant aktivitet forpengene.