SUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 249: Materiale til seminar 3/3-10 - Sammenhæng med sundhedsvæsenet - kan IT gøre en forskel, fra Teknologirådet

Fremtidens sundhedsvæsen er mere end nyt sygehusbyggeri og ændret sygehusstruktur. Detdrejer sig i høj grad også om den ændrede arbejdsdeling mellem primær og sekundær sektor,om forskydning af opgaver fra sygehusene til det nære sundhedsvæsen og om at koordinereog skabe sammenhæng for patienterne i et sundhedsvæsen der specialiseres for at opnå ethøjt fagligt niveau. Sundhedsaftaler skal beskrive arbejdsdelingen, og IT skal understøttesamarbejdet ved at sikre en effektiv og hensigtsmæssig kommunikation mellem aktørerne i deenkelte patientforløb.Fremtidens sundhedsvæsen handler om patienterne. Blandt dem er de kronisk syge en vok-sende gruppe. I 2020 lider 2 millioner danskere af en eller flere langvarige sygdomme, eller300.000 flere kronisk syge end i dag. Det fremgår af folkesundhedsrapporten 2007 fra StatensInstitut for Folkesundhed. Kronikerne har særlig behov for, at sundhedsvæsenets parter ind-retter deres behandling, så den hænger sammen.En anden trend er, at behandlingen af patienterne flytter ud af hospitalerne, væk frasengene.Internationale undersøgelser viser, at aktive patienter, der tager ansvar for deres egen be-handling, er mindre ressourcekrævende og har højere livskvalitet over længere tid.Et middel til at imødekomme patienternes behov for at tage ansvar er telemedicinske syste-mer, der samtidig gør det muligt at holde patienterne længere tid i eget hjem.Visionen om at patienter skal opleve et sammenhængende og vel koordineret behandlings-forløb har været på tapetet de seneste 3-4 årtier. Nogle taler om et kronisk koordinationsbe-svær, som ikke kan løses med et snuptag. Det seneste årti er sundhedsvæsenet for alvor trådtind i den elektroniske tidsalder. Det skal være slut med papirjournaler, som bliver væk. Patien-tens data skal digitaliseres, og sundhedspersonalets deling af information skal ske elektronisk.Det føjer endnu en dimension til sammenhæng i sundhedsvæsenet. Derfor må spørgsmåletom IT kan gøre en forskel også stilles. Hvordan kan kommuner, sygehusene i regionerne og depraktiserende læger samarbejde og dele viden og information på tværs af sektorgrænserne?Hvordan forbinder man den enkelte patient med de mange involverede sundhedsmedarbej-dere? Det handler om hvordan man organiserer arbejdet mellem de sundhedsmedarbejdere,der sidder i hver sin sektor. Det handler om hvordan sundhedsvæsenets indretning og nye IT-værktøjer som fælles medicinkort, telemedicin, sundhed.dk og e-journal kan spille sammen ibestræbelserne på at få en bedre sammenhæng for patienterne og borgerne.Den slags kræver, at politikere på tværs af kommuner, regioner og stat er i stand til at skabesig overblik og træffe beslutninger, der tilgodeser patienterne og sundhedsvæsenet på langsigt. Og som udbygger den førerposition, som Danmark trods udfordringerne har, når detgælder om at digitalisere og udveksle data i sundhedsvæsenet.Hvad debatoplægget byder påDebatoplægget her præsenterer en række korte interview med seminarets oplægsholdere. Deløfter sløret for nogle af de budskaber, de vil præsentere i deres mundtlige oplæg. At læse

interviewene giver inspiration til de debatter, politikere og eksperter skal have med hinandenpå seminaret.Debatoplæggets forskellige bud på sammenhæng og udfordringer til sammenhængomhandler:•koordination og organisation af samarbejdet om behandling af patienter på tværs af sek-torer (læger og kommuner og sygehuse)•den praktiserende læges rolle som tovholder for patientens behandlingsforløb•IT som infrastruktur og redskab til at holde både patient, læger og øvrige sundhedsmed-arbejdere opdateret med den relevante viden.Sidsel Vinge peger på den sammenhæng patienten skal opleve. Godt samarbejde og koor-dination mellem de forskellige led i behandlingen er nødvendig for at få høj behandlingskva-litet. Øget specialisering er ikke lig med kvalitet, fordi det kan føre til fragmenterede patientfor-løb, og her er IT ikke altid svaret på at genskabe sammenhængen for patienten.Finn Kensing udvikler nye IT-systemer og telemedicinske løsninger, som kan gøre patienten istand til i højere grad at styre egen behandling. De kan også binde de forskellige behandlings-instanser bedre sammen. Gode IT-systemer handler om at eksperimentere og gøre erfaringermed at passe systemerne sammen med organisationen, før man indbyder leverandørerne til atgive tilbud.Per Busk og Jesper Zwisler er optaget af koordination og samarbejde – set fra regionen ogkommunens synsvinkel. De efterlyser begge et nationalt fastlagt ambitionsniveau forsundhedsaftalerne. Sundhedsaftalerne skal forpligte de parter, der skal samarbejde:Kommuner, almen praksis og sygehuse. Midlerne er de ikke enige om - dog: Overenskomstenmed praktiserende lægers organisation skal på plads, så lægerne kan forpligtes tiltovholderopgaverne.Ivan Lund Pedersen har IT-infrastrukturen som udgangspunkt og peger på behov for etparadigmeskifte. Vi må ud over det punkt, hvor digitalisering bygger ovenpå den kendtepapirverden, hvor man sender oplysninger til hinanden. Nu skal man selv hente dem, og detskal være let at finde oplysningerne.Det ønske har praktiserende læge Jens Rubak også. For ham er sammenhæng i sundhedsvæ-senet bl.a. et opgør med silo-tænkning. Det skal være let for ham som tovholder for patientensbehandling altid at kunne få opdateret viden om patienten, og at kunne kontakte sygehusetsspecialister og kommunen som led i behandlingen.Morten Elbæk Petersen præsenterer sundhed.dk som den løsning, der binder sektorerne i detdanske sundhedsvæsen sammen med borgeren. Dog savner han samarbejde med de praktise-rende læger, som ikke stiller patientoplysninger til rådighed for patienterne.Dorthe Stigaard ser som IT-direktør, at der er masser af eksempler på, at IT skaber bedresammenhæng i patientforløbene, i hvert fald fra "grøftekant til sengestue på hospitalet". Mendet er lettere at få grønt lys til at investere i en ny scanner end til at investere i at udbygge IT-systemer og infrastruktur som gør, at man virkelig kan få glæde af scanneren.

Forskeren:Skyd myten om den frelsende IT nedVi får ikke noget sammenhængende sundhedsvæsen, når vi deler behandlingen op i stadigmere specialiserede dele og omringer patienten med aktører. Forsker fra Dansk Sundheds-institut mener, at IT er overvurderet, når det gælder sammenhængende patientforløb. Mender er hårdt brug for IT, der fungerer på tværs af sektorerne.Glem alt om, at IT som en frelsende engel kan skabe et sammenhængende sundhedsvæsen.For vi har så travlt med at specialisere behandling og pleje, at vi samtidig skaber et enormtbehov for koordination. Og her kommer selv de smarteste IT-systemer til kort.Det mener Sidsel Vinge, senior projektleder fra Dansk Sundhedsinstitut.”Det er ekstremt op ad bakke. Hvis vi ikke stopper tendensen til at sprede patientforløb udpå flere og flere hænder, kommer sundhedsvæsenet ikke til at hænge bedre sammen. Specia-lisering og arbejdsdeling er som al anden medicin – det har bivirkninger.”Sidsel Vinge har beskæftiget sig med stort set alle hjørner af sundhedsvæsenet - fra organise-ring af sygehuslægers arbejde over almen praksis og praksispersonale til det kommunale sund-heds- og ældreområde.Hun ser specialisering og øget arbejdsdeling i alle sektorer, samtidig med at behandlingerbliver langt mere intensive. Liggetiderne styrtdykker, fordi der kommer bedre og mere skån-somme behandlinger, der også gør det muligt at behandle flere patienter ambulant eller ihjemmet. Men nu sætter specialiseringens skyggeside ind.”Nogle kalder det specialisering, andre arbejdsdeling. Jeg kalder det fragmentering. Intensi-veringen af behandling og udredning stiller krav, om at vi koordinerer forløbene langt bedre,men fragmenteringen gør det modsatte: Den forstærker behovet for koordination.”Grotesk mange aktørerHun illustrerer med en ældre kvinde, der udover KOL – i gamle dage kaldet rygerlunger – ogsåhar diabetes.Hun går til ambulant kontrol på to sygehuse, og hun går også hos egen læge, hvor opgaver-ne er delt mellem lægen og kliniksygeplejersken. I kommunen følger hun et rehabiliterendekronikerforløb, hun får hjemmehjælp og hjemmesygepleje, og hvert halve år får hun et fore-byggende hjemmebesøg af en anden kommunal sygeplejerske. Sygeplejerskevisitatorentropper også op for at vurdere, om hun får de rigtige ydelser.Desuden kommer en udgående ilt-sygeplejerske, og en sygeplejerske fra kommunens KOL-projekt, som den sidste kronikerpulje finansierer for en periode. Og selvfølgelig har hun somsidste skud på stammen fået endnu en sygeplejerske tilknyttet – en sundhedskoordinator –der skal skabe sammenhæng i hendes forløb.”Der er grotesk mange aktører omkring patienten, som vel at mærke ikke er i en akut fase,men som bare er en ganske almindelig komorbid (patient med flere sygdomme, red.) kroni-ker.”Høj kvalitet forudsætter sammenhængende forløbTendensen findes overalt i sundhedsvæsenet, mener Vinge.”Vi ser utrolige mange og ofte midlertidige teams og projekter på tværs af enheder, og de erofte drevet af lysten til at udvikle sundhedsvæsenet med projektmidler. En form for projektitis.

Der skal ekstremt meget koordinationsarbejde til at få et sammenhængende forløb for sådanen ældre komorbid kroniker.”Sidsel Vinge vender sig mod troen på, at vi uden videre kan specialisere os til højere kvalitet.”Definitionen på høj sundhedsfaglig kvalitet er blandt andet, at behandlingen er koordineretog dermed sammenhængende. Du kan ikke specialisere dig til højt fagligt niveau, uden at be-handlingen er sammenhængende,” siger hun.Standardisér behandling og skab bredere jobsLøsningen på sammenhængsproblemerne er ifølge Vinge ikke bedre IT-systemer.”Jeg hører tit vendingen ’Og så binder vi det hele sammen med en fælles IT-struktur’. Mendet skaber ikke faglighed og koordination. IT-systemerne gør det muligt at genbruge informa-tion som for eksempel i Det Fælles Medicinkort, som vil rumme værdifuld information for man-ge. Det er godt og væsentligt. Men det løser ikke problemet med fragmenteringen, og det ska-ber ikke sammenhængende forløb.”Hun ser to mulige løsninger.”For det første kan vi standardisere mere, som vi gjorde med kræftpakkerne. Det andet svarer mindre arbejdsdeling. I stedet for så mange aktører ved den komorbide ældre dame, må deklare flere opgaver hver. Altså bredere jobs. Vi skal være langt mere varsomme med at oprettenye teams, funktioner og alverdens specialenheder. Puljemidler understøtter fragmenterin-gen.”Store IT-huller i kommunerneSidsel Vinge påpeger, at der særligt i kommunerne er stærkt behov for mere sundhedsfagligeIT-systemer til journalføring og til landsdækkende registre over den samlede aktivitet.”Kommunerne er et stort hul rent vidensmæssigt, fordi det er den eneste sektor, hvor derikke findes nationale og sundhedsfaglige registre over aktiviteten. De laver masser af lokalregistrering af tid, men man registrerer hverken ydelserne eller diagnoser systematisk. Megetforegår på papir, og deres IT-systemer er ikke forbundet til det øvrige sundhedsvæsen, så in-gen ved, hvad tusinder af hjemmesygeplejersker leverer af ydelser, eller til hvilke patienter. Vier ifølge Statens Institut for Folkesundhed på vej mod 2 mio. kronikere i 2020. Så kommuner-nes forhold til IT og sundhedsfalige registre er hverken holdbart for sundhedsvæsenet - ellerfor patienterne.”

Set fra regionen:Fodslæbende kommuner får lov at sættetempoetKræv pakker for kroniske patienter som på kræftområdet. For ellers bestemmer nogle fåfodslæbende kommuner dagsordenen. Desuden modarbejder overenskomsten medpraktiserende læger muligheden for, at kroniske patienter får tovholdere. Direktør påsundhedsområdet i Region Syddanmark vil have politikerne op af stolene.Kroniske patienter med diabetes, kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL), hjerteproblemer ellerlidelser i bevægeapparatet skal gøres til en folkesag lige som kræftpatienterne. For de lidermest under, at hospitaler, kommuner og praktiserende læger har svært ved at samarbejde, nårflere parter skal behandle patienterne. Det mener Per Busk fra Region Syddanmark. Han erdirektør i Sundhed med særligt fokus på primær sektor og kommunesamarbejde.”Der var et enormt politisk fokus på kræftpakkerne. De gjorde virkelig en forskel, og vi harbrug for det samme til de kroniske patienter. Vi skal lægge forpligtende planer, så hver part –sygehus, kommune og praktiserende læge - forpligter sig til at gøre sin del. Redskabet heddersundhedsaftaler, men i dag er de formuleret så blødt, at det kun bliver til ’kan’ og ’bør’. Så fårde mest fodslæbende kommuner lov at sætte dagsordenen. Heldigvis er mange kommunerogså ambitiøse på sundhedsområdet, men da man ofte bygger på enighed, bliver det lavestefællesnævner, som sætter standarden.”Mange aktører skal blive enige om kronikereBusk forklarer, at det er sværere at enes om forløb for patienter, som tre sektorer skal behandle.En region som Syddanmark omfatter 22 kommuner, 5 sygehuse, 1 region og 500 praktiserendelæger.På kræftområdet var det nemmere at beskrive behandlingsforløb stramt, for her bliver pa-tienterne behandlet i samme sektor – på sygehusene – når den praktiserende læge har opda-get alarmsymptomerne.”Vi kan lave rammeaftaler med målsætninger, men mange kommuner er tilbageholdendemed at forpligte sig på bestemte opgaver. Desuden har vi problemer med overenskomstenmed de praktiserende læger, fordi den i så høj grad bygger på honorar for enkeltydelser. Viønsker en ny honorering, hvor lægen får penge for at være tovholder for den kroniske patient.”Per Busk henviser til, at forhandlingerne om en ny overenskomst mellem PLO og Danske Regi-oner brød sammen i 2009. Her havde regionerne lagt op til, at lægerne i højere grad skullehave klinikhonorarer i stedet for ydelseshonorarer. Det ville gøre det nemmere at honorerelægerne som tovholdere.I modsætning til Jesper Zwisler, kommunaldirektør i Greve, ønsker Per Busk hverken sank-tioner eller økonomiske gulerødder i sundhedsaftalerne.”Vi risikerer at skabe et stort bureaukrati. Der har været tiltag til, at kommunerne får deresegne DRG-takster, men jeg ønsker ikke, at kommunerne bruger deres tid på alle mulige regi-streringer. Vi skal bare have løst opgaven. Det kræver en national dagsorden, der lægger am-bitionsniveauet, og langt mere konkrete krav til indsatsen i stil med kræftpakkerne. Derudoverskal vi etablere en landsdækkende tværsektoriel kvalitetsmonitorering af området.”Lavpraktisk system hjælperPer Busk giver også et eksempel på, at IT kan hjælpe parterne til at kommunikere bedre

Kommunaldirektøren:Pres kommuner, regioner og læger indi tæt samarbejdeOplagte indsatser for borgerne går tabt, fordi ingen presser kommuner, regioner ogpraksislæger til at samarbejde. Kommunaldirektør ønsker mere forpligtende sundheds-aftaler, og centrale aktører bør udtænke ensartede kommunikationsveje mellem kom-muner, hospitaler og læger.Når ingen tvinger kommuner, hospitaler og praktiserende læger til at samarbejde, taber vitiltag, der kan hjælpe borgerne på gulvet. Derfor bør sundhedsaftalerne udstyres med bid ogincitamenter, der kan forpligte parterne til at samarbejde og dele ressourcerne effektivt.Det mener kommunaldirektør i Greve Kommune, Jesper Zwisler, samtidig med, at han poin-terer, at det vel aldrig har fungeret bedre i forhold til den samlede sundhedsindsats.Han giver følge hjem-ordninger som eksempel. Undersøgelser har vist, at de kan hjælpe æl-dre borgere, der udskrives fra hospitalerne.”Det er en kæmpe fordel for den ældre medicinske patient, hvis den praktiserende lægefølger op efter en hospitalsindlæggelse hjemme hos patienten sammen med for eksempel enfarmaceut. Så kan lægen tjekke hendes medicinskab og skabe tryghed, og så falder risikoen for,at patienten bliver genindlagt. Derfor har flere kommuner forsøgt at lave aftaler med lægerne,men det lykkedes ikke,” siger Jesper Zwisler.Han forklarer, at kommunerne herefter har måttet lave en aftale med hospitalspersonale omat følge patienterne, der ofte har mange forskellige sygdomme, hjem.”Det er tåbeligt, at de enkelte kommuner skal bruge energi på at overtale de lokale læger,når det er dokumenteret, at tiltagene hjælper borgeren, og vi kan sparer penge på dem. Detburde aftales centralt, men kommunerne har ikke forhandlingsret, og vi må vente på, at regio-nerne og lægerne bliver enige.”Regioner og kommuner skal snart genforhandle sundhedsaftaler, og dem vil Zwisler gernehave gjort mere forpligtende.”Sundhedsstyrelsen bør hæve kravene til, hvor ambitiøse aftalerne skal være, og det kan dengøre ved at lægge sanktioner ind, som træder i kraft, hvis parterne ikke overholder aftalerne.Der bør være incitamenter, så parterne indfører oplagte tiltag og deler gevinsterne mellemsig.”Kun en elektronisk indgang fra hospital til kommunePå samme måde efterspørger han styring udefra, når kommuner, hospitaler og praktiserendelæger skal finde ud af at kommunikere elektronisk.Kommunerne er på vidt forskellige steder, når det gælder om at kommunikere med regio-nerne, mens der ifølge Zwisler ikke findes tilstrækkelig systematisk kommunikation mellemkommuner og praktiserende læger.”En ting er MedCom-standarder for det rent tekniske, men KL, Danske Regioner og PLO børogså sikre sig ensartede kommunikationsveje på det organisatoriske plan på tværs af regioner-ne.”Han giver et eksempel, når Rigshospitalet udskriver en patient til Greve Kommune i RegionSjælland.”De elektroniske veje ind i kommunen er mange, men hospitalspersonalet skal let kunnefinde ud af, hvor det skal sende patienten hen. Vi vil også gerne vide, hvis hospitalet udskriver

patienten til plejehjem, for så skal vi have en plads parat. Det samme gælder, hvis vi skal sørgefor hjemmepleje eller genoptræning.”Zwisler foreslår en visitatorfunktion i stil med Frederiksbergs Kommunes. Den slags børorganiseres ens i alle kommuner, mener han.Desuden ser han gerne, at læger inden for et speciale som intern medicin skal tage et halvtår af uddannelsen i kommunerne. Det vil øge kommunernes sundhedsfaglige niveau og givespeciallægerne konkret viden om kommunerne.”De ved ikke, hvad en kommune er, og de kan tilføre kommunerne faglig kompetence. Detkræver, at kommunerne i en region laver et fælles uddannelsesforløb, for den enkelte kommu-ne kan ikke klare det alene.”

CV - Jesper Zwisler•Kommunaldirektør i Greve Kommune.•Har arbejdet i en række stillinger i det danske sundheds- og socialvæsen, blandt andet somadministrationschef ved Centralsygehuset i Holbæk og som socialdirektør i Frederiksbergog Frederikssund kommuner.•Tidligere forelæser i socialmedicin ved Københavns Universitet og ekstern lektor i organisa-tion og ledelse ved Copenhagen Business School.•Lang erfaring med styregrupper og projekter på sundheds- og socialområdet, blandt andettovholder på sundhedsområdet, Region Sjælland og medlem af den administrative styre-gruppe i samme region. Tidligere medlem af styregruppe for det samarbejdende sundheds-væsen.•Uddannelse: cand.scient.pol.•Gift med læge, som er væsentlig mere fiks på praktisk IT og som derfor tager sig af praktiskeløsninger for husets it-installationer. De omfatter to stationære og tre bærbare pc’er, to prin-tere, en mainserver, trådløst netværk og de to børns opkoblede spillekonsoller.

Projektchefen:Vi skal dele data – ikke kun sende og modtageFremover skal medarbejdere på hospitaler, i kommuner og i praksissektoren i højere graddele data, der ikke bør ligge på isolerede dataøer. Det bør politikerne melde klart ud,mener projektchef hos organisationen Digital Sundhed. Det Fælles Medicin Kort er førsteskridt, men opgaven har vist sig svær.Gevinsterne ved Fælles Medicinkort (FMK) er åbenlyse. Hvis alle sundhedsprofessionelle har etlet og sikkert overblik over al den medicin, som en bestemt patient får, undgår de mangemedicineringsfejl.Men FMK er et fundamentalt brud med den måde, som sundhedsvæsenet har håndteretdata på. Hidtil har den behandler – typisk en praktiserende læge - der henviser patienten til etnyt behandlingssted, sendt oplysninger om patienten af sted i forvejen. Et koncept, der funge-rer, når afsender og modtager har styr på, hvem der sender og modtager oplysningerne.Men den metode rækker ikke længere, mener Ivan Lund Pedersen, projektchef i den fællesoffentlige organisation Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark (SDSD).For nye, hurtige patientforløb stiller krav om hurtigere adgang til data, og desuden er dermed privathospitaler og kommunale sundhedscentre kommet flere spillere på banen. Fremover skal behandlerne i højere grad dele data, der ligger ét sted.”Vi holder ikke op med at gøre det på den gamle måde, men vi lægger noget oveni, derskaber mere sammenhæng mellem sektorerne. Vi flytter ansvaret for at få oplysninger tilmodtageren. FMK er bare det første eksempel,” siger Ivan Lund Pedersen.

Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark(SDSD)•Fælles offentlig organisation, finansieret af staten, regio-nerne og kommunerne•Mål: Et sammenhængende sundhedsvæsen, hvor læger,behandlere og borgere har adgang til alle nødvendigeoplysninger•SDSD konstruerer de kommunikationsveje, sundheds-informationerne skal følge, og det sprog systemerneskal kommunikere på•SDSD vil skabe en national IT-infrastruktur som en plat-form, hvorpå lokale applikationer kobles sammen mednationale services og registre•Større projekter: Fælles Medicinkort, Nationalt PatientIndeks, der gør det muligt at dele patientdata på tværsaf lande, regions- og sektorgrænser, og telemedicinskeløsninger på landsplan.

Han mener, at paradigmet om at dele data vil vinde i løbet af 10-15 år, når brugerne blivertrygge ved, at data ligger ét sted, som de altid har adgang til.”Det svarer til, at folk ikke længere har alle deres kontoudtog i ringbind, fordi de ved, at dekan finde dem på netbank.”Byg ny IT-infrastruktur fra grundenParadigmet kræver, at staten og folketingspolitikerne tør styre med langsigtede strategier. Derskal ifølge Lund Pedersen bygges en IT-infrastruktur fra bunden med standarder for lokale sy-stemer og netværk, så patientdata ikke ligger på svært tilgængelige dataøer rundt om i sund-hedsvæsenet.”Nogen skal sige ’Det vil vi. Vi ønsker at have data, vi deler’. Men det er svært for politikere attræffe beslutninger om investeringer, der tjener sig ind over to-tre valgperioder. Indtjeningener også svær at måle. For selv om medicineringsfejl er dyre for samfundet, så skærer man ikkelige i driftsbudgetterne, når man forebygger fejlene. ”FMK har vist sig at være en større udfordring. I 2010 er det integreret med tre af de prakti-serende lægers 18 elektroniske patientjournaler (EPJ), med vagtlægernes EPJ og med EPJ påsygehusene i tre regioner. De sidste EPJ’er på sygehusene og i praksis skulle være klar til FMK i2011, og det samme skal kommunernes journaler.Praktiserende læger tøverDe praktiserende læger har ikke vist sig særlig ivrige efter FMK, mener Ivan Lund Pedersen.”Deres systemleverandører venter på, at lægerne er parate til at betale for de nye funktioner,som skal lægges ind for, at de kan bruge FMK. Men lægerne tøver, fordi forhandlingerne om enny overenskomst er gået i stå. Så kan de ikke få reguleret taksterne og få råd til de nye funktio-ner. Desuden er det jo i første omgang patienten, der får fordelen af FMK.”Samtidig mener Ivan Lund Pedersen, at lægerne har nok kunder i butikken.”90 procent af patienterne går kun hos dem, så dem mangler lægerne ikke medicinoplys-ninger på. De har kun brug for oplysninger om de sidste 10 procent, typisk de kronisk syge ogde gamle, og spørgsmålet er, om de vil betale for at kunne yde en ekstra kvalitetsindsats fordem.”Ivan Lund Pedersen opfordrer politikerne til at stille krav til praksislægerne.”Politikerne er nødt til at sige, at det her skal indføres. De kunne starte med at kræve, at allepraktiserende læger inden 2012 bruger FMK på patienter, der får flere end 10 præparater.”

CV - Ivan Lund Pedersen•Projektchef i Digital Sundhed.•Master i Sundhedsinformatik fra Ålborg Universitet, 2000.•Cand.med. fra Københavns Universitet, 1988.•Har arbejdet•7 år som kirurg på danske sygehuse,•7 år som proces og IT konsulent på danske og norske sygehuse herunderdeltaget i planlægningen af St. Olav universitetssygehuset i Trondheim.•5 år som projektchef i Roskilde Amt og indførte det første elektroniskemedicin modul i 2003, som har været i produktion siden uden nedbrud.•Får et kick af at hjælpe andre til at løse konkrete problemer med teknologien som en løfte-stang. Teknik skal gøre det vigtige lettere eller sjovere, men teknologien er ikke vigtig – deter menneskene.

IT-professoren:Start sundheds-IT i sandkasserProfessor Finn Kensing udvikler et IT-system, der binder kroniske hjertepatienter sammenmed behandlere. Størstedelen af arbejdet går ud på at analysere og re-designe parternesinformationsbehov og kompetencer og afprøve systemet i praksis, før leverandørerneinviteres.Skab et IT-system, der kobler udsatte hjertepatienter i eget hjem med læger og bioanalytikeremed vidt forskellige kompetencer og informationsbehov. Så alle får de informationer, de harbehov for, og så patienterne kan være sikre og føle sig trygge.Umiddelbart lyder det som en drøm for politikere, der ønsker sammenhængende forløb forpatienter og sundhedsprofessionelle. Men faktisk er systemet så langt, at ophavsmanden reg-ner med, at tredje prototype er klar 1. juli.Det Strategiske Forskningsråd støtter projektet med otte millioner kroner, og erfaringernekan overføres til en række andre områder med kroniske patienter. Forarbejdet har da også væ-ret usædvanligt grundigt.Dermed adskiller det sig fra mange andre IT-systemer, mener professor Finn Kensing fraCenter for IT Innovation på Københavns Universitet.”Vi har brugt to år på at forstå, hvad der foregår hos patienten og hos de forskellige sund-hedsprofessionelle. Vi har set, hvilke teknologier de bruger, og nu forstår vi, hvad alle parter harbrug for. Vi er kommet op med et system med 14 delfunktioner, der hjælper patienterne ogsundhedsprofessionelle til at gøre, hvad de har behov for, og som giver dem de oplysninger,som de hver især har brug for,” siger Finn Kensing.Lille boks giver patientens hjerte stødSystemet skal skabe sammenhæng omkring behandlingen af hjertepatienter, der har fåetindopereret en ICD – Implantable Cardioverter Defibrillator.Den lille boks måler patienternes hjerterytme og giver patienterne et stød, hvis rytmen erustabil. ICD’en fungerer desuden telemedicinsk, når patienten lægger en plade over brystet ogsender data fra boksen via en telefonlinje til specialiserede læger på Rigshospitalet. De nyestesender data trådløst, hvis de har afgivet stød eller ved regelmæssige tjek.Men specialisterne på Rigshospitalet er langt fra de eneste, der har med patienterne at gøre.På Rigshospitalet modtager specialuddannede bioanalytikere aflæsningen af ICD’en frapatienterne, og derudover behandler læger patienterne på lokale sygehuse, lige som noglepatienter får behandling hos egen læge eller hos en speciallæge. Hver læge har sine behov,teknologier og kompetencer.”Specialisterne på Rigshospitalet har fokus på ICD’en og de har til opgave at overvåge oggribe ind i tide, hvis den skal re-programmeres eller hvis patientens behandling skal justeres.De mangler dog ofte sammenhængende informationer for at varetage deres opgave. For ek-sempel har de ikke adgang til oversigter over den medicin patienten tager. Læger på hjerte-svigtklinikker på lokale sygehuse har til opgave at følge patientens generelle tilstand og justeremedicineringen. De har for eksempel ikke adgang til resultaterne af ICD-aflæsningerne.”Patienternes behov og strategier varierer også.”Nogle patienter holder styr på diæt og motion og de har alle behov for overblik over aftalerog hvilken medicin de skal tage. De har vidt forskellige strategier for administration af deresdata. Nogle har recepter og henvisninger hængende på køleskabet, andre skriver tingene op ikalendere år for år eller samler oplysningerne i ’kinabøger’. Vi skaber et system, hvor de let kan

holde styr på de informationer, der er nødvendige for, at de kan varetage deres del af behand-lingen.”Læger med vidt forskellige systemerDet nye system danner bro mellem meget forskellige IT-systemer. Det er tanken, at patientenfår adgang via sundhed.dk, mens de sundhedsprofessionelle skal have adgang via deressædvanlige systemer.En stor del af arbejdet er gået med at kortlægge, hvordan det nye system påvirker organise-ringen af arbejdet omkring behandlingen, og med at analysere, hvilke kvalifikationer brugerneskal have. Med prototyperne afprøver Finn Kensing og hans partnere det hele, før systemeteventuelt kan indføres på landets øvrige hospitaler med ICD-behandling – og på sigt i forholdtil andre kronikergrupper.”Et nyt IT-system ændrer arbejdets organisering. Det svarer til homebanking, hvor kundengør en del af arbejdet, så banken kan spare kasseekspedienter. Vi flytter opgaver ud til patien-ten, der i højere grad styrer deres egen behandling, og dermed omorganiserer vi måden atpleje patienterne på. Vi ser vores opgave som at designe et IT-system, der giver en løsning påden demografiske udfordring med stadigt flere kronikere og færre varme hænder”.IT-udviklere glemmer ofte to vigtige tingHan mener, at man i mange fejlslagne IT-projekter har glemt at give brugerne de nødvendigekvalifikationer, lige som man ikke har fået organisationen og IT-systemet til at passe sammen.Det kan man tage højde for ved at bruge sandkassemetoden.Den går ud på at eksperimentere og gøre sig erfaringer med prototyper af systemet, indenman indbyder leverandører til at afgive tilbud med fast pris, faste funktionaliteter og leverings-tid.”Vi afprøver det i et beskyttet miljø og vi har søgt Finansministeriets ABT-fond (AnvendteBorgernære Teknologier) om penge, så vi kan lægge prototypen ind som en del af de sund-hedsprofessionelles arbejdssystemer.”

CV - Finn Kensing•Professor, dr. scient., direktør for Center for IT Innovation på Københavns Universitet.•Har de sidste syv år beskæftiget sig med sundhed og IT i samarbejde med blandt andresundhed.dk, Region Hovedstaden, Bispebjerg Hospital, Rigshospitalet og en række IT-leverandører.•Har i 30 år beskæftiget sig med sammenhængen mellem teknologi, organisation ogkvalifikationer.•Sad i det nationale epj-review, som konsulentfirmaet Deloitte ledede.•Deltager i det strategiske arbejde i den fælles offentlige organisation SammenhængendeDigital Sundhed i Danmark (SDSD).•Holder ofte møder i mindre netværk via Skype. Smart, fordi man undgår at rejse, kan sehinanden via webcam og dele dokumenter.

Direktøren til politikerne:I må ikke overse sundhed.dkPlatformen, der binder sektorerne i det danske sundhedsvæsen sammen med borgeren,findes allerede, men sundhed.dk er ikke altid på nethinden hos beslutningstagere. Ogportalens direktør savner opbakning fra de praktiserende læger, som sundhed.dk har satsetmest på at understøtte.Beskeden til politikerne fra Morten Elbæk Petersen, direktør for den fælles offentlige sundheds-portal, er klar:Sundhed.dk udgør et unikt datafællesskab mellem dem, der driver sundhedsvæsenet ogdem, der bruger det, og det er meget økonomisk. Det bør politikerne tænke på, når de investe-rer i fremtidens sundhedsvæsen.”Sundheds-IT-initiativer koster penge, men vi har en internetbaseret platform, som er unikpå verdensplan, som er betalt og som rummer masser af muligheder. Jeg vil opfordrepolitikerne til at bruge sundhed.dk, før de investerer i nye, dyre systemer,” siger Morten ElbækPetersen.Dermed svarer han samtidig på kritikken fra Praktiserende Lægers Organisation, som i som-mer beskyldte sundhed.dk for at være langsomt og tungt.”PLO ønsker, at systemerne forbindes med kabler fra system til system, men det er megetdyrt, og kræver vedvarende vedligeholdelse. Vi har en svartid helt nede på 0,2 sekund påsundhed.dk. Systemet har lige nu et mindre hængeparti af småfejl fra en stor omlægning sids-te år, og er selvfølgelig nogle gange nede, når vi arbejder på fejlene, men det er alle systemerog det retter vi op på,” siger Morten Elbæk Petersen.Han savner i visse sammenhænge opbakning fra de praktiserende læger, som sundhed.dksiden lanceringen i 2003 har valgt primært at understøtte. Det har givet en række funktioner,som både lægen og hans patient kan udnytte ved hjælp af digital signatur.Forbinder borger, læge og sygehuseSundhed.dk giver borgeren, hans læge og sygehuspersonale adgang til at se borgerens køb afmedicin på landets apoteker, og det kommende Fælles Medicin Kort, der giver et komplet bil-lede af borgerens medicinordinering, skal også køre via sundhed.dk. Også det kommendenationale patientindeks vil i marts giver borgerne en nemmere adgang til deres data.Derudover kan borgeren sammen med lægen vælge hospitalsafdelinger og ambulatorier udfra ventetider og kvalitetsmålinger på sundhed.dk. De kan se kommunernes tilbud om fore-byggelse af sygdomme, lige som de får en liste over borgerens indlæggelser og adgang til bor-gerens elektroniske patientjournal på en række hospitaler.Sundhed.dk leder også borgeren videre til en mailbaseret konsultation hos sin læge, til atbestille tid eller forny recepter.3.000 artikler og hurtigt overblik over patienterPortalen servicerer de praktiserende læger på en række måder. De kan søge i Lægehåndbogen,der rummer 3.000 dybe artikler om sygdomme, de har adgang til databaser og elektroniske,lægevidenskabelige tidsskrifter, og de kan ud fra forløbspakker for kræft- og hjertepatienter se,hvordan de skal undersøge og henvise patienterne.Andre funktioner giver dem mulighed for at hente laboratoriesvar, og et nyt såkaldt data-fangstmodul kan automatisk hente data fra deres klinik og samle dem i rapporter, så lægerne

kan sammenligne deres behandlingsniveau med det, kollegerne udfører (benchmarking).Desuden kan lægerne med modulet identificere patienter, hvor de kan forbedre behand-lingen, og de kan se, hvad forskellige vejledninger anbefaler af indsatser.Ingen adgang til lægernes journalerMorten Elbæk Petersen ærgrer sig over, at lægerne ikke vil give borgerne og sygehuseneadgang deres patientdata.”PLO har ikke hidtil været særlige villige til at drøfte åbning for adgangen til lægernesjournaler. Argumentet er, at de også indeholder gamle data, som ikke var beregnet for andre.Men det problem klarede sygehusene ved at slå en streg i sandet og give borgerne adgang tildata efter en bestemt dato.Han fastholder, at sundhed.dk skal satse på de praktiserende læger.”90 procent af patienterne bliver behandlet i praksissektoren. Det skal de gerne blive vedmed, for priserne stiger drastisk, når patienterne bliver indlagt på sygehus. Derfor skal vi givepraksislægerne så gode værktøjer som muligt.”

Den praktiserende læge:Bryd IT-siloerne nedMange IT-systemer står som utilgængelige siloer for praktiserende læger, der må klippe ogklistre data fra et system til et andet. Praksislægerne deler gerne data, hvis systemerneletter deres hverdag, siger Jens Rubak, der var med til at skabe ordningen medpraksiskonsulenter.IT-systemerne skal give den praktiserende læge overblik over patienternes behandling både påhospitalerne og i kommunerne. De skal hjælpe ham med information om lokale behandlings-tilbud og patientforløb, og de skal guide ham igennem elektroniske henvisninger til relevantehospitalsafdelinger og kommuner i nærområdet.Sådan ser praktiserende læge Jens Rubaks drøm om et IT-landskab ud. Ganske langt fravirkeligheden.Rubak, der også koordinerer praksiskonsulentordningen på landsplan, føler sig omgivet aftårnhøje, lukkede IT-siloer.”Jeg ser mange tegn på silodannelse, når de forskellige parter opbygger deres IT-systemer.Det betyder, at jeg skal klippe data ud af et system og over i et andet system for at klistre demind. Så sker der nemt fejl. Hvis jeg da overhovedet får adgang til systemerne,” siger Jens Rubak.Lukkede data-døreHan bruger en diabetespatient som eksempel.”Jeg vil gerne have adgang til både hospitalets og kommunens data på den samme diabe-tespatient, men det kan jeg ikke få. De systemer, der leverer data, bygger på forskellige kultu-rer, og udviklerne har ikke talt med de relevante samarbejdspartnere om at sikre sammen-hæng og samspil. Det er ærgerligt, at relevante data ikke er lettilgængelige for alle, for det gørdet sværere at skabe overblik og sammenhæng i patientforløbet. Hvilket privat firma kunneholde til, at kunder ikke havde adgang til varerne på hylderne?”Systemer skal genkende lægenRubak opfordrer politikerne til at afsætte ressourcer, men samtidig kræve, at organisationerneudvikler og tilpasser systemerne til brugerne. For eksempel sundhed.dk.”Systemet bør sige Goddag Jens Rubak, når jeg logger på. Det skal vide, at jeg er i RegionMidtjylland, så jeg ved første søgning kun får relevante data for mit område. Hvis jeg søger pådiabetes på sundhed.dk, får jeg måske 300 hits, der blandt andet fortæller mig, hvordan jeghenviser patienter til Rigshospitalet.”På samme måde forventer han meget af den kommende dynamiske blanket.”Hvis jeg skal henvise en diabetespatient til en bestemt hospitalsafdeling i Århus, bør blan-ketten hjælpe mig med at få de oplysninger med, som den afdeling lægger vægt på. Dermedsikrer blanketten en hurtig og korrekt visitation af patienten hos modtageren,” siger JensRubak og forklarer, at det kan være vigtigt for den modtagende afdeling at vide, hvilke andresygdomme patienten har og hvilken medicin patienten tager.”Det er ofte vigtigt, når man skal tage stilling til kommende behandlingstilbud. Vi skal ikkekunne sende henvisningen uden at besvare de spørgsmål. Desværre taler man om et til to år,inden blanketten er virkelighed.”

Jens Rubaks drømmescenarieEn fuldt elektronisk praksis med velfungerende IT-kommu-nikation til sygehuse, kommuner og andre speciallægeromfatter:•Videokonsultation med andre specialister•Fuldt overblik over patienternes medicinering via FællesMedicinkort•Nationalt Patient Index, der samler en række oplysningerom patienten fra blandt andre Landspatientregistret oghospitalers elektroniske patientjournaler•Dynamisk blanket til overførsel af informationer oversektorgrænser•Velfungerende patientforløb skabes via lettilgængeligenationale forløbsbeskrivelser på sundhed.dk med nyestefaglige input via Lægehåndbogen•Kvaliteten af patientbehandlingen øges ved datafangst-indsamling, hvor et system melder tilbage til lægen på enrække sygdomme.

CV - Jens Rubak•Praktiserende læge i Region Midtjylland siden 1981.•Leder praksiskonsulentordningen i Region Midtjylland.•Er tovholder for den danske ordning med praksiskonsulenter, der fungerer som bindeledmellem sygehuse, regioner og praktiserende læger.•Hyppig deltager i nationale arbejdsgrupper om praksissektoren.•Underviser kommende praktiserende læger.•Hans bedste oplevelser med IT er, når han i sin praksis bruger:- Linkportalen via sundhed.dk. Her finder han let forløbsbeskrivelser eller andrefaglige dokumenter, hvis han sidder med en bestemt type patient- Lægehåndbogen med let oversigt over opdaterede udrednings- og behand-lingsvejledninger- Datafangstmodul fra Dansk Almenmedicinsk KvalitetsEnhed, som giver et hurtigtoverblik over behandlingssituationen, for eksempel alle hans diabetespatienter.

IT-direktøren i regionen:Vi skal have samme billede afelefantenAlt for ofte har politikere og embedsmænd ufuldstændige og forældede billeder af, hvad IT isundhedsvæsenet er. IT-direktøren i Region Nordjylland vil rydde myter af vejen, og hunefterspørger IT-indsigt og fælles visioner hos politikerne på tværs af stat, regioner ogkommuner.Mange politikere og embedsmænd ser på IT i sundhedsvæsenet på samme måde som de seksblinde mænd, der i fablen opsøger en elefant for at beskrive den.Hver især oplever den forskelligt, alt efter om de får fat i elefantens hale, stødtanden, benet,snabelen, øret eller bare støder ind i kroppen.Nogenlunde sådan oplever IT-direktør i Region Nordjylland Dorte Stigaard debatten, nårpolitikere og embedsmænd diskuterer IT i sundhedsvæsenet.”Det største problem er, at vi ikke har samme billede af elefanten. Vi står og rykker i hvervores del, men alle skal have det samme billede og samme vision, hvis vi skal skabe et sam-menhængende sundhedsvæsen,” siger Dorte Stigaard, der mener, at en del politikere ikke sæt-ter sig ordentligt ind i de muligheder, som IT rummer.”IT har aldrig for alvor været på den politiske dagsorden. For at have en vision om, hvad manvil bruge IT til, er man nødt til at have en minimal opfattelse af, hvad IT kan. Mange politikeretror, at hvis vi bare havde en fælles elektronisk patientjournal, så var den hellige grav velforva-ret. Men den opfattelse af EPJ er allerede forældet. Man tror, at man kan trykke på et CPR-num-mer, og så springer alle patientens oplysninger op i hovedet på en.”I stedet mener Stigaard, at det i dag handler om at navigere i de mange data, der findes ompatienten, så de sundhedsprofessionelle ikke bliver oversvømmet.Det handler om IT-understøttelse af den kliniske arbejdsplads, og om overskueligt og enkeltat levere de oplysninger, som netop personalet på den enkelte afdeling har brug for. Den me-dicinske overlæge har til stuegangen brug for andre oplysninger end kræftkirurgen tilmorgenkonferencen.Kræftscannere kræver IT-infrastrukturDe forskellige billeder af elefanten får ifølge Stigaard ofte politikere til at tøve med at investerei den nødvendige IT. Som eksempel bruger hun nye scannere.”Når vi på sygehusene skal gennemføre kræftpakkerne, stiller ingen spørgsmål ved nødven-digheden af at investere i nye og avancerede scannere. Men skal vi for alvor tage gevinstenhjem, må vi følge op med at investere i udbygning af de IT-systemer, der sørger for, at rønt-genbillederne kan lagres, beskrives og genfindes uafhængigt af tid og sted. Det er ikke som igamle dage, hvor man hængte billederne op på væggen, så lægerne kunne se dem.”Hertil kommer så investeringer i IT-infrastruktur og IT-afdelinger, der 24 timer i døgnet skalsikre stabil drift og support.”Så er vi ovre i administration, og det investerer man nødigt i. Men uden det får vi ikkegevinsten af scanneren, der er hundrede gange dyrere. Vi er nødt til at have et fælles billede af,hvad IT er.”

IT gør en forskelStigaard mener, at spørgsmålet, som overskriften for konferencen stiller, er forkert. IT skaber idag allerede sammenhæng i patientforløbet.Som eksempel nævner hun sammenhængen fra grøftekant til sengestue på hospitalet.”I løbet af få år etablerer regionerne såkaldte fælles akutmodtagelser (FAM). Borgere ogpatienter vil opleve, at den akutte indgang til sundhedsvæsenet sker gennem én dør. Indenforer alle relevante kompetencer samlet, og patienten vil ikke som i dag blive trillet fra afdeling tilafdeling. Læger vil diagnosticere og starte behandlingen lige inden for døren. Det kræver ef-fektivitet fra grøftekant til operationsbord, og det har regionerne gode forudsætninger for. IRegion Nordjylland har vi en velfungerende elektronisk ambulancejournal, som vi vil integreremed regionens EPJ-løsning,” siger Stigaard og pinder ud, hvordan IT konkret skaber sammen-hæng:•I grøftekanten kan ambulancebehandler og paramediciner trække på oplysninger fra EPJ,hvis patienten er kendt i systemet. De sender vitale værdier ind til den fælles akutmodta-gelse, som rådgiver og forbereder modtagelse•I den fælles akutmodtagelse har de real-tids overblik over ankomne patienter og ikkemindst patienter på vej med ambulance.•På operationsgangen og i sengeafdelingerne læses oplysningerne fra den fælles akutmod-tagelse også – det letter dimensionering af kapacitet•I den kommunale hjemmepleje, som er til stede med fremskudt visitation i den fællesakutmodtagelse, har de tilsvarende realtids overblik over det kommunefordelte indlæg-gelsesmønster. På denne måde kan kommunens medarbejdere planlægge det kommunaleforløb efter udskrivning og dimensionere arbejdet i god tidI forhold til økonomien handler det ifølge Stigaard igen om at have et fælles billede af elefan-ten – og de realistiske muligheder.”Eksemplet med fælles akutmodtagelser viser, at gevinsterne ved Sundheds-IT er mere endbesparelser. Det handler om bedre, mere sammenhængende patientforløb, kvalitet, effektivressourceudnyttelse – som vi får brug for, når vi mindst skal levere to procent stigning iproduktiviteten hvert år.”

CV - Dorte Stigaard•Direktør i Region Nordjylland med ansvar for sundheds-IT, administrativ IT, kommunikation ,regional udvikling og erhvervsudvikling.•Har i 15 år haft lederjobs inden for IT-området i Aalborg Kommune, Det Digitale Nordjylland,Nordjyllands Amt og Region Nordjylland.•Et utal af tillidshverv gennem årene i bestyrelser, udvalg, komitéer og råd på IT-området,blandt andre Dansk IT, Videnskabsministeriets IKT-råd, dommerkomitéen for Bedst påNettet, IT-Vest.•Cand.mag. i tysk og humanistisk datalogi fra Aalborg Universitet , 1986.•Bredbånd i både privaten og sommerhuset med trådløst netværk, to stationære computereog fem bærbare til fire personer. Familien netshopper, bruger nyhedstjenester på nettet ogsociale medier flittigt. Børnene lærte superhurtigt engelsk, fordi de spillede computerspilover nettet på tværs af landegrænser.