Problemets omfang

I dag lever ca. 210.000 personer i Danmark, der har eller har haft kræft. Dette tal vil stige i dekommende år, fordi flere vil få kræft. Men heldigvis vil flere også blive helbredt for deres sygdomeller leve med kræft som en kronisk sygdom.Behandlingen af de fleste kræftsygdomme er ofte langvarig og består som regel af en kombinationaf flere behandlinger, nemlig kirurgi, strålebehandling og medicinsk behandling. Det kan medføreen række behandlingsfølger, som kan vare ved eller kan opstå længere tid efter afsluttet behand-ling. Dette kaldes

senfølger.

En del senfølger er velkendte. Det drejer sig f.eks. om mundtørhed,tandproblemer og synkebesvær efter hoved/halskræft. Hævelse af lemmer (lymfødem) opleves afca. 1/4 af kvinder efter brystkræft, og 2/3 oplever hedeture. Blandt mænd med prostatakræft harhalvdelen vandladningsproblemer og 70 pct. seksuelle problemer efter behandlingen. På tværs afdiagnoserne oplever op til halvdelen af kræftpatienter depression, og ca. 2/3 får en særlig træt-hedsform, fatique, som er meget belastende i dagligdagen. Mange kræftpatienter oplever desudenføleforstyrrelser, og mange har smerter flere år efter behandlingen, som forbliver kroniske.Senfølger er særdeles belastende for kræftpatienter og vanskeliggør tilbagevenden til dagligdag ogarbejdsliv. På hjemmesiden

Senfoelger.dk

for Foreningen af Kræftoverlevere med Senfølger kankræftpatienter selv skrive om deres senfølger. En kræftpatient fortæller:•”Mine senfølger er konstant træthed, manglende hukommelse, koncentrationsbesvær ogdepression. Jeg har mistet noget af synet efter operationerne. Min hverdag er ændret - fraat være rask med fuldtidsjob. Nu har jeg måttet opgive mit arbejde.”

Hvordan opleves interessen for senfølger?

Mange kræftpatienter oplever, at sundhedsvæsenet ikke viser tilstrækkelig interesse for senfølger,og at der ikke tilbydes diagnostik og behandling af senfølger. På hjemmesiden for Foreningen afKræftoverlevere med Senfølger skriver en kræftpatient:•”Der er faktisk aldrig nogen i sundhedsvæsenet, der har interesseret sig for, hvordan en”gammel” langtidsoverlever klarer sig.”

En anden patient skriver:•”Det er min erfaring, at lægerne burde vide noget mere om senfølger, da det ofte er dér, dekommer ind i billedet, men der er man lidt overladt til sig selv. Og da man er ramt på mangeområder, er man ofte ikke i stand til at vurdere situationen og kommer let til at stå alene.”Patienternes oplevelse af manglende interesse og viden om senfølger i sundhedsvæsenet bekræf-tes i undersøgelse af ca. 1000 kræftpatienters oplevelse af kontrolforløbet. Ca. 90 pct. vurderede,at det er vigtigt at få information om senfølger. Men kun 36 pct. oplevede at få information, og kun17 pct. oplevede at have modtaget undersøgelse og behandling for langsigtede skadesvirkninger iforbindelse med kontrolforløbet.En væsentlig forudsætning for at problemer med senfølger kan afhjælpes er, at senfølger diagno-sticeres og behandles tidligt i forløbet. Der bør således være fokus på senfølger i behandlingsfor-løbet, ved udskrivning og i forbindelse med kontroller.

Der er brug for mere viden

I forhold til behandling af senfølger er der i dag kun begrænset viden om den bedste behandling.For eksempel er der ingen gode videnskabelige undersøgelser, der peger på den bedste behand-ling af lymfødem. Samtidig sker der en hastig udvikling af nye behandlinger. Mange patienter be-handles i dag for deres kræftsygdomme med standardbehandlinger, der kun har været kendt i fåår. Dette betyder, at vi for en række behandlinger har beskeden eller slet ingen viden om muligesenfølger. Der er derfor behov for, at nye behandlinger følges i forhold til udvikling af senfølger.Der bør desuden være fokus på afprøvning af behandlinger, der effektivt kan afhjælpe senfølger.

Økonomiske og sociale konsekvenser af senfølger

Senfølger belaster kræftpatienter økonomisk, fordi de ofte selv må betale behandlingen. I nogletilfælde betyder senfølger, at tilknytningen til arbejdsmarkedet mistes. På hjemmesiden for For-eningen af Kræftoverlevere med Senfølger skriver kræftpatienterne:•”Lymfødembehandlinger får jeg selv lov til at betale – der må man virkelig sige, at kræftpa-tienter skal til lommerne.”•”Forsøgte at bibeholde mit gamle job, men måtte opgive, trods det at min arbejdsgiver gjor-de mange tiltag for at fastholde mig.”En undersøgelse viser, at risikoen for førtidspension er ca. fordoblet hos kræftpatienter. Der erderfor behov for at udbrede kendskabet til senfølger hos det kommunale system i relation til syge-dagpenge og førtidspension.