SUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 218: Henvendelse af 19. januar 2010 fra LO og FTF vedr. finansiering af sundhedsvæsenet

S u n d h e d s v æ s e n e t har b r u g f o r e n l a n g s i g t e t planFinansieringen af det danske sundhedsvæsen er i dag alt for ustruktureret. Det sundhedspolitiske fokus ænd-rer sig hele tiden, og de årlige økonomiaftaler får mere karakter af at lappe allerede eksisterende huller fremfor at sikre et sundt og holdbart sundhedsvæsen.Det er ingen hemmelighed, sådan som det også er belyst i en grundig analyse fra Det Økonomiske Råd, atsundhedsvæsenet står overfor store udfordringer. Med kommunalreformen blev der foretaget en væsentligforenkling af det danske sundhedsvæsen. Regionerne fik ansvaret for behandling og den patientrettede fore-byggelse, og kommunerne fik ansvaret for den borgerrettede forebyggelse og genoptræning, men prioriterin-gerne er dog ikke tydelige for borgerne.Medarbejderne bliver mødt med konstante krav om omstrukturering, opgavedeling mv. Gennem de seneste århar der oven i dette pres været et generelt effektiviseringskrav på 2 pet. De sundhedspolitiske prioriteringerændrer sig løbende. Pakkeforløb giver øget fokus på hjerte- og kræftsyge for at sikre, at de får behandling.Behandlingsgarantien hjælper alle øvrige, der skal have foretaget et kirurgisk indgreb, men det går ud overdriften af de store sundhedsområder som fx det medicinske område, hvor 90 pet. af patienterne er akutte, ogsom har begrænset fokus.I dag kæmper regionerne for at få budgetterne til at hænge sammen og overholde behandlingsgarantierne,men når kapaciteten ikke er i regionen, sendes patienterne til behandling i en anden region eller på privatho-spital, til en reelt set højere afregning, og det viser sig vanskeligt at nå målene. Fire år efter, at kommunernehar fået ansvaret for forebyggelse og sundhedsfremme, er det meget begrænset hvilke nye tiltag, der er tageti brug for at nedbringe antallet af patienter, og det samtidig med, at der i løbet af de kommende 10 år vilvære 2 millioner kroniske syge i Danmark, hvilket vil øger sundhedsvæsenets udgifter betragteligt. Det måsamtidig forudses, at den fremtidige udvikling af sygehusområdet vil indebære en væsentlig reduktion af sen-getallet, hvilket vil sætte omstruktureringen af det samlede sundhedsvæsen under pres.

Derfor er der brug for en langsigtet plan, hvor Folketinget giver regioner og kommuner arbejdsro og et til-strækkeligt økonomisk løft til at opbygge et sundhedsvæsen i verdensklasse. En sådan plan bør indeholdefølgende elementer:•Borgernes/patienternes rettigheder til let og lige adgang til det offentlige sundhedsvæsen skal beskri-ves og sikres.•Fastlæggelse af mål og økonomi for patientrettigheder, herunder behandlingsgarantier, øget speciali-sering på sygehusene, nybyggeri af sygehuse, opbygning af akutmodtagelserne og præhospitalt akut-beredskab.••Fokus på sundhedsfremme og forebyggelse og social ulighed i sundhed.Udvikling af den kommunale sundhedssektor og almen praksis skal ligeledes beskrives og sikres. Des-uden skal sammenhæng i patientforløbene prioriteres.•Øget fokus på medarbejderne som sundhedsvæsenets vigtigste ressource, fx fokus på opkvalificering,uddannelsesmuligheder og karriereplanlægning i fremtidens sundhedsvæsen. Lederudvikling, uddan-nelse og praktikpladser skal beskrives og sikres. Der skal udarbejdes en reel handlingsplan for at sikrekvalificeret arbejdskraft i fremtiden.•Mere fleksibel og hensigtsmæssig opgavetilrettelæggelse med fokus på jobudvikling, smidigere fag-grænser, teamindsats og en sikring af, at opgaverne ikke varetages på et højere specialiseringsniveauend nødvendigt.•Behovet for investering i nye løsninger i forhold til IT, apparatur, telemedicin samt arbejdskraftbespa-rende løsninger skal indgå som et vigtigt element i en sundhedsplan.•Mindre vægt på rigide afregningssystemer efter takster og aktivitetspuljer, og bedre mulighed for ensundhedsfaglig prioritering af ressourcerne, så medarbejderne kan levere omsorg og behandling afhøjeste kvalitet.•En samlet plan skal tilgodese, at der er behov for at investere mindst 10 mia.kr. i IT-systemer, mo-derne apparatur samt ny teknologi inden 2015. Hertil kommer, at der er behov for at øge de midler tilsygehusbyggerier, som er afsat i kvalitetsfonden for at leve op til målsætningerne.Kort sagt kræver lønmodtagerne en stærkere - og mere perspektiveret - prioritering af sundhedsvæsenet iDanmark over en længere periode. Det kræver bedre økonomiske rammer og mere stabile forhold samt etenkelt og gennemskueligt økonomistyringssystem, der gør det muligt for ledere og medarbejdere at prioriterefor at nå målet om verdens bedste sundhedsvæsen. Det nuværende system har vist sig ikke at kunne sikre