SUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 190: Henvendelse af 15. januar 2010 fra Danske Regioner vedr. Regionernes akutplan

FremtidenssammenhængendeakutsystemFremtidens akuttilbud skal sætte borgeren i centrum og have fokus på sammenhæng, kvalitet, serviceog effektivitet. Målet er gode og sammenhængende patientforløb, tryghed for borgerne, hensigts-mæssig arbejdsdeling samt en bedre udnyttelse af de sundhedsfaglige ressourcer.Det nuværende akutsystem er præget af en uhensigtsmæssig strukturel opdeling mellem lægevagt,akutmodtagelser, skadestuer og kommunale akuttilbud. Borgerne kan derfor opleve usammenhæn-gende patientforløb og uforståelige overgange mellem de forskellige dele af akutsystemet. Et væ-sentligt problem i den nuværende akutstruktur er lægevagtens selvstændige organisering, der bety-der begrænset eller måske slet intet samarbejde og kommunikation mellem lægevagten og skade-stuer/akutmodtagelser, selv når de ligger dør om dør. Ligeledes er det problematisk, at der ikke ersundhedsfaglige kompetencer til rådighed, når borgerne ringer 112.

»Regionerne vil nytænke akutstrukturenDet nye akutsystem skal integrere akuttilbuddene, herunder præhospitale tilbud, fælles akutmod-tagelser, almen praksis og kommunale akuttilbud. Det betyder bl.a., at lægevagten som selvstændigstruktur erstattes af et integreret akutsystem.

»Regionerne vil oprette en døgnåben akuttelefonmed visiterende og rådgivende funktion betjent afsundhedsfagligt personaleAkuttelefonen skal være borgernes indgang til akutsystemet, når egen læge har lukket eller ikke tagertelefonen. Akuttelefonen kontaktes, med mindre man er så alvorligt syg, at 112 skal kontaktes. Dennye akuttelefon skal have ét landsdækkende, døgnåbent telefonnummer og erstatter lægevagtenstelefoniske visitation og rådgivning. Akuttelefonen skal bemandes med sundhedsfagligt personale,herunder praktiserende læger og sygeplejersker med kompetencer i triage og akut behandling.

»Når et opkald til alarm 112 har et sundhedsfagligt indhold,skal en sundhedsfaglig person kobles på samtalenFor at sikre, at de præhospitale ressourcer disponeres korrekt, skal en sundhedsfaglig person kob-les på 112-samtalen fra starten. Samtidig kan borgeren få sundhedsfaglig rådgivning i den akuttesituation, indtil hjælpen er fremme. Der skal være et organisatorisk og fagligt samarbejde mellemakuttelefonen og betjening af sundhedsfaglige henvendelser til 112. Dette kan forstærkes gennemfysisk at lokalisere vagtcentral, akuttelefonen og den akutte medicinske koordinationsfunktion (AMK)samme sted.

»Alle akutte henvendelser til sygehusvæsenet skal håndteres afsundhedsfagligt personaleVed indgangen til sygehusvæsenets akutte tilbud skal borgerne sikres den rette behandling og råd-givning på det rette sted og uden unødig ventetid. Det gælder uanset, om borgerne henvender sigvia akuttelefonen eller 112, eller om borgerne henvender sig direkte på eksempelvis den akuttemodtagelse. Personalet på akuttelefonen skal have overblik over udbud og ventetider for de sam-lede akuttilbud – også i kommunerne. På den måde kan personalet på akuttelefonen visitere til derette akuttilbud samt oplyse borgerne om, hvor der er kortest ventetid. Samtidig skal personalet påakuttelefonen give besked til sygehuse og nære tilbud om, hvilke patienter der er på vej, hvorvedpatientens behandlingsforløb forbedres.

»Almen praksis skal i dagtiden være omdrejningspunktet forvisitation og behandling af akut sygdom og skader af mindrealvorlig karakterAlmen praksis’ rolle som frontlinje og gatekeeper for det akutte beredskab stiller krav til kompeten-cer og tilgængelighed i almen praksis. Lægeklinikkernes telefonsystemer skal have en telefonlinje,der er forbeholdt akutte opkald. Når borgerne ringer op til lægen pga. akut sygdom og lettere skader,skal akutlinjen give mulighed for at komme hurtigt igennem til læge eller praksispersonale. Samtidigskal lægeklinikkernes telefonsystemer have en viderestillingsfunktion (overløbsfunktion), så borgerneautomatisk bliver stillet om til akuttelefonen, hvis egen læge ikke besvarer akutopkald inden for etkort, veldefineret tidsrum. Hermed sikres alle borgere akut hjælp – også når tilgængeligheden i almenpraksis er utilstrækkelig.

»De fælles akutmodtagelser skal være udgangspunktet fordiagnostik og behandling af akutte sygdomstilfælde ogskader uden for almen praksis’ åbningstidOgså de mindre alvorlige skader og sygdom, som nu bliver behandlet i lægevagtskonsultationerne,skal i fremtiden behandles af praktiserende læger, sygeplejersker og andet sundhedsfagligt perso-nale i faciliteter i tilknytning til de fælles akutmodtagelser. Disse praktiserende læger skal indgå som

en integreret del af akutmodtagelsens organisation og ledelsesmæssige system og skal behandlemindre akutte skader og sygdomme. Hermed kan borgere med ukomplicerede skader og sygdomme– som i det nuværende system kan risikere at vente længe på bl.a. skadestuerne, fordi specialisterneprioriterer de mest akutte patientforløb – hurtigt blive afsluttet. Endvidere opnås optimal kvalitet,sammenhæng og arbejdsdeling, idet der drages nytte af de praktiserende lægers praksisspecifikkekompetencer, samtidig med at de praktiserende læger kan trække på akutmodtagelsens faglige kom-petencer og udstyr.

»Der skal udvikles nære akuttilbud, så borgerne – uanset hvorde bor i landet – kan føle sig trygge ved, at de har adgang tilkompetent sundhedsfaglig hjælp, hvis de kommer til skadeeller bliver akut sygeDen konkrete udformning af de nære tilbud afhænger af de lokale behov og de øvrige sundhedstil-bud i nærområdet. De nære tilbud skal organisatorisk kobles til de fælles akutmodtagelser og kan foreksempel være skadeklinikker, akutklinikker eller større lægehuse med akutfaciliteter.

»For at sikre bedre og mere sammenhængende patientforløbskal der satses på et mere forpligtende samarbejde mellemregioner og kommuner.De regionale og kommunale akuttilbud skal i højere grad samtænkes. De kommunale tilbud skal kun-ne udløses akut, og der er en regional forventning om, at de kommunale akuttilbud er tilgængeligedøgnet rundt alle ugens dage. Personalet på akuttelefonen bør kunne visitere direkte til kommunaleakuttilbud, eksempelvis til hjemmesygeplejen.

»Personalet, der bemander funktionerne i akutsystemet, skalhave de rette faglige kvalifikationerDet er vigtigt, at det personale, der er i frontlinjen af sundhedsvæsenet, har de fornødne kvalifikatio-ner og kompetencer til at varetage funktionerne i det nye akutsystem. Regionerne vil sikre, at perso-nalet får den fornødne kompetenceudvikling og faglige understøttelse.

»Der skal opstilles servicemål for det akutte forløbDer skal opstilles servicemål for, hvor lang tid borgerne maksimalt bør vente, fra de møder op på denfælles akutmodtagelse, og til deres skade eller sygdom bliver vurderet (triage) af en sundhedsfagligperson. Gennem triage skal der træffes hurtig beslutning om patientens videre forløb. Der skal lige-ledes opstilles servicemål for svartid på akuttelefonen og almen praksis’ akutlinje. Servicemålene kandog ikke stå alene, men skal følges af et overordnet fokus på kvalitet, herunder hensigtsmæssigearbejdsgange og procedurer.