SUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 187: Henvendelse af 12. januar 2010 fra Kontaktudvalget på Herlev Hospital vedr. åbent brev til Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen

Åbent brev til Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen, de politiske partierssundhedspolitiske ordførere og politikerne i Region Hovedstaden.Herlev Hospital står overfor én af sine største udfordringer gennem de sidste par år. Direktionen påHerlev Hospital har præsenteret en genopretningsplan af Herlev Hospitals økonomi, der efter Regi-onens ønske er baseret på en markant besparelse på lønbudgettet. Det betyder, at mange stillinger,der enten ikke er besat eller snarligt udløber, ikke vil blive genbesat samt at en del medarbejdereskal afskediges med virkning pr. 1.2 2010. Der er mange tal i omløb, men alt i alt drejer det sig omen samlet reduktion på knapt 10 % af den samlede medarbejderstab på Herlev Hospital.Baggrunden for genopretningsplanen er et underskud på 135 mio. kroner samt en forventet øgeteffektivisering i 2010 på i alt 60 mio. kroner. Årsagerne til overskridelsen af budgettet skyldesimidlertid ikke dårlig økonomisk ledelse eller et overforbrug i forhold til det planlagte budget, mener i vid udstrækning en konsekvens af efterlevelsen af politiske beslutninger truffet på enten regi-ons- eller regeringsplan.Hospitalsplanen og beslutningen om at etablere Herlev Hospital som et af regionens 4 store områ-dehospitaler har betydet, at Herlev Hospital indenfor de sidste 3 år har gennemført en del omstruk-tureringer og fusioner mellem eksisterende afdelinger på Herlev Hospitaler og afdelinger fra andreaf regionens hospitaler. Alle fusioner er gennemført med opbakning fra medarbejderne, der trodsekstra belastning og travlhed i deres daglige funktioner, har udvist stort engagement og fleksibilitet.Og det til trods for, at flere af fusionerne har været præget af en stor patienttilstrømning uden at depersonale- og øvrige driftsmæssige ressourcer har været til stede, og det har kostet på budgettet.Herlev Hospital har også formået at implementere regeringens kræftpakke, der betyder, at alle medsymptomer på en kræftsygdom skal behandles akut og udredes umiddelbart ved mistanke om kræft-sygdom. Også dette er sket, uden at de tilhørende ressourcer er fulgt med og har ligeledes betydet etindhug i økonomien. Som det er set i medierne i den sidste tid, forsøger Herlev Hospital ligeledesogså at efterleve regeringens plan for screening af brystkræft, men ikke aktuelt med den store suc-ces, idet økonomien er tvunget i knæ. Og den præsenterede genopretningsplan skåner ingen afde-linger, hvad enten der blæser politiske vinde omkring dem eller ej.Vi har hele tiden – lederne såvel som medarbejdere – haft en forventning om, at de økonomiskeressourcer ville følge lige efter. Vi har måske endda naivt forventet, at når vi efterlevede en sund-hedspolitisk visionær beslutning, så ville der ikke være tvivl om, at Herlev Hospitals budget villeblive justeret i takt med ud- og ombygningen af hospitalet, modtagelsen af de fusionerede og ny-etablerede afdelinger og de ekstra patienter. Herlev Hospital har ganske vist fået tilsagn om midlertil nybyggeri i forbindelse med Hospitalsplanen, men den daglige drift er kun nødtørftigt forundt.Èt er, at vi skaber et yderst dårligt arbejdsmiljø, hvor alle personalegrupper bliver presset i størreeller mindre grad, et andet er, at vi som sundhedsfaglige professionelle er svært bekymrede for detbehandlingsmæssige, plejemæssige og terapeutiske niveau. Vi har yderst svært ved at se, at en re-duktion af medarbejderstaben ikke kommer til at gå ud over patienterne: færre læger, der skal arbej-de hurtigere og mere, færre sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og andet plejepersonale iafdelingerne, så den enkelte reelt skal tilse flere patienter, og færre fysio- og ergoterapeuter, hvilketbetyder dårligere genoptræning for den enkelte patient. Og på den mere administrative side vil færrelægesekretærer resultere i længere patientforløb, forsinkede udskrivningsbreve og forsinkede efter-behandlinger og genoptræningsplaner i både ambulant regi og i primært regi.

Da serviceniveauet i det danske hospitalsvæsen for flere år siden er beskåret til laveste fællesnæv-ner, er det ikke dér, der skæres, og det er reelt svært at tro, at det ikke er patienterne, der kommer tilat betale prisen for de tiltænkte besparelser i medarbejderstaben. Vil den patient, der ligger og bliverdårlig på en sengestue, blive set i tide? Vil der være ressourcer til at tilbyde genoptræning til patien-terne? – til patienten med ny hofte? – til patienten med blodprop i hjernen? – får vi udskrevet pati-enterne til at leve videre eller bare til at overleve? – hvis de overlever. I vores øjne er der ingen tvivlom, kvaliteten i behandlingen og sikkerheden for patienterne falder. Færre medarbejdere omkringden enkelte patient vil betyde et lavere observationsniveau og også flere utilsigtede hændelser. Og iværste fald kommer det også til at betyde forskel mellem liv og død.Herlev Hospital har forud for den præsenterede genopretningsplan iværksat tiltag, der bedrer øko-nomien: Produktiviteten er øget, og efter etableringen af et internt vikarbureau for plejepersonalet erlønudgiften til eksterne vikarer nærmest forsvundet. Det kan selvfølgelig ikke opveje knapt 200mio. kroner, men det er et udtryk for, at den daglige drift ikke bare ”får lov at flyde”. En reduktionaf medarbejderstaben vil næsten uvægerligt også komme til at betyde et fald i produktionen, lavereindtjening og højere ventetider. For hvordan skal færre medarbejdere næste år præstere yderligere 2% mere?Vi oplever nu, at det politiske spil i regionen betyder, at der bliver tøvet med at få den tilhørendeøkonomi om- og tildelt. Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen har udtalt, at Region Hovedstaden iår har flere midler til rådighed end sidste år, men det er jo blot en relativ betragtning. ”Flere” ertilsyneladende ikke ensbetydende med ”nok” – til bare det forsvarlige minimumsniveau i behand-lingen. Herlev Hospitals medarbejdere betaler i første omgang prisen, i sidste ende lander regningenhos patienterne. Forklaringsproblemet må ende hos regionspolitikerne.