Sundhedsudvalget 2009-10
SUU Alm.del Bilag 18
Offentligt
741913_0001.png
741913_0002.png
Behandling af ikke-psykotiske sygdommeiDanmarkoverlæge, dr.med. Morten Birket-Smith, Liaisonpsykiatrisk Enhed, Psykiatrisk Center Bispebjergspeciallæge i almen medicin Merete Lundsteen, Værløseoverlæge, ph.d. Lene Falgaard Eplov, Projektenhed for psykiatrisk rehabilitering, Psykiatrisk CenterBallerup
Det anslås, at 7-800.000 borgere i løbet af et år lider af ikke-psykotiske psykiske sygdomme (angst,depression, somatoforme tilstande og personlighedsforstyrrelser) (DanskPsykiatrisk Selskab, 2001).Defærreste behandles af psykologer og psykiatere, omkring 50 pct. i almen praksis og 30 % får slet ingenbehandling (DSAMog DPS, 2004).En stor del af de patienter, der behandles i almen praksis får ikke denoptimale behandling, og de tilgængelige behandlingstilbud er for således få og ikke af tilstrækkelig kvalitet.Dette er medvirkende til at ca. 50 pct. af de langtidssygemeldte har en psykisk lidelse, heraf er knapthalvdelen uopdagede (DanskeRegioner, 2009),samt at antallet af personer, der får tilkendt førtidspension pågrund af en psykisk lidelse fra 2001 til 2008 er øget med 60 pct.. I 2. kvartal 2009 havde 53 pct. af allenytildelte førtidspensioner en psykisk lidelse (Ankestyrelsen,2009).Langt størstedelen lider af ikke-psykotiske lidelser, især depression og angst, heraf er ca. 16 pct. under 30 år.
Den internationale forskning viser at der er gode muligheder for behandling så symptomerne reduceres ellerder opnås helbredelse. I en netop udgivet rapport (Eplov, Lundsteen og Birket-Smith, 2009), påviser man vedet systematisk samarbejde mellem alment praktiserende læger og det psykiatriske behandlingssystem samtved inddragelse af patienterne kan opnå væsentlig bedre behandlingsresultater af angst og depression. Debedste resultater opnået ved ”collaborative care” der omfatter undervisning og retningslinjer for denpraktiserende læge, case managers, der sikre en aktiv opfølgning, patientundervisning og – medindflydelsepå behandlingen samt evt. psykoterapi, konference og fælleskonsultation med speciallæge i psykiatri.
På baggrund af et systematisk litteraturstudie (Eplov, Lundsteen og Birket-Smith, 2009),anbefales det, at der etableres en multicenterundersøgelse af collaborative care ved depression og angst, samtat der iværksættes forskningsprojekter vedr. collaborative care ved somatoforme tilstande ogpersonlighedsforstyrrelser. Det foreslås yderligere, at etablere et systematisk samarbejde med de kommunaleforvaltninger for at koordinere behandling og støttetilbud til borgeren. På denne baggrund findes dethensigtsmæssigt at indføre af collaborative care i Danmark ved en langsom indfasning med enprojektorganisering. Dette støttes af Danske Regioner og Dansk Psykiatrisk Selskab:

Formål

• indføre collaborative care ved angst, depression, somatoforme tilstande og personlighedsforstyrrelser.• indhente viden om effekten af collaborative care tilpasset danske forhold• udarbejde relevante retningslinjer og undervisningsprogrammer

Målgruppe

Patienter med angst eller depression i de 5 psykiatriske centres fordelt på 2-3 regioner. Region Hovedstadeninkluderer desuden patienter med somatoforme tilstande og personlighedsforstyrrelser.

Metode

Et kvalitetsudviklingsprojekt, hvori der er indlejret flere forskningsprojekterPlanlægningsfasen (1 år): Projekt og delprojekter planlægges. Relevant materiale ogundervisningsprogrammer udarbejdes.Implementeringsfase (3 år): Der gennemføres et kvalitetsudviklingsprojekt med randomiseret design, hvorcollaborative care ved angst og depression implementeres med deltagelse af 5 psykiatriske centre i 2-3regioner, 20-30 interesserede praktiserende læger i hver region.

Organisering

Indfasningen sker med en projektorganisation. Projektet forankres i Psykiatrisk Center Ballerup ogPsykiatrisk Center Bispebjerg. På hvert center ansættes i planlægningsfasen 1 seniorforsker og 1forskningsassistent. I implementeringsfasen indgår yderligere klinisk personale, så hver center har 3 casemanagers, 1 psykolog, 1 psykiater, 1 forskningsassistent og 1 sekretær.

Økonomi

Planlægningsfase:Projektfase per center (5 centre):4.384.871 kr.17.554.851kr. per center uden forskning19.387.851kr. per center med forskning

Samlet budget:

95.825.126 kr.
Økonomiske beregninger giver belæg for, at udgifterne til behandling på sigt fuldt ud vil kunne finansieresved den samfundsøkonomisk gevinst, der er ved at flytte en person fra overførselsindkomst til ordinærbeskæftigelse.