Sundhedsudvalget 2009-10
SUU Alm.del Bilag 156
Offentligt
Ministeriet for Sundhed og ForebyggelseDato:14. december 2009Sagsnr.:0908622Sagsbeh.: SUMHBR / Sundhedsjuridisk CenterDok nr:154198
UdkastForslagtilLov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet,lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, sundheds-loven og forskellige andre love(Et nyt patientklagesystem med bedre klagemuligheder, etablering af et Patientombud og forenklederegler om anvendelse af tilsynsforanstaltninger m.v.)§1I lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 24 af 21.januar 2009, foretages følgende ændringer:1.Kapitel 1 og 2 ophæves og erstattes af:”Kapitel 1KlageadgangKlager og indberetninger over sundhedsfaglig virksomhed§ 1.Patientombudet, jf. § 11 og § 12, behandler klager fra eller på vegne af en patient over sund-hedsvæsenets faglige virksomhed, herunder forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-9 og afsnitIV om transplantation. Patientombudet kan dog ikke behandle en klage efter 1. pkt., hvis den fagligevirksomhed, klagen vedrører, er omfattet af en klage efter § 2.Stk. 2.Patientombudet træffer i sager efter stk. 1 afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virk-somhed har været kritisabel eller i strid med lovgivningen.Stk. 3.Inden Patientombudet behandler en klage vedrørende en sundhedsydelse, som regionen helteller delvis afholder udgifterne til, tilbydes patienten en dialog med vedkommende region. Hvis pati-enten tager imod tilbuddet, sendes klagen til regionen, som tager kontakt til patienten og søger despørgsmål, klagen vedrører, afklaret. Inden 4 uger efter Patientombudets forelæggelse af klagen giverregionen meddelelse til Patientombudet om udfaldet af dialogen. Er de spørgsmål, klagen vedrører,afklaret, meddeler regionen med patientens accept dette til Patientombudet, hvorefter klagen anses forbortfaldet. I modsat fald sender regionen alle relevante oplysninger i sagen til brug for Patientombu-dets behandling af sagen.Stk. 4.Hvis en klage omfattet af stk. 3 er indgivet til regionen, fremsætter regionen tilbuddet omdialog og orienterer samtidig Patientombudet om patientens klage. Hvis patienten tager imod tilbud-det, sørger regionen for, at en dialog finder sted efter reglerne i stk. 3.§ 2.Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, jf. §§ 13-16, behandler klager fra eller på vegne af en pa-tient over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed, herunder virksomhed omfattetaf sundhedslovens kapitel 4-7 og 9, med undtagelse af klager, hvor der i øvrig lovgivning er foreskre-vet en anden klageadgang. Nævnet kan endvidere ikke behandle en klage, hvis den faglige virksom-
2hed, klagen vedrører, er omfattet af en klage efter § 1, medmindre Patientombudet i vedkommende saghar udtalt kritik af sundhedsvæsenets faglige virksomhed.Stk. 2.Ministeren for sundhed og forebyggelse kan fastsætte regler om, at nævnets virksomhed om-fatter nærmere bestemte persongrupper inden for sundhedsvæsenet, der ikke har autorisation eller harautorisation efter anden lovgivning end sundhedslovgivningen.Stk. 3.Ministeren for sundhed og forebyggelse kan, når særlige hensyn taler herfor, fastsætte reglerom, at nævnets virksomhed ikke omfatter dele af den faglige virksomhed, der udøves af autoriseredesundhedspersoner.Stk. 4.Inden nævnet behandler en klage over en autoriseret sundhedspersons sundhedsfaglige virk-somhed i forbindelse med en sundhedsydelse, som regionen helt eller delvis afholder udgifterne til,tilbydes patienten en dialog med vedkommende region. Reglerne i § 1, stk. 3-5, finder tilsvarendeanvendelse.§ 2 a.Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler sager om sundhedsfaglig virksomhed ind-bragt af Sundhedsstyrelsen eller Lægemiddelstyrelsen, i tilfælde hvor vedkommende styrelse finder,der er grundlag for kritik af eller sanktion over for personer omfattet af § 2, stk. 1 og 2.§ 3.Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn afgiver i sager efter § 2 og § 2 a en udtalelse om, hvorvidtsundhedspersonens faglige virksomhed har været kritisabel. Nævnet kan herunder udtale kritik medindskærpelse eller søge iværksat andre sanktioner.§ 4.Klager efter § 1 og § 2 skal være indgivet inden 2 år efter det tidspunkt, hvor klageren var ellerburde være bekendt med det forhold, der klages over. Klage skal dog senest indgives 5 år efter dendag, hvor klageforholdet har fundet sted. Der kan ikke dispenseres fra de nævnte klagefrister.Stk. 2.Er klagen omfattet af § 2, stk. 1, 2. pkt., forlænges klagefristerne i stk. 1 svarende til perio-den fra klagen efter § 1 over samme patientbehandling blev indgivet indtil Patientombudets udtalelseforelå i vedkommende sag.Klager over kommunalbestyrelsers, regionsråds, Sundhedsstyrelsens og Søfartsstyrelsens administra-tive afgørelser efter sundhedsloven§ 5.Kommunalbestyrelsens afgørelser kan påklages til Patientombudet, når de vedrører:1) udstedelse af bevis efter § 12 i sundhedsloven og regler fastsat med hjemmel heri,2) indplacering i sikringsgruppe 1 og 2 og overførsel til gruppe 1-sikring efter § 58 i sundhedsloven ogregler fastsat med hjemmel heri,3) anmeldelse om lægevalg efter § 59 i sundhedsloven og regler fastsat med hjemmel heri,4) fysioterapi m.v. efter § 140 a og § 140 b i sundhedsloven og regler fastsat med hjemmel heri,5) begravelseshjælp efter § 160 i sundhedsloven og regler fastsat med hjemmel heri,6) tilskud til ydelser i et andet EU/EØS-land efter § 168 i sundhedsloven og regler fastsat med hjem-mel heri,7) befordring og befordringsgodtgørelse efter § 170 og § 172 i sundhedsloven og regler fastsat medhjemmel heri, og8) udbetaling af kontanttilskud efter § 228 i sundhedsloven.§ 6.Regionsrådets afgørelser kan påklages til Patientombudet, når de vedrører:1) tolkebistand efter § 50 i sundhedsloven og regler fastsat med hjemmel heri,2) behandling i praksissektoren efter § 60 og §§ 64-72 i sundhedsloven og regler fastsat med hjemmelheri,3) vilkår for en persons ret til sygehusbehandling efter § 81 i sundhedsloven og regler fastsat medhjemmel heri,4) frit og udvidet frit sygehusvalg, udvidet ret til undersøgelse og behandling for psykisk syge børn ogunge og udvidet ret til behandling for psykisk syge voksne efter §§ 86-87 h i sundhedsloven og reglerfastsat med hjemmel heri,
35) maksimale ventetider for behandling af livstruende sygdomme efter § 88 i sundhedsloven og reglerfastsat med hjemmel heri,6) behandling i udlandet efter § 89 i sundhedsloven og regler fastsat med hjemmel heri,7) regionernes oplysningspligt efter § 90 i sundhedsloven og regler fastsat med hjemmel heri,8) kontaktperson på sygehuset efter § 90 a i sundhedsloven og regler fastsat med hjemmel heri,9) beløb til personlige fornødenheder efter regler fastsat med hjemmel i § 91 i sundhedsloven,10) tilskud til ernæringspræparater efter § 159 i sundhedsloven og regler fastsat med hjemmel heri,11) hjemtransport af afdøde patienter efter § 160 a i sundhedsloven og regler fastsat med hjemmelheri,12) tilskud til ydelser i et andet EU/EØS-land efter § 168 i sundhedsloven og regler fastsat med hjem-mel heri,13) vilkår for en persons ret til befordring og befordringsgodtgørelse ved sygehusbehandling efter §171 i sundhedsloven og regler fastsat med hjemmel heri,14) kørselsgodtgørelse til læger efter § 175 i sundhedsloven og regler fastsat med hjemmel heri, og15) refusion af udgifter til sygehusbehandling i et andet EU/EØS-land efter regler fastsat med hjemmeli § 76 i sundhedsloven.Stk. 2.Ministeren kan fastsætte nærmere regler om adgangen til at klage efter stk. 1.§ 7.Sundhedsstyrelsens afgørelser efter § 88 i sundhedsloven kan påklages til Patientombudet.§ 8.Søfartsstyrelsens afgørelser efter sundhedslovens § 161 kan påklages til Patientombudet.§ 9.Patientombudet kan i sager efter §§ 5-8 tiltræde eller omgøre afgørelsen eller hjemvise sagen tilfornyet behandling.§ 10.Klager efter §§ 5-8 skal indgives inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørel-sen. Patientombudet kan dispensere fra klagefristen, hvis særlige grunde taler herfor.Kapitel 2Patientklagesystemets organisation m.v.Patientombudet§ 11.Patientombudet er en institution under ministeren for sundhed og forebyggelse.Stk. 2.Patientombudet er ved behandlingen af klager efter reglerne i kapitel 1 uafhængigt af in-struktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse.Stk. 3.Patientombudets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.§ 12.Patientombudet kan forelægge en sag efter § 1 for Sundhedsstyrelsen og Retslægerådet, førPatientombudet træffer afgørelse i sagen. Patientombudet skal, inden der træffes afgørelse i en sagvedrørende sundhedsfaglig virksomhed i Grønland, indhente en udtalelse om sagen fra sundhedsmyn-dighederne i Grønland.Stk. 2.Personer og myndigheder skal efter anmodning meddele Patientombudet enhver oplysning,herunder journaloplysninger, til brug for Patientombudets behandling af sager efter § 1 og §§ 5-8.Stk. 3.Patientombudet underretter Sundhedsstyrelsen om modtagne klager efter § 1 og om Patient-ombudets afgørelse af sådanne klager. Sundhedsstyrelsen kan til brug for sin tilsynsvirksomhed for-lange Patientombudets sagsakter i enhver klagesag udleveret.Stk. 4.Patientombudet udarbejder en årsrapport om Patientombudets virksomhed. De regionale pa-tientkontorer, jf. § 51 i sundhedsloven, bidrager efter Patientombudets anmodning med oplysninger tilbrug for årsrapporten, herunder oplysninger om klager, der er bortfaldet efter en dialog med regionen,jf. § 1, stk. 3. Årsrapporten offentliggøres og sendes til ministeren for sundhed og forebyggelse, Sund-hedsstyrelsen, regioner og kommuner.
4Stk. 5.Regionsrådet og kommunalbestyrelsen redegør senest 6 måneder efter Patientombudets of-fentliggørelse af årsrapporten efter stk. 4 over for Patientombudet og Sundhedsstyrelsen for, hvilkeinitiativer årsrapporten har givet anledning til.Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn§ 13.Ministeren for sundhed og forebyggelse opretter Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, der isin virksomhed er uafhængigt af instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse.Stk. 2.Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.Stk. 3.Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter efter forhandling med nævnet dettes for-retningsorden.Stk. 4.Patientombudet stiller sekretariatsbistand til rådighed for nævnet.§ 14.Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn består af en formand samt et af ministeren for sundhedog forebyggelse fastsat antal næstformænd og beskikkede medlemmer.Stk. 2.Ministeren for sundhed og forebyggelse udpeger nævnets formand og næstformænd, somskal være dommere og kan være dommere fra de overordnede retter.Stk. 3.Ministeren for sundhed og forebyggelse beskikker et af ministeren fastsat ens antal med-lemmer efter indhentet udtalelse fra Danske Patienter, Danske Handicaporganisationer og Forbruger-rådet.Stk. 4.Ministeren for sundhed og forebyggelse beskikker for hvert sundhedsfagligt område et antalmedlemmer med sundhedsfaglig uddannelse.Stk. 5.Medlemmerne beskikkes for en 4-årig periode. Finder udpegningen sted i løbet af perioden,gælder den kun til periodens udløb. Medlemmer af nævnet, der ikke udfører hvervet som led i derestjenstlige arbejde, ydes vederlag og godtgørelse for befordring i lighed med ikke-statsansatte, der mod-tager særskilt vederlag.§ 15.Ved afgørelsen af den enkelte sag efter § 2 og § 2 a sammensættes Sundhedsvæsenets Disci-plinærnævn af formanden eller en næstformand, 2 medlemmer beskikket efter § 14, stk. 3, og 2 med-lemmer beskikket efter § 14, stk. 4.Stk. 2.Formanden eller vedkommende næstformand afgør, hvilke medlemmer efter § 14, stk. 3 og4, der skal deltage i nævnets afgørelse af den enkelte sag. Formanden eller vedkommende næstfor-mand afgør endvidere, fra hvilket sundhedsfagligt område eller områder, medlemmer efter § 14, stk. 4,skal deltage.Stk. 3.Formanden eller vedkommende næstformand kan bestemme, at særligt sagkyndige eller an-dre kan deltage uden stemmeret ved nævnets behandling af en sag.Stk. 4.Nævnets formand og næstformænd kan træffe afgørelse i sager, der skønnes ikke at give an-ledning til tvivl.§ 16.Reglerne i § 12, stk. 1-3, og § 12, stk. 4, 1. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse for Sund-hedsvæsenets Disciplinærnævn.Offentliggørelse af afgørelser om sundhedspersoners faglige virksomhed§ 17.Ministeren for sundhed og forebyggelse kan fastsætte regler om, at der gives offentlighedenadgang til oplysninger om Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns afgørelser, herunder om, at offentlig-gørelse sker uden anonymisering af oplysninger om den indklagede sundhedsperson, såfremt der ertale om sager, hvor der er givet kritik for alvorlig eller gentagen forsømmelse eller kritik i forbindelsemed kosmetisk behandling.Stk. 2.Ministeren for sundhed og forebyggelse kan fastsætte regler om, at der gives offentlighedenadgang til oplysninger om afgørelser, der er truffet i det klagesystem, som er aftalt mellem de driftsan-svarlige myndigheder for sundhedsvæsenet og Dansk Tandlægeforening. Der kan fastsættes regler om,at der kan ske behandling af oplysninger om personnummer, og om, at offentliggørelse sker uden ano-
5nymisering af oplysninger om den indklagede tandlæge, såfremt der er tale om sager, hvor der er givetkritik for alvorlig eller gentagen forsømmelse eller kritik i forbindelse med kosmetisk behandling.Stk. 3.Oplysninger om, at vedkommende sundhedsperson har overtrådt lovgivningen ved de for-hold, som de i stk. 1 og 2 nævnte afgørelser vedrører, kan offentliggøres. Der kan dog ikke ske offent-liggørelse af oplysninger om, at sagen oversendes til politiet.Stk. 4.Ministeren for sundhed og forebyggelse kan fastsætte regler om, at Sundhedsvæsenets Di-sciplinærnævn varetager offentliggørelsen af afgørelserne fra tandlægeklagesystemet, jf. stk. 2.Sagernes finansiering§ 18.Staten, regionsråd og kommunalbestyrelser afholder udgifterne til driften af Patientombudetog Disciplinærnævnet. Udgiftsafholdelsen baseres på det antal sager, som er omfattet af Patientombu-dets - og Disciplinærnævnets virksomhed, og som rejses af myndigheder samt borgere, der er blevetbehandlet ved institutioner, der drives af henholdsvis staten, regioner og kommuner samt i privat prak-sis og på private sygehuse beliggende i regionerne. Staten afholder, efter aftale med Færøernes ellerGrønlands hjemmestyre, udgifterne ved sager fra borgere, som er blevet behandlet ved sundhedsvæse-net på Færøerne eller i Grønland. Udgifterne vedrørende klager over Sundhedsstyrelsens, Søfartssty-relsens, regionsråds og kommunalbestyrelsers administrative afgørelser efter §§ 5-8 afholdes af hen-holdsvis staten, regionsråd og kommunalbestyrelser. Udover antallet af sager baseres udgiftsafholdel-sen på en standardtakst pr. sag. Forskellige standardtakster kan fastsættes for forskellige sagstyper.Stk. 2.Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler om takstfinansieringsord-ningen og kan herunder bestemme, at taksterne kan dække andre sager end dem, der vedrører de insti-tutioner og myndigheder, der er nævnt i stk.1, og at visse områder indenfor Patientombudets og Disci-plinærnævnets virksomhed ikke indgår i takstbetalingen. Endvidere kan der fastsættes regler om for-udgående opkrævning fra staten, regionsråd og kommunalbestyrelser m.fl. af acontobetaling.”2.I§ 34, stk. 2, 1. pkt.,indsættes efter ”dommere”: ”og kan være dommere fra de overordnede retter”.3.§ 34, stk. 11,ophæves og i stedet indsættes:”Stk.11.Patientombudet stiller sekretariatsbistand til rådighed for nævnet.Stk. 12.Reglerne i § 18 finder tilsvarende anvendelse for afholdelsen af udgifter til drift af næv-net.”4.§ 56, stk. 5,ophæves og i stedet indsættes:”Stk.5.Patientombudet stiller sekretariatsbistand til rådighed for nævnet.Stk. 6.Reglerne i § 18 finder tilsvarende anvendelse for afholdelsen af udgifter til drift af nævnet.”§2I lov autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr.1350 af 17. december 2008, foretages følgende ændringer:1.I§ 1, stk. 1,indsættes efter ”med”: ”fare eller”.2.§ 5, stk. 3 og 4,ophæves, og i stedet indsættes:”Stk. 3.Sundhedsstyrelsens afgørelser om generhvervelse og om ophævelse af virksomhedsind-skrænkning efter stk. 1 og 2 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.Stk. 4.En person, der har fraskrevet sig autorisation eller indskrænket sit virksomhedsområde efterstk. 1 og 2, kan forlange Sundhedsstyrelsens afslag på generhvervelse af autorisationen eller ophævel-se af virksomhedsindskrænkningen indbragt for domstolene, hvis der er forløbet mindst ét år efterfraskrivelsen eller virksomhedsindskrænkningen eller efter, at generhvervelse eller ophævelse af virk-somhedsindskrænkningen senest er nægtet ved dom. Sundhedsstyrelsens afgørelse skal indeholde op-lysning om adgangen til at begære domstolsprøvelse og om fristen herfor.
6Stk. 5.Begæring om domstolsprøvelse efter stk. 4 skal fremsættes over for Sundhedsstyrelsen se-nest 3 uger efter, at Sundhedsstyrelsens afgørelse er meddelt den pågældende. Sundhedsstyrelsen an-lægger sag mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former.”3.§ 6, stk. 4,affattes således:”Stk.4.Sundhedsstyrelsens afgørelser efter stk. 2 og 3 kan ikke indbringes for anden administrativmyndighed.”4.§ 7, stk. 2 og 3,ophæves, og i stedet indsættes:”Stk.2.Sundhedsstyrelsen kan udstede faglige påbud til en autoriseret sundhedsperson om ændringaf dennes virksomhed, hvis styrelsen finder, at sundhedspersonen har udvist alvorlig eller gentagenkritisabel faglig virksomhed. Sundhedsstyrelsen kan inden afgivelse af påbud indhente en skriftligerklæring fra Retslægerådet. En autoriseret sundhedspersons virksomhedsområde kan endvidere ind-skrænkes i de i 1. pkt. nævnte situationer.”Stk. 3.Sundhedsstyrelsens afgørelser efter stk. 2, 1. pkt., kan ikke indbringes for anden administra-tiv myndighed.”5.§ 8affattes således:”§8.Sundhedsstyrelsen kan i påtrængende tilfælde, hvor den fortsatte virksomhed skønnes atfrembyde overhængende fare, midlertidigt fratage udøveren af hvervet autorisationen.Stk. 2.Sundhedsstyrelsen kan i påtrængende tilfælde, hvor der er begrundet mistanke om, at en au-toriseret sundhedsperson er til fare for patientsikkerheden på et eller flere faglige områder, midlertidigtindskrænke den pågældendes ret til virksomhedsudøvelse, mens mistanken undersøges.Stk. 3.En autoriseret sundhedsperson, der udøver sin virksomhed i praksissektoren, vil ikke kunnefratages sit ydernummer med baggrund i, at vedkommende har fået indskrænket sin ret til virksom-hedsudøvelse efter stk. 2.Stk. 4.Sundhedsstyrelsens afgørelser efter stk. 1 og 2 bortfalder senest efter 2 år, medmindre Sund-hedsstyrelsen forinden har anlagt sag om fratagelse af autorisation eller indskrænkning af virksom-hedsområde, jf. § 9. Sundhedsstyrelsens afgørelser efter stk. 1 og 2 kan ikke indbringes for anden ad-ministrativ myndighed.Stk. 5.En autoriseret sundhedsperson kan fratages autorisationen, hvis vedkommende efter at havefået indskrænket sin ret til virksomhedsudøvelse efter stk. 2 fortsætter med at udøve sådan virksom-hed.”6.§ 9affattes således:”§9.Sundhedsstyrelsen anlægger retssag i den borgerlige retsplejes former om fratagelse af autori-sation efter § 6, stk. 1, § 6, stk. 5, § 7, stk. 1, § 7, stk. 4, og § 8, stk. 4, eller om indskrænkning af enautoriseret sundhedspersons virksomhedsområde efter § 7, stk. 2, 3. pkt.Stk. 2.Sundhedsstyrelsen skal, inden sag anlægges, indhente en skriftlig erklæring fra Retslægerå-det. Sundhedsstyrelsen skal, inden sag anlægges, endvidere opfordre udøveren af hvervet til at udtalesig skriftligt eller afgive mundtlig redegørelse i et møde, hvori også Retslægerådet deltager.Stk. 3.Det kan i en dom om fratagelse af autorisation eller indskrænkning af virksomhedsområdefastsættes, at anke ikke har opsættende virkning.”7.§ 10affattes således:”§10.Sundhedsstyrelsen kan efter ansøgning give en person, der har fået frataget sin autorisationeller indskrænket sit virksomhedsområde efter §§ 6-9 eller § 12, tilladelse til at generhverve autorisa-tionen eller få ophævet virksomhedsindskrænkningen, når de omstændigheder, der begrundede autori-sationsfratagelsen eller virksomhedsindskrænkningen, ikke længere er til stede.Stk. 2.Sundhedsstyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myn-dighed.Stk. 3.Sundhedsstyrelsens afslag på generhvervelse kan tidligst indbringes for domstolene ét år ef-ter, at der er truffet afgørelse om endelig fratagelse af autorisationen eller virksomhedsindskrænkning,
7eller efter at generhvervelse af autorisationen eller ophævelse af virksomhedsindskrænkningen senester nægtet ved dom.”8.§ 11ophæves.9.I§ 12indsættes somstk. 2:”Stk.2.Sundhedsstyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativmyndighed.”10.§ 13, stk. 1,affattes således:”§ 13.Sundhedsstyrelsen offentliggør afgørelser om faglige påbud efter § 7, stk. 2, om midlertidigeller endelig fratagelse af autorisation eller indskrænkning af virksomhedsområde efter §§ 6-9 og § 12og om fratagelse eller indskrænkning af retten til at ordinere afhængighedsskabende lægemidler efter §36 og § 51.”11.§ 14, stk. 4,affattes således:”Stk.4.Sundhedsstyrelsens afgørelser efter stk. 3 kan ikke indbringes for anden administrativmyndighed.”12.I§ 35indsættes somstk. 4:”Stk.4.Sundhedsstyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativmyndighed.”.13.§ 36, stk. 2 og 3,affattes således:”Stk.2.Lægen kan forlange Sundhedsstyrelsens afgørelse efter stk. 1 indbragt for domstolene. Læ-gen skal i så fald fremsætte begæring herom over for Sundhedsstyrelsen inden 3 uger efter, at Sund-hedsstyrelsens afgørelse er meddelt den pågældende. Sundhedsstyrelsen anlægger sag mod lægen iden borgerlige retsplejes former.Stk. 3.Sundhedsstyrelsens afgørelse har, medmindre Sundhedsstyrelsen bestemmer andet, virkningstraks fra afgørelsens modtagelse og uafhængigt af, om afgørelsen begæres indbragt for domstolene.”14.§ 37affattes således:”§37.En læge kan over for Sundhedsstyrelsen fraskrive sig retten til at ordinere afhængighedsska-bende lægemidler eller en nærmere angiven gruppe af sådanne lægemidler for en fastsat periode ellerindtil videre.Stk. 2.Retten til at ordinere afhængighedsskabende lægemidler tilbagegives, når den fastsatte peri-ode er udløbet. Sundhedsstyrelsen kan endvidere efter ansøgning tilbagegive retten helt eller delvis,hvis de omstændigheder, der begrundede fraskrivelsen, ikke længere er til stede.Stk. 3.Lægen kan forlange et afslag fra Sundhedsstyrelsen på tilbagegivelse af ordinationsretten ef-ter stk. 2 indbragt for domstolene, hvis der er forløbet mindst ét år efter fraskrivelsen af ordinationsret-ten eller efter, at tilbagegivelse af ordinationsretten senest er nægtet ved dom. Sundhedsstyrelsensafgørelse skal indeholde oplysning om adgangen til at begære domstolsprøvelse og om fristen herfor.Stk. 4.Begæring om domstolsprøvelse efter stk. 3 skal fremsættes over for Sundhedsstyrelsen se-nest 3 uger efter, at Sundhedsstyrelsens afgørelse er meddelt den pågældende. Sundhedsstyrelsen an-lægger sag mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former.”15.§ 40affattes således:”§40.Reglerne i § 10 finder tilsvarende anvendelse for tilbagegivelse af retten til at ordinere af-hængighedsskabende lægemidler eller en nærmere angiven gruppe af lægemidler, som er frataget efter§ 36.”§3
8I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 95 af 7. februar 2008, som ændret senest ved lov nr. 531 af12. juni 2009, foretages følgende ændringer:1.§ 198affattes således:”§198.Regionsrådet og kommunalbestyrelsen modtager, registrerer og analyserer rapporteringerom utilsigtede hændelser, jf. stk. 2 og 3, til brug for forbedring af patientsikkerheden og rapporteringaf oplysninger efter reglerne i § 199.Stk. 2.En sundhedsperson, der som led i sin faglige virksomhed bliver opmærksom på en utilsigtethændelse, skal rapportere hændelsen til regionen. En hændelse, der er forekommet i den kommunalesundhedssektor, jf. afsnit IX, skal dog rapporteres til kommunen. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende an-vendelse på ambulancebehandlere, apotekere og apotekspersonale.Stk. 3.En patient eller dennes pårørende kan rapportere en utilsigtet hændelse til regionen ellerkommunen i overensstemmelse med reglerne i stk. 2, 1. og 2. pkt.Stk. 4.Ved en utilsigtet hændelse forstås en begivenhed, der forekommer i forbindelse med sund-hedsfaglig virksomhed, herunder præhospital indsats, eller i forbindelse med forsyning af og informa-tion om lægemidler. Utilsigtede hændelser omfatter på forhånd kendte og ukendte hændelser og fejl,som ikke skyldes patientens sygdom, og som enten er skadevoldende eller kunne have været skade-voldende, men forinden blev afværget eller i øvrigt ikke indtraf på grund af andre omstændigheder.”2.§ 199, stk. 1,affattes således:”§199.Patientombudet modtager rapporteringer fra regionsrådet og kommunalbestyrelsen om util-sigtede hændelser og opretter et nationalt register herfor. Patientombudet analyserer og videreformid-ler viden til sundhedsvæsenet på baggrund af de modtagne rapporteringer. Patientombudet stiller end-videre rapporteringerne til rådighed for Sundhedsstyrelsen til brug for Sundhedsstyrelsens vejled-ningsarbejde, jf. § 214, stk. 1.”3.I§ 199, stk. 2-5,og§ 202, stk. 1 og 3,ændres ”Sundhedsstyrelsen” til: ”Patientombudet”.4.I§ 199, stk. 3,ændres ”til brug for styrelsens vejledningsarbejde, jf. stk. 1” til: ” til brug for Patient-ombudets varetagelse af opgaver efter stk. 1”.5.I§ 215, stk. 2,indsættes som3. pkt.:”Sundhedsstyrelsen offentliggør beslutninger om skærpet tilsyn.”6.I§ 216, stk. 3,ændres ”Sundhedsvæsenets Patientklagenævn” til: Sundhedsvæsenets Disciplinær-nævn”.§4I lov om anvendelse af tvang i psykiatrien, jf. lovbekendtgørelse nr. 1111 af 1. november 2006, foreta-ges følgende ændringer:1.I§ 34, stk. 1, 2. pkt.,ændres ”Den Almindelige Danske Lægeforening og De Samvirkende Invalide-organisationer” til: ”Lægeforeningen og Danske Handicaporganisationer”.2.I§ 38, stk. 1,og§ 39, stk. 2,ændres ”Sundhedsvæsenets Patientklagenævn” til: ”Det PsykiatriskeAnkenævn”.3.§ 38, stk. 2,ophæves og i stedet indsættes:”Stk.2.Klage til Det Psykiatriske Ankenævn skal indgives senest 3 måneder efter, at klageren harfået meddelelse om det psykiatriske patientklagenævns afgørelse. Det Psykiatriske Ankenævn kandispensere fra klagefristen, når særlige grunde taler herfor.
9Stk. 3.Det Psykiatriske Ankenævns afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myn-dighed.”4.Efter§ 38indsættes:”§38 a.Det Psykiatriske Ankenævn består af en formand, der skal være dommer og kan væredommer fra de overordnede retter, 2 medlemmer, der skal være psykiatere, beskikket efter indstillingfra Lægeforeningen og 2 medlemmer beskikket efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer.Medlemmerne beskikkes af ministeren for sundhed og forebyggelse for en 4-årig periode og kan sam-tidig være medlemmer af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. Ministeren beskikker endvidere sted-fortrædere for medlemmerne. Genbeskikkelse kan finde sted.Stk. 2.Det psykiatriske patientklagenævn skal afgive de oplysninger til Det Psykiatriske Anke-nævn, som er nødvendige for ankenævnets behandling af sager efter dette kapitel. Det PsykiatriskeAnkenævn kan forelægge en sag for Sundhedsstyrelsen og Retslægerådet, før nævnet afgørelse i sa-gen.Stk. 3.Det Psykiatriske Ankenævn sekretariatsbetjenes af Patientombudet, jf. § 11 i lov om klage-og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.Stk. 4.Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter efter forhandling med Det PsykiatriskeAnkenævn dettes forretningsorden.Stk. 5.Udgifterne ved Det Psykiatriske Ankenævns virksomhed, herunder udgifter til vederlag tilnævnets medlemmer, afholdes af staten efter reglerne i § 18 i lov om klage- og erstatningsadgang in-den for sundhedsvæsenet.”§5I lov nr. 219 af 14. april 1999 om virksomhedsansvarlige læger, som ændret ved § 15 i lov nr. 69 af 4.februar 2004, foretages følgende ændringer:1.I§ 1, stk. 4,ændres ”§ 5, stk. 3, i lov om sygehusvæsenet” til: ”§ 79, stk. 2, i sundhedsloven”.2.I§ 1, stk. 5,ændres ”Sundhedsministeren” til: ”Ministeren for sundhed og forebyggelse”.3.I§ 2, stk. 2,ophæves ”, jf. lægelovens § 2, stk. 4”.4.I§ 7, stk. 1 og 2,ændres ”Sundhedsvæsenets Patientklagenævn” til: ”Sundhedsvæsenets Discipli-nærnævn”.§6I lov om psykologer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 132 af 27. februar 2004, som ændret senest ved § 3i lov nr. 1585 af 20. december 2006, foretages følgende ændringer:1.I§ 13, § 14, stk. 5,og§ 18, stk. 2,ændres ”Sundhedsvæsenets Patientklagenævn” til: ”Sundhedsvæ-senets Disciplinærnævn”.§7Loven træder i kraft den 1. januar 2011. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter dog tids-punktet for ikrafttræden af § 3, nr. 1.Stk. 2.Klager over sundhedsfaglig virksomhed, der er indgivet til Sundhedsvæsenets Patientklage-nævn før lovens ikrafttræden, færdigbehandles af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. Er embedslæ-geinstitutionen før lovens ikrafttræden anmodet om at undersøge en klagesag, færdiggør embedslæge-institutionen undersøgelsen efter de hidtil gældende regler i § 14, stk. 1, i lov om klage- og erstat-ningsadgang inden for sundhedsvæsenet.
10Stk. 3.Klager over kommunalbestyrelsers, regionsråds og Søfartsstyrelsens administrative afgørelser,der er indgivet til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn før lovens ikrafttræden, færdigbehandles afPatientombudet.Stk. 4.De hidtil gældende regler i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfagligvirksomhed finder anvendelse for indstillinger til ministeren for sundhed og forebyggelse og afgørel-ser, Sundhedsstyrelsen før denne lovs ikrafttræden har truffet efter lov om autorisation af sundheds-personer og om sundhedsfaglig virksomhed.Stk. 5.Klager over de psykiatriske patientklagenævns afgørelser, der er indgivet til SundhedsvæsenetsPatientklagenævn før lovens ikrafttræden, færdigbehandles af Det Psykiatriske Ankenævn.§8Stk. 1.Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.Stk. 2.Loven kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de afvigel-ser, som de særlige færøske forhold tilsiger. Lovens § 4 kan ved kongelig anordning endvidere sætteshelt eller delvis i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.
11
Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse:1. Indledning og hovedindhold2. Et nyt patientklagesystem2.1. Gældende ret2.1.1. Patientklagenævnets kompetence2.1.2. Patientklagenævnets sammensætning2.1.3. Tandklagesystemet2.2. Bedre klagemuligheder2.2.1. Ny adgang til at klage over sundhedsvæsenets faglige virksomhed2.2.2. Ny adgang til at klage over manglende efterlevelse af visse patientrettigheder2.2.3. Om videreførelsen af de nuværende klagemuligheder2.3. Ændret organisering af klagesystemet2.3.1. Patientombudets opgaver og organisering2.3.2. Tilbud om lokal dialog som led i klagesystemet2.3.3. Særligt om øget læring i patientklagesystemet2.3.4. Disciplinærnævnets opgaver og sammensætning2.3.5. Overvejelser om tandklagesystemet3. Forenklede regler om anvendelse af tilsynsforanstaltninger3.1. Gældende ret3.2. Overvejelser og lovforslag3.2.1. Ændringer vedrørende permanente og midlertidige autorisationsfratagelser og virk-somhedsindskrænkninger3.2.2. Ændringer vedrørende påbud3.2.3. Øvrige ændringer4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige5. Administrative konsekvenser for det offentlige6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.8. Administrative konsekvenser for borgerne9. Miljømæssige konsekvenser10. Forholdet til EU-retten11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.12. Sammenfattende skema
1. Indledning og hovedindholdHovedformålet med lovforslaget er at styrke patienternes retsstilling ved en ændring af patientklagesy-stemet, der giver patienterne bedre klagemuligheder, lettere klageadgang og mulighed for en hurtigereafgørelse af klagesager. Samtidig skal det nye patientklagesystem understøtte, at der i endnu højeregrad end hidtil sker en læring i hele sundhedsvæsenet på baggrund af alle patienternes henvendelser.Lovforslaget indebærer således en forbedring af patienternes klagemuligheder inden for sundhedsom-rådet. Patienterne vil som noget nyt fremover kunne klage over manglende efterlevelse af visse pati-entrettigheder vedrørende bl.a. frit og udvidet frit sygehusvalg, kontaktpersonordningen og betalingfor sygehusbehandling i udlandet. Det bliver desuden muligt at klage over sundhedsvæsenets fagligevirksomhed. Hidtil har det kun været muligt at få taget stilling til, om der er grundlag for at kritiserekonkrete sundhedspersoner, men fremover vil patienterne også få mulighed for at få en vurdering af,om sundhedsvæsenets faglige virksomhed samlet set har været kritisabelt, dvs. om der er grundlag for
12at kritisere behandlingen eller behandlingsforløbet, uanset om konkrete sundhedspersoner kan kritise-res.Der etableres med lovforslaget en ny myndighed – Patientombudet – der skal behandle og afgøre denye typer af klager, herunder klager over sundhedsvæsenets faglige virksomhed. Patientombudet skalsamtidig fungere som én entydig klageindgang på sundhedsområdet, hvortil alle klager, erstatnings-krav m.v. på sundhedsområdet kan indgives.Klager over konkrete sundhedspersoners faglige virksomhed vil fortsat skulle afgøres af et uafhængigtnævn, der benævnes Disciplinærnævnet og afløser det nuværende Patientklagenævn. Samtidig styrkespatientrepræsentationen i nævnet, så der ved behandlingen af konkrete klagesager sikres en ligeligrepræsentation af patientrepræsentanter og sundhedsfagligt uddannede repræsentanter i nævnet. Pati-entombudet skal fremover varetage sekretariatsbetjeningen af nævnet.Lovforslaget indebærer endvidere, at patienter fremover vil få tilbud om en lokal dialog med regionen,når de klager over en sundhedsperson eller en sundhedsydelse, som regionen helt eller delvis afholderudgifterne til, det vil sige med hensyn til sygehusydelser og ydelser inden for praksissektoren. Patien-ten afgør selv, om patienten ønsker at tage imod tilbuddet. Den lokale dialog skal i givet fald gennem-føres, inden klagen behandles og inden for 4 uger. Dialogen vil medvirke til en øget lokal læring afpatienternes klager, ligesom dialogen vil give mulighed for at søge spørgsmål, der måtte bero på mis-forståelser, afklaret til alles tilfredshed.For at styrke grundlaget for læring og skabe mulighed for kortere sagsbehandlingstider foreslås detmed lovforslaget, at Patientombudet fremover varetager funktioner, der hidtil har været spredt på fleremyndigheder. Patientombudet skal således sekretariatsbetjene Disciplinærnævnet, Patientskadeanke-nævnet og Lægemiddelskadeankenævnet. Patientombudet vil endvidere overtage Sundhedsstyrelsensopgaver med rapporteringssystemet for utilsigtede hændelser og embedslægernes del af sagsoplysnin-gen i klagesager. Med samlingen i Patientombudet af både klager og rapporteringer om utilsigtedehændelser skabes der ét centralt overblik over den viden, som ligger i klagesystemet og rapporterings-systemet, så der kan drages fuldt og sammenhængende udbytte af denne viden. Patientombudet får encentral rolle med at videreformidle den viden og læring, som kan uddrages af patienternes henvendel-ser og rapporteringerne af utilsigtede hændelser, med henblik på, at læringen omsættes til bedre kvali-tet til gavn for patienterne.Endelig indebærer lovforslaget en forenkling af procedurerne for anvendelse af tilsynsforanstaltningerover for sundhedspersoner for at sikre, at der på den ene side kan gribes hurtigt og effektivt ind, nårhensynet til patientsikkerheden gør det nødvendigt, og at sager om anvendelse af tilsynsforanstaltnin-ger af hensyn til de berørte sundhedspersoner kan afsluttes hurtigere. Forenklingerne indebærer, atsundhedspersonerne får en hurtigere adgang til domstolsprøvelse i sager om permanent autorisations-fratagelse eller virksomhedsindskrænkning, og at den tidsmæssige udstrækning af de administrativeafgørelser om midlertidig virksomhedsindskrænkning og midlertidig autorisationsfratagelse begræn-ses. Lovforslaget indebærer endvidere, at Sundhedsstyrelsens afgørelser om anvendelse af påbudfremover vil være endelige administrative afgørelser, som ikke kan påklages til ministeren for sundhedog forebyggelse.Som følge af at Patientklagenævnet nedlægges med lovforslaget, foreslås det endvidere, at der opretteset ankenævn, der overtager Patientklagenævnets kompetence til at træffe afgørelser i klager over visseaf de lokale psykiatriske patientklagenævns afgørelser. Det Psykiatriske Ankenævn foreslås sammen-sat med en dommer som formand, 2 sundhedsfaglige medlemmer, der skal være psykiatere og 2 læg-mandsrepræsentanter, der udpeges efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer. Det Psykiatri-ske Ankenævn vil blive sekretariatsbetjent af Patientombudet.
13Lovforslaget berører ikke reglerne for patienternes adgang til erstatning (patientforsikring og læge-middelskadeerstatning), bortset fra forslaget om, at Patientskadeankenævnet og Lægemiddelskadean-kenævnet for at sikre en bedre ressourceudnyttelse fremover sekretariatsbetjenes af Patientombudet.Desuden vil anmeldelser af erstatningskrav fremover kunne indgives til Patientombudet, der sørger forvideresendelse til rette myndighed.Lovforslaget er en del af udmøntningen af regeringens kvalitetsreform og finanslovsaftalen for 2009og 2010. En ekstern Referencegruppe bestående af repræsentanter for KL, Danske Regioner, Lægefor-eningen, Tandlægeforeningen, Dansk Sygeplejeråd, Forbrugerrådet, Danske Handicaporganisationerog Danske Patienter har været inddraget i drøftelser om udformningen af det nye patientklagesystem.2. Et nyt patientklagesystem2.1. Gældende retPatientklagenævnet blev oprettet i 1988 som den centrale klageinstans på sundhedsområdet, der bl.a.behandler klager over konkrete sundhedspersoners faglige virksomhed, jf. nærmere nedenfor i punkt2.1.1 om Patientklagenævnets kompetence. Klager over privatpraktiserende tandlægers faglige virk-somhed behandles dog af et særligt tandklagesystem, som er beskrevet nedenfor i punkt 2.1.3.Efter psykiatriloven regler findes der desuden et særligt klagesystem, der behandler klager over an-vendelse af tvang i psykiatrien. Dette klagesystem består af lokale psykiatriske patientklagenævn.Visse af nævnets afgørelser kan påklages til Patientklagenævnet, mens andre af nævnets afgørelserefter anmodning fra patienten skal indbringes for domstolene. Dette klagesystem beskrives ikke nær-mere, idet lovforslaget ikke ændrer dette klagesystem, når der bortses fra, at Det Psykiatriske Anke-nævn fremover afløser Patientklagenævnet.2.1.1. Patientklagenævnets kompetencePatienterne har efter de gældende regler adgang til at klage til Patientklagenævnet oversundhedsper-soners faglige virksomhed,jf. § 2, stk. 1, i lov om klage- og erstatningsadgangen inden for sundheds-væsenet.Langt hovedparten af klagerne over sundhedspersonernes faglige virksomhed er klager fra patienter,men Patientklagenævnet behandler også indberetninger fra Sundhedsstyrelsen eller Lægemiddelstyrel-sen over sundhedspersoners faglige virksomhed, i tilfælde hvor styrelserne finder, at der kan væregrundlag for kritik eller anden sanktion over for en sundhedsperson.Der kan klages til Patientklagenævnet over alle autoriserede sundhedspersoner. Privatpraktiserendetandlæger er dog undtaget fra Patientklagenævnets kompetence og omfattet af det særlige tandklagesy-stem, jf. nedenfor punkt 2.2.1, hvorimod klager over offentligt ansatte tandlægers faglige virksomheder omfattet af Patientklagenævnets kompetence. Patientklagenævnet behandler også klager over vissenærmere bestemte ikke-autoriserede faggrupper. Det drejer sig bl.a. om plejere, sygehjælpere, pleje-hjemsassistenter, apotekere, apoteksansatte farmaceuter og farmakonomer samt ambulancebehandlere,jf. § 3 i bekendtgørelse nr. 544 af 14. juni 2001.Patientklagenævnet tager stilling til, om der er grundlag for at kritisere de enkelte sundhedspersonersfaglige virksomhed. Ved faglig virksomhed forstås sundhedsfaglig virksomhed som led i patientbe-handling, herunder journalføring, undersøgelse, diagnostik, behandling og pleje samt brug af med-hjælp og udfærdigelse af instrukser for behandlingen. Patientklagenævnet vurderer først og fremmest,om vedkommende sundhedsperson har tilsidesat autorisationslovens krav om, at sundhedspersonerskal udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Hvis sundhedspersonen har handlet i overensstemmelsemed normen for almindelig anerkendt faglig standard vil autorisationslovens krav være opfyldt, og så
14er der ikke grundlag for at udtale kritik af sundhedspersonen. Ligeledes udtaler Patientklagenævnetikke kritik af sundhedspersonen, hvis der er tvivl om sagens beviser. Patientklagenævnet kan ikke tagestilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling, eller om behandlingen kunne haveværet bedre.Patientklagenævnet kan også tage stilling til, om en sundhedsperson har tilsidesat reglerne om journal-føring, udfærdigelse af lægeerklæringer, indhentelse af patientens informerede samtykke til behand-ling, patientens ret til aktindsigt i henhold til sundhedsloven eller handlet i strid med reglerne omsundhedspersoners videregivelse af oplysninger og tavshedspligt om helbredsoplysninger m.v. Pati-entklagenævnet kan desuden vurdere, om sundhedspersonen har tilsidesat sin forpligtelse til at infor-mere patienter om retten til erstatning ved patientskader.Ud over klager over sundhedspersoners faglige virksomhed har patienter adgang til at klage til Pati-entklagenævnet over visse afde lokale psykiatriske patientklagenævns afgørelser,jf. § 38 i lov omanvendelse af tvang i psykiatrien. Patientklagenævnet tager i disse sager stilling til, om psykiatrilovensbetingelser for anvendelse af tvangsbehandling m.v. er opfyldt.Patientklagenævnet behandler desuden klager over visseadministrative afgørelsertruffet af regionsrådog kommunalbestyrelser. Det drejer sig bl.a. om afgørelser om befordring og befordringsgodtgørelse,begravelseshjælp, udstedelse af sundhedskort, indplacering i sikringsgruppe 1 og 2, tilskud til behand-ling i praksissektoren og tilskud til sundhedsydelser, bortset fra sygehusbehandling, i et andetEU/EØS-land. Patientklagenævnet behandler også klager over Søfartsstyrelsens afgørelser om sund-hedshjælp til søfarende m.v., jf. §§ 6-11 i lov om klage- og erstatningsadgangen inden for sundheds-væsenet. Da disse afgørelser er af administrativ karakter, afgøres klagerne efter de gældende regler afPatientklagenævnets formand eller en næstformand. Klagerne behandles således ikke som nævnssager.2.1.2. Patientklagenævnets sammensætningSundhedsvæsenets Patientklagenævn består efter de gældende regler af en formand og et antal næst-formænd (for tiden 4), der skal være dommere. Ministeren beskikker desuden i alt 28 lægmænd sommedlemmer af nævnet, hvoraf 8 medlemmer beskikkes efter udtalelse fra Danske Regioner, 4 med-lemmer efter udtalelse fra KL, 8 medlemmer efter udtalelse fra Danske Handicaporganisationer og 8medlemmer efter udtalelse fra Forbrugerrådet. Herudover beskikker ministeren et antal fagligt uddan-nede medlemmer for hvert sundhedsfagligt område, der er omfattet af nævnets kompetence, jf. § 13 ilov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. De fagligt uddannede medlemmerbeskikkes efter udtalelse fra sundhedsvæsenets faglige organisationer, f.eks. Lægeforeningen, DanskSygeplejeråd, Tandlægeforeningen, Jordemoderforeningen, FOA m.v.I alt er ca. 100 beskikket som medlemmer af Patientklagenævnet. Medlemmerne er beskikket for en 4-årig periode, der følger den kommunale og regionale valgperiode.Ved afgørelsen af de enkelte sager sammensættes Patientklagenævnet af en formand eller næstfor-mand, 2 fagligt uddannede medlemmer og 2 lægmænd, heraf 1 medlem beskikket efter udtalelse fraenten Danske Regioner eller KL samt 1 medlem beskikket efter udtalelse fra enten Danske Handicap-organisationer eller Forbrugerrådet, jf. § 15, stk. 1, i lov om klage- og erstatningsadgang inden forsundhedsvæsenet. De fagligt uddannede medlemmer, der deltager ved afgørelsen af de enkelte sager,repræsenterer den faggruppe, som den indklagede sundhedsperson tilhører. Formanden eller vedkom-mende næstformand afgør, hvilke medlemmer der konkret skal deltage ved behandlingen af en sag. Ipraksis udpeges medlemmerne på skift, så den enkelte organisations repræsentanter så vidt muligtdeltager i lige mange møder. Herudover kan formanden eller vedkommende næstformand lade særligtsagkyndige eller andre deltage uden stemmeret ved nævnets behandling af konkrete sager.
15Patientklagenævnet træffer afgørelse i enkeltsager ved almindeligt flertal, men i praksis stemmes dersjældent.2.1.3. TandklagesystemetDer kan ikke klages til Patientklagenævnet over privatpraktiserende tandlægers faglige virksomhed,når der er tale om tandlæger dækket af overenskomsten mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævnog Tandlægeforeningen. Sådanne klager behandles af det særlige klagesystem på tandlægeområdet,som har fungeret mange år, inden Patientklagenævnet blev etableret. Klagesystemet på tandlægeområ-det blev oprindeligt oprettet i regi af Dansk Tandlægeforening. Ved etableringen af Patientklagenæv-net i 1988 blev tandklagesystemet videreført, og der er nu med hjemmel i § 4, stk. 3, i lov om klage-og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet fastsat nærmere regler om tandklagesystemet vedbekendtgørelse nr. 258 af 12. april 2005 om afgrænsning af Sundhedsvæsenets Patientklagenævnsvirksomhed. Der er i øvrigt bestemmelser om tandklagesystemet ved overenskomsten mellem Regio-nernes Lønnings- og Takstnævn og Tandlægeforeningen.Klager over en privatpraktiserende tandlæges faglige virksomhed behandles af Regionstandlægenæv-net, der ifølge overenskomsten består af 3 medlemmer udpeget af Regionsrådet og 3 medlemmer ud-peget af Tandlægeforeningens regionsbestyrelse, som træffer afgørelse ved almindeligt flertal. Klagervisiteres forinden af et Visitationsudvalg, der vurderer, om klagen skal afvises som åbenlys grundløseller på grund af, at klagefristen er sprunget. Klagefristen er den samme, som for Patientklagenævnetsbehandling af sager. Visitationsudvalget kan også forsøge med det samme at afslutte sagen ved et for-lig med patienten. Afviser Visitationsudvalget klagen, kan afgørelsen herom ankes til Regionstandlæ-genævnet.Regionstandlægenævnet tager på samme måde som Patientklagenævnet stilling til, om der er grundlagfor at udtale kritik af tandlægens faglige virksomhed. Regionstandlægenævnet bedømmer såledessamme forhold som Patientklagenævnet, herunder om reglerne om informeret samtykke, patientensaktindsigt og videregivelse af helbredsoplysninger er overholdt. Regionstandlægenævnet kan ligesomPatientklagenævnet foretage sin vurdering på baggrund af det skriftlige materiale i sagen, herunderjournalmaterialet, men nævnet har også mulighed for at få foretaget en besigtigelse af det udførtetandarbejde. Til forskel fra Patientklagenævnet kan Regionstandlægenævnet også tilkendegive, at definder arbejdet mangelfuldt og idømme hel eller delvis tilbagebetaling af honorar eller idømme beta-ling for omgørelse.Regionstandlægenævnets afgørelse kan af både klager og tandlæge ankes til Landstandlægenævnetinden for en 6 ugers klagefrist. Landstandlægenævnet består ifølge overenskomsten af 3 medlemmerudpeget af Regionernes Lønnings- og Takstnævn og 3 medlemmer valgt på Tandlægeforeningensgeneralforsamling samt en landsdommer, der fungerer som formand for Landstandlægenævnet. Lands-tandlægenævnet har i ankesager de samme kompetencer som Regionstandlægenævnene.Alle Regionstandlægenævns og Landtandlægenævns afgørelser – både forlig, afvisninger og kendelser– skal efter bekendtgørelsens regler sendes til Sundhedsstyrelsen. Hvis Regionstandlægenævnet ellerLandstandlægenævnet skønner, at der i en konkret sag foreligger en alvorlig eller gentagen overtræ-delse af tandlægeloven eller af straffeloven, skal nævnene indberette disse sager til Sundhedsstyrelsen,så snart sagsbehandlingen i det overenskomstbaserede klagesystem er afsluttet. Klager over mangel-fuld diagnostik og dermed manglende behandling skal også indberettes til Sundhedsstyrelsen, så snartsagsbehandlingen i det overenskomstbaserede klagesystem er afsluttet. Af alle de indsendte afgørelserog indberettede sager skal Sundhedsstyrelsen indbringe de klager for Patientklagenævnet, som styrel-sen finder vil kunne give grundlag for kritik eller anden sanktion over for de pågældende tandlæger, jf.bekendtgørelsens § 2. Sundhedsstyrelsen har således samme adgang til at indbringe sager vedrørendeprivatpraktiserende tandlæger for Patientklagenævnet som for øvrige sundhedspersoner.
162.2. Bedre klagemulighederSundhedsvæsenet skal værne om patienternes rettigheder. Hvis sundhedsvæsenet ikke lever op til deforventninger, patienterne med rette kan stille, skal patienterne opleve et system, der kan erkende oglære af sine fejl. Regeringen vil derfor forbedre patienternes klagemuligheder. Samtidig videreførespatienternes nuværende klagemuligheder.2.2.1. Ny adgang til at klage over sundhedsvæsenets faglige virksomhedRegeringen foreslår for det første, at patienter fremover skal kunne klage over sundhedsvæsenets fag-lige virksomhed, uden samtidig at klage over konkrete sundhedspersoners faglige virksomhed. Et dår-ligt behandlingsforløb kan opstå som en følge af utilstrækkelig planlægning og koordination, appara-turfejl eller svigt i kommunikationen, herunder i overgangen mellem forskellige dele af sundhedsvæ-senet, f.eks. mellem almen praksis og sygehus. I sådanne tilfælde er der ikke altid grundlag for ellerønske om at kritisere enkelte sundhedspersoner for de svigt, patienten har oplevet, og Patientklage-nævnet har efter gældende regler ikke mulighed for at vurdere, om sundhedsvæsenets faglige virk-somhed har været kritisabel.Hvis en patient mener, at der er sket svigt i den samlede behandling, men patienten ikke ønsker atklage over konkrete sundhedspersoner, har patienten derfor i dag kun mulighed for at rette sin util-fredshed til den behandlingsansvarlige myndighed, f.eks. regionen hvis der er tale om et behandlings-forløb på sygehuset. Med lovforslaget får patienterne som noget nyt mulighed for at få en uvildigmyndigheds vurdering af, om sundhedsvæsenets faglige virksomhed har været kritisabel. Kritikken vili givet fald rette sig mod den eller de behandlingsansvarlige enheder, f.eks. en sygehusafdeling, enbehandlingsinstitution m.v., ligesom afgørelsen vil blive sendt til vedkommende regionsråd ellerkommunalbestyrelse. Sundhedsstyrelsen vil som led i styrelsens tilsynsopgaver kunne påse, at regio-nen eller kommunen følger op på kritisable sundhedsmæssige forhold. Sundhedsstyrelsen vil f.eks.kunne anmode vedkommende region eller kommune om at redegøre for, hvorledes regionen og kom-munen har fulgt op på det kritisable forhold.Den nye klageadgang vil ikke alene give patienterne en bedre retsstilling. Det vil også betyde, at deropbygges en ramme for, at der et centralt sted systematisk kan indhentes viden om kritisable patient-behandlinger eller behandlingsforløb, som ved formidling fra centralt hold til regioner, kommuner,Sundhedsstyrelsen og øvrige aktører kan omsættes til læring i hele sundhedsvæsenet. Patientens nuvæ-rende mulighed for at rette utilfredshed over et behandlingsforløb til f.eks. regionen giver mulighedfor, at den pågældende region lærer af henvendelsen, men det understøtter ikke en læring i andre deleaf sundhedsvæsenet.Klager over sundhedsvæsenets faglige virksomhed foreslås behandlet af Patientombudet. Der skal isådanne sager ikke tages stilling til, om der er grundlag for at udtale kritik af enkelte sundhedsperso-ner. Det findes derfor ikke hensigtsmæssigt at henlægge kompetencen til at træffe afgørelser i sådannesager til Disciplinærnævnet. De særlige hensyn til sundhedspersonernes og patienternes retssikkerhed,der gør sig gældende ved afgørelsen af sager om enkelte sundhedspersoners faglige virksomhed, ogsom tilgodeses ved, at afgørelserne træffes af et nævn med en dommer som formand og med deltagel-se af sundhedsfaglige repræsentanter og – som modstykke hertil – patientrepræsentanter, gør sig ikketilsvarende gældende for afgørelser vedrørende sundhedsvæsenets faglige virksomhed. Krav omnævnsafgørelse af disse sager ville desuden indebære en risiko for en af hensyn til patienterne uhen-sigtsmæssig forlængelse af de gennemsnitlige sagsbehandlingstider.Patientombudet vil træffe endelige administrative afgørelser i de nævnte sager og vil ikke være under-givet instruktion om de enkelte sagers behandling og afgørelse. Patienterne er dermed sikret en heltuafhængig og uvildig vurdering af klagerne.
17Patientombudet fungerer som klageinstans og foreslås ikke tillagt mulighed for af egen drift at iværk-sætte undersøgelser af sundhedsvæsenets faglige virksomhed. Det skyldes, en sådan rolle varetages afSundhedsstyrelsen som led i styrelsens opgaver som tilsynsmyndighed. Som led i varetagelsen af til-synsopgaverne udpeger Sundhedsstyrelsen således bl.a. årligt særlige tilsynstemaer. Den viden, somPatientombudet opsamler, kan derimod fremover få betydning for Sundhedsstyrelsens udvælgelse aftilsynstemaer. Patientens klage vil således danne rammen for den undersøgelse af sagen, som Patient-ombudet foretager i overensstemmelse med officialprincippet, og for Patientombudets afgørelser. Pati-entombudet skal som følge af officialprincippet sikre, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, herunder at detfornødne sundhedsfaglige grundlag foreligger, inden der træffes afgørelse i sagen.Ved afgørelsen af, om der er grundlag for at udtale kritik af sundhedsvæsenets faglige virksomhed,skal Patientombudet tage stilling til, om sundhedsvæsenets faglige virksomhed ved patientbehandlin-gen samlet set må anses for at være under normen for almindelig anerkendt faglig standard – en fagligstandard svarende til den standard konkrete sundhedspersoners faglige virksomhed bedømmes ud fra.Det skal ikke vurderes, om behandlingen eller behandlingsforløbet har været det bedst mulige ellerlever op til højeste specialist standard for den pågældende behandling, men om behandlingen sund-hedsfagligt lever op til normen for almindelig anerkendt faglig standard. Patientombudet vil ikke kun-ne tage stilling til spørgsmål, der alene vedrører serviceniveauet, f.eks. spørgsmål om sundhedsperso-ners opførsel, lokaleforhold eller forplejning og rengøring. Utilfredshed med sådanne forhold må somhidtil rettes til regionen eller kommunen. Patientombudet vil derimod ved vurderingen kunne tagestilling til, om ventetider i et behandlingsforløb i sig selv har haft eller kunne have haft en sådan sund-hedsfaglig betydning, at sundhedsvæsenets faglige virksomhed som følge heraf vurderes samlet setikke at leve op til normen for almindelig anerkendt faglig standard.Det er ikke muligt præcist at angive, i hvilke tilfælde sundhedsvæsenets faglige virksomhed ikke leverop til normen for almindelig anerkendt faglig standard, idet vurderingen heraf forudsætter et vist skøn.Det nærmere indhold af normen for almindelig anerkendt faglig standard for sundhedsvæsenets fagligevirksomhed vil løbende blive udviklet i Patientombudets praksis. Vurderingen af sundhedsvæsenetsfaglige virksomhed vil basere sig på et sundhedsfagligt skøn, og Patientombudet skal derfor sikre, atden fornødne sundhedsfaglige viden er til stede ved Patientombudets behandling af sagerne. Patient-ombudet vil i den forbindelse i fornødent omfang kunne inddrage sagkyndige konsulenter, som til-knyttes Patientombudet, i sagsforberedelsen. Patientombudet vil desuden kunne forelægge sager forSundhedsstyrelsen og Retslægerådet til udtalelse, før Patientombudet træffer afgørelse i en sag omsundhedsvæsenets faglige virksomhed.Lovforslaget indebærer, at en klage over samme behandling eller behandlingsforløb, ikke samtidigtkan behandles af Patientombudet og Disciplinærnævnet, idet en sådan sideløbende behandling afsamme klageforhold i Patientombudet og Disciplinærnævnet ville medføre en uhensigtsmæssig belast-ning af alle involverede i klagesagen, herunder både af den patient, der klager, og det sundhedsperso-nale m.v., der skal bidrage til oplysningen af sagerne, ligesom det ville medføre en belastning af kla-gesystemet med risiko for en uhensigtsmæssig forøgelse af de gennemsnitlige sagsbehandlingstider.Det foreslås derfor fastsat, at Patientombudet ikke kan behandle en klage, hvis den sundhedsfagligevirksomhed, klagen vedrører, er omfattet af en klage over en konkret sundhedsperson, der er indgivettil eller behandlet af Disciplinærnævnet. Hvis Disciplinærnævnet behandler eller har behandlet enklage over en eller flere navngivne sundhedspersoners faglige virksomhed, kan Patientombudet såle-des hverken sideløbende med eller efter Disciplinærnævnets behandling af en sådan klage, behandleen klager over sundhedsvæsenets faglige virksomhed i forbindelse med samme behandling eller be-handlingsforløb. Det foreslås endvidere fastsat, at Disciplinærnævnet ikke kan behandle klager, hvisden faglige virksomhed, klageforholdet vedrører, er eller har været påklaget til Patientombudet, med-mindre klagen indgives efter, at Patientombudet i vedkommende sag har udtalt kritik af sundhedsvæ-senets faglige virksomhed.
18Når Patientombudet modtager en klage vedrørende faglig virksomhed, vil Patientombudet såledesforetage en umiddelbar vurdering af, om der er tale om en klage over en eller flere konkrete sundheds-personer, der skal afgøres af Disciplinærnævnet, eller om det er en klage over sundhedsvæsenet sam-lede faglige virksomhed, der skal afgøres af Patientombudet. Klager, der ikke er formuleret som klagerover konkrete sundhedspersoner, vil blive behandlet af Patientombudet som forløbsklager. Patientom-budet vil dog i forbindelse med den indledende sagsbehandling skulle sikre sig, at patienten er indfor-stået med, at klagen behandles som en klage over sundhedsvæsenets faglige virksomhed, og at detteindebærer, at der kun kan klages til Disciplinærnævnet over de sundhedspersoner, der har deltaget ibehandlingen, hvis Patientombudet finder grundlag for at udtale kritik af sundhedsvæsenets fagligevirksomhed. Denne vejledning af klager kan ske i forbindelse med kvitteringen for klagens modtagel-se. Det bemærkes hertil, at det ikke er en forudsætning for at klage til Disciplinærnævnet over konkre-te sundhedspersoner, at patienten kan angive sundhedspersonens navn. Hvis patienten på anden mådetydeligt anfører, at patienten ønsker at klager over konkrete sundhedspersoner, udredes klagesagen,herunder individuelle ansvarsforhold, i overensstemmelse hermed og afgøres af Disciplinærnævnet.Patientombudets afgørelser skal efter lovforslaget sendes til Sundhedsstyrelsen. Hvis Sundhedsstyrel-sen på baggrund af en afgørelse, hvor Patientombudet har udtalt kritik af sundhedsvæsenets fagligevirksomhed, finder, at der vil kunne være grundlag for kritik af enkelte sundhedspersoner, vil Sund-hedsstyrelsen kunne indbringe sagen for Disciplinærnævnet. Det er derimod ikke fundet hensigtsmæs-sigt at give Patientombudet mulighed for at indbringe en sag om en konkret sundhedspersons fagligevirksomhed for Disciplinærnævnet, uanset om Patientombudet i forbindelse med behandlingen af enklage over sundhedsvæsenets faglige virksomhed finder, at der vil kunne være grundlag for kritik afenkelte sundhedspersoner. Hensynet til de berørte sundhedspersoners tillid til, at Disciplinærnævnetsafgørelse af en sag om vedkommende sundhedspersons faglige virksomhed er uvildig, taler for, atPatientombudet, der samtidig sekretariatsbetjener Disciplinærnævnet, ikke skal have adgang til at ind-bringe sager for Patientombudet.2.2.2. Ny adgang til at klage over manglende efterlevelse af visse patientrettighederRegeringen har siden 2001 taget væsentlige skridt til at styrke patienternes rettigheder og givet patien-terne større valgfrihed i sundhedsvæsenet. Regeringen har bl.a. givet patienterne en række frit valgrettigheder og ret til inden 8 dage efter henvisning til sygehuset at få oplyst bl.a. dato og sted for be-handlingen. Visse patienter har desuden fået krav på en sundhedsfaglig kontaktperson på sygehuset.Men patienterne har ikke i dag nogen mulighed for at klage til en uafhængig central myndighed, hvisde mener, at disse rettigheder er blevet tilsidesat. Det samme gælder med hensyn til bl.a. patienterneskrav på behandling af visse livstruende sygdomme inden for en maksimal ventetid og adgang til syge-husbehandling i udlandet med offentligt tilskud.Med lovforslaget får patienter som noget nyt mulighed for at klage til Patientombudet, hvis de mener,at nogle af deres rettigheder efter følgende regler er tilsidesat:- tolkebistand, jf. sundhedslovens § 50- frit og udvidet frit sygehusvalg, udvidet undersøgelses- og behandlingsret for psykisk sygebørn og unge samt udvidet behandlingsret for psykisk syge voksne, jf. sundhedslovens §§ 86-87 h.- maksimale ventetider for behandling af livstruende sygdomme, jf. sundhedslovens § 88- sygehusbehandling i udlandet efter sundhedsloven, jf. sundhedslovens § 89- regionsrådets oplysningspligt senest 8 hverdage efter henvisning til sygehuset, jf. sundhedslo-vens § 90- regionsrådets pligt til at tilbyde en kontaktperson på sygehuset, jf. sundhedslovens § 90 a- sygehusets afgørelser om beløb til personlige fornødenheder, jf. sundhedslovens § 91- hjemtransport af afdøde patienter, jf. sundhedslovens § 160 a- refusion af udgifter til sygehusbehandling i et andet EU/EØS-land, jf. sundhedslovens § 76
19Behovet for at klage over regionernes administration af frit valg rettighederne opstår, fordi benyttelseaf reglerne i praksis forudsætter, at regionen henviser patienten til et andet behandlingssted. En pati-ent, som ikke har kunnet få en sådan henvisning, vil kunne klage til Patientombudet, som kan tagestilling til, om betingelserne for anvendelsen af frit valg rettighederne i det konkrete tilfælde er op-fyldt. Hvis det er tilfældet, men patienten uanset dette ikke har kunnet få en henvisning, kan Patient-ombudet konstatere, at lovgivningen er tilsidesat. Det forudsættes, at regionen i givet fald henviserpatienten til et andet behandlingssted i overensstemmelse med lovgivningen.Med hensyn til sygehusbehandling i udlandet efter EF-retten bemærkes det, at EF-Domstolen i enrække domme afsagt siden 1998 har fastslået, at patienter i visse tilfælde har ret til at få dækket udgif-terne til behandling i andre EU- og EØS-lande, idet patientbehandling anses for tjenesteydelser i EF-traktatens forstand og derfor omfattet af EF-traktatens regler om fri bevægelighed. På baggrund af denævnte EF-domme er der ved bekendtgørelsen om ret til sygehusbehandling m.v. fastsat regler omregionsrådets refusion af udgifter til behandling på et sygehus i et andet EU- eller EØS-land. Patienterhar efter disse regler ret til at få refusion af udgifter til behandling på et sygehus i et andet EU- ellerEØS-land, hvis regionsrådet ikke kan tilbyde patienten rettidig behandling. Det er som udgangspunkten betingelse, at en ansøgning om refusion er godkendt af regionsrådet, inden behandlingen påbegyn-des. Regionsrådet skal træffe afgørelse om refusion senest 14 dage efter, at regionsrådet har modtageten ansøgning om refusion. Hvis patienten ikke har fået regionsrådets godkendelse af refusion forud forbehandlingen, refunderer regionsrådet dog patientens udgifter, hvis det efter omstændighederne ikkeskønnes rimeligt at afslå refusion. Patientombudet vil i forbindelse med en klage over regionsrådetsafgørelser herom kunne tage stilling til, om betingelserne for en patients ret til refusion af udgifter eropfyldt, og om regionsrådet har truffet afgørelse inden for den fastsatte frist. Patientombudet vil end-videre kunne vurdere, om det skøn, regionsrådet har foretaget i forbindelse med en afgørelse om refu-sion af patientens udgifter i tilfælde, hvor regionen ikke har givet forhåndsgodkendelse, er i overens-stemmelse med EF-Domstolens praksis. Konstaterer Patientombudet, at lovgivningen er tilsidesat,forudsættes det, at regionen refunderer patientens udgifter.I samtlige klagesager vil Patientombudet træffe endelige administrative afgørelser i de nævnte sager.Patienterne vil være sikret uvildige afgørelser, idet Patientombudet ikke vil være undergivet instrukti-on om de enkelte sagers behandling og afgørelse.2.2.3. Om videreførelsen af de nuværende klagemulighederPatienternes adgang til at klage over konkrete sundhedspersoners faglige virksomhed videreføres.Sådanne klager skal efter lovforslaget behandles af Disciplinærnævnet, der afløser det nuværende Pa-tientklagenævn.Klager over regioners, kommuners og Søfartsstyrelsens administrative afgørelser på sundhedsområdetvil efter lovforslaget fremover kunne påklages til Patientombudet. Klagerne er med virkning fra 2007blevet behandlet af Patientklagenævnet, hvor klagerne imidlertid ikke undergives nævnsbehandling,men afgøres som formandsafgørelser, fordi der er tale om administrative afgørelser. Det forekommerderfor ubetænkeligt og hensigtsmæssigt at placere kompetencen til at afgøre sådanne sager hos Pati-entombudet, som bl.a. også får kompetence til at behandle klager over manglende efterlevelse af pati-enternes frit valg rettigheder og som fremover vil fungere som entydig klageindgang på sundhedsom-rådet.De klager over afgørelser fra de lokale psykiatriske patientklagenævn, som Patientklagenævnet hidtilhar behandlet, vil fremover skulle afgøres af Det Psykiatriske Ankenævn.2.3. Ændret organisering af patientklagesystemet
20Med lovforslaget foreslås en ændret organisering af patientklagesystemet. Som et centralt led i det nyklagesystem foreslår regeringen, at der etableres en myndighed – Patientombudet – der kan sikre pati-enterne en uafhængig, kvalificeret og effektiv behandling af klager.Etableringen af Patientombudet har 4 hovedformål: patienterne får en udvidelse af deres klagemulig-heder, en lettere og entydig klageindgang, kortere sagsbehandlingstider og samtidig skabes der medetableringen af Patientombudet en ordning, der kan tilgodese såvel patienternes som sundhedsvæse-nets behov for læring.Klager over konkrete sundhedspersoners faglige virksomhed skal som hidtil afgøres af et uafhængigt,domstolslignende nævn, der fremover benævnes Disciplinærnævnet. Samtidig styrkes patientrepræ-sentationen i nævnet.2.3.1. Patientombudets opgaver og organisationPatientombudet skal fungere som patienternes klageindgang på hele sundhedsområdet. Fremover vilalle klager – uanset om klagen vedrører sundhedsvæsenets faglige virksomhed eller konkrete sund-hedspersoners faglige virksomhed – og alle erstatningskrav kunne indgives til Patientombudet. Vedindgivelse af en klage eller et erstatningskrav til Patientombudet regnes klagefristen fra klagen indgi-ves til Patientombudet, uanset om sagen skal behandles af Patientombudet eller der er tale om en sag,som Patientombudet skal videresende til en anden myndighed, herunder erstatningskrav som i førsteinstans skal behandles af Patientforsikringen. Med etableringen af Patientombudet skabes der derforen éntydig indgang for klager og erstatningskrav på sundhedsområdet. Patienterne vil dermed ikkelængere være i tvivl om, hvortil de kan rette deres henvendelse, og det vil gøre det nemmere for pati-enterne at klage eller rejse spørgsmål om erstatning. Patienter vil som hidtil også kunne indgive klagerog erstatningskrav m.v. på sundhedsområdet til det regionale patientkontor, ligesom erstatningsanmel-delser som hidtil vil kunne indgives direkte til Patientforsikringen, der behandler og afgør erstatnings-sagerne i 1. instans.Patientombudet skal behandle klager over sundhedsvæsenets faglige virksomhed og over den mang-lende efterlevelse af de patientrettigheder, som patienterne som noget nyt får mulighed for at klageover, jf. ovenfor punkt 2.2. Patientombudet skal således bl.a. behandle klager over manglende efterle-velse af frit valg-rettighederne, regionernes oplysningspligt, kontaktpersonordningen og retten til sy-gehusbehandling i udlandet. Patientombudet vil træffe endelige administrative afgørelser i de nævntesager og vil ikke være undergivet instruktion om de enkelte sagers behandling og afgørelse. Dettefastslås udtrykkeligt i lovforslaget. Patientombudet vil således – på samme måde som Disciplinær-nævnet – være helt uafhængig ved afgørelsen af de enkelte sager.Patientombudet skal desuden sekretariatsbetjene Disciplinærnævnet. Patientombudet får således tilopgave at forberede klagesager over konkrete sundhedspersoners faglige virksomhed til nævnets afgø-relse. Patientombudet overtager i den forbindelse også den del af sagsoplysningen, som embedslæger-ne under Sundhedsstyrelsen hidtil har stået for. Det vil i sig selv forenkle sagsgangen i klager oversundhedspersoners faglig virksomhed og give mulighed for kortere sagsbehandlingstider.Patientombudet overtager endvidere opgaverne med den centrale administration af rapporteringssy-stemet for utilsigtede hændelser, som Sundhedsstyrelsen i dag varetager. Der foretages ikke – ud overflytningen af den centrale administration af rapporteringssystemet fra Sundhedsstyrelsen til Patient-ombudet – med lovforslaget ændringer i rapporteringssystemet. Rapporteringen af utilsigtede hændel-ser vil således fortsat ske først til lokalt niveau med henblik på der at indgå i det lokale arbejde forforbedring af patientsikkerheden, hvorefter rapporteringerne som hidtil i anonymiseret form samles pånationalt niveau, hvor det fremover vil være Patientombudet, der modtager, registrerer og gennemgårrapporteringerne. De gældende regler om beskyttelse af de rapporterende sundhedspersoner er ligele-des uændrede. Rapporteringer vil således som hidtil ikke kunne indgå i disciplinærsager eller øvrige
21konkrete klagesager, ligesom rapporteringerne ikke kan indgå i erstatnings- eller tilsynssager. Samlin-gen af opgaver med behandlingen af klagesager og rapporteringer om utilsigtede hændelser i Patient-ombudet indebærer imidlertid, at den viden, der kan uddrages af dels klagesagerne, dels rapporterin-gerne, fremover kan sammenstilles, så der fremover vil kunne identificeres problemfelter, som eventu-elt overses i dag, ligesom der lettere vil kunne drages udbytte af den samlede viden, der ligger i patien-ternes henvendelser i klagesystemet og i rapporteringerne om utilsigtede hændelser, til brug for læringi sundhedsvæsenet, jf. nærmere herom nedenfor.Endelig vil Patientombudet fremover skulle sekretariatsbetjene Patientskadeankenævnet og Lægemid-delskadeankenævnet, som på nuværende tidspunkt sekretariatsbetjenes af et selvstændigt sekretariat.Ved organiseringen af Patientombudet vil der blive sikret en adskillelse af behandling af erstatnings-sager fra behandlingen af klagesager, så der heller ikke fremover vil være risiko for sammenblandingaf de enkelte sager. Samlingen af funktioner i Patientombudet giver dog også på dette punkt et grund-lag for, at den generelle viden, der kan uddrages af ankesager om erstatningsspørgsmål, kan sammen-holdes med den generelle viden, der kan uddrages af klagesager, hvilket kan bidrage til et stærkeregrundlag for læring i sundhedsvæsenet.Patienterne skal have adgang til en grundig, kvalificeret og effektiv behandling af klager. Dette er etcentralt sigte med samlingen af alle de nævnte funktioner i Patientombudet. Samlingen muliggør enbedre ressourceudnyttelse og udnyttelse af stordriftsfordele, ligesom den bredere opgaveportefølje ogdet øgede fokus på læring forventes at skabe grundlag for en fagligt attraktiv arbejdsplads, hvilken kanbidrage til at lette rekruttering og fastholdelse af medarbejdere. Dermed skabes der grundlag for korte-re sagsbehandlingstider til gavn for patienterne. Kortere sagsbehandlingstider skal herudover effektue-res ved en generel udnyttelse af digitaliseringspotentialet i sagsbehandlingen. Desuden forenkles sags-gangen i klager over sundhedspersoners faglig virksomhed som nævnt ved, at Patientombudet overta-ger den del af sagsoplysningen, som embedslægerne hidtil har stået for. Derved forkortes sagsgangen.Regeringen forventer derfor, at de gennemsnitlige sagsbehandlingstider i patientklagesystemet medetablering af Patientombudet vil kunne nedbringes.I praksis sker etableringen af Patientombudet ved en omdannelse af Patientklagenævnets nuværendesekretariat, som tilføres opgaver med behandlingen af de nye typer af klagesager og de nævnte opga-ver, som hidtil er varetaget af andre myndigheder.Patientombudet vil råde over både høj grad af juridisk ekspertise og sundhedsfaglig ekspertise. Pati-entombudet vil således have juridisk uddannet personale, ligesom Patientombudets varetagelse af op-gaver vedrørende rapporteringssystemet for utilsigtede hændelser forudsætter, at Patientombudet vilhave mere sundhedsfagligt uddannet personale ansat, end det er tilfældet i det nuværende Patientkla-genævns sekretariat. Patientombudet vil endvidere – på samme måde som Patientklagenævnet – havetilknyttet sagkyndige konsulenter, der i fornødent omfang kan bistå Patientombudet med forberedelsenaf såvel sager om sundhedsvæsenets faglige virksomhed, som afgøres af Patientombudet, som sagerom sundhedspersoners faglige virksomhed, som afgøres af Disciplinærnævnet. Med betegnelsen Pati-entombudet signaleres det, at der er tale om en myndighed, som er uafhængig i sin virksomhed, ogsom har patienternes retssikkerhed og læring af patienternes klager i fokus. Patientombudet vil pågrundlag af patienternes klager skulle lave praksissammenfatninger vedrørende afgørelser truffet afPatientombudet og Disciplinærnævnet, ligesom Patientombudet ved en sammenstilling med den viden,som er tilgængelig fra rapporteringen af utilsigtede hændelser, vil skulle påpege sundhedsfagligt rele-vante problemfelter. Patientombudet vil imidlertid ved behandlingen af patienternes klager fungeresom klageinstans og vil ikke have kompetence til af egen drift at iværksætte undersøgelser af sund-hedsvæsenets faglige virksomhed eller af regioners eller kommuners efterlevelse af patientrettigheder.Det fastsættes med lovforslaget, at Patientombudet ved behandlingen af enkelte klagesager – ligesomDisciplinærnævnet – ikke er undergivet instruktion om de enkelte sagers behandling og afgørelse. Meden klageadgang til Patientombudet og Disciplinærnævnet er patienterne således sikret uvildige afgø-
22relser af høj kvalitet. Patientombudet træffer ligesom Disciplinærnævnet endelige administrative afgø-relser. Patientombudet vil dog ligesom andre offentlige myndigheder være undergivet kontrol af Fol-ketingets Ombudsmand, ligesom Patientombudets afgørelser vil kunne indbringes for domstolene.2.3.2. Tilbud om lokal dialog som led i klagesystemetPatienter skal efter regeringens opfattelse have mulighed for at få en uvildig vurdering af, om den be-handling, den enkelte patient har modtaget, lever op til de almindeligt anerkendte faglige standardereller om behandlingen eller behandlingsforløbet har været kritisabelt.Mange patienter vil som noget helt naturligt i første række rette en utilfredshed med behandlingeneller en behandlings forløb til det sundhedspersonale, som har varetaget behandlingen, eller til ledel-sen på det pågældende behandlingssted, og i mange tilfælde afklares misforståelser ved en sådanuformel dialog. Hvis misforståelser ikke er afklaret ved en sådan uformel dialog, er der med de regio-nale patientkontorer skabt en mere formel ramme for dialog, idet én af de regionale patientkontorersopgaver er at bidrage til, at der sker en afklaring af eventuelle misforståelser mellem sundhedspersona-le og patient.Der vil imidlertid også være en lang række tilfælde, hvor patienter klager uden først at have haft kon-takt til det regionale patientkontor og eventuelt også uden først at haft en uformel dialog med afde-lingsledelsen på sygehuset el. lign. Patientklagenævnets sekretariat har bekræftet, at mange klagerviser sig at have deres udspring i mangelfuld kommunikation mellem patient og sundhedspersonale,uden at der nødvendigvis er grundlag for kritik af den sundhedsfaglige patientbehandling. I sådannetilfælde vil en del patienter opfatte det som mere tilfredsstillende, hvis der kunne etableres en dialogmed de ansvarlige i sundhedsvæsenet, frem for at opnå en stillingtagen i patientklagesystemet.Regeringen har derfor overvejet, om der som led i patientklagesystemet bør stilles lovkrav om dialogmed patienten som en betingelse for, at en klage kan behandles i patientklagesystemet.Danske Regioner og Lægeforeningen har foreslået en model, hvor den første behandling af patienter-nes klager skal foregå hos sundhedsvæsenets institutioner. Sigtet med modellen er hurtigt at få rettetmisforståelser og fejl og give mulighed for en dialog med patienten for at undersøge om spørgsmåletkan løses med f.eks. en undskyldning, en forklaring eller oplysning om, at procedurerne ændres. Forde enkelte grupper af aktører – sygehuse, hjemmepleje, alment praktiserende læger, praktiserendespeciallæger m.v. – skal der efter Danske Regioners og Lægeforeningens forslag udpeges en klage-sagsansvarlig, som varetager klagesagsbehandlingen og samarbejder med øvrige klagesagsansvarlige,hvis klagen involverer mere end én aktør. Sagen skal søges afsluttet inden for en tidsfrist, f.eks. 4 uger,idet sagen i modsat fald sendes til behandling hos den centrale klageinstans. En sådan ordning vil efterde to organisationers opfattelse medvirke til markant at reducere antallet af klagesager, som vil skullebehandles på centralt hold.Regeringen er grundlæggende enig i intentionerne bag Danske Regioners og Lægeforeningens oplæg.Det er således regeringens opfattelse, at både patient og sundhedsvæsen er bedst tjent med, at eventu-elle misforståelser i videst muligt søges afklaret, inden de giver sig udslag i en klage med en belast-ning af de involverede patienter, sundhedspersoner og patientklagesystemet til følge.Patienterne skal fortsat kunne have tillid til, at de afgørelser, der træffes i klagesager, er uvildige. Re-geringen finder det derfor ikke hensigtsmæssigt, at andre end en central klageinstans kan træffe afgø-relse i klagesager. Samtidig er det vigtigt, at lokal dialog ikke indebærer en unødig forsinkelse af kla-gesagernes behandling.Af organisatoriske grunde finder regeringen endvidere, at en ordning med lokal dialog indtil viderebør begrænses til klager, som regionen helt eller delvis afholder udgifterne til, det vil sige klager ved-
23rørende sygehusydelser og ydelser inden for praksissektoren. Når der er indhøstet erfaringer med ensådan ordning, vil det kunne overvejes, om en tilsvarende ordning med fordel kan indføres også i for-hold til klager over faglig virksomhed udøvet i den kommunale sundhedssektor.Regeringen foreslår derfor, at en patient, der klager til Patientombudet over sundhedsfaglig virksom-hed, som regionen helt eller delvis afholder udgifterne til, skal tilbydes en dialog med vedkommenderegion, før klagesagen behandles af Patientombudet. Det vil således være patienten selv, der afgør, omvedkommende ønsker en dialog med regionen. Hvis en klage er indgivet hos det regionale patientkon-tor, foreslås det af praktiske årsager, at patientkontoret med det samme fremsætter tilbuddet om dialog,men patientkontoret skal samtidig gøre Patientombudet bekendt med, at der foreligger en klage. Hvispatienten ikke ønsker at tage imod tilbuddet om en dialog, vil Patientombudet påbegynde behandlin-gen af klagesagen. Herved mindskes risikoen for, at patienten kan opleve ordningen som et pres, derskal afholde patienten fra at fastholde klagen.Med den foreslåede bestemmelse forpligtes regionen til at tilbyde at iværksætte en dialog med patien-ten. Bestemmelsen forpligter således regionen til skriftligt eller mundtligt at tage kontakt til patienten,og regionen vil f.eks. kunne indbyde patienten til et møde. Ved dialogen med regionen, herunder vedeventuelle møder med regionen, vil patienten have mulighed for at lade sig bistå af en pårørende, enadvokat eller en anden person. Det er hensigten med dialogen inden for 4 uger om muligt at søge despørgsmål afklaret, som patientens klage vedrører. Dialogen vil således med patientens accept kunneføre til, at patientens klage til Patientombudet anses for bortfaldet, og at Patientombudet dermed kanhenlægge sagen. Det forudsættes, at patienten ikke herved vil være afskåret fra på et senere tidspunktalligevel at vælge at fastholde sin klage til Patientombudet. Hvis de spørgsmål, patientens klage vedrø-rer, derimod ikke kan afklares inden for 4 uger, skal regionen sende eller tilbagesende klagesagen tilPatientombudet og samtidig oplyse sagen. Herved undgås det, at dialogen unødigt forsinker klagesa-gens behandling. Det vil således kun være Patientombudet eller Disciplinærnævnet, der kan træffeafgørelse i klagesager, så patienterne vil fortsat kunne have tillid til, at afgørelser i klagesager er uvil-dige.Den foreslåede ordning forudsættes at være udgiftsneutral. Som nævnt antages ordningen af bådeDanske Regioner og Lægeforeningen at ville få en markant klageafbødende effekt, idet dialogen i enrække tilfælde vil føre til, at klagen til Patientombudet henholdsvis Disciplinærnævnet bortfalder medpatientens samtykke. Det bemærkes, at regeringen og Danske Regioner er enige om, at tilbuddet omlokal dialog som led i klagesystemet ikke indebærer øgede udgifter for regionerne, jf. afsnit 4 neden-for.2.3.3. Særligt om øget læring i patientklagesystemetPatienternes klager og patienternes øvrige erfaringer med sundhedsvæsenet er en væsentlig kilde tillæring i sundhedsvæsenet. Erfaring viser, at patienterne i mange tilfælde har en viden eller kan gøreopmærksom på forhold, som der ikke i forvejen er opmærksomhed om, eller hvor problemets omfangikke er kendt.Patientombudet skal fremover være garant for, at der nationalt sker en opsamling og videreformidlingaf viden til hele sundhedsvæsenet med henblik på, at sundhedsvæsenet tager ved lære af de tilfælde,hvor patienternes klager giver anledning til kritik.Den nye mulighed for at klage over sundhedsvæsenets faglige virksomhed, som lovforslaget indebæ-rer, vil i sig selv styrke grundlaget for en øget læring i sundhedsvæsenet. De øvrige nye klagemulighe-der vil samtidig skabe større klarhed om patientrettighedernes indhold og dermed en mere ensartetadministration af reglerne. Men med samlingen af funktioner i Patientombudet skabes der også mulig-hed for at foretage tværgående analyser af materialet fra forskellige kilder til viden for at identificeresammenhænge, som hidtil er blevet overset.
24
Patientombudet skal samtidig ved en aktiv formidling til sundhedsvæsenets aktører medvirke til, atdenne viden kan omsættes til ændringer i behandlingsforløb, bedre instrukser til sundhedspersonaletm.v. til gavn for fremtidige patienter. Patientombudets videreformidling skal ske på en relevant oganvendelig måde, så viden så let som muligt kan omsættes til konkrete tiltag hos de relevante aktører.Patientombudet opgaver vedrørende læringsaktiviteter ændrer ikke ved Sundhedsstyrelsens rolle somlandet øverste sundhedsmyndighed. Det vil således fortsat være Sundhedsstyrelsen, der udsteder gene-relle faglige retningslinjer for sundhedspersonalets virksomhed.Patientombudet vil – som Patientklagenævnet også hidtil har gjort – have pligt til at underrette regio-ner og kommuner om konkrete afgørelser, herunder afgørelser om konkrete sundhedspersoner, dervedrører den pågældende myndighed med henblik på regionens/kommunens overvejelser om ændringaf praksis, retningslinjer m.v. Patientombudet vil tilsvarende underrette Sundhedsstyrelsen om allekonkrete afgørelser, som vedrører sundhedsfaglige forhold, herunder sager vedrørende sundhedsvæse-nets faglige virksomhed.Ud over underretning om afgørelsen i de konkrete sager skal Patientombudet regelmæssigt udsendesystematisk udarbejdede praksissammenfatninger, såvel om sundhedsfaglige spørgsmål som om for-tolkningen af patientrettigheder.Det er regioners og kommuners ansvar at sikre, at den viden, som Patientombudet formidler, lokaltomsættes til konkrete initiativer, der kan medvirke til at højne kvaliteten og øge patientsikkerheden.Dette følger af regioners og kommuners ansvar for i samspil med de statslige myndigheder at sikre enstadig udvikling af bl.a. kvaliteten i sundhedsvæsenet og sammenhæng i behandlingsforløb, jf. ogsåsundhedslovens § 4 og § 203. Regioner og kommuner forudsættes at sammenholde den viden, somPatientombudet formidler, med den viden, som myndighederne selv har fra f.eks. serviceklager, rap-porteringer om utilsigtede hændelser, tilgængelige registerdata m.v.Det er ofte patientkontorerne, som har den første kontakt til patienterne, når patienterne har spørgsmålom deres rettigheder og muligheder, og de vil også fortsat kunne modtage patienternes klager, erstat-ningskrav m.v. samt bistå patienterne med udformning af klager. For at sikre læring og af hensyn tilpatienternes oplevelse af et åbent og imødekommende sundhedsvæsen, er det væsentligt, at de regio-nale patientkontorer udnytter de muligheder, de har for at rette fejl eller misforståelser hurtigt og bru-ger erfaringerne til at forhindre gentagelser. Dette forudsætter et tæt samarbejde mellem Patientombu-det og de regionale patientkontorer.Med et tæt samarbejde vil patienterne fremover få endnu bedre og mere ensartet vejledning om deresmuligheder og rettigheder, ligesom det forventes at kunne have en vis klageafbødende effekt. Desudener der et potentiale for læring af de henvendelser, patientkontorerne modtager, men som ikke fører tilklagesager. Sådanne henvendelser anvendes allerede i dag til læring lokalt, men der sker ikke nogensamlet central videreformidling af læringen til aktører i sundhedsvæsenet.For at sikre et tæt samarbejde mellem Patientombudet og de regionale patientkontorer vil der kunneindgås aftaler mellem Patientombudet og de enkelte regioner om fælles erfaringsopsamling og andreemner, som vurderes relevante. Der vil f.eks. kunne indgås aftale om, at de regionale patientkontorerregistrerer de henvendelser, de modtager, med henblik på at der kan ske en systematisk kategoriseringaf henvendelser fra patienter med henblik på, at der også sker en læring af andre henvendelser endklager. Der vil endvidere bl.a. kunne indgås aftale om de regionale patientkontorers håndtering af hen-vendelser, der ikke har karakter af klager. Der vil bl.a. også kunne indgås aftaler om særlige fokusom-råder, hvor der i en periode gøres en ekstra indsats for at forebygge klager.Hvert af de regionale patientkontorer udarbejder efter reglerne i sundhedsloven en årsberetning, somsendes til ministeren for sundhed og forebyggelse. For at sikre at de enkelte patientkontorers oplysnin-
25ger fremover bliver sammenlignelige og mere anvendelige for beslutningstagerne i regionerne, fore-slås det, at Patientombudets årlige rapport om sin virksomhed fremover med de fornødne bidrag fra deregionale patientkontorer bl.a. skal indeholde oplysninger om udviklingen i antal klager, herunderklagesager, hvor der er truffet afgørelser af Patientombudet henholdsvis klager, der er bortfaldet somfølge af, at de spørgsmål, klagen vedrørte, har kunnet afklares ved en dialog mellem regionen og pati-enten. Patientombudets årsrapport offentliggøres og sendes til ministeren for sundhed og forebyggelse,Sundhedsstyrelsen og de enkelte regioner og kommuner. Det foreslås endvidere fastsat, at de enkelteregionsråd og kommunalbestyrelser senest 6 måneder efter offentliggørelsen af Patientombudets års-rapport, over for Patientombudet og Sundhedsstyrelsen skal redegøre for, hvilke regionale eller kom-munale initiativer Patientombudets årsrapport har givet anledning til.Der skal også etableres et tæt samarbejde mellem Patientombudet og Sundhedsstyrelsen. Det vil sikre,at Sundhedsstyrelsen får alle oplysninger, der kan være relevante for varetagelsen af Sundhedsstyrel-sens tilsynsforpligtelse og for styrelsens vejledning om udførelsen af sundhedsfaglige opgaver. Sund-hedsstyrelsen skal således som hidtil orienteres om sundhedsfaglige klager allerede ved klagens indgi-velse, således at styrelsen akut kan følge op på sundhedsforholdene, hvis det skulle være påkrævet. Forat lette Sundhedsstyrelsens anvendelse af de afgørelser, der træffes om konkrete sundhedspersonersfaglige virksomhed og om sundhedsvæsenets faglige virksomhed, skal Patientombudet indarbejderutiner, der gør det let for Sundhedsstyrelsen at fremfinde sager, der vedrører specifikke sygdomme(diagnoser), specifikke behandlinger, specifikke sundhedspersoner, sygehusafdelinger el. lign. Detskal muliggøre, at der etableres elektroniske søgemuligheder i de omhandlede oplysninger. Patientom-budet skal tilsvarende videregive oplysninger fra rapporteringssystemet for utilsigtede hændelserSom hidtil vil Sundhedsstyrelsen – hvis styrelsen ved gennemgangen af afgørelser fra Disciplinær-nævnet eller Patientombudet får mistanke om, at der er forhold, som kan udgøre en risiko for patient-sikkerheden – anmode afdelingsledelsen/direktionen om en redegørelse for, hvilke tiltag der er foreta-get. Hvis en lokal læring af afgørelserne ikke allerede har fundet sted, vil Sundhedsstyrelsens anmod-ning i givet fald medvirke til at sikre, at dette sker.Det forudsættes også, at Patientombudet etablerer et samarbejde med Patientforsikringen med henblikpå, at den viden, der kan uddrages af afgørelser om erstatningssager, kan indgå i det læringsarbejde,som Patientombudet forestår. Med hensyn til læring af erstatningsankesagerne indebærer det forhold,at Patientombudet foreslås fremover at sekretariatsbetjene Patientskadeankenævnet og Lægemiddel-skadeankenævnet, i forvejen fordele med hensyn til at inddrage den viden, der kan uddrages af desager, der indbringes for ankenævnene, i de analyser og den formidling af viden, som Patientombudetskal forestå. Der vil således fremover kunne foretages tværgående analyser på baggrund af viden frabåde patientklagesystemet, erstatningssystemet og rapporteringerne om utilsigtede hændelser.Regeringen vil, når det nye patientklagesystem har været i kraft i 4-5 år, iværksætte en evaluering afdet nye patientklagesystem, der kan belyse, hvordan tilbuddet om en dialog fungerer, herunder initiati-vets klageafbødende effekt, om det forudsatte samarbejde mellem myndighederne om læringen funge-rer hensigtsmæssigt, herunder patientvejledernes rolle i formidling af læring, udviklingen i antallet afklager, herunder med hensyn til de nye klagemuligheder, udviklingen i de gennemsnitlige sagsbehand-lingstider og patienternes tilfredshed med det nye patientklagesystem.2.3.4. Disciplinærnævnets opgaver og sammensætningLovforslaget indebærer, at Patientklagenævnet afløses af et Disciplinærnævn, der – ligesom Patient-klagenævnet – skal behandle klager over konkrete sundhedspersoners faglige virksomhed. Det be-mærkes, at nævnets betegnelse foreslås ændret med henblik på bedre at afspejle karakteren af nævnetsafgørelser, som retter sig mod konkrete sundhedspersoner. Det forudsættes, at Disciplinærnævnet –ligesom Patientklagenævnet – alene behandler klager og indberetninger vedrørende behandlinger ogbehandlingsforløb, hvor der består et behandler-patientforhold.
26
Sammensætningen af Disciplinærnævnet bør understøtte dels hensynet til patienternes og sundheds-personernes retssikkerhed, dels tilliden til nævnets uvildighed og respekten for nævnets afgørelser. Deter på den baggrund regeringens opfattelse, at Disciplinærnævnets formandskab – ligesom det er tilfæl-det i Patientklagenævnet – bør varetages af dommere, ligesom nævnet ved afgørelsen af konkrete sa-ger bør have en ligelig repræsentation af fagligt uddannede nævnsmedlemmer og lægmandsrepræsen-tanter. En sådan sammensætning sikrer både den juridiske ekspertise og en nuanceret hensyntagen tilsåvel faglige som patientoplevede synspunkter ved nævnets bedømmelse af de enkelte klagesager.Det nuværende Patientklagenævns sammensætning ved afgørelsen af de enkelte sager er af bl.a. pati-entorganisationerne blevet kritiseret, idet kun 1 af de 5 medlemmer, der deltager i den enkelte sagsafgørelse, er udpeget efter indstilling fra patient- og forbrugerorganisationer. Denne sammensætningkan af nogle patienter opleves som en skævhed, der indebærer, at nævnets afgørelser i for ringe gradtager højde for patienternes synspunkter og interesser. Selv om langt hovedparten af Patientklagenæv-nets afgørelser i praksis træffes ved enighed, er det på baggrund af denne kritik regeringens vurdering,at en nævnssammensætning som den nuværende vil kunne svække patienternes tillid til og respekt forde afgørelser, der træffes af Disciplinærnævnet.For at styrke patienternes tillid til nævnets klagesagsbehandling foreslår regeringen derfor, at samtligelægmandsrepræsentanter i det kommende Disciplinærnævn beskikkes efter udtalelse fra Danske Han-dicaporganisationer, Forbrugerrådet og Danske Patienter. Som noget nyt får Danske Patienter dermedsom den største paraplyorganisation for patientforeningerne – ud over Danske Handicaporganisationerog Forbrugerrådet – adgang til at indstille medlemmer til nævnet, mens Danske Regioners og KL’s rettil at indstille medlemmer til nævnet bortfalder. Det bemærkes, at en manglende indstillingsret forDanske Regioner og KL ikke vil svække sundhedsvæsenets læring af de klagesager, der behandles fornævnet, idet Disciplinærnævnets afgørelser i konkrete klagesager vil blive sendt til den region ellerkommune, der er sundhedspersonens arbejdsgiver eller lignende, ligesom læringen generelt styrkesmed den ændrede organisering af patientklagesystemet.Ved afgørelsen af de enkelte sager vil Disciplinærnævnet på samme måde som Patientklagenævnetblive sammensat af 5 medlemmer, heraf en formand eller næstformand, 2 fagligt udpegede medlem-mer og 2 lægmandsrepræsentanter, som fremover begge vil repræsentere patient- og forbrugerorgani-sationerne. Som hidtil vil formanden eller vedkommende næstformand for nævnet afgøre, hvilke med-lemmer der skal deltage ved behandlingen af den enkelte sag. Det forudsættes i den forbindelse, atnævnets arbejde også fremover tilstræbes tilrettelagt således, at den enkelte organisations gruppe afrepræsentanter deltager i lige mange møder.Antallet af lægmandsrepræsentanter, der skal udpeges til Disciplinærnævnet, foreslås fastsat ved be-kendtgørelse. Herved kan det sikres, at antallet af lægmandsrepræsentanter fremover på en smidigmåde kan tilpasses udviklingen i antallet af klagesager, således at arbejdsmængden for de enkeltelægmandsmedlemmer hverken bliver for stor eller for lille til, at de enkelte medlemmer kan få til-strækkelig rutine og erfaring med afgørelsen af sagerne.Det forudsættes, at der beskikkes samme antal medlemmer efter udtalelse fra henholdsvis DanskeHandicaporganisationer, Danske Patienter og Forbrugerrådet. Det forudsættes, at lægmandsrepræsen-tanterne ikke har en sundhedsfaglig uddannelse. Bemyndigelsesbestemmelsen vil i første omgangblive udmøntet, således at der beskikkes 9 medlemmer efter udtalelse fra hver af organisationerne,dvs. i alt 27 lægmandsrepræsentanter. Det bemærkes, at der allerede efter gældende regler er mulighedfor en tilsvarende smidig tilpasning i antallet af nævnets næstformænd og fagligt uddannede medlem-mer. Denne mulighed videreføres med lovforslaget.Medlemmerne af nævnet foreslås som hidtil beskikket for en 4-årig periode. Det forudsættes med lov-forslaget, at der i forbindelse med udpegningen af nye nævnsmedlemmer tilrettelægges et introdukti-
27onsforløb, således at nye nævnsmedlemmer får en grundig og ensartet introduktion til patientklagesy-stemets organisering og virksomhed, herunder nævnets arbejdsform og opgave, og til relevant lovgiv-ning på sundhedsområdet. Patientombudet vil som sekretariat for Disciplinærnævnet skulle varetagedenne opgave. Det vil understøtte kvaliteten af nævnets afgørelser og kontinuiteten i nævnets afgørel-ser.Ifølge retsplejelovens § 47 a, stk. 2, der trådte i kraft 1. januar 2007, må hverv som medlem af et of-fentligt nævn kun varetages af dommere fra de overordnede retter, hvis det er bestemt ved lov ellergodkendt af Bibeskæftigelsesnævnet. På nuværende tidspunkt er Patientklagenævnets formand og 1 afde 4 næstformænd landsdommere. Det er både ved Disciplinærnævnets oprettelse og i forbindelse medsenere beskikkelser væsentligt, at der i nævnets samlede formandskab til stadighed er en vis kontinui-tet og erfaring med behandlingen af patientklagesager. For at tilgodese dette hensyn foreslås det fast-sat, at Disciplinærnævnets formand og næstformænd kan være dommere ved de højere retter. Be-stemmelsen indebærer, at formanden og næstformændene for Disciplinærnævnet også vil kunne udpe-ges blandt dommere fra de overordnede retter, uden at dette kræver Bibeskæftigelsesnævnets godken-delse.2.3.5. Overvejelser om tandklagesystemetRegeringen har overvejet, om det nuværende særlige tandklagesystem bør opretholdes eller om Disci-plinærnævnet også bør få kompetencen til at behandle klager over privatpraktiserende tandlægers fag-lige virksomhed.Det særlige tandklagesystem skal ses i lyset af, at tandområdet på nogle punkter adskiller sig fra defleste øvrige faglige områder. Tandområdet er således karakteriseret ved, at ydelser (delvist) betales afpatienten selv, mens langt hovedparten af øvrige sundhedsydelser er vederlagsfrie. Mangelfuldt tand-lægearbejde vil desuden i langt de fleste tilfælde kunne afhjælpes fuldstændigt ved en fornyet tandbe-handling, men det vil som udgangspunkt medføre merudgifter for patienten til betaling af ydelsen.Øvrige sundhedsydelser, der ikke har levet op til normen for almindelig anerkendt faglig standard, vilogså i nogle tilfælde kunne afhjælpes ved fornyet behandling, men her vil behandlingen i langt hoved-parten af tilfældene være vederlagsfri for patienten. Der er derfor på tandområdet helt særlige mulig-heder for at søge klager afsluttet ved forlig eller afgørelser, hvor patienten helt eller delvist får tilbage-betalt sine udgifter til behandlingen eller får betaling for omgørelse, og disse muligheder benyttes meddet nuværende tandklagesystem.Det er regeringens opfattelse, at tandklagesystemet er velfungerende og indebærer fordele for patien-terne på grund af de særlige muligheder, systemet giver for tilbagebetaling af honorar eller betaling foromgørelse af tandbehandlingen. Det er samtidig regeringens opfattelse, at både patienters og sund-hedspersoners retssikkerhed grundlæggende er sikret i tandklagesystemet med ankeadgangen overRegionstandlægenævnets afgørelser til Landstandlægenævnet, hvis formand er landsdommer. Det ersamtidig i det nuværende system sikret, at alle tandklagesystemets forlig og afgørelser sendes tilSundhedsstyrelsen, og at forhold vedrørende alvorlig eller gentagen forsømmelse fra privatpraktise-rende tandlægers side indbringes for Patientklagenævnet, ligesom der i tandklagesystemet er sammeregler om offentliggørelse af klage- og tilsynssager som for øvrige klager.Det er på den baggrund samlet set Regeringens opfattelse, at det særlige tandklagesystem bør opret-holdes. Med lovforslaget videreføres derfor den nuværende hjemmel til ved bekendtgørelse at fastsæt-te regler om tandklagesystemet som en undtagelse fra Disciplinærnævnets kompetence til at bedømmeklager over autoriserede sundhedspersoners faglige virksomhed.På enkelte punkter vurderer regeringen imidlertid, at der er behov for en tilpasning af tandklagesyste-met med henblik på at sikre, at patienterne har lige så let adgang til at klage over privatpraktiserende
28tandlægers faglige virksomhed som over øvrige sundhedspersoners faglige virksomhed og for at styrkepatienternes repræsentation i tandklagesystemet.Regeringen vil derfor med de regler, der fastsættes med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen sikre,at klager over privatpraktiserende tandlæger – ud over at kunne indgives til Regionstandlægenævnenevia regionen– fremover også kan indgives til Patientombudet, som i givet fald videresender sagen tilvedkommende Regionstandlægenævn, men således at klagefristen regnes fra indgivelse af klagen tilPatientombudet. Patienterne vil dermed opleve samme lette klageadgang på tandområdet som i øvrigt.Det findes desuden hensigtsmæssigt, at der med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen fastsættesregler om, at Regionstandlægenævnene, der på nuværende tidspunkt alle består af 3 tandlægefagligemedlemmer og 3 udpeget af regionen, fremover sammensættes med 3 tandlægefaglige medlemmer, 2repræsentanter udpeget af regionen og 1 repræsentant udpeget af patient- og forbrugerorganisationer.Regionstandlægenævnene forudsættes som hidtil at træffe afgørelser ved almindeligt flertal, således atsagen i tilfælde af stemmelighed forelægges for Landstandlægenævnet. Det vil desuden ved bekendt-gørelsen blive fastsat, at Landstandlægenævnet sammensættes med en dommer som formand, 3 tand-lægefaglige medlemmer, 2 repræsentanter udpeget af Regionernes Lønnings- og Takstnævn og 2 ud-peget af patient- og forbrugerorganisationer. Kravet om en dommer som formand for Landstandlæge-nævnet sikrer – som det også er tilfældet i dag – den fornødne juridiske kvalitet af nævnets afgørelser.Det forudsættes, at formandens stemme vil være afgørende i tilfælde af stemmelighed. En sådan sam-mensætning vil på den ene side sikre patientrepræsentation i Regionstandlægenævnene og Landstand-lægenævnet og på den anden side fortsat sikre, at nævnene har den fornødne tandlægefaglige eksperti-se.Herudover er det vigtigt, at de afgørelser, der træffes, på tandområdet, omsættes til læring på sammemåde som afgørelser på andre sundhedsfaglige områder. Det påtænkes derved ved bekendtgørelsefastsat, at alle tandklagesystemets forlig og afgørelser skal sendes til Patientombudet med henblik på,at afgørelserne m.v. bearbejdes af Patientombudet i sammenhæng med de øvrige patientklager og rap-porterede utilsigtede hændelser, således at også afgørelser vedrørende privatpraktiserende tandlægerkan indgå i grundlaget for de praksissammenfatninger og lignende, som Patientombudet vil udarbejdeog formidle til sundhedsvæsenets aktører.3. Forenklede regler om anvendelse af tilsynsforanstaltninger over for sundhedspersoner3.1. Gældende retSundhedsstyrelsen har efter sundhedslovens regler pligt til at føre tilsyn med den sundhedsfagligevirksomhed, der udføres af personer inden for sundhedsvæsenet, jf. sundhedslovens § 215.Som led i tilsynet har Sundhedsstyrelsen af hensyn til patientsikkerheden mulighed for at iværksætteeller tage initiativ til en række konkrete tilsynsforanstaltninger over for sundhedspersoner. Det drejersig bl.a. om skærpet tilsyn, påbud samt midlertidig eller permanent virksomhedsindskrænkning ellerautorisationsfratagelse m.v. De gældende regler herom er fastsat dels i sundhedsloven, dels i lov omautorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven).Den mindst indgribende foranstaltning, Sundhedsstyrelsen kan benytte, er iværksættelse afskærpettilsynmed en sundhedsperson. Sundhedsstyrelsen iværksætter skærpet tilsyn, hvis styrelsen har enbegrundet formodning om, at en sundhedspersons virksomhedsudøvelse vil udgøre en forringet pati-entsikkerhed, jf. sundhedslovens § 215, stk. 2. I praksis vil Sundhedsstyrelsen, når der iværksættesskærpet tilsyn, bl.a. anmode sundhedspersonen afgive en redegørelse for, hvorledes vedkommende harsikret sig, at den pågældende hændelse ikke gentager sig. Det skærpede tilsyn kan også rumme andreinitiativer efter Sundhedsstyrelsens konkrete vurdering, f.eks. besøg af embedslægen, indkaldelse af
29journalmateriale fra vedkommende sundhedsperson, indkaldelse af vedkommende sundhedsperson tilen samtale m.v. Sundhedsstyrelsens afgørelser om skærpet tilsyn kan ikke påklages.Sundhedsstyrelsen kan endvidere udstedefaglige påbudtil en sundhedsperson for at få en sundheds-person til at ændre en alvorligt eller gentagen kritisabel faglig virksomhed, jf. autorisationslovens § 7,stk. 2, 1. pkt. Et påbud vil typisk vedrøre efteruddannelse, korrekt journalføring, korrekt information afpatienterne eller efterlevelse af faglige normer. Faglige påbud kan kun iværksættes, hvis vedkommen-de sundhedspersons faglige virksomhed er blevet kritiseret i en eller flere konkrete sager fra Patient-klagenævnet, regions- eller landstandlægenævnet eller domstolene.Sundhedsstyrelsen har desuden hjemmel til at udstede påbud til at belyse en begrundet mistanke om, atsundhedspersonen er til fare for patientsikkerheden på grund af sin fysiske tilstand eller mangelfuldesjælstilstand, f.eks. i form af et påbud om, at den pågældende skal lade sigunderkaste undersøgelserm.v., jf. autorisationslovens § 6, stk. 2 og 3.Sundhedsstyrelsens afgørelser om påbud kan påklages til ministeren for sundhed og forebyggelse.Ministeren har dog som udgangspunkt ikke kompetence til at efterprøve Sundhedsstyrelsens sund-hedsfaglige skøn.Hvis en autoriseret sundhedsperson har udvist alvorligt eller gentagen kritisabel faglig virksomhed,kan Sundhedsstyrelsen tage initiativ til, at vedkommende underlægges enpermanent virksomhedsind-skrænkning,jf. autorisationslovens § 7, stk. 2, 2. pkt. Det er en forudsætning for at tage initiativ til enpermanent virksomhedsindskrænkning, at vedkommende sundhedspersons faglige virksomhed i eneller flere konkrete sager er blevet kritiseret af Patientklagenævnet, regions- eller landstandlægenæv-net eller domstolene.Sundhedsstyrelsen kan også under visse betingelser tage initiativ tilpermanent autorisationsfratagel-se,jf. autorisationslovens § 6, stk. 1 og 5, § 7, stk. 1 og 4, og § 8, stk. 4. Det drejer sig først og frem-mest om tilfælde, hvor sundhedspersonen enten er uegnet til at udøve hvervet på grund af en fysisktilstand, sygdom eller misbrug af rusmidler og dermed til fare for andre eller er til fare for andre pågrund af grov forsømmelig i virksomhedsudøvelsen.Sundhedsstyrelsen har ikke kompetence til at træffe afgørelser om permanent virksomhedsindskrænk-ning eller autorisationsfratagelse. Sundhedsstyrelsen afgiver derimod – efter at have indhentet erklæ-ring fra Retslægerådet og efter partshøring af sundhedspersonen – indstilling herom til ministeren forsundhed og forebyggelse, som efter autorisationslovens regler kan træffe afgørelse i sagen, hvis sund-hedspersonen inden for en frist af 14 dage erklærer sig indforstået med, at sagen afgøres af ministeren.I modsat fald skal ministeren anlægge retssag om autorisationsfratagelse eller virksomhedsindskrænk-ning ved domstolene, jf. autorisationslovens § 9, stk. 2 og 3. Ministeren har også kompetencen til efteransøgning at tilbagegive autorisationen eller ophæve virksomhedsindskrænkningen, når de omstæn-digheder, der begrundede denne, ikke længere er til stede, jf. autorisationslovens § 10.Den samlede sagsbehandlingstid i sager om permanent fratagelse af autorisation eller permanent virk-somhedsindskrænkning kan have en længere udstrækning, bl.a. fordi spørgsmålet i praksis afgøres afdomstolene. I nogle tilfælde er der imidlertid behov for at autorisationsfratagelse eller virksomheds-indskrænkning kan iværksættes øjeblikkeligt. Derfor kan Sundhedsstyrelsen træffe administrativ afgø-relse ommidlertidig virksomhedsindskrænkningi påtrængende tilfælde, hvor der er begrundet mistan-ke om, at en autoriseret sundhedsperson er til fare for patientsikkerheden på et eller flere faglige om-råder, jf. autorisationslovens § 8, stk. 2.Sundhedsstyrelsen kan desuden i påtrængende tilfælde, hvor den fortsatte virksomhed skønnes atfrembyde overhængende fare, træffe administrativ afgørelse ommidlertidig autorisationsfratagelse,jf.autorisationslovens § 8, stk. 1. Bestemmelsen herom kan i praksis kun anvendes i ekstraordinært få
30tilfælde, idet der ikke alene skal være tale om fare for patientsikkerheden, men om en overhængendefare.Sundhedsstyrelsens afgørelser om midlertidig virksomhedsindskrænkning eller midlertidig autorisati-onsfratagelse skal omgående meddeles ministeren for sundhed og forebyggelse, der stadfæster ellerophæver styrelsens afgørelse. Ministeren har dog som udgangspunkt ikke kompetence til at efterprøveSundhedsstyrelsens sundhedsfaglige skøn.Autorisationsloven indeholder desuden regler om sundhedspersonersfrivillige autorisationsfraskrivel-ser eller virksomhedsindskrænkninger,som sker ved sundhedspersonens erklæring over for Sundheds-styrelsen, jf. autorisationslovens § 5, stk. 1 og 2. Sundhedsstyrelsen kan i givet fald træffe afgørelseom generhvervelse af autorisationen eller ophævelse af virksomhedsindskrænkningen. Et eventueltafslag fra Sundhedsstyrelsen kan påklages til ministeren for sundhed og forebyggelse, og et eventueltafslag fra ministeren kan inden for visse frister forlanges indbragt for domstolene, jf. autorisationslo-vens § 5, stk. 3 og 4.Der er herudover i autorisationslovens kapitel 9 fastsat særlige regler omfrivillig fraskrivelse af ellerfratagelse af lægers ret til at ordinere afhængighedsskabende lægemidler og tilbagegivelse af rettenhertil.Sundhedsstyrelsen træffer afgørelser om fratagelse af eller tilbagegivelse af ordinationsretten,uden at der er krav om ministerens stadfæstelse af afgørelsen. Sundhedsstyrelsens afgørelser heromkan derimod påklages til ministeren, og ministerens afgørelse kan inden for visse frister forlanges ind-bragt for domstolene, jf. autorisationslovens § 36, stk. 2, og § 40.3.2. Overvejelser og lovforslagDer er efter de gældende regler i sundhedsloven og autorisationsloven en bred vifte af reaktionsmulig-heder, som kan bringes i anvendelse over for konkrete sundhedspersoner, når det vurderes nødvendigt.Reaktionsmulighederne er blevet udvidet, senest med bestemmelsen om skærpet tilsyn, som trådte ikraft 1. januar 2006, og bestemmelsen om midlertidig virksomhedsindskrænkning, som trådte i kraft 1.januar 2007. Regeringen finder ikke behov for at udvide Sundhedsstyrelsens reaktionsmulighederyderligere.Men det er ikke kun vigtigt, at Sundhedsstyrelsen som tilsynsmyndighed har de nødvendige redskabertil at kunne iværksætte foranstaltninger, når det vurderes nødvendigt af hensyn til patientsikkerheden.Tilsynsforanstaltningerne skal også – i de relativt få tilfælde, hvor de er nødvendige – kunne bringes ianvendelse så hurtigt og effektivt som muligt under behørigt hensyn til sundhedspersonernes retssik-kerhed. Desuden bør sager om anvendelse af tilsynsforanstaltninger kunne afsluttes endeligt inden foren rimelig tidshorisont af hensyn til både patientsikkerheden og de berørte sundhedspersoner.3.2.1. Ændringer vedrørende afgørelser om permanente og midlertidige autorisationsfratagelser ogvirksomhedsindskrænkningerAf hensyn til at sikre hurtige afgørelser om permanente autorisationsfratagelser og virksomhedsind-skrænkninger foreslås det, at sager om permanent virksomhedsindskrænkning eller autorisationsfrata-gelse fremover skal anlægges ved domstolene umiddelbart af Sundhedsstyrelsen. Efter de gældenderegler skal Sundhedsstyrelsen afgive indstilling til ministeren for sundhed og forebyggelse, som kantræffe afgørelse, hvis sundhedspersonen erklærer sig indforstået hermed. Hvis sundhedspersonen ikkeer indforstået med dette, skal ministeren indbringe sagen for domstolene. I praksis ønsker sundheds-personen altid spørgsmålet indbragt for domstolene. Den nuværende procedure indebærer derfor ipraksis en unødvendig forsinkelse af sagens forløb på grund af forelæggelsen for ministeren. Det fore-kommer derfor ikke hensigtsmæssigt at opretholde ministerens kompetence. Ændringen indebærer, atder ikke længere vil være mulighed for at træffe administrative afgørelser om permanent virksomheds-indskrænkning eller autorisationsfratagelse. Spørgsmål om permanent autorisationsfratagelse og virk-
31somhedsindskrænkning vil således fremover alene kunne afgøres af domstolene. De særlige krav tilSundhedsstyrelsens forberedelse af en sag om permanent virksomhedsindskrænkning eller autorisati-onsfratagelse, herunder med inddragelse af Retslægerådet, opretholdes.Som konsekvens af den ændrede procedure i sager om permanent autorisationsfratagelse eller virk-somhedsindskrænkning foreslås det, at det fremover er Sundhedsstyrelsen – og ikke ministeren forsundhed og forebyggelse – der efter ansøgning træffer endelige administrative afgørelser om tilbage-givelse af autorisation eller ophævelse af virksomhedsindskrænkning når de omstændigheder, der be-grundede foranstaltningen, ikke længere er til stede.Hensynet til patientsikkerheden gør det efter regeringens opfattelse fortsat helt nødvendigt, at Sund-hedsstyrelsen, når det vurderes påkrævet, har mulighed for administrativt øjeblikkeligt at iværksættemidlertidige virksomhedsindskrænkninger eller autorisationsfratagelser. Regeringen er imidlertid op-mærksom på, at det kan forekomme problematisk, at Sundhedsstyrelsens afgørelser herom kan havevirkning for en længere periode, og det er regeringens opfattelse, at afgørelser om midlertidige autori-sationsfratagelser og virksomhedsindskrænkninger af hensyn til sundhedspersonens retssikkerhed ikkebør kunne få unødig lang tidsmæssig udstrækning.Det foreslås derfor med lovforslaget, at afgørelser om midlertidig autorisationsfratagelse eller virk-somhedsindskrænkning bortfalder senest efter 2 år, medmindre Sundhedsstyrelsens har anlagt sag ompermanent autorisationsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning. Herved sikres det på den ene sideaf hensyn til patientsikkerheden, at afgørelser om midlertidige autorisationsfratagelser eller virksom-hedsindskrænkninger kan opretholdes, indtil der er taget stilling til spørgsmålet om permanent frata-gelse eller virksomhedsindskrænkning ved domstolene, og på den anden side af hensyn til den berørtesundhedsperson, at der senest 2 år efter, at Sundhedsstyrelsen har truffet afgørelse om midlertidig au-torisationsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning, skal være taget stilling til, om der er grundlagfor en sag om permanent autorisationsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning og i givet fald væreanlagt sag herom. Det forudsættes, at Sundhedsstyrelsen så hurtigt som muligt, når der er truffet afgø-relse om midlertidig autorisationsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning, tager stilling til, om derskal anlægges sag om permanent autorisationsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning, hvis ensådan sag ikke allerede er anlagt. Sundhedsstyrelsen vil som hidtil være forpligtet til at ophæve enafgørelse om midlertidig autorisationsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning, hvis Sundhedssty-relsen vurderer, at grundlaget for afgørelsen er bortfaldet. En afgørelse om midlertidig virksomheds-indskrænkning vil således skulle ophæves, hvis Sundhedsstyrelsens efter at have undersøgt mistankenom, at vedkommende sundhedsperson er til fare for patientsikkerheden på et eller flere faglige områ-der, finder, at der ikke foreligger en fare for patientsikkerheden, eller at en mindre indgribende foran-staltning, f.eks. udstedelse af et fagligt påbud, er en tilstrækkelig reaktion over for vedkommendesundhedspersons faglige virksomhed.En medvirkende årsag til, at afgørelser om midlertidig virksomhedsindskrænkning i praksis kan fåvirkning for en længere periode, er først og fremmest, at det efter gældende regler er forudsat, atSundhedsstyrelsen kun kan afgive indstilling om permanent virksomhedsindskrænkning, hvis Patient-klagenævnet, regions- eller landstandlægenævnet eller domstolene i en eller flere konkrete sager harfundet grundlag for kritik af sundhedspersonens faglige virksomhed. Hvis Patientklagenævnet ikkeallerede har taget stilling til konkrete sager om vedkommende sundhedspersons faglige virksomhed,må Sundhedsstyrelsen derfor – i forbindelse med at styrelsen træffer en afgørelse om midlertidig virk-somhedsindskrænkning – efter gældende regler indbringe konkrete sager for nævnet og afvente næv-nets stillingtagen, før Sundhedsstyrelsen kan vurdere, om der skal afgives indstilling om permanentvirksomhedsindskrænkning. I sager om permanent autorisationsfratagelse vil Sundhedsstyrelsen til-svarende ofte afvente Patientklagenævnets stillingtagen til en eller flere konkrete sager om sundheds-personens virksomhed. Dette kan i praksis forlænge den tidsmæssige virkning af en midlertidig autori-sationsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning med mere end ét år, hvilket ikke i alle tilfælde fore-kommer hensigtsmæssigt.
32
Det foreslås derfor, at Sundhedsstyrelsen fremover – også uden at der foreligger en stillingtagen fraDisciplinærnævnet, et tandlægenævn eller domstolene til en eller flere konkrete sager om vedkom-mende sundhedsperson – skal kunne anlægge en sag om permanent virksomhedsindskrænkning. Detgiver mulighed for, at Sundhedsstyrelsen hurtigere vil kunne reagere med sagsanlæg om permanentvirksomhedsindskrænkning i de mest alvorlige sager, hvor Sundhedsstyrelsen vurderer, at det forelig-gende grundlag er tilstrækkeligt entydigt og tungtvejende til at anlægge en sag om permanent autorisa-tionsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning, selv om der ikke af andre myndigheder er taget stil-ling til vedkommende sundhedspersons faglige virksomhed. Samtidig giver det mulighed for, at enafgørelse af retssagen om permanent virksomhedsindskrænkning kan træffes på et tidligere tidspunkt,således at den tidsmæssige udstrækning af den midlertidige afgørelse begrænses.Sundhedsstyrelsen kan dog fortsat vælge at afvente Disciplinærnævnets stillingtagen til en eller flerekonkrete sager, inden Sundhedsstyrelsen tager stilling til, om der skal anlægges sag om permanentvirksomhedsindskrænkning, hvis Sundhedsstyrelsen finder behov for det. Det forudsættes, at Sund-hedsstyrelsen gør Disciplinærnævnet bekendt med, at nævnets afgørelse af den eller de konkrete sagervil indgå i Sundhedsstyrelsens vurdering af behovet for at anlægge sag om permanent virksomheds-indskrænkning.Det nuværende krav om ministerens stadfæstelse eller ophævelse af Sundhedsstyrelsens afgørelser ommidlertidig autorisationsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning kan også medvirke til, at en afgø-relse om midlertidig autorisationsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning kan få en lang tidsmæs-sig udstrækning. Det skyldes, at ministerens stillingtagen til, om betingelserne for en midlertidig auto-risationsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning er opfyldte, herunder om det fornødne oplysnings-grundlag har været til stede ved Sundhedsstyrelsens afgørelse, kan indgå som et moment i Sundheds-styrelsens vurdering af, om der skal afgives indstilling om, at vedkommende sundhedsperson perma-nent skal fratages sin autorisation eller have indskrænket sit virksomhedsområde. Selv om kravet omministerens efterprøvning af afgørelserne også tilgodeser hensynet til sundhedspersonens retssikker-hed, forekommer dette uhensigtsmæssigt, ikke mindst under hensyn til, at ministeren som udgangs-punkt ikke har mulighed for at efterprøve det sundhedsfaglige skøn, der ligger til grund for en afgørel-se om midlertidig autorisationsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning. Det foreslås på den bag-grund, at Sundhedsstyrelsen fremover skal kunne træffe endelige administrative afgørelser om midler-tidige autorisationsfratagelser eller virksomhedsindskrænkninger. Sundhedsstyrelsens afgørelser ommidlertidige autorisationsfratagelser eller virksomhedsindskrænkninger vil kunne indbringes for dom-stolene af den berørte sundhedsperson.3.2.2. Ændringer vedrørende påbud m.v.Sundhedsstyrelsen kan kun iværksætte faglige påbud over for en sundhedsperson, hvis vedkommendesfaglige virksomhed er blevet kritiseret i en eller flere konkrete sager fra Patientklagenævnet, regions-eller landstandlægenævnet eller domstolene. For at sikre tilsynsmyndigheden mulighed for en hurtigog effektiv reaktion over for sundhedspersoner, når det er nødvendigt, foreslås det, at Sundhedsstyrel-sen fremover skal kunne iværksætte faglige påbud over for en sundhedsperson, hvis styrelsen vurde-rer, at sundhedspersonen har udvist alvorligt eller gentagen kritisabel faglig virksomhed. Sundhedssty-relsens vurdering heraf vil som hidtil kunne bero på Disciplinærnævnets m.v. stillingtagen til en ellerflere konkrete sager, men vil fremover også kunne bero på andet grundlag, der foreligger for Sund-hedsstyrelsen.Det foreslås desuden, at Sundhedsstyrelsen fremover træffer endelige afgørelser om påbud, herunderfaglige påbud, og pålæg om såkaldt listepligt, jf. autorisationslovens § 6, stk. 2, § 7, stk. 2, 1. pkt. og §35, på samme måde som Sundhedsstyrelsen allerede har kompetence til i sager om iværksættelse afskærpet tilsyn. Der vil således ikke fremover være mulighed for at påklage Sundhedsstyrelsen afgørel-
33ser til ministeren for sundhed og forebyggelse. Det bemærkes i den forbindelse, at et påbud ikke måindebære nogen begrænsninger i vedkommende sundhedspersoners virksomhedsudøvelse.3.2.3. Øvrige ændringerEfter gældende regler kan afslag på generhvervelse af frivilligt fraskreven autorisation eller afslag påophævelse af frivillig virksomhedsindskrænkning, jf. autorisationslovens § 5, afgørelser om fratagelseaf ordinationsretten vedrørende afhængighedsskabende lægemidler, jf. autorisationslovens § 36, ogafslag på anmodning om tilbagegivelse af ordinationsretten, jf. autorisationslovens § 40, først af sund-hedspersonen forlanges forelagt domstolene, når klageadgangen til ministeren for sundhed og fore-byggelse har været benyttet. Med henblik på at give de berørte sundhedspersoner mulighed for enhurtigere adgang til at få efterprøvet afgørelserne ved domstolsprøvelse foreslås det, at den nuværendeklageadgang til ministeren for sundhed og forebyggelse over de nævnte afgørelser ophæves, således atSundhedsstyrelsen efter sundhedspersonens anmodning skal indbringe en afgørelse herom for domsto-lene med henblik på efterprøvelse. De nuværende tidsmæssige begrænsninger for at få afgørelserneindbragt for domstolene opretholdes.4. Økonomiske konsekvenser for det offentligeMed etableringen af Patientombudet samles en række funktioner med en økonomisk ramme på i alt ca.78 mio. kr. fra Patientklagenævnet, Patientskadeankenævnet og Lægemiddelskadeankenævnet samtved Patientombudets overtagelse af embedslægernes hidtidige opgaver i forbindelse med oplysningenaf klagesager over sundhedspersoners faglige virksomhed og overtagelse af Sundhedsstyrelsens opga-ver vedrørende systemet for rapportering af utilsigtede hændelser. Hertil kommer en bevilling på 14,6mio. kr. årligt i 2010 og 2011, der blev afsat på finansloven for 2009 – som led i kvalitetsreformen –til at etablere et nyt, mere enkelt og smidigt patientklagesystem, der samtidigt skal give kortere sags-behandlingstider og øget læring m.v. Der er således en samlet årlig økonomisk ramme i 2010-11 på ialt ca. 92,6 mio. kr. til etablering af et nyt patientklagesystem og drift af PatientombudetDisciplinær-nævnet samt Patientskade- og Lægemiddelskadeankenævnet og Det Psykiatriske Ankenævn. Fra 2012afsættes en statslig bevilling på 4,5 mio. kr. årligt til øget læring m.v. i det nye patientklagesystem.Udgifterne til driften af Patientombudet, Disciplinærnævnet, Patientskade- og Lægemiddelskadeanke-nævnet og Det Psykiatriske Ankenævn vil blive finansieret via en takstbetalingsordning, idet det dogbemærkes, at det kan bestemmes, at visse sagsområder eller opgaver i relation til f.eks. utilsigtedehændelser eller læringsaktiviteterne i øvrigt kan undtages for takstbetalingsordningen, jf. nærmereunder bemærkninger til § 18.Det bemærkes, at regeringen og Danske Regioner er enige om, at tilbuddet om lokal dialog som led iklagesystemet, jf. afsnit 2.3.2. i de almindelige bemærkninger, ikke indebærer øgede udgifter for regi-onerne.Det bemærkes endvidere, at tilbuddet om lokal dialog og de øgede læringsaktiviteter i øvrigt forudsæt-tes at have en væsentlig klageafbødende effekt, således at det nye patientklagesystem i sig selv ikke vilføre til flere klager til behandling ved Patientombudet.Administrative konsekvenser for det offentligeMed etableringen af Patientombudet samles en række funktioner, der hidtil har været spredt på fleremyndigheder. Patientombudet oprettes organisatorisk ved, at Patientklagenævnets nuværende sekreta-riat omdannes til en samlet organisation bestående af:Patientklagenævnets sekretariat ogembedslægernes del af klagesagsoplysningen (i dag placeret i Sundhedsstyrelsen),opgaver i relation til utilsigtede hændelser (i dag placeret i Sundhedsstyrelsen),sekretariatet for Patientskadeankenævnet og Lægemiddelskadeankenævnet,
34opgaver i relation til udvidelsen af patientklagesystemet som følge af kvalitetsreformen og fi-nansloven for 2009 (nye klagetyper og øget læring)
Hensigten med at etablere Patientombudet som en enhedsorganisation er at skabe grundlag for en en-tydig klageindgang, forbedrede klagemuligheder (faglig virksomhed og patientrettigheder), hurtigeresagsbehandling og en effektiv ressourceudnyttelse. Enhedsorganisationen skal ligeledes skabe et bedrefundament for systematisk læring på sundhedsområdet. Der henvises til afsnit 2.3. for uddybende be-mærkninger om, hvorledes den nye organisering af klagesystemet kan adressere disse forskellige hen-syn.5. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.Forslaget har ingen erhvervsøkonomiske konsekvenser.6. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.Forslaget har ingen erhvervsadministrative konsekvenser.7. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har positive administrative konsekvenser for borgerne, idet patienterne får bedre klage-muligheder, lettere klageadgang og mere effektiv og hurtigere klagesagsbehandling.8. Miljømæssige konsekvenserForslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.9. Forholdet til EU-rettenForslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.Se høringsliste.11. Sammenfattende skema
Økonomiske konsekvenserfor stat, kommuner og regio-nerAdministrative konsekvenserfor stat, kommuner og regio-nerØkonomiske konsekvenserfor erhvervslivetAdministrative konsekvenserfor erhvervslivetAdministrative konsekvenserfor borgerne
Positive konsekven-ser/mindreudgifterIngen
Negative konsekven-ser/merudgifter14,6 mio. kr. årligt i 2010-11afsat på FL09. 4,5 mio. kr.årligt fra 2012 og frem.
IngenIngenBedre klagemuligheder, lette-re klageadgang og hurtigereklagesagsbehandling.
IngenIngenIngen
35Miljømæssige konsekvenserForholdet til EU-rettenIngenForslaget indeholder ingenEU-retlige aspekterIngen
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1Ad § 1Med forslaget til § 1,stk. 1, 1. pkt.,forbedres patienternes klagemuligheder ved, at der etableres en nyadgang til at klage over sundhedsvæsenets faglige virksomhed. Efter bestemmelsen behandler Patient-ombudet således klager fra eller på vegne af en patient over sundhedsvæsenets faglige virksomhed.Forslaget indebærer en mulighed for at klage over sundhedsvæsenets faglige virksomhed, uden klageover en bestemt eller bestemte sundhedspersoner. Som noget nyt får patienter dermed mulighed for envurdering af, om den konkrete samlede faglige virksomhed har været kritisabel, også i tilfælde hvoransvaret herfor ikke eller ikke umiddelbart kan placeres hos enkelte sundhedspersoner. Patienters ad-gang til at klage over navngivne sundhedspersoner bibeholdes samtidig med forslaget til § 2.Patientombudet skal ved afgørelsen af, om der er grundlag for at udtale kritik af sundhedsvæsenetsfaglige virksomhed, tage stilling til, om sundhedsvæsenets faglige virksomhed ved patientbehandlin-gen samlet set må anses for at være under normen for almindelig anerkendt faglig standard, hvis nær-mere indhold vil blive udviklet i Patientombudets praksis. Det forudsættes, at Patientombudet hervedforetager en bedømmelse, der beror på en sundhedsfaglig standard. Det forudsættes herved, at Patient-ombudet kun kan tage stilling til klager over den konkrete sundhedsfaglige behandling, som er udøvetved behandlingen af patienten. Patientombudet vil dermed skulle afvise henvendelser, der ikke vedrø-rer en konkret sundhedsfaglig behandling, men hvor der mere generelt gives udtryk for utilfredshedmed et sygehus, en sygehusafdeling el. lign. Patientombudet vil heller ikke kunne tage stilling tilspørgsmål, der alene vedrører serviceniveauet, f.eks. spørgsmål om sundhedspersoners opførsel, loka-leforhold eller forplejning og rengøring. Patientombudet vil endvidere ikke efter bestemmelsen kunnetage stilling til administrative beslutninger, uanset om beslutningerne er truffet af sundhedspersonaleeller administrativt personale. Visse administrative afgørelser er derimod omfattet af klageadgangenefter forslaget til §§ 5-8. Patientombudet vil endvidere skulle afvise at behandle henvendelser fra pati-enter eller andre, der generelt ønsker at udtrykke deres utilfredshed med sundhedsvæsenet.Patientombudet kan efter bestemmelsen også tage stilling til klager over reglerne i sundhedslovenskapitel 4-9, dvs. reglerne om patienters retsstilling, herunder regler om informeret samtykke, tavs-hedspligt og aktindsigt i patientjournaler m.v. Patientombudet tager i den forbindelse stilling til, omlovgivningen er tilsidesat.Om den nye klageadgang henvises i øvrigt til afsnit 2.2.1. i de almindelige bemærkningerDet følger af forslaget til § 1,stk. 1, 2. pkt.,at Patientombudet ikke kan behandle en klage over sund-hedsvæsenets faglige virksomhed, hvis patienten har klaget over samme faglige virksomhed til Sund-hedsvæsenets Disciplinærnævn i form af en klage over bestemte sundhedspersoners faglige virksom-hed. Hvis Disciplinærnævnet behandler eller har behandlet en klage over en eller flere navngivnesundhedspersoners faglige virksomhed, indebærer bestemmelsen, at Patientombudet ikke kan behand-le en klager over sundhedsvæsenets faglige virksomhed ved samme behandling eller behandlingsfor-løb. Om baggrunden herfor og om Patientombudets visitering af sager henvises til afsnit 2.2.1. i de
36almindelige bemærkninger. Bestemmelsen forudsætter, at Patientombudet, når Patientombudet modta-ger en klage, sikrer sig, at Disciplinærnævnet, som sekretariatsbetjenes af Patientombudet, ikke harbehandlet eller behandler en klage fra samme person over samme behandling, idet Patientombudet igivet fald må afvise klagen.Forslaget til § 1,stk. 2,fastlægger Patientombudets reaktionsmuligheder ved afgørelsen af klager oversundhedsvæsenets faglige virksomhed. Patientombudet træffer efter bestemmelsen afgørelse om,hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel eller i strid med lovgivningen. Sidst-nævnte reaktionsmulighed er relevant i forhold til klager, der vedrører overholdelsen af sundhedslo-vens regler om patienters retsstilling. Hvis Patientombudet finder, at sundhedsvæsenets sundhedsfagli-ge virksomhed har været kritisabel, forudsættes det, at Patientombudet retter kritikken mod og – udover til patienten – sender afgørelsen til den eller de behandlingsansvarlige enheder, f.eks. en sygehus-afdeling, en behandlingsinstitution m.v. samt til vedkommende regionsråd eller kommunalbestyrelse.Forslaget til § 1,stk. 3-5,indebærer som et nyt element i patientklagesystemet, at patienter, der klager,skal have krav på et tilbud om en dialog med regionen. Tilbuddet om dialog fremsættes af Patientom-budet eller af det regionale patientkontor, hvis klagen er indgivet hertil.Tilbuddet om dialog gælder efter bestemmelserne for klager, der vedrører sundhedsydelser, som regi-onen helt eller delvis afholder udgifterne til. Det drejer sig om klager vedrørende sygehusvæsenet,herunder behandlingen på private sygehuse og klinikker, som regionen har indgået aftale med, prak-sissektoren og den præhospitale indsats. Bestemmelserne forpligter regionen til, hvis patienten ønskerdet, at iværksætte en dialog. Regionen forpligtes således til enten skriftligt eller mundtligt at tage kon-takt til patienten, men regionen afgør i øvrigt selv, hvordan dialogen skal foregå. Patientens ønsker tilformen for dialogen bør i videst muligt omfang søges imødekommet.Med henblik på at sikre, at tilbuddet om dialog ikke unødigt kan forlænge klagesagsbehandlingen fast-sættes det med forslaget, at dialogen skal afsluttes inden for 4 uger. Hvis dialogen ikke på dette tids-punkt har ført til, at de spørgsmål, patienten har rejst med sin klage, er afklaret, er regionen forpligtettil at sende alle relevante oplysninger til brug for Patientombudets behandling af klagen. Inden for den4-ugers periode, der anvendes på dialogen, vil der dermed også i de tilfælde, hvor dialogen ikke førertil en afklaring, være foretaget de første skridt i Patientombudets sagsbehandling ved en oplysning afklagen.Om baggrunden for bestemmelsen og om dialog modellen i øvrigt henvises til afsnit 2.3.2. i de almin-delige bemærkninger.Ad § 2Med forslaget til § 2,stk. 1, 1. pkt.,videreføres den nuværende adgang til at klage over autoriseredesundhedspersoners faglige virksomhed. Det følger dog af bestemmelsen, at sådanne klager, der hidtiler blevet behandlet af Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, fremover afgøres af SundhedsvæsenetsDisciplinærnævn. Regler om nævnets sammensætning og sagsbehandling følger af forslaget til §§ 13-16.Faglig virksomhed vil som hidtil skulle forstås som sundhedsfaglig virksomhed som led i patientbe-handling, herunder undersøgelse, diagnostik, behandling og pleje samt brug af medhjælp og udfærdi-gelse af instrukser for behandlingen. I overensstemmelse med den hidtidige praksis i Patientklagenæv-net vil Disciplinærnævnet alene skulle vurdere, om sundhedspersonen har handlet i overensstemmelsemed normen for almindelig anerkendt faglig standard. På det grundlag afgiver Disciplinærnævnet enudtalelse, jf. forslaget til lovens § 3. Disciplinærnævnet vil derimod ikke kunne tage stilling til, ompatienten har modtaget den bedst mulige behandling, eller om behandlingen kunne have været bedre.
37Efter bestemmelsen vil Disciplinærnævnet endvidere – ligesom Patientklagenævnet i dag – kunne tagestilling til, om en sundhedsperson har tilsidesat reglerne om journalføring, udfærdigelse af lægeerklæ-ringer, indhentelse af patientens informerede samtykke til behandling eller har handlet i strid med reg-lerne om sundhedspersoners videregivelse af oplysninger og tavshedspligt om helbredsoplysningerm.v. Det forudsættes desuden, at Disciplinærnævnet vil kunne vurdere, om sundhedspersonen hartilsidesat sin forpligtelse til at informere patienter om retten til erstatning ved patientskader.Det følger af forslaget, at klager over stillingtagen til aktindsigt i patientjournaler, jf. reglerne i sund-hedslovens kapitel 8, ikke kan behandles af Disciplinærnævnet, men derimod vil være omfattet afPatientombudets kompetence. Patientklagenævnet har hidtil kunnet tage stilling til sådanne klager,men i forbindelse med etableringen af den nye adgang til at klage over sundhedsvæsenets faglige virk-somhed til Patientombudet, findes det mest hensigtsmæssigt at overføre kompetencen til at afgøreklager over aktindsigt efter sundhedslovens kapitel 8 til Patientombudet. Baggrunden herfor er, at detbåde kan være en bestemt sundhedsperson og en myndighed eller institution, der tager stilling tilspørgsmål om aktindsigt. Også i de tilfælde, hvor en bestemt sundhedsperson tager stilling til patien-tens ret til anmodning om aktindsigt i patientjournaler m.v., påhviler det overordnede ansvar for, ataktindsigt meddeles i overensstemmelse med loven, den driftsansvarlige myndighed, jf. sundhedslo-vens § 38. På den baggrund forekommer den nuværende mulighed for, at udtale kritik af en bestemtsundhedsperson, hvis denne ikke har meddelt aktindsigt i overensstemmelse med sundhedslovens reg-ler, ikke hensigtsmæssig. Når Patientombudet fremover tager stilling til klager over adgang til aktind-sigt, vil Patientombudet således – hvis aktindsigt helt eller delvis er nægtet i strid med sundhedslovensregler – rette sin afgørelse herom til den driftsansvarlige myndighed.Det følger af forslaget til § 2,stk. 1, 2. pkt.,at Disciplinærnævnet ikke kan behandle en klage, hvis denfaglige virksomhed, klagen vedrører, har været eller er omfattet af en klage til Patientombudet, med-mindre Patientombudet i vedkommende sag har udtalt kritik af sundhedsvæsenets faglige virksomhed.Bestemmelsen forudsætter, at Disciplinærnævnet, når nævnet modtager en klage, sikrer sig, at Patient-ombudet ikke har behandlet eller behandler en klage efter forslaget til § 1 fra samme person oversamme behandling, eller at Patientombudet, hvis Patientombudet har behandlet en sådan klage, harudtalt kritik af sundhedsvæsenet i sagen. I praksis vil det være Patientombudet, som sekretariatsbetje-ner Disciplinærnævnet, der undersøge dette. Om baggrunden herfor og om Patientombudets visiteringaf sager henvises til afsnit 2.2.1. i de almindelige bemærkninger.Med forslaget til § 2,stk. 2,bemyndiges ministeren for sundhed og forebyggelse til at fastsætte reglerom den nærmere afgrænsning af, hvilke persongrupper inden for sundhedsvæsenet, der er omfattet afDisciplinærnævnets kompetence. Bestemmelsen svarer til den hidtidige bemyndigelse for ministerentil at fastsætte regler om afgrænsning af Patientklagenævnets kompetence, jf. den nuværende bestem-melse i § 4, stk. 2, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Med hjemmel ibestemmelsen vil der blive fastsat regler, hvorefter de persongrupper, der hidtil har været omfattet afPatientklagenævnets kompetence, herunder visse ikke-autoriserede faggrupper, jf. afsnit 2.1.1. i dealmindelige bemærkninger, også vil være omfattet af Disciplinærnævnets kompetence.Efter forslaget til § 2,stk. 3,videreføres bemyndigelsen for ministeren for sundhed og forebyggelse tilsom hidtil at fastsætte regler om, at Disciplinærnævnets virksomhed ikke omfatter dele af den fagligevirksomhed, der udøves af autoriserede sundhedspersoner. Med hjemmel i den nuværende bemyndi-gelsesbestemmelse er der fastsat regler, hvorefter privatpraktiserende tandlæger, der er omfattet afoverenskomsten mellem Tandlægeforeningen og Regionernes Lønnings- og Takstnævn, er undtagetfra Patientklagenævnets kompetence. Med hjemmel i bestemmelsen vil der tilsvarende blive fastsatregler om, at de omhandlede privatpraktiserende tandlæger ikke er omfattet af Disciplinærnævnetskompetence. Herved opretholdes det særlige tandklagesystem. Der vil med hjemmel i bestemmelsenblive fastsat regler om regionstandlægenævnenes og Landstandlægenævnets sammensætning, der somnoget nyt vil sikre patient- og forbrugerrepræsentation i nævnene. Der vil endvidere ved bekendtgørel-se blive fastsat regler, som sikrer, at klager over privatpraktiserende tandlæger – ligesom øvrige klager
38– kan indgives til Patientombudet, og at tandlægenævnenes afgørelser sendes til Patientombudet medhenblik på at indgå i den vidensopsamling, som Patientombudet forestår. Der henvises i øvrigt til af-snit 2.3.5. i de almindelige bemærkninger.Det følger af forslaget til § 2,stk. 4,at en patient, der klager over en sundhedspersons sundhedsfagligevirksomhed i forbindelse med en sundhedsydelse, som regionen helt eller delvis afholder udgifternetil, skal tilbydes en dialog med vedkommende region. Tilbuddet om dialog gælder dermed ved klagerover sundhedspersoner, der er omfattet af nævnets kompetence, og som er beskæftiget i sygehusvæse-net, i praksissektoren, ved den præhospitale indsats eller på private sygehuse og klinikker, som regio-nen har indgået aftale med. Tilbuddet om en dialog gælder dermed, uanset om patienten vælger atklage til Patientombudet over sundhedsvæsenets faglige virksomhed eller til Disciplinærnævnet overen bestemt eller bestemte sundhedspersoners faglige virksomhed. Reglerne i forslaget til § 1, stk. 3-5,om tilbuddet om dialog finder i øvrigt tilsvarende anvendelse. Der henvises til bemærkningerne til deomhandlede bestemmelser.Ad § 2 aMed forslaget videreføres den nuværende bestemmelse i § 2, stk. 2, i lov om klage- og erstatningsad-gang inden for sundhedsvæsenet med enkelte sproglige ændringer og med den konsekvens, der følgeraf, at Disciplinærnævnet efter forslaget afløser Patientklagenævnet.Ad § 3Efter forslaget fastsættes regler om Disciplinærnævnets reaktionsmuligheder. Det foreslås, at Discipli-nærnævnet skal afgive en udtalelse om, hvorvidt sundhedspersonens faglige virksomhed har væretkritisabel. Disciplinærnævnet kan herunder udtale kritik med indskærpelse eller søge iværksat andresanktioner. Sidstnævnte reaktionsmulighed vedrører bl.a. tilfælde, hvor sagen efter nævnets opfattelsegiver grundlag for berettiget mistanke om, at sundhedspersonen kan have gjort sig skyldig i grovereeller gentagen skødesløshed, og hvor Disciplinærnævnet på den baggrund kan anmode anklagemyn-digheden om at overveje at rejse tiltale. Bestemmelsen indeholder en udtømmende opregning af dereaktionsmuligheder, Disciplinærnævnet har.Patientklagenævnet har efter gældende regler samme reaktionsmuligheder, som med forslaget tillæg-ges Disciplinærnævnet, jf. § 3 i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og §15 i Patientklagenævnets forretningsorden, jf. bekendtgørelse nr. 885 af 4. november 2003. Patientkla-genævnet kan dog efter forretningsordenen også – i sager der ikke giver anledning til kritik af sund-hedspersonen – udtale, at sundhedspersonen i en eller flere nærmere angivne situationer kunne havehandlet mere hensigtsmæssigt. Det findes ikke hensigtsmæssigt at videreføre denne reaktionsmulig-hed, idet Disciplinærnævnet ikke bør adgang til at benytte reaktioner, der ikke har disciplinær karak-ter.Ad § 4Med forslaget til § 4,stk. 1, 1. pkt.,videreføres de klagefrister, der i dag gælder for Patientklagenæv-nets behandling af klager over enkelte sundhedspersoners faglige virksomhed, således at samme kla-gefrister fremover gælder for Disciplinærnævnets behandling af klager over enkelte sundhedsperso-ners faglige virksomhed. Bestemmelsen indebærer endvidere, at tilsvarende klagefrister fremover vilgælde for den nye adgang efter forslaget til § 1 til at klage til Patientombudet over sundhedsvæsenetsfaglige virksomhed. Det foreslås med bestemmelsens2. pkt.fastsat, at der fremover ikke kan dispense-res fra de nævnte klagefrister. Med hensyn til 5 års fristen er der herved tale om en præcisering, idetdet også efter gældende regler antages, at der ikke kan dispenseres fra 5 års fristen.
39Forslaget til § 4,stk. 2,regulerer den situation, hvor en patient klager til Disciplinærnævnet over ensundhedspersons faglige virksomhed, efter at Patientombudet har udtalt kritik af sundhedsvæsenetsfaglige virksomhed i forbindelse med samme behandling. Med forslaget forlænges fristen for at klagetil Disciplinærnævnet i sådanne sager med den periode, som det har taget Patientombudet at behandleog afgøre klagesagen over sundhedsvæsenets faglige virksomhed. Det sikres herved, at patienten ikkepå grund af klagefrister stilles ringere ved først at indgive en klage til Patientombudet over sundheds-væsenets faglige virksomhed i forbindelse med en behandling eller et behandlingsforløb og derefter,hvis Patientombudet har udtalt kritik af sundhedsvæsenets faglige virksomhed, klager til Disciplinær-nævnet over enkelte sundhedspersoners faglige virksomhed ved samme behandling eller behandlings-forløb.Ad § 5Med forslaget videreføres de nuværende klagemuligheder over visse af kommunalbestyrelsernes ad-ministrative afgørelser efter sundhedsloven, jf. den nuværende bestemmelse i § 6 i lov om klage- ogerstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Kompetencen til at afgøre de omhandlede sager overfø-res dog med forslaget fra Patientklagenævnet, som nedlægges, til Patientombudet. Det forudsættes iden forbindelse, at Patientklagenævnets praksis med hensyn til afgørelsen af de omhandlede klagesa-ger videreføres af Patientombudet.Ad § 6Med forslaget til § 6,nr. 2-3, 10og12-14videreføres de nuværende klagemuligheder over visse afregionsrådenes administrative afgørelser efter sundhedsloven med enkelte lovtekniske præciseringer,jf. § 7 i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Det følger endvidere af be-stemmelsen, at kompetencen til at afgøre de omhandlede sager overføres fra Patientklagenævnet, somnedlægges, til Patientombudet. Det forudsættes i den forbindelse, at Patientklagenævnets praksis medhensyn til afgørelsen af de omhandlede klagesager videreføres af Patientombudet.Herudover indebærer forslaget til § 6 en række nye muligheder for at klage til Patientombudet overvisse af regionsrådenes administrative afgørelser efter sundhedsloven.Med forslaget til § 6,nr. 1,får patienter en ny adgang til at klage, hvis de mener, at retten til tolkebi-stand efter sundhedslovens § 50, er tilsidesat. Patientombudet vil kunne tage stilling til, om vedkom-mende patient er omfattet af reglerne om tolkebistand og til spørgsmål om regionens betaling af udgif-ter til tolkebistand. Det er derimod ikke hensigten, at Patientombudet efter bestemmelsen skal kunnetilsidesætte lægens skøn over, om der er behov for tolkebistand. Patientombudet vil kunne indhente enudtalelse fra vedkommende læge om, hvorvidt denne mener, at der er behov for tolkebistand. Hvislægen skønner, at der er behov for tolkebistand, vil Patientombudet således kunne tage stilling til, omregionen har tilsidesat reglerne herom.Med forslaget til § 6,nr. 4,får patienter en ny adgang til at klage over afgørelser om frit sygehusvalg,jf. sundhedslovens § 86, udvidet frit sygehusvalg, jf. sundhedslovens § 87, udvidet undersøgelses- ogbehandlingsret for psykisk syge børn og unge, jf. sundhedslovens §§ 86 a-d, og udvidet behandlingsretfor psykisk syge voksne, jf. sundhedslovens §§ 87 e-h.De omhandlede regler indeholder en række rettigheder for patienterne til under visse betingelser atblive henvist til henholdsvis behandling på et andet sygehus (frit sygehusvalg) eller blive henvist tilbehandling på et behandlingssted, som har en aftale med regionen, hvis regionen ikke kan tilbyde be-handling inden for visse frister (udvidet frit sygehusvalg, udvidet undersøgelses- og behandlingsret forpsykisk syge børn og unge og udvidet behandlingsret for psykisk syge voksne). Patienternes ret efterde omhandlede regler kan dog under visse nærmere fastsatte betingelser begrænses.
40Med den nye klageadgang vil Patientombudet kunne tage stilling til, om betingelserne for patientensbenyttelse af de omhandlede regler er opfyldte, herunder til om tidsfristerne for anvendelsen af regler-ne er opfyldte og til, om der har været grundlag for at begrænse en patients ret til at benytte de om-handlede rettigheder. En patient, der mener at have ret til at blive henvist til et andet behandlingsstedefter en af de omhandlede regler, kan således påklage regionens afvisning heraf til Patientombudet.Med forslaget til § 6,nr. 5,gives der mulighed for at klage over regionens afgørelser efter sundheds-lovens § 88 vedrørende maksimale ventetider til behandling for visse livstruende sygdomme. Reglerneindebærer, at bopælsregionen skal tilbyde behandling for de omhandlede sygdomme inden for visse afSundhedsstyrelsen fastsatte maksimale ventetider. Hvis bopælsregionen ikke kan yde behandling påegne sygehuse inden for de fastsatte maksimale ventetider, skal regionen tilbyde patienten henvisningtil et sygehus i en anden region, et privat sygehus her i landet eller et sygehus i udlandet, som kan til-byde behandlingen inden for den fastsatte maksimale ventetid. Hvis der heller ikke på denne måde kantilvejebringes behandling inden for den fastsatte maksimale ventetid, skal regionen hurtigst muligtmeddele dette til Sundhedsstyrelsen, hvis patienten ønsker det, med henblik på at Sundhedsstyrelsenskal søge at tilvejebringe et behandlingstilbud.Med den nye klagemulighed får en patient mulighed for at klage, hvis patienten ikke er blevet tilbudtbehandling inden for de fastsatte maksimale ventetider eller hvis en region ikke har givet meddelelsetil Sundhedsstyrelsen. Patientombudet vil således kunne tage stilling til, om regionen har overholdt sinforpligtelse til at tilbyde henvisning til behandling uden for regionen, hvis regionen ikke kan tilbydebehandling inden for de maksimale ventetider, om regionen har opfyldt sin oplysningspligt over forpatienten og om regionen har opfyldt pligten til at give meddele til Sundhedsstyrelsen, hvis patientenønsker det. Patientombudet vil også kunne tage stilling til, om regionen i strid med reglerne har givetmeddelelse til Sundhedsstyrelsen, uden at have indhentet patientens accept heraf.Med forslaget til § 6,nr. 6,åbnes der mulighed for en ny klageadgang over regionsrådenes afgørelserom behandling i udlandet efter sundhedslovens § 89 og de regler, der er fastsat herom. Efter reglerneskal regionsrådet under visse betingelser tilbyde behandling i udlandet, jf. sundhedslovens § 89, stk. 2.Regionsrådet kan endvidere under visse betingelser tilbyde behandling i udlandet, jf. sundhedslovens §89, stk. 1 og 3. Med hensyn til de sidstnævnte bestemmelser forudsættes det, at Patientombudet alenekan tage stilling til lovligheden af regionsrådets afgørelse efter disse regler, herunder spørgsmål omhjemmel for afgørelsen og om, hvorvidt gældende sagsbehandlingsregler er opfyldt. Patientombudetvil derimod ikke kunne tage stilling til hensigtsmæssigheden af regionsrådets skøn efter de omhandle-de bestemmelser.Med forslaget til § 6,nr. 8,får patienter adgang til at klage, hvis de mener, at regionsrådet ikke haroverholdt pligten til at udpege en kontaktperson på sygehuset, jf. sundhedslovens § 90 a. Patientom-budet vil således kunne tage stilling til, om betingelserne for retten til en kontaktperson er opfyldte,om regionen inden for de frister, der følger af bestemmelsen, har udpeget en kontaktperson og givetpatienten meddelelse om dette, og om kontaktpersonen opfylder lovens krav om, at der skal være taleom en sundhedsperson, der medvirker ved behandlingen af patienten.Efter forslaget til § 6,nr. 9,får patienter en ny adgang til at klage over regionsrådets afgørelser vedrø-rende visse patienters ret til at få udbetalt et beløb til personlige fornødenheder, jf. sundhedslovens §91 og de med hjemmel heri fastsatte regler.Med forslaget til § 6,nr. 11,bliver der adgang til at klage over regionsrådet afgørelser om hjemtrans-port af afdøde patienter efter sundhedslovens § 160 a og de regler, der er fastsat med hjemmel i be-stemmelsen. Patientombudet kan tage stilling til, om en afdød patient er omfattet af reglernes anven-delsesområde, således at regionsrådet er forpligtet til at foretage hjemtransport af den afdøde patient. Ide tilfælde, hvor regionsrådet har aftalt med afdødes pårørende, at disse arrangerer hjemtransport af
41den afdøde, kan Patientombudet endvidere tage stilling til spørgsmål om regionens refusion af de på-rørendes dokumenterede udgifter hertil.Endelig får patienter med forslaget til § 6,nr. 15,en ny adgang til at klage over regionsrådets afgørel-ser vedrørende refusion af udgifter til behandling i et andet EU/EØS-land efter regler fastsat medhjemmel i sundhedslovens § 76. Regler herom er fastsat ved bekendtgørelse om ret til sygehusbehand-ling, hvorefter patienter under visse betingelser har ret til at få refusion af udgifter til behandling på etsygehus i et andet EU- eller EØS-land, hvis regionsrådet ikke kan tilbyde patienten rettidig behand-ling. Patientombudet vil kunne tage stilling til, om betingelserne for at få refunderet udgifterne er op-fyldte og til spørgsmål om beregning af refusionen samt til, om regionsrådet har truffet afgørelse indenfor den i bekendtgørelsen fastsatte frist sagsbehandlingsfrist.Det er efter reglerne som udgangspunkt en betingelse for at få refusion, at ansøgningen om refusion ergodkendt af regionsrådet, inden behandlingen påbegyndes. Hvis patienten ikke har fået regionsrådetsgodkendelse af refusion forud for behandlingen, skal regionsrådet dog – i overensstemmelse med denpraksis der er fastlagt herom ved EF-Domstolen – refundere patientens udgifter, hvis det efter om-stændigheder ikke skønnes rimeligt at afslå refusion. Patientombudet kan i sådanne sager også tagestilling til, om regionsrådets skøn er i overensstemmelse med EF-Domstolens praksis. Det bemærkes,at etableringen af en klageadgang på dette område ikke vil indebære nogen ændring med hensyn tilEF-Domstolens kompetence.Ad § 7Forslaget indebærer, at der etableres en ny klagemulighed over Sundhedsstyrelsens afgørelser eftersundhedslovens § 88.Sundhedslovens § 88 vedrører patienter, der lider af livstruende sygdomme, for hvilke Sundhedssty-relsen har fastsat maksimale ventetider til behandling. Nærmere regler om de maksimale ventetider erfastsat ved bekendtgørelse nr. 1749 af 21. december 2006 om behandling af patienter med livstruendekræftsygdomme m.v. Det følger af reglerne herom, at hvis bopælsregionen ikke kan yde behandling påegne sygehuse inden for de fastsatte maksimale ventetider, og heller ikke kan tilbyde behandling indenfor den fastsatte maksimale ventetid ved at henvise til et sygehus i en anden region, et privat sygehusher i landet eller et sygehus i udlandet, skal regionen hurtigst muligt meddele dette til Sundhedsstyrel-sen, hvis patienten ønsker det, og Sundhedsstyrelsen skal herefter søge at tilvejebringe behandlingstil-bud inden for den maksimale ventetid. Hvis det ikke er muligt, skal Sundhedsstyrelsen hurtigst muligtoplyse patienten om patientens ret til selv at finde et behandlingstilbud og ret til tilskud til behandlingpå dette behandlingssted.Med den foreslåede bestemmelse vil patienter fremover kunne klage, hvis patienten mener, at Sund-hedsstyrelsen ikke har opfyldt sin pligt til at søge at finde et behandlingstilbud eller ikke har opfyldtsin oplysningspligt over for patienten.Ad § 8Med forslaget videreføres den nuværende klageadgang over Søfartsstyrelsens administrative afgørel-ser efter sundhedslovens § 161 (om ydelser til søfarende), jf. den nuværende bestemmelse i § 8 i lovom klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Kompetencen til at afgøre de omhandledesager overføres dog med forslaget fra Patientklagenævnet, som nedlægges, til Patientombudet.Ad § 9Med forslaget videreføres bestemmelsen i § 11, stk. 1, i lov om klage- og erstatningsadgang inden forsundhedsvæsenet, dog med den konsekvensændring, der følger af, at det fremover er Patientombudet –
42og ikke Patientklagenævnet – der behandler klager over de administrative afgørelser, som er omfattedeaf klageadgangen efter forslaget til §§ 5-8. Det indebærer, at Patientombudet vil have samme reakti-onsmuligheder, når der træffes afgørelse i de omhandlede administrative klagesager, som Patientkla-genævnet hidtil har haft. Patientombudet vil således kunne tiltræde eller omgøre afgørelsen ellerhjemvise sagen til fornyet behandling.Ad § 10Med forslaget videreføres den 4-ugers klagefrist, der i dag gælder for klager til Patientklagenævnetover kommunalbestyrelsers, regionsråds og Søfartsstyrelsens administrative afgørelser, jf. den nuvæ-rende § 10, stk. 1, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Samtidig bibehol-des muligheden for, at der kan dispenseres fra klagefristen, når særlige grunde taler herfor. Klagefri-sten vil med forslaget også gælde for de nye klagemuligheder, der følger af de foreslåede bestemmel-ser til § 6 og 7.Ad § 11Forslaget til § 11,stk. 1,indebærer, at Patientombudet etableres som en ny institution under ministerenfor sundhed og forebyggelse. Om Patientombudets organisation henvises til afsnit 2.3.1. i de alminde-lige bemærkninger.Med forslaget til § 11,stk. 2,fastsættes det, at Patientombudet ved behandlingen af klager efter regler-ne i forslaget til lovens kapitel 1 er uafhængigt af instruktioner om den enkelte sags behandling ogafgørelse. Patientombudet får således samme uafhængighed ved behandlingen og afgørelsen af klagerover kommunalbestyrelsers, regionsråds, Sundhedsstyrelsens og Søfartsstyrelsens administrative afgø-relser efter forslaget til §§ 5-8, som Patientklagenævnet har i dag. Patientombudet vil ligeledes væreuafhængigt ved behandlingen og afgørelsen af sager om sundhedsvæsenets faglige virksomhed. I detilfælde, hvor Patientombudet fungerer som sekretariat for Disciplinærnævnet, Patientskadeankenæv-net, Lægemiddelskadeankenævnet og Det Psykiatriske Ankenævn, følger det af reglerne for de nævntemyndigheder, at Patientombudet også er uafhængigt af andre end de pågældende nævn ved forberedel-sen af sager til nævnenes afgørelse.Det følger desuden af forslaget til § 11,stk. 3,at Disciplinærnævnets afgørelser ikke kan indbringesfor anden administrativ myndighed. Det samme er efter gældende regler tilfældet for Patientklage-nævnets afgørelser.Ad § 12Med forslaget til § 12,stk. 1-3,fastsættes en række regler for Patientombudets virksomhed, som svarertil regler, der gælder for Patientklagenævnets virksomhed. Bestemmelsen indebærer, at Patientombu-det kan forelægge en sag for Sundhedsstyrelsen eller Retslægerådet, før Patientombudet træffer afgø-relse, og at Patientombudet i sager vedrørende sundhedsfaglig virksomhed i Grønland skal indhente enudtalelse fra sundhedsmyndighederne i Grønland. Med forslaget får Patientombudet endvidere hjem-mel til at indhente enhver oplysning, der er nødvendig for Patientombudets behandling af sager.Patientombudet får med forslaget endvidere pligt til at underrette Sundhedsstyrelsen om nævnets afgø-relser, ligesom Sundhedsstyrelsen har hjemmel til at få udleveret Patientombudets sagsakter i klagesa-ger til brug for sin tilsynsvirksomhed. For at sikre at Sundhedsstyrelsen på et tidligt tidspunkt får rele-vante oplysninger til brug for sin tilsynsvirksomhed, foreslås det desuden, at Patientombudet underret-ter Sundhedsstyrelsens om modtagne klager. Underretningen herom skal ske så hurtigt som muligtefter modtagelsen af klagen, og forventes i praksis at kunne etableres ved elektronisk adgang forSundhedsstyrelsen til en database over modtagne klager. Forslaget herom vil navnlig have betydning itilfælde, hvor en klage umiddelbart giver anledning til mistanke om grovere forsømmelser fra en
43sundhedspersons side, og hvor Sundhedsstyrelsen som led i sine tilsynsopgaver derfor allerede påbaggrund af klagen finder grundlag for at undersøge forholdet nærmere.Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med forslaget om at forenkle klagesagsbehandlingen ved, atembedslægerne, der organisatorisk er en del af Sundhedsstyrelsen, ikke involveres i oplysningen afklager over hverken sundhedsvæsenets eller sundhedspersoners faglige virksomhed. Hidtil har em-bedslægerne bidraget til oplysningen af klager over sundhedspersoners faglige virksomhed, der ind-bringes for Patientklagenævnet.Det følger af forslaget til § 12,stk. 4,at Patientombudet årligt skal udarbejde en årsrapport for Patient-ombudets virksomhed, som skal offentliggøres og sendes til ministeren for sundhed og forebyggelse,Sundhedsstyrelsen, regioner og kommuner. I tilknytning til forslaget om, at der skal tilbydes en pati-ent, der klager, en dialog med regionen, gives der med bestemmelsen hjemmel til, at Patientombudetkan anmode de regionale patientkontorer om at bidrag med oplysninger til brug for årsrapporten. Deregionale patientkontorer vil bl.a. kunne bidrage med oplysninger om, hvorledes dialogen i praksis eretableret, herunder i hvilket omfang patienter har været indkaldt til møde, afgive nærmere oplysningerom erfaringer med dialog modellen, oplysninger om antallet af klager, der er bortfaldet efter en dialogmed regionen, og oplysninger om, hvilke initiativer der er udsprunget af dialogen med patienten.Med forslaget til § 12,stk. 5,fastsættes der en pligt for samtlige regionsråd og kommunalbestyrelser tilsenest 6 måneder efter Patientombudets offentliggørelse af årsrapporten over for Patientombudet ogSundhedsstyrelsen at redegøre for, hvilket initiativer årsrapporten har givet anledning til. Hensigtenmed bestemmelsen er at sikre, at den øgede viden, som etableringen af Patientombudet giver mulighedfor, i praksis omsættes til forbedringer i sundhedsvæsenet ved at relevant viden omsættes til konkreteinitiativer, der implementeres i regioner og kommuner. Om baggrunden for bestemmelsen henvises iøvrigt til afsnit 2.3.3. i de almindelige bemærkninger. Bestemmelsen indebærer alene en pligt for regi-oner og kommuner til at redegøre for, hvilke initiativet Patientombudets årsrapport har givet anledningtil. Det vil fortsat være de enkelte regioner og kommuner, der som driftsansvarlige myndigheder, skaloverveje, i hvilket omfang og hvilke ændringer Patientombudets årsrapport giver anledning tilAd § 13Med den foreslåede bestemmelse oprettes Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. Disciplinærnævnetafløser det nuværende Patientklagenævnet, idet Disciplinærnævnet overtager Patientklagenævnetskompetence til at behandle klager over enkelte sundhedspersoners faglige virksomhed.Efter forslaget til § 13,stk. 1-3,vil Disciplinærnævnet – ligesom Patientklagenævnet er det i dag –være uafhængigt af instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse, ligesom det følger afbestemmelsen, at Disciplinærnævnets afgørelser ikke vil kunne indbringes for anden administrativmyndighed. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter efter forhandling med nævnet dettesforretningsorden.Det foreslås med § 13,stk. 4,at Disciplinærnævnet sekretariatsbetjenes af Patientombudet. Det nuvæ-rende Patientklagenævn har et selvstændigt sekretariat, men af hensyn til bl.a. muligheden for stor-driftsfordele, bedre rekrutteringsmuligheder og dermed grundlag for kortere sagsbehandlingstider vilDisciplinærnævnet således blive sekretariatsbetjent af en myndighed, Patientombudet, der også vare-tager en række øvrige funktioner. Om baggrunden herfor henvises i øvrigt til afsnit 2.3.1. i de alminde-lige bemærkninger.Ad § 14Den foreslåede bestemmelse indeholder regler om sammensætningen af Sundhedsvæsenets Discipli-nærnævn. Disciplinærnævnet foreslås – ligesom det nuværende Patientklagenævn – at bestå af en for-
44mand samt et af ministeren fastsat antal næstformænd og beskikkede medlemmer, jf. forslaget til § 14,stk. 1.Disciplinærnævnets medlemmer beskikkes af ministeren for sundhed og forebyggelse.Forslaget til § 14,stk. 2,indebærer, at Disciplinærnævnets formand og næstformænd skal være dom-mere og kan være dommere fra overordnede retter. Kravet om, at nævnets formandskab skal væredommer medvirker til at sikre den juridiske kvalitet af nævnets afgørelser. Med den foreslåede be-stemmelse skabes der hjemmel til, at Disciplinærnævnets formand og næstformænd ikke alene kanudpeges blandt dommere ved byretterne, men også blandt dommere ved de overordnede retter, uden atdette kræver Bibeskæftigelsesnævnets godkendelse. Ifølge retsplejelovens § 47 a, stk. 2, der trådte ikraft 1. januar 2007, må hverv som medlem af et offentligt nævn således kun varetages af dommerefra de overordnede retter, hvis det er bestemt ved lov eller godkendt af Bibeskæftigelsesnævnet.Bestemmelsen skal ses i lyset af, at Patientklagenævnets nuværende formand og 1 af nævnets 4 næst-formænd, der blev udpeget, før den nævnte bestemmelse i retsplejeloven trådte i kraft, er landsdom-mere. Bestemmelsen giver mulighed for, at der ved Disciplinærnævnets oprettelse og i forbindelsemed senere beskikkelser af Disciplinærnævnets formandskab til stadighed kan fastholdes en vis konti-nuitet og erfaring med behandling af patientklagesager. Blandt andet af hensyn hertil er det væsentligt,at der er mulighed for at genbeskikke en formand og næstformand, der ved udpegningen var dommerved en af byretterne, men som i løbet af den 4-årige periode er udnævnt til dommer ved en af de over-ordnede retter. Bestemmelsen giver også i øvrigt mulighed for at en landsdommer, som det findesønskeligt at beskikke som formand eller næstformand for nævnet, kan beskikkes uden Bibeskæftigel-sesnævnets godkendelse. Det bemærkes, at de nuværende formænd og næstformænds samt øvrigenævnsmedlemmers funktionsperiode udløber med udgangen af 2009. Ministeriet for Sundhed og Fo-rebyggelse har i den forbindelse anmodet Bibeskæftigelsesnævnet om at godkende en genbeskikkelseaf Patientklagenævnets nuværende formandskab, herunder om genbeskikkelse af formanden og dennæstformand, der er landsdommere.Efter forslaget til § 14,stk. 3 og 4,skal der beskikkes et antal lægmandsrepræsentanter henholdsvisfagligt uddannede medlemmer til Disciplinærnævnet med henblik på, at nævnet ved afgørelsen af deenkelte sager sammensættes med en dommer som formand og 2 fagligt uddannede medlemmer samt 2lægmandsrepræsentanter, jf. forslaget til § 15.Efter forslaget skal der beskikkes et ens antal lægmandsrepræsentanter efter indstilling fra henholdsvisDanske Patienter, Danske Handicaporganisationer og Forbrugerrådet. Forslaget indebærer, at samtligelægmandsrepræsentanter i Disciplinærnævnet vil være beskikket efter indstilling fra de nævnte pati-ent- og forbrugerorganisationer – i modsætning til Patientklagenævnets sammensætning, hvor nogle aflægmandsrepræsentanterne er udpeget efter indstilling fra Danske Regioner og KL. Det forudsættes, atlægmandsrepræsentanterne ikke har en sundhedsfaglig uddannelse. Om baggrunden herfor henvises tilafsnit 2.3.4. i de almindelige bemærkninger. Det nærmere antal af lægmandsrepræsentanter, der skaludpeges, foreslås fastsat ved bekendtgørelse, således at antallet på en smidig måde kan tilpasses udvik-lingen i antallet af klagesager. Der vil dog efter bestemmelsen skulle udpeges et ligeligt antal med-lemmer efter indstilling fra hver af de 3 nævnte patient- og forbrugerorganisationer. Ved oprettelsen afDisciplinærnævnets forventes der beskikket 9 medlemmer efter indstilling fra hver af organisationer-ne, således at der i alt udpeges 27 lægmandsrepræsentanter.De fagligt uddannede medlemmer beskikkes i praksis efter indstilling fra de enkelte faglige selskaber,herunder Lægeforeningen, Dansk Sygeplejeråd, Jordemoderforeningen, FOA m.v. Ministeren be-stemmer det nærmere antal fagligt uddannede nævnsmedlemmer.Beskikkelsen af Disciplinærnævnets formandskab og medlemmer har efter forslaget til § 14,stk. 5,virkning for en 4-årig periode. Første beskikkelse vil således have virkning fra 1. januar 2011 til 31.december 2014. Beskikkelsen følger således ikke – som beskikkelserne til Patientklagenævnet - denkommunale og regionale valgperiode, hvilket skal ses i sammenhæng med forslaget om, at Danske
45Regioner og KL’s indstillingsret til nævnets bortfalder. Hvis der beskikkes nye medlemmer i løbet afperioden, f.eks. i forbindelse med andre medlemmers udtræden af nævnet, følger det af bestemmelsen,at de pågældende medlemmer beskikkes til perioden udløber. Med den foreslåede bestemmelse fast-sættes der som hidtil hjemmel til at yde vederlag og befordringsgodtgørelse til de af nævnets med-lemmer, der ikke udfører hvervet som led i deres tjenstlige arbejde.Ad § 15Af forslaget til § 15,stk. 1,følger det, at Disciplinærnævnet ved afgørelsen af de enkelte sager vil væresammensat af en formand eller næstformand, 2 fagligt uddannede nævnsmedlemmer og 2 lægmands-repræsentanter udpeget af enten Danske Patienter, Danske Handicaporganisationer eller Forbrugerrå-det.Det følger af forslaget til § 15,stk. 2,at det er Disciplinærnævnets formand eller vedkommende næst-formand, der – som det er også er tilfældet i Patientklagenævnet – afgør, hvilke nævnsmedlemmer derskal deltage ved behandlingen af den enkelte sag. Det forudsættes i den forbindelse, at nævnets arbej-de også fremover tilstræbes tilrettelagt således, at den enkelte organisations gruppe af repræsentanterdeltager i lige mange møder.Efter forslaget til § 15,stk. 3,vil Disciplinærnævnets formand eller næstformand kunne lade særligtsagkyndige eller andre deltage uden stemmeret ved nævnets behandling af en sag. Der er tale om envidereførelse af bestemmelsen i § 15, stk. 3, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundheds-væsenet. Det bemærkes, at Disciplinærnævnets møder – i overensstemmelse med almindelige forvalt-ningsretlige grundsætninger – ikke vil være offentlige.Med forslaget til § 15,stk. 4,videreføres endvidere bestemmelsen i § 16, stk. 2, i lov om klage- ogerstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Det følger således af bestemmelsen, at Disciplinær-nævnets formand og næstformand får samme adgang til at træffe afgørelser i sager, der ikke giveranledning til tvivl, som Patientklagenævnets formandskab hidtil har haft.Ad § 16Forslaget indebærer, at hovedparten af de regler, der med forslaget til § 12 vil gælde for Patientombu-dets sagsbehandling og øvrige virksomhed, også gælder for Disciplinærnævnet. Bestemmelsen inde-bærer, at Disciplinærnævnet kan forelægge en sag for Sundhedsstyrelsen eller Retslægerådet, før næv-net træffer afgørelse, og at nævnet i sager vedrørende sundhedsfaglig virksomhed i Grønland skal ind-hente en udtalelse fra sundhedsmyndighederne i Grønland. Med forslaget har Disciplinærnævnet end-videre desuden hjemmel til at indhente enhver oplysning, der er nødvendig for Disciplinærnævnetsbehandling af sager og pligt til at underrette Sundhedsstyrelsen om modtagne klager og nævnets afgø-relser, ligesom Sundhedsstyrelsen har hjemmel til at få udleveret Disciplinærnævnets sagsakter i kla-gesager til brug for sin tilsynsvirksomhed. Det følger desuden af forslaget, at Disciplinærnævnet –ligesom Patientombudet – årligt skal udarbejde en årsrapport for nævnets virksomhed.Ad § 17Med forslaget til § 17 videreføres de gældende bemyndigelsesbestemmelser og regler i § 17, stk. 1-4, ilov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, hvorefter ministeren for sundhed ogforebyggelse kan fastsætte regler om offentliggørelse af afgørelser om sundhedspersoners faglige virk-somhed, idet der dog er foretaget konsekvensændringer af bestemmelserne som følge af, at Discipli-nærnævnet efter lovforslaget fremover afløser Patientklagenævnet.Samtidig indebærer forslaget, at bestemmelsen i § 17, stk. 5, i lov om klage- og erstatningsadganginden for sundhedsvæsenet ophæves. Denne bestemmelse indeholder regler om Sundhedsstyrelsens
46offentliggørelse af faglige påbud samt offentliggørelse af fratagelser eller indskrænkninger i lægereller tandlægers ordinationsret, som foreslås overført til autorisationsloven, jf. forslaget til ændring afautorisationslovens § 13. Bestemmelsen indeholder endvidere regler om offentliggørelse af Sundheds-styrelsens beslutninger om skærpet tilsyn, som foreslås overført til sundhedsloven, jf. forslaget til æn-dring af sundhedslovens § 215, stk. 2. Der er således tale en lovteknisk ændring, idet det er fundetmest hensigtsmæssigt at samle bestemmelserne om offentliggørelse i autorisationsloven henholdsvissundhedsloven, der indeholder de materielle regler for anvendelsen af de pågældende tilsynsforan-staltninger.Ad § 18Efter den foreslåede bestemmelse vil udgifterne til driften af Patientombudet og Disciplinærnævnetblive finansieret via en takstbetalingsordning. Takstbetaling som princip blev indført for Patientklage-nævnet med virkning fra 2006, og fortsættes således med de ændringer, der fremgår nedenfor, og somsikrer at takstbetalingen afspejler de faktiske udgifter ved sagsbehandlingen hvert år.Efter forslaget til § 18,stk. 1,afholdes takstbetalingen af sager, der er omfattet af Patientombudets ogDisciplinærnævnets virksomhed, af staten samt de regionsråd og kommunalbestyrelser, der har drifts-ansvaret for de institutioner, som de pågældende sager vedrører. Herved opretholdes det hidtidigeprincip om, at den økonomiske byrde ved sagsbehandlingen følger med driftsansvaret. Dette giver detbedste afsæt for at sikre en uformel dialog mellem patienter og behandlingssted, kvalitetsforbedringer ibehandlingen og klageforebyggende initiativer baseret på centrale og lokale læringsaktiviteter.Udgiftsafholdelsen via takstbetalingsordningen og dennes fordeling på stat, regioner og kommunerbaseres på antallet af afsluttede sager – og ikke som hidtil antallet af indkomne sager – og fordelingenheraf på stat, regioner og kommuner samt en standardtakst pr. sag, idet det dog forudsættes, at statenstakstbetaling fortsat vil ske via en statslig bevilling. Ordningen vil svare til de principper, der gælderfor finansieringen af det nuværende Patientskadeankenævn. Der kan som hidtil fastsættes forskelligestandardtakster for forskellige sagstyper.Med bestemmelsen videreføres samtidig den nuværende bestemmelse om, at staten afholder udgifterved sager fra borgere, som er blevet behandlet ved institutioner, der drives af staten samt, efter aftalemed Færøernes eller Grønlands hjemmestyre, ved sundhedsvæsenet på Færøerne eller i Grønland.Efter stk.2,kan ministeren bl.a. beslutte, at visse områder af Patientombudets og Disciplinærnævnetsvirksomhed ikke indgår i takstbetalingsordningen, da det ellers ville kunne være til ulempe for opga-vevaretagelsen. I den forbindelse forudsættes det, at opgaver i relation til utilsigtede hændelser oglæringsaktiviteter i øvrigt undtages fra takstbetalingsordningen og i stedet finansieres via en statsligbevilling. Herved sikres det, at sundhedspersoner, myndigheder m.v. ikke vil lade økonomiske hensynspille ind i forhold til at rapportere om utilsigtede hændelser til de centrale myndigheder (Patientom-budet). Det findes desuden mest hensigtsmæssigt, at lade de centrale læringsaktiviteter finansiere af enstatslig bevilling, idet de regionale og kommunale læringsaktiviteter fortsat forudsættes at blive finan-sieret lokalt.Til nr. 2Det følger af retsplejelovens § 47 a, stk. 2, der trådte i kraft 1. januar 2007, at hverv som medlem af etoffentligt nævn kun må varetages af højesteretsdommere, landsdommere eller af præsidenten og vice-præsidenterne for Sø- og Handelsretten, hvis dette er bestemt ved lov eller godkendt af Bibeskæftigel-sesnævnet.
47Med den foreslåede ændring skabes der hjemmel til, at Patientskadeankenævnets formand og næst-formænd ikke alene kan udpeges blandt dommere ved byretterne, men også blandt dommere ved deoverordnede retter, uden at dette kræver Bibeskæftigelsesnævnets godkendelse.Bestemmelsen skal ses i lyset af, at 2 af Patientskadeankenævnets nuværende næstformænd, der blevudpeget, før den nævnte bestemmelse i retsplejeloven trådte i kraft, er landsdommere. Bestemmelsengiver mulighed for at genbeskikke den del af formandskabet, der på nuværende tidspunkt er lands-dommere, ligesom der også i forbindelse med fremtidige beskikkelser af Patientskadeankenævnetsformandskab vil være mulighed for at genbeskikke en formand eller næstformand, der ved udpegnin-gen var dommer ved en af byretterne, men som i løbet af den 4-årige periode er udnævnt til dommerved en af de overordnede retter. Herved sikres det, at der til stadighed kan fastholdes en vis kontinuitetog erfaring med behandling af patientskadeankesager.Til nr. 3 og 4Med de foreslåede bestemmelser foretages visse ændringer af bestemmelserne om Patientskadeanke-nævnet og Lægemiddelskadeankenævnet, der afgør klager over Patientforsikringsforeningens afgørel-ser om erstatning for patientskader henholdsvis lægemiddelskader.Af administrative hensyn indebærer de foreslåede bestemmelser, at sekretariatsbetjeningen af Patient-skadeankenævnet og Lægemiddelskadeankenævnet, der på nuværende tidspunkt varetages af et selv-stændigt sekretariat, fremover varetages af Patientombudet. Med lovforslaget, der indebærer en sam-ling af en række funktioner i Patientombudet, herunder sekretariatsbetjeningen af Patientskadeanke-nævnet og Lægemiddelskadeankenævnet, gives der mulighed for en bedre ressourceudnyttelse ogudnyttelse af stordriftsfordele, ligesom der skabes grundlag for en fagligt attraktiv arbejdsplads, hvil-ket kan bidrage til at lette rekruttering og fastholdelse af medarbejdere. Dette forventes at kunne bi-drage til kortere sagsbehandlingstider.Det forudsættes, at der ved organiseringen af Patientombudet vil blive sikret en adskillelse af behand-ling af erstatningssager fra behandlingen af klagesager, så der heller ikke fremover vil være risiko forsammenblanding af de enkelte sager. Selv om behandlingen af de konkrete sager forudsættes holdtadskilt, vil Patientombudets varetagelse af sekretariatsbetjeningen af Patientskadeankenævnet og Læ-gemiddelskadeankenævnet imidlertid bidrage til et stærkere grundlag for læring i sundhedsvæsenet,idet Patientombudets sekretariatsfunktioner for ankenævnene letter muligheden for, at den generelleviden, der uddrages af ankesager om erstatningsspørgsmål, sammenholdes med den generelle viden,der kan uddrages af klagesager.I tilknytning til forslaget om, at Patientombudet sekretariatsbetjener ankenævnene, indebærer de fore-slåede bestemmelser endvidere, at udgifterne til driften af Patientskadeankenævnet og Lægemiddel-skadeankenævnet fremover afholdes ved takstfinansiering efter samme regler som foreslås at gældefor finansieringen af Disciplinærnævnet og for Patientombudets øvrige virksomhed, jf. forslaget til §ny 18 i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Når sekretariatsbetjeningen afPatientskadeankenævnet og Lægemiddelskadeankenævnet efter de foreslåede bestemmelser overtagesaf Patientombudet vil det være administrativt mest enkelt og dermed mindst ressourcekrævende, atankenævnenes virksomhed finansieres efter samme ordning som Disciplinærnævnets og Patientombu-dets klagesagsbehandling.Udgifterne til driften af Patientskadeankenævnet er hidtil blevet afholdt af de forsikringsselskaber ogselvforsikrende regionsråd og kommunalbestyrelser, der efter § 32 i lov om klage- og erstatningsad-gang inden for sundhedsvæsenet opretter Patientforsikringsforeningen.Udgifterne til driften af Lægemiddelskadeankenævnet – som hidtil er blevet afholdt af staten – vilogså efter lovforslaget skulle afholdes af staten, men det vil fremover ske ved takstfinansiering.
48
Til § 2Til nr. 1Der er tale om en mindre justering af lovteknisk karakter med henblik på at præcisere, at ikke allegrupper af autoriserede sundhedspersoner udøver virksomhed, der kan være forbundet med særlig farefor patienter.Ændringen skal ses i lyset af autorisationsbegrebets to funktioner og to former: For alle autoriseredegrupper af sundhedspersoners vedkommende en forbeholdt ret til at anvende en bestemt titel samt forvisse autoriserede grupper af sundhedspersoners vedkommende desuden en forbeholdt ret til at udøveen bestemt sundhedsfaglig virksomhed, jf. lovens § 1, stk. 2 og 3. Ifølge bemærkningerne til den gæl-dende lov vil et bestemt virksomhedsområde være forbeholdt en bestemt gruppe af autoriserede sund-hedspersoner, hvor andres virksomhed på det pågældende område kan være forbundet med ”særligfare” for patienter. Med den foreslåede angivelse af, at autorisation af bestemte grupper af sundheds-personer etableres, hvor andres virksomhed på det pågældende virksomhedsområde kan være forbun-det enten med ”fare” eller med ”særlig fare”, præciseres bestemmelsens ordlyd, så der sikres en over-ensstemmelse med sondringen mellem de grupper, som alene har en ret til at anvende en bestemt titel,jf. § 1, stk. 2, (svarende til begrebet ”fare”), og de grupper som tillige har et forbeholdt virksomheds-område, jf. § 1, stk. 3, (svarende til begrebet ”særlig fare”).Til nr. 2Autorisationslovens § 5 indeholder regler, hvorefter en autoriseret sundhedsperson over for Sundheds-styrelsen frivilligt kan fraskrive sig autorisationen eller frivilligt indskrænke sit virksomhedsområde.Sundhedsstyrelsen kan i givet fald efter ansøgning fra vedkommende sundhedsperson træffe afgørelseom generhvervelse af autorisation og om ophævelse af virksomhedsindskrænkning, hvis de omstæn-digheder, der begrundede autorisationsfraskrivelsen eller den frivillige virksomhedsindskrænkningikke længere er til stede.Efter de gældende regler kan Sundhedsstyrelsens afgørelser om generhvervelse af autorisation ellerophævelse af virksomhedsindskrænkning indbringes for ministeren for sundhed og forebyggelse. Af-slår ministeren klagen, kan klageren inden for en 3-ugers frist forlange afgørelsen indbragt for domsto-lene, hvis der er forløbet mindst 1 år efter, at den pågældende har fraskrevet sig autorisationen ellerindskrænket sit virksomhedsområde, eller mindst 1 år efter seneste dom om spørgsmålet, jf. autorisati-onslovens § 5, stk. 3 og 4.Forslaget indebærer, at Sundhedsstyrelsens afslag på generhvervelse af autorisation eller ophævelse afvirksomhedsindskrænkning med det samme af sundhedspersonen kan forlanges indbragt for domsto-lene, idet klageadgangen til ministeren for sundhed og forebyggelse fremover bortfalder. Den foreslå-ede ændring giver således sundhedspersonen mulighed for en hurtigere adgang til domstolsprøvelse.De gældende frister for at forlange et afslag indbragt for domstolene videreføres med den foreslåedebestemmelse.Til nr. 3Som led i Sundhedsstyrelsens tilsyn med autoriserede sundhedspersoner kan Sundhedsstyrelsen påby-de en autoriseret sundhedsperson at lade sig underkaste undersøgelser, medvirke ved kontrolforan-staltninger eller udlevere relevante helbredsoplysninger, hvis Sundhedsstyrelsen har begrundet mis-tanke om, at der er grundlag for en autorisationsfratagelse, jf. autorisationslovens § 6, stk. 2. Sund-hedsstyrelsen kan desuden efter autorisationslovens § 6, stk. 3, påbyde vedkommende at indstille sinvirksomhed, indtil et påbud efter autorisationslovens § 6, stk. 2, er efterkommet. De nævnte påbud har
49således karakter af processuelle foranstaltninger i forbindelse med Sundhedsstyrelsens vurdering afgrundlaget for at anlægge en sag om permanent autorisationsfratagelse.Med henblik på at forenkle reglerne om anvendelse af tilsynsforanstaltninger foreslås det, at Sund-hedsstyrelsen fremover træffer endelige administrative afgørelser om de nævnte påbud. Den nuværen-de klageadgang til ministeren for sundhed og forebyggelse bortfalder således, idet det bemærkes, atsundhedspersonens retssikkerhed i tilstrækkelig grad findes sikret med reglerne om, at en eventuel sagom permanent autorisationsfratagelse skal anlægges ved domstolene, jf. forslaget til § 9 i autorisati-onsloven.Til nr. 4Af forslaget til autorisationslovens§ 7, stk. 2,fremgår det bl.a., at Sundhedsstyrelsen kan udstede fag-lige påbud til en autoriseret sundhedsperson om ændring af dennes virksomhed, hvis styrelsen finder,at sundhedspersonen har udvist alvorlig eller gentagen kritisabel virksomhed. Det fremgår endvidereaf bestemmelsen, at en autoriseret sundhedspersons virksomhedsområde kan indskrænkes i de nævntesituationer.Sundhedsstyrelsen kan også efter de gældende regler udstede faglige påbud, hvis en sundhedspersonhar udvist alvorlig eller gentagen kritisabel virksomhed, ligesom en autoriseret sundhedspersons virk-somhedsområde kan indskrænkes i sådanne situationer. Det følger imidlertid af forarbejderne til degældende regler, at de nævnte tilsynsforanstaltninger kun forudsættes anvendt, hvis Patientklagenæv-net, regions- eller landstandlægenævnet eller domstolene i en eller flere konkrete sager har fundetgrundlag for kritik af sundhedspersonens faglige virksomhed.Den foreslåede ændring indebærer således, at Sundhedsstyrelsen fremover – også uden at der forelig-ger en stillingtagen fra Disciplinærnævnet, et tandlægenævn eller domstolene til en eller flere konkretesager om vedkommende sundhedsperson – kan udstede et fagligt påbud eller anlægge en sag om per-manent virksomhedsindskrænkning, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldte.Ændringen giver dermed mulighed for, at Sundhedsstyrelsen hurtigere vil kunne reagere over for ensundhedspersons alvorligt eller gentagne kritisable virksomhed med et fagligt påbud eller ved at an-lægge sag om permanent virksomhedsindskrænkning, når Sundhedsstyrelsen vurderer det nødvendigt.Sundhedsstyrelsen vil dog fortsat kunne vælge at afvente f.eks. Disciplinærnævnets stillingtagen til eneller flere konkrete sager, inden Sundhedsstyrelsen tager stilling til, om der skal udstedes et fagligtpåbud eller anlægges sag om permanent virksomhedsindskrænkning.Det er ikke hensigten med bestemmelsen at svække betingelserne for anvendelsen af de nævnte til-synsforanstaltninger. Det forudsættes således, at praksis for, hvornår en sundhedspersons virksomhedhar en sådan karakter, at de omhandlede tilsynsforanstaltninger kan bringes i anvendelse, vil væreuændret. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet vil Sundhedsstyrelsen desuden som hid-til skulle vurdere, om sundhedspersonens alvorligt eller gentagne kritisable adfærd i tilstrækkelig gradkan imødegås med udstedelse af et fagligt påbud, eller om sundhedspersonens adfærd har en sådankarakter, at det er nødvendigt at søge vedkommende virksomhedsområde indskrænket.Det fremgår endvidere af forslaget, at Sundhedsstyrelsen kan indhente en skriftlig erklæring fra Rets-lægerådet, inden Sundhedsstyrelsen udsteder et fagligt påbud. Hermed videreføres den nuværendebestemmelse i autorisationslovens § 9, stk. 2, 2. pkt.Forslaget til autorisationslovens§ 7, stk. 3,indebærer, at Sundhedsstyrelsen fremover træffer endeligeadministrative afgørelser om faglige påbud, ligesom det efter de allerede gældende regler er tilfældetmed hensyn til afgørelser om iværksættelse af skærpet tilsyn, jf. sundhedslovens § 215, stk. 2. Medforslaget gøres de gældende tilsynsregler dermed mere enkle og ensartede. Dette findes ubetænkeligt,
50idet et fagligt påbud ikke må indebære nogen begrænsning i vedkommende sundhedspersons virksom-hedsudøvelse.Om baggrunden for de foreslåede ændringer henvises i øvrigt til afsnit 3.2.1. i de almindelige be-mærkninger.Til nr. 5Med forslaget til autorisationslovens § 8,stk. 1 og 2,videreføres de nuværende regler, hvorefter Sund-hedsstyrelsen under visse betingelser kan træffe afgørelse om midlertidig autorisationsfratagelse ellervirksomhedsindskrænkning. Med forslaget til § 8,stk. 3,videreføres endvidere bestemmelsen om, aten praktiserende sundhedsperson ikke kan fratages sit ydernummer på grundlag af en midlertidig virk-somhedsindskrænkning efter stk. 2.Forslaget indebærer imidlertid, at det nuværende krav om, at ministeren for sundhed og forebyggelseskal stadfæste eller ophæve Sundhedsstyrelsens afgørelser om midlertidig autorisationsfratagelse ellervirksomhedsindskrænkning, ophæves. Sundhedsstyrelsens afgørelser herom vil således ikke fremoverkunne indbringes for anden administrativ myndighed.Af hensyn til sundhedspersonernes behov for, at spørgsmålet om permanent autorisationsfratagelseeller virksomhedsindskrænkning afgøres så hurtigt som muligt ved domstolene, findes kravet om mi-nisterens stadfæstelse eller ophævelse afmidlertidigeautorisationsfratagelser og virksomhedsind-skrænkninger uhensigtsmæssigt. Det bemærkes hertil, at ministeren som udgangspunkt alligevel ikkehar mulighed for at efterprøve det sundhedsfaglige skøn, der ligger til grund for Sundhedsstyrelsensafgørelse om midlertidig autorisationsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning. Det gældende kravom ministerens stadfæstelse eller ophævelse af afgørelsen om midlertidig fratagelse eller virksom-hedsindskrænkning vil desuden kunne forsinke anlæggelse af sag om en permanent autorisationsfrata-gelse eller virksomhedsindskrænkning, idet ministerens stillingtagen sædvanligvis vil have betydningfor Sundhedsstyrelsens vurdering af, om der er grundlag for en sag om permanent autorisationsfrata-gelse eller virksomhedsindskrænkning.For at tilgodese hensynet til de berørte sundhedspersoners retssikkerhed foreslås det derimod i autori-sationslovens§ 8, stk. 4,fastsat, at Sundhedsstyrelsens afgørelser om midlertidig autorisationsfratagel-se eller virksomhedsindskrænkning bortfalder senest efter 2 år, medmindre Sundhedsstyrelsen forin-den har anlagt sag om permanent fratagelse af autorisation eller virksomhedsindskrænkning, hvorvedforstås, at stævning i sagen er forkyndt for vedkommende sundhedsperson.Sundhedsstyrelsen skal således senest 2 år efter afgørelsen om midlertidig autorisationsfratagelse ellervirksomhedsindskrænkning have taget stilling til, om der skal anlægges sag om permanent autorisati-onsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning og anlagt sag herom. Samtidig giver bestemmelsen afhensyn til patientsikkerheden mulighed for, at en afgørelse om midlertidig autorisationsfratagelse ellervirksomhedsindskrænkning – når der vurderes grundlag for en sag om permanent autorisationsfrata-gelse eller virksomhedsindskrænkning, og en sag herom er anlagt – kan opretholdes, indtil der er veddomstolene er taget stilling til, om vedkommende sundhedsperson permanent skal fratages autorisatio-nen eller have indskrænket sit virksomhedsområde.Sundhedsstyrelsen vil efter bestemmelsen ikke have anden mulighed for at forlænge virkningen af denmidlertidige autorisationsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning ud over de 2 år. Bestemmelsenafskærer derimod ikke Sundhedsstyrelsen fra, hvis en afgørelse om midlertidig autorisationsfratagelseeller virksomhedsindskrænkning er bortfaldet efter de 2 år eller ophævet på grundlag af dom, på etfornyet grundlag at træffe en ny afgørelse om midlertidig autorisationsfratagelse eller virksomhedsind-skrænkning. Bestemmelsen er heller ikke til hinder for, at Sundhedsstyrelsen på ethvert tidspunkt kan
51anlægge retssag om permanent autorisationsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning efter forslagettil autorisationslovens § 9.Af hensyn til at en afgørelse om midlertidig autorisationsfratagelse eller virksomhedsindskrænkningikke bør have en unødig lang tidsmæssig udstrækning, forudsættes det med bestemmelsen, at Sund-hedsstyrelsen, når Sundhedsstyrelsen har truffet afgørelse om midlertidig autorisationsfratagelse ellervirksomhedsindskrænkning, så hurtigt som det er muligt under behørigt hensyn til den berørte sund-hedspersons retssikkerhed og en grundig sagsforberedelse tager stilling til, om styrelsen skal søgeiværksat en permanent autorisationsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning. Det er forventningen,at Sundhedsstyrelsen i de fleste tilfælde vil kunne have taget stilling hertil i løbet af 1 år og i langthovedparten af sagerne i hvert fald senest 18 måneder efter, at afgørelsen om midlertidig autorisations-fratagelse eller virksomhedsindskrænkning blev truffet, således at der inden for dette tidsrum enten eranlagt retssag om permanent fratagelse eller virksomhedsindskrænkning eller truffet afgørelse om atophæve den midlertidige afgørelse om autorisationsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning.Med forslaget til autorisationslovens§ 8, stk. 5,videreføres den nuværende adgang til at fratage enautoriseret sundhedsperson autorisationen, hvis vedkommende efter midlertidigt at have fået ind-skrænket sit virksomhedsområde fortsætter med at udøve sådan virksomhed. Formuleringen af be-stemmelsen foreslås imidlertid ændret under hensyn til, at autorisationsfratagelsen også i disse tilfældeskal ske efter proceduren i forslaget til autorisationslovens § 9, dvs. ved anlæggelse af retssag herom,jf. også bemærkningerne til forslaget til autorisationslovens § 9, stk. 1.Om forslaget henvises i øvrigt til afsnit 3.2.1. i de almindelige bemærkninger.Til nr. 6Forslaget til autorisationslovens§ 9, stk. 1,indebærer, at det fremover er Sundhedsstyrelsen – og ikkesom hidtil ministeren for sundhed og forebyggelse – der skal anlægge retssag om permanent autorisa-tionsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning. Bestemmelsen indebærer endvidere, at en autorisati-onsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning fremover kun kan ske ved domstolenes afgørelse her-om. Efter de gældende regler skal Sundhedsstyrelsen afgive indstilling til ministeren for sundhed ogforebyggelse om autorisationsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning, og ministeren kan træffeafgørelse herom, hvis sundhedspersonen erklærer sig indforstået hermed, og skal i modsat fald anlæg-ge sag ved domstolene. Erfaringen viser, at sundhedspersonen i praksis altid ønsker spørgsmålet ind-bragt for domstolene.Med forslaget vil retssag om permanent autorisationsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning kunneanlægges på et tidligere tidspunkt end i dag, idet ministeren for sundhed og forebyggelse fremoverikke skal involveres i sagen. Herved gives der mulighed for, at der på et tidligere tidspunkt end i dagkan forelægge en afgørelse af, om der er grundlag for permanent autorisationsfratagelse eller virksom-hedsindskrænkning, hvilket både tilgodeser hensynet til både den berørte sundhedsperson og til pati-entsikkerheden.Af den foreslåede bestemmelse fremgår det samtidig mere præcist, efter hvilke bestemmelser perma-nent autorisationsfratagelse kan ske. Det fastsættes i den forbindelse, at også autorisationsfratagelse,der foretages som følge af, at en sundhedsperson efter midlertidigt at have fået indskrænket sit virk-somhedsområde, fortsætter med at udøve virksomhed på dette område, jf. autorisationslovens § 8, stk.4, kun kan finde sted efter procedurerne i autorisationslovens § 9.De materielle regler for, hvornår autorisationsfratagelse kan finde sted, ændres ikke med forslaget.For at sikre samme grundige forberedelse af sager om permanent autorisationsfratagelse eller virk-somhedsindskrænkning som hidtil videreføres de nuværende særlige procedurer, der skal følges, inden
52der kan anlægges sag om permanent autorisationsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning medforslaget til autorisationslovens§ 9, stk. 2,Sundhedsstyrelsen skal således som hidtil indhente enskriftlig erklæring fra Retslægerådet og opfordre den berørte sundhedsperson til at udtale sig skriftligteller afgive mundtlig redegørelse i et møde, hvori Retslægerådet deltager.Med forslaget til autorisationslovens§ 9, stk. 3,videreføres den nuværende bestemmelse, hvorefter deti en dom om autorisationsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning kan fastsættes, at anke ikke haropsættende virkning.Til nr. 7Med den foreslåede bestemmelse ændres proceduren for generhvervelse af en autorisation eller ophæ-velse af en virksomhedsindskrænkning, der ikke er sket på frivilligt grundlag.Som konsekvens af forslaget om, at det fremover er Sundhedsstyrelsen, der anlægger retssag om per-manent autorisationsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning, foreslås det, at det ligeledes fremoverer Sundhedsstyrelsen – og ikke som hidtil ministeren for sundhed og forebyggelse – der efter ansøg-ning kan give en person tilladelse til generhvervelse af autorisationen eller kan ophæve en indskrænk-ning af virksomhedsområdet. Det vil fortsat være en forudsætning for, at der kan gives tilladelse tilgenerhvervelse af autorisationen eller ophævelse af virksomhedsindskrænkningen, at de omstændig-heder, der begrundede fratagelsen eller virksomhedsindskrænkning, ikke længere er til stede.Forslaget indebærer samtidig, at Sundhedsstyrelsens afgørelser om generhvervelse af autorisation ellerophævelse af virksomhedsindskrænkning, ikke vil kunne påklages til anden administrativ myndighed.Et afslag fra Sundhedsstyrelsen vil derimod kunne indbringes for domstolene. De gældende søgsmåls-begrænsninger videreføres i den forbindelse. Det indebærer, at et afslag på generhvervelse som hidtiltidligst kan indbringes for domstolene ét år efter, at der er truffet afgørelse om endelig fratagelse afautorisationen eller virksomhedsindskrænkningen, eller efter at generhvervelse eller ophævelse senester nægtet ved dom. De berørte personer vil således have samme adgang til domstolsprøvelse afspørgsmålet som hidtil.Til nr. 8Efter den gældende autorisationslovs § 11 kan ministeren for sundhed og forebyggelse til brug for sinstillingtagen i sager, hvor Sundhedsstyrelsen har afgivet indstilling til ministeren om permanent auto-risationsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning, anmode om, at udøveren af hvervet underkastersig en lægelig undersøgelse.Bestemmelsen foreslås ophævet som konsekvens af forslaget om, at ministeren for sundhed og fore-byggelse ikke fremover involveres i sager om permanent autorisationsfratagelse eller virksomhedsind-skrænkning.Til nr. 9Hvis en autorisation som sundhedsperson i Danmark er meddelt på grundlag af autorisation i et andetland, og autorisationen i vedkommende land fratages den pågældende eller på anden måde mister singyldighed, kan Sundhedsstyrelsen efter autorisationslovens § 12 fratage vedkommende sundhedsper-sons autorisation eller indskrænke dennes virksomhedsområde.I tilknytning til de øvrige forenklinger af tilsynsreglerne foreslås det, at Sundhedsstyrelsens afgørelserom autorisationsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning efter autorisationslovens § 12 ikke kanindbringes for anden administrativ myndighed.
53Til nr. 10Forslaget indebærer, at bestemmelsen om Sundhedsstyrelsens offentliggørelse af faglige påbud samtfratagelser eller indskrænkninger af lægers og tandlægers ret til at ordinere afhængighedsskabendelægemidler, jf. § 17, stk. 5, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, overførestil bestemmelsen i autorisationslovens § 13, som allerede indeholder regler om offentliggørelse afmidlertidige og endelige autorisationsfratagelser eller virksomhedsindskrænkninger. Der er såledesalene tale om en lovteknisk ændring, idet det er fundet hensigtsmæssigt at samle bestemmelserne omoffentliggørelse af afgørelser om tilsynsforanstaltninger i autorisationsloven, der indeholder de materi-elle regler for anvendelsen af tilsynsforanstaltningerne.Til nr. 11Efter den gældende autorisationslovs § 14 bortfalder en autoriseret sundhedspersons ret til at udøveselvstændig faglig virksomhed, når sundhedspersonen fylder 75 år. Sundhedsstyrelsen kan dog efteransøgning give tilladelse til, at vedkommende kan fortsætte sin selvstændige virksomhed helt ellerdelvist. Et afslag på en sådan ansøgning kan efter de gældende regler påklages til ministeren for sund-hed og forebyggelse.I tilknytning til de øvrige forenklinger, som lovforslaget indebærer, foreslås det med bestemmelsenfastsat, at et afslag fra Sundhedsstyrelsen på tilladelse til fortsat selvstændig faglig virksomhed frem-over ikke skal kunne indbringes for anden administrativ myndighed. Det bemærkes, at dette findesubetænkeligt, idet der alene er tale om en dispensationsordning og under hensyn til, at ministeren somudgangspunkt ikke kan efterprøve det sundhedsfaglige skøn, der ligger til grund for Sundhedsstyrel-sens afgørelse. Sundhedspersonen vil som hidtil kunne indbringe Sundhedsstyrelsen afgørelse heromfor domstolene.Til nr. 12Efter den gældende autorisationslovs § 35, jf. også lovens § 51, kan Sundhedsstyrelsen pålægge lægerog tandlæger at føre optegnelser om ordinationer af afhængighedsskabende lægemidler (listepligt).Der er ikke fastsat regler om klageadgang over Sundhedsstyrelsens afgørelser om listepligt. Det fore-slås med lovforslaget præciseret, at Sundhedsstyrelsens afgørelser herom ikke kan indbringes for an-den administrativ myndighed.Til nr. 13Sundhedsstyrelsen kan efter reglerne i den gældende autorisationslovs § 36 under visse betingelserfratage læger retten til at ordinere alle eller enkelte grupper af afhængighedsskabende lægemidler.Sundhedsstyrelsens afgørelser herom har som udgangspunkt øjeblikkelig virkning, men kan efter degældende regler påklages til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens eventuelle afslagpå en klage kan inden for en 3-ugers frist af lægen forlanges indbragt for domstolene.Med den foreslåede bestemmelse bortfalder klageadgangen til ministeren for sundhed og forebyggelsesamtidig med, at lægen får mulighed for at forlange Sundhedsstyrelsens afgørelse om fratagelse afretten til at ordinere afhængighedsskabende lægemidler indbragt for domstolene, således at Sundheds-styrelsen i givet fald skal anlægge sag mod lægen. Som hidtil vil Sundhedsstyrelsens afgørelse omfratagelse af retten til at ordinere afhængighedsskabende lægemidler efter den foreslåede bestemmelsesom udgangspunkt have virkning straks, medmindre Sundhedsstyrelsen bestemmer andet, og uafhæng-igt af, om afgørelsen forlanges indbragt for domstolene.
54Forslaget indebærer således, at den berørte læge får en hurtigere adgang til at få Sundhedsstyrelsensafgørelse efterprøvet ved en domstol. De gældende frister for at forlange et afslag indbragt for domsto-lene videreføres med den foreslåede bestemmelse.De omhandlede bestemmelser gælder også for tandlæger, jf. autorisationslovens § 51.Til nr. 14Med forslaget til autorisationslovens§ 37, stk. 1,videreføres den nuværende adgang for en læge tilfrivilligt at fraskrive sig retten til at ordinere afhængighedsskabende lægemidler.Efter forslaget til§ 37, stk. 2,kan Sundhedsstyrelsen ligesom hidtil, jf. den nuværende bestemmelse iautorisationslovens § 40, efter ansøgning tilbagegive retten til at ordinere afhængighedsskabende læ-gemidler, som en læge frivilligt har fraskrevet sig. Det præciseres dog med bestemmelsen, at Sund-hedsstyrelsen kun kan tilbagegive retten til at ordinere afhængighedsskabende lægemidler, når de om-stændigheder, der begrundede den frivillige fraskrivelse, ikke længere er til stede. Den foreslåede be-stemmelse svarer herved til de gældende bestemmelser i autorisationslovens § 5, stk. 1 og 2, omSundhedsstyrelsens tilladelse til generhvervelse af frivilligt fraskrevet autorisation eller til ophævelseaf en frivillig virksomhedsindskrænkning.Af forslaget til autorisationslovens§ 37, stk. 3,fremgår det, at lægen kan forlange Sundhedsstyrelsensafslag på tilbagegivelse af ordinationsretten indbragt for domstolene, hvis der er forløbet mindst ét årefter den frivillige fraskrivelse af ordinationsretten eller efter, at tilbagegivelse senest er nægtet veddom.Forslaget indebærer, at den berørte læge får en hurtigere adgang til at forlange afgørelsen om tilbage-givelse af retten til at ordinere afhængighedsskabende lægemidler efterprøvet ved domstolene endhidtil. Efter de gældende regler kan Sundhedsstyrelsens afslag påklages til ministeren for sundhed ogforebyggelse, og først når klageadgangen er benyttet, kan sagen forlanges indbragt for domstolene.Med forslaget bortfalder klageadgangen til ministeren for sundhed og forebyggelse, og Sundhedssty-relsens afgørelse om tilbagegivelse kan derfor med det samme forlanges indbragt for domstolene.De nuværende tidsmæssige begrænsninger for at forlange sagen indbragt for domstolene, jf. autorisa-tionslovens § 40, videreføres med bestemmelsen, således at lægen tidligst kan forlange et afslag påtilbagegivelse af ordinationsretten indbragt for domstolene, når der er forløbet ét år efter den frivilligefraskrivelse fandt sted eller efter, at tilbagegivelse senest er nægtet ved dom.Med forslaget til§ 37, stk. 4,videreføres desuden den gældende bestemmelse om, at begæring omdomstolsprøvelse skal fremsættes inden for 3 uger efter afslaget.De omhandlede bestemmelser gælder også for tandlæger, jf. autorisationslovens § 51.Til nr. 15Den foreslåede bestemmelse regulerer tilbagegivelsen af retten til at ordinere afhængighedsskabendelægemidler i tilfælde, hvor fratagelsen af ordinationsretten ikke er sket frivilligt.Det følger af bestemmelsen, at de foreslåede regler i autorisationslovens § 10 fremover finder tilsva-rende anvendelse for tilbagegivelse af ordinationsretten i tilfælde, hvor fratagelsen ikke er sket frivil-ligt. Det indebærer, at Sundhedsstyrelsens efter ansøgning kan tilbagegive ordinationsretten, når deomstændigheder, der begrundede fratagelsen, ikke længere er til stede, og at Sundhedsstyrelsens afgø-relser herom ikke kan påklages til anden administrativ myndighed. Forslaget indebærer endvidere, atet afslag på tilbagegivelse tidligst kan indbringes for domstolene ét år efter, at der er truffet afgørelse
55om fratagelse af retten til at ordinere afhængighedsskabende lægemidler, eller efter at tilbagegivelsesenest er nægtet ved dom.Efter den nuværende bestemmelse i autorisationslovens § 40 er reglerne for tilbagegivelse af retten tilat ordinere afhængighedsskabende lægemidler ens, uanset om fraskrivelsen er sket frivilligt eller ej.Efter de gældende regler kan Sundhedsstyrelsens afslag på tilbagegivelse af ordinationsretten såledesogså i de tilfælde, hvor retten ikke er frivilligt fraskrevet, påklages til ministeren for sundhed og fore-byggelse, hvorefter et eventuelt afslag fra ministeren kan forlanges indbragt for domstolene med vissetidsmæssige begrænsninger. Efter regeringens opfattelse er der ikke i sådanne tilfælde behov for, atlægen kan forlange et afslag på tilbagegivelse indbragt for domstolene, idet lægens retssikkerhed itilstrækkelig grad er tilgodeset med forslaget til autorisationslovens § 36, hvorefter lægen har ret til atforlange Sundhedsstyrelsens afgørelse om fratagelse af retten til at ordinere afhængighedsskabendelægemidler indbragt for domstolene.Med forslaget vil reglerne for tilbagegivelse af ordinationsretten således fremover afhænge af, omfraskrivelsen er sket frivilligt eller ved Sundhedsstyrelsens afgørelse herom. Med forslaget ligestillesproceduren for tilbagegivelse af retten til at ordinere afhængighedsskabende lægemidler herved medreglerne for generhvervelse af autorisation eller ophævelse af virksomhedsindskrænkning, hvor derogså sondres mellem, om autorisationsfraskrivelsen eller virksomhedsindskrænkningen er sket frivil-ligt eller ej.Bestemmelserne herom gælder også for tandlæger, jf. autorisationslovens § 51.Til § 3Til nr. 1Der foretages med den foreslåede bestemmelse en mindre justering i definitionen på en utilsigtet hæn-delse i sundhedslovens § 198.Bestemmelsen i sundhedslovens § 198 er senest ændret ved lov nr. 288 af 15. april 2009, hvorvedrapporteringen af utilsigtede hændelser (patientsikkerhedsordningen) blev udvidet til også at omfatteutilsigtede hændelser, der forekommer i praksissektoren, den kommunale sundhedssektor, det præ-hospitale område og apotekerne. Lov nr. 288 af 15. april 2009 er endnu ikke sat i kraft, idet loven førstkan sættes i kraft, når en ny version af det elektroniske rapporteringssystem (DanskPatientSikker-hedsDatabase) er testet og i fuld drift.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse er imidlertid blevet opmærksom på, at den definition af enutilsigtet hændelser, der er foretaget i lov nr. 288 af 15. april 2009 ved forslaget til sundhedslovens §198, stk. 4, på enkelte punkter kan give anledning til tvivl, som med den foreslåede justering søgesafklaret. Af lovtekniske grunde er det nødvendigt med dette lovforslag at foretage en ændring af helebestemmelsen i sundhedslovens § 198, men det er ikke med forslaget til sundhedslovens § 198, stk. 1-3, hensigten at foretage indholdsmæssige ændringer. Der kan således henvises til bemærkningerne tilde omhandlede bestemmelser i forarbejderne til lov nr. 288 af 15. april 2009 (lovforslag nr. L 82 frem-sat 27. november 2008).Det følger af forslaget til § 198,stk. 4,at der ved en utilsigtet hændelse forstås en begivenhed, derforekommer i forbindelse med en sundhedsfaglig virksomhed, herunder præhospital indsats, eller iforbindelse med forsyning af og information om lægemidler.Definitionen af utilsigtet hændelse vil som hidtil skulle forstås i så bred en betydning som muligt.
56Rapporteringspligten efter forslaget til § 198, stk. 2, omfatter således utilsigtede hændelser, der fore-kommer i sundhedsvæsenet eller andre steder, hvor der udføres sundhedsfaglig virksomhed. Detteomfatter således hele det offentlige sundhedsvæsen, praksissektoren og det private sundhedsvæsen,hvortil der er knyttet en autoriseret sundhedsperson. Rapporteringspligten gælder endvidere i forbin-delse med den behandling m.v., der udføres af autoriserede sundhedspersoner uden for den primæreeller sekundære sundhedssektor, f.eks. eksempel inden for det sociale område. Rapporteringspligtengælder endvidere efter forslaget for utilsigtede hændelser, der forekommer i forbindelse med den præ-hospitale indsats.Det følger endvidere af bestemmelsen, at også utilsigtede hændelser, der indtræder i forbindelse medforsyning af og information om lægemidler inden for apotekssektoren, er omfattet af rapporterings-pligten.Rapporteringspligten vil som i dag også omfatte utilsigtede hændelser, der er en følge af ophold påsygehus. Dette følger af, at begrebet utilsigtet hændelse efter den foreslåede bestemmelse omfatterhændelser, der forekommer i forbindelse med sundhedsfaglig virksomhed. Definitionen indebærerendvidere, at også utilsigtede hændelser, der en følge af ophold på øvrige lokaliteter, hvor der skersundhedsfaglig virksomhed, vil være omfattet af rapporteringspligten.Rapporteringspligten gælder, uanset hvor hændelsen forekommer. Det er således uden betydning forrapporteringspligten, om en utilsigtet hændelse forekommer på forskellige botilbud (f.eks. plejehjem,almene plejeboliger eller private plejetilbud), som kommunen har indgået aftale med, eller i borgerenseget hjem. Rapporteringspligten gælder også, uanset om ydelsen leveres af en offentlig myndighedeller en privat leverandør. Det afgørende er, at der er tale om en utilsigtet hændelse, der forekommer iforbindelse med sundhedsfaglig virksomhed, herunder præhospital indsats, eller i forbindelse medforsyning af og information om lægemidler.Den foreslåede ændring af sundhedslovens § 198 vil blive sat i kraft af ministeren for sundhed og fo-rebyggelse samtidig med, at lov nr. 288 af 15. april 2009 om ændring af sundhedsloven (om udvidelseaf patientsikkerhedsordningen) sættes i kraft, jf. også bemærkningerne til lovforslagets § 7, stk. 1.Til nr. 2-4Med de foreslåede bestemmelser overføres de administrative opgaver, som Sundhedsstyrelsen i dagvaretager med hensyn til rapporteringer af utilsigtede hændelser, til Patientombudet. Efter forslaget vildet således fremover være Patientombudet – og ikke Sundhedsstyrelsen – der modtager sundhedsper-soners og andres rapporteringer om utilsigtede hændelser fra regionsråd og kommunalbestyrelser.Forslaget skal ses på baggrund af ønsket om at styrke læringen i sundhedsvæsenet. Med forslaget ska-bes der mulighed for, at der med henblik på øget læring i sundhedsvæsenet lettere kan ske en sammen-stilling af den generelle viden, der er tilgængelig i patientklagesystemet, med den viden, der er tilgæn-gelig via rapporteringerne om utilsigtede hændelser.Bestemmelserne indebærer, at det fremover vil være Patientombudet, der på nationalt niveau modtagerog gennemgår de rapporterede hændelser med henblik på at videreformidle viden til sundhedsvæsenetpå baggrund af de modtagne rapporteringer. Patientombudet vil således overtage Sundhedsstyrelsensopgaver med at udsende nyhedsbreve, der bl.a. beskriver antallet af rapporterede hændelser og hæn-delseskategorier, udsende temarapporter på baggrund af rapporteringerne og udarbejde årsberetningfor ordningen. Det forudsættes, at Patientombudet vil have den fornødne sundhedsfaglige kompetencetil at varetage disse opgaver. Patientombudet vil endvidere indsamle viden om regioner og kommunersarbejde med analyser af rapporterede utilsigtede hændelser og sikre videreformidling af viden på tværsaf regioner og kommuner. Det forudsættes i den forbindelse, at det samarbejdsforum vedrørende rap-porteringen af utilsigtede hændelser, som Sundhedsstyrelsen har etableret med deltagelse af en række
57aktører, videreføres af Patientombudet. For at sikre den nødvendige koordination mellem Patientom-budet og Sundhedsstyrelsen forudsættes det endvidere, at Sundhedsstyrelsen fortsat vil være repræsen-teret i samarbejdsorganet. Patientombudet vil desuden overtage ansvaret for driften af det elektroniskerapporteringssystem (DanskPatientSikkerhedsDatabase) og varetage den generelle information omrapporteringssystemet.Forslaget ændrer ikke ved, at det er Sundhedsstyrelsen, der har ansvaret for at vejlede om udførelsenaf sundhedsfaglige opgaver, jf. sundhedslovens § 214, stk. 1. Det præciseres derfor med de foreslåedeændringer af sundhedslovens § 199, stk. 1 og 3, at Patientombudet alene videreformidler viden tilsundhedsvæsenet på baggrund af rapporteringerne om utilsigtede hændelser, men ikke overtagerSundhedsstyrelsens vejledningsopgaver. Det forudsættes således, at Sundhedsstyrelsen fortsat somøverste sundhedsfaglige myndighed forestår udarbejdelsen af vejledninger til sygehuse, sundhedsper-soner, regioner, kommuner m.v., herunder på baggrund af viden fra rapporteringssystemet. Af hensynhertil foreslås det med ændringen af sundhedslovens § 199, stk. 1, at Patientombudet skal stille rappor-teringerne til rådighed for Sundhedsstyrelsen til brug for styrelsens vejledningsarbejde.Forslaget indebærer endvidere, at det fremover vil være Patientombudet – og ikke Sundhedsstyrelsen –der er bemyndiget til at fastsætte de nærmere regler om bl.a. rapporteringen af utilsigtede hændelser,ligesom det følger af ændringerne, at rapporteringen af utilsigtede hændelser til Patientombudet somhidtil vil skulle ske i anonymiseret form.Ud over overførslen af opgaver fra Sundhedsstyrelsen til Patientombudet foretages der ikke med lov-forslaget ændringer i ordningen med rapportering af utilsigtede hændelser, bortset fra den justering afdefinitionen på utilsigtede hændelser, der foreslås med den ændrede affattelse af sundhedslovens §198, stk. 4, jf. nedenfor bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 2. Som hidtil vil rapporteringer omutilsigtede hændelser derfor ikke kunne bruges ved disciplinære undersøgelser m.v. eller kunne indgå ibehandlingen af klager fra patienter. Behandlingen af de enkelte rapporteringer vil dermed fortsat væreadskilt fra henholdsvis klage- og erstatningssystemet, samtidig med at muligheden for fremover atsammenholde den generelle viden fra de enkelte systemer lettes.Til nr. 5Der er tale om en ændring af lovteknisk karakter. Ved ændringen foreslås bestemmelsen om Sund-hedsstyrelsens offentliggørelse af beslutninger om skærpet tilsyn, som fremgår af den nuværende § 17,stk. 5, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, overført til sundhedslovens §215, stk. 2, som indeholder de materielle bestemmelser om iværksættelse af skærpet tilsyn.Til nr. 6Der er tale om en konsekvensændring af forslaget om, at Patientklagenævnet afløses af et Disciplinær-nævn.Til § 4Til nr. 1Der er tale om en lovteknisk ændring, der tager højde for, at de organisationer, der har ret til at indstil-le medlemmer til de lokale psykiatriske patientklagenævn, har ændret navne til Lægeforeningen ogDanske Handicaporganisationer.Til nr. 2
58Efter de gældende regler kan visse af de lokale psykiatriske patientklagenævns afgørelser om anven-delse af tvang påklages til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn.Som følge af, at Patientklagenævnet nedlægges med lovforslaget, indebærer de foreslåede ændringer,at de omhandlede afgørelser fremover kan påklages til Det Psykiatriske Ankenævn, som samtidig op-rettes med lovforslaget, jf. nedenfor bemærkningerne til forslaget til ny § 38 a.Baggrunden for forslaget er, at det ikke findes hensigtsmæssigt, at afgørelser af de omhandlede sagerfremover træffes af Disciplinærnævnet, som overtager Patientklagenævnets kompetence til at behandleklager og indberetninger over konkrete sundhedspersoners faglige virksomhed. Det skyldes, at afgø-relser om anvendelse af tvang i psykiatrien har en væsentlig anden karakter end klager over konkretesundhedspersoner, idet der i disse sager ikke skal tages stilling til, om der er grundlag for kritik afenkelte sundhedspersoner, men om psykiatrilovens betingelser for anvendelse af tvangsforanstaltnin-ger har været opfyldte. Ankesager over de lokale psykiatriske patientklagenævns afgørelser indeholdersåledes ikke noget disciplinært element, og bør derfor behandles af et særligt ankenævn.Til nr. 3Med bestemmelsen foreslås fastsat en 3 måneders frist til at påklage det lokale psykiatriske patientkla-genævns afgørelser til Det Psykiatriske Ankenævn. Det Psykiatriske Ankenævn vil dog kunne dispen-sere fra klagefristen, hvis særlige grunde taler herfor. Den foreslåede 3 måneders klagefrist svarer tilden frist, der efter gældende regler er fastsat for klage til Patientskadeankenævnet over Patientforsik-ringens afgørelse om erstatning for en patientskade.Med forslaget præciseres det endvidere, at Det Psykiatriske Ankenævns afgørelser ikke kan indbringesfor anden administrativ myndighed. Det samme er efter de gældende regler tilfældet for Patientklage-nævnets afgørelser af klagesager over de lokale psykiatriske patientklagenævns afgørelser.Samtidig indebærer forslaget, at den hidtidige henvisning til reglerne for Patientklagenævnets sagsbe-handling udgår som konsekvens af, at Patientklagenævnets nuværende kompetence til at behandleankesager over anvendelse af tvang i psykiatrien med forslaget overføres til Det Psykiatriske Anke-nævn.Til nr. 4Det Psykiatriske Ankenævn vil efter forslaget til§ 38 a, stk. 1,blive sammensat af en dommer somformand og 2 fagligt uddannede medlemmer samt 2 lægmandsrepræsentanter. Det samme er tilfældet idag, hvor Patientklagenævnet ved behandlingen af ankesager efter lov om anvendelse af tvang i psyki-atrien i praksis har en fast sammensætning, således at det er samme dommer og nævnsmedlemmer, dermedvirker ved de nævnte afgørelser. Af de nævnsmedlemmer, der på nuværende tidspunkt medvirkerved afgørelsen af klager over de lokale psykiatriske patientklagenævns afgørelser, er én psykiater, énalment praktiserende læge og to lægmænd, der er beskikket efter indstilling af henholdsvis DanskeRegioner og Danske Handicaporganisationer.For at styrke nævnets faglige kompetence med hensyn til det psykiatriske område foreslås det, at defagligt uddannede medlemmer begge skal være psykiatere, som beskikkes efter indstilling fra Læge-foreningen. Bestemmelsen indebærer endvidere, at de to lægmænd beskikkes efter indstilling fra Dan-ske Handicaporganisationer, som har oparbejdet en betydelig erfaring med området, idet organisatio-nen i en årrække har været repræsenteret i både de lokale psykiatriske ankenævn og ved Patientklage-nævnets behandling af ankesagerne. I lighed med forslaget om Disciplinærnævnets sammensætningstyrkes patientrepræsentationen i Det Psykiatriske Ankenævn således med lovforslaget, idet beggelægmandsrepræsentanter fremover vil være udpeget efter indstilling fra Danske Handicaporganisatio-ner, hvilket kan bidrage til at styrke patienternes tillid til ankenævnets afgørelser. Dermed bortfalder
59Danske Regioners udpegningsret. Af hensyn til nævnets funktionsdygtighed foreslås det endvidere, atministeren beskikker stedfortrædere for samtlige medlemmer af ankenævnet. Medlemmer og stedfor-trædere foreslås beskikket for en periode af 4 år med mulighed for genbeskikkelse ligesom det er til-fældet for medlemmerne af de lokale psykiatriske patientklagenævn.Det foreslås udtrykkeligt fastsat, at medlemmer af Det Psykiatriske Ankenævn samtidig også kan væremedlemmer af Disciplinærnævnet. Det bemærkes hertil, at det af hensyn til muligheden for en passen-de arbejdsbyrde og dermed vederlæggelse for hvervet, kan være hensigtsmæssigt, at medlemmernesamtidig udpeges som medlemmer af Disciplinærnævnet.Med forslaget til§ 38 a, stk. 2,sikres det, at det lokale psykiatriske patientklagenævn afgiver de op-lysninger, der er nødvendige for Det Psykiatriske Ankenævns behandling af klager over det lokalepsykiatriske patientklagenævns afgørelser. Det foreslås desuden fastsat hjemmel til, at Det Psykiatri-ske Ankenævn – ligesom Patientklagenævnet har kunnet hidtil – kan forelægge en sag for Sundheds-styrelsen og Retslægerådet, før nævnet afgørelse i sagen.Af forslaget til§ 38 a, stk. 3,følger det, at Det Psykiatriske Ankenævn sekretariatsbetjenes af Patient-ombudet, som i praksis etableres ved en omdannelse af Patientklagenævnets sekretariat, der samtidigtilføres en række nye opgaver. Herved sikres det således, at den erfaring med forberedelsen af ankesa-gerne over de lokale psykiatriske patientklagenævns afgørelser, som på nuværende tidspunkt er op-bygget i Patientklagenævnets sekretariat, bibeholdes. Samtidig sikres det, at der også på dette sagsom-råde kan drages nytte af de stordriftsfordele, som etableringen af Patientombudet indebærer.Efter forslaget til § 38 a,stk. 4,fastsætter ministeren for sundhed og forebyggelse Det PsykiatriskeAnkenævns forretningsorden efter forhandling med nævnet. Der vil i forretningsordenen kunne fast-sættes regler om bl.a. nævnets beslutningsdygtighed og om, at nævnets formand kan lade særligt sag-kyndige eller andre deltage i nævnets møder uden stemmeret.Det fremgår af forslaget til§ 38 a, stk. 5,at udgifterne til Det Psykiatriske Ankenævns virksomhed,herunder udgifterne til vederlag til nævnsmedlemmerne, foreslås afholdt af staten, ligesom det er til-fældet med hensyn til udgifterne til de lokale psykiatriske ankenævn, jf. § 34, stk. 3, i lov om anven-delse af tvang i psykiatrien.Til § 5Til nr. 1-3Der er tale om lovtekniske ændringer af lov om virksomhedsansvarlige læger med henblik på at opda-tere visse af lovens henvisninger til anden lovgivning m.v.Til nr. 4Der er tale om en konsekvensændring af forslaget om, at Patientklagenævnet afløses af et Disciplinær-nævn.Til § 6Til nr. 1Der er tale om en konsekvensændring af forslaget om, at Patientklagenævnet afløses af et Disciplinær-nævn.Til § 7
60
Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. januar 2011, bortset fra lovforslagets § 3, nr. 1, jf.herom nedenfor. Det bemærkes hertil, at det nye patientklagesystem med de forbedrede klagemulighe-der først kan træde i kraft, når Patientombudet er etableret, hvilket kræver en vis forberedelse i form afansættelse af direktør, indgåelse af lejekontrakt, overtagelse af personale m.v. Det foreslåede ikraft-trædelsestidspunkt giver mulighed for, at de organisatoriske rammer kan være fastlagt, før lovensikrafttræden.Efter bestemmelsen fastsætter ministeren for sundhed og forebyggelse tidspunktet for ikrafttræden aflovforslagets § 3, nr. 1. Baggrunden herfor er, at der med lovforslagets § 3, nr. 1, foreslås en justeringaf den ændring til sundhedslovens § 198, der er foretaget ved § 1, nr. 1, i lov nr. 288 af 15. april 2009om ændring af sundhedsloven (om udvidelse af patientsikkerhedsordningen), som endnu ikke er sat ikraft. Af lovtekniske grunde vil lovforslagets § 3, nr. 1, derfor blive sat i kraft ved bekendtgørelse, nårlov nr. 288 af 15. april 2009 sættes i kraft.Det følger af forslaget til § 7,stk. 2,at klager over sundhedsfaglig virksomhed indgivet til Patientkla-genævnet før lovens ikrafttræden afgøres af Disciplinærnævnet. Klager, der indgivet til Patientklage-nævnet før lovens ikrafttræden, men som ikke er afgjorte før lovens ikrafttræden, vil dermed i alletilfælde blive behandlet som klager over en bestemt eller bestemte sundhedspersoner.I henhold til de gældende regler anmoder Patientklagenævnet embedslægen om at undersøge klagesa-gen og udarbejde indstilling til nævnet om sagens afgørelse, jf. den hidtil gældende bestemmelse i §14, stk. 1, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Efter lovforslaget vil Di-sciplinærnævnet fremover selv fuldt ud forestå oplysningen af klagesager vedrørende sundhedsperso-ners faglige virksomhed. For ikke unødigt at forsinke sagsbehandlingen ved overgangen til det nyepatientklagesystem foreslås det, at embedslægen færdiggør sin undersøgelse af klager, som før lovensikrafttræden er sendt til embedslægen.Af forslaget til § 7,stk. 3,følger det, at klager over kommunalbestyrelsers, regionsråds og Søfartssty-relsens administrative afgørelser, der er indgivet til Patientklagenævnet før lovens ikrafttræden, mensom ikke er afgjorte før lovens ikrafttræden, afgøres af Patientombudet.Efter de hidtil gældende regler i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virk-somhed afgiver Sundhedsstyrelsen indstilling til ministeren for sundhed og forebyggelse om perma-nent autorisationsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning. Efter de hidtil gældende regler skalSundhedsstyrelsens afgørelser om midlertidige autorisationsfratagelser eller virksomhedsindskrænk-ninger endvidere stadfæstes eller ophæves af ministeren for sundhed og forebyggelse, ligesom der erklageadgang til ministeren for sundhed og forebyggelse over Sundhedsstyrelsen afgørelser om bl.a.påbud over for sundhedspersoner.Det foreslås med § 7,stk. 4,at de hidtil gældende regler i lov om autorisation af sundhedspersoner ogom sundhedsfaglig virksomhed finder anvendelse for indstillinger til ministeren for sundhed og fore-byggelse, som Sundhedsstyrelsen har afgivet til ministeren for sundhed og forebyggelse inden dennelovs ikrafttræden, og for afgørelser truffet af Sundhedsstyrelsen før denne lovs ikrafttræden. Det inde-bærer i sager om permanent autorisationsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning, hvor Sundheds-styrelsen har afgivet indstilling til ministeren for sundhed og forebyggelse inden lovens ikrafttræden,at ministeren også efter lovens ikrafttræden vil skulle træffe afgørelse i sagen eller efter sundhedsper-sonens anmodning skulle indbringe sagen for domstolene. Ministeren vil desuden skulle tage stillingtil, om Sundhedsstyrelsens afgørelser om midlertidig autorisationsfratagelse eller virksomhedsind-skrænkning, der er truffet før lovens ikrafttræden, skal stadfæstes eller ophæves, ligesom de afgørelserom påbud m.v., Sundhedsstyrelsen træffer inden lovens ikrafttræden, vil kunne påklages til ministerenfor sundhed og forebyggelse også efter lovens ikrafttræden.
61Det præciseres med forslaget til § 7,stk. 5,at klager over de psykiatriske patientklagenævns afgørel-ser, der i henhold til de hidtil gældende regler i lov om anvendelse af tvang i psykiatrien er indgivet tilSundhedsvæsenets Patientklagenævn før lovens ikrafttræden, færdigbehandles af Det PsykiatriskeAnkenævn.Til § 8Bestemmelsen fastlægger lovens territoriale anvendelsesområde ogstk. 1indebærer, at loven ikkefinder anvendelse for Grønland og Færøerne.Efter bestemmelsensstk. 2kan loven dog ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft forFærøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger. De foreslåede ændringer i psyki-atriloven, jf. lovforslagets § 4, kan endvidere ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft forGrønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger, på samme måde som det ertilfældet med psykiatrilovens øvrige bestemmelser.
BilagLovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget§1I lov om klage- og erstatningsadgang indenfor sundhedsvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr.24 af 21. januar 2009, foretages følgende æn-dringer:
Kapitel 1Patientkontorernes opgaver§ 1.De af regionsrådene oprettede patientkon-torer skal bistå patienter med vejledning ogrådgivning om reglerne efter denne lov, jf.sundhedslovens § 51. Patientkontorerne skalendvidere bistå patienterne med udformningog videresendelse af klager eller erstatnings-krav til rette myndighed.Stk. 2.Klager, anmeldelser m.v., som sendestil patientkontoret, anses for indgivet hos rettemyndighed på det tidspunkt, hvor de modta-ges i patientkontoret.Kapitel 2KlageadgangKlager over sundhedspersoners faglige virk-somhed§ 2.Sundhedsvæsenets Patientklagenævnbehandler klager over den faglige virksomhed,herunder klager over forhold omfattet afsundhedslovens afsnit III om patienters rets-stilling, der udøves af personer inden forsundhedsvæsenet, jf. § 4. Dette gælder dogikke for klager, for hvilke der i øvrigt i lov-givningen er foreskrevet en særlig klagead-gang.Stk. 2.Herudover skal Sundhedsstyrelsen ogLægemiddelstyrelsen til Patientklagenævnetindbringe sager, som styrelsen finder vil kun-ne give grundlag for kritik eller anden sankti-on over for personer inden for sundhedsvæse-net.
1.Kapitel 1 og 2 ophæves og erstattes af:”Kapitel 1KlageadgangKlager og indberetninger over sundhedsfagligvirksomhed§ 1.Patientombudet, jf. § 11 og § 12, behand-ler klager fra eller på vegne af en patient oversundhedsvæsenets faglige virksomhed, herun-der forhold omfattet af sundhedslovens kapitel4-9 og afsnit IV om transplantation. Patient-ombudet kan dog ikke behandle en klage efter1. pkt., hvis den faglige virksomhed, klagenvedrører, er omfattet af en klage efter § 2.Stk. 2.Patientombudet træffer i sager efter stk.1 afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfagligevirksomhed har været kritisabel eller i stridmed lovgivningen.Stk. 3.Inden Patientombudet behandler enklage vedrørende en sundhedsydelse, somregionen helt eller delvis afholder udgifternetil, tilbydes patienten en dialog med vedkom-mende region. Hvis patienten tager imod til-buddet, sendes klagen til regionen, som tagerkontakt til patienten og søger de spørgsmål,klagen vedrører, afklaret. Inden 4 uger efterPatientombudets forelæggelse af klagen giverregionen meddelelse til Patientombudet omudfaldet af dialogen. Er de spørgsmål, klagenvedrører, afklaret, meddeler regionen medpatientens accept dette til Patientombudet,hvorefter klagen anses for bortfaldet. I modsatfald sender regionen alle relevante oplysnin-ger i sagen til brug for Patientombudets be-handling af sagen.Stk. 4.Hvis en klage omfattet af stk. 3 er ind-
63§ 3.Patientklagenævnet kan give udtryk forsin opfattelse af sagen, herunder eventueltfremsætte kritik over for den pågældendesundhedsperson og personer, der handler pådisses ansvar, eller søge iværksat andre sank-tioner.§ 4.Patientklagenævnet behandler klager overde ved særlig lovgivning autoriserede perso-ner inden for sundhedsvæsenet, jf. dog stk. 2og 3.Stk. 2.Ministeren for sundhed og forebyggel-se fastsætter nærmere regler om, hvilke per-songrupper inden for sundhedsvæsenet der eromfattet af dette kapitel, uanset at de ikke harautorisation efter særlig lovgivning.Stk. 3.Ministeren for sundhed og forebyggel-se kan, når særlige hensyn taler herfor, efterforhandling med Patientklagenævnet fastsætteregler om, at nævnets virksomhed ikke skalomfatte dele af den faglige virksomhed, derudøves af persongrupper, som er autoriseretefter særlig lovgivning.§ 5.Klage skal være indgivet inden 2 år efterdet tidspunkt, hvor klageren var eller burdevære bekendt med det forhold, der klagesover, dog senest 5 år efter den dag, hvor kla-geforholdet har fundet sted.Stk. 2.De i stk. 1 nævnte frister finder ikkeanvendelse for sager, som Sundhedsstyrelsenog Lægemiddelstyrelsen indbringer for Pati-entklagenævnet, jf. § 2, stk. 2.givet til regionen, fremsætter regionen tilbud-det om dialog og orienterer samtidig Patient-ombudet om patientens klage. Hvis patiententager imod tilbuddet, sørger regionen for, aten dialog finder sted efter reglerne i stk. 3.§ 2.Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, jf.§§ 13-16, behandler klager fra eller på vegneaf en patient over autoriserede sundhedsper-soners sundhedsfaglige virksomhed, herundervirksomhed omfattet af sundhedslovens kapi-tel 4-7 og 9, med undtagelse af klager, hvorder i øvrig lovgivning er foreskrevet en andenklageadgang. Nævnet kan endvidere ikkebehandle en klage, hvis den faglige virksom-hed, klagen vedrører, er omfattet af en klageefter § 1, medmindre Patientombudet i ved-kommende sag har udtalt kritik af sundheds-væsenets faglige virksomhed.Stk. 2.Ministeren for sundhed og forebyggel-se kan fastsætte regler om, at nævnets virk-somhed omfatter nærmere bestemte person-grupper inden for sundhedsvæsenet, der ikkehar autorisation eller har autorisation efteranden lovgivning end sundhedslovgivningen.Stk. 3.Ministeren for sundhed og forebyggel-se kan, når særlige hensyn taler herfor, fast-sætte regler om, at nævnets virksomhed ikkeomfatter dele af den faglige virksomhed, derudøves af autoriserede sundhedspersoner.Stk. 4.Inden nævnet behandler en klage overen autoriseret sundhedspersons sundhedsfag-lige virksomhed i forbindelse med en sund-hedsydelse, som regionen helt eller delvisafholder udgifterne til, tilbydes patienten endialog med vedkommende region. Reglerne i§ 1, stk. 3-5, finder tilsvarende anvendelse.§ 2 a.Sundhedsvæsenets Disciplinærnævnbehandler sager om sundhedsfaglig virksom-hed indbragt af Sundhedsstyrelsen eller Læ-gemiddelstyrelsen, i tilfælde hvor vedkom-mende styrelse finder, der er grundlag forkritik af eller sanktion over for personer om-fattet af § 2, stk. 1 og 2.§ 3.Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn afgi-ver i sager efter § 2 og § 2 a en udtalelse om,hvorvidt sundhedspersonens faglige virksom-hed har været kritisabel. Nævnet kan herunderudtale kritik med indskærpelse eller søgeiværksat andre sanktioner.
64§ 4.Klager efter § 1 og § 2 skal være indgivetinden 2 år efter det tidspunkt, hvor klagerenvar eller burde være bekendt med det forhold,der klages over. Klage kan dog senest indgi-ves 5 år efter den dag, hvor klageforholdet harfundet sted. Der kan ikke dispenseres fra denævnte klagefrister.Stk. 2.Er klagen omfattet af § 2, stk. 1, 2. pkt.,forlænges klagefristerne i stk. 1 svarende tilperioden fra klagen efter § 1 over samme pati-entbehandling blev indgivet indtil Patientom-budets udtalelse forelå i vedkommende sag.Klager over kommunalbestyrelsers, regions-råds og Søfartsstyrelsens administrative afgø-relser efter sundhedsloven§ 6.Klager over kommunalbestyrelsers afgø-relser kan indbringes for SundhedsvæsenetsPatientklagenævn, når de vedrører1) udstedelse af bevis efter § 12 i sundhedslo-ven,2) indplacering i sikringsgruppe 1 og 2 ogoverførsel til gruppe 1-sikring efter § 58 isundhedsloven,3) anmeldelse om lægevalg efter § 59 i sund-hedsloven,4) fysioterapi m.v. efter §§ 140 a og 140 b isundhedsloven,5) begravelseshjælp efter § 160 i sundhedslo-ven,6) tilskud til ydelser i et andet EU/EØS-landefter § 168 i sundhedsloven,7) befordringsgodtgørelse efter §§ 170 og 172i sundhedsloven og8) udbetaling af kontanttilskud efter § 228 isundhedsloven.§ 7.Klager over regionsråds afgørelser kanindbringes for Sundhedsvæsenets Patientkla-genævn, når de vedrører1) praksissektoren efter §§ 58-60 og 64-71 isundhedsloven,2) vilkår for en persons ret til sygehusbehand-ling efter sundhedsloven,3) ernæringspræparater efter § 159 i sund-hedsloven,4) tilskud til ydelser i et andet EU/EØS-landefter § 168 i sundhedsloven,5) vilkår for en persons ret til befordring ogbefordringsgodtgørelse ved sygehusbehand-ling efter § 171 i sundhedsloven og6) kørselsgodtgørelse til læger efter § 175 iKlager over kommunalbestyrelsers, regions-råds, Sundhedsstyrelsens og Søfartsstyrelsensadministrative afgørelser efter sundhedsloven§ 5.Kommunalbestyrelsens afgørelser kanpåklages til Patientombudet, når de vedrører:1) udstedelse af bevis efter § 12 i sundhedslo-ven,2) indplacering i sikringsgruppe 1 og 2 ogoverførsel til gruppe 1-sikring efter § 58 isundhedsloven,3) anmeldelse om lægevalg efter § 59 i sund-hedsloven,4) fysioterapi m.v. efter § 140 a og § 140 b isundhedsloven,5) begravelseshjælp efter § 160 i sundhedslo-ven,6) tilskud til ydelser i et andet EU/EØS-landefter § 168 i sundhedsloven,7) befordring og befordringsgodtgørelse efter§ 170 og § 172 i sundhedsloven og8) udbetaling af kontanttilskud efter § 228 isundhedsloven.§ 6.Regionsrådets afgørelser kan påklages tilPatientombudet, når de vedrører:1) tolkebistand efter § 50 i sundhedsloven ogregler fastsat med hjemmel heri,2) behandling i praksissektoren efter § 60 og§§ 64-72 i sundhedsloven og regler fastsatmed hjemmel heri,3) vilkår for en persons ret til sygehusbehand-ling efter § 81 i sundhedsloven,4) frit og udvidet frit sygehusvalg, udvidet rettil undersøgelse og behandling for psykisksyge børn og unge og udvidet ret til behand-ling for psykisk syge voksne efter §§ 86-87 h isundhedsloven,5) maksimale ventetider for behandling aflivstruende sygdomme efter § 88 i sundheds-
65sundhedsloven.§ 8.Klager over Søfartsstyrelsens afgørelserefter § 161 i sundhedsloven kan indbringes forSundhedsvæsenets Patientklagenævn.§ 9.Ministeren for sundhed og forebyggelsefastsætter nærmere regler om adgangen til atklage efter § 7, nr. 2 og 5.§ 10.Inden en klage efter §§ 6 og 7 behandlesaf Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, skalden myndighed, som har truffet afgørelsen,vurdere, om der er grundlag for at give klage-ren helt eller delvist medhold. Derfor skal enklage først afleveres til den myndighed, somhar truffet afgørelsen.Stk. 2.Kan myndigheden ikke give klagerenmedhold, sendes klagen med begrundelse forafgørelsen og genvurderingen videre til Sund-hedsvæsenets Patientklagenævn.Stk. 3.Klager til Sundhedsvæsenets Patient-klagenævn efter §§ 6-8 skal indgives inden 4uger efter, at klageren har fået meddelelse omafgørelsen. Patientklagenævnet kan se bort fraoverskridelse af denne klagefrist, hvis særligegrunde taler herfor.Stk. 4.Ministeren for sundhed og forebyggel-se kan fastsætte nærmere regler om tilrette-læggelsen af genvurderingen af sager efterstk. 1 og 2, herunder også regler om tidsfristerfor indsendelse og videresendelse af klagerm.v. efter stk. 3.loven,6) behandling i udlandet efter § 89 i sundheds-loven og regler fastsat med hjemmel heri,7) regionernes oplysningspligt efter § 90 isundhedsloven,8) kontaktperson på sygehuset efter § 90 a isundhedsloven,9) beløb til personlige fornødenheder efterregler fastsat med hjemmel i § 91 i sundheds-loven,10) tilskud til ernæringspræparater efter § 159i sundhedsloven,11) hjemtransport af afdøde patienter efter §160 a i sundhedsloven og regler fastsat medhjemmel heri,12) tilskud til ydelser i et andet EU/EØS-landefter § 168 i sundhedsloven,13) vilkår for en persons ret til befordring ogbefordringsgodtgørelse ved sygehusbehand-ling efter § 171 i sundhedsloven,14) kørselsgodtgørelse til læger efter § 175 isundhedsloven og15) refusion af udgifter til sygehusbehandlingi et andet EU/EØS-land efter regler fastsatmed hjemmel i § 76 i sundhedsloven.Stk. 2.Ministeren kan fastsætte nærmere reg-ler om adgangen til at klage efter stk. 1.§ 7.Sundhedsstyrelsens afgørelser efter § 88 isundhedsloven kan påklages til Patientombu-det.
§ 8.Søfartsstyrelsens afgørelser efter sund-hedslovens § 161 kan påklages til Patientom-§ 11.Patientklagenævnet kan i sager som budet.nævnt i §§ 6-8 tiltræde eller omgøre afgørel-sen eller hjemvise sagen til fornyet behand-§ 9.Patientombudet kan i sager efter §§ 5-8tiltræde eller omgøre afgørelsen eller hjemvi-ling.Stk. 2.Patientklagenævnets formand og næst- se sagen til fornyet behandling.formænd træffer afgørelser i sager efter §§ 6-8.§ 10.Klager efter §§ 5-8 skal indgives inden 4uger efter, at klageren har fået meddelelse omafgørelsen. Patientombudet kan dispensere fraklagefristen, hvis særlige grunde taler herfor.Kapitel 2Patientklagesystemets organisation m.v.Patientombudet§ 11.Patientombudet er en institution underministeren for sundhed og forebyggelse.
66Stk. 2.Patientombudet er ved behandlingen afklager efter reglerne i kapitel 1 uafhængigt afinstruktioner om den enkelte sags behandlingog afgørelse.Stk. 3.Patientombudets afgørelser kan ikkeindbringes for anden administrativ myndig-hed.§ 12.Patientombudet kan forelægge en sagefter § 1 for Sundhedsstyrelsen og Retslæge-rådet, før Patientombudet træffer afgørelse isagen. Patientombudet skal, inden der træffesafgørelse i en sag vedrørende sundhedsfagligvirksomhed i Grønland, indhente en udtalelseom sagen fra sundhedsmyndighederne i Grøn-land.Stk. 2.Personer og myndigheder skal efteranmodning meddele Patientombudet enhveroplysning, herunder journaloplysninger, tilbrug for Patientombudets behandling af sagerefter § 1 og §§ 5-8.Stk. 3.Patientombudet underretter Sundheds-styrelsen om modtagne klager efter § 1 og omPatientombudets afgørelse af sådanne klager.Sundhedsstyrelsen kan til brug for sin tilsyns-virksomhed forlange Patientombudets sagsak-ter i enhver klagesag udleveret.Stk. 4.Patientombudet udarbejder en årsrap-port om Patientombudets virksomhed. Deregionale patientkontorer, jf. § 51 i sundheds-loven, bidrager efter Patientombudets anmod-ning med oplysninger til brug for årsrappor-ten, herunder oplysninger om klager, der erbortfaldet efter en dialog med regionen, jf. §1, stk. 3. Årsrapporten offentliggøres og sen-des til ministeren for sundhed og forebyggel-se, Sundhedsstyrelsen, regioner og kommu-ner.Stk. 5.Regionsrådet og kommunalbestyrelsenredegør senest 6 måneder efter Patientombu-dets offentliggørelse af årsrapporten efter stk.4 over for Patientombudet og Sundhedsstyrel-sen for, hvilke initiativer årsrapporten hargivet anledning til.Sundhedsvæsenets Patientklagenævn§ 12.Ministeren for sundhed og forebyggelseopretter Sundhedsvæsenets Patientklagenævn,der i sin virksomhed er uafhængigt af instruk-tioner om den enkelte sags behandling ogafgørelse.Stk. 2.Patientklagenævnets afgørelser kanSundhedsvæsenets Disciplinærnævn§ 13.Ministeren for sundhed og forebyggelseopretter Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn,der i sin virksomhed er uafhængigt af instruk-tioner om den enkelte sags behandling ogafgørelse.Stk. 2.Nævnets afgørelser kan ikke indbringes
67ikke indbringes for anden administrativ myn- for anden administrativ myndighed.Stk. 3.Ministeren for sundhed og forebyggel-dighed.se fastsætter efter forhandling med nævnetdettes forretningsorden.Stk. 4.Patientombudet stiller sekretariatsbi-stand til rådighed for nævnet.§ 13.Patientklagenævnet består af en formandog et af ministeren for sundhed og forebyg-gelse fastsat antal næstformænd og beskikke-de medlemmer.Stk. 2.Ministeren for sundhed og forebyggel-se udpeger nævnets formand og næstfor-mænd, som skal være dommere.Stk. 3.Ministeren for sundhed og forebyggel-se beskikker et antal medlemmer, der ikkesamtidig må være medlemmer af et regionsrådeller en kommunalbestyrelse, således:1) 8 medlemmer beskikkes efter indhentetudtalelse fra regionsrådene i forening.2) 4 medlemmer beskikkes efter indhentetudtalelse fra KL (Kommunernes Landsfor-ening).3) 8 medlemmer beskikkes efter indhentetudtalelse fra De Samvirkende Invalideorgani-sationer.4) 8 medlemmer beskikkes efter indhentetudtalelse fra Forbrugerrådet.Stk. 4.Ministeren for sundhed og forebyggel-se beskikker for hvert fagligt område et antalmedlemmer, der alle er fagligt uddannede.Stk. 5.Medlemmerne beskikkes for en perio-de, der følger den kommunale eller regionalevalgperiode. De medlemmer af Patientklage-nævnet, der ikke udfører hvervet som led ideres tjenstlige arbejde, ydes vederlæggelseog godtgørelse for befordring i lighed medikkestatsansatte, der modtager særskilt veder-læggelse. Udgifter hertil afholdes af staten.Sagernes behandling§ 14.Patientklagenævnet kan efter aftale medSundhedsstyrelsen anmode vedkommendeembedslægeinstitution om at undersøge klage-sager og om at udarbejde en indstilling tilnævnet om sagernes afgørelse. Patientklage-nævnet kan efter aftale med Sundhedsstyrel-sen bestemme, at klagesagerne direkte kanindgives til embedslægeinstitutionerne medhenblik på undersøgelse, før nævnet træfferafgørelse i en sag. Patientklagenævnet kanforelægge sager for Sundhedsstyrelsen og§ 14.Sundhedsvæsenets Disciplinærnævnbestår af en formand samt et af ministeren forsundhed og forebyggelse fastsat antal næst-formænd og beskikkede medlemmer.Stk. 2.Ministeren for sundhed og forebyggel-se udpeger nævnets formand og næstfor-mænd, som skal være dommere og kan væredommere fra de overordnede retter.Stk. 3.Ministeren for sundhed og forebyggel-se beskikker et af ministeren fastsat ens antalmedlemmer efter indhentet udtalelse fra Dan-ske Patienter, Danske Handicaporganisationerog Forbrugerrådet.Stk. 4.Ministeren for sundhed og forebyggel-se beskikker for hvert sundhedsfagligt områdeet antal medlemmer med sundhedsfaglig ud-dannelse.Stk. 5.Medlemmerne beskikkes for en 4-årigperiode. Finder udpegningen sted i løbet afperioden, gælder den kun til periodens udløb.Medlemmer af nævnet, der ikke udfører hver-vet som led i deres tjenstlige arbejde, ydesvederlag og godtgørelse for befordring i lig-hed med ikke-statsansatte, der modtager sær-skilt vederlag.
68Retslægerådet, før nævnet træffer afgørelse ien sag. Patientklagenævnet skal, inden dertræffes afgørelse i en klagesag vedrørendesundhedsvæsenet i Grønland, indhente enudtalelse herom fra sundhedsmyndighederne iGrønland.Stk. 2.Den sundhedsperson eller myndighed,som er omfattet af dette kapitel, skal efteranmodning meddele Patientklagenævnet samtembedslægerne enhver oplysning, herunderjournaler, til brug for behandling af sagen.Stk. 3.Patientklagenævnet skal holde Sund-hedsstyrelsen underrettet om de afgørelser,som nævnet træffer vedrørende sundhedsper-soners faglige virksomhed. Sundhedsstyrelsenkan til brug for sin tilsynsvirksomhed få udle-veret Patientklagenævnets sagsakter i de en-kelte klagesager.Stk. 4.Patientklagenævnet afgiver en årligredegørelse til ministeren for sundhed og fo-rebyggelse om sin virksomhed.§ 15.Ved afgørelsen af den enkelte sag efter §3 skal Patientklagenævnet sammensættes af1) formanden eller en næstformand,2) 2 medlemmer efter § 13, stk. 3, heraf 1beskikket efter bestemmelsens nr. 1 eller 2 og1 beskikket efter nr. 3 eller 4 og3) 2 medlemmer efter § 13, stk. 4, afhængigtaf sagens faglige karakter.Stk. 2.Formanden eller vedkommende næst-formand afgør, hvilke medlemmer efter § 13,stk. 3 og 4, der skal deltage i Patientklage-nævnets møder. Formanden eller vedkom-mende næstformand afgør endvidere, indenfor hvilket fagligt område eller områder, med-lemmer efter § 13, stk. 4, skal deltage.Stk. 3.Formanden eller vedkommende næst-formand kan bestemme, at særligt sagkyndigeeller andre kan deltage uden stemmeret vedPatientklagenævnets behandling af sager.§ 15.Ved afgørelsen af den enkelte sag efter §2 og § 2 a sammensættes SundhedsvæsenetsDisciplinærnævn af formanden eller en næst-formand, 2 medlemmer beskikket efter § 14,stk. 3, og 2 medlemmer beskikket efter § 14,stk. 4.Stk. 2.Formanden eller vedkommende næst-formand afgør, hvilke medlemmer efter § 14,stk. 3 og 4, der skal deltage i nævnets afgørel-se af den enkelte sag. Formanden eller ved-kommende næstformand afgør endvidere, frahvilket sundhedsfagligt område eller områder,medlemmer efter § 14, stk. 4, skal deltage.Stk. 3.Formanden eller vedkommende næst-formand kan bestemme, at særligt sagkyndigeeller andre kan deltage uden stemmeret vednævnets behandling af en sag.Stk. 4.Nævnets formand og næstformænd kantræffe afgørelse i sager, der skønnes ikke atgive anledning til tvivl.
§ 16.Ministeren for sundhed og forebyggelse§ 16.Reglerne i § 12, stk. 1-3, og § 12, stk. 4,fastsætter efter forhandling med Patientklage- 1. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse fornævnet dettes forretningsorden.Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.Stk. 2.Ministeren for sundhed og forebyggel-se kan fastsætte regler om, at Patientklage-nævnets formand og næstformand ud over i dei §§ 6-8 nævnte sager kan træffe afgørelse isager, der ikke skønnes at frembyde tvivl.
69Offentliggørelse af afgørelser om sundheds-personers faglige virksomhed§ 17.Ministeren for sundhed og forebyggelsekan fastsætte regler om, at der gives offentlig-heden adgang til oplysninger om Sundheds-væsenets Disciplinærnævns afgørelser, herun-der om, at offentliggørelse sker uden anony-misering af oplysninger om den indklagedesundhedsperson, såfremt der er tale om sager,hvor der er givet kritik for alvorlig eller gen-tagen forsømmelse eller kritik i forbindelsemed kosmetisk behandling.Stk. 2.Ministeren for sundhed og forebyggel-se kan fastsætte regler om, at der gives offent-ligheden adgang til oplysninger om afgørelser,der er truffet i det klagesystem, som er aftaltmellem de driftsansvarlige myndigheder forsundhedsvæsenet og Dansk Tandlægefor-ening. Der kan fastsættes regler om, at der kanske behandling af oplysninger om person-nummer, og om, at offentliggørelse sker udenanonymisering af oplysninger om den indkla-gede tandlæge, såfremt der er tale om sager,hvor der er givet kritik for alvorlig eller gen-tagen forsømmelse.Stk. 3.Oplysninger om, at vedkommendesundhedsperson har overtrådt lovgivningenved de forhold, som de i stk. 1 og 2 nævnteafgørelser vedrører, kan offentliggøres. Derkan dog ikke ske offentliggørelse af oplysnin-ger om, at sagen oversendes til politiet.Stk. 4.Ministeren for sundhed og forebyggel-se kan fastsætte regler om, at Sundhedsvæse-nets Disciplinærnævn varetager offentliggø-relsen af afgørelserne fra tandlægeklagesy-stemet, jf. stk. 2.
Offentliggørelse af klage- og tilsynssager§ 17.Ministeren for sundhed og forebyggelsekan fastsætte regler om, at der gives offentlig-heden adgang til oplysninger om Patientkla-genævnets afgørelser, herunder om, at offent-liggørelse sker uden anonymisering af oplys-ninger om den indklagede sundhedsperson,såfremt der er tale om sager, hvor der er givetkritik for alvorlig eller gentagen forsømmelseeller kritik i forbindelse med kosmetisk be-handling.Stk. 2.Ministeren for sundhed og forebyggel-se kan fastsætte regler om, at der gives offent-ligheden adgang til oplysninger om afgørelser,der er truffet i det klagesystem, som er aftaltmellem de driftsansvarlige myndigheder forsundhedsvæsenet og Dansk Tandlægefor-ening. Der kan fastsættes regler om, at der kanske behandling af oplysninger om person-nummer, og om, at offentliggørelse sker udenanonymisering af oplysninger om den indkla-gede tandlæge, såfremt der er tale om sager,hvor der er givet kritik for alvorlig eller gen-tagen forsømmelse.Stk. 3.Oplysninger om, at vedkommendesundhedsperson har overtrådt lovgivningenved de forhold, som de i stk. 1 og 2 nævnteafgørelser vedrører, kan offentliggøres. Derkan dog ikke ske offentliggørelse af oplysnin-ger om, at sagen oversendes til politiet.Stk. 4.Ministeren for sundhed og forebyggel-se kan fastsætte regler om, at Patientklage-nævnet varetager offentliggørelsen af afgørel-serne fra tandlægeklagesystemet, jf. stk. 2.Stk. 5.Sundhedsstyrelsen offentliggør fagligepåbud efter § 7, stk. 2, i lov om autorisation afsundhedspersoner og om sundhedsfaglig virk-somhed, beslutninger om skærpet tilsyn eftersundhedsloven samt fratagelser og ind-skrænkninger i lægers og tandlægers ordina-tionsret efter lov om udøvelse af lægegerningog lov om tandlæger.Sagernes finansiering§ 18.Regionsråd og kommunalbestyrelserafholder udgifterne til driften af Sundhedsvæ-senets Patientklagenævn, jf. dog stk. 2. Ud-giftsafholdelsen baseres på det antal sager, derrejses for nævnet af myndigheder samt borge-re, der er blevet behandlet af sundhedsperso-
Sagernes finansiering§ 18.Staten, regionsråd og kommunalbesty-relser afholder udgifterne til driften af Pati-entombudet og Disciplinærnævnet. Udgiftsaf-holdelsen baseres på det antal sager, som eromfattet af Patientombudets - og Disciplinær-nævnets virksomhed, og som rejses af myn-
70ner omfattet af nævnets virksomhed, ved insti-tutioner, der drives af regioner og kommunersamt i privat praksis og på private sygehusebeliggende i regionerne. Udgifterne vedrøren-de klager over regionsråds og kommunalbe-styrelsers administrative afgørelser efter §§ 6og 7, der indbringes til SundhedsvæsenetsPatientklagenævn, afholdes ligeledes af re-gionsråd og kommunalbestyrelser. Der betalesen standardtakst pr. klagesag. Forskelligestandardtakster kan fastsættes for forskelligesagstyper.Stk. 2.Staten afholder udgifterne ved klagertil Patientklagenævnet fra borgere, som erblevet behandlet ved institutioner, der drivesaf staten samt, efter aftale med Færøerneseller Grønlands hjemmestyre, ved sundheds-væsenet på Færøerne eller i Grønland.Stk. 3.Ministeren for sundhed og forebyggel-se fastsætter nærmere regler om takstfinansie-ringsordningen og kan herunder bestemme, attaksterne kan dække andre sager end dem, dervedrører de institutioner og myndigheder, derer nævnt i stk.1 og 2, og at visse sagsområderikke indgår i takstbetalingen. Endvidere kander fastsættes regler om forudgående opkræv-ning fra regionsråd og kommunalbestyrelserm.fl. af acontobetaling til nævnets drift.Stk. 4.Ministeren nedsætter og fastsætter reg-ler for et kontaktudvalg med repræsentanterfor Ministeriet for sundhed og forebyggelseog Sundhedsvæsenets Patientklagenævn samtfor de takstbetalende myndigheder. Udvalgetskal følge takstfinansieringsordningen ogafgive indstilling til ministeren om fastsættel-se af sagstaksterne.§ 34.Ministeren for sundhed og forebyggelsenedsætter et patientskadeankenævn, der beståraf en formand og et af ministeren for sundhedog forebyggelse fastsat antal næstformænd ogbeskikkede medlemmer.Stk. 2.Formanden og næstformændene, derudnævnes af ministeren for sundhed og fore-byggelse, skal være dommere. Nævnets øvri-ge medlemmer udpeges af Sundhedsstyrelsen,regionsrådene i forening, KL (KommunernesLandsforening), Advokatrådet, De Samvir-kende Invalideorganisationer og Forbrugerrå-det.Stk. 3.---Stk. 4.---Stk. 5.---digheder samt borgere, der er blevet behandletved institutioner, der drives af henholdsvisstaten, regioner og kommuner samt i privatpraksis og på private sygehuse beliggende iregionerne. Staten afholder, efter aftale medFærøernes eller Grønlands hjemmestyre, ud-gifterne ved sager fra borgere, som er blevetbehandlet ved sundhedsvæsenet på Færøerneeller i Grønland. Udgifterne vedrørende klagerover Sundhedsstyrelsens, Søfartsstyrelsens,regionsråds og kommunalbestyrelsers admini-strative afgørelser efter §§ 5-8 afholdes afhenholdsvis staten, regionsråd og kommunal-bestyrelser. Udover antallet af sager baseresudgiftsafholdelsen på en standardtakst pr. sag.Forskellige standardtakster kan fastsættes forforskellige sagstyper.Stk. 2.Ministeren for sundhed og forebyggel-se fastsætter nærmere regler om takstfinansie-ringsordningen og kan herunder bestemme, attaksterne kan dække andre sager end dem, dervedrører de institutioner og myndigheder, derer nævnt i stk.1, og at visse områder indenforPatientombudets og Disciplinærnævnets virk-somhed ikke indgår i takstbetalingen. Endvi-dere kan der fastsættes regler om forudgåendeopkrævning fra staten, regionsråd og kommu-nalbestyrelser m.fl. af acontobetaling.”
2.I§ 34, stk. 2, 1. pkt.,indsættes efter ”dom-mere”: ”og kan være dommere fra de over-ordnede retter”.
71Stk. 6.---Stk. 7.---Stk. 8.---Stk. 9.---Stk. 10.Ministeren for sundhed og forebyg-gelse fastsætter efter forhandling med nævnetdettes forretningsorden.Stk. 11.Udgifter til drift af nævnet afholdes afforsikringsselskaberne og selvforsikrendemyndigheder efter den fordeling, som fastsæt-tes af ministeren for sundhed og forebyggelseefter § 32, stk. 2, 2. pkt.
3.§ 34, stk. 11,ophæves og i stedet indsættes:”Stk.11.Patientombudet stiller sekretariatsbi-stand til rådighed for nævnet.Stk. 12.Reglerne i § 18 finder tilsvarendeanvendelse for afholdelsen af udgifter til driftaf nævnet.”
§ 56.Ministeren for sundhed og forebyggelsenedsætter et lægemiddelskadeankenævn, sombestår af ---Stk. 2.---Stk. 3.---Stk. 4.---Stk. 5.Udgifter til drift af Lægemiddelskade-ankenævnet afholdes af staten, jf. § 54, stk. 1.
5.§ 56, stk. 5,ophæves og i stedet indsættes:”Stk.5.Patientombudet stiller sekretariatsbi-stand til rådighed for nævnet.Stk. 6.Reglerne i § 18 finder tilsvarende an-vendelse for afholdelsen af udgifter til drift afnævnet.”§2I lov autorisation af sundhedspersoner og omsundhedsfaglig virksomhed, jf. lovbekendtgø-relse nr. 1350 af 17. december 2008, foretagesfølgende ændringer:
§ 1.Lovens formål er at styrke patientsikker-heden og fremme kvaliteten af sundhedsvæ-senets ydelser gennem autorisation af nærme-re bestemte grupper af sundhedspersoner,hvor andres virksomhed på det pågældendevirksomhedsområde kan være forbundet medsærlig fare for patienter.Stk. 2.---Stk. 3.---§ 5.En autoriseret sundhedsperson kan overfor Sundhedsstyrelsen fraskrive sig autorisati-onen for en fastsat periode eller indtil videre.Autorisationen generhverves, når en fastsattidsfrist for fraskrivelsen er udløbet, og kan iøvrigt også inden for en fastsat tidsfrist gener-hverves efter ansøgning til Sundhedsstyrelsen,såfremt de omstændigheder, der begrundedefraskrivelsen, ikke længere findes at være tilstede.Stk. 2.En autoriseret sundhedsperson kanmeddele til Sundhedsstyrelsen, at vedkom-mende vil indskrænke sit virksomhedsområdefor en periode eller indtil videre. Virksom-hedsindskrænkningen ophører, når perioden
1.I§ 1, stk. 1,indsættes efter ”med”: ”fareeller”.
2.§ 5, stk. 3 og 4,ophæves, og i stedet ind-sættes:”Stk. 3.Sundhedsstyrelsens afgørelser omgenerhvervelse og om ophævelse af virksom-hedsindskrænkning efter stk. 1 og 2 kan ikkeindbringes for anden administrativ myndig-hed.Stk. 4.En person, der har fraskrevet sig auto-risation eller indskrænket sit virksomhedsom-råde efter stk. 1 og 2, kan forlange Sundheds-styrelsens afslag på generhvervelse af autori-sationen eller ophævelse af virksomhedsind-skrænkningen indbragt for domstolene, hvisder er forløbet mindst ét år efter fraskrivelseneller virksomhedsindskrænkningen eller efter,
72for indskrænkningen er udløbet. Virksom-hedsindskrænkningen kan i øvrigt inden for enfastsat tidsfrist ophæves helt eller delvis efteransøgning til Sundhedsstyrelsen, hvis de om-stændigheder, der begrundede indskrænknin-gen, ikke længere er til stede.Stk. 3.Sundhedsstyrelsens afgørelse om gen-erhvervelse og om ophævelse af virksomheds-indskrænkning kan påklages til ministeren forsundhed og forebyggelse. Afslår ministerenklagen, kan klageren forlange afgørelsen ind-bragt for domstolene, hvis der er forløbetmindst 1 år, efter at den pågældende har fra-skrevet sig autorisationen eller indskrænket sitvirksomhedsområde, eller efter at generhver-velse eller ophævelse af virksomhedsind-skrænkningen senest er nægtet ved dom. Mi-nisterens afgørelse skal indeholde oplysningom adgangen til at begære domstolsprøvelseog om fristen herfor.Stk. 4.Begæring efter stk. 3 om domstolsprø-velse skal fremsættes over for ministeren forsundhed og forebyggelse inden 3 uger efter, atministerens afgørelse er meddelt den pågæl-dende. Ministeren anlægger sag mod den på-gældende i den borgerlige retsplejes former.§ 6.En autoriseret sundhedsperson kan frata-ges autorisationen, såfremt udøveren må anta-ges at være til fare for andre mennesker pågrund af1) en fysisk tilstand, der gør den pågældendeuegnet til udøvelse af hvervet, eller2) sygdom eller misbrug af rusmidler el.lign.,der bevirker, at udøveren varigt eller medmellemrum befinder sig i en mangelfuldsjælstilstand.Stk. 2.Sundhedsstyrelsen kan, når der er be-grundet mistanke om forhold som beskrevet istk. 1, nr. 1 og 2, påbyde en autoriseret sund-hedsperson at lade sig underkaste undersøgel-ser og medvirke ved kontrolforanstaltningersamt at udlevere relevante helbredsoplysnin-ger til belysning af nævnte forhold.Stk. 3.Sundhedsstyrelsen kan påbyde en auto-riseret sundhedsperson at indstille sin virk-somhed helt eller delvis, indtil påbud efter stk.2 om undersøgelser, kontrolforanstaltningereller udlevering af relevante helbredsoplys-ninger er efterkommet.Stk. 4.Sundhedsstyrelsens afgørelser i medføraf stk. 2 og 3 kan indbringes for ministeren forsundhed og forebyggelse. Indbringelsen harat generhvervelse eller ophævelse af virksom-hedsindskrænkningen senest er nægtet veddom. Sundhedsstyrelsens afgørelse skal inde-holde oplysning om adgangen til at begæredomstolsprøvelse og om fristen herfor.Stk. 5.Begæring om domstolsprøvelse efterstk. 4 skal fremsættes over for Sundhedssty-relsen senest 3 uger efter, at Sundhedsstyrel-sens afgørelse er meddelt den pågældende.Sundhedsstyrelsen anlægger sag mod denpågældende i den borgerlige retsplejes for-mer.”
3.§ 6, stk. 4,affattes således:”Stk.4.Sundhedsstyrelsens afgørelser efterstk. 2 og 3 kan ikke indbringes for anden ad-ministrativ myndighed.”
73ikke opsættende virkning, medmindre andetbestemmes af ministeren for sundhed og fore-byggelse.Stk. 5.---§ 7.En autoriseret sundhedsperson kan frata-ges autorisationen, såfremt udøveren må anta-ges at være til fare for andre mennesker pågrund af grov forsømmelighed udvist vedudøvelsen af hvervet.Stk. 2.Såfremt en autoriseret sundhedspersonhar udvist alvorlig eller gentagen kritisabelfaglig virksomhed, kan Sundhedsstyrelsenpåbyde vedkommende at ændre denne. End-videre kan den pågældendes virksomhedsom-råde indskrænkes delvis i de i 1. pkt. nævntesituationer.Stk. 3.Sundhedsstyrelsens afgørelser i medføraf stk. 2, 1. pkt., kan indbringes for ministerenfor sundhed og forebyggelse. Indbringelsenhar ikke opsættende virkning, medmindreandet bestemmes af ministeren for sundhed ogforebyggelse.Stk. 4.---§ 8.Sundhedsstyrelsen kan i påtrængendetilfælde, hvor den fortsatte virksomhed skøn-nes at frembyde overhængende fare, midlerti-digt fratage udøveren af hvervet autorisatio-nen. Sundhedsstyrelsens afgørelse skal omgå-ende meddeles ministeren for sundhed ogforebyggelse, der stadfæster eller ophæverstyrelsens afgørelse.Stk. 2.Sundhedsstyrelsen kan i påtrængendetilfælde, hvor der er begrundet mistanke om,at en autoriseret sundhedsperson er til fare forpatientsikkerheden på et eller flere fagligeområder, midlertidigt delvis indskrænke denpågældendes ret til virksomhedsudøvelse,mens mistanken undersøges. Sundhedsstyrel-sens afgørelse skal omgående meddeles mini-steren for sundhed og forebyggelse, der stad-fæster eller ophæver styrelsens afgørelse.Stk. 3.---Stk. 4.---
4.§ 7, stk. 2 og 3,ophæves, og i stedet ind-sættes:”Stk.2.Sundhedsstyrelsen kan udstede fagligepåbud til en autoriseret sundhedsperson omændring af dennes virksomhed, hvis styrelsenfinder, at sundhedspersonen har udvist alvor-lig eller gentagen kritisabel faglig virksom-hed. Sundhedsstyrelsen kan inden afgivelse afpåbud indhente en skriftlig erklæring fra Rets-lægerådet. En autoriseret sundhedspersonsvirksomhedsområde kan endvidere indskræn-kes i de i 1. pkt. nævnte situationer.”Stk. 3.Sundhedsstyrelsens afgørelser efter stk.2, 1. pkt., kan ikke indbringes for anden ad-ministrativ myndighed.”5.§ 8affattes således:”§8.Sundhedsstyrelsen kan i påtrængendetilfælde, hvor den fortsatte virksomhed skøn-nes at frembyde overhængende fare, midlerti-digt fratage udøveren af hvervet autorisatio-nen.Stk. 2.Sundhedsstyrelsen kan i påtrængendetilfælde, hvor der er begrundet mistanke om,at en autoriseret sundhedsperson er til fare forpatientsikkerheden på et eller flere fagligeområder, midlertidigt indskrænke den pågæl-dendes ret til virksomhedsudøvelse, mensmistanken undersøges.Stk. 3.En autoriseret sundhedsperson, derudøver sin virksomhed i praksissektoren, vilikke kunne fratages sit ydernummer med bag-grund i, at vedkommende har fået indskrænketsin ret til virksomhedsudøvelse efter stk. 2.Stk. 4.Sundhedsstyrelsens afgørelser efter stk.1 og 2 bortfalder senest efter 2 år, medmindreSundhedsstyrelsen forinden har anlagt sag omfratagelse af autorisation eller indskrænkningaf virksomhedsområde, jf. § 9. Sundhedssty-relsens afgørelser efter stk. 1 og 2 kan ikkeindbringes for anden administrativ myndig-hed.Stk. 5.En autoriseret sundhedsperson kanfratages autorisationen, hvis vedkommendeefter at have fået indskrænket sin ret til virk-
74somhedsudøvelse efter stk. 2 fortsætter med atudøve sådan virksomhed.”6.§ 9affattes således:§ 9.Finder Sundhedsstyrelsen, at en autorisa- ”§9.Sundhedsstyrelsen anlægger retssag ition skal fratages efter § 6 eller § 7, eller at en den borgerlige retsplejes former om fratagelseautoriseret sundhedspersons virksomhedsom- af autorisation efter § 6, stk. 1, § 6, stk. 5, § 7,råde skal indskrænkes efter § 7, stk. 2, 2. pkt., stk. 1, § 7, stk. 4, og § 8, stk. 4, eller om ind-afgiver styrelsen indstilling til ministeren forskrænkning af en autoriseret sundhedspersonssundhed og forebyggelse herom.virksomhedsområde efter § 7, stk. 2, 3. pkt.Stk. 2.Sundhedsstyrelsen skal indhente enStk. 2.Sundhedsstyrelsen skal, inden sag an-skriftlig erklæring fra Retslægerådet, før sty-lægges, indhente en skriftlig erklæring frarelsen afgiver indstilling til ministeren forRetslægerådet. Sundhedsstyrelsen skal, indensundhed og forebyggelse efter stk. 1. Indensag anlægges, endvidere opfordre udøveren afafgivelse af de i § 7, stk. 2, 1. pkt., omhandle- hvervet til at udtale sig skriftligt eller afgivede påbud kan Sundhedsstyrelsen indhente enmundtlig redegørelse i et møde, hvori ogsåskriftlig erklæring fra Retslægerådet.Retslægerådet deltager.Stk. 3.Sundhedsstyrelsen skal, forinden sty-Stk. 3.Det kan i en dom om fratagelse af auto-relsen afgiver indstilling efter stk. 1, opfordre risation eller indskrænkning af virksomheds-udøveren af hvervet til at udtale sig skriftligtområde fastsættes, at anke ikke har opsætten-eller afgive en mundtlig redegørelse i et møde, de virkning.”hvori også Retslægerådet deltager. Den på-gældende skal endvidere opfordres til inden14 dage at erklære, om sagen ønskes afgjortved dom, eller om sagen kan afgøres af mini-steren for sundhed og forebyggelse. Afgivesen sådan erklæring ikke, skal ministeren forsundhed og forebyggelse indbringe sagen fordomstolene.Stk. 4.Retssag om fratagelse af autorisationeller indskrænkning af virksomhedsområdeanlægges af ministeren for sundhed og fore-byggelse i den borgerlige retsplejes former.Det kan i en dom om fratagelse af autorisationeller indskrænkning af virksomhedsområdefastsættes, at anke ikke har opsættende virk-ning.7.§ 10affattes således:§ 10.Ministeren for sundhed og forebyggelse ”§10.Sundhedsstyrelsen kan efter ansøgningkan efter ansøgning give en person, der hargive en person, der har fået frataget sin autori-fået frataget autorisation til udøvelse af etsation eller indskrænket sit virksomhedsom-hverv eller indskrænket sit virksomhedsområ- råde efter §§ 6-9 eller § 12, tilladelse til atde inden for sundhedsvæsenet efter §§ 6-9generhverve autorisationen eller få ophæveteller §§ 11-12, tilladelse til at generhvervevirksomhedsindskrænkningen, når de om-autorisationen eller få ophævet indskrænknin- stændigheder, der begrundede autorisations-gen af virksomhedsområdet, når de omstæn-fratagelsen eller virksomhedsindskrænknin-digheder, der begrundede fratagelsen ellergen, ikke længere er til stede.Stk. 2.Sundhedsstyrelsens afgørelser efter stk.indskrænkningen af virksomhedsområdet,1 kan ikke indbringes for anden administrativikke længere er til stede.Stk. 2.Et afslag fra ministeren for sundhed og myndighed.forebyggelse om generhvervelse af autorisati-Stk. 3.Sundhedsstyrelsens afslag på gener-hvervelse kan tidligst indbringes for domsto-on eller ophævelse af indskrænkning af virk-lene ét år efter, at der er truffet afgørelse omsomhedsområdet efter stk. 1 kan tidligst ind-
75bringes for domstolene 1 år efter, at der ertruffet afgørelse om endelig fratagelse af auto-risation eller indskrænkning af virksomheds-området, eller det ved dom er nægtet den på-gældende person at generhverve autorisatio-nen eller få ophævet indskrænkningen af virk-somhedsområdet.§ 11.Ministeren for sundhed og forebyggelsekan anmode udøveren af hvervet om at ladesig underkaste en lægelig undersøgelse tilbrug for ministerens stillingtagen til, om auto-risation skal søges frataget den pågældende.Hvis den pågældende afviser at efterkommeen sådan anmodning, forelægger ministerenfor sundhed og forebyggelse spørgsmålet fordomstolene, der afgør spørgsmålet ved ken-delse. En sådan afgørelse kan også træffes,efter at der er anlagt retssag om fratagelse afautorisation.Stk. 2.Såfremt udøveren af hvervet undladerat efterkomme en kendelse om at underkastesig en lægelig undersøgelse, fratager ministe-ren for sundhed og forebyggelse den pågæl-dende autorisation, og hvis der er anlagt rets-sag herom, bortfalder retssagen.Stk. 3.Udgifterne ved en lægeundersøgelseefter stk. 1 afholdes af statskassen.§ 12.Er autorisation som sundhedsperson iDanmark meddelt på grundlag af autorisationi et andet land, kan Sundhedsstyrelsen fratagevedkommende autorisationen eller foretageindskrænkninger af virksomhedsområdet, hvisautorisationen i vedkommende andet landbliver frataget den pågældende eller på andenmåde mister sin gyldighed.§ 13.Sundhedsstyrelsen offentliggør afgørel-ser om midlertidig eller endelig fratagelse afautorisation eller indskrænkning af virksom-hedsområdet efter §§ 6-9, 11 eller 12 og omfratagelse eller indskrænkning af ordinations-retten efter § 36 vedrørende afhængigheds-skabende lægemidler. Sundhedsstyrelsen of-fentliggør endvidere beslutning om fraskrivel-se af autorisation og frivillig virksomhedsind-skrænkning i medfør af § 5.Stk. 2.---Stk. 3.---endelig fratagelse af autorisationen eller virk-somhedsindskrænkning, eller efter at gener-hvervelse af autorisationen eller ophævelse afvirksomhedsindskrænkningen senest er nægtetved dom.”
8.§ 11ophæves.
9.I§ 12indsættes somstk. 2:”Stk.2.Sundhedsstyrelsens afgørelser efterstk. 1 kan ikke indbringes for anden admini-strativ myndighed.”
10.§ 13, stk. 1,affattes således:”§ 13.Sundhedsstyrelsen offentliggør afgø-relser om faglige påbud efter § 7, stk. 2, ommidlertidig eller endelig fratagelse af autorisa-tion eller indskrænkning af virksomhedsom-råde efter §§ 6-9 og § 12 og om fratagelseeller indskrænkning af retten til at ordinereafhængighedsskabende lægemidler efter § 36og § 51.”
76
§ 14.Ret til at udøve selvstændig faglig virk-somhed bortfalder, når den autoriserede sund-hedsperson fylder 75 år, jf. dog stk. 3. Rettentil fortsat at anvende professionsbetegnelsenbortfalder ikke.Stk. 2.---Stk. 3.Sundhedsstyrelsen kan efter ansøgninggive tilladelse til, at en autoriseret sundheds-person kan fortsætte sin selvstændige fagligevirksomhed helt eller delvis, efter at ved-kommende er fyldt 75 år.Stk. 4.Afslag på ansøgning om tilladelse tilfortsat selvstændig faglig virksomhed kanindbringes for ministeren for sundhed og fo-rebyggelse.§ 35.Anser Sundhedsstyrelsen det for ønske-ligt, at der føres kontrol med en læges ordina-tioner af afhængighedsskabende lægemidler,kan den pålægge lægen at føre nøjagtige op-tegnelser om disse ordinationer, herunder omordinationernes tidspunkt, art og mængde,patientens navn og adresse og indikationen forordinationen, og at indsende disse optegnelsertil embedslægen efter nærmere af styrelsenfastsatte bestemmelser.Stk. 2.---Stk. 3.---
11.§ 14, stk. 4,affattes således:”Stk.4.Sundhedsstyrelsens afgørelser efterstk. 3 kan ikke indbringes for anden admini-strativ myndighed.”
12.I§ 35indsættes somstk. 4:”Stk.4.Sundhedsstyrelsens afgørelser efterstk. 1 kan ikke indbringes for anden admini-strativ myndighed.”.
§ 36.Dersom en læge, hvem der er meddeltpålæg efter § 35, begår væsentlig overtrædelseaf dette, eller dersom Sundhedsstyrelsen fin-der, at vedkommende ordinerer afhæn-gighedsskabende lægemidler på uforsvarligmåde, kan Sundhedsstyrelsen fratage ved-kommende retten til at ordinere alle eller en-kelte grupper af disse lægemidler for en tid affra 1 til 5 år eller indtil videre.Stk. 2.Afslår ministeren for sundhed og fore-byggelse en klage over Sundhedsstyrelsensfratagelse af retten til at ordinere afhæn-gighedsskabende lægemidler, kan lægen for-lange ministeren for sundhed og forebyggel-ses afgørelse indbragt for domstolene. Lægenskal i så fald over for ministeren fremsættebegæring herom inden 3 uger efter, at ministe-rens afgørelse er meddelt den pågældende.Ministeren anlægger sag imod den pågælden-de i den borgerlige retsplejes former.
13.§ 36, stk. 2 og 3,affattes således:”Stk.2.Lægen kan forlange Sundhedsstyrel-sens afgørelse efter stk. 1 indbragt for domsto-lene. Lægen skal i så fald fremsætte begæringherom over for Sundhedsstyrelsen inden 3uger efter, at Sundhedsstyrelsens afgørelse ermeddelt den pågældende. Sundhedsstyrelsenanlægger sag mod lægen i den borgerligeretsplejes former.Stk. 3.Sundhedsstyrelsens afgørelse har,medmindre Sundhedsstyrelsen bestemmerandet, virkning straks fra afgørelsens modta-gelse og uafhængigt af, om afgørelsen begæ-res indbragt for domstolene.”
77Stk. 3.Sundhedsstyrelsens afgørelse har, der-som den ikke bestemmer andet, virkningstraks fra afgørelsens modtagelse og uafhæng-igt af, om sagen indbringes for ministeren forsundhed og forebyggelse og domstolene.§ 37.En læge kan over for Sundhedsstyrelsenfraskrive sig retten til at ordinere afhæn-gighedsskabende lægemidler eller en nærmereangiven gruppe af sådanne lægemidler for tideller indtil videre.14.§ 37affattes således:”§37.En læge kan over for Sundhedsstyrel-sen fraskrive sig retten til at ordinere afhæn-gighedsskabende lægemidler eller en nærmereangiven gruppe af sådanne lægemidler for enfastsat periode eller indtil videre.Stk. 2.Retten til at ordinere afhængighedsska-bende lægemidler tilbagegives, når den fast-satte periode er udløbet. Sundhedsstyrelsenkan endvidere efter ansøgning tilbagegiveretten helt eller delvis, hvis de omstændighe-der, der begrundede fraskrivelsen, ikke længe-re er til stede.Stk. 3.Lægen kan forlange et afslag fra Sund-hedsstyrelsen på tilbagegivelse af ordinations-retten efter stk. 2 indbragt for domstolene,hvis der er forløbet mindst ét år efter fraskri-velsen af ordinationsretten eller efter, at tilba-gegivelse af ordinationsretten senest er nægtetved dom. Sundhedsstyrelsens afgørelse skalindeholde oplysning om adgangen til at begæ-re domstolsprøvelse og om fristen herfor.Stk. 4.Begæring om domstolsprøvelse efterstk. 3 skal fremsættes over for Sundhedssty-relsen senest 3 uger efter, at Sundhedsstyrel-sens afgørelse er meddelt den pågældende.Sundhedsstyrelsen anlægger sag mod denpågældende i den borgerlige retsplejes for-mer.”15.§ 40affattes således:”§40.Reglerne i § 10 finder tilsvarende an-vendelse for tilbagegivelse af retten til at or-dinere afhængighedsskabende lægemidlereller en nærmere angiven gruppe af lægemid-ler, som er frataget efter § 36.”
§ 40.Sundhedsstyrelsen kan på ethvert tids-punkt efter ansøgning tilbagegive en lægeretten til at ordinere afhængighedsskabendelægemidler eller en nærmere angiven gruppeaf lægemidlerne. Et afslag fra Sundhedsstyrel-sen på en ansøgning kan påklages til ministe-ren for sundhed og forebyggelse. Afslår mini-steren for sundhed og forebyggelse en klageover Sundhedsstyrelsens afgørelse, kan lægenbegære denne afgørelse prøvet ved domstole-ne, hvis der er forløbet mindst 1 år efter, at derer truffet endelig bestemmelse om rettensbortfald, og mindst 1 år efter, at generhvervel-se senest er nægtet den pågældende ved dom.Det er en betingelse for afgørelsens prøvelseved domstolene, at lægen fremsætter begæringherom over for ministeren inden 3 uger fra det
78tidspunkt, da den pågældende ved forkyndelseeller anbefalet brev er blevet gjort bekendtmed afgørelsen. Ministeren foranlediger her-efter retssag anlagt mod lægen i den borgerli-ge retsplejes former.§3I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 95af 7. februar 2008, som ændret senest ved lovnr. 531 af 12. juni 2009, foretages følgendeændringer:1.§ 198affattes således:§ 198.Regionsrådet og kommunalbestyrelsenmodtager, registrerer og analyserer rapporte-ringer om utilsigtede hændelser, jf. stk. 2 og3, til brug for forbedring af patientsikkerhedenog rapportering af oplysninger til Sundheds-styrelsen, jf. § 199.Stk. 2.En sundhedsperson, der som led i sinfaglige virksomhed bliver opmærksom på enutilsigtet hændelse, skal rapportere hændelsentil regionen. En hændelse, der er forekommet iden kommunale sundhedssektor, jf. afsnit IX,skal dog rapporteres til kommunen. 1. og 2.pkt. finder tilsvarende anvendelse på ambu-lancebehandlere, apotekere og apoteksperso-nale.Stk. 3.En patient eller dennes pårørende kanrapportere en utilsigtet hændelse til regioneneller kommunen i overensstemmelse medreglerne i stk. 2, 1. og 2. pkt.Stk. 4.Ved en utilsigtet hændelse forstås enbegivenhed, der forekommer i forbindelsemed en behandling m.v. efter afsnit IV-IX,kapitel 52 eller i forbindelse med forsyning afog information om lægemidler. Utilsigtedehændelser omfatter på forhånd kendte ogukendte hændelser og fejl, som ikke skyldespatientens sygdom, og som enten er skadevol-dende eller kunne have været skadevoldende,men forinden blev afværget eller i øvrigt ikkeindtraf på grund af andre omstændigheder.”§198.Regionsrådet og kommunalbestyrel-sen modtager, registrerer og analyserer rap-porteringer om utilsigtede hændelser, jf. stk. 2og 3, til brug for forbedring af patientsikker-heden og rapportering af oplysninger efterreglerne i § 199.Stk. 2.En sundhedsperson, der som led i sinfaglige virksomhed bliver opmærksom på enutilsigtet hændelse, skal rapportere hændelsentil regionen. En hændelse, der er forekommet iden kommunale sundhedssektor, jf. afsnit IX,skal dog rapporteres til kommunen. 1. og 2.pkt. finder tilsvarende anvendelse på ambu-lancebehandlere, apotekere og apoteksperso-nale.Stk. 3.En patient eller dennes pårørende kanrapportere en utilsigtet hændelse til regioneneller kommunen i overensstemmelse medreglerne i stk. 2, 1. og 2. pkt.Stk. 4.Ved en utilsigtet hændelse forstås enbegivenhed, der forekommer i forbindelsemed sundhedsfaglig virksomhed, herunderpræhospital indsats, eller i forbindelse medforsyning af og information om lægemidler.Utilsigtede hændelser omfatter på forhåndkendte og ukendte hændelser og fejl, som ikkeskyldes patientens sygdom, og som enten erskadevoldende eller kunne have været skade-voldende, men forinden blev afværget eller iøvrigt ikke indtraf på grund af andre omstæn-digheder.”2.§ 199, stk. 1,affattes således:”§199.Patientombudet modtager rapporte-ringer fra regionsrådet og kommunalbestyrel-sen om utilsigtede hændelser og opretter etnationalt register herfor. Patientombudet ana-lyserer og videreformidler viden til sundheds-væsenet på baggrund af de modtagne rappor-
§ 199.Sundhedsstyrelsen modtager rapporte-ringer fra regionsrådene om utilsigtede hæn-delser og opretter et nationalt register herfor.Sundhedsstyrelsen vejleder sundhedsvæsenetom patientsikkerhed på baggrund af de mod-tagne oplysninger.
79Stk. 2.Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmereregler om, hvilke utilsigtede hændelser derskal rapporteres af regionsrådene til Sund-hedsstyrelsen, hvornår og i hvilken form rap-porteringen skal ske, og hvad den skal inde-holde. Sundhedsstyrelsen fastsætter endviderenærmere regler om, i hvilke tilfælde sund-hedspersoner skal rapportere om utilsigtedehændelser til regionsrådet, hvornår og i hvil-ken form rapporteringen skal ske, og hvad denskal indeholde.Stk. 3.Sundhedsstyrelsen kan fra regionsråde-ne indhente supplerende oplysninger omindrapporterede hændelser til brug for styrel-sens vejledningsarbejde, jf. stk. 1.Stk. 4.Rapportering om utilsigtede hændelserfra regionsrådene til Sundhedsstyrelsen efterstk. 1 og 3 skal ske i anonymiseret form ved-rørende såvel patienten som sundhedsperso-nen.Stk. 5.Sundhedsstyrelsen afgiver en årligberetning om sin virksomhed i henhold tildette kapitel.§ 202.Sundhedsstyrelsen kan fastsætte nær-mere regler for, hvilke sygehuse og andrebehandlingsinstitutioner der er omfattet afrapporteringspligten, ligesom Sundhedsstyrel-sen kan fastsætte særlige regler for de privatesygehuses rapporteringssystem.Stk. 2.---Stk. 3.§§ 198-201 gælder ikke for andre lov-bestemte indrapporteringsordninger vedrøren-de utilsigtede hændelser og fejl opstået underbehandling. Sundhedsstyrelsen kan i samar-bejde med berørte myndigheder fastsættenærmere regler, der præciserer og eventueltsamordner indrapporteringsforhold, jf. 1. pkt.§ 215.Sundhedsstyrelsen fører tilsyn med densundhedsfaglige virksomhed, der udføres afpersoner inden for sundhedsvæsenet. Dettegælder dog ikke virksomhed, der udføres afautoriserede psykologer. Endvidere førerSundhedsstyrelsen tilsyn med ledere af pleje-hjem og lign., hvortil der ikke er knyttet enfast læge.Stk. 2.Sundhedsstyrelsen kan iværksætteskærpet tilsyn med den i stk. 1 nævnte per-sonkreds, såfremt styrelsen har begrundet5.I§ 215, stk. 2,indsættes som3. pkt.:formodning om, at den pågældende sundheds- ”Sundhedsstyrelsen offentliggør beslutningerpersons virksomhedsudøvelse vil udgøre en om skærpet tilsyn.”forringet sikkerhed for patienter. Sundheds-teringer. Patientombudet stiller endvidererapporteringerne til rådighed for Sundhedssty-relsen til brug for Sundhedsstyrelsens vejled-ningsarbejde, jf. § 214, stk. 1.”3.I§ 199, stk. 2-5,og§ 202, stk. 1 og 3,æn-dres ”Sundhedsstyrelsen” til: ”Patientombu-det”.
4.I§ 199, stk. 3,ændres ”til brug for styrel-sens vejledningsarbejde, jf. stk. 1” til: ” tilbrug for Patientombudets varetagelse af opga-ver efter stk. 1”.
80styrelsens beslutning om skærpet tilsyn kanikke indbringes for anden administrativ myn-dighed.Stk. 3.---Stk. 4.---Stk. 5.---§ 216.Sundhedsstyrelsen iværksætter evalue-ringer m.v. af virksomheden i det offentligesundhedsvæsen med henblik på at fremmekvalitetsudviklingen og en mere effektiv res-sourceanvendelse i sundhedssektoren. Evalue-ringerne kan omfatte alle forhold vedrørendesundhedsvæsenets virksomhed.Stk. 2.---Stk. 3.Oplysninger, der indhentes til brug for6.I§ 216, stk. 3,ændres ”Sundhedsvæsenetsevalueringer efter stk. 1, kan ikke videregives Patientklagenævn” til: Sundhedsvæsenetstil Sundhedsvæsenets Patientklagenævn.Disciplinærnævn”.§4I lov om anvendelse af tvang i psykiatrien, jf.lovbekendtgørelse nr. 1111 af 1. november2006, foretages følgende ændringer:§ 34.Ved hver statsforvaltning oprettes etpsykiatrisk patientklagenævn bestående afdirektøren for statsforvaltningen som for-mand, jf. dog stk. 2, samt 2 medlemmer. In-denrigs- og sundhedsministeren beskikker etantal medlemmer efter indstilling fra hen-holdsvis Den Almindelige Danske Lægefor-ening og De Samvirkende Invalideorganisati-oner. Indenrigs- og Sundhedsministeren be-skikker endvidere stedfortrædere for med-lemmerne. Beskikkelserne gælder for en peri-ode på 4 år. Genbeskikkelse kan finde sted.Stk. 2.---Stk. 3.---§ 38.Afgørelser fra det psykiatriske patient-klagenævn ved statsforvaltningen om tvangs-behandling, anvendelse af fysisk magt, per-sonlige alarm- og pejlesystemer og særligedørlåse, personlig skærmning, der uafbrudtvarer mere end 24 timer, samt aflåsning afpatientstue på Sikringsafdelingen under Psy-kiatrisk Center, Sygehus Vestsjælland, kanpåklages til Sundhedsvæsenets Patientklage-nævn.Stk. 2.Ved behandlingen af sådanne sager iSundhedsvæsenets Patientklagenævn gælderreglerne i kapitel 3 i lov om sundhedsvæse-
1.I§ 34, stk. 1, 2. pkt.,ændres ”Den Almin-delige Danske Lægeforening og De Samvir-kende Invalideorganisationer” til: ”Lægefor-eningen og Danske Handicaporganisationer”.
2.I§ 38, stk. 1,og§ 39, stk. 2,ændres ”Sund-hedsvæsenets Patientklagenævn” til: ”DetPsykiatriske Ankenævn”.3.§ 38, stk. 2,ophæves og i stedet indsættes:”Stk.2.Klage til Det Psykiatriske Ankenævnskal indgives senest 3 måneder efter, at klage-ren har fået meddelelse om det psykiatriskepatientklagenævns afgørelse. Det PsykiatriskeAnkenævn kan dispensere fra klagefristen, nårsærlige grunde taler herfor.Stk. 3.Det Psykiatriske Ankenævns afgørelserkan ikke indbringes for anden administrativ
81nets centralstyrelse m.v.§ 39.---Stk. 2.Indenrigs- og sundhedsministeren kanfastsætte regler om indberetning af afgørelserfra de psykiatriske patientklagenævn vedstatsforvaltningerne og SundhedsvæsenetsPatientklagenævn og om offentliggørelse afafgørelser af generel betydning.4.Efter§ 38indsættes:”§38 a.Det Psykiatriske Ankenævn består afen formand, der skal være dommer og kanvære dommer fra de overordnede retter, 2medlemmer, der skal være psykiatere, beskik-ket efter indstilling fra Lægeforeningen og 2medlemmer beskikket efter indstilling fraDanske Handicaporganisationer. Medlem-merne beskikkes af ministeren for sundhed ogforebyggelse for en 4-årig periode og kansamtidig være medlemmer af Sundhedsvæse-nets Disciplinærnævn. Ministeren beskikkerendvidere stedfortrædere for medlemmerne.Genbeskikkelse kan finde sted.Stk. 2.Det psykiatriske patientklagenævn skalafgive de oplysninger til Det PsykiatriskeAnkenævn, som er nødvendige for ankenæv-nets behandling af sager efter dette kapitel.Det Psykiatriske Ankenævn kan forelægge ensag for Sundhedsstyrelsen og Retslægerådet,før nævnet afgørelse i sagen.Stk. 3.Det Psykiatriske Ankenævn sekretari-atsbetjenes af Patientombudet, jf. § 11 i lovom klage- og erstatningsadgang inden forsundhedsvæsenet.Stk. 4.Ministeren for sundhed og forebyggel-se fastsætter efter forhandling med Det Psyki-atriske Ankenævn dettes forretningsorden.Stk. 5.Udgifterne ved Det Psykiatriske Anke-nævns virksomhed, herunder udgifter til ve-derlag til nævnets medlemmer, afholdes afstaten.”§5I lov nr. 219 af 14. april 1999 om virksom-hedsansvarlige læger, som ændret ved § 15 ilov nr. 69 af 4. februar 2004, foretages føl-gende ændringer:myndighed.”
§ 1.---Stk. 2. ---1.I§ 1, stk. 4,ændres ”§ 5, stk. 3, i lov omStk. 3. ---Stk. 4.Loven omfatter ikke de i § 5, stk. 3, i sygehusvæsenet” til: ” § 79, stk. 2, i sund-lov om sygehusvæsenet nævnte private speci- hedsloven”.
82alsygehuse m.fl.Stk. 5.Sundhedsministeren kan fastsætte reg-2.I§ 1, stk. 5,ændres ”Sundhedsministeren”ler om begrænsning af lovens anvendelsesom- til: ”Ministeren for sundhed og forebyggelse”.råde i andre tilfælde end dem, der er nævnt istk. 2- 4.§ 2.…Stk. 2.Den virksomhedsansvarlige læge skal3.I§ 2, stk. 2,ophæves ”, jf. lægelovens § 2,have tilladelse til selvstændigt virke som læ- stk. 4”.ge, jf. lægelovens § 2, stk. 4.§ 7.Klager over virksomhedsansvarlige læ-4.I§ 7, stk. 1 og 2,ændres ”Sundhedsvæse-gers varetagelse af deres forpligtelser i hen- nets Patientklagenævn” til: ”Sundhedsvæse-hold til § 3 indbringes for Sundhedsvæsenets nets Disciplinærnævn”.Patientklagenævn.Stk. 2.Finder Sundhedsstyrelsen, at virksom-hedsansvarlige lægers varetagelse af deresforpligtelser i henhold til § 3 vil kunne givegrundlag for kritik eller iværksættelse af andresanktioner, kan Sundhedsstyrelsen indbringesagen for Sundhedsvæsenets Patientklage-nævn.§6I lov om psykologer m.v., jf. lovbekendtgørel-se nr. 132 af 27. februar 2004, som ændretsenest ved § 3 i lov nr. 1585 af 20. december2006, foretages følgende ændringer:§ 13.Klager over en autoriseret psykologsvirksomhed inden for sundhedsvæsenet ind-1.I§ 13, § 14, stk. 5,og§ 18, stk. 2,ændresbringes for Sundhedsvæsenets Patientklage- ”Sundhedsvæsenets Patientklagenævn” til:nævn.”Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn”.§ 14.Stk. 2- 4.Stk. 5.Afslag på en anmodning om aktindsigtvedrørende en autoriseret psykologs virksom-hed inden for sundhedsvæsenet kan påklagestil Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. Udenfor sundhedsvæsenet kan et afslag på en an-modning om aktindsigt påklages til den myn-dighed, som er klageinstans i forhold til denautoriserede psykologs virksomhedsområde iøvrigt i den sag, begæringen om aktindsigtvedrører.§ 18.…Stk. 2.Psykolognævnet skal til Sundhedsvæ-senets Patientklagenævn indbringe sager ved-rørende autoriserede psykologers virksomhedinden for sundhedsvæsenet, som nævnet fin-der vil kunne give grundlag for kritik eller
83anden sanktion.§7Loven træder i kraft den 1. januar 2011. Mini-steren for sundhed og forebyggelse fastsætterdog tidspunktet for ikrafttræden af § 3, nr. 1.Stk. 2.Klager over sundhedsfaglig virksom-hed, der er indgivet til SundhedsvæsenetsPatientklagenævn før lovens ikrafttræden,færdigbehandles af Sundhedsvæsenets Disci-plinærnævn. Er embedslægeinstitutionen førlovens ikrafttræden anmodet om at undersøgeen klagesag og udarbejde indstilling til nævnetom sagens afgørelse, færdiggør embedslæge-institutionen undersøgelsen og udarbejderindstilling efter de hidtil gældende regler i §14, stk. 1, i lov om klage- og erstatningsad-gang inden for sundhedsvæsenet.Stk. 3.Klager over kommunalbestyrelsers,regionsråds og Søfartsstyrelsens administrati-ve afgørelser, der er indgivet til Sundhedsvæ-senets Patientklagenævn før lovens ikrafttræ-den, færdigbehandles af Patientombudet.Stk. 4.De hidtil gældende regler i lov omautorisation af sundhedspersoner og om sund-hedsfaglig virksomhed finder anvendelse forindstillinger til ministeren for sundhed ogforebyggelse og afgørelser, Sundhedsstyrelsenfør denne lovs ikrafttræden har truffet efterlov om autorisation af sundhedspersoner ogom sundhedsfaglig virksomhed.Stk. 5.Klager over de psykiatriske patientkla-genævns afgørelser, der er indgivet til Sund-hedsvæsenets Patientklagenævn før lovensikrafttræden, færdigbehandles af Det Psykia-triske Ankenævn.§8Stk. 1.Loven gælder ikke for Færøerne ogGrønland.Stk. 2.Loven kan ved kongelig anordningsættes helt eller delvis i kraft for Færøernemed de afvigelser, som de særlige færøskeforhold tilsiger. Lovens § 4 kan ved kongeliganordning endvidere sættes helt eller delvis ikraft for Grønland med de afvigelser, som desærlige grønlandske forhold tilsiger.