SUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 148: Den landsdækkende undersøgelse af patienters oplevelser for 2009.

Sundhedsudvalget 2009-10
SUU Alm.del Bilag 148
Offentligt

Spørgeskemaundersøgelse

70.697 indlagte og 160.496 ambulante patienter

DenLandsdækkendeUndersøgelseafPatientoplevelser

2009Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne afregionerne og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Spørgeskemaundersøgelse

70.697 indlagte og 160.496 ambulante patienter

DenLandsdækkendeUndersøgelseafPatientoplevelser

2009Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne afregionerne og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegneaf regionerne og Ministeriet for Sundhed og ForebyggelseTrine ØsterbyeAzadeh Grønbæk AfsarMette FogedStatistik:Daisy Kyed, Angelo Rosenstjerne Andersen ogBrian RimdalWeb- og kommunikationsmedarbejder:Jannik SevaldsenSekretær:Lone HansenEnhedschef:Marie Fuglsang� Enheden for Brugerundersøgelser,Region Hovedstaden, december 2009ISBN:978-87-91520-37-2Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt modtydelig kildeangivelse.Denne rapport citeres således:Enheden for Brugerundersøgelser: Den LandsdækkendeUndersøgelse af Patientoplevelser (LUP),København 2009.Rapporten kan rekvireres på nedenstående adresse ogfindes desuden på følgende hjemmesider:Danske Regioner,www.regioner.dkMinisteriet for Sundhed og Forebyggelse,www.sum.dkEnheden for Brugerundersøgelser,www.patientoplevelser.dkResultaterne fra undersøgelsen findes desuden påhjemmesidenwww.sundhed.dkHenvendelser vedrørende undersøgelsen til:Enheden for BrugerundersøgelserFrederiksberg HospitalNordre Fasanvej 572000 FrederiksbergE-mail:[email protected]Design og grafisk produktion:Identitet & Design A/SFotograf:Klaus Sletting

IndholdForordResumé51Introduktion til undersøgelse og rapport18192122226Undersøgelsens metoder949495979799103107108108Konklusion og perspektiver4Sammenligning af indlagte og ambulantepatienters oplevelser

1.1 Baggrund1.2 LUP og Den Danske Kvalitetsmodel1.3 Organisering af undersøgelsen1.4 Formidling af nationale og regionale resultater1.5 Rapportens opbygning2Resultater for indlagte patienter

6.1 Udvikling af spørgeskemaer6.2 Validering af spørgeskemaer6.3 Udtrækskriterier og stikprøve6.4 Dataindsamling6.5 Specialeinddeling6.6 Omkodning af variable6.7 Respondenternes repræsentativitet6.8 Vægtning6.9 Placering af regioner, sygehuse og afdelinger/ambulatorier (O, U, G)6.10 Er der forskel på respondenters ognonrespondenters vurderinger i LUP?7Bilag

2.1 Datamateriale2.2 Temainddelt gennemgang af resultater forindlagte patienter2.2.1 Ventetid inden indlæggelse og vedmodtagelse2.2.2 Kontaktperson og sammenhængendepatientforløb2.2.3 Medinddragelse2.2.4 Patientoplevede fejl2.2.5 Information2.2.6 Udskrivelse og sygehusets samarbejdemed primær sektor2.2.7 Samlet indtryk2.3 Betydning af patienters karakteristika2.4 Forskelle i indlagte patienters besvarelser iforhold til region og speciale2.5 Udvikling i resultater fra 2000–20093Resultater for ambulante patienter

262728303333363839404452

Bilag 1 - Spørgeskema til indlagte patienterBilag 2 - Spørgeskema til ambulante patienterBilag 3 - Links til bilagstabeller

116118120

3.1 Datamateriale3.2 Temainddelt gennemgang af resultater forambulante patienter3.2.1 Ventetid inden første besøg og vedmodtagelse3.2.2 Kontaktperson og sammenhæng ipatientforløb3.2.3 Medinddragelse3.2.4 Patientoplevede fejl3.2.5 Information3.2.6 Sygehusets samarbejde med primærsektor (efter/mellem besøg)3.2.7 Samlet indtryk3.3 Betydning af patienters karakteristika3.4 Forskelle i ambulante patienters besvarelseri forhold til region og speciale

5657585962636567686972

Forord

Vi er glade for at præsentere resultaterne i denne rapport. Det er med stor tilfredshed, at vi kan konstatere,at undersøgelsen viser, at ni ud af ti af de indlagte patienter på danske sygehuse har et godt samlet indtrykaf indlæggelsen. For de ambulante patienter er det oppe på 95 pct.Vi ønsker med undersøgelsen at skabe åbenhed omkring tilbuddene i sygehusvæsenet, og derfor kan re-sultaterne i denne rapport også findes på sundhed.dk, hvor der er mulighed for at søge i resultaterne påregions-, sygehus- og afdelingsniveau.Med denne undersøgelse tages der hul på et nyt koncept for de Landsdækkende Undersøgelser af Patientop-levelser – LUP. Det er håbet, at undersøgelsen nu bliver et endnu bedre redskab i sygehusenes arbejde medkvalitetsudvikling.Vi har brug for patienternes erfaringer med deres sygdomme og med sundhedsvæsenets behandlings- ogplejeindsats, hvis vi fortsat skal udvikle tilbuddene til gavn for patienterne. LUP’en giver et bidrag hertil somet systematisk redskab i anvendelsen af den viden, patienterne har om sundhedsvæsenet.Samtidig med det flotte resultat kan vi se, at der også er områder, hvor kvaliteten kan løftes. Det gælderf.eks. både for indlagte og ambulante patienter, at de oplever lang ventetid ved modtagelse. Undersøgelsenviser også, at patienterne giver en meget positiv vurdering af den skriftlige information, der gives om deressygdom og behandling, men at det desværre kun er cirka halvdelen af patienterne, der oplever at have fåetinformationen. Her er der en oplagt mulighed for at sætte ind for at forbedre patienternes oplevelser afderes forløb.Undersøgelsen er hidtil gennemført hvert andet år siden 2000 og frem til 2006. Fra 2009 er der taget etnyt design i brug, hvilket har forbedret undersøgelsen på en række områder. Undersøgelsen omfatter flerepatienter, idet både indlagte og ambulant behandlede patienter spørges. Patienter, der er behandlet påprivathospitaler under det udvidede frie sygehusvalg, er inkluderet. Og for at resultaterne bedre kan brugespå sygehusene, er undersøgelsen gennemført på afdelingsniveau. Det nye koncept betyder endvidere, atundersøgelsen gennemføres hvert år, så der løbende gives feedback til sygehusene og regionsrådene. På denmåde kan LUP’en give et bidrag til et systematisk arbejde med kvalitetsudvikling.Vi ønsker, at LUP’en indgår som et centralt værktøj i arbejdet med forbedring af den patientoplevede kvalitet.Vi håber på, at resultaterne af undersøgelsen kan bidrage til, at patienterne i endnu højere grad betragtessom en ressource, hvor deres oplevelser står centralt, så vi kan fastholde udviklingen af et sygehusvæsen iverdensklasse.

Bent Hansen

Jakob Axel Nielsen

Resumé

ResuméFormålet med den Landsdækkende Undersøgelseaf Patientoplevelser (LUP) 2009 er - med udgangs-punkt i patienternes oplevelser af deres undersøg-elses-/behandlingsforløb - at udpege områder, derer vurderet positivt og områder med forbedrings-potentiale, der kan danne grundlag for kvalitets-udvikling. LUP gennemføres på vegne af de femregioner efter aftale med Danske Regioner og Mini-steriet for Sundhed og Forebyggelse. Undersøgel-sen er tidligere gennemført i henholdsvis 2000,2002, 2004 og 2006. LUP 2009 er til sammenlign-ing med de tidligere undersøgelser på flere områdermere omfattende. Undersøgelsens fokus er udvidettil at måle patientoplevelser på lands-, regions-, sy-gehus- og afdelings-/ambulatorieniveau samt spe-cialeniveau. Undersøgelsen omfatter både indlagteog ambulante patienter på landets offentlige syge-huse, og patienter, der er behandlet efter reglerneom udvidet frit sygehusvalg, på private sygehuse.Hovedparten af spørgsmålene i LUP 2009 er indika-torer for den patientoplevede kvalitet i standarderfor hospitaler i Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM).Det gælder 14 spørgsmål for indlagte patienter og13 spørgsmål for ambulante patienter ud af samletset 20 nationale spørgsmål.Undersøgelsen er gennemført som en spørgeskema-undersøgelse med 20 forskellige versioner af spørge-skemaet, grundet muligheden for at inddrage re-gions- og sygehusspecifikke spørgsmål. De natio-nale spørgsmål, der indgår i spørgeskemaet, belysertemaer, der fra patienternes perspektiv er vigtige foret godt undersøgelses-/behandlingsforløb. Spørgs-målene tager endvidere udgangspunkt i en rækkeaf de temaer, der er anvendt i tidligere LUP. Der erudarbejdet separate spørgeskemaer til henholdsvisindlagte og ambulante patienter.I maj 2009 blev spørgeskemaet udsendt til 70.697indlagte og 160.496 ambulante patienter. De ind-lagte patienter havde alle været indlagt i minimum24 timer og udskrevet inden for perioden 5. januartil 27. marts 2009. De ambulante patienter havdehaft et eller flere besøg i ambulatoriet i perioden26. januar til 8. marts 2009. Svarprocenten for så-vel indlagte som ambulante patienter er på 54 %.Denne rapport gengiver de væsentligste natio-nale resultater af undersøgelsen. I tillæg foreligger,i elektronisk form, omfattende bilagstabeller forhenholdsvis indlagte og ambulante patienter medalle resultater på lands-, regions- speciale og syge-husniveau samt en tabel med afdelings- /ambulato-rieresultater for hvert speciale opdelt for indlagteog ambulante patienter.

Vigtigste fundPatienterne vurderer deres samlede forløbpositivtHovedparten af patienterne giver en positiv vur-dering af tilrettelæggelsen af deres samlede under-søgelses-/behandlingsforløb og har et godt sam-let indtryk af indlæggelsen/besøg i ambulatoriet.Ambulante patienter er generelt mere positive ideres vurderinger af deres forløb end de indlagtepatienter.

God information om ventetid – men mangeoplever ventetid ved modtagelsenStørstedelen af patienterne giver en positiv vurde-ring af den information, de modtog om ventetiden,fra de blev henvist, til de skulle indlægges/til deresførste besøg i ambulatoriet. Knap halvdelen af ind-lagte patienter og knap tre fjerdedele af ambulantepatienter oplevede ventetid ved modtagelsen påafdelingen/i ambulatoriet. Andelen af patienter, dervurderer, at deres samlede undersøgelses-/behand-lingsforløb var virkelig godt, er højere blandt pa-tienter, der ikke oplevede ventetid ved modtagelsenend blandt patienter, der oplevede ventetid.

En betydelig del oplevede fejlEn ud af fem indlagte patienter og en ud af seksambulante patienter oplevede, at der skete fejl iforbindelse med deres indlæggelsesforløb/besøg iambulatoriet. En stor del af patienterne vurderer, atpersonalet tog dårligt eller virkelig dårligt hånd omfejlen/fejlene, da den/de blev opdaget. Patienter,der oplevede fejl, har en mere negativ vurdering afalle undersøgelsens spørgsmål end patienter, derikke oplevede fejl.

Manglende viden om forebyggelse og sund-hedsfremmeEn stor del af patienterne er i tvivl om deres livsstilsbetydning for helbredet efter udskrivelsen/i forbin-delse med undersøgelses-/behandlingsforløbet, ogmangler således viden om mulighederne for fore-byggelse og sundhedsfremme.

Skriftlig information vurderes positivt – menmodtages ikke af mangeDe, der har modtaget skriftlig information om deressygdom og behandling i forbindelse med indlæggel-sesforløbet/besøg i ambulatoriet, giver en megetpositiv vurdering heraf. Det er imidlertid kun cirkahalvdelen af patienterne, der har modtaget skriftliginformation. Andelen af patienter, der har et virke-lig godt samlet indtryk af deres indlæggelse/besøgi ambulatoriet, er højere blandt patienter, der harmodtaget skriftlig information end blandt patienter,der ikke har.

Patienternes oplevelser er afhængige afpatientkarakteristika, region og specialeDer findes forskelle i patienternes oplevelser af-hængigt af patientkarakteristika som køn, alder,antal besøg i ambulatoriet, indlæggelsesform ogindlæggelsestid. Generelt er mænd en smule merepositive omkring deres undersøgelse/behandlings-forløb end kvinder, og patienter på 60 år og deroverer mere positive i deres vurdering af deres forløbend yngre patienter.For ambulante patienter gør det sig gældende, atjo flere besøg i ambulatoriet, desto mere positivtvurderer patienterne deres besøg. For indlagte pa-tienter gælder det, at planlagt indlagte patienter påen lang række områder har en mere positiv oplevelseaf deres indlæggelse end akut indlagte patienter. Ind-læggelsestiden har ligeledes den betydning, at jokortere indlæggelsesforløb, desto større er andelenaf patienter, der giver en positiv vurdering af flereaspekter af deres forløb.

Velforberedt personale og god mundtlig infor-mation – men flere har ikke kontaktpersonLangt hovedparten af patienterne giver en positivvurdering af den mundtlige information, de mod-tog under indlæggelsen/på ambulatoriet, og perso-nalets viden om sygdomsforløbet ved de planlagtesamtaler vurderes positivt. Derimod oplevede enfjerdedel af patienterne ikke at have én eller flerekontaktperson(er) med særligt ansvar for deresforløb. Andelen af patienter, der vurderer, at dei passende omfang blev inddraget i beslutningerom deres behandling og pleje, er langt højereblandt patienter, der oplevede at have én eller flerekontaktperson(er) med særligt ansvar, end pa-tienter, der ikke oplevede dette.

Resumé

Der er endvidere sammenhæng mellem patien-ternes oplevelser, og hvilken region de er blevet be-handlet/undersøgt i. Patienter, der er blevet behand-let/undersøgt i Region Midtjylland, giver de mestpositive vurderinger, mens patienter, der er blevetbehandlet/undersøgt i Region Hovedstaden giverde mest negative vurderinger.

Endelig viser undersøgelsen, at der er forskelle ipatienternes oplevelser alt efter, hvilket specialeden afdeling eller det ambulatorium, de er blevetundersøgt eller behandlet på, tilhører. Forskelleneforekommer inden for udvalgte områder såsomkontaktperson(er) med særligt ansvar, medinddra-gelse af patienter og pårørende, vurdering af skrift-lig og mundtlig information og tryghed ved udskri-velse.

Overblik over resultaterAf figur 1 og 2 fremgår svarfordelingerne på de afundersøgelsens vurderingsspørgsmål for indlagteog ambulante patienter, der kan kategoriseres ipositive og negative kategorier. Spørgsmålene vi-ses i en afkortet og let omformuleret form, mensspørgsmålenes oprindelige form er benyttet i rap-portens tabeller og øvrige figurer. Spørgsmåleneer rangeret med spørgsmål med mest positive til-kendegivelser øverst. Det fremgår af figurerne, atdet er de samme områder, indlagte og ambulantepatienter vurderer henholdsvis mest og mindstpositivt. I figur 1 indgår spørgsmålet om indlæggel-sesform (akut eller planlagt indlagt) for de indlagtepatienter ikke.De positive svarkategorier som eksempelvis vurder-ing af skriftlig information som ”virkelig god” eller”god”, angivelse af ikke at have oplevet fejl underindlæggelsen eller tilkendegivelsen af at være ind-draget i passende omfang i beslutninger om under-søgelse og behandling kategoriseres i figur 1 og 2som ”meget positiv” eller ”positiv”. Omvendt kate-goriseres negative svarkategorier som eksempelvis”dårlig” eller ”virkelig dårlig” vurdering af den mundt-lige information, at være inddraget for lidt eller formeget i beslutninger om undersøgelse og behan-dling eller angivelsen af ikke at have haft en kon-taktperson som ”negativ” eller ”meget negativ”. Despørgsmål som oprindeligt har tre svarkategorier ispørgeskemaet er i figur 1 og 2 omkodet til at væremeget positiv og meget negative (se afsnit 6.6).

Resumé

Figur 1Svarfordelinger for indlagte patienterMeget positivPositivNegativMeget negativ

13. Vurdering af skriftlig information20. Samlet indtryk af indlæggelse2. Informeret om længden af ventetid frahenvisning til indlæggelse19. Tilrettelæggelse af det samlede behandlings-forløb14. Vurdering af mundtlig information5. Personalets viden om sygdomsforløb vedplanlagte samtaler15. Tryghed ved udskrivelse11. Tilrettelæggelse af overflytning mellemforskellige afdelinger16. Samarbejde mellem afdelingen og kommunalhjemme(syge)pleje6. Medinddragelse af patienter8. Ingen fejl i forbindelse med indlæggelsesforløb17. Orientering af praktiserende læge10. Ingen unødig ventetid der forlængede opholdpå sygehus7. Medinddragelse af pårørende4. Kontaktperson(er) med særligt ansvar18. Ingen tvivl om livsstilens betydning for helbred9. Personalets håndtering af fejl3. Ingen ventetid ved modtagelse på afdelingen12. Modtaget skriftlig information0%16,6

28,836,131,629,527,124,635,621,329,383,281,019,062,978,075,253,647,150,847,520%40%61,763,254,0

67,753,858,159,760,561,950,1

3,00,57,47,67,79,810,111,511,09,86,92,72,83,12,53,42,84,5

16,819,012,017,712,022,024,816,318,825,249,252,560%80%100%11,311,17,37,4

Figur 2Svarfordelinger for ambulante patienterMeget positivPositivNegativMeget negativ

12. Vurdering af skriftlig information19. Samlet indtryk af besøg18. Tilrettelæggelse af det samlede under-søgelses-/behandlingsforløb13. Vurdering af mundtlig information14. Tryghed efter besøg i ambulatoriet5. Medinddragelse af patienter4. Personalets viden om sygdomsforløb vedplanlagte samtaler10. Samarbejde med andre afdelinger/ambulatorier15. Samarbejde mellem ambulatoriet ogkommunal hjemme(syge)pleje1. Informeret om længden af ventetid frahenvisning til første besøg6. Medinddragelse af pårørende7. Ingen fejl i forbindelse med besøg9. Ingen unødig ventetid der forlængede besøg16. Orientering af praktiserende læge3. Kontaktperson(er) med særligt ansvar17. Ingen tvivl om livsstils betydning for helbred8. Personalets håndtering af fejl11. Modtaget skriftlig information2. Ingen ventetid i ambulatoriet ved modtagelse0%

28,034,631,733,131,990,726,623,124,921,686,384,851,717,074,556,318,355,326,820%40%52,961,5

68,960,362,360,960,1

2,70,44,24,65,06,89,30,91,41,01,2

63,265,463,366,0

8,18,17,79,313,715,229,713,413,925,516,517,321,244,79,97,65,27,7

2,03,44,23,1

73,260%80%100%

Introduktion til undersøgelse og rapport

1 Introduktion til undersøgelse og rapport1.1 BaggrundPatienten er en aktiv ressource, hvis viden om egensygdom og erfaringer med sundhedsvæsenet eraf afgørende betydning for en fortsat udvikling afkvaliteten. Den Landsdækkende Undersøgelse afPatientoplevelser (LUP) har til formål at afdækkeog videreformidle patienternes erfaringer, behov ogønsker, da patienterne besidder en værdifuld videnom deres samlede patientforløb.LUP gennemføres på vegne af de fem regioner.Derudover er der indgået aftale med Ministerietfor Sundhed og Forebyggelse om at inddrage de pa-tienter, der er behandlet på privathospitaler efterreglerne om udvidet frit sygehusvalg, og hvor be-handlingen dermed er finansieret af regionerne.Konceptet for LUP er forandret i både form og or-ganisering i forhold til de fire tidligere undersøg-elser i henholdsvis 2000, 2002, 2004 og 2006. LUPbliver nu gennemført som en årlig landsdækkendespørgeskemaundersøgelse af patienters oplevelserblandt både indlagte og ambulante patienter på lan-dets sygehuse. Det nye koncept opgør resultaternefor hver afdeling/ambulatorie, sygehus, region og pålandsplan. Derudover er der resultater opgjort forhvert speciale med de afdelinger/ambulatorier, derhører til specialet. Tidligere var sygehusniveauetdet laveste niveau, der blev opgjort resultater på.Formålet med LUP er:• at identificere og sammenligne forskelle i pa-tienters oplevelser inden for udvalgte temaer• at give input til at arbejde med kvalitetsfor-bedringer• at kunne følge udviklingen i patienternes oplev-elser og vurderinger systematisk over tidRegioner, sygehuse og afdelinger/ambulatorier kanbruge resultaterne fra LUP til at få en pejling om,hvilke indsatsområder der er behov for at arbejdevidere med for at forbedre patienternes oplevelser.På grund af ønsket om at kunne sammenligne erspørgsmålene forholdsvis generelle, så de er rele-vante for hovedparten af patienter, uanset hvilkensygdom de er i behandling for. Det kan derfor væreen god idé at kvalificere resultaterne lokalt gerneved at inddrage patienterne, gennem drøftelser ipersonalegruppen eller ved supplerende undersøg-elser med brug af spørgeskema eller interview.Spørgeskemaet indeholder en grundstamme affælles nationale spørgsmål (blandt andet indikatoreri Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM)), der er sup-pleret med særskilte regionale spørgsmål i et lige-ligt forhold. Patienterne har således modtaget étsamlet spørgeskema med både nationale og regio-nale spørgsmål for henholdsvis indlagte og ambulan-te patienter. Regionerne har deltaget i udvælgelsenaf de nationale spørgsmål og efterfølgende har derværet en proces i de fem regioner med udvælgelseaf regionale emner og spørgsmål. Regionerne hardermed mulighed for at spørge ind til områder, derer særligt i fokus i regionens kvalitetsarbejde.Sygehusresultaterne i LUP er udarbejdet på bag-grund af de afdelinger, der fysisk ligger på sygehu-sets matrikel. Nogle sygehuse har afdelinger, derer udefunktioner fra andre sygehuse liggende påmatriklen, eller har selv afdelinger beliggende somudefunktioner på andre sygehuse. Derved kan sy-gehusresultatet for nogle sygehuse indeholde re-sultater fra afdelinger, som sygehusledelsen ikkehar det ledelsesmæssige ansvar for. Der kan ogsåvære sygehuse, som afrapporteres selvstændigt iLUP, men ledelsesmæssigt indgår som en del af etstørre sygehus, hvilket fx er tilfældet i Region Sjæl-land. Grundet forskellighederne mellem den mådesygehusene er organiseret på i regionerne, har detværet en udfordring at finde et retvisende afrappor-teringsniveau for sygehusresultaterne. Valget erimidlertid faldet på afrapportering ud fra matrikler.Denne rapport præsenterer resultaterne for denationale spørgsmål og berører følgende temaer:• Ventetid inden indlæggelse/første besøg og vedmodtagelse• Kontaktperson og sammenhængende patient-forløb• Medinddragelse af patienter og pårørende• Patientoplevede fejl• Information• Udskrivelse og sygehusets samarbejde medprimær sektor (efter/mellem besøg)• Patientens samlede indtryk

1.2 LUP og Den DanskeKvalitetsmodelFormålet med Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM)er at fremme gode patientforløb, så patienterneoplever en forbedring af kvaliteten. Ifølge DDKMskal den patientoplevede kvalitet evalueres, og alledanske sygehuse skal i de kommende år akkredi-teres i forhold til kvalitetsmodellen. 14 nationalespørgsmål for indlagte patienter og 13 nationalespørgsmål for ambulante patienter er i overens-stemmelse med indikatorer for den patientoplev-ede kvalitet i akkrediteringsstandarderne for syge-husene (version 1, august 2009).I DDKM findes tre typer af standarder med tilhørendeindikatorer: organisatoriske standarder, generelle pa-tientforløbsstandarder og sygdomsspecifikke stan-darder. Spørgsmålene fra LUP indgår i indikatorer ide generelle patientforløbsstandarder, som omhan-dler aktiviteter og processer, der har betydning forde fleste patientforløb. Afdelings-/ambulatorie- ogsygehusresultaterne fra LUP indgår således i grund-laget for akkrediteringen af det enkelte sygehus.

Tabel 1.2.1 viser en oversigt over sammenhæn-gen mellem standarder og indikatorer i DDKM ogspørgsmål i LUP. Spørgsmålsformuleringerne er visti fuld længde for indlagte patienter, og forskelle iforhold til spørgsmål for ambulante patienter er an-givet i parentes. I resultatafsnittene for de indlagteog ambulante patienter henvises ved spørgsmålenetil de pågældende standarder og indikatorer og for-målet vil blive beskrevet.

Introduktion til undersøgelse og rapport

Tabel 1.2.1Sammenhæng mellem nationale spørgsmål, standarder og indikatorer i DDKMStandard/indikatorVisitation2.5.2 Indkaldelse af patienter til under-søgelse og behandling (indikator 5)Modtagelse2.6.2 Modtagelse af elektivt henvistepatienter (indikator 3)Koordinering og kontinuitet2.3.2 Sundhedsfaglig kontaktperson(indikator 5)Patientinformation og -kommunikation2.2.1 Vigtige samtaler med patienten(indikator 4)Patientinddragelse2.1.2 Patientens inddragelse i beslutnin-ger vedrørende behandlingen (indikator 3)Patientinddragelse2.1.3 Pårørendes inddragelse i patient-behandlingen (indikator 3)Diagnosticering2.8.1 Planlægning af udredningsforløb(indikator 3)Overdragelse2.17.4 Information ved overflytning mel-lem enheder og institutioner (indikator 3)Patientinformation og -kommunikation2.2.2 Skriftlig information i behandlings-forløbet (indikator 3)Patientinformation og -kommunikation2.2.2 Skriftlig information i behandlings-forløbet (indikator 3)Patientinformation og -kommunikation2.2.1 Vigtige samtaler med patienten(Indikator 3)Overdragelse2.17.3 Information til kommune vedudskrivelse af patient fra institution(indikator 3)Forebyggelse og sundhedsfremme2.16.3 Intervention over for patientermed sundhedsmæssig risiko (indikator 4)Overdragelse2.17.1 Aftaler om samarbejde medprimærsektoren (indikator 3)

Spørgsmål for indlagte og ambulante patienterHvordan vurderer du, at du blev informeret om længden af ventetiden, fra du blevhenvist til afdelingen, til du blev indlagt (ambulant behandling til dit første besøg iambulatoriet)?Oplevede du, at der var ventetid ved din modtagelse på afdelingen (fra du skullemøde i ambulatoriet, til du blev kaldt ind)?

Oplevede du, at én eller flere kontaktperson(er) på afdelingen (i ambulatoriet) havdesærligt ansvar for dit forløb (dit undersøgelses-/behandlingsforløb)? (En kontaktper-son er en sundhedsperson, der skal informere dig og sikre sammenhæng i dit forløb)Hvordan vurderer du, at afdelingens (ambulatoriets) personale havde sat sig ind i ditsygdomsforløb ved de planlagte samtaler?

I hvilket omfang blev du inddraget i de beslutninger, der skulle træffes om dinbehandling og pleje (undersøgelse/behandling)?

I hvilket omfang blev dine pårørende inddraget i de beslutninger, der skulle træffesom din behandling og pleje (undersøgelse/behandling)?

Oplevede du, at der opstod unødig ventetid på undersøgelser eller behandlinger,der forlængede dit ophold på sygehuset (under din undersøgelse /behandling iambulatoriet, der forlængede dit/dine besøg)?Hvordan vurderer du, at din overflytning mellem forskellige afdelinger vartilrettelagt?

Har du i forbindelse med dit indlæggelsesforløb (dit/dine besøg i ambulatoriet) mod-taget skriftlig information om din sygdom og behandling (undersøgelse/behandling)?

Hvordan vurderer du alt i alt den skriftlige information, du fik (i ambulatoriet)?

Hvordan vurderer du alt i alt den mundtlige information du fik, mens du var indlagt(i ambulatoriet)?

Hvordan vurderer du, at afdelingen (ambulatoriet) og den kommunale hjemmepleje/hjemmesygepleje samarbejdede om din udskrivelse (dit undersøgelses-/behandlings-forløb)?

Har du, efter du blev udskrevet fra afdelingen (i forbindelse med dit undersøgelses-/behandlingsforløb i ambulatoriet), været i tvivl om din livsstils betydning for dit hel-bred (fx motion, ernæring, rygning og alkohol)?Hvordan vurderer du alt i alt, at dit samlede behandlingsforløb (undersøgelses-/behandlingsforløb) var tilrettelagt (før, under og efter dit/dine ambulatoriebesøg)?

1.3 Organisering af undersøgelsenLUP 2009 er gennemført i et samarbejde mellemforskellige parter, og organiseringen er illustrereti figur 1.3.1. Projektorganisationen skal sikre enbred repræsentation fra regionerne, Ministeriet forSundhed og Forebyggelse og faglige miljøer.

for Brugerundersøgelser (EfB). Temagruppen forKvalitet og Service består af repræsentanter fralandets regioner. Styregruppen tager beslutningerom øvrige væsentlige faglige forhold omkring un-dersøgelsen samt modtager løbende status på for-løbet af undersøgelsen.

RegionssundhedsdirektørkredsenUndersøgelsen er iværksat af regionssundheds-direktørerne, som træffer overordnede beslutningermed betydning for økonomien i undersøgelsen ogvæsentlige ændringer i undersøgelseskonceptet.

ProjektledelsenEnheden for Brugerundersøgelser (EfB) i RegionHovedstaden har projektledelsen for LUP og vare-tager den overordnede koordinering og praktiskegennemførelse af undersøgelsen. EfB udarbejderoplæg til Styregruppen om tilrettelæggelse og gen-nemførelse af undersøgelsen.

StyregruppenUndersøgelsens Styregruppe består af Temagrup-pen for Kvalitet og Service under Danske Regioner,en repræsentant fra Ministeriet for Sundhed ogForebyggelse samt repræsentanter fra Enheden

Tabel 1.3.1Organisationsdiagram for LUPRegionssundhedsdirektørkredsenRegionssundhedsdirektørene fra de fem regioner

StyregruppeTemagruppen for Kvalitet og Service under Danske RegionerEn repræsentant fra Ministeriet for Sundhed og ForebyggelseEnheden for Brugerundersøgelser, Region Hovedstaden

ProjektledelseEnheden for Brugerundersøgelser, Region Hovedstaden

SekretariatEnheden for Brugerundersøgelser,Region HovedstadenCenter for Kvalitetsudvikling,Region Midtjylland

Kompetenceenhedmed faglig repræsentant fraRegionSyd-danmarkRegionHoved-stadenRegionSjællandRegionNord-jyllandRegionMidt-jyllandDanskeRegionerIKASMinisterietfor Sundhedog Fore-byggelse

FagligtForumKLogDanskePatienter

Introduktion til undersøgelse og rapport

SekretariatetUndersøgelses- og Evalueringsafdelingen i Centerfor Kvalitetsudvikling i Region Midtjylland udgørsammen med Enheden for Brugerundersøgelseri Region Hovedstaden sekretariatet for undersø-gelsen. Sekretariatets opgave er blandt andet atudforme de nationale spørgsmål, kvalitetssikre deregionale spørgsmål samt validere og godkende deendelige spørgeskemaer før udsendelse. Desudener inklusionskriterier for henholdsvis indlagte ogambulante patienter besluttet af sekretariatet.Resultater for de nationale spørgsmål på lands-,regions-, speciale-, sygehus- og afdelingsniveau ersamlet i nærværende rapport og tilhørende elek-troniske bilagsmateriale. De regionale spørgsmål erikke beskrevet i den nationale rapport, da region-erne selv har stået for formidlingen af disse resul-tater.Bilagsmaterialet, der hører til den nationale rapport,er omfattende og findes derfor udelukkende i elek-tronisk form. Det er overordnet opdelt i opgørelserfor henholdsvis indlagte og ambulante patienter.Hver del består af:• En tabel med svarprocenter for de fire niveauer;afdeling/ambulatorium, sygehus, region og land• Overordnet bilagstabel med resultater pålands-, regions- og sygehusniveau samt bag-grundsoplysninger• En bilagstabel per speciale med specialeresulta-tet på landsplan og regionsplan og afdelingsre-sultater for afdelinger, der hører under specia-let samt baggrundsoplysninger• En figur per speciale, der i struktur svarer til fi-gurerne i resuméetBilagsmaterialet muliggør, at den enkelte afdelingkan finde lignende afdelinger inden for samme spe-ciale og se, hvilke resultater de har opnået. En sam-let oversigt over opdelingen af de specialer, der ind-går i LUP, kan ses i afsnit 6.51. På samme måde kansygehusene se hinandens resultater og se hvilkeområder, patienterne vurderer positivt. Dette givergode muligheder for dialog og erfaringsudvekslingmellem afdelinger og sygehuse.

KompetenceenhedenKompetenceenheden sikrer, at regionale og lokaleforhold, ønsker og behov inddrages i planlægnin-gen af undersøgelsen. Enheden består af en fagligrepræsentant fra hver af de deltagende regioner,IKAS, Danske Regioner, Ministeriet for Sundhed ogForebyggelse og sekretariatet. Repræsentanternetræffer vejledende beslutninger og fungerer somsparringspartner for sekretariatet blandt andet vedudformning af de nationale spørgsmål og inddelingaf specialer.

Fagligt ForumFagligt Forum består af repræsentanter for DanskePatienter og KL. Fagligt Forum har ingen beslutnings-kompetence, men fungerer som høringspart i for-bindelse med forberedelse, gennemførsel og afrap-portering af undersøgelsen. De nationale spørgsmåler blandt andet fremlagt for og kommenteret afFagligt Forum.

1.4 Formidling af nationale ogregionale resultaterSom det første efter indsamling af besvarelser fraspørgeskemaerne har alle afdelinger/ambulatorierog sygehuse i undersøgelsen i september 2009 mod-taget deres egne resultater for både de nationale ogregionale spørgsmål. Resultaterne blev fremsendt tilregionerne i elektronisk form i uge 39. I materialetholdes afdelings- og sygehusresultater for de natio-nale spørgsmål op mod henholdsvis specialeresulta-tet og landsresultatet. Regionssundhedsdirektørernehar modtaget de regionale resultater for deres egenregion for både nationale og regionale spørgsmål, ogregionsresultaterne for de nationale spørgsmål erher sammenlignet med landsresultaterne.

1.5 Rapportens opbygningRapporten består af følgende syv overordnededele:

IntroduktionIntroduktionen beskriver baggrunden og formåletmed undersøgelsen og giver en redegørelse for op-delingen i national og regional undersøgelse samtundersøgelsens relation til standarder og indikator-er fra DDKM. Endelig præsenteres organiseringenaf undersøgelsen i dette afsnit.

Nogle afdelinger er opgjort i en restgruppe, hvor sammenligning afdelinger imellem ikke er meningsfuld.

Resultater for indlagte patienterResultatafsnittet for indlagte patienter indeholderindledningsvis en præsentation af datamaterialetmed angivelse af fordelingen af køn, alder, indlæg-gelsesform (akut/planlagt), indlæggelsestid samtfordeling af specialer. Dernæst præsenteres en te-mainddelt gennemgang af resultaterne. Her behand-les spørgsmål, der emnemæssigt hænger sammen,under hver sit tema. Ved hvert tema vil det fremgå,hvilke DDKM standarder og indikatorer temaetsspørgsmål relaterer sig til. Hver temagennem-gang indledes med en forklaring af formålet medspørgsmålene og de relevante standarder i DDKMsamt en gengivelse af de vigtigste resultater. Indenfor udvalgte temaer præsenteres endvidere inter-essante, statistisk signifikante sammenhænge mel-lem de forskellige spørgsmål. Patientkommentarerfra spørgeskemaets kommentarfelt er inddraget forat illustrere de fundne resultater.Efter den temainddelte gennemgang af undersø-gelsens resultater beskrives forskelle i patienternesoplevelser afhængig af patienternes køn, alder, ind-læggelsesform og indlæggelsestid. Der undersøgesendvidere for forskelle i patienternes oplevelser, altefter hvilken region patienten er blevet behandlet i,samt forskelle i patienternes besvarelser for udvalg-te spørgsmål alt efter hvilket speciale patientens ind-læggelse har været inden for.Som afslutning på afsnittet er en opsummering afudviklingen i resultaterne over tid for LUP 2000-2006.

KonklusionRapportens femte del samler op på undersøgelsensvigtigste resultater.

Materiale og metodeI denne del af rapporten beskrives de enkelte faseri undersøgelsen fra udformning, validering og ud-sendelse af spørgeskemaer til udtrækskriterier ogspecialeinddeling. De kvantitative metoder, der eranvendt i undersøgelsen, specificeres med en gen-nemgang af de statistiske analyser.

BilagSidst i rapporten findes de spørgeskemaer, der er an-vendt i undersøgelsen samt links til de følgebreve,som er udsendt sammen med spørgeskemaerne,links til påmindelsesbreve og links til rapportens bil-lagstabeller.

Elektroniske bilagstabellerTil rapporten hører et omfattende bilagsmateriale,der udelukkende findes i elektronisk form på www.patientoplevelser.dk. Det er overordnet opdelt i op-gørelser for henholdsvis indlagte og ambulante pa-tienter. Hver del består af:• En tabel med svarprocenter for de fire niveau-er; afdeling/ambulatorium, sygehus, region ogland• Overordnet bilagstabel med resultater pålands-, regions- og sygehusniveau samt bag-grundsoplysninger• En bilagstabel per speciale med specialeresulta-tet på landsplan og regionsplan og afdelingsre-sultater for afdelinger, der hører under specia-let samt baggrundsoplysninger• En figur per speciale, der i struktur svarer til fi-gurerne i resuméet af denne rapport.

Resultater for ambulante patienterResultatafsnittet for ambulante patienter indehold-er tilsvarende afsnittet for de indlagte patienter enpræsentation af datamaterialet med angivelse affordelingen af køn, alder, antal besøg i ambulatorietsamt fordeling af specialer, efterfulgt af en temaind-delt gennemgang af resultaterne. Der undersøgesfor forskelle i patienternes oplevelser i forhold tilkøn, alder, antal besøg, region og speciale.

Sammenligning af indlagte og ambulantepatienters oplevelserI denne del præsenteres forskelle i indlagte og ambu-lante patienters oplevelser for udvalgte spørgsmål.

Resultater for indlagte patienter

2 Resultater for indlagte patienter2.1 Datamateriale2.1.1 SvarprocentUndersøgelsen er baseret på et udtræk af patienterfra Landspatientregistret (LPR). EfB modtager etudtræk af alle patienter, som har været indlagt iminimum et døgn, og som er udskrevet fra en afdel-ing i perioden 5. januar til 27. marts 2009 (jf. afsnit6.3). Det endelige antal patienter, som er tilfældigtudtaget herfra, består af 70.697 patienter. Af dissehar 38.039 besvaret spørgeskemaet, hvilket giver ensamlet svarprocent på 54 %. 91 % af patienternehar returneret et udfyldt spørgeskemaet per post,og 9 % har udfyldt spørgeskemaet på internettet2.Svarprocenten for tidligere LUP har været på53-58 %, og svarprocenten for denne undersøgelseligger således på et tilsvarende niveau.80+ år60-79 år40-59 år20-39 år1-19 år7,38,10%10%20%30%40% 50%22,914,747,0

Figur 2.1.2.2Respondenter fordelt på alder

2.1.2 BaggrundsoplysningerUndersøgelsens respondenter består af et lilleflertal af kvinder og en stor gruppe i alderen 60-79 år efterfulgt af de 40-59-årige. Der er en anelseflere patienter, der har været akut indlagte, og langthovedparten af patienterne har været indlagt underen uge. Den gennemsnitlige indlæggelsestid er på 5dage. Den største patientgruppe er at finde inden forspecialerne intern medicin og ortopædkirurgi, mensdet er fra specialet medicinsk gastroenterologi, derer færrest patienter med i undersøgelsen. Se figur-erne 2.1.2.1-2.1.2.5 for de nærmere fordelinger. Derer taget højde for disse fordelinger i undersøgelsensanalyser. For nærmere beskrivelse heraf henvises tilafsnit 6.7.

Figur 2.1.2.3Respondenter fordelt påindlæggelsesformAkutPlanlagt

56,4%

43,6%

Figur 2.1.2.1Respondenter fordelt på kønMændKvinder

Figur 2.1.2.4Respondenter fordelt påindlæggelsestid15+ dage8-14 dage3-7 dage

5,411,339,943,40%10%20%30%40% 50%

46,8%

53,2%1-2 dage

Ved hjælp af løbenumre på spørgeskemaerne er det sikret, at en patients besvarelse, uanset om denne er sket elektronisk eller ved udfyldelseaf postomdelt spørgeskema, kun registreres én gang.

Figur 2.1.2.5Respondenter fordelt på specialerMed. Gastroenterologi (206)Plastikkirurgi (644)Restgruppen (644)Neurokirurgi (705)Med. Endokrinologi (781)Geriatri og reumatologi (804)Onkologi og hæmatologi (1.249)Neurologi (1.561)Øre-næse-hals (1.646)Pædiatri (1.677)Gynækologi og obstetrik (1.905)Kir. Gastroenterologi (1.990)Urologi (2.040)Kardiologi (2.465)Kirurgi (4.826)Ortopædkirurgi (6.625)Intern medicin (8.271)0%5%

0,51,71,71,92,02,13,34,14,34,45,05,25,46,512,717,421,710%15%20%25%

2.2 Temainddelt gennemgang afresultater for indlagte patienterResultaterne for de enkelte spørgsmål er opdelt ef-ter undersøgelsens temaer og følger ikke spørgeske-maets kronologi. Nogle spørgsmål kan bidrage medinformation til flere forskellige temaer, men resul-taterne for de enkelte spørgsmål præsenteres kununder det tema, hvor det er vurderet at bidragemed mest information. Neutrale svarkategorier derindikerer, at patienter ikke skal eller kan svare på detgivne spørgsmål som eksempelvis ”det kan jeg ikkevurdere” eller ”det husker jeg ikke”, er ikke medtageti analyserne og fremgår ikke i den følgende gennem-

gang. Hvis patienter har valgt ikke at svare eller harsat flere kryds i ét spørgsmål, er de ikke medtaget ianalyserne for det pågældende spørgsmål. Til hverttema er knyttet patientkommentarer, som er pa-tienternes besvarelser på det åbne svarfelt sidst ispørgeskemaet, hvor de er bedt om at skrive, hvisde synes, afdelingen kunne gøre noget bedre, og/eller hvis de synes, afdelingen gjorde noget særligtgodt.

Resultater for indlagte patienter

2.2.1 Ventetid inden indlæggelse og vedmodtagelseUndersøgelsen viser, at en forholdsvis stor del afpatienterne oplever ventetid ved modtagelse påafdelingen.”Efter at have ventet i sengen fra 8-14 fik jeg beskedpå, at jeg godt kunne tage hjem, for de kunne ikkenå at operere mig den dag på grund af akut op-ståede ting. Jeg fik besked på, at jeg ville få en nyskriftlig indkaldelse”Temaet ventetid er belyst ved to spørgsmål ved-rørende henholdsvis patientens vurdering af infor-mation om ventetid fra henvisning til indlæggelse,jf. DDKM standard 2.5.2 (indikator 5), og ventetidved modtagelse på afdelingen, jf. DDKM standard2.6.2 (indikator 3). Spørgsmålene har til formål atgive et indblik i, hvordan patienter oplever afdelin-gens information om ventetid, og hvordan afdelin-gen har tilrettelagt modtagelsen af patienten.

Information om længden af ventetid frahenvisning til indlæggelseStørstedelen af patienterne vurderer, at de blevvirkelig godt eller godt informeret om ventetiden,fra de blev henvist til sygehuset til selve indlæg-gelsen. En tredjedel af patienterne vurderer, at deblev virkelig godt informeret, mens hver tiende pa-tient vurderer, at de blev dårligt eller virkelig dårligtinformeret om ventetiden (se tabel 2.2.1.1).

Ventetid ved modtagelse på afdelingen35 % af patienterne oplevede kort ventetid, og 14 %oplevede lang ventetid ved modtagelsen på afdelin-gen, mens halvdelen af patienterne ikke oplevedeventetid ved modtagelsen (se tabel 2.2.1.1).

Tabel 2.2.1.1Landsresultat for spørgsmål om ventetid inden indlæggelse og ved modtagelse2. Hvordan vurderer du, at du blev infor-meret om længden af ventetiden, fradu blev henvist til afdelingen, til du blevindlagt?3. Oplevede du, at der var ventetid veddin modtagelse på afdelingen?AntalVirkelig godtGodtDårligtVirkelig dårligt

13.458

31,6%

58,1%

7,6%

2,8%

Antal

Ja, langventetid

Ja, kortventetid

Nej

33.691

31,6%

58,1%

7,6%

SammenhængeAndelen af patienter, der vurderer, at deres samledebehandlingsforløb er virkelig godt tilrettelagt, erstørre blandt patienter, der ikke oplevede ventetidved modtagelse på afdelingen (39 %), end blandtpatienter, der oplevede henholdsvis kort (25 %) og

lang (12 %) ventetid. 31 % af de, der oplevede langventetid, vurderer, at deres samlede behandlings-forløb er dårligt eller virkelig dårligt tilrettelagt (sefigur 2.2.1.1). Lignende mønster tegner sig i forholdtil det samlede indtryk af indlæggelsen (se figur2.2.1.2).

Figur 2.2.1.1Sammenhæng mellem ventetid ved modtagelse på afdelingen og tilrettelæggelseaf det samlede behandlingsforløb19. Hvordan vurderer du alt i alt, at dit samlede behandlingsforløb vartilrettelagt (før, under og efter indlæggelsen)?Virkelig godtGodtDårligtVirkelig dårligt

Nej, ingen ventetid3. Oplevede du, at der varventetid ved din modtagelsepå afdelingen?Ja, kort ventetidJa, lang ventetid11,80%25,0

38,965,656,720%40%60%

55,7

4,01,37,420,380%11,2100%2,1

Figur 2.2.1.2Sammenhæng mellem ventetid ved modtagelse på afdelingen og samlet indtrykaf indlæggelse20. Hvad er dit samlede indtryk af din indlæggelse på afdelingen?Virkelig godtGodtDårligtVirkelig dårligt

Nej, ingen ventetid3. Oplevede du, at der varventetid ved din modtagelsepå afdelingen?Ja, kort ventetidJa, lang ventetid15,50%31,1

47,160,155,920%40%60%

48,1

3,81,16,919,480%9,2100%1,9

Resultater for indlagte patienter

2.2.2 Kontaktperson og sammenhængendepatientforløbEn forholdsvis stor andel af patienterne oplever ikkeat have én eller flere kontaktperson(er) med særligtansvar for deres forløb.”Det eneste, jeg har at udsætte på forløbet, er, at jegi løbet af de fire dage, jeg var indlagt, var i kontaktmed en ny læge hver dag. Det ville være mere be-tryggende, om der var mere kontinuitet med hensyntil dette.”Også for patienternes oplevelse af, om der opstodunødig ventetid, der forlængede indlæggelsen, erder plads til forbedring.”Der skal koordineres langt bedre. I dette tilfældegjorde ventetid på røntgen/scanning ikke så meget,da jeg “lå” på afdelingen. Ved senere indlæggelse påsamme afdeling “spildte” sygehuset hele to dage vedplanlagt operation vedrørende brækket hånd – enhel dags ventetid på operation + en hel dags ven-tetid for kontrolrøntgen og lægelig vurdering. INGENinformation om noget som helst!!”Spørgsmål om patienternes oplevelser af at have eneller flere kontaktperson(er) på afdelingen med sær-ligt ansvar er i overensstemmelse med DDKM stan-dard 2.3.2 (indikator 5). Formålet med standardener at sikre, at patienter oplever en koordinering af desundhedsfaglige ydelser under indlæggelsen, samtat der gives information til patient og pårørendeom forløbet. Ifølge Sundhedsloven har sygehusenepligt til at tilbyde en kontaktperson til patienter,hvis behandlingsforløb strækker sig over mere endet døgn. Kontaktpersonen har et særligt ansvar forat sikre sammenhæng i patientforløbet, herunderinformation om behandlingsforløbet til patientensamt koordinering af de sundhedsfaglige ydelser.Det er op til det enkelte sygehus (eller afdeling),om de tildeler patienten én kontaktperson eller etteam af kontaktpersoner3. I spørgeskemaet kunnepatienterne derfor svare ja til at have én kontakt-person, ja til at have flere kontaktpersoner, eller nejtil at have én eller flere kontaktperson(er).Tre spørgsmål omhandler det sammenhængendepatientforløb. Det første vedrører patienternes

oplevelse af, om personalet har sat sig ind i deressygdomsforløb ved planlagte samtaler. Ifølge DDKMstandard 2.2.1 (indikator 4) skal vigtige samtalerforegå velforberedt og respektfuldt. Spørgsmåletomhandlende patienternes oplevelse af, om der eropstod unødig ventetid på undersøgelser eller be-handlinger, der har forlænget deres indlæggelse,skal belyse, om patienter oplever et koordineret ogeffektivt udredningsforløb, jf. DDKM standard 2.8.1(indikator 3). Det sidste spørgsmål er patienternesvurdering af, hvordan overflytning mellem forskel-lige afdelinger har været tilrettelagt, jf. DDKM stan-dard 2.17.4 (indikator 3). Formålet er at belyse, ompatienter oplever overflytninger som koordineretog oplever at modtage relevant information.

Kontaktperson(er) med særligt ansvarEn fjerdedel af de adspurgte patienter oplevedeikke, at de havde én eller flere kontaktperson(er)med særligt ansvar for deres indlæggelsesforløb. Entredjedel oplevede at have én kontaktperson, mens42 % havde flere kontaktpersoner (se tabel2.2.2.1).

Personalets viden om sygdomsforløbved planlagte samtalerHenholdsvis 10 % og 3 % af patienterne vurderer, atpersonalet havde sat sig dårligt eller virkelig dårligtind i deres sygdomsforløb ved de planlagte samtal-er. Størstedelen (62 %) angiver, at personalet havdesat sig godt ind i deres sygdomsforløb, mens detkun er 25 %, som mener, at personalet havde satsig virkelig godt ind i deres sygdomsforløb ved deplanlagte samtaler (se tabel 2.2.2.1).

Unødig ventetid, der forlængede opholdpå sygehus12 % af patienterne oplevede ventetid i nogen grad,og 7 % mener, at de i høj grad oplevede ventetidmed konsekvenser for indlæggelsestiden. 81 % afpatienterne oplevede slet ikke eller i begrænsetomfang unødig ventetid under deres indlæggelse,der forlængede deres ophold på sygehuset (se tabel2.2.2.1).

Lovnummer 538 af 17/6-2008, § 90 a samt bemærkninger til lovforslaget. I regeringens plan for mindre bureaukrati i kommuner og regionerforeslår regeringen, at det som hovedregel alene er patienter, der er indlagt i mere end to døgn, der skal have tildelt en kontaktperson.

Tabel 2.2.2.1Landsresultat for spørgsmål om kontaktperson og sammenhæng i patientforløb4. Oplevede du, at én eller flere kontakt-person(er) på afdelingen havde særligtansvar for dit forløb? (En kontaktpersoner en sundhedsperson, der skal informeredig og sikre sammenhæng i dit forløb)5. Hvordan vurderer du, at afdelingenspersonale havde sat sig ind i dit sygdoms-forløb ved de planlagte samtaler?10. Oplevede du, at der opstod unødigventetid på undersøgelser eller behand-linger, der forlængede dit ophold påsygehuset?11. Hvordan vurderer du, at din overflyt-ning mellem forskellige afdelinger vartilrettelagt?** Omfatter kun patienter, som blev overflyttet.AntalJa, énkontakt-personJa, flerekontakt-personerNej

36.525Antal

33,3%Virkelig godt

41,8%Godt

24,8%DårligtVirkelig dårligt

31.672Antal

24,6%Ja,i høj grad

61,9%Ja,i nogengrad

10,1%Nej, kuni mindregrad

3,4%Nej,slet ikke

30.601Antal

7,4%Virkelig godt

12,0%Godt

17,7%Dårligt

62,9%Virkelig dårligt

15.694

21,3%

63,2%

11,0%

4,5%

Tilrettelæggelse af overflytning mellemforskellige afdelingerStørstedelen af de patienter, som blev overflyttetmellem afdelinger under indlæggelsen, vurderer, atderes overflytning var godt eller virkelig godt til-rettelagt. 15 % vurderer derimod, at overflytningenvar virkelig dårligt eller dårligt tilrettelagt (se tabel2.2.2.1).

SammenhængeDer er fundet signifikante sammenhænge mel-lem patienternes oplevelse af at have én ellerflere kontaktperson(er) og flere spørgsmål, der in-dgår i undersøgelsen. Eksempelvis er der en ten-dens til, at patienter, der har haft én eller flerekontaktperson(er), giver en mere positiv vurderingi de tre spørgsmål, der omhandler det sammenhæn-gende patientforløb, end patienter der ikke opleverat have én eller flere kontaktperson(er). Andelen afpatienter, der vurderer, at personalet havde sat sigvirkelig godt eller godt ind i deres sygdomsforløbved de planlagte samtaler, er større blandt patientermed én eller flere kontaktperson(er), end blandt pa-tienter, der ikke oplevede at have en kontaktperson(se figur 2.2.2.1). På samme måde illustrerer figur

2.2.2.2, at der er en langt større andel, der oplever,at der opstod unødig ventetid på behandling (28 %)hos dem, der ikke oplever at have en kontaktper-son, i forhold til de 15 % og 19 %, der har haft hen-holdsvis én eller flere kontaktperson(er). Lignendesammenhænge er at finde for medinddragelse afpatienter og pårørende og vurdering af den skrift-lige og mundtlige information. Det ses eksempelvisaf figur 2.2.2.3, at patienter, der har haft én ellerflere kontaktperson(er), i højere grad vurderer, atde i passende omfang blev inddraget i beslutninger,der skulle træffes om deres behandling og pleje, iforhold til de, der ikke oplevede at have en kontakt-person.Der er endvidere fundet signifikante forskelle i pa-tienternes vurderinger af deres forløb, alt efter om dehar oplevet at have én eller flere kontaktperson(er).Tendensen er, at patienter med kun én kontaktper-son vurderer flere aspekter af deres forløb merepositivt end patienter, der oplevede at have flerekontaktpersoner (ikke illustreret med figur).

Resultater for indlagte patienter

Figur 2.2.2.1Sammenhæng mellem kontaktperson(er) med særligt ansvar og personaletsviden om sygdomsforløb ved planlagte samtaler5. Hvordan vurderer du, at afdelingen personale havde sat sig ind idit sygdomsforløb ved de planlagte samtaler?Virkelig godtGodtDårligtVirkelig dårligt

4. Oplevede du, at éneller flere kontakt-person(er) på afdel-ingen havde særligtansvar for dit forløb?

NejJa, flere kontaktpersonerJa, én kontaktperson

7,325,033,60%20%

52,566,062,040%60%

28,2

12,07,41,6

3,60,880%100%

Figur 2.2.2.2Sammenhæng mellem kontaktperson(er) med særligt ansvar og unødig ventetid,der forlængede ophold på sygehus10. Oplevede du, at der opstod unødig ventetid på undersøgelser ellerbehandlinger, der forlængede dit ophold på sygehuset?Ja, i høj gradJa, i nogen gradNej, kun i mindre gradNej, slet ikke

4. Oplevede du, at éneller flere kontakt-person(er) på afdel-ingen havde særligtansvar for dit forløb?

NejJa, flere kontaktpersonerJa, én kontaktperson

13,76,212,7

14,019,516,220%

17,3

55,061,669,3

4,5 10,00%

40%

60%

80%

100%

Figur 2.2.2.3Sammenhæng mellem kontaktperson med særligt ansvar og medinddragelseaf patient6. I hvilket omfang blev du inddraget i de beslutninger, der skulletræffes om din behandling og pleje?For megetPassendeFor lidt

4. Oplevede du, at éneller flere kontakt-person(er) på afdel-ingen havde særligtansvar for dit forløb?

Nej

0,6

62,888,191,40%20%40%60%

36,711,17,480%100%

Ja, flere kontaktpersoner 0,7Ja, én kontaktperson1,1

2.2.3 MedinddragelseUndersøgelsen viser, at størstedelen af patienterneoplevede, at de selv og deres pårørende blev ind-draget i passende omfang men også, at der er po-tentiale for forbedringer i forhold til at medinddragebåde patienter og pårørende.”Jeg føler ikke, at jeg blev taget alvorligt af de syge-plejersker, jeg talte med inden min indlæggelse samttil dels de sygeplejersker, jeg talte med, da jeg ankomtil hospitalet. I det hele taget føler jeg ikke, at mani mit sygdomsforløb har stolet nok på mine udsagnom, hvordan jeg har haft det (…)””Lægerne ignorerede, at pårørende gentagende gangegjorde opmærksom på, at bestemt medicin ikketåltes.”Temaet medinddragelse vedrører inddragelsen afsåvel patient som pårørende i beslutninger om un-dersøgelse og behandling, jf. DDKM standard 2.1.2(indikator 3) og 2.1.3 (indikator 3). Ifølge standard-erne skal personalet tage højde for såvel patientenssom pårørendes ønsker til medinddragelse i beslut-ninger vedrørende patientens behandling.

2.2.4 Patientoplevede fejlResultaterne viser, at knap hver femte patient ople-vede, at der skete en fejl under deres indlæggelses-forløb.”Der blev ikke doseret noget smertestillende efteroperationen, hvorved jeg lå et døgn med ubeskrive-lige smerter. På utallige opkald på sygeplejerskenbad jeg om noget stærkt smertestillende, men fikhver gang at vide, at jeg havde fået nok, for mineøjne, som hun sagde, rullede rundt i hovedet. Hunkunne ikke tænke, at det var på grund af smerter.Lægen, som jeg har talt med, efter det skete, be-klager, at jeg ikke fik den smertestillende, han havdegivet besked om.””Jeg fik drop i min venstre arm, men sløseri blandtsygeplejerskerne betød, at nålen sad for længe i ar-men, som betød betændelse i stor grad, og så fik jegdrop i den anden arm, og denne kedelige fejl betødcirka en uges længere ophold”To spørgsmål belyser temaet patientoplevede fejl.Patienterne er spurgt ind til, hvorvidt de har ople-vet forskellige typer fejl i forbindelse med deresindlæggelsesforløb4, samt hvordan de vurderer, atpersonalet har taget hånd om fejlen/fejlene, efterden/de blev opdaget.

Medinddragelse af patienter og pårørendeLangt størstedelen af patienterne, svarende til 83 %,blev i passende omfang inddraget i beslutninger,der skulle træffes om deres behandling og pleje.16 % oplevede imidlertid, at de blev inddraget forlidt. Blandt patienter, for hvem det var aktuelt at ind-drage pårørende, vurderer 78 %, at deres pårørendeblev inddraget i passende omfang. 21 % vurdererimidlertid, at deres pårørende blev inddraget for lidt(se tabel 2.2.3.1).

Fejl i forbindelse med indlæggelsesforløb19 % af patienterne oplevede, at der skete fejl iforbindelse med deres indlæggelsesforløb. 6 % fikudleveret forkert medicin, 5 % oplevede, at der op-stod skade under undersøgelse/operation, 7 % ople-vede administrative fejl, mens 14 % oplevede en fejlaf typen ”andet”. Følgende eksempler er blandt an-det angivet i denne svarkategori: medicineringsfejl

Tabel 2.2.3.1Landsresultat for spørgsmål om medinddragelse6. I hvilket omfang blev du inddraget i debeslutninger, der skulle træffes om dinbehandling og pleje?7. I hvilket omfang blev dine pårørendeinddraget i de beslutninger, der skulletræffes om din behandling og pleje?AntalFor megetPassendeFor lidt

36.516Antal

0,8%For meget

83,2%Passende

16%For lidt

24.206

0,6%

78,0%

21,3%

Udskrivelse af forkert medicin, skade opstået under undersøgelse/operation, administrativ fejl (bortkommen journal, fejlregistrering m.v.)eller andet.

Resultater for indlagte patienter

Tabel 2.2.4.1Landsresultat for spørgsmål om patientoplevede fejl8. Oplevede du, at der skete fejl i forbin-delse med dit indlæggelsesforløb?*a) Udleveret forkert medicin?b) Skade opstået under undersøgelse/ operation?c) Administrativ fejl (bortkommen journal,fejlregistrering, m.v.)?d) Andet?AntalJaNej

34.77631.31133.27432.981

19,0%6,2%5,2%7,1%

81,0%93,8%94,8%92,9%

16.429

13,9%

86,1%

9. Hvordan synes du alt i alt, at personalettog hånd om fejlen/fejlene, efter den/deblev opdaget?**

Antal5.116

Virkelig godt16,6%

Godt47,1%

Dårligt25,2%

Virkelig dårligt11,1%

* Opgørelsen er baseret på spørgsmål 8a-d. Hvis en patient har oplevet mindst én fejl, indgår vedkommende i de 19,0%** Omfatter kun patienter, som har oplevet fejl.

(glemt medicin, forkert dosering), fejldiagnosticer-ing, fejlinformation, infektion og manglende senge-plads. Nogle patienter oplevede mere end én typefejl, og andelene af de forskellige typer fejl summe-rer derfor ikke til 19 % (se tabel 2.2.4.1).

Personalets håndtering af fejl36 % af de, der oplevede, at der skete fejl underderes indlæggelse, vurderer, at personalet tog dår-ligt eller virkelig dårligt hånd om fejlen/fejlene. 17 %vurderer, at personalet tog virkelig godt hånd omfejlen/fejlene (se tabel 2.2.4.1).

lidt medinddraget til sammenligning med de 12 %,som ikke oplevede fejl. Samme tendens gør sig gæld-ende for sammenhængen mellem, om patienteroplevede fejl og medinddragelse af pårørende (ikkeillustreret med figur). Sammenhængen gør sig ogsågældende for patienternes vurdering af både denskriftlige og mundtlige information.Figur 2.2.4.2 viser således, at blandt patienter, deroplevede fejl, er der 29 %, som giver en negativvurdering af den mundtlige information modsat de8 %, der ikke oplevede fejl. Figur 2.2.4.3 viser enlignende sammenhæng, hvor det er tydeligt, at de,der oplevede fejl, har en betydelig mere negativ vur-dering af tilrettelæggelsen af det samlede behand-lingsforløb end de, der ikke oplevede fejl. 30 % afde, der oplevede fejl, vurderer, at tilrettelæggelsenvar dårlig eller virkelig dårlig modsat de 6 %, somikke oplevede fejl.

SammenhængeGenerelt har patienter, der oplevede fejl under deresindlæggelse, en mere negativ vurdering af deres for-løb, end de, der ikke oplevede fejl. Figur 2.2.4.1 visersåledes sammenhængen mellem medinddragelse afpatienterne i forhold til, om de har oplevet fejl. Detses, at 32 % af de patienter, der oplevede fejl, blev for

Figur 2.2.4.1Sammenhæng mellem patientoplevede fejl og medinddragelse af patient6. I hvilket omfang blev du inddraget i de beslutninger, der skulletræffes om din behandling og pleje?For megetPassendeFor lidt

8. Oplevede du, at derskete fejl i forbindelsemed dit indlæggelses-forløb?

Har ikke oplevet fejlHar oplevet fejl

0,80,90%20%67,3

87,331,860%80%

11,9

40%

100%

Figur 2.2.4.2Sammenhæng mellem patientoplevede fejl og vurdering af mundtlig information14. Hvordan vurderer du alt i alt den mundtlige information, du fik,mens du var indlagt?Virkelig godGodDårligVirkelig dårlig

8. Oplevede du, at derskete fejl i forbindelsemed dit indlæggelses-forløb?

Har ikke oplevet fejlHar oplevet fejl15,10%

30,456,720%40%

61,421,660%80%

6,86,5

1,4

100%

Figur 2.2.4.3

Sammenhæng mellem patientoplevede fejl og tilrettelæggelse af det samledebehandlingsforløb19. Hvordan vurderer du alt i alt, at dit samlede behandlingsforløbvar tilrettelagt (før, under og efter indlæggelsen)?Virkelig godtGodtDårligtVirkelig dårligt

8. Oplevede du, at derskete fejl i forbindelsemed dit indlæggelses-forløb?

Har ikke oplevet fejlHar oplevet fejl13,90%

33,556,020%40%

60,319,960%80%

4,81,310,3100%

Resultater for indlagte patienter

2.2.5 InformationUndersøgelsen indikerer et forbedringspotentiale iforhold til det at modtage skriftlig information. Depatienter, der modtog skriftlig information, giverdog en meget positiv vurdering heraf.”Jeg kunne godt ønske, at jeg havde fået skriftlig in-formation om undersøgelsens resultat og det videreforløb - og ikke blot en mundtlig orientering korttid efter at være vågnet af narkosen og med mangetanker i hovedet.””Jeg mødte kompetente læger og sygeplejersker, somvirkelig prøvede at hjælpe og ikke mindst informereom hele behandlingsforløbet. Både den skriftlige ogmundtlige information var meget, meget vigtig formig.”I undersøgelsen indgår tre spørgsmål, der omhand-ler information om patienternes sygdom og be-handling, som de modtog i forbindelse med deresindlæggelse, herunder patienternes samlede vur-dering af henholdsvis den skriftlige og mundtligeinformation. Ifølge DDKM standard 2.2.2 (indikator3) skal afdelingen tilbyde skriftlig information i be-handlingsforløbet med det formål, at det kan under-støtte og supplere mundtlig information og sikre,at patienten har mulighed for at repetere og genka-

lde den information, der er givet. Ifølge DDKM stan-dard 2.2.1 skal afdelingen sikre, at patienten op-lever, at vigtige samtaler foregår velforberedt ogrespektfuldt.

Skriftlig informationFlertallet af de adspurgte patienter har ikke mod-taget skriftlig information om deres sygdom og be-handling i forbindelse med deres indlæggelse. Mensknap hver fjerde patient har modtaget skriftlig in-formation før indlæggelsen, har hver femte mod-taget skriftlig information under indlæggelsen. Kun4 % har modtaget skriftlig information om deressygdom og behandling såvel før som under indlæg-gelsen. Blandt de, der har modtaget skriftlig infor-mation, vurderer 29 % den skriftlige informationsom virkelig god, mens godt to ud af tre patientervurderer den som værende god (se tabel 2.2.5.1).

Mundtlig informationI forhold til den mundtlige information er der sam-let set 88 %, der vurderer, at den mundtlige infor-mation, de modtog under indlæggelsen, var virkeliggod eller god, dog kun 27 %, der vurderer informa-tionen som virkelig god. 12 % af patienterne vur-derer, at den mundtlige information var dårlig ellervirkelig dårlig (se tabel 2.2.5.1).

Tabel 2.2.5.1Landsresultat for spørgsmål om information12. Har du i forbindelse med dit indlæg-gelsesforløb modtaget skriftlig informa-tion om din sygdom og behandling?*AntalJa, før ind-læggelsenJa, mensjeg varindlagtJa, før ogunder ind-læggelsenNej

34.57813. Hvordan vurderer du alt i alt denskriftlige information, du fik?**Antal

23,3%Virkelig god

20,1%God

4,2%Dårlig

52,5%Virkelig dårlig

15.818Antal

28,8%Virkelig god

67,7%God

3,0%Dårlig

0,5%Virkelig dårlig

14. Hvordan vurderer du alt i alt denmundtlige information, du fik, mens duvar indlagt?

35.453

27,1%

60,5%

9,8%

2,5%

* Kategorien ’Ja, før og under indlæggelsen’ omfatter patienter, der har svaret både ’Ja, før indlæggelsen’ og ’Ja, mens jeg var indlagt’** Omfatter kun patienter, der har modtaget skriftlig information

SammenhængePatienter, der har modtaget skriftlig informationom deres sygdom og behandling i forbindelse medindlæggelsesforløbet, har gennemgående en merepositiv oplevelse af indlæggelsen – særligt, hvis debåde har modtaget skriftlig information før og underindlæggelsen. Som eksempel kan nævnes, at andel-en af patienter, der vurderer, at det samlede behand-

lingsforløb var virkelig godt tilrettelagt, er højereblandt patienter, der modtog skriftlig information,til sammenligning med patienter, der ikke modtogskriftlig information (se figur 2.2.5.1). Ligeledes erandelen af patienter, der har et virkelig godt sam-let indtryk af deres indlæggelse, højere blandt pa-tienter, der har modtaget skriftlig information, endblandt patienter, der ikke har (se figur 2.2.5.2).

Figur 2.2.5.1Sammenhæng mellem modtaget skriftlig information og tilrettelæggelseaf det samlede behandlingsforløb19. Hvordan vurderer du alt i alt, at dit samlede behandlingsforløbvar tilrettelagt (før, under og efter indlæggelsen)?Virkelig godtGodtDårligtVirkelig dårligt

12. Har du i forbindelsemed dit indlæggelses-forløb modtaget skrift-lig information om dinsygdom og behandling?

Modtaget skriftliginformationIkke modtaget skriftliginformation0%

36,922,020%40%61,8

57,1

4,51,511,4 4,8

60%

80%

100%

Figur 2.2.5.2Sammenhæng mellem modtaget skriftlig information og samlet indtryk af indlæggelse20. Hvad er dit samlede indtryk af din indlæggelse på afdelingen?Virkelig godtGodtDårligtVirkelig dårligt

12. Har du i forbindelsemed dit indlæggelses-forløb modtaget skrift-lig information om dinsygdom og behandling?

Modtaget skriftliginformationIkke modtaget skriftliginformation0%

44,028,720%40%56,760%

50,3

4,51,210,5 4,180%100%

Resultater for indlagte patienter

2.2.6 Udskrivelse og sygehusets samarbejdemed primær sektorGenerelt er patienterne positive i deres vurderingeraf deres udskrivelse og sygehusets samarbejde medprimær sektor, men der er for alle spørgsmål underdette tema en gruppe på mellem 14-30 % af pa-tienterne, der angiver et negativt svar. Det størsteforbedringspotentiale er at finde for spørgsmåletvedrørende tvivl om livsstilens betydning for hel-bredet efter udskrivelse.”Overlægen gjorde et særligt godt lægearbejde, hvorkommunikationen var i top. Allerede ved første kon-takt skabte han en tryghed ved at vise mig aner-kendelse og respekt som patient. I kommunika-tionen var han nærværende, lyttende og stillederelevante spørgsmål. (…) Han gav en god og relevantinformation omkring sygdommen, som gav mig engod forståelse for mine symptomer, og hvad jeg selvkunne gøre for at bedre tilstanden. (…) Ved udskriv-elsen gav han mig en god information om det videreundersøgelsesforløb.””Jeg var meget utilfreds med ikke at kunne tale meden læge inden udskrivningen. Det er utrygt at blivesendt hjem uden at blive informeret om behandlin-gen og det videre forløb.”Temaet udskrivelse og sygehusets samarbejdemed primær sektor indeholder fire spørgsmål. Detførste spørgsmål afdækker patienternes oplevelseaf tryghed ved udskrivelsen. De to efterfølgendespørgsmål er rettet mod afdelingens samarbejdemed primær sektor og omhandler henholdsvis sam-arbejdet med den kommunale hjemmepleje(syge)-pleje og samarbejdet med den praktiserende læge.Spørgsmålet vedrørende samarbejdet med denkommunale hjemme(syge)pleje skal belyse, hvorvidtpatienten oplever overgangen til kommunalt regikoordineret, samt oplever, at kommunen har rele-vante oplysninger om patienten, jf. DDKM standard2.17.3 (indikator 3). Det sidste spørgsmål i temaetvedrører patienternes tvivl om deres livsstils betyd-ning for deres helbred. I henhold til DDKM standard2.16.3 (indikator 4) er sigtet at undersøge, om dergives information til patienter om muligheder forforebyggelse og sundhedsfremme.

Tryghed ved udskrivelseEn stor del af patienterne er trygge, når de ved ud-skrivelsen skal hjem fra afdelingen. 36 % føler sigmeget trygge, og 50 % føler sig trygge. 14 % harenten svaret, at de føler sig utrygge eller megetutrygge, når de skal hjem (se tabel 2.2.6.1).

Samarbejde mellem afdelingen og kommunalhjemme(syge)plejeOmkring halvdelen vurderer samarbejdet mellemafdelingen og den kommunale hjemme(syge)plejesom godt, og cirka en tredjedel vurderer samarbej-det som virkelig godt. Henholdsvis 10 % og 7 %af de patienter, som har haft behov for kommunalstøtte, mener i modsætning hertil, at samarbej-det mellem den kommunale hjemme(syge)pleje ogafdelingen har fungeret dårligt eller virkelig dårligt(se tabel 2.2.6.1).

Orientering af praktiserende læge81 % har tilkendegivet et positiv svar på spørgsmå-let omkring afdelingens orientering til den prak-tiserende læge. De resterende besvarelser fordelersig med 12 % af patienterne, der oplever, at ori-enteringen er dårlig, og 7 %, der oplever den somvirkelig dårlig. Dette betyder, at hver femte patientvurderer orienteringen til den praktiserende lægenegativt (se tabel 2.2.6.1).

Livsstilens betydning for helbredetOmkring en tredjedel af patienterne har, efter deblev udskrevet fra afdelingen, i høj grad (11 %) elleri nogen grad (19 %) været i tvivl om deres livsstilsbetydning for helbredet. I alt har 70 % angivet etpositivt svar, idet 16 % af patienterne i mindre gradhar været i tvivl og lidt over halvdelen af patien-terne slet ikke har været i tvivl om deres livsstilsbetydning for deres helbred (se tabel 2.2.6.1).

Tabel 2.2.6.1Landsresultat for spørgsmål om udskrivelse og sygehusets samarbejde medprimær sektor15. Var du tryg eller utryg ved at skullehjem fra afdelingen?AntalMeget trygTrygUtrygMeget utryg

36.708Antal

35,6%Virkelig godt

50,1%Godt

11,5%Dårligt

2,8%Virkelig dårligt

16. Hvordan vurderer du, at afdelingenog den kommunale hjemmepleje/hjem-mesygepleje samarbejdede om din ud-skrivelse?*17. Hvordan vurderer du, at afdelingenorienterede din praktiserende læge omdit behandlingsforløb?18. Har du, efter du blev udskrevet fraafdelingen, været i tvivl om din livsstilsbetydning for dit helbred (fx motion,ernæring, rygning og alkohol)?

11.205

29,3%

54,0%

9,8%

6,9%

Antal

Virkelig godt

Godt

Dårligt

Virkelig dårligt

16.453Antal

19,0%Ja, i højgrad

61,7%Ja, i nogengrad

12,0%Nej, kuni mindregrad

7,3%Nej, slet ikke

25.782

11,3%

18,8%

16,3%

53,6%

* Omfatter kun patienter, som har haft behov for den kommunale hjemme(syge)pleje

2.2.7 Samlet indtrykHovedparten af de adspurgte patienter har et posi-tivt samlet indtryk af deres indlæggelsesforløb ogtilrettelæggelsen heraf.”Ville selvfølgelig gerne have været oplevelsen for-uden - men er positivt overrasket over forløbet ligefra orientering om sygdommen - til indlæggelse ogudskrivning. Alle, jeg var i kontakt med, virkede bådefagligt og menneskeligt meget kompetente.”Patientens samlede indtryk af indlæggelsen påafdelingen er belyst ved to spørgsmål vedrørendehenholdsvis patientens samlede vurdering af til-rettelæggelsen af behandlingsforløbet og det sam-lede indtryk af indlæggelsen på afdelingen. Til-rettelæggelsen af behandlingsforløbet vedrører denpatientoplevede kvalitet af samarbejdet om over-dragelse af patienter mellem institutioner, almenpraksis, speciallæger og kommuner, der sikrer, atpatienten oplever overdragelsen koordineret, jf.DDKM standard 2.17.1 (indikator 3).

Tilrettelæggelse af det samledebehandlingsforløb89 % af patienterne vurderer, at deres samlede be-handlingsforløb var virkelig godt eller godt tilrette-lagt, dog kun 30 %, der vurderer tilrettelæggelsen tilat være virkelig god. Hver 9. patient vurderer imid-lertid, at det samlede behandlingsforløb har væretdårligt eller virkelig dårligt tilrettelagt (se tabel2.2.7.1).

Samlet indtryk af indlæggelseLidt over halvdelen af de adspurgte patienter haret godt indtryk af deres indlæggelse på afdelingen,mens 36 % har et virkelig godt indtryk. Hver tiendepatient har imidlertid et dårligt eller virkelig dår-ligt samlet indtryk af deres indlæggelse (se tabel2.2.7.1).

Resultater for indlagte patienter

Tabel 2.2.7.1Landsresultat for spørgsmål om samlet indtryk19. Hvordan vurderer du alt i alt, at ditsamlede behandlingsforløb var tilrettelagt(før, under og efter indlæggelsen)?20. Hvad er dit samlede indtryk af din ind-læggelse på afdelingen?AntalVirkelig godtGodtDårligtVirkelig dårligt

33.108Antal

29,5%Virkelig godt

59,7%Godt

7,7%Dårligt

3,1%Virkelig dårligt

36.549

36,1%

53,8%

7,4%

2,7%

2.3 Betydning af patienterskarakteristikaForskellige karakteristika ved patienterne har sam-menhæng med deres oplevelser af indlæggelses-forløbet. Helt konkret har patienternes køn, alder,indlæggelsesform og indlæggelsestid betydning for,hvad de har svaret i spørgeskemaet.

2.3.1 Mænd mere trygge ved udskrivelsenGenerelt er mænd en smule mere positive omkringderes indlæggelsesforløb end kvinder. Den størsteforskel viser sig i forhold til tryghed ved udskrivelse,hvor en større andel mænd end kvinder angiver, atde har været meget trygge ved at skulle hjem fraafdelingen (se figur 2.3.1.1).

Figur 2.3.1.1Sammenhæng mellem køn og tryghed ved udskrivelse15. Var du tryg eller utryg ved at skulle hjem fra afdelingen?Meget trygTrygUtrygMeget utryg

MandKvinde0%

39,831,720%40%51,2

49,0

9,013,880%

2,23,3100%

60%

2.3.2 Patienter på 60 år og derover oplevermindre ventetidAnalyser af sammenhængen mellem patienternesalder og deres oplevelser af indlæggelsesforløbetviser en tendens til, at patienter på 60 år og derovergiver en mere positiv vurdering af deres indlæggelseend de yngre aldersgrupper, særligt i forhold til ven-

tetid. Andelen af patienter, der slet ikke oplevedeventetid ved modtagelse på afdelingen og slet ikkehar oplevet unødig ventetid, der forlængede deresophold på sygehuset, er højere blandt patienterover 60 år, end blandt de yngre patienter (se figur2.3.2.1 og 2.3.2.2).

Figur 2.3.2.1Sammenhæng mellem alder og ventetid ved modtagelse på afdelingen3. Oplevede du, at der var ventetid ved din modtagelse på afdelingen?Ja, lang ventetidJa, kort ventetidNej, ingen ventetid

0-59 år60+ år

18,611,60%20%32,3

39,456,140%60%

41,9

80%

100%

Figur 2.3.2.2Sammenhæng mellem alder og unødig ventetid, der forlængede ophold på sygehus10. Oplevede du, at der opstod unødig ventetid på undersøgelser eller behandlinger,der forlængede dit ophold på sygehuset?Ja, i høj gradJa, i nogen gradNej, kun i mindre gradNej, slet ikke

0-59 år60+ år

10,95,10%9,7

15,617,220%

18,568,040%60%

54,9

80%

100%

Resultater for indlagte patienter

2.3.3 Planlagt indlagte patienter merepositive end akut indlagte patienterUndersøgelsen viser, at der er en sammenhæng mel-lem, om patienterne er indlagt planlagt eller akut ogderes oplevelse af indlæggelsesforløbet. Inden for enlang række områder har planlagt indlagte patienteren mere positiv oplevelse af deres indlæggelse end

akut indlagte patienter. Som eksempler kan nævnestilrettelæggelsen af det samlede behandlingsforløbog det samlede indtryk af indlæggelsen, hvor ande-len af patienter med et virkelig godt indtryk af såvelindlæggelsen som tilrettelæggelsen heraf er højereblandt planlagt indlagte end blandt akut indlagtepatienter (se figurerne 2.3.3.1 og 2.3.3.2 ).

Figur 2.3.3.1Sammenhæng mellem indlæggelsesform og tilrettelæggelse af det samledebehandlingsforløb19. Hvordan vurderer du alt i alt, at dit samlede behandlingsforløb var tilrettelagt(før, under og efter indlæggelsen)?Virkelig godtGodtDårligtVirkelig dårligt

Akut indlæggelsePlanlagt indlæggelse0%

24,437,420%40%

62,455,560%80%

9,4

3,85,22,0

100%

Figur 2.3.3.2Sammenhæng mellem indlæggelsesform og samlet indtryk af indlæggelse20. Hvad er dit samlede indtryk af din indlæggelse på afdelingen?Virkelig godtGodtDårligtVirkelig dårligt

Akut indlæggelsePlanlagt indlæggelse0%

32,143,020%40%

55,850,360%80%

8,8

3,35,11,6

100%

2.3.4 Patienter med korte indlæggelses-forløb har de mest positive oplevelserDer er endelig en signifikant sammenhæng mellemvarigheden af indlæggelsen og patienternes oplev-elser, således at jo kortere indlæggelsestid, destostørre er andelen af patienter, der giver en positivvurdering af flere aspekter af deres indlæggelses-forløb. For eksempel er andelen af patienter, der

har oplevet at have én kontaktperson med særligtansvar for deres forløb højere, jo kortere tid patien-terne har været indlagt. Samme tendens ses i for-hold til tryghed ved udskrivelse, hvor andelen, derfølte sig meget trygge ved udskrivelsen, er højere,jo kortere tid patienterne har været indlagt. Se fi-gurerne 2.3.4.1 og 2.3.4.2.

Figur 2.3.4.1Sammenhæng mellem indlæggelsestid og kontaktperson(er) med særligt ansvar4. Oplevede du, at én eller flere kontaktperson(er) på afdelingen havde særligt ansvarfor dit forløb?Ja, én kontaktpersonJa, flere kontaktpersonerNej

1-2 dage3-7 dage8-14 dage15+ dage0%

37,631,728,024,320%40%

39,342,745,646,460%80%

23,125,526,429,2100%

Figur 2.3.4.2Sammenhæng mellem indlæggelsestid og tryghed ved udskrivelse15. Var du tryg eller utryg ved at skulle hjem fra afdelingen?Meget trygTrygUtrygMeget utryg

1-2 dage3-7 dage8-14 dage15+ dage0%

39,134,531,525,220%40%52,7

48,351,451,0

10,211,213,718,53,73,6

2,42,8

60%

80%

100%

Resultater for indlagte patienter

2.4 Forskelle i indlagte patientersbesvarelser i forhold til region ogspecialeDette afsnit belyser, om der er forskelle i patientersoplevelser, afhængigt af hvilken region, det sygehus,de har været indlagt på, tilhører, eller hvilket spe-ciale, den afdeling de har været indlagt på, tilhører.

Region Midtjylland og Region Nordjyllandover landsresultatetPatienter, der har været indlagt på et sygehus i Re-gion Midtjylland, vurderer en lang række områderi forbindelse med deres indlæggelsesforløb merepositivt end patienter i de øvrige regioner. RegionMidtjyllands resultater ligger således over lands-resultatet på 18 ud af 19 spørgsmål, og ligger påniveau med landsresultatet på et enkelt spørgsmål,der omhandler tryghed ved udskrivelse.Patienter, der har været indlagt på et af RegionNordjyllands sygehuse, er mere positive i deres vur-deringer af indlæggelsesforløbet end patienter i deøvrige regioner (med undtagelse af Region Midtjyl-land). Her ligger regionens resultater over landsre-sultatet på 13 ud af 19 spørgsmål, og på niveaumed landsresultatet på de øvrige seks spørgsmål.Disse spørgsmål vedrører information om længdenaf ventetid fra henvisning til indlæggelse, perso-nalets håndtering af fejl, kontaktperson(er) medsærlig ansvar, modtagelse og vurdering af skriftliginformation samt tvivl om livsstilens betydning forhelbredet.

2.4.1 Regionernes placering i forhold tillandsgennemsnittetDet er beregnet, hvordan de fem regioner placerersig på hvert enkelt spørgsmål i forhold til landsre-sultatet, efter en justering for forskelle i indlæg-gelsesform samt køns- og aldersfordelinger mel-lem regionerne. Figur 2.4.1.1 viser en oversigtover regionernes placeringer for de 19 nationalespørgsmål. O og U angiver, at en region ligger hen-holdsvis statistisk signifikant over eller under lands-resultatet, mens G angiver, at en region ikke afvigerstatistisk signifikant fra landsresultatet. Optællin-gen af regionernes placering er foretaget på bag-grund af resultater fra bilagstabeller, som kan findesi elektronisk form på www.patientoplevelser.dk/LUP2009-bilag-indlagte.

Figur 2.4.1.1Fordelingen af spørgsmål, der er placeret over (O), under (U) eller ikke forskelligtfra landsresultatet (G) i de fem regionerOGU

Region MidtjyllandRegion NordjyllandRegion SyddanmarkRegion SjællandRegion Hovedstaden11341213

186116154

Region Syddanmark og Region Sjællandpå niveau med landsresultatetRegion Syddanmarks resultater er på niveau medlandsresultatet på 11 ud af 19 spørgsmål. Resul-taterne for fire spørgsmål omhandlende ventetidved modtagelsen, fejl i forbindelse med indlæggel-sesforløbet, ventetid der forlængede ophold og tvivlom livsstils betydning for helbred er over landsre-sultatet. Ligeledes er resultaterne på fire spørgsmåli Region Syddanmark under landsresultatet. Dettedrejer sig om spørgsmålene om kontaktperson(er)med særligt ansvar, vurdering af skriftlig informa-tion, tryghed ved udskrivelse samt vurdering af til-rettelæggelse af samlede behandlingsforløb.Region Sjællands resultater er på niveau med lands-resultatet på 12 ud af 19 spørgsmål, mens de lig-ger over landsresultatet på et enkelt spørgsmålomkring kontaktperson(er) med særligt ansvar. Påseks spørgsmål ligger regionens resultater underlandsresultatet. Disse spørgsmål omhandler per-sonalets viden om sygdomsforløb ved planlagtesamtaler, medinddragelse af patient, modtagelseaf skriftlig information, vurdering af mundtlig infor-mation, orientering af praktiserende læge samt til-rettelæggelsen af det samlede behandlingsforløb.

Region Hovedstaden under landsresultatetPå 15 ud af 19 spørgsmål har patienter i RegionHovedstaden givet en vurdering af deres indlæg-gelsesforløb, der ligger under landsresultatet. Kunet enkelt spørgsmål omhandlende modtagelse afskriftlig information er vurderet til at ligge overlandsresultatet, mens tre spørgsmål er på niveaumed landsresultatet. Regionens resultater lig-ger på niveau med landsresultatet i forhold tilspørgsmålene om personalets håndtering af fejl,vurdering af den skriftlige information og tryghedved udskrivelse.

Resultater for indlagte patienter

2.4.2 Sammenligning af patienters oplevelserinden for forskellige specialerPatienternes forløb er forskellige afhængigt af,hvilket speciale den afdeling, de har været indlagtpå, tilhører, eksempelvis i forhold til sygdommesomfang, sværhedsgrad og komplikationer. Sammen-ligninger af patienternes oplevelser for forskelligespecialer er foretaget for udvalgte spørgsmål, somer vurderet til at kunne sammenlignes på tværs afspecialer (se figur 2.4.2.1-2.4.2.5).

Plastikkirurgiske patienter har i størstomfang én eller flere kontaktperson(er)med særligt ansvarFigur 2.4.2.1 viser svarfordelingen for specialer påspørgsmålet om, hvorvidt patienterne oplever at éneller flere kontaktperson(er), havde særligt ansvarfor deres forløb. Andelen af negative svar varierermellem 12 og 33 % procent, hvor det er specialetplastikkirurgi, som har færrest negative svar og spe-cialet geriatri og reumatologi, som har flest nega-tive svar. Af figur 2.4.2.1 fremgår det, at 88 % af pa-tienterne inden for specialet plastikkirurgi opleverat have en eller flere kontaktperson(er) med særligtansvar for deres forløb.

Figur 2.4.2.1Svarfordeling for specialer for spørgsmål om kontaktperson(er) med særligt ansvar4. Oplevede du, at én eller flere kontaktperson(er) på afdelingen havde særligt ansvarfor dit forløb?Ja, én kontaktpersonJa, flere kontaktpersonerNej

PlastikkirurgiGynækologi og obstetrikPædiatriOnkologi og hæmatologiKardiologiNeurokirurgiUrologiØre-næse-halsKirurgiOrtopædkirurgiKirurgisk gastroenterologiNeurologiMedicinsk endokrinologiMedicinsk gastroenterologiIntern medicinGeriatri og reumatologi

Patienter og pårørende medinddrages isærinden for specialerne gynækologi ogobstetrik samt øre-næse-halsDet ses af figur 2.4.2.2, at der er en signifikantvariation i svarfordelingen mellem specialerne på22 procentpoint i forhold til, om patienterne ipassende omfang blev inddraget i beslutninger,der skulle træffes om deres behandling og pleje.For spørgsmålet vedrørende medinddragelse afpårørende i beslutninger, der skulle træffes om be-

handling og pleje, varierer andelen af positive svarmellem 68-90 % (se figur 2.4.2.3). For spørgsmålvedrørende medinddragelse af patienter er det spe-cialet gynækologi og obstetrik, som har den højestandel af positive svar, mens det for medinddragelseaf pårørende er specialet øre-næse-hals. For beggespørgsmål er det specialet geriatri og reumatologi,der har den laveste andel af positive svar.

Figur 2.4.2.2Specialefordeling for specialer for spørgsmål om medinddragelse af patienter6. I hvilket omfang blev du inddraget i de beslutninger, der skulle træffes om dinbehandling og pleje?For megetPassendeFor lidt

Gynækologi og obstetrikPlastikkirurgiØre-næse-halsNeurokirurgiPædiatriOnkologi og hæmatologiKardiologiUrologiKirurgiOrtopædkirurgiMedicinsk gastroenterologiKirurgisk gastroenterologiIntern medicinNeurologiMedicinsk endokrinologiGeriatri og reumatologi

0,90,80,90,31,21,00,91,20,80,70,60,70,80,91,00,50%20%

92,192,091,888,588,388,187,887,285,885,482,381,478,077,974,170,440%60%80%

7,07,27,311,210,510,911,311,613,413,917,017,921,221,224,929,1100%

Resultater for indlagte patienter

Figur 2.4.2.3Svarfordeling for specialer for spørgsmål om medinddragelse af pårørende7. I hvilket omfang blev dine pårørende inddraget i de beslutninger, der skulle træffesom din behandling og pleje?For megetPassendeFor lidt

Øre-næse-halsPædiatriPlastikkirurgiOnkologi og hæmatologiGynækologi og obstetrikNeurokirurgiKardiologiKirurgiUrologiOrtopædkirurgiKirurgisk gastroenterologiNeurologiMedicinsk gastroenterologiIntern medicinMedicinsk endokrinologiGeriatri og reumatologi

0,51,20,50,40,40,21,10,80,70,50,60,80,70,50,40,50%20%

89,488,988,386,486,385,481,180,780,679,976,172,672,371,670,568,240%60%

10,29,911,213,113,214,417,718,418,719,623,326,627,027,929,131,380%100%

Skriftlig information vurderes mest positivtinden for specialet kardiologiAf figur 2.4.2.4 fremgår det, at alle specialer gene-relt har en stor andel af deres patienter, som vurder-er, at den skriftlige information, de modtog, var godeller virkelig god, idet andelen af positive svar lig-ger mellem 93-98 %. Det speciale med den laveste

andel af positive svar er medicinsk endokrinologi,mens specialet kardiologi har den højeste andel afpositive svar. Det er dog specialet øre-næse-hals,som har den højeste andel af patienter, der vurder-er, at den skriftlige information var virkelig god.

Figur 2.4.2.4Svarfordeling for specialer for spørgsmål om vurdering af skriftlig information13. Hvordan vurderer du alt i alt den skriftlige information, du fik?Virkelig godGodDårligVirkelig dårlig

KardiologiPlastikkirurgiØre-næse-halsKirurgiOrtopædkirurgiUrologiGynækologi og obstetrikOnkologi og hæmatologiNeurologiKirurgisk gastroenterologiNeurokirurgiGeriatri og reumatologiIntern medicinPædiatriMedicinsk endokrinologiMedicinsk gastroenterologi0%

32,132,935,231,534,929,131,924,816,627,327,822,022,024,525,021,820%40%

65,864,961,965,462,167,965,072,079,569,168,673,673,670,767,571,460%80%

1,80,31,90,32,40,62,40,72,50,52,70,32,70,43,20,03,20,83,30,43,10,23,70,73,70,73,80,96,66,80,90,0

100%

Resultater for indlagte patienter

Mundtlig information vurderes mest positivtinden for specialet plastikkirurgiResultaterne fra spørgsmålet om vurdering af denmundtlige information viser, at der er en forskelpå 18 procentpoint for fordelingen af positive svarmellem specialerne. Det fremgår af figur 2.4.2.5, atspecialet geriatri og reumatologi har den laveste an-

del af positive svar på 78 %, mens specialet plastik-kirurgi med 96 % har den højeste andel af patienter,der vurderer den mundtlige information positivt.

Figur 2.4.2.5Svarfordeling for specialer for spørgsmål om vurdering af mundtlig information14. Hvordan vurderer du alt i alt den mundtlige information, du fik, mens du var indlagt?Virkelig godGodDårligVirkelig dårlig

PlastikkirurgiØre-næse-halsGynækologi og obstetrikNeurokirurgiKardiologiKirurgiOrtopædkirurgiUrologiOnkologi og hæmatologiPædiatriKirurgisk gastroenterologiMedicinsk gastroenterologiNeurologiIntern medicinMedicinsk endokrinologiGeriatri og reumatologi0%

41,235,935,232,830,830,529,829,629,226,125,223,322,922,620,815,920%40%62,260%

54,957,757,860,761,458,058,460,863,764,259,362,259,062,462,4

3,90,05,35,85,76,49,09,28,66,08,312,311,412,911,813,516,580%1,11,30,91,42,52,61,01,21,43,23,15,23,23,35,5100%

Plastikkirurgiske patienter er meget trygge,når de skal hjem fra afdelingenFigur 2.4.2.6 viser, at specialet plastikkirurgi harden højeste andel positive svar (94 %), og også denhøjeste andel (50 %) af patienter, som var megettrygge ved at skulle hjem fra afdelingen. Det spe-ciale, som har den laveste andel af positive svar,

er geriatri og reumatologi, hvor kun 75 % af pa-tienterne tilkendegiver, at de enten er trygge ellermeget trygge ved at skulle hjem fra afdelingen.

Figur 2.4.2.6Svarfordeling for specialer for spørgsmål om tryghed ved udskrivelse15. Var du tryg eller utryg ved at skulle hjem fra afdelingen?Meget trygTrygUtrygMeget utryg

PlastikkirurgiØre-næse-halsUrologiGynækologi og obstetrikPædiatriOrtopædkirurgiKirurgiOnkologi og hæmatologiKardiologiKirurgisk gastroenterologiNeurokirurgiNeurologiMedicinsk endokrinologiMedicinsk gastroenterologiIntern medicinGeriatri og reumatologi0%

50,244,940,438,938,037,737,236,735,934,734,733,633,433,031,927,020%40%47,560%

43,846,749,451,851,748,049,352,254,148,950,150,147,255,151,120,280%

5,40,67,27,98,48,911,111,09,58,213,611,712,715,18,713,51,12,30,91,43,22,51,51,82,83,53,64,33,23,45,3100%

Resultater for indlagte patienter

2.5 Udvikling i resultater fra2000–2009Generelt har der været en positiv udvikling i resul-taterne mellem de tidligere LUP fra 2000-2006for de spørgsmål, som har været identiske ogmulige at sammenligne resultaterne for5. 13 spørgs-mål har været sammenlignelige fra 2000-2006. In-den for fem af disse 13 spørgsmål er der sket en sig-nifikant forbedring over hele perioden, eksempelvisi forhold til orientering af praktiserende læge, hvorandelen af positive svar er steget med 6,7 procent-point fra 2000-2004 og yderligere 0,8 procentpointfra 2004-2006. Blandt de øvrige sammenligneligespørgsmål har der været stigninger og fald og der-med ikke en entydig forbedring.Til trods for, at en stor del af de spørgsmål, som ind-gik i LUP 2006, er identiske med spørgsmål for deindlagte patienter i LUP 2009, er det ikke muligt atlave en sammenligning af resultaterne og dermedsige, hvordan patienternes vurderinger af deresoplevelser under indlæggelsen har udviklet sig sidenden sidste undersøgelse i 2006. Dette skyldes, atundersøgelsernes patientgrundlag ikke er sammen-lignelige for undersøgelsen i 2006 og undersøgelseni 2009. Eksempelvis er der inddraget patienter fraflere specialer i 2009, som ikke indgik i undersøgel-sen i 2006.

I de efterfølgende LUP vil der i den nationale rap-port være en beskrivelse af udviklingen i resultaterfor de nationale spørgsmål, hvor spørgsmålsformul-eringen bliver bibeholdt fra år til år. Derudover vil deri både de resultater, som afdelingerne får tilsendt,og i bilagsmaterialet til undersøgelsen være en an-givelse af udviklingen over tid på de niveauer og forde enheder, hvor en sammenligning giver mening.

Enheden for Brugerundersøgelse:Patienters oplevelser på landets sygehuse 2006. København 2007.

Resultater for ambulante patienter

3 Resultater for ambulante patienter3.1 Datamateriale3.1.1 SvarprocentUndersøgelsen er baseret på et udtræk af patienterfra Landspatientregistret (LPR). EfB modtager etsamlet udtræk af ambulante patienter, som harhaft et eller flere besøg på et ambulatorium i pe-rioden 26. januar 2009 til 8. marts 2009. Der ind-går 160.496 patienter i undersøgelsen ud fra ettilfældigt udtræk (se afsnit 6.3). I alt har 85.782patienter besvaret spørgeskemaet, hvilket giver ensvarprocent på 54 %. 89 % af patienterne har re-turneret et udfyldt spørgeskema per post, og 11 %har udfyld spørgeskemaet på internettet6. De tidlig-ere undersøgelser har haft en svarprocent på 53-58 %. Svarprocenten for de ambulante patienter idenne undersøgelse ligger dermed på et tilsvarendeniveau.MændKvinder

Figur 3.1.2.1Respondenter fordelt på køn

44,4%

55,6%

Figur 3.1.2.2Respondenter fordelt på alder

3.1.2 BaggrundsoplysningerFordelingen af respondenterne er forskellig på enrække baggrundsoplysninger. Undersøgelsens re-spondenter består af et lille flertal af kvinder og enstor gruppe af patienter i aldersgruppen 60-79-årige,efterfulgt af de 40-59-årige. Dens største andelaf patienterne har kun haft ét besøg i ambulato-riet. Den største patientgruppe er at finde indenfor specialerne intern medicin og ortopædkirurgi,mens der fra specialet neurokirurgi indgår færrestambulante patienter i undersøgelsen (se figurerne3.1.2.1-3.1.2.4 for de eksakte fordelinger). Der ertaget højde for disse fordelinger i undersøgelsensanalyser. For nærmere beskrivelse heraf henvises tilafsnit 6.7.

80+ år60-79 år40-59 år20-39 år1-19 år

8,544,028,711,47,40%10%20%30%40%50%

Figur 3.1.2.3Respondenter fordelt påantal besøg

3+ besøg2-3 besøg1 besøg0%

21,835,842,410%20%30%40%50%

Ved hjælp af løbenumre på spørgeskemaerne er det sikret, at en patients besvarelse, uanset om denne er sket elektronisk eller ved udfyldelseaf postomdelt spørgeskema, kun registreres én gang.

Figur 3.1.2.4Respondenter fordelt på specialer

Neurokirurgi (908)Plastkirurgi (1.539)Med. gastroenterologi (1.731)Parakliniske diagnostiske specialer (2.239)Kirurgisk gastroenterologi (2.886)Neurologi (3.220)Pædiatri (3.247)Med. Endokrinologi (3.522)Restgruppen (3.680)Urologi (3.749)Oftalmologi (4.332)Kardiologi (4.352)Øre-næse-hals (4.494)Onkologi og hæmatologi (4.892)Geriatri og reumatologi (4.880)Gynækologi og obstetrik (5.787)Kirurgi (7.402)Ortopædkirurgi (10.032)Intern medicin (12.790)

1,11,82,02,63,43,83,94,14,34,45,15,15,25,75,76,88,611,714,90%5%10%15%20%25%

3.2 Temainddelt gennemgang afresultater for ambulante patienterResultaterne for de enkelte spørgsmål er opdeltefter undersøgelsens temaer og præsenteres der-for ikke i kronologisk rækkefølge. Nogle spørgsmålkan bidrage med information til flere forskelligetemaer, men resultaterne præsenteres kun underdet tema, hvor det er vurderet, at bidrage medmest information Neutrale svarkategorier der in-dikerer, at patienter ikke skal eller kan svare på detgivne spørgsmål som eksempelvis ”det kan jeg ikke

vurdere” eller ”det husker jeg ikke”, er ikke medtageti analyserne og fremgår ikke i den følgende gennem-gang. Hvis patienter har valgt ikke at svare eller harsat flere kryds i ét spørgsmål, er de ikke medtaget ianalyserne for det pågældende spørgsmål. For hverttema vises patientkommentarer, som er patien-ternes besvarelser i det åbne svarfelt i spørgeske-maet, hvor de er bedt om at skrive, hvis de synesambulatoriet kunne gøre noget bedre, og/eller hvisde synes, ambulatoriet gjorde noget særligt godt.

Resultater for ambulante patienter

3.2.1 Ventetid inden første besøg og vedmodtagelseStørstedelen af patienterne giver en positiv vurder-ing af den information, de modtog om ventetidenfra henvisning til første besøg i ambulatoriet. Der-imod oplevede tre ud af fire patienter ventetid vedmodtagelsen i ambulatoriet.”Hvis man venter længe, synes jeg godt man kan bliveinformeret, inden man selv kommer ind. Det uvisseer ikke behageligt.”Temaet ventetid indeholder to spørgsmål. Detførste spørgsmål vedrører patientens vurderingaf den information, de har fået i ambulatoriet, omlængden af ventetid fra henvisning til første besøgi ambulatoriet, jf. DDKM standard 2.5.2 (indikator5). Temaets andet spørgsmål vedrører ventetidenpå ambulatoriet, fra patienten er mødt op, til dennebliver kaldt ind, jf. DDKM standard 2.6.2 (indikator3). Formålet med spørgsmålene er at få et indblik i,hvordan patienterne oplever kvaliteten af informa-tionen om ventetid, samt i hvilken grad ambulato-riets modtagelse af patienten er effektivt tilrette-lagt.

Ventetid i ambulatoriet ved modtagelseTre ud af fire patienter oplevede enten kort ellerlang ventetid, fra de mødte i ambulatoriet, til deblev kaldt ind. Cirka en fjerdedel oplevede ingenventetid ved modtagelsen (se tabel 3.2.1.1).

SammenhængeDer er en signifikant sammenhæng mellem, om pa-tienterne oplevede ventetid og deres vurdering aftilrettelæggelsen af undersøgelses-/behandlings-forløbet. Andelen af patienter, der vurderer, tilrette-læggelsen af deres samlede behandlingsforløb somvirkelig god er faldende, jo længere ventetid deoplever. Således vurderer 47 % af de, der ikke ople-vede ventetid, tilrettelæggelsen som virkelig god,mens kun 13 % af de, der oplevede lang ventetid,giver samme vurdering (se figur 3.2.1.1). Et lignendemønster tegner sig i forhold til oplevet ventetid ogpatientens samlede indtryk af besøg i ambulatori-et. Jo kortere ventetid, desto større er andelen afpatienter, der har et virkelig godt samlet indtryk afindlæggelsen. Af figur 3.2.1.2 fremgår det således,at 52 % af de, der ikke oplevede ventetid, har etvirkelig godt samlet indtryk, mens det samme kungør sig gældende for 13 % af de, der oplevede langventetid.

Information om ventetid fra henvisningtil første besøgLangt størstedelen af patienterne vurderer, at de ervirkelig godt eller godt informeret om længden afventetiden, dog kun hver femte patient, der vurder-er, at de er virkelig godt informeret. En ud af ottepatienter vurderer, at de er dårligt eller virkelig dår-ligt informeret om ventetiden (se tabel 3.2.1.1).

Tabel 3.2.1.1Landsresultat for spørgsmål om ventetid inden første besøg og ved modtagelse1. Hvordan vurderer du, at du er blevetinformeret om længden af ventetiden, fradu blev henvist til ambulant behandling tildit første besøg i ambulatoriet?2. Oplevede du, at der var ventetid, fra duskulle møde i ambulatoriet, til du blevkaldt ind?AntalVirkelig godtGodtDårligtVirkelig dårligt

73.584

21,6%

66,0%

9,3%

3,1%

Antal

Ja, langventetid

Ja, kortventetid

Nej, ingenventetid

81.976

15,6%

57,5%

26,8%

Figur 3.2.1.1Sammenhæng mellem ventetid i ambulatoriet ved modtagelse og tilrettelæggelseaf det samlede undersøgelses-/behandlingsforløb18. Hvordan vurderer du alt i alt, at dit samlede undersøgelses-/behandlingsforløb var tilrettelagt (før, under og efter dit/dine ambula-toriebesøg)?Virkelig godtGodtDårligtVirkelig dårligt

2. Oplevede du, at der varventetid, fra du skulle mødei ambulatoriet, til du blevkaldt ind?

Nej, ingen ventetidJa, kort ventetidJa, lang ventetid13,20%29,3

47,366,368,520%40%60%

50,1

1,90,73,50,913,880%4,5100%

Figur 3.2.1.2Sammenhæng mellem ventetid i ambulatoriet ved modtagelse og samlet indtrykaf besøg19. Hvad er dit samlede indtryk af dit/dine besøg i ambulatoriet?Virkelig godtGodtDårligtVirkelig dårligt

2. Oplevede du, at der varventetid, fra du skulle mødei ambulatoriet, til du blevkaldt ind?

Nej, ingen ventetidJa, kort ventetidJa, lang ventetid13,10%32,5

51,964,070,220%40%60%

46,4

1,30,43,00,513,73,0100%

80%

3.2.2 Kontaktperson og sammenhæng ipatientforløbUndersøgelsen viser, at der især er et forbedrings-potentiale i forhold til at sikre, at patienterne fårtildelt én eller flere kontaktperson(er), og at det ertydeligt for patienterne, hvem der er deres kontakt-person(er). Hver fjerde patient oplever nemlig, at deikke har en kontaktperson. Patienternes oplevelseaf unødig ventetid, der forlængede deres besøg, hardog også rum for forbedring.

”Der var mange forudgående undersøgelser før opera-tionen. I den forbindelse kunne det være ønskvær-digt, hvis det var den samme person, som fulgte opfra gang til gang. Det var forskellige læger ved hverundersøgelse.””Min besvarelse går mere på, at lægen altid er forsin-ket og ikke har tid til at lytte. Og at der altid er EDBproblemer, som går ud over min tid.”Dette tema er dækket af fire spørgsmål. Det førstespørgsmål omhandler patienternes oplevelse af athave én eller flere kontaktperson(er) med særligtansvar for deres forløb. Spørgsmålet er i overens-

Resultater for ambulante patienter

stemmelse med DDKM standard 2.3.2 (indikator 5),og skal belyse, om patienterne oplever en koordi-nering af de sundhedsfaglige ydelser i det ambulan-te forløb, samt om der gives information til patientog pårørende om forløbet. Ifølge Sundhedsloven harsygehusene pligt til at tilbyde en kontaktperson tilambulante patienter, der har mere end ét besøg.Kontaktpersonen har et særligt ansvar for at sikresammenhæng i patientforløbet, herunder informa-tion om behandlingsforløbet til patienten samtkoordinering af de sundhedsfaglige ydelser. Det erop til det enkelte sygehus (eller ambulatorium), omde tildeler patienten én kontaktperson eller et teamaf kontaktpersoner7.De resterende spørgsmål i temaet omhandler detsammenhængende patientforløb. Spørgsmålet om,hvorvidt patienterne oplever, at personalet har satsig ind i sygdomsforløbet ved planlagte samtal-er, har jf. DDKM standard 2.2.1 (indikator 4) detformål, at patienten oplever, at vigtige samtalerforegår velforberedt og respektfuldt. Spørgsmåletom patienternes oplevelse af, om der opstod unødigventetid under deres undersøgelse/behandling, derforlængede deres besøg, har til hensigt at belyse,om patienter oplever et koordineret og effektivtudredningsforløb, jf. DDKM standard 2.8.1 (indika-

tor 3). Det sidste spørgsmål i temaet omhandlerpatienternes vurdering af ambulatoriets samarbej-de med andre ambulatorier eller afdelinger, og jf.DDKM standard 2.17.4 (indikator 3) er det ønsketat vurdere, om patienter oplever overflytninger somkoordineret, og om de oplever at modtage relevantinformation herom.

Kontaktperson med særligt ansvarBlandt patienter med flere end et besøg i am-bulatoriet oplevede 75 % at have én eller flerekontaktperson(er) med særligt ansvar for deresforløb. Samme opgørelse for patienter, der kun harhaft ét ambulant besøg, viser, at 69 % af disse pa-tienter oplevede at have én eller flere kontaktper-soner med særligt ansvar for deres undersøgelses-/behandlingsforløb til trods for, at de ikke har kravherpå (se tabel 3.2.2.1).

Viden om sygdomsforløb vedplanlagte samtalerLangt størstedelen af patienterne vurderer, at per-sonalet i ambulatoriet havde sat sig virkelig godteller godt ind i deres sygdomsforløb ved de plan-lagte samtaler. Hver fjerde patient vurderer, at per-sonalet havde sat sig virkelig godt ind i sygdomsfor-løbet (se tabel 3.2.2.1).

Tabel 3.2.2.1Landsresultat for spørgsmål om kontaktperson og sammenhæng i patientforløb3. Oplevede du, at én eller flere kontakt-personer i ambulatoriet havde særligtansvar for dit undersøgelses-/behandlings-forløb?*4. Hvordan vurderer du, at ambulatorietspersonale havde sat sig ind i dit sygdoms-forløb ved de planlagte samtaler?9. Oplevede du, at der opstod unødigventetid under din undersøgelse/behand-ling i ambulatoriet, der forlængede dit/dine besøg?10. Hvordan vurderer du, at ambulatorietsamarbejdede med andre afdelinger/ambu-latorier om din undersøgelse/behand-ling?**AntalJa, énkontakt-personJa, flerekontakt-personerNej

47.748Antal

47,7%Virkelig godt

26,8%Godt

25,5%DårligtVirkelig dårligt

73.364Antal

26,6%Ja, i højgrad

63,2%Ja, i nogengrad

8,1%Nej, kun imindre grad

2,0%Nej,slet ikke

71.514Antal

5,2%Virkelig godt

13,4%Godt

29,7%Dårligt

51,7%Virkelig dårligt

41.983

23,1%

65,4%

8,1%

3,4%

* Omfatter kun patienter som har haft mere end ét besøg i ambulatoriet.** Omfatter kun patienter som har oplevet, at ambulatoriet samarbejdede med andre afdelinger/ambulatorier.

Lovnummer 538 af 17/6-2008, § 90 a samt bemærkninger til lovforslaget. I regeringens plan for mindre bureaukrati i kommuner og regionerforeslår regeringen, at patienter i ambulante forløb som hovedregel først tildeles en kontaktperson fra det tredje ambulante besøg.

Unødig ventetidHver femte patient oplevede i nogen eller i høj grad,at der opstod unødig ventetid under deres under-søgelse/behandling i ambulatoriet, der forlængedederes besøg. 30 % oplevede unødig ventetid i min-dre grad (se tabel 3.2.2.1).

SammenhængeDer er fundet en signifikant sammenhæng mellempatienternes oplevelse af, at én eller flere kontakt-person(er) havde særligt ansvar for deres forløb,og i hvilket omfang de blev inddraget i beslut-ninger, der skulle træffes om deres undersøgelse/behandling. Figur 3.2.2.1 viser, at en større andelaf de patienter, der oplevede at have én eller flerekontaktperson(er), vurderer, at de blev inddraget ipassende omfang, i forhold til de, der ikke oplevedeat have en kontaktperson. Desuden ses det af figur3.2.2.2, at der er flere af de patienter, der ikke ople-vede at have en kontaktperson, som i høj grad elleri nogen grad oplevede unødig ventetid på undersø-gelse og behandling, i forhold til de, der oplevede at

Samarbejde med andre afdelinger/ambulatorierFlertallet af de patienter, der har oplevet, at ambu-latoriet skulle samarbejde med andre afdelinger/ambulatorier om deres undersøgelse/behandling, erpositive og vurderer samarbejdet som virkelig godteller godt (se tabel 3.2.2.1).

Figur 3.2.2.1Sammenhæng mellem kontaktperson(er) med særligt ansvar og medinddragelseaf patient5. I hvilket omfang blev du inddraget i de beslutninger, der skulletræffes om din undersøgelse/behandling?For megetPassendeFor lidt

3. Oplevede du, at én ellerflere kontaktperson(er) iambulatoriet havde særligtansvar for dit undersøgelses-/behandlingsforløb?

Nej

0,7

81,892,994,80%20%40%60%80%

17,66,34,2100%

Ja, flere0,9kontaktpersonerJa, én1,0kontaktperson

Figur 3.2.2.2Sammenhæng mellem kontaktperson(er) med særligt ansvar og unødig ventetid,der forlængede besøg9. Oplevede du, at der opstod unødig ventetid under din under-søgelse/behandling i ambulatoriet, der forlængede dit/dine besøg?Ja, i høj gradJa, i nogen gradNej, kun i mindre gradNej, slet ikke

3. Oplevede du, at én ellerflere kontaktperson(er) iambulatoriet havde særligtansvar for dit undersøgelses-/behandlingsforløb?

NejJa, flerekontaktpersonerJa, énkontaktperson

9,95,0

19,116,531,620%

30,036,7

41,041,853,6

3,4 11,50%

40%

60%

80%

100%

Resultater for ambulante patienter

Figur 3.2.2.3Sammenhæng mellem kontaktperson(er) med særligt ansvar og modtagetskriftlig information11. Har du i forbindelse med dit/dine besøg i ambulatoriet modtagetskriftlig information om din sygdom og undersøgelse/behandling?JaNej

3. Oplevede du, at éneller flere kontaktperson(er)i ambulatoriet havde særligtansvar for dit undersøgelses-/behandlingsforløb?

NejJa, flerekontaktpersonerJa, énkontaktperson0%

46,562,559,220%40%60%

53,537,840,880%100%

have én eller flere kontaktperson(er). Også for mod-tagelse af skriftlig information er der en sammen-hæng i forhold til, om patienterne oplevede at haveén eller flere kontaktperson(er). Sammenhængen ervist i figur 3.2.2.3, og det ses, at 47 % af de, der ikkeoplevede at have én eller flere kontaktperson(er),modtog skriftlig information, mens det er tilfældetfor henholdsvis 59 % af de, der oplevede at have énkontaktperson og for 62 % af de, der oplevede athave flere kontaktperson(er). Det er i forlængelseheraf fundet, at der er signifikante forskelle på pa-tienternes vurderinger, alt efter om de har haft énkontaktperson eller flere kontaktpersoner med sær-ligt ansvar. Tendensen er, at patienter med kun énkontaktperson vurderer samtlige undersøgte sam-menhænge mere positivt end patienter med flerekontaktpersoner.

3.2.3 MedinddragelseUndersøgelsen viser, at størstedelen af patienternevurderer, at de selv og deres pårørende i passendegrad blev inddraget i beslutninger, der skulle træffesom deres undersøgelse/behandling, men også, atbegge parter kan inddrages i højere grad.”Virkede fagligt kompetente. Gode til at inddrage depårørende og deres ressourcer. Altid meget venlige ogimødekommende.””Jeg mener, lægen kunne have lyttet til de indvend-inger, jeg havde, frem for monolog og udskrivelseaf recept. Fortalte flere gange, at jeg ikke ville følgeforeslåede behandling, så ud over diagnose, fik jegikke meget ud af forløbet””Jeg synes, at man alt efter omstændighederne skalvære mere opmærksom på at få de pårørende tidligt

Tabel 3.2.3.1Landsresultat for spørgsmål om medinddragelse5. I hvilket omfang blev du inddraget ide beslutninger, der skulle træffes omdin undersøgelse/behandling?6. I hvilket omfang blev dine pårørendeinddraget i de beslutninger, der skulletræffes om din undersøgelse/behandling?AntalFor megetPassendeFor lidt

83.320Antal

0,8%For meget

90,7%Passende

8,5%For lidt

42.334

0,7%

86,3%

13,0%

på banen og involvere dem i forløbet, så de er bed-re rustet til at forstå patienten og eventuelle bi-virkninger af medicinen og de negative følger af syg-dommen.”Temaet medinddragelse belyses med to spørgsmålvedrørende inddragelse af henholdsvis patient ogpårørende i beslutninger om undersøgelse og be-handling. Ifølge DDKM standard 2.1.2 (indikator 3)og 2.1.3 (indikator 3) bør personalet gennem helepatientforløbet være opmærksom på patientensønsker til medinddragelse i beslutninger vedrørendeegen behandling, ligesom der skal rettes opmærk-somhed mod pårørendes ønsker om information ogden ressource, pårørende kan udgøre i patientfor-løbet.

3.2.4 Patientoplevede fejlUndersøgelsen viser, at hver sjette patient ople-vede, at der skete fejl i forbindelse med deres besøgi ambulatoriet. En betydelig andel af disse patientersynes, at personalet tog virkelig dårligt eller dårligthånd om fejlen/fejlene, efter den/de blev opdaget.”De burde have hørt mere på mig om, hvor ondt jeghavde i min lunge, i stedet for at sige, at det barevar mit bevægeapparat, for det viste sig, at det varlungecancer.”

Fejl i forbindelse med besøgEn ud af seks patienter tilkendegiver, at de ople-vede, at der skete fejl i forbindelse med deres besøg iambulatoriet. 2 % fik udskrevet forkert medicin, 3 %oplevede, at der opstod skade under operation, 9 %oplevede administrative fejl, mens 10 % har angi-vet, at de oplevede fejl af typen ”andet”. Følgendeeksempler er blandt andet angivet i denne svarkate-gori: medicineringsfejl (glemt medicin, forkert dose-ring), fejldiagnosticering/flere forskellige diagnoser,fejlinformation, infektion, forbyttet blodprøvesamt utilgængelige scanningsbilleder ved planlagtsamtale. Nogle patienter oplevede mere end éntype fejl, og andelene af de forskellige typer fejlsummerer derfor ikke til 15 % (se tabel 3.2.4.1).

Medinddragelse af patienter og pårørendeNi ud af ti patienter vurderer, at de blev inddrag-et i passende omfang i beslutninger, der skulletræffes om deres undersøgelse/behandling. Blandtpatienter, for hvem det har været aktuelt at ind-drage pårørende, vurderer et stort flertal, at derespårørende blev inddraget i passende omfang. 13 %vurderer imidlertid, at deres pårørende er blevet ind-draget for lidt (se tabel 3.2.3.1).

Tabel 3.2.4.1Landsresultat for spørgsmål om patientoplevede fejl7. Oplevede du, at der skete fejl i forbin-delse med dit/dine besøg i ambulatoriet*AntalJaNej

72.16850.86769.57269.64137.093Antal

15,2%2,3%3,0%8,8%9,5%Virkelig godtGodt

84,8%97,7%97,0%91,2%90,5%DårligtVirkelig dårligt

a) Udskrevet forkert medicin?b) Skade opstået under undersøgelse/operation?c) Administrativ fejl (bortkommen journal, fejl-registrering, m.v.)?d) Andet?

8. Hvordan synes du alt i alt, at personalettog hånd om fejlen/fejlene, efter den/deblev opdaget?**

8.339

18,3%

52,9%

21,2%

7,6%

* Opgørelsen er baseret på spørgsmål 7a-d. Hvis en patient har oplevet mindst én fejl, indgår vedkommende i de 15,2%** Omfatter kun patienter, som har oplevet fejl

Resultater for ambulante patienter

Personalets håndtering af fejlAf de patienter, som oplevede, at der skete fejl iforbindelse med deres besøg i ambulatoriet, vur-derer 29 %, at personalet tog virkelig dårligt ellerdårligt hånd om fejlen/fejlene. Størstedelen af pa-tienterne oplevede imidlertid, at der blevet tagetvirkelig godt eller godt hånd om fejlen/fejlene (setabel 3.2.4.1).

SammenhængePatienter, der oplevede, at der skete fejl, har enmere negativ vurdering af den mundtlige informa-tion. Det ses af figur 3.2.4.1, at 21 % af de, der ople-vede, at der skete fejl i forbindelse med deres besøgi ambulatoriet vurderer den mundtlige informationsom virkelig god mod 36 % af de, der ikke oplevedefejl. Patienter, der oplevede, at der skete fejl i for-bindelse med deres besøg i ambulatoriet, vurdererogså deres undersøgelses-/og behandlingsforløbmere negativt end de, der ikke oplevede fejl. Figur

3.2.4.2 viser således, at der er en større andel afde patienter, som oplevede fejl, der vurderer, at per-sonalet havde sat sig virkelig dårligt eller dårligt indi deres sygdomsforløb ved de planlagte samtaler iforhold til de, der ikke oplevede fejl. Figur 3.2.4.3viser en lignende sammenhæng, hvor patienter deroplevede fejl, i mindre grad vurderer, at de blev ind-draget i beslutninger, der skulle træffes om deresundersøgelse/behandling, end de der ikke oplevedefejl. For sammenhængen mellem, om patienterneoplevede, at der skete fejl og oplevede at have enkontaktperson med særligt ansvar for deres forløb,ses af figur 3.2.4.4, at der blandt de patienter, derhar haft én kontaktperson, er 13 %, der har oplevetfejl, blandt de, der har haft flere kontaktpersoner,er der 17 %, der har oplevet fejl, og blandt de, derikke har haft en kontaktperson, er der 22 %, der haroplevet, at der er sket fejl i forbindelse med deresbesøg i ambulatoriet.

Figur 3.2.4.1Sammenhæng mellem patientoplevede fejl og vurdering af mundtlig informationVirkelig godtGodtDårligtVirkelig dårligt

7. Oplevede du, at der sketefejl i forbindelse med dit/dinebesøg i ambulatoriet

Ikke oplevet fejlOplevet fejl0%20,9

36,062,420%40%

60,113,260%80%

3,40,53,5100%

Figur 3.2.4.2Sammenhæng mellem patientoplevede fejl og personalets viden om sygdomsforløbved planlagte samtaler4. Hvordan vurderer du, at ambulatoriets personale havde sat sig ind idit sygdomsforløb ved de planlagte samtaler?Virkelig godtGodtDårligtVirkelig dårligt

7. Oplevede du, at der sketefejl i forbindelse med dit/dinebesøg i ambulatoriet

Ikke oplevet fejlOplevet fejl14,10%

29,556,320%40%

63,821,660%80%

5,61,08,0100%

Figur 3.2.4.3Sammenhæng mellem patientoplevede fejl og medinddragelse af patient5. I hvilket omfang blev du inddraget i de beslutninger, der skulletræffes om din undersøgelse/behandling?For megetPassendeFor lidt

7. Oplevede du, at der sketefejl i forbindelse med dit/dinebesøg i ambulatoriet

Ikke oplevet fejl0,8Oplevet fejl1,10%20%

92,979,740%60%80%19,2

6,3

100%

Figur 3.2.4.4Sammenhæng mellem patientoplevede fejl og kontaktperson(er) med særligt ansvar3. Oplevede du, at én eller flere kontaktperson(er) i ambulatoriethavde særligt ansvar for dit undersøgelses-/behandlingsforløb?JaNej

Nej7. Oplevede du, at der sketefejl i forbindelse med dit/dinebesøg i ambulatorietJa, flerekontaktpersonerJa, énkontaktperson

22,317,112,60%20%40%

77,782,987,460%80%100%

3.2.5 InformationOverordnet set vurderes den skriftlige og mundtligeinformation meget positivt – det er imidlertid kuncirka halvdelen af patienterne, der har modtagetskriftlig information.”Mere information i breve, der bliver sendt hjem,således at man er mere forberedt, når man møder,fx hvad skal der ske, hvem skal man tale med samtlængde af undersøgelse.””Mere tid til en mundtlig information omkring under-søgelsesresultaterne.”Temaet information belyses med i alt tre spørgsmål,der drejer sig om modtagelsen af skriftlig informa-

tion og patientens samlede vurdering af henholds-vis den skriftlige og mundtlige information, dennehar modtaget i ambulatoriet. Ifølge DDKM standard2.2.2 (indikator 3) skal ambulatoriet tilbyde skriftliginformation i behandlingsforløbet med det formål,at det kan understøtte og supplere mundtlig infor-mation og sikre, at patienten har mulighed for atrepetere og genkalde den information, der er givet.Og i forhold til mundtlig information skal ambulato-riet, ifølge DDKM standard 2.2.1 (indikator 3), sikre,at patienten oplever, at vigtige samtaler foregårvelforberedt og respektfuldt.

Skriftlig information45 % af patienterne har ikke modtaget skriftliginformation om deres sygdom og undersøgelse/

Resultater for ambulante patienter

Tabel 3.2.5.1Landsresultat for spørgsmål om information11. Har du i forbindelse med dit/dinebesøg i ambulatoriet modtaget skriftliginformation om din sygdom og under-søgelse/behandling?12. Hvordan vurderer du alt i alt den skrift-lige information, du fik i ambulatoriet?*AntalJaNej

80.451

55,3%

44,7%

Antal

Virkelig god

God

Dårlig

Virkelig dårlig

42.744Antal

28,0%Virkelig god

68,9%God

2,7%Dårlig

0,4%Virkelig dårlig

13. Hvordan vurderer du alt i alt denmundtlige information, du fik i ambula-toriet?

80.594

33,1%

60,9%

5,0%

1,0%

* Omfatter kun patienter, der har modtaget skriftlig information

behandling i forbindelse med deres besøg i ambu-latoriet. Blandt de, der har modtaget skriftlig in-formation, vurderer tilnærmelsesvis alle patienterinformationen som virkelig god eller god (se tabel3.2.5.1).

SammenhængeDer forekommer signifikante sammenhænge mel-lem modtagelse af skriftlig information om sygdomog undersøgelses-/behandlingsforløbet og patien-ternes vurdering af flere aspekter af deres besøg iambulatoriet. Som eksempler kan nævnes, at 36 %af de patienter, der har modtaget skriftlig informa-tion, vurderer, at deres samlede undersøgelses-/behandlingsforløb var virkelig godt tilrettelagt, tilsammenligning med 26 % af de patienter, der ikkehar modtaget skriftlig information (se figur 3.2.5.1).Ligeledes har 39 % af de patienter, der har mod-taget skriftlig information, et virkelig godt samletindtryk af deres forløb, til sammenligning med 29 %af de, der ikke har modtaget skriftlig information(se figur 3.2.5.2).

Mundtlig informationI forhold til den mundtlige information vurderer etovervejende flertal af patienterne, at den informa-tion, de fik i ambulatoriet, var virkelig god eller god.Hver tredje vurderer informationen som virkelig god(se tabel 3.2.5.1).

Figur 3.2.5.1Sammenhæng mellem modtaget skriftlig information tilrettelæggelse af det samledeundersøgelses-/behandlingsforløb18. Hvordan vurderer du alt i alt, at dit samlede undersøgelses-/behandlingsforløb var tilrettelagt (før, under og efter dit/dine ambula-toriebesøg)?Virkelig godtGodtDårligtVirkelig dårligt

11. Har du i forbindelse meddit/dine besøg i ambulatorietmodtaget skriftlig informa-tion om din sygdom ogundersøgelse/behandling?

Modtagetskriftlig informationIkke modtagetskriftlig information0%

36,025,820%40%65,8

59,6

3,40,96,380%2,1

60%

100%

Figur 3.2.5.2Sammenhæng mellem modtaget skriftlig information og samlet indtryk af besøg19. Hvad er dit samlede indtryk af dit/dine besøg i ambulatoriet?Virkelig godtGodtDårligtVirkelig dårligt

11. Har du i forbindelse meddit/dine besøg i ambulatorietmodtaget skriftlig informa-tion om din sygdom ogundersøgelse/behandling?

Modtagetskriftlig informationIkke modtagetskriftlig information0%

39,228,620%40%64,060%

57,4

2,90,56,01,480%100%

3.2.6 Sygehusets samarbejde medprimær sektor (efter/mellem besøg)En stor andel af patienterne har i forbindelse medderes undersøgelses-/behandlingsforløb i ambulato-riet været i tvivl om livsstilens betydning for hel-bredet. Til gengæld var langt størstedelen af pa-tienterne trygge, da de tog hjem efter deres besøg iambulatoriet, og flertallet giver en positiv vurderingaf samarbejdet mellem ambulatoriet og den kom-munale hjemme(syge)pleje.”Jeg ville gerne så tidligt som muligt have haft mereinformation om, hvad jeg selv kunne gøre for athjælpe til min helbredelse fx fået folder med øvel-ser, talt med fysioterapeut eller andet. Det er minvurdering, at mine personlige ressourcer kunne værebenyttet i langt højere grad, end det var tilfældet.””Efter narkosen var jeg dårlig, men personalet gavmig tid til at blive nogenlunde frisk, inden de sendtemig hjem. Det var betryggende og rart at vide, atjeg kunne slappe af og finde kræfterne. De bad migringe næste dag for lige at informere om, hvordan jeghavde det. Stor ros for omsorg og støtte på opvågn-ingsafdelingen. Men helt igennem stor ros til alle.”Temaet sygehusets samarbejde med primær sek-tor er repræsenteret ved fire spørgsmål. Det førstespørgsmål afdækker patienternes oplevelse aftryghed efter/mellem deres besøg i ambulatoriet.De næste to spørgsmål omhandler samarbejdet mel-lem ambulatoriet og primær sektor. Spørgsmålet omsamarbejde med den kommunale hjemme(syge)plejeer indikator til DDKM standard 2.17.3 (indikator 3),

og skal belyse, hvorvidt patienten oplever overgan-gen til kommunalt regi koordineret, samt oplever,at kommunen har relevante oplysninger. Det fjerdeog sidste spørgsmål i temaet vedrører patienternesviden om deres livsstils betydning for deres helbred.I henhold til DDKM standard 2.16.3 (indikator 4)skal ambulatoriet sikre, at der gives information tilpatienter om muligheder for forebyggelse og sund-hedsfremme.

Tryghed efter besøg i ambulatorietLangt størstedelen af de ambulante patienter vartrygge efter deres besøg i ambulatoriet. Hver tredjepatient var meget tryg (se tabel 3.2.6.1).

Samarbejde mellem ambulatoriet ogkommunal hjemme(syge)pleje63 % af patienterne vurderer, at ambulatoriet ogden kommunale hjemme(syge)pleje samarbejdedegodt om undersøgelses-/behandlingsforløbet, oghver fjerde patient vurderer, at samarbejdet varvirkelig godt (se tabel 3.2.6.1).

Orientering af praktiserende lægeOmkring en femtedel af patienterne mener ikke,at ambulatoriet har orienteret den praktiserendelæge om deres undersøgelses-/behandlingsforløbi tilstrækkelig grad, idet 22 % angiver et negativtsvar på dette spørgsmål. Langt hovedparten (62 %)har dog svaret, at den praktiserende læge blev godtorienteret, og 17 % har svaret virkelig godt (se ta-bel 3.2.6.1).

Resultater for ambulante patienter

Tabel 3.2.6.1Landsresultat for spørgsmål om samarbejde med primær sektor (efter/mellem besøg)14. Var du tryg eller utryg, da du tog hjemefter dit/dine besøg i ambulatoriet?AntalMeget trygTrygUtrygMeget utryg

83.209Antal

31,9%Virkelig godt

60,1%Godt

6,8%Dårligt

1,2%Virkelig dårligt

15. Hvordan vurderer du, at ambulatorietog den kommunale hjemmepleje/ hjemme-sygepleje samarbejdede om dit under-søgelses-/behandlingsforløb?16. Hvordan vurderer du, at ambulatoriethar orienteret din praktiserende læge omdit undersøgelses-/behandlingsforløb?17. Har du i forbindelse med dit undersøgel-ses-/behandlingsforløb i ambulatorietværet i tvivl om din livsstils betydning fordit helbred (fx motion, ernæring, rygningog alkohol)?

13.438

24,9%

63,3%

7,7%

4,2%

Antal

Virkelig godt

Godt

Dårligt

Virkelig dårligt

34.806Antal

17,0%Ja, i høj grad

61,5%Ja, i nogengrad

13,9%Nej, kun imindre grad

7,7%Nej, slet ikke

55.597

9,9%

17,3%

16,5%

56,3%

* Omfatter kun patienter som har haft behov for den kommunale hjemmepleje/hjemmesygepleje

Livsstils betydning for helbredetOver hver fjerde patient har i forbindelse med deresundersøgelses-/behandlingsforløb i høj grad eller inogen grad været i tvivl om deres livsstils betyd-ning for deres helbred. 17 % af patienterne har kuni mindre grad været i tvivl, og 56 % har slet ikkeværet i tvivl om deres livsstils betydning for dereshelbred (se tabel 3.2.6.1).

3.2.7 Samlet indtrykHovedparten af patienterne giver en positiv vurder-ing af tilrettelæggelsen af deres samlede behand-lingsforløb og har et godt samlet indtryk af indlæg-gelsen.”Det har været en meget positiv oplevelse at kommepå ambulatoriet - man føler, der er god tid hver ganghos både sygeplejersker og læger. Derudover er dermeget venlige sekretærer, der er medvirkende til, atman altid føler sig velkommen. Når man er der, harman ikke fornemmelse af, at det er et sygehus -og man er aldrig et nummer i rækken. Vi har væretmeget tilfredse med vores behandling. Stor ros tilalle på ambulatoriet.”

Patienternes samlede indtryk belyses med to spørgs-mål vedrørende henholdsvis patientens samlede vur-dering af tilrettelæggelsen af undersøgelses-/behandlingsforløbet og det samlede indtryk af besø-gene i ambulatoriet. Ifølge DDKM standard 2.17.1(indikator 3) skal ambulatoriet etablere et samar-bejde om overdragelse af patienter mellem institu-tioner, almen praksis, speciallæger og kommuner,der sikrer, at patienten oplever overdragelsen koor-dineret.

Tilrettelæggelsen af det samledeundersøgelses-/behandlingsforløbEn ud af tre patienter vurderer, at deres samledeundersøgelses-/behandlingsforløb var virkelig godttilrettelagt, mens 62 % vurderer, at det var godttilrettelagt. En lille andel vurderer, at forløbet vardårligt eller virkelig dårligt tilrettelagt (se tabel3.2.7.1).

Samlet indtryk af besøgHovedparten af de adspurgte patienter har et godtindtryk af deres besøg i ambulatoriet, mens én udaf tre patienter har et virkelig godt indtryk. En lilleandel vurderer deres samlede indtryk til at væredårligt eller virkelig dårligt (se tabel 3.2.7.1).

Tabel 3.2.7.1Landsresultat for spørgsmål om samlet indtryk18. Hvordan vurderer du alt i alt, at ditsamlede undersøgelses-/behandlingsforløbvar tilrettelagt (før, under og efter dit/dineambulatoriebesøg)?19. Hvad er dit samlede indtryk af dit/dinebesøg i ambulatoriet?AntalVirkelig godtGodtDårligtVirkelig dårligt

77.713

31,7%

62,3%

4,6%

1,4%

Antal

Virkelig godt

Godt

Dårligt

Virkelig dårligt

83.178

34,6%

60,3%

4,2%

0,9%

3.3 Betydning af patienterskarakteristika3.3.1 Mænd mere trygge efter besøg iambulatoriet end kvinderGenerelt set indikerer resultaterne fra LUP 2009, atmænd vurderer deres ambulante undersøgelses-/behandlingsforløb en anelse mere positivt end kvin-

der. De største forskelle viser sig i forhold til tryghedefter besøg i ambulatoriet og det samlede indtrykaf besøgene i ambulatoriet. Andelen af mænd, dervurderer, at de er meget trygge efter besøg i ambu-latoriet, er højere end andelen af kvinder, der giversamme vurdering (se figur 3.3.1.1).

Figur 3.3.1.1Sammenhæng mellem køn og tryghed efter besøg i ambulatoriet14. Var du tryg eller utryg, da du tog hjem efter dit/dine besøg i ambulatoriet?Meget trygTrygUtrygMeget utryg

MandKvinde0%

34,230,020%40%

59,061,160%80%

5,87,5100%

0,91,4

Resultater for ambulante patienter

3.3.2 Patienter på 60 år og derover er merepositive end yngre patienterAnalyser af alders betydning for patienternesoplevelser viser en tendens til, at patienter på 60år eller derover på en lang række områder giver enmere positiv vurdering af deres besøg i ambulato-riet end patienter i de yngre aldersgrupper. Andelenaf patienter, der vurderer, at det samlede under-søgelses-/behandlingsforløb var virkelig godt til-rettelagt og har et virkelig godt samlet indtryk afderes besøg i ambulatoriet er eksempelvis højest

blandt patienter i aldersgruppen 60+ år og lavestblandt patienter under 60 år (se figurerne 3.3.2.1 og3.3.2.2). Nærmere analyser viser endvidere, at al-dersgruppen 20-39 år skiller sig ud fra såvel de yng-re og ældre patienter i forhold til oplevelsen af athave én kontaktperson med særligt ansvar for un-dersøgelses-/behandlingsforløbet. Mens 39 % af de20-39-årige oplever at have én kontakt-person, gørdet samme sig gældende for mellem 48-50 % af deøvrige aldersgrupper (se figur 3.3.2.3).

Figur 3.3.2.1Sammenhæng mellem alder og tilrettelæggelse af det samlede undersøgelses-/behandlingsforløb18. Hvordan vurderer du alt i alt, at dit samlede undersøgelses-/behandlingsforløb vartilrettelagt (før, under og efter dit/dine ambulatoriebesøg)?Virkelig godtGodtDårligtVirkelig dårligt

0-59 år60+ år0%

29,234,120%40%

62,762,060%80%

6,23,0

1,90,9

100%

Figur 3.3.2.2Sammenhæng mellem alder og samlet indtryk af besøg19. Hvad er dit samlede indtryk af dit/dine besøg i ambulatoriet?Virkelig godtGodtDårligtVirkelig dårligt

0-59 år60+ år0%

32,137,020%40%

60,959,860%80%

5,7

1,3

2,70,5100%

Figur 3.3.2.3.Sammenhæng mellem alder og kontaktperson(er) med særligt ansvarJa, én kontaktpersonJa, flere kontaktpersonerNej

1-19 år3. Oplevede du, at én eller flerekontaktperson(er) i ambulato-riet havde særligt ansvar for ditundersøgelses-/behandlings-forløb?20-39 år40-59 år60-79 år80+ år0%

48,138,847,649,550,020%40%30,0

30,2

21,731,3

27,125,823,960%80%

25,224,726,0100%

3.3.3 Jo flere besøg i ambulatoriet, destomere positive vurderingerDer forekommer endelig en tendens til, at jo flerebesøg patienterne har i ambulatoriet, desto merepositivt vurderer patienternes deres besøg. Der-imod viser der sig også tydelige eksempler på detmodsatte i forhold til oplevelsen af unødig ventetidog ambulatoriets orientering til den praktiserendelæge. 59 % af patienter med ét besøg oplever slet

ikke unødig ventetid, til sammenligning med 42 %af patienterne med mere end tre besøg (se figur3.3.3.1). Hvad angår ambulatoriets orientering tilden praktiserende læge, vurderer 19 % af patientermed kun ét besøg i ambulatoriet, at den praktiser-ende læge er blevet dårligt eller virkelig dårligtorienteret. Det samme gør sig gældende for 25 %af patienterne med mere end tre besøg (se figur3.3.3.2).

Figur 3.3.3.1Sammenhæng mellem antal besøg og unødig ventetid, der forlængede besøg9. Oplevede du, at der opstod unødig ventetid under din undersøgelse/behandling iambulatoriet, der forlængede dit/dine besøg?Ja, i høj gradJa, i nogen gradNej, kun i mindre gradNej, slet ikke

1 besøg2-3 besøgMere end 3 besøg

4,95,15,80%

11,013,316,320%

24,830,135,440%60%

59,351,542,480%100%

Resultater for ambulante patienter

Figur 3.3.3.2Sammenhæng mellem antal besøg og orientering af praktiserende læge16. Hvordan vurderer du, at ambulatoriet har orienteret din praktiserende læge om ditundersøgelses-/behandlingsforløb?Virkelig godtGodtDårligtVirkelig dårligt

1 besøg2-3 besøgMere end 3 besøg0%

17,417,116,520%40%

63,861,958,060%

12,213,716,280%

6,67,39,3100%

3.4 Forskelle i ambulante patientersbesvarelser i forhold til region ogspeciale3.4.1 Regionernes placering i forholdtil landsgennemsnitDet er beregnet, hvordan resultaterne for de en-kelte regioner placerer sig i forhold til landsresul-tatet. Regionerne har fået angivet, om de på de 19nationale spørgsmål ligger over (O), under (U) ellerikke afviger statistisk signifikant fra landsresultatet

(G), når der er justeret for køn og alder. Optælling-en af regionernes placering er foretaget på bag-grund af resultater fra bilagstabeller, som kan findesi elektronisk form på www.patientoplevelser.dk/LUP2009-bilag-ambulante. Dette afsnit ser såledespå, hvorvidt der er forskelle på patienternes oplev-elser, afhængig af hvilken region, det sygehus, de erblevet behandlet på, ligger i (se figur 3.4.1.1).

Figur 3.4.1.1Fordelingen af spørgsmål, der er placeret over (O), under (U) eller ikke forskelligt fralandsresultatet (G) i de fem regioner samt på privathospitalerOGU

Region MidtjyllandPrivathospitalerRegion NordjyllandRegion SyddanmarkRegion SjællandRegion Hovedstaden244713917

1925610151

Region Midtjylland, Privathospitalerne ogRegion Nordjylland over landsresultatetPatienter, der har været til ambulant undersøgelse/behandling på et sygehus i Region Midtjylland, vurder-er i betydelig højere grad end patienter fra øvrige re-gioner deres undersøgelses-/behandlingsforløb posi-tivt. På samtlige nationale spørgsmål, svarende til19 ud af 19 spørgsmål, ligger resultatet for RegionMidtjylland over landsresultatet.På privathospitalerne er patienterne også positivei deres vurdering. Her ligger resultaterne for 17 udaf 19 spørgsmål over landsresultatet. På de rester-ende to spørgsmål placerer resultaterne sig påniveau med landsresultatet. De spørgsmål, der lig-ger på niveau med landsresultatet, omhandler per-sonalets håndtering af fejl og samarbejdet mellemambulatoriet og kommunal hjemme(syge)pleje.Endelig ligger Region Nordjylland over landsresul-tatet på flertallet af spørgsmålene, idet regionensresultater ligger over landsresultatet på 13 ud af19 spørgsmål. Regionen ligger på niveau med lands-resultatet på 5 ud af 19 spørgsmål og under lands-resultatet på et enkelt spørgsmål, der omhandlerkontaktperson(er) med særligt ansvar.

Region Hovedstaden og Region Sjællandunder landsresultatetRegion Hovedstaden er den region, der ligger underlandsresultatet på flest spørgsmål. Ved 15 ud af 19spørgsmål ligger regionen under landsresultatet,mens det på de resterende fire spørgsmål ligger påniveau med landsresultatet. De spørgsmål, der lig-ger på niveau med landsresultatet, omhandler mod-tagelse af skriftlig information, samarbejdet mellemambulatoriet og den kommunale hjemme(syge)ple-je, tilrettelæggelse af det samlede undersøgelses-/behandlingsforløb og samlet indtryk af besøg.Region Sjællands resultater ligger under landsre-sultatet på 10 ud af 19 spørgsmål, mens det liggerpå niveau med landsresultatet på syv spørgsmålog over landsresultatet med to spørgsmål. De om-råder, hvor regionens resultater ligger over landsre-sultatet, er kontaktperson(er) med særligt ansvarog unødig ventetid, der forlængede besøg.

Region Syddanmark på niveau medlandsresultatetHovedparten af resultaterne for Region Syddanmarkligger på niveau med landsresultatet, fire spørgsmålligger over landsresultatet, og seks spørgsmål lig-ger under landsresultatet. De spørgsmål, der liggerover landsresultatet, omhandler ventetid ved mod-tagelse, personalets viden om sygdomsforløb vedplanlagte samtaler, patientoplevede fejl og orien-tering af praktiserende læge.

Resultater for ambulante patienter

3.4.2 Sammenligning af patienters ople-velser inden for forskellige specialerPatienters forløb er forskelligt afhængigt af, hvilketspeciale de er tilknyttet, eksempelvis i forhold tilsygdommes omfang, sværhedsgrad og komplikatio-ner. Sammenligninger af patienters oplevelser forforskellige specialer er derfor begrænset til spørgs-mål, som er vurderet til at kunne sammenlignes påtværs af specialer. De udvalgte spørgsmål omhandlerkontaktperson(er) med særligt ansvar, medinddrag-

else af patient og pårørende, vurdering af skriftligog mundtlig information samt tryghed efter besøgi ambulatoriet.

Pædiatriske patienter har i størstomfang én eller flere kontaktperson(er)med særligt ansvarDer er relativt stor forskel mellem specialeresul-taterne vedrørende andelen af patienter, der ople-vede at have én eller flere kontaktperson(er) med

Figur 3.4.2.1Svarfordeling for specialer for spørgsmål om kontaktperson(er) med særligt ansvar3. Oplevede du, at én eller flere kontaktperson(er) i ambulatoriet havde særligt ansvarfor dit undersøgelses-/behandlingsforløb?Ja, én kontaktpersonJa, flere kontaktpersonerNej

PædiatriMedicinsk gastroenterologiIntern medicinKirurgisk gastroenterologiKardiologiGeriatri og reumatologiKirurgiOnkologi og hæmatologiOftalmologiNeurologiParakliniske diagnostiskespecialerUrologiMedicinsk endokrinologiOrtopædkirurgiPlastikkirurgiGynækologi og obstetrikØre-næse-halsNeurokirurgi0%

51,652,151,652,153,353,349,642,348,352,154,244,644,547,239,336,241,044,020%40%26,824,421,328,831,325,716,860%

31,427,427,325,023,022,626,232,926,121,919,6

16,920,521,223,023,624,124,224,925,626,026,228,731,131,531,932,633,339,280%100%

særligt ansvar. Andelen af patienter, der oplevedeat have én eller flere kontaktperson(er) med særligtansvar, varierer 22 procentpoint mellem de enkeltespecialer. Andelen er højest blandt de pædiatriskepatienter (83 %) og lavest blandt de neurokirur-giske patienter (61 %) (se figur 3.4.2.1).

Patienter og pårørende medinddrages isærinden for specialerne onkologi og hæmato-logi samt pædiatriDer er begrænsede forskelle mellem specialeresul-taterne, hvad angår medinddragelse af patienter.Andelen, der oplevede at blive inddraget i beslut-ninger, der skulle træffes om egen behandling ogpleje, i passende omfang, er højest inden for onkolo-gi og hæmatologi (94 %) og lavest inden for neu-rologi (86 %) (se figur 3.4.2.2).

Figur 3.4.2.2Svarfordeling for specialer for spørgsmål om medinddragelse af patient5. I hvilket omfang blev du inddraget i de beslutninger, der skulle træffes om dinundersøgelse/behandling?For megetPassendeFor lidt

Onkologi og hæmatologiGynækologi og obstetrikPædiatriOftalmologiKirurgiPlastikkirurgiMedicinsk endokrinologiKardiologiØre-næse-halsIntern medicinUrologiMedicinsk gastroenterologiKirurgisk gastroenterologiOrtopædkirurgiGeriatri og reumatologiNeurokirurgiParakliniske diagnostiskespecialerNeurologi

0,51,01,20,70,70,60,70,60,81,00,90,81,00,80,91,50,30,90%20%

93,693,493,091,791,691,590,690,690,190,190,189,889,589,388,487,687,285,840%60%80%

6,05,65,87,67,77,98,68,89,08,99,09,59,59,910,810,812,413,3100%

Resultater for ambulante patienter

Forskellene er tydeligere i forhold til medinddrag-else af pårørende i beslutninger, der skulle træffesom behandling og pleje. Her varierer de enkeltespecialers resultat med 16 procentpoint, med denhøjeste andel af patienter, der oplevede at derespårørende blev inddraget i passende omfang, in-

den for pædiatri (94 %) og den laveste andel indenfor de parakliniske diagnostiske specialer (78 %)(se figur 3.4.2.3).

Figur 3.4.2.3Svarfordeling for specialer for spørgsmål om medinddragelse af pårørende6. I hvilket omfang blev dine pårørende inddraget i de beslutninger, der skulle træffesom din undersøgelse/behandling?For megetPassendeFor lidt

PædiatriOnkologi og hæmatologiGynækologi og obstetrikPlastikkirurgiUrologiOrtopædkirurgiKirurgiØre-næse-halsNeurokirurgiKirurgisk gastroenterologiOftalmologiMedicinsk gastroenterologiKardiologiIntern medicinNeurologiGeriatri og reumatologiMedicinsk endokrinologiParakliniske diagnostiskespecialer

1,50,10,50,40,30,60,51,01,01,00,30,70,50,81,21,00,90,90%20%

93,791,990,788,586,986,786,385,885,685,185,083,983,682,782,780,780,577,940%60%80%

4,88,08,911,212,712,613,213,213,513,914,715,415,916,516,118,318,621,2100%

Skriftlig information vurderes mest positivtinden for specialet oftalmologiResultaterne for patienternes vurdering af denskriftlige information, de har modtaget i forbind-else med deres ambulante besøg, varierer med 13procentpoint. Andelen af patienter, der vurderer

den skriftlige information til at være virkelig god, erhøjest inden for oftalmologi (36 %) og lavest indenfor pædiatri (23 %). Den skriftlige information vur-deres mest negativt blandt de neurokirurgiske ogneurologiske patienter (se figur 3.4.2.4).

Figur 3.4.2.4Svarfordeling for specialer for spørgsmål om vurdering af skriftlig information12. Hvordan vurderer du alt i alt den skriftlige information, du fik i ambulatoriet?Virkelig godtGodtDårligtVirkelig dårligt

OftalmologiGynækologi og obstetrikKirurgisk gastroenterologiKirurgiOrtopædkirurgiOnkologi og hæmatologiPlastikkirurgiMedicinsk gastroenterologiKardiologiMedicinsk endokrinologiUrologiIntern medicinØre-næse-halsGeriatri og reumatologiParakliniske diagnostiskespecialerNeurokirurgiNeurologiPædiatri0%

35,533,432,831,129,928,227,827,626,926,426,425,825,725,124,923,823,422,620%40%

62,463,165,065,966,369,269,268,670,870,171,071,771,971,971,669,971,273,560%80%

1,80,42,80,81,80,52,50,52,90,92,40,12,10,83,30,52,10,23,30,22,00,62,30,22,20,12,90,12,80,64,41,9

4,60,83,40,5100%

Resultater for ambulante patienter

Mundtlig information vurderes mestpositivt inden for specialerne gynækologiog obstetrikNår det gælder patienternes vurdering af denmundtlige information, de har fået på ambulato-riet, varierer resultaterne mellem specialerne med15 procentpoint. Andelen af patienter, der vurdererden mundtlige information til at være virkelig god,er højest inden for gynækologi og obstetrik (40 %)

og lavest inden for de parakliniske diagnostiske spe-cialer (25 %). Den mundtlige information vurderesmest negativt blandt de neurokirurgiske og para-kliniske diagnostiske patienter, hvor hver 10. pa-tient vurderer den mundtlige information, de fik iambulatoriet, som dårlig eller virkelig dårlig (se fi-gur 3.4.2.5).

Figur 3.4.2.5Svarfordeling for specialer for spørgsmål om vurdering af mundtlig information13. Hvordan vurderer du alt i alt den mundtlige information, du fik i ambulatoriet?Virkelig godtGodtDårligtVirkelig dårligt

Gynækologi og obstetrikOftalmologiPlastikkirurgiKirurgiPædiatriKirurgisk gastroenterologiOnkologi og hæmatologiØre-næse-halsMedicinsk gastroenterologiIntern medicinNeurokirurgiKardiologiUrologiOrtopædkirurgiMedicinsk endokrinologiGeriatri og reumatologiNeurologiParakliniske diagnostiskespecialer0%

39,836,836,735,635,235,133,933,132,532,432,331,931,331,330,929,828,325,020%40%

55,558,258,228,659,359,262,361,161,662,258,162,831,860,663,163,362,365,460%80%

3,80,84,40,64,01,04,81,14,60,94,71,03,20,65,00,94,91,04,41,06,82,8

4,60,76,06,60,91,5

5,20,85,97,77,71,01,71,8

100%

Oftalmologiske patienter er meget trygge,når de skal hjem efter ambulatoriebesøgAndelen af patienter, der var meget trygge, da detog hjem efter deres besøg i ambulatoriet, er højestblandt oftalmologiske patienter (37 %) og lavestblandt de neurokirurgiske patienter (25 %). Neu-

rokirurgi synes samtidig at være det speciale, hvorandelen af utrygge og meget utrygge patienter erhøjest (17 %) (se figur 3.4.2.6).

Figur 3.4.2.6Svarfordeling for specialer for spørgsmål om tryghed efter besøg i ambulatoriet14. Var du tryg eller utryg, da du tog hjem efter dit/dine besøg i ambulatoriet?Meget trygTrygUtrygMeget utryg

OftalmologiGynækologi og obstetrikPædiatriØre-næse-halsPlastikkirurgiKirurgisk gastroenterologiMedicinsk endokrinologiKirurgiIntern medicinOrtopædkirurgiParakliniske diagnostiskespecialerKardiologiMedicinsk gastroenterologiGeriatri og reumatologiOnkologi og hæmatologiUrologiNeurologiNeurokirurgi0%

36,936,334,833,132,832,832,332,231,931,630,730,630,428,828,627,925,824,720%40%

56,856,457,760,160,057,160,259,761,058,060,562,461,961,965,962,362,558,560%80%

5,45,76,55,75,48,56,66,86,08,76,96,36,58,0

0,91,50,91,01,81,70,91,31,01,71,90,71,21,2

4,90,68,49,812,51,41,94,4100%

Sammenligning af indlagte ogambulante patienters oplevelser

Sammenligning af indlagte og ambulante patienters oplevelser

4 Sammenligning af indlagte og ambulantepatienters oplevelserEmnet for dette afsnit er en sammenligning af ud-valgte resultater for indlagte og ambulante pa-tienter. Da indlagte og ambulante patienter påmange områder har forskellige undersøgelses- ogbehandlingsforløb på sygehuset, præsenteres derkun en sammenligning af resultaterne for de om-råder, hvor det er meningsfuldt at sammenligne deto patientgrupper.Disse områder er:• Information om længden af ventetid fra henvis-ning til indlæggelse/til første besøg• Kontaktperson(er) med særligt ansvar• Personalets viden om sygdomsforløb ved plan-lagte samtaler• Medinddragelse af patienter og pårørende• Vurdering af mundtlig information• Orientering til praktiserende læge• Tilrettelæggelse af det samlede undersøgelses-/behandlingsforløb.For de fleste spørgsmål er der en tendens til, at enstørre andel ambulante patienter har positive oplev-elser i ambulatoriet i forhold til andelen af indlagtepatienter, som har positive oplevelser under deresindlæggelse. Tendensen er illustreret i figur 4.1-4.7.Som eksempel ses det i figur 4.7, at en højere andelaf ambulante patienter vurderer, at de selv og derespårørende blev medinddraget i passende omfang iforhold til indlagte patienter. For to spørgsmål sesdog den omvendte sammenhæng, idet en højereandel af de indlagte patienter vurderer, at derespraktiserende læge blev godt eller virkelig godt ori-enteret om deres forløb, til sammenligning med deambulante patienter (se figur 4.5). Samtidig er an-delen af indlagte patienter, der vurderer, at de blevvirkelig godt eller godt informeret om ventetidenfra henvisning til indlæggelse højere end andelen afambulante patienter, som giver samme vurderingi forhold til information om ventetiden fra henvis-ning til første besøg (se figur 4.1).

Figur 4.1Forskelle mellem indlagte og ambulante patienter i vurderingen af informationom længden af ventetid fra henvisning til indlæggelse/første besøgHvordan vurderer du, at du blevinformeretom længden af ventetiden, fra du blev henvisttil afdelingen, til du blev indlagt (ambulant behandling til dit første besøg i ambulatoriet)?Virkelig godtGodtDårligtVirkelig dårligt

IndlagteAmbulante0%21,6

31,666,020%40%

58,1

7,69,3

2,83,1100%

60%

80%

Figur 4.2Forskelle mellem indlagte og ambulante patienter i oplevelsen af kontaktperson(er)med særligt ansvarOplevede du, at én eller flere kontaktperson(er) på afdelingen (i ambulatoriet) havdesærligt ansvar for dit forløb (dit undersøgelses-/behandlingsforløb)?Én kontaktpersonFlere kontaktpersonerIngen kontaktperson

IndlagteAmbulante0%21,6

33,331,647,720%40%

41,826,860%80%

24,825,5100%

Sammenligning af indlagte og ambulante patienters oplevelser

Figur 4.3Forskelle mellem indlagte og ambulante patienter i vurderingen af personalets videnom sygdomsforløb ved planlagte samtalerHvordan vurderer du, at afdelingens (ambulatoriets) personale havde sat sig ind i ditsygdomsforløb ved de planlagte samtaler?Virkelig godtGodtDårligtVirkelig dårligt

IndlagteAmbulante0%

24,626,620%40%

61,963,260%80%

10,18,1

3,42,0100%

Figur 4.4Forskelle mellem indlagte og ambulante patienter i vurderingen af mundtlig informationHvordan vurderer du alt i alt denmundtligeinformation du fik, mens du var indlagt(i ambulatoriet)?Virkelig godGodDårligVirkelig dårlig

IndlagteAmbulante0%

27,133,120%40%

60,560,960%80%

9,85,0

2,51,0100%

Figur 4.5Forskelle mellem indlagte og ambulante patienter i vurderingen af orientering afpraktiserende lægeHvordan vurderer du, at afdelingen orienterede (ambulatoriet har orienteret) din prakti-serende læge om dit behandlingsforløb (undersøgelses-/behandlingsforløb)?Virkelig godtGodtDårligtVirkelig dårligt

IndlagteAmbulante0%

19,017,020%40%

61,761,560%80%

12,013,9

7,37,7100%

Figur 4.6Forskelle mellem indlagte og ambulante patienter i vurderingen af tilrettelæggelseaf det samlede undersøgelses-/behandlingsforløbHvordan vurderer du alt i alt, at ditsamledebehandlingsforløb (undersøgelses-/behand-lingsforløb) var tilrettelagt (før, under og efter dit/dine ambulatoriebesøg)?Virkelig godtGodtDårligtVirkelig dårligt

IndlagteAmbulante0%

29,531,720%40%

59,762,360%80%

7,74,6

3,11,4

100%

Figur 4.7Forskelle mellem indlagte og ambulante patienter i vurderingen af medinddragelseaf patienter og pårørende0,883,216,00,890,75. I hvilket omfang blev du inddraget i de beslutninger, der skulle træffes om dinundersøgelse/behandling?For megetPassendeFor lidt

8,5

IndlagteAmbulante

0,80,8

83,290,7

16,08,5

6. I hvilket omfang blev dine pårørende inddraget i de beslutninger, der skulle træffesom din undersøgelse/behandling?For megetPassende

0,7

For lidt

IndlagteAmbulante

0,60,70%20%

78,086,340%0,760%80%

21,313,0100%

0,60,70%20%

78,086,340%60%80%

21,313,0100%

Konklusion og perspektiver

5 Konklusion og perspektiverFormålet med LUP er at få viden om patien-ternes oplevelser og vurderinger inden for ud-valgte temaer. Denne viden kan afdelinger,hospitaler og regioner bruge til at identificere ind-satsområder og udvikle kvaliteten på områder, hvorpatienternes feedback indikerer, at der er behovfor forbedringer. LUP dokumenterer forskelle i pati-enters oplevelser gennem sammenligning påtværs af afdelinger/ambulatorier, sygehuse ogregioner og gør det muligt at vurdere egne resul-tater i forhold til andre afdelingers/ambulatorierseller sygehuses resultater. Yderligere muliggør LUPen monitorering af udviklingen i patienters oplevel-ser og vurderinger over tid, idet undersøgelsen gen-nemføres igen i 2010. Resultaterne skal endvidereanvendes i forbindelse med Den Danske Kvalitets-models akkreditering af danske sygehuse, idet etflertal af spørgsmålene i LUP indgår som indikatoreri kvalitetsmodellens standarder.Resultaterne af LUP 2009 viser, at såvel indlagtesom ambulante patienter er positive omkring deresindlæggelse og undersøgelses-/behandlingsforløb.Overordnet har patienterne et godt samlet ind-tryk af deres indlæggelse og undersøgelses-/be-handlingsforløb samtidig med, at de vurderer til-rettelæggelsen heraf positivt.Af andre væsentlige resultater kan det fremhæves,at størstedelen af patienterne giver en positivvurdering af den information, de modtog om ven-tetiden fra henvisning til indlæggelse/første besøgi ambulatoriet. Dog forekommer der ventetid forknap halvdelen af indlagte og næsten tre fjerde-dele af ambulante patienter ved modtagelsen påafdelingen/i ambulatoriet.Patienter, der har modtaget skriftlig informationom deres sygdom og behandling i forbindelse medindlæggelsesforløbet/besøg i ambulatoriet, giveren yderst positiv vurdering heraf. Det er imidler-tid kun cirka halvdelen af patienterne, der har mod-taget skriftlig information.Langt hovedparten af patienterne giver en positivvurdering af den mundtlige information, de mod-tog under indlæggelsen/på ambulatoriet, og perso-nalets viden om sygdomsforløbet ved de planlagtesamtaler vurderes positivt. En fjerdel af patien-terne oplevede imidlertid ikke at have én eller flerekontaktperson(er) med særligt ansvar for deres for-løb.En ud af fem indlagte patienter og en ud af seksambulante patienter oplevede, at der skete fejl iforbindelse med deres indlæggelsesforløb/besøg iambulatoriet, og en stor del af dem giver en nega-tiv vurdering af personalets håndtering af fejlen/fejlene.En stor del af patienterne er i tvivl om deres livsstilsbetydning for helbredet efter udskrivelsen/i forbind-else med undersøgelses-/behandlingsforløbet, ogmangler således viden om mulighederne for forebyg-gelse og sundhedsfremme.Af interessante sammenhænge for patienternesoplevelser kan nævnes, at patienter, der har mod-taget skriftlig information også i højere grad har etvirkelig godt samlet indtryk af deres indlæggelse/besøg i ambulatoriet. Derudover er det fundet,at patienter, der oplevede at have én eller flerekontaktperson(er) med særligt ansvar, i højere gradvurderer, at de i passende omfang blev inddraget ibeslutninger om deres behandling og pleje, til sam-menligning med patienter, der ikke oplevede at havekontaktpersoner.For de udvalgte spørgsmål, hvor indlagte og ambu-lante patienters oplevelser er sammenlignet, viserdet sig generelt, at ambulante patienter er merepositive i deres vurderinger end indlagte patienter.For to spørgsmål er der dog en svag tendens til detmodsatte, idet en højere andel af de indlagte pa-tienter vurderer, at deres praktiserende læge blevgodt eller virkelig godt orienteret om deres forløb,til sammenligning med de ambulante patienter.Samtidig er andelen af indlagte patienter, der vur-derer, at de blev virkelig godt eller godt informeretom ventetiden fra henvisning til indlæggelse højereend andelen af ambulante patienter, som giversamme vurdering i forhold til information om ven-tetiden fra henvisning til første besøg.

Der forekommer forskelle i patienternes oplev-elser, alt efter hvilken region, de er undersøgt/behandlet i. Overordnet vurderer patienter fra Re-gion Midtjylland spørgsmålene i LUP mest positivt,mens patienter fra Region Hovedstaden vurdererspørgsmålene mindst positivt. Forskellene går påtværs af de forskellige temaer, og det er derfor ikkemuligt at udpege særlige områder, hvor patienter ién region vurderer spørgsmålene mere positivt endpatienter i en anden region. Inden for den enkelteregion kan det endvidere være forskelligt, hvad dervurderes positivt, og hvad der kan karakteriseressom et indsatsområde. De primære indsatsområderer således ikke nødvendigvis de samme for alle af-delinger/ambulatorier, sygehuse og regioner.Der er endvidere en variation i patienternes oplevel-ser inden for de forskellige specialer. Blandt indlagtepatienter er øre-næse-hals patienter mest positive,mens medicinsk endokrinologiske patienter samtgeriatriske og reumatologiske patienter overordnetset giver de mest negative vurderinger. Blandt am-

bulante patienter giver pædiatriske, oftalmologiskeog gynækologiske patienter de mest positive vur-deringer, mens patienter inden for de parakliniskediagnostiske specialer og neurokirurgiske patientergenerelt har de mest negative oplevelser.Undersøgelsen viser en tendens til, at køn og alder forbåde indlagte og ambulante patienter har en betyd-ning for deres svar. Derudover har indlæggelses-form og indlæggelsestid betydning for de ind-lagte patienters svar og antal besøg i ambulatoriethar betydning for de ambulante patienters svar.Tendensen er at mænd vurderer deres forløb merepositivt end kvinder, ældre mere positivt end ungeog planlagt indlagte patienter er mere positive endakut indlagte. Derudover er det fundet, at jo kor-tere indlæggelsestid patienterne har, desto størreer andelen, der giver en positiv vurdering af deresforløb. Modsat for de ambulante patienter er detfundet, at jo flere besøg i ambulatoriet, desto merepositivt vurderer patienterne deres besøg.

Konklusion og perspektiver

LUP er et redskab til vurdering af sygehuseneskvalitet, der gennem mulighed for benchmarkinggiver afdelings-, ambulatorie- og sygehusledelsengrundlag for at vurdere og handle på egne resul-tater for derigennem at skabe bedre oplevelser oggode patientforløb for de patienter, der er brugereaf sygehusenes ydelser. I forhold til tidligere LUP,der som det laveste niveau leverede resultater påsygehus niveau, leverer LUP 2009 resultater påafdelingsniveau. Dette er en væsentlig styrke fordet lokalt forankrede kvalitetsarbejde, hvor der kanarbejdes mod kvalitetsforbedringer så tæt på de in-volverede patienter som muligt.LUP skal næste gang evaluere patienternes oplev-elser i 2010 og hvert år efterfølgende. Målet meddisse kontinuerlige målinger er, at arbejdet med atforbedre patienternes oplevelser foregår som enløbende proces, der indarbejdes i en kvalitetscirkelbestående af følgende elementer: modtagelse afegne resultater, vurdering af egne resultater, identi-

ficering af indsatsområder og udarbejdelse af hand-leplaner samt gennemførsel af forbedringstiltag,hvilket kan afspejles i de efterfølgende LUP resul-tater (se figur 5.1).For at bidrage med et overblik over resultaterne idenne og efterfølgende LUP vil der fra LUP 2010 iden nationale rapport være en beskrivelse af ud-viklingen i resultaterne for de nationale spørgsmålfra 2009 og frem. Derudover vil der både i afdelings-resultaterne og i bilagsmaterialet til undersøgelsenvære en angivelse af udviklingen over tid på deniveauer og for de enheder, hvor en sammenligninggiver mening. Tidssammenligningen vil gøre sig gæl-dende for de spørgsmål, hvor spørgsmålsformule-ringen bliver bibeholdt fra år til år. Undersøgelsenkan således dokumentere, om den patientoplevedekvalitet udvikler sig i den rigtige retning til gavn forden enkelte patient.

Figur 5.1LUP Kvalitetscirkel

1. Afdelingerne modtageregne resultater

5. Ny måling/LUP

2. Resultater vurderes

4. Forbedringstiltagimplementeres3. Indsatsområder identificeresog handlingsplan udarbejdes

Undersøgelsens metoder

6 Undersøgelsens metoder6.1 Udvikling af spørgeskemaerEmnet for dette afsnit er en beskrivelse af de proces-ser, der har ligget forud for udsendelse af spørge-skemaer. Der er udarbejdet særskilte spørge-skemaer for de indlagte og de ambulante pati-enter. Spørgeskemaerne består af en kombinationaf henholdsvis 21 og 20 nationale spørgsmål forde indlagte og ambulante patienter, som er fælles ialle regioner samt op til 20 regionale spørgsmål. Afde 20 regionale spørgsmål har kunnet indgå op tilto sygehusspecifikke spørgsmål, og en region kanderfor have det antal variationer af spørgeskemaet,som der er sygehuse (fysiske enheder) i regionen.Sidst i spørgeskemaet er et åbent svarfelt, hvor pa-tienterne har kunnet skrive, hvis afdelingen kunnegøre noget bedre, eller hvis de synes, at afdelingenhar gjort noget særligt godt.De nationale spørgsmål er udvalgt på baggrundaf tidligere LUP i forhold til områder, hvor der erforbedringspotentiale samt ud fra undersøgelser afpatienters prioriteringer af forhold, som er vigtigefor patienters indlæggelses- og undersøgelses-forløb. Henholdsvis 14 og 13 af spørgsmålene forde indlagte og ambulante patienter er i overens-stemmelse med indikatorer i DDKM, og et antalaf de natio-nale spørgsmål vil indgå i beregningaf sygehusenes kvalitet på sundhedskvalitet.dk.Spørgsmålene er udarbejdet af sekretariatet for LUPi samarbejde med Kompetenceenheden og FagligtForum og er endeligt godkendt af Styregruppen. Denationale spørgsmål fremgår af bilag 1 og 2.De regionale spørgsmål er udarbejdet af de enkelteregioner. Sekretariatet har godkendt de regionalespørgsmålsformuleringer og placeringen af de re-gionale spørgsmål i spørgeskemaet. Sidstnævntefor at sikre, at der ikke blev skabt uhensigtsmæs-sige konteksteffekter, der påvirkede besvarelsen afde nationale spørgsmål og dermed grundlaget forbenchmarking mellem sygehuse og afdelinger indenfor samme speciale.For de indlagte patienter er der udsendt én ogsamme version af spørgeskemaet i Region Hoved-staden og Region Sjælland, én version i Region Syd-danmark, én version i Region Nordjylland og femversioner i Region Midtjylland.For de ambulante patienter er der udsendt én ogsamme version af spørgeskemaet i Region Hoved-staden, Region Sjælland og til patienter på privat-hospitaler, én version i Region Syddanmark, én ver-sion i Region Nordjylland og fem versioner i RegionMidtjylland.

6.2 Validering af spørgeskemaerFør spørgeskemaerne er udsendt, er de valideretblandt patienter. Formålet med denne validering harværet at afklare, om patienterne forstår det, der erhensigten med spørgsmålene, og om spørgsmål-ene er formuleret forståeligt for patienterne(konstruktvaliditet). Derudover er det undersøgt,om spørgeskemaet ud fra patienternes opfat-telse indeholder relevante aspekter af de udvalgtetemaer (indholdsvaliditet).Valideringen er foregået ved kognitive enkeltper-soninterview af cirka 15-30 minutters varighed.Valideringsinterviewene er gennemført af to per-soner hvoraf en medarbejder kom fra Center forKvalitetsudvikling og en medarbejder kom fra En-heden for Brugerundersøgelser, for dermed at sikreensartethed i måden valideringen er udført på. Ind-lagte såvel som ambulante patienter, der har værettil stede på de besøgte afdelinger og ambulatorierden pågældende dag, er blevet tilfældigt udvalgtog bedt om at udfylde et spørgeskema forud forinterviewet. Følgebrevet til spørgeskemaet er ble-vet udleveret til cirka halvdelen af de adspurgtepatienter og har således indgået som en del afvalideringen.Ved interviewet er patienterne spurgt særligt ind til,hvordan de har forstået et udvalg af spørgsmålene ispørgeskemaet, og de er blevet bedt om med egneord at fortælle, hvad der er spurgt om. Patienterneer endvidere spurgt, om svarmulighederne er pas-sende, om nogle spørgsmål er svære at forstå,samt om rækkefølgen er logisk. Ved flere spørgsmåler patienterne bedt om at forklare, hvilken betyd-ning de tillægger specifikke ord. Desuden har pa-tienterne fået mulighed for at kommentere pålængde og udseende af spørgeskemaet. I forhold tilfølgebrevet er patienterne spurgt, om de opleverbrevet som høfligt, imødekommende og motiv-erende, om brevet er forståeligt og indeholder de

nødvendige oplysninger, samt om omfanget er pas-sende. Spørgeskemaerne og følgebrevet er efterføl-gende revideret med udgangspunkt i resultaternefra valideringen.Fokus under valideringen har været på nye elleromformulerede nationale og regionale spørgsmål,som ikke er afprøvet i forbindelse med tidligere un-dersøgelser. Som udgangspunkt er to sygehuse frahver region udvalgt til valideringen, og på hvert sy-gehus er én afdeling for henholdsvis ambulante ogindlagte patienter udvalgt. I Region Midtjylland harder været ønske om sygehus-specifikke spørgsmålpå visse af regionens sygehuse, og der er derforgennemført valideringsinterview på i alt seks syge-huse. Samlet er der gennemført 138 interview på12 afdelinger og 12 ambulatorier fordelt på 12 sy-gehuse i alle fem regioner.Der er afholdt interview med patienter af beggekøn, i forskellige aldersgrupper samt patienter in-den for specialerne intern medicin, kirurgi, ortopæd-kirurgi, gynækologi og obstetrik samt pædiatri.Disse specialer er valgt ud, da de udgør nogle af destore specialer med mange afdelinger og patienter.Desuden er spørgeskemaet valideret på afdelingerinden for specialerne diagnostisk radiologi og deparakliniske diagnostiske specialer. Her har fokusværet på både specifikke spørgsmål, men også påom spørgsmålene er relevante for gruppen af pa-tienter inden for specialerne. Valideringen her vist,at spørgsmålene egner sig til patienter inden for deparakliniske diagnostiske specialer, som følgelig ermedtaget i undersøgelsen. Valideringen har endvi-dere vist, at spørgsmålene ikke egnede sig til vissesubgrupper af patienter inden for specialet diagnos-tisk radiologi, hvilket er en af årsagerne til, at spe-cialet ikke indgår i LUP8.

Udtrækskriterierne definerer, at undersøgelsen om-fatter både somatisk indlagte og ambulante pa-tienter fra landets offentlige sygehuse (fysiskeenheder). Derudover omfatter undersøgelsen so-matiske patienter fra privathospitaler (fysiske en-heder), som er behandlet efter reglerne om udvidetfrit sygehusvalg, og hvor behandlingen dermed erfinansieret af regionerne. I denne undersøgelse ind-går kun ambulante patienter fra privathospitaler, dader ikke har været en tilstrækkelig andel af indlagtepatienter fra privathospitalerne i udtrækket.Udtrækket for de indlagte patienter er yderligeredefineret ved, at patienterne har været indlagt iminimum et døgn og er udskrevet i perioden 5. ja-nuar til 27. marts 2009 fra en afdeling inden for etat de specialer, der indgår i undersøgelsen (se afsnit6.5). Hvis patienter har haft flere indlæggelser i in-klusionsperioden, indgår de i udtrækket med deresseneste udskrivelse.Udtrækket for de ambulante patienter består afde patienter, som har haft et eller flere besøg pået ambulatorium i perioden 26. januar til 8. marts2009. Derudover er patienterne tilknyttet et ambu-latorium inden for et af de specialer, der indgår i,undersøgelsen (se afsnit 6.5). Hvis patienterne harhaft flere forskellige ambulante forløb i inklusions-perioden, indgår de kun i udtrækket med det forløb,som vedrører deres seneste kontakt til et ambula-torium.Det er sikret, at patienter kun indgår i undersøgel-sen én gang, hvis de både har været indlagt og haftet ambulant forløb. For udtrækket for både de ind-lagte og de ambulante patienter gælder desuden,at følgende grupper ikke indgår i undersøgelsen:patienter med forsker- og adressebeskyttelse, pa-tienter under 1 år, raske ledsagere og raske nyfødte.I forbindelse med svangerskab og fødsel er yderlig-ere fravalgt følgende grupper: kvinder, der går tilsvangerskabskontrol, normalt fødende kvinder ogkvinder, hvor svangerskabet ender i abort.

6.3 Udtrækskriterier og stikprøveUndersøgelsen er baseret på et udtræk af patienterfra LPR. For at sikre, at resultater fra forskelligeafdelinger/ambulatorier, sygehuse og regioner kansammenlignes på et validt grundlag, er de patient-er, der indgår i undersøgelsen, defineret ved et sætudtrækskriterier, der er udarbejdet af Sekretaria-tet for undersøgelsen.

I visse regioner er der mangelfuld indberetning af patienter inden for specialet diagnostisk radiologi, hvilket også er en af årsagerne til atspecialet for de ambulante patienter ikke indgår i LUP.

Undersøgelsens metoder

Stikprøven til undersøgelsen udgøres af et repræ-sentativt udsnit af det samlede udtræk med op til400 patienter på hver afdeling/ambulatorium perspeciale. Efter udtagelse af stikprøven er der etfrafald af patienter fra undersøgelsen på grund afuleveret post (returpost), patienter der er døde (frastikprøve til udsendelse af spørgeskema) samt pågrund af, at afdelinger/ambulatorier med færre end30 personer i stikprøven og afdelinger/ambulatoriermed færre end 20 besvarelser udtages af undersøg-

elsen af hensyn til patienternes anonymitet. Figur6.3.1 illustrerer udvælgelsesprocessen for patien-terne. Patientgrundlaget i undersøgelsen bestårsåledes af 160.496 ambulante patienter og 70.697indlagte patienter. De indlagte patienter er fordeltinden for 17 LUP specialer/opgørelsesenheder påi alt 338 afdelinger og de ambulante patienter erfordelt inden for 19 LUP specialer/opgørelsesen-heder på i alt 524 ambulatorier (se afsnit 6.5).

Figur 6.3.1Oversigt over udvælgelsesproces for patienter i undersøgelsen

Udtræk fra LPRSamtlige patienter i inklusionsperioden defineret ved undersøgelsens udtrækskriterier

Stikprøve til udsendelseStikprøve på op til 400 pr. afdeling/ambulatorie pr. speciale

FrafaldReturpost, afdelinger/ambulatorier med for få patienter i udtrækketeller for få besvarelser, døde patienter (i perioden fra stikprøve til udsendelse)

Patienter i undersøgelsenIndlagte patienterN= 70.697Antal afdelinger = 338Antal specialer =17Ambulante patienterN= 160.496Antal ambulatorier = 524Antal specialer = 19

Besvarelser - indlagte patienterPapirversionN=34.426InternetN = 3.613

Besvarelser - ambulante patienterPapirversionN = 76.109InternetN=9.673

Samlet svarprocentIndlagte patienterN= 38.03953,8%Ambulante patienterN= 85.78253,5%

6.4 DataindsamlingDer er i maj 2009 udsendt postomdelte spørgeske-maer af to omgange til henholdsvis ambulantepatienter (6. maj) og indlagte patienter (27. maj).I følgebrevet til spørgeskemaet er der i hvert brevangivet personlige koder til login og udfyldelse afspørgeskema på internettet. På spørgeskemaethar der været påtrykt afdelingens/ambulatorietsog sygehusets navn, så patienterne kunne vide,hvilken indlæggelse eller hvilket besøg, de skulleudfylde spørgeskemaet på baggrund af. 16 dageefter udsendelse af spørgeskemaer er der udsendtet påmindelsesbrev. Spørgeskemaerne har yderli-gere haft påtrykt et løbenummer, som har gjort detmuligt kun at udsende påmindelsesbreve til de pa-tienter, hvorfra der endnu ikke har været registre-ret en besvarelse. Desuden sikrer løbenummeret, atpatienternes besvarelser behandles anonymt, og atder ikke forekommer besvarelse af spørgeskemaetfra samme patient både i papirversion og på inter-nettet. Besvarelserne i undersøgelsens datasæt erkun tilknyttet løbenummeret og opbevares i hen-hold til Datatilsynets bekendtgørelser. Kun analy-semedarbejdere i Enheden for Brugerundersøgelserkan koble besvarelserne med personhenførbaredata.

6.5 SpecialeinddelingKategoriseringen af specialer i LPR er ændret iLUP således, at udvalgte, mindre specialer er sam-menlagt med sammenlignelige specialer til størreopgørelsesenheder. Dette er gjort på baggrund afflere prøveudtræk og dialog med Kompetenceen-heden for at muliggøre sammenligninger og place-ring af afdelinger/ambulatorier i forhold til hinan-den. For de specialer, hvor få patienter indgår, og detpga. af forskelligartethed blandt patienter ikke harværet muligt at sammenlægge specialer, er der dan-net en restgruppe af mindre specialer. Afdelinger/ambulatorier, som er tilknyttet restgruppen, fårikke tildelt placering (O,U,G) og behandles ikke somet samlet speciale.På baggrund af valideringen, som viste, at spørge-skemaet ikke var egnet til visse subgrupper af pa-tienter inden for specialet diagnostisk radiologi, ogsom følge af, at indberetninger af patienter i visseregioner er mangelfuld, er specialet diagnostisk ra-diologi for de ambulante patienter udtaget af un-dersøgelsen.De specialer, der indgår i LUP, er for de indlagte ogambulante patienter vist i tabel 6.5.1.

Undersøgelsens metoder

Tabel 6.5.1Oversigt over hvilke specialer der indgår i undersøgelsen for henholdsvis indlagteog ambulante patienterIndgår i undersøgelsenIndgår ikke i undersøgelsen

Speciale/opgørelsesenhed i LUP

Speciale i Landspatientregistret(LPR)Intern medicinMedicinske lungesygdommeNefrologiInfektionsmedicinMedicinsk endokrinologiOrtopædisk kirurgiKirurgiThoraxkirurgiKarkirurgiGynækologi og obstetrikOto-, rhino-, laryngologiPædiatriGeriatriReumatologiKardiologiNeurologiUrologiKirurgisk gastroenterologiOnkologiHæmatologiPlastikkirurgiMedicinsk gastroenterologiNeurokirurgiKliniskKliniskKliniskKliniskfysiologi og nuclearmedicinneurofysiologibiokemigenetik

Indlagtepatienter

Ambulantepatienter

Intern medicin

Medicinsk endokrinologiOrtopædkirurgiKirurgi

Gynækologi og obstetrikØre, næse og halsPædiatriGeriatri og reumatologiKardiologiNeurologiUrologiKirurgisk gastroenterologiOnkologi og hæmatologiPlastikkirurgiMedicinsk gastroenterologiNeurokirurgiParakliniske diagnostiske specialer

OftalmologiRestgruppen

Oftalmologi*Oftalmologi*HospitalsodontologiDermato-venerologiMedicinsk allergologiSamfundsmedicinArbejdsmedicinIngen speciale angivelse

* Specialet oftalmologi fra LPR kategoriseres i LUP som ”oftalmologi” ved ambulante patienter og indgår i ”restgruppen” ved indlagte patienter.

6.6 Omkodning af variableI resultaterne er nogle spørgsmål opgjort anderled-es, end de fremstår i spørgeskemaet. Det skyldes,at der er foretaget omkodninger, som der gøresrede for i dette afsnit. Følgende typer af omkodnin-ger gælder for de nationale spørgsmål:1) Svarkategorierne omkodet til to kategorier2) Opsummering af svar på flere spørgsmål i etspørgsmål3) Svarkategorierne omkodet til flere svarkate-gorierI det følgende er der en oversigt per omkodnings-type, der beskriver, hvilke spørgsmål der er omko-det og hvordan. Neutrale svarkategorier, der indi-kerer, at patienterne ikke skal/kan svare på detgivne spørgsmål som eksempelvis ”det kan jeg ikkevurdere” eller ”det husker jeg ikke”, indgår ikke ianalyserne og er derfor heller ikke beskrevet i detfølgende. Desuden indgår spørgsmål 1 om indlæg-gelsesform (akut eller planlagt indlagt) for de ind-lagte patienter ikke i resultatopgørelsen. Spørgsmål-

et har til formål at frafiltrere akut indlagte patienterfra at besvare det efterfølgende spørgsmål om vur-dering af information om ventetid fra henvisning tilindlæggelse, da dette ikke er relevant for akut ind-lagte patienter, der ikke er henvist til indlæggelse.Svarkategorier omkodet til to kategorierNår et spørgsmål ikke har svarkategorier, der ernaturligt rangordnet, hvor det eksempelvis går fradet mest positive svar til det mest negative (for ek-sempel fra ”virkelig godt”, ”godt” til ”dårligt”, ”virke-lig dårligt”) kan det ikke bruges i ordinal logistisk re-gression. Da analyserne i undersøgelsen er baseretpå logistiske regressioner til placering af enhederover, under eller på gennemsnittet, kan en omkod-ning af spørgsmålet i nogle tilfælde gøre en binærlogistisk regression mulig. Spørgsmålet bliver daomkodet til at have to værdier – en positiv og ennegativ. I de tilfælde, hvor en sådan omkodning erforetaget, vises svarfordelingen for den omkodedeversion i figuren, hvorimod det er variablen på fuldskala, tabellen viser svarfordelingen for.

Undersøgelsens metoder

Indlagte patienterType 1Svarkategorier omkodet til to kategorierOprindeligt spørgsmål3. Oplevede du, at der var ventetid ved dinmodtagelse på afdelingen?

Oprindelige svarkategorierJa, lang ventetidJa, kort ventetidNej, ingen ventetidPositivPositivNegativNegativPositivNegativPositivNegativ

4. Oplevede du, at én eller flere kontaktperson(er)på afdelingen havde særligt ansvar for dit forløb?

Ja, én kontaktpersonJa, flere kontaktpersonerNej

6. I hvilket omfang blev du inddraget i de beslut-ninger, der skulle træffes om din behandling ogpleje?

For megetFor lidtPassende

7. I hvilket omfang blev dine pårørende inddrageti de beslutninger, der skulle træffes om din behand-ling og pleje?

For megetFor lidtPassende

12. Har du i forbindelse med dit indlæggelsesforløbmodtaget skriftlig information om din sygdom ogbehandling?

Ja, før indlæggelsenJa, mens jeg var indlagtJa, før og under indlæggelsenNejNegativPositiv

100

Ambulante patienterType 1Svarkategorier omkodet til to kategorierOprindeligt spørgsmål2. Oplevede du, at der var ventetid, fra du skullemøde i ambulatoriet, til du blev kaldt ind?

Oprindelige svarkategorierJa, lang ventetidJa, kort ventetidNej, ingen ventetidPositivPositivJa, flere kontaktpersonerNejNegativNegativPositivNegativPositivNegativ

3. Oplevede du, at én eller flere kontaktperson(er)i ambulatoriet havde særligt ansvar for dit under-søgelses-/behandlingsforløb?

Ja, én kontaktperson

5. I hvilket omfang blev du inddraget i de beslut-ninger, der skulle træffes om din undersøgelse/behandling?

For megetFor lidtPassende

6. I hvilket omfang blev dine pårørende inddrageti de beslutninger, der skulle træffes om din under-søgelse/behandling?

For megetFor lidtPassende

101

Undersøgelsens metoder

Opsummering af svar på flere spørgsmål iet spørgsmålVed nogle spørgsmål er der udarbejdet en opsum-mering for at give et overblik over den samledeoplevelse af en række underspørgsmål. Eksempelvis

er der en opsummering af forskellige typer af fejl tilet spørgsmål, der viser hvor mange patienter, derhar oplevet en eller anden form for fejl.

Indlagte patienterType 2Opsummering af svar på flere spørgsmål i et spørgsmålOprindeligt spørgsmål8a. Oplevede du, at der skete fejl i forbindelse meddit indlæggelsesforløb?: Udleveret forkert medicin?8b. Oplevede du, at der skete fejl i forbindelse meddit indlæggelsesforløb?: Skade opstået under under-søgelse/operation?8c. Oplevede du, at der skete fejl i forbindelse meddit indlæggelsesforløb?: Administrativ fejl (bort-kommen journal, fejlregistrering m.v.)?8d. Oplevede du, at der skete fejl i forbindelse meddit indlæggelsesforløb?: Andet?

OpsummeringsprincipJa:Hvis patienten har svaret jatil mindst et af spørgsmålene(a-d)Nej:Hvis patienten ikke har svaretja til nogen af spørgsmålene(a-d) og ”Nej” til mindst et afspøgsmålene (a-d)

Nyt spørgsmål8. Oplevede du, at der sketefejl i forbindelse med ditindlæggelsesforløb?

Ambulante patienterType 2Opsummering af svar på flere spørgsmål i et spørgsmålOprindeligt spørgsmål7a. Oplevede du, at der skete fejl i forbindelse meddit/dine besøg i ambulatoriet?: Udskrevet forkertmedicin?7b. Oplevede du, at der skete fejl i forbindelse meddit/dine besøg i ambulatoriet?: Skade opstået underundersøgelse/operation?7c. Oplevede du, at der skete fejl i forbindelse meddit/dine besøg i ambulatoriet?: Administrativ fejl(bortkommen journal, fejlregistrering m.v.)?7d. Oplevede du, at der skete fejl i forbindelse meddit/dine besøg i ambulatoriet?: Andet?

OpsummeringsprincipJa:Hvis patienten har svaret jatil mindst et af spørgsmålene(a-d)Nej:Hvis patienten ikke har svaretja til nogen af spørgsmålene(a-d) og svaret nej til mindstet af spørgsmålene (a-d)

Nyt spørgsmål7. Oplevede du, at der sketefejl i forbindelse med dit/dinebesøg i ambulatoriet?

102

Indlagte patienterType 3Svarkategorierne omkodet til flere svarkategorierOprindeligt spørgsmål12. Har du i forbindelse med ditindlæggelsesforløb modtagetskriftlig information om din syg-dom og behandling?

Oprindelige svarkategorierJa, før indlæggelsenJa, mens jeg var indlagt

SvarkategorierJa, før indlæggelsen:Hvis patienten kun har sat kryds i denne kategoriJa, mens jeg var indlagt:Hvis patienten kun har sat kryds i denne kategoriJa, før og under indlæggelsen:Hvis patienten både har sat kryds i “Ja, før indlæg-gelsen” og ”Ja, mens jeg var indlagt”.

Nej

Nej:Hvis patienten kun har sat kryds i denne kategori

Svarkategorierne omkodet til fleresvarkategorierI spørgsmål, hvor patienten kan sætte flere kryds,er der foretaget en omkodning for at få mest muliginformation. Nogle kombinationer af svarkategori-erne er interessante, hvorfor spørgsmålet er omko-det, så det fremgår af resultaterne.

6.7 RespondenternesrepræsentativitetFor at kunne vurdere, om besvarelserne fra patient-erne i undersøgelsen danner et repræsentativtbillede af samtlige patienters oplevelser, er derlavet en bortfaldsanalyse. Respondenter (patientersom har returneret et udfyldt spørgeskema) sam-menlignes med nonrespondenter (patienter somikke har returneret et udfyldt spørgeskema). En p-værdi på <0,0001 angiver, at der er statistisk signifi-kant forskel på svarprocenten for respondenter ognonrespondenter for de undersøgte baggrundsvari-able.

Bortfaldsanalysen viser, om patienterne i under-søgelsen adskiller sig væsentligt i forhold tilbestemte karakteristika fra de, der ikke deltager iundersøgelsen. De efterfølgende tabeller (6.7.1.1-6.7.2.5) viser svarprocenten for respondenternefordelt på køn, alder, indlæggelsesform, antalbesøg, region og speciale for henholdsvis indlagteog ambulante patienter. Desuden er fordelingen forlandets sygehuse (fysiske enheder) undersøgt, mener ikke vist i tabel i dette afsnit. Svarprocenter fraregioner, sygehuse og afdelinger kan findes i svar-procenttabellerne (www.patientoplevelser.dk/LUP-2009-bilag-indlagte og www.patientoplevelser.dk/LUP2009-bilag-ambulante). For yderligere uddyb-ning af repræsentativitet se afsnit 6.10.

103

Undersøgelsens metoder

6.7.1 Indlagte patienterBortfaldsanalysen viser jf. tabel 6.7.1.1, at der ikkeer forskel mellem respondenter og nonrespondenteri forhold til køn, idet svarprocenten for både mændog kvinder er på omkring 54 %. Når respondenter ognonrespondenters aldersfordeling sammenlignes,viser der sig et betydeligt bortfald for de yngre pa-tienter under 40 år samt de ældste patienter på80 år og derover. Patienter i disse aldersgrupper erdermed underrepræsenteret i datamaterialet, menspatienter i alderen 40-79 år er overrepræsenteret,da en større andel af disse patienter har besvaretspørgeskemaet (se tabel 6.7.1.2).Det ses af tabel 6.7.1.3, at der ligeledes er varia-tion mellem respondenter og nonrespondenter af-hængig af, hvilken indlæggelsesform de har haft.Der er betydelig højere svarprocent blandt de plan-lagt indlagte patienter end blandt de akut indlagtepatienter. Endelig fremgår det af tabel 6.7.1.4, atgruppen af patienter, der er indlagt i 8-14 dage ogmere end 15 dage, er underrepræsenteret, menspatienter, der er indlagt i mindre end en uge, er un-derrepræsenteret.Bortfaldsanalysen viser jf. tabel 6.7.1.5, at der yder-ligere er forskel i andelen af respondenter og nonre-spondenter i regionerne. Den højeste svarprocentfindes i Region Midtjylland (58 %), mens RegionHovedstaden har den laveste (52 %). Patienter fradisse regioner vil derfor være henholdsvis over- ogunderrepræsenteret i undersøgelsen i forhold til pa-tientsammensætningen i stikprøven. Det fremgåraf tabel 6.7.1.6, at der er variation i andelen af re-spondenter i forhold til nonrespondenter mellemspecialerne i undersøgelsen. Plastikkirurgi, urolo-gi samt gynækologi og obstetrik har de højestesvarprocent på mellem 62-64 %, mens geriatri ogreumatologi samt medicinsk gastroenterologi harde laveste svarprocenter på 42 %. Svarfordelingenmellem sygehusene i undersøgelsen varierer mel-lem 39-85 % (p<0,0001 - ikke vist i tabel).

Tabel 6.7.1.1Svarfordeling for køn(p=0,3809)KønMændKvinder

Antal33.16037.537

Svarprocent53,6%54,0%

Tabel 6.7.1.2Svarfordeling for aldersgrupper(p<0,0001)Alder1-19 år20-39 år40-59 år60-79 år80+ år

Antal6.7386.39816.23028.68112.650

Svarprocent45,7%43,3%53,7%62,3%44,2%

Tabel 6.7.1.3Svarprocent for indlæggelses-form (p<0,0001)IndlæggelsesformAkut indlagtPlanlagt indlagt

Antal44.41726.280

Svarprocent48,3%63,1%

Tabel 6.7.1.4Svarprocent for indlæggelsestid(p<0,0001)Indlæggelsestid1-2 dage3-7 dage8-14 dage15+ dage

Antal30.77427.1398.4384.346

Svarprocent53,7%55,9%51,1%47,0%

104

Tabel 6.7.1.5Svarprocent for regioner(p<0,0001)RegionHovedstadenSjællandSyddanmarkMidtjyllandNordjylland

Antal22.4718.95015.79215.4318.053

Svarprocent51,9%53,7%53,6%57,6%52,4%

Tabel 6.7.1.6Svarprocent for specialer(p<0,0001)SpecialeGynækologi og obstetrikUrologiPlastikkirurgiRestgruppenKardiologiOrtopædkirurgiNeurokirurgiKirurgiOnkologi og hæmatologiØre-næse-halsKirurgisk gastroenterologiNeurologiIntern medicinPædiatriMedicinsk endokrinologiGeriatri og reumatologiMedicinsk gastroenterologi

Antal1.9052.0406446442.4656.6257054.8261.2491.6461.9901.5618.2711.677781804206

Svarprocent64,8%62,2%61,7%59,2%59,0%58,8%58,1%57,5%57,5%56,5%54,6%49,9%46,9%45,9%44,5%42,2%42,1%

105

Undersøgelsens metoder

6.7.2 Ambulante patienterBortfaldsanalysen viser, at der er forskel mellemrespondenter og nonrespondenter i forhold til køn,idet svarprocenten for mænd er lavere end forkvinder. Dette betyder, at kvinder er en smule over-repræsenteret i datamaterialet for de ambulante pa-tienter i forhold til mænd. Der er ligeledes variationi aldersfordelingen for respondenter og nonrespon-denter. Der er et betydeligt bortfald for patienterunder 60 år samt de ældste patienter over 80 år.Patienter i disse aldersgrupper er dermed under-repræsenteret i datamaterialet, mens patienter ialderen 60-79 år er overrepræsenteret, da en størreandel af disse patienter har besvaret spørgeskemaet.Der er signifikant forskel i svarprocenten for pa-tienter med varierende antal besøg i ambulatori-erne. Det ses af figur 6.7.2.3, at der er et bortfaldfor gruppen af patienter med kun ét besøg, mensgruppen af patienter med mere end tre besøg eroverrepræsenteret i undersøgelsen.Bortfaldsanalysen viser, at der er forskel mellemandelen af respondenter og nonrespondenter imel-lem regionerne samt at der er forskel blandt pa-tienter fra privathospitalerne og regionerne. Denhøjeste svarprocent (60 %) findes blandt patienterfra privathospitalerne, mens Region Syddanmarkhar den laveste (50 %). Der er variation i andelenaf respondenter i forhold til nonrespondenter mel-lem specialerne i undersøgelsen. For onkologi oghæmatologi, urologi og oftalmologi ligger svarpro-centen over 60 %, mens den laveste svarprocent erat finde blandt specialet pædiatri med en svarpro-cent på 41 %. Svarfordelingen mellem sygehusene iundersøgelsen varierer mellem 44-79 % (p<0,0001- ikke vist i tabel).

Tabel 6.7.2.1Svarfordeling for køn(p<0,0001)KønMændKvinder

Antal72.61487.882

Svarprocent52,4%54,3%

Tabel 6.7.2.2Svarfordeling for aldersgrupper(p<0,0001)Alder1-19 år20-39 år40-59 år60-79 år80+ år

Antal16.43324.08447.83158.34113.807

Svarprocent38,5%40,6%51,5%64,7%52,3%

Tabel 6.7.2.3Svarprocent for antal besøg(p<0,0001)Indlæggelsesform1 besøg2-3 besøgMere end 3 besøg

Antal71.33056.50832.614

Svarprocent51,0%54,4%57,3%

106

Tabel 6.7.2.4Svarprocent for regioner(p<0,0001)RegionHovedstadenSjællandSyddanmarkMidtjyllandNordjyllandPrivathospitaler

6.7.3 Opsamling på repræsentativitetDe patienter, som har besvaret spørgeskemaet,adskiller sig fra de, der ikke har besvaret i forholdtil visse baggrundskarakteristika. Blandt indlagtepatienter er det fundet, at patienter mellem 40-79år, planlagt indlagte patienter, patienter indlagt un-der en uge og patienter fra Region Midtjylland eroverrepræsenteret i undersøgelsen. Blandt ambu-lante patienter er kvinder, patienter mellem 60-79år, patienter med mere end ét besøg og patienterfra privathospitalerne, Region Midtjylland og Re-gion Sjælland overrepræsenteret. Endvidere er derfor både indlagte og ambulante patienter variation isvarfordelingen for de forskellige specialer. Der skaltages højde for de fundne forskelle af fordelingernefor respondenter og nonrespondenter i fortolkning-en af undersøgelsens resultater.

Antal47.28524.36834.61233.85616.8403.535

Svarprocent52,7%55,3%49,7%56,4%53,5%59,6%

Tabel 6.7.2.5Svarprocent for specialer(p<0,0001)SpecialeOnkologi og HæmatologiOftalmologiUrologiPlastikkirurgiKardiologiKirurgisk GastroenterologiGeriatri og ReumatologiKirurgiMedicinsk GastroenterologiMedicinsk EndokrinologiGynækologi og ObstetrikIntern MedicinNeurokirurgiOrtopædkirurgiParakliniske diagnostiskespecialerNeurologiRestgruppenØre-Næse-HalsPædiatri

6.8 VægtningRapportens analyser består af tabeller med andeleaf besvarelser for spørgsmålenes svarkategorierog logistiske regressioner, der placerer den enkelteenhed i forhold til et overordnet niveau. Respon-denternes svar er vægtede for at korrigere for, atsygehusenes afdelinger/ambulatorier ikke har ligemange patienter. På afdelinger/ambulatorier medmere end 400 udskrivelser/besøg er der udtrukketen tilfældig stikprøve på 400 patienter til undersøg-elsen. På afdelinger/ambulatorier, der har færre end400 udskrivelser/besøg i inklusionsperioden, indgårsamtlige patienter, der har været indlag/til ambu-lant besøg, dog skal der minimum have været 30patienter. Desuden korrigerer vægtningen for non-response i undersøgelsen. Der vægtes på sygehus-,regions og landsniveau. Vægten er ens for alle pa-tienter på samme afdeling/ambulatorium.

Antal7.5827.0796.1882.6477.5155.1438.77913.4943.1876.56610.87524.4251.73619.6164.4266.4547.4429.1728.170

Svarprocent64,5%61,2%60,6%58,1%57,9%56,1%55,6%54,9%54,3%53,6%53,2%52,4%52,3%51,1%50,6%49,9%49,5%49,0%41,0%

107

Undersøgelsens metoder

Den enkelte patients vægt:Indlagte patienter:afdelingens totale antal udskrivelser i inklusionsperiodenafdelingens antal svar i undersøgelsen

res for køn, alder, indlæggelsesform (for indlagtepatienter) og deres interaktionseffekter. Der benyt-tes lavere signifikansniveauer, jo mere aggregeretniveau der analyseres på: afdelinger (0,05 %), syge-huse (0,025 %) og regioner (0,005 %).Der er ikke foretaget en statistisk sammenligningregionerne, sygehusene og afdelingerne/ambulato-rierne imellem, og følgelig kan man ikke slutte, athvis fx sygehus A får placeringen O, og sygehus Bfår placeringen G, så er sygehus A bedre end syge-hus B. Dette skyldes, at et sygehus godt kan pla-ceres statistisk signifikant over eller under gennem-snittet, men at placeringen G kan være udtryk for,at der er for få besvarelser til, at et givent sygehuskan placeres statistisk signifikant over eller undergennemsnittet. Det eneste man kan slutte, er, atsygehus A placeres over gennemsnittet, mens syge-hus B placeres ikke forskelligt fra gennemsnittet.

Ambulante patienter:ambulatoriets totale antal besøg i inklusionsperiodenambulatoriets antal svar i undersøgelsen

Hver enkel patients svar tæller altså for et større antalpatienter, hvorved store afdelinger får større indflyd-else på sygehusets resultater end små afdelinger.Under antagelse af at patienter, der deltager i under-søgelsen ikke adskiller sig væsentligt fra patienter,der ikke deltager, sikrer vægtningen, at patient-oplevelserne i undersøgelsen er repræsentativefor samtlige patientoplevelser fra de deltagendeafdelinger og ambulatorier i inklusionsperioden.

6.10 Er der forskel på respondentersog non-respondenters vurderingeri LUP?6.10.1 IndledningI bortfaldsanalysen beskrevet i afsnit 6.7 sammen-lignes respondenter og nonrespondenter i forholdtil en række baggrundsvariable ud fra en antagelseom, at hvis de to grupper ikke er forskellige, hvadangår baggrundsvariable, er de det heller ikke, hvadangår deres besvarelser i spørgeskemaet. Som led iLUP 2009 tages bortfaldsanalysen et skridt videre:I stedet for at gøre antagelser om nonrespondent-ernes svar, hvis de havde deltaget i undersøgelsen,er de i stedet blevet ringet op og i et telefoninter-view spurgt om deres svar samt årsager til, at dehar valgt at deltage eller ikke deltage.

6.9 Placering af regioner, sygehuse ogafdelinger/ambulatorier (O, U, G)Placeringen af regioner, sygehuse og afdelinger/ambulatorier over (O), under (U) eller ikke for-skellig fra gennemsnittet (G) er central i undersø-gelsens elektroniske bilagstabeller/-figurer. ”Gen-nemsnittet” skal overalt forstås som den samledevægtede svarfordeling. Regionerne9og sygehusenesammenlignes med gennemsnittet over samtligepatienter, der indgår i undersøgelsen. Afdelingerne/ambulatorierne sammenlignes med gennemsnittetover samtlige patienter inden for det speciale, somden pågældende afdeling/ambulatorie tilhører. Gen-nemsnittene er beregnet for indlagte og ambulantepatienter hver for sig. I undersøgelsen af indlagtepatienters oplevelser sammenlignes altså med etgennemsnit beregnet over de indlagte patientersbesvarelser. I undersøgelsen af ambulante patientersoplevelser sammenlignes med et gennemsnit be-regnet over de ambulante patienters besvarelser.Selve placeringen (O,U,G) foretages ved hjælp af enrække ordinale logistiske regressioner (én pr. region,sygehus, afdeling/ambulatorium), hvori der juste-

6.10.2 TelefoninterviewundersøgelsenFor at tage højde for, om eventuelle forskelle mel-lem patienternes svar skyldtes forskellige metoder(selvudfyldt spørgeskema versus telefoninterview)eller forskelle i besvarelsestidspunkt, er der gen-nemført en helt ny undersøgelse, hvor både pa-tienter, der besvarede det oprindelige spørgeskemaog patienter, der ikke besvarede spørgeskemaet, erblevet kontaktet telefonisk.

108

Privathospitalerne behandles i analyserne som en sjette region.

Der er gennemført telefoninterviews med knap1000 af de ambulante patienter (537 respondenterog 436 nonrespondenter), der i maj 2009 modtogLUP-spørgeskemaet med posten. Patienterne be-svarede fem udvalgte spørgsmål fra LUP samt etspørgsmål om årsagen til, at de henholdsvis havdebesvaret eller ikke besvaret det oprindelige LUP-spørgeskema10.Patienterne i telefoninterviewundersøgelsen er pa-tienter fra den ambulante del af LUP, som er blevetundersøgt/behandlet i Region Hovedstaden, RegionSjælland, Region Syddanmark eller på et privathos-pital efter reglerne om udvidet frit sygehusvalg. Pa-tienter fra Region Midtjylland og Region Nordjyllandindgår ikke i undersøgelsen11. Undersøgelsen blevgennemført en uge efter svarfristen for besvarelseaf det oprindelige LUP-spørgeskema.

Tabel 6.10.3.1 viser, at der er fire årsager, der skillersig markant ud: De fleste respondenter (37 %) an-giver, at de har besvaret spørgeskemaet, fordi dehar et ønske eller en formodning om, at deres svarbliver benyttet til at forbedre kvaliteten på syge-husene. Den næststørste andel (31 %) udgøres afpatienter, der ”altid” besvarer spørgeskemaer, ellersom føler sig forpligtede til at svare. Herefter følg-er patienter, der besvarede skemaet, fordi de vartilfredse med deres behandling (23 %), og patienter,der ønskede at give en direkte tilbagemelding(22 %).En enkelt svarkategori er negativ: cirka 4 % af re-spondenterne har angivet, at de besvarede skemaetfor at gøre opmærksom på en utilfredsstillende be-handling.

6.10.3 Hvorfor har respondenterne besvaretspørgeskemaet?I telefonundersøgelsen blev respondenterne spurgt,hvad der var årsag til, at de havde besvaret detoprindelige LUP-spørgeskema. Spørgsmålet var for-muleret åbent: ”Hvorfor valgte du at besvare ske-maet?” og svarene blev efterfølgende placeret i for-udbestemte kategorier af interviewerne.

6.10.4 Hvorfor har nonrespondenterne ikkebesvaret spørgeskemaet?Nonrespondenterne blev spurgt: ”Hvorfor fravalgtedu at besvare spørgeskemaet?”, og interviewerneplacerede deres svar i nedenstående kategorier.Tre af årsagerne til manglende besvarelse er mang-lende tid/lyst, glemsomhed, eller at spørgeskemaerer bortkommet: I alt angiver cirka 57 % af nonre-spondenterne en eller flere af disse tre årsager til,at de ikke har besvaret skemaet12.

Tabel 6.10.3.1Årsager til at respondenterne besvarede spørgeskemaetAndel*For at forbedre kvaliteten på sygehuseneBesvarer generelt spørgeskemaer (evt. føler forpligtigelse)Var megettilfredsmed behandlingenFor at give direkte tilbagemeldingAndre årsagerPga. påmindelsesbrevVar megetutilfredsmed behandlingenAntal besvarelser37,1%30,5%23,2%21,6%8,3%4,5%4,3%509

* Andelene i tabellen summer ikke til 100%, da patienterne kunne angive flere årsager til besvarelse af spørgeskemaet.

Også i nonresponse-undersøgelsen er der patienter, som vælger at sige ”nej tak” til at deltage eller som ikke har været mulige at komme ikontakt med, fx hvis de ikke har telefon. Der er derfor fortsat en mindre gruppe, hvis oplevelser og vurderinger ikke afdækkes af LUP.11Patienter i Region Nordjylland og Region Midtjylland, der henvendte sig efter svarfristen og meddelte, at de ikke ønskede at deltage i LUP, blevikke registreret. For at undgå yderligere henvendelse til disse patienter, blev samtlige patienter fra de to regioner udeladt fra telefoninterview-undersøgelsen.12De 57 % er ikke summen af de tre årsager, idet patienterne kunne angive flere årsager.10

109

Undersøgelsens metoder

Andre årsager indeholder både patienter, der ikkesvarer, fordi de er utilfredse med den undersøgelse/behandling, de har fået, og patienter, der ikke svarer,fordi de er meget tilfredse med den undersøgelse/behandling, de har fået. De to grupper er dog små(fire henholdsvis fem patienter) hvilket ikke tyderpå, at de har nævneværdig betydning for beslutnin-gen om ikke at besvare LUP-spørgeskemaet.Derudover er det værd at bemærke, at 7 % ikkebesvarede spørgeskemaet pga. spørgeskemakon-struktionen. Det kan være relevant at undersøgenærmere, hvad dette skyldes, og om det bør giveanledning til ændringer i konstruktionen af ske-maet.

Spørgsmålene er udvalgt, så de dækker forskelligeaspekter ved besøget i ambulatoriet, fra de megetkonkrete (ventetid) til de meget generelle (samletindtryk). Figur 6.10.5.1 nedenfor viser, hvordan sva-rene på de fem spørgsmål er fordelt for henholdsvisrespondenter og nonrespondenter.Figur 6.10.5.1 viser, at der er forholdsvis små for-skelle imellem respondenters og nonresponden-ters vurderinger, men alle forskellene er signifi-kante bortset fra spørgsmålet om oplevelsen af athave én eller flere kontaktperson(er) i ambulatoriet(figur 6.10.5.1b). Alle spørgsmålene viser sammetendens, nemlig at respondenterne er mere posi-tive end nonrespondenterne. Respondenterne hari mindre grad end nonrespondenterne oplevet ven-tetid (figur 6.10.5.1a). De vurderer i højere grad,at personalet havde sat sig ind i deres sygdoms-forløb ved de planlagte samtaler (figur 6.10.5.1c),en større andel af dem var trygge, da de tog hjemefter at have besøgt ambulatoriet (figur 6.10.5.1d),og endelig har en større andel af respondenterne etvirkelig godt samlet indtryk af deres besøg på am-bulatoriet (figur 6.10.5.1e).

6.10.5 Respondenters og nonrespondentersvurderingFor at vurdere, om der er forskelle i respondentersog nonrespondenters vurdering af deres ambulan-te behandling, blev begge grupper i telefonunder-søgelsen stillet fem spørgsmål fra det oprindeligeLUP-spørgeskema.

Tabel 6.10.4.1Årsager til at nonrespondenterne ikke besvarede spørgeskemaetAndel*Havde ikke tid/lystSpørgeskemaet er blevet smidt ud/blevet vækAndre årsagerKunne ikke svare (bortrejst, sygdom, fængsel)Havde glemt detSpørgeskemakonstruktion (for langt, ikke læseligt, svært at forstå)Ingen mening fordi spørgeskemaet ikke passede til patientens situationAntal besvarelser38,0%12,8%12,2%10,9%7,3%7,0%4,9%329

* Andelene i tabellen summer ikke til 100%, da patienterne kunne angive flere årsager til ikke at have besvaret spørgeskemaet.

110

6.10.6 Forskelle i respondenter og nonrespon-denters baggrundsdataI andre undersøgelser af patientoplevet kvalitet13findes ofte en tendens til, at mænd er mere positiveend kvinder, samt at ældre patienters vurderingerer mere positive end yngres. Dette er blandt andetårsag til, at der tages højde for køn, alder og indlæg-gelsesform14ved placering af resultater over, undereller på gennemsnittet i LUP. Hvis mænd og kvinder,og yngre og ældre ikke vurderer deres oplevelserpå ambulatorierne ens, kan forskellige fordelingeraf køn og alder blandt respondenter og nonrespon-denter være en del af forklaringen på de forskelligevurderinger i de to grupper. Derfor er dette under-søgt i forhold til telefoninterviewundersøgelsen.Det viser sig, at kønsfordelingen er temmelig ensblandt respondenter og nonrespondenter. Mændudgør 43-44 % af begge grupper, mens kvinderudgør 56-57 % (p=0,76). Fordelingen på regionafspejler den svarprocent, som regionerne haropnået i LUP 2009. Fx er det Region Syddanmark,der har den laveste svarprocent blandt ambulantepatienter, og de er derved en smule overrepræsen-teret blandt nonrespondenterne. Forskellene er dogikke signifikante (p=0,54). Derimod er der forskel ialdersfordelingen i de to grupper. I gennemsnit errespondenterne 6,6 år ældre end nonrespondent-erne, og forskellen er statistisk signifikant. Da non-respondenternes gennemsnitsalder er lavere endrespondenternes, og yngre generelt har en tendenstil at svare mere negativt, kan dette være en delaf forklaringen på, at nonrespondenterne besvarerLUP spørgsmålene mere negativt end respondent-erne gør.

trods af at køn, region og alder indgår som forklar-ende variable, kan de forskellige vurderinger, somrespondenter og nonrespondenter giver, ikke aleneskyldes forskelle i baggrundsvariable.Regressionerne viser, at når der tages højde for køn,region og alder, har respondenter og nonrespon-denter ikke forskellige vurderinger af om der varventetid, og af om de oplevede at have én eller flerekontaktperson(er) med særligt ansvar på ambula-toriet. De resterende tre spørgsmål vurderes merepositivt af respondenterne end af nonresponden-terne, selv når der tages højde for baggrundsvari-able.

6.10.8 KonklusionDen supplerende nonresponseanalyse har fundet,at respondenter og nonrespondenter ikke besva-rer alle spørgsmål forskelligt, men når de gør, er re-spondenterne i alle tilfælde lidt mere positive endnonrespondenterne. Der er ikke fundet tegn på, atrespondenterne skulle være mere negative i deresvurderinger end nonrespondenterne. Konklusionenpå den supplerende nonresponseanalyse er således,at det billede, som LUP tegner af patienternesoplevelser, sandsynligvis er mere positivt, end detville have været, hvis alle patienter havde besva-ret skemaet. Dette bør man være opmærksom på ifortolkningen af resultaterne i rapporten. Omvendttyder figur 6.10.5.1 på, at der kun er små forskellemellem respondenters og nonrespondenters svar,så resultaterne i LUP tegner i vidt omfang et dæk-kende billede af patienternes oplevelser i landetsambulatorier.

6.10.7 Skyldes forskelle mellem respondenterog nonrespondenter forskellig baggrund?Dette afsnit beskriver, om forskelle i respondentersog nonrespondenters vurderinger skyldes forskellei deres baggrundsvariable. Har nonrespondenterneen tendens til at svare mere negativt, fordi de – sombeskrevet ovenfor – er yngre end respondenterne?Dette er undersøgt ved hjælp af en række logistiskeregressioner (én pr. spørgsmål), hvor køn, region ogalder indgår som forklarende variable sammen meden variabel, der identificerer respondenter/non-respondenter. Hvis sidstnævnte er signifikant, på

1314

Se fx Enheden for Brugerundersøgelser: Patienters oplevelser på landets sygehuse 2006. København: Enheden for Brugerundersøgelser, 2007.Indlæggelsesform (akut eller planlagt) indgår ikke i denne analyse, da den kun gennemføres på ambulante patienter.

111

Undersøgelsens metoder

Figur 6.10.5.1Respondenters og non-respondenters svar på fem udvalgte LUP-spørgsmålFigur 6.10.5.1aOplevede du, at der var ventetid fra du skulle mødei ambulatoriet, til du blev kaldt ind? (p=0,05)706050Procent403020100Resp.Nonresp.ProcentJa, lang ventetidJa, kort ventetidNej

Figur 6.10.5.1bOplevede du, at én eller flere kontaktperson(er) iambulatoriet havde særligt ansvar for dit under-søgelses-/behandlingsforløb? (p=0,34)706050403020100Resp.Nonresp.Ja, enkontaktpersonJa, flerekontaktpersonerNej

Figur 6.10.5.1cHvordan vurderer du, at ambulatoriets personalehavde sat sig ind i dit sygdomsforløb ved de plan-lagte samtaler? (p=0,004)706050Procent403020100Resp.Nonresp.

Figur 6.10.5.1dVar du tryg eller utryg, da du tog hjem efter dit/dinebesøg i ambulatoriet? (p=0,002)706050Procent

Virkelig godtGodtDårligtVirkelig dårligt

403020100Resp.Nonresp.

Meget trygTrygUtrygMeget utryg

Figur 6.10.5.1eHvad er dit samlede indtryk af dit/dine besøgi ambulatoriet? (p=0,001)706050Procent403020100Resp.Nonresp.Virkelig godtGodtDårligtVirkelig dårligt

112

113

114

Bilag

115

Bilag

7 BilagBilag 1 - Spørgeskema til indlagte patienter

116

Bilag 1 - Spørgeskema til indlagte patienter(fortsat)

117

Bilag

Bilag 2 - Spørgeskema til ambulante patienter

118

Bilag 2 - Spørgeskema til ambulante patienter(fortsat)

119

Bilag

Bilag 3 - Links til bilagstabeller, følgebreveog påmindelsesbreveDet elektroniske bilagsmateriale er overordnet op-delt i opgørelser for henholdsvis indlagte og ambu-lante patienter. Hver del består af:•En tabel med svarprocenter for de fire niveau-er; afdeling/ambulatorium, sygehus, region oglandOverordnet bilagstabel med resultater pålands-, regions- og sygehusniveau samt bag-grundsoplysningerEn bilagstabel per speciale med specialeresulta-tet på landsplan og regionsplan og afdelingsre-sultater for afdelinger, der hører under specia-let samt baggrundsoplysningerEn figur per speciale, der i struktur svarer til figur-erne i resuméet af denne rapport.

•

www.patientoplevelser.dk/LUP2009-bilag-indlagtewww.patientoplevelser.dk/LUP2009-bilag-ambulante

Følge- og påmindelsebreve for indlagte og ambu-lante patienter:www.patientoplevelser.dk/LUP2009-breve

120

Den Landsdækkende Undersøgelse af PatientoplevelserFormålet med Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2009 er at udpege områder i patienters under-søgelses-/behandlingsforløb, der er vurderet positivt af patienterne og områder med forbedringspotentiale.LUP gennemføres på vegne af de fem regioner efter aftale med Danske Regioner og Ministeriet for Sundhed og Fore-byggelse. Undersøgelsen omfatter både indlagte og ambulante patienter på lan-dets offentlige sygehuse, og patienter,der er behandlet efter reglerne om udvidet frit sygehusvalg, på privathospitaler. Undersøgelsen er gennemført som enspørgeskemaundersøgelse.Denne rapport gengiver de væsentligste nationale resultater af undersøgelsen. I tillæg hertil foreligger, i elektronisk form,omfattende bilagstabeller for henholdsvis indlagte og ambulante patienter med alle resultater på lands-, regions- specialeog sygehusniveau samt en tabel med afdelingsresultater for hvert speciale opdelt for indlagte og ambulante patienter.Se www.patientoplevelser.dk.