SUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 14: Orientering til udvalget om "Sundhedspakke 2009 - Godt på vej mod et sundere Danmark - 8 store skridt der gør et godt sundhedsvæsen endnu bedre", fra ministeren for sundhed og forebyggelse

Sundhedspakkenkort fortaltRegeringen har, siden vi trådte til, gennemført væsent-lige forbedringer af det danske sundhedsvæsen.Danskerne har i dag et offentligt finansieret sundheds-tilbud, som de kan være langt mere tilfredse med enddet tilbud, som gjaldt anno 2001.I 2001 overtog vi et sundhedsvæsen, hvor patienternemåtte acceptere, at systemet bestemte vilkårene,hvor patienterne ikke havde andet valg end at stå i køtil sygehusbehandling, og hvor kun dem med tegne-bogen i orden havde mulighed for at komme foran ikøen. I dag har vi et sundhedsvæsen, hvor den enkeltepatient er omdrejningspunktet.Vi har taget et reelt livtag med mange af de udfordrin-ger og problemer, som vi overtog i 2001:– Patienterne har udvidet frit sygehusvalg og kanfravælge lang ventetid uanset pengepung.Det har næsten 300.000 danskere benyttet sig af.– Der er ansat ekstra 2.600 sygeplejersker og 2.800læger.– Behandlingen af livstruende sygdomme er forbedretmarkant, bl.a. med store investeringer i nyt udstyrog med indførelsen af pakkeforløb på kræft- oghjerteområdet, der sikrer patienterne hurtige ogsammenhængende behandlingsforløb.– Ni ud af ti patienter er tilfredse med deres indlæg-gelse på et sygehus.De gode resultater på sundhedsområdet er et resultataf nytænkning og bedre organisering, men også af,at regeringen har tilført betydelige ekstra ressourcerog samtidig stillet krav om, hvad der skal leveres forpengene.Samtidig har konkurrencen om patienterne skabt enpositiv spiral, der har ført til en ændret tankegang ogen højere produktivitet i det danske sundhedsvæsen.I 2002 indførte vi det udvidede frie sygehusvalg, ogalle patienter fik dermed en ny og væsentlig rettighedtil at fravælge ventetid i det offentlige system, nårventetiden oversteg to måneder og siden oktober2007 én måned. De offentlige sygehuse fik samtidigen ny tilskyndelse til at nedbringe ventetiden påbehandling. Ordningen har således været en dobbeltgevinst for patienterne. Fra starten har det væretregeringens mål, at sundhedsvæsenet skal tilbydepatienterne reelle valgmuligheder og indrettes medudgangspunkt i den enkelte patient.Regeringen lægger finansiering bag sine løfter oginitiativer på sundhedsområdet. I 2010 vil sundheds-væsenet råde over mere end 21 mia. kr. ekstrasammenlignet med 2001. Alene fra 2009 til 2010sikrer økonomiaftalen mellem regeringen og DanskeRegioner en vækst i vores sundhedsvæsen på ca.1,8 mia. kr.Vi er godt på vej til at nå regeringens mål om et dansksundhedssystem i verdensklasse.Med kommunalreformen har vi fået fem stærkesundhedsregioner og 98 kommuner med vigtigeopgaver på sundheds- og forebyggelsesområdet.Det har lagt et solidt fundament for at tage det næstestore skridt mod et moderne sundhedssystem.Regeringen præsenterer nu en samlet sundhedspakke,hvor patienten er omdrejningspunktet hele vejen gen-nem sundhedsvæsenet.Vi tegner et nyt Danmarkskort af topmoderne syge-huse. Vi sikrer danskerne behandling af høj internatio-nal standard. Vi sætter ind med en forebyggelses-handlingsplan. Og vi styrker patienternes rettigheder.

Regeringens ambition med den indsats, der nu sættesi gang, er, at danskerne om ti år skal kunne påregnetre års ekstra levetid i forhold til i dag. Det vil vi gøreved hjælp af følgende initiativer/pejlemærker:1. Et nyt Danmarkskort af moderne sygehuse– den største investering nogensinde.Regeringen har i kvalitetsfonden afsat 25 mia. kr.som ekstra løft til sygehusinvesteringer. Med regionalegenfinansiering bliver de samlede investeringer på40 mia. kr. Det er den største samlede investerings-satsning på sygehusområdet nogensinde. Den nyesygehusstruktur i Danmark samler den specialiseredebehandling på færre sygehuse for at sikre rutine ogfaglig bæredygtighed. Det skal sikre patienterne ensammenhængende behandling af høj internationalstandard. I takt med samlingen af den specialiseredebehandling på færre sygehuse skal der ske en udbyg-ning og styrkelse af de nære tilbud og af beredskabeti yderområder.2. Fokus på de gode resultatertil gavn for patienterne.Den statslige aktivitetspulje har været en stor succes.Flere bliver behandlet hurtigere. Fremover skal destatslige aktivitetsmidler i endnu højere grad sikrepatienterne hurtigere behandling og kortere ventetider.Derfor skal puljen fremover først og fremmest belønnebehandling af ekstra patienter. Styringen af regionerneog regionernes styring af sygehusene skal ændres,så den fremover i højere grad baseres på de resultater,der giver mere sundhed for pengene. Den viden,vi har om forskelle mellem sygehusenes resultater,skal bruges til at forbedre indsatsen. Og regeringenvil mindske dokumentationsbyrden for sundheds-personalet, så en større del af arbejdstiden kananvendes på patienterne.

3. Kommunerne skal have fokus på god pleje,der forebygger unødvendige indlæggelser.Der er betydelig forskel på antallet af genindlæggelserpå tværs af kommuner. Det illustrerer, at mange kom-muner har et potentiale for at forbedre indsatsen oglære af de bedste kommuner. Både for den enkelteog for samfundet er det bedst, hvis vi formår at fore-bygge sygdom og unødvendige indlæggelser påsygehus. Regeringen vil derfor øge den kommunaleaktivitetsfinansiering af sundhedsvæsenet. Det vil givede enkelte kommuner en større tilskyndelse til at levereen effektiv plejeindsats. Det vil ikke mindst være tilgavn for ældre medicinske patienter.4. En samlet handlingsplan for psykiatrien.Siden 2001 er der bl.a. oprettet flere enestuer i psykia-trien, aktiviteterne i børne- og ungdomspsykiatriener steget, og retspsykiatrien er blevet styrket ogudbygget. Men der er brug for en fortsat styrkelseaf indsatsen. Mange danskere rammes af psykisksygdom med konsekvenser for dem selv og deresfamilie til følge. Regeringen vil derfor præsentere ensamlet handlingsplan, som styrker både den behand-lingspsykiatriske indsats i regionerne og den kommu-nale socialpsykiatri i de kommende år. Handlingsplanenbygger bl.a. på den nationale strategi for psykiatri,som Sundhedsstyrelsen har offentliggjort for nyligt.Med planen vil vi nedbringe omfanget og sværheds-graden af psykiske lidelser, sikre bedre tilgængelighedtil det psykiatriske behandlingssystem og levere mereeffektiv diagnostik og behandling samt rehabiliteringaf høj kvalitet med sammenhæng på tværs af denregionale og kommunale indsats. Vi vil drøfte planenmed satspuljepartierne i forbindelse med forhandlin-gerne om satspuljen for 2010.

5. Livstruende kræft- og hjertesygdomme– pakkeforløb og ny kræftplan.Mennesker med livstruende sygdomme skal have entryg behandling af høj kvalitet. Regeringen har igangsaten række markante initiativer for at styrke indsatsenmod livstruende sygdomme – senest med indførelseaf effektive pakkeforløb. Regeringen vil fortsætte arbej-det med at sikre patienterne en optimal behandling.Det første skridt tages allerede dette efterår, hvorSundhedsstyrelsen kommer med sin udmelding omspecialeplanlægningen, som vil sikre, at kræftbehand-lingen bliver samlet på de enheder, der har grundlagfor at levere de bedste resultater. Herefter vil Sund-hedsstyrelsen gå i gang med udarbejdelsen af enny kræftplan, som vil være klar i 2010. Kræftplan IIIvil følge op på den meget succesfulde Kræftplan IIfra 2005.6. Udvidet frit sygehusvalg og fair konkurrencesætter patienten i centrum.Private sygehuse er et værdifuldt og fleksibelt supple-ment til behandling på offentlige sygehuse. For patien-terne er det således i dag uden betydning om behand-lingen udføres privat eller på et offentligt sygehus, sålænge kvaliteten er i orden. Men fair konkurrence eren forudsætning for, at vi opnår mest sundhed for pen-gene. Regeringen vil som aftalt med Danske Regionerudmelde et katalog af referencetakster i oktober 2009til brug for forhandlingerne mellem Danske Regionerog de private sygehuse om afregningspriserne underdet udvidede frie sygehusvalg fra 1. januar 2010.Regeringen vil samtidig for at fremme fair konkurrenceog effektiv ressourceudnyttelse opfordre regionernetil i højere grad at gøre brug af udbud på strategiskudvalgte sygehusydelser.

7. Handlingsplan for forebyggelse.Regeringen følger målrettet op på rapporten fraForebyggelseskommissionen. Som led i skattereformenbliver afgifterne på bl.a. tobak, chokolade og sukker-varer hævet fra 1. januar 2010. Og der bliver indført enhelt ny afgift på mættet fedt. Regeringen vil desudenbl.a. tage initiativ til en forhøjelse af aldersgrænsenfor køb af drikkevarer med en høj alkoholprocent fra16 til 18 år, indføre en aldersgrænse på 18 år for købaf smertestillende håndkøbsmedicin og indføre kravom billedadvarselsmærkning på tobakspakker.Regeringen vil herudover løbende arbejde for stram-mere fælles europæiske regler for tilsætningsstoffertil tobak og for en forøgelse af minimumsafgiften påtobaksvarer i EU. Regeringens forebyggelsesplanindeholder i alt 30 konkrete initiativer.8. Ny patientombudsmand skal givepatienterne nem og hurtig klageadgang.Regeringen vil skabe et enklere og smidigere patient-klagesystem – en patientombudsmand. Det skal for-bedre patienternes klagemuligheder og systematiskopsamle patienternes erfaringer og bruge dem til atforbedre sundhedsvæsenet. Patienterne skal haveen udvidet adgang til at klage over tilsidesættelseaf deres patientrettigheder mv. Regeringen vil des-uden samle en række funktioner, som f.eks. opgaveri relation til utilsigtede hændelser, hos den nyepatientombudsmand.Regeringens sundhedspakke indeholder konkreteinitiativer, som vil give væsentlige forbedringer af sund-hedsvæsenet. Samtidig lægger sundhedspakken ogsåen række spor for den videre udvikling af sundheds-væsenet. Regeringen vil fortsætte de seneste otte årslinje med en høj prioritering af sundhedsvæsenet.

Uddrag af regeringens resultaterpå sundhedsområdet siden 2001Sundhedsvæsenet har været et af de væsentligstefokusområder siden 2001. Der kan fremhæves enrække positive resultater af indsatsen:Flere rettigheder og patienten i fokus– Udvidet frit valg, hvis ventetiden på offentligesygehuse overstiger én måned. Retten til udvidetfrit valg er blevet benyttet af næsten 300.000patienter siden 2002.– Ret til hurtig undersøgelse og behandling indenfor to måneder for psykisk syge børn og unge.Fra 2010 vil retten til hurtig behandling også gældefor voksne psykisk syge, der er henvist til psykiatriskbehandling.– Udvidelse af patientforsikringsordningen til ogsåat omfatte bl.a. privatpraktiserende læger ogprivate sygehuse.– Skattefritagelse af arbejdsgiverbetalte sundheds-forsikringer, hvis de tilbydes samtlige medarbejderei virksomheden.– Bedre information til patienten som følge afoprettelse af patientkontorer i alle regioner og kravom hurtig information om tid og sted for sygehus-behandling, ventetider på andre sygehuse mv.Flere behandlinger og operationer,mindre ventetid samt nye tilbud– I 2008 blev der på sygehusene behandlet 154.000flere personer end i 2002 og opereret 110.000flere personer end i 2001.– Ventetiderne er blevet reduceret med næsten1/3 fra 2001 til 2008.– Der er sket en markant udbygning af antal hospice-pladser, og antallet øges stadig.Flere læger og sygeplejersker– I 2008 rådede sygehusene over 2.800 ekstralæger i forhold til 2001 – svarende til en stigningpå 27 pct.– I 2008 rådede sygehusene over 2.600 ekstrasygeplejersker i forhold til 2001 – svarende til enstigning på 9 pct.Forbedret sammenhæng i patientforløbeneog bedre kvalitet i kræftbehandlingen– Indførelse af pakkeforløb med akut handling ogklar besked for livstruende kræft- og hjertesygdom-me. Pakkeforløbene har forbedret overlevelses-chancerne. Siden 2003 har patienter, der lider afen livstruende sygdom, f.eks. kræft, og som af denbehandlende læge ikke kan tilbydes yderligerebehandling over for selve sygdommen, kunnet fåen ”second opinion” og dermed efter en konkretvurdering muligheden for henvisning til eksperimen-tel behandling i Danmark eller udlandet.– Målrettede forbedringer til de kroniske og medicin-ske patienter – bl.a. en forbedret kronikerindsatsfor i alt 590 mio. kr. i 2010-2012 og en øget intensivkapacitet for 100 mio. kr. i 2010.Flere midler og fokus på sygehusenes indsats– I 2010 vil sundhedsvæsenet råde over ca. 21 mia.kr. ekstra sammenlignet med 2001, heraf skønnesca. 16 mia. kr. at vedrøre sygehusvæsenet.– Fokus på sygehusenes reelle indsats med indførelseaf takststyring og oprettelse af meraktivitetspuljen.Meraktivitetspuljen vil i 2010 udgøre ca. 2,6 mia. kr.En forbedret struktur– Nedlæggelse af amterne og samling af ansvaretfor sygehusvæsenet hos fem stærke sundheds-regioner.– Oprettelse af 98 kommuner med øget ansvarfor sundhed og forebyggelse og indførelse af kom-munal medfinansiering af det regionale sundheds-væsen.Forebyggelse– I dag er 23 pct. af befolkningen på 15 år og deroverdaglige rygere mod 30 pct. i 2000.– Andelen af danskere, der dagligt er udsat for passivrygning på enten uddannelsesinstitutionen ellerarbejdet, er faldet fra ca. 20 pct. i 2006 til ca. 5 pct.i 2009.

Et nyt Danmarkskortaf moderne sygehuse– den største investeringnogensindeDe fleste af Danmarks sygehuse er bygget for mereend 30-40 år siden. En stor del er fra før AndenVerdenskrig. Bygningerne lever flere steder ikke optil moderne krav.En modernisering af de fysiske rammer er en forud-sætning for, at vi kan komme videre mod et sundheds-væsen i verdensklasse. Regeringen investerer nui en helt ny og moderne sygehusstruktur i Danmark.Den hidtidige indsats– strukturkommission og kommunalreformVed regeringens tiltræden stod det klart, at der varbehov for ændringer af sygehusvæsenet, herundersygehusstrukturen. Regeringen nedsatte derfor istarten af 2002 et rådgivende udvalg, som bl.a. skulle”beskrive, vurdere og stille forslag om reformer ogændringer af sundheds- og (især) sygehusvæsenetsstruktur”. Det rådgivende udvalg pegede på, at denmedicinsk-teknologiske udvikling havde trukket iretning af, at kravene til befolkningsunderlaget forat sikre økonomisk og faglig bæredygtighed på syge-husområdet var øget. Forslagene fra det rådgivendeudvalg blev inddraget i Strukturkommissionensarbejde, og rapporten fra udvalgsarbejdet og kommis-sionens betænkning lagde et fagligt fundament forkommunalreformen, der trådte i kraft 1. januar 2007.40 mia. kr. til nye moderne sygehuseMed de overordnede rammer på plads kan vi nusætte konkrete initiativer i gang.Regeringen har med kvalitetsfonden afsat 25 mia. kr.som ekstra løft til sygehusinvesteringer frem til 2018.Med regional egenfinansiering bliver de samledeinvesteringer på 40 mia. kr.Det er den største samlede investeringssatsning påsygehusområdet nogensinde.Med den store investeringssatsning fører vi en heltny sygehusstruktur ud i livet med specialiserede akut-sygehuse over hele landet, der med moderne og godefysiske rammer kan sikre behandling af høj kvalitet.Fremover skal den specialiserede behandling samlespå færre sygehuse. Det er nødvendigt at samle flerebehandlinger på færre enheder for at sikre kvalitetenog de faglige standarder, udnytte fordele ved speciali-sering samt sikre en optimal anvendelse af ressour-cerne, herunder knappe personalemæssige ressourcer.Samlingen på færre enheder vil bl.a. sikre rutine ogfaglig bæredygtighed, og dermed en højere og mereensartet kvalitet i behandlingen samt bedre sammen-hæng i patientforløbene.Der er evidens for, at øvelse gør mester. Et eksempeler samlingen af behandlingen af patienter med tyk-og endetarmskræft. Tidligere var behandlingen spredtud over hele landet, hvilket førte til, at der ikke blevopnået tilstrækkelig rutine på baggrund af mangeoperationer på den enkelte afdeling. Nu er antallet afoperationssteder mere end halveret, og andelen afpatienter, der er i live efter fem år, er steget markant.Samtidig med at vi bygger nyt og moderniserereksisterende bygninger, forbedrer vi rammerne foren god anvendelse af ressourcerne.

Det nye Danmarkskort skal sikrehøj kvalitet i behandlingenI prioriteringen af investeringerne har regeringenbaseret sig på rådgivning og anbefalinger fra en rækkedanske og internationale eksperter på sundheds-området samlet i det såkaldte ekspertpanel vedrørendesygehusinvesteringer (Erik Juhl-udvalget).Med den første investeringsudmelding i januar 2009blev der sat navn på 11 konkrete sygehusprojekter,heraf er ni somatiske og to psykiatriske sygehus-projekter.Med ekspertpanelets netop afsluttede screening somled i anden investeringsrunde kan der nu sættes navnpå yderligere fire store projekter: Gødstrup, Aabenraa,Hillerød og Bispebjerg (både somatik og psykiatri).Der er således givet grønt lys for følgende nybyggerierog moderniseringer:

Akutsygehuse:Et nyt sygehus i Aalborg ØstUniversitetshospital i Århus – nybyggeri ved Skejby HospitalRegionshospitalet Viborg – udbygning og moderniseringEt nyt hospital i Gødstrup ved HerningAabenraa Sygehus – udbygning og moderniseringEt nyt universitetshospital i OdenseKolding Sygehus – udbygning og moderniseringSlagelse Sygehus – etablering af en ny fælles akutmodtagelseRigshospitalet – udbygning med en ny nordfløj mv.Herlev Hospital – udbygning og moderniseringHvidovre Hospital – udbygning og moderniseringEt nyt Hillerød HospitalBispebjerg Hospital – udbygning og modernisering. Projektet omfatter også psykiatriPsykiatrien:Slagelse Sygehus – samling af psykiatri samt ny sikringsafdelingSct. Hans Hospital – udbygning og moderniseringBispebjerg Hospital – udbygning og modernisering

Med de prioriterede projekter er der langt overvejendetale om nybyggeri, enten som tilbygning til eksisteren-de sygehuse eller som helt nye byggerier. Hvis manmedregner Skejby ved Århus, har fem af de storeprojekter karakter af ’barmarks’-projekter: Aalborg,Skejby (ved Århus), Gødstrup (ved Herning), Odenseog Hillerød.Det er nu op til regionerne at få udarbejdet konkretebyggeplaner, så byggerierne kan komme i gang.For de 11 projekter, der blev udmeldt af regeringeni januar 2009, er regeringen på grundlag af indstillingfra ekspertpanelet, klar med endelige tilsagn, så snartregionerne har udarbejdet de konkrete byggeprojekterinden for de fastlagte økonomiske rammer for projek-terne. Ekspertpanelet skal foretage en samlet indstillingtil regeringen i den anden investeringsrunde i novem-ber 2010, hvor de før-screenede projekter indgår, oghvor der også er mulighed for at prioritere projekteri Region Sjælland, forudsat regionen har fået sin syge-husplan på plads.Gevinsterne ved en forbedret ressourceanvendelsevil blive omsat til øget aktivitet og nye behandlingerpå sygehusene i takt med, at gevinsterne realiseres.Et sikkerhedsnet af hurtig hjælpog nære tilbudBefolkningens tryghed for at modtage god, hurtigog kvalificeret behandling skal fastholdes i takt medden nye sygehusstruktur – særligt i områder, hvorsamlingen af den specialiserede behandling vil betydelængere afstand til et sygehus.For patienten er det afgørende så hurtigt som muligtat få den rigtige behandling af høj kvalitet. Derfor skalpatienten have en tidlig og ikke mindst rigtig vurderingaf tilstand og behov og derefter hen på det rigtigesygehus med en behandling af høj kvalitet.

Derfor skal der ske en udbygning og styrkelse af denpræhospitale indsats og af de nære tilbud. Regeringenlægger stor vægt på, at vi samtidig med det ambitiøsenye Danmarkskort lægger et fintmasket net ud, hvorvi styrker trygheden og nærheden.Der er allerede gode eksempler på, at man effektivtudnytter de personalemæssige ressourcer ved udbyg-get brug af telemedicinske løsninger mellem akutbiler/ambulancer og sygehusene. På den måde kan dereddere, der når først frem til skadesstedet, kommuni-kere med eksperter, hvorefter eksperterne træder tilmed yderligere hjælp, hvis det er påkrævet. Disseerfaringer bør udbygges. Ligeledes kan der i områdermed store afstande til fælles akutmodtagelser etableresskadeklinikker, der med en bredere personaleindsatskan behandle mindre skader.En række sygehuse vil også – selvom de ikke har enfælles akutmodtagelse – fortsat få en funktion i densamlede sygehusstruktur. For en række sygehuse kander således tænkes opretholdt planlagt behandling,f.eks. på bestemte kirurgiske områder. Og i nogletilfælde med mulighed for visiterede medicinske patien-ter.Sådanne løsninger med hel eller delvis bevarelse afikke-akutte sygehusfunktioner på en række sygehusevil i det enkelte område skulle ses i sammenhæng medet akutberedsskab med hurtig udrykning og yderligerehelt lokale skadestilbud, der kan bidrage til det sam-lede beredskab.Det vil tage et antal år at etablere den nye sygehus-struktur og gennemføre de store investeringsprojektermed nye fælles akutmodtagelser. Derfor skal der i densamlede planlægning findes løsninger, så de kommen-de års omstilling og indfasning af den fremtidige syge-husstruktur sker på en sådan måde, at der igennemhele omstillingsperioden og overalt i landet sikres hurtighjælp og lægeassistance, så trygheden fastholdes.

Sådanne overvejelser vil f.eks. være relevante forsygehusbetjeningen i det nordvestjyske område.Her vil den nuværende akutfunktion på hospitaleti Holstebro blive opretholdt. Beslutninger om denlangsigtede tilrettelæggelse af det samlede akut-beredskab vil basere sig på, at det nye akuthospitali Gødstrup er fuldt funktionsdygtigt, og at der eretableret et fuldt ud effektivt og trygt fremskudt akut-beredskab, f.eks. i form af en lægebetjent skadeskliniki eller omkring Lemvig som supplement til et dækken-de ambulanceberedskab, med mulighed for helikopter-indsats.Selvom etableringen af den nye sygehusstrukturi praksis vil ske over en længere årrække i takt med,at de nye eller moderniserede sygehuse færdiggøres,er det vigtigt, at planerne for den sideløbende udbyg-ning på det præhospitale område tidligt bliver heltkonkrete, så alle ved, hvordan strukturen bliver.Det er en forudsætning for kvalitetsfondsmidler tilsygehusbyggeri, at regionerne udarbejder klare,detaljerede og realistiske planer for udviklingen afden præhospitale indsats.Regeringen har for at skabe det bedst muligebeslutningsgrundlag igangsat et udvalgsarbejde, hvorogså Lægeforeningen og sygeplejerskerne er inviteretmed, som nøje skal overveje den fremtidige indsats.Sammen med de regionale planer for udvikling afberedskabet og de nære tilbud giver det grundlagetfor at kortlægge de eventuelt ’hvide pletter’ i akut-dækningen, som skal dækkes bedre fremadrettet.Med finanslovaftalen for 2009 mellem regeringen,Dansk Folkeparti og Liberal Alliance blev der afsat 350mio. kr. ekstra til den præhospitale indsats. 250 mio.kr. med fokus på udkantsområder med store afstandeog 100 mio. kr. til en helikopterordning bl.a. med fokuspå øer og udkantsområder. Partierne skal nærmeredrøfte anvendelsen af de afsatte midler.

Regeringen overtog i 2001 et sundhedsvæsen, hvorventetiden var lang, hvor der ikke var nok synlighed omde gode præstationer, og hvor der ikke var tilstrækkeligfokus på at lære af og belønne de resultater, der gøren forskel for patienterne.Den hidtidige indsats– meraktivitetspuljen har forbedretbehandling og ventetiderVi er allerede godt på vej. Den statslige meraktivitets-pulje er en nyskabelse i styringen af sygehusvæsenet.Det har været en succes. Det er lykkedes at ændretankesættet i sygehusvæsenet ved at sætte fokus påat skabe resultater og belønne de gode præstationerog sikre, at pengene i højere grad går til de sygehuse,der behandler patienterne.Meraktivitetspuljen har bidraget til behandling af flerepatienter og kortere ventetider, og den er kommetbåde kirurgiske og medicinske patienter til gode.

Sygehusene har øget produktiviteten. Fra 2003 til 2007er produktiviteten øget gennemsnitligt med knap 2 pct.årligt.Men der er tegn på, at flere af de ekstra penge, vihvert år afsætter til sygehusene, i stadigt stigendeomfang bruges på at se patienterne flere gange fremfor at se flere nye patienter. Og mange medicinskeafdelinger oplever et stigende antal svingdørspatienter,der vil være hjulpet bedre uden for sygehusene.Det er ikke den mest hensigtsmæssige anvendelse afressourcerne.Tilsvarende er der fortsat store forskelle på, hvoreffektive sygehusene er. Og selv på regionsniveau kander konstateres en forskel i sygehusenes produktivitetpå næsten 10 pct. mellem den region, hvor produk-tiviteten er lavest og den region, hvor produktivitetener højest. Det indikerer et potentiale for yderligere for-bedringer, jf. tabel 1.

Mere fokuseretmeraktivitetspuljeRegeringen ønsker at revitalisere meraktivitetspuljenog samtidig at synliggøre de gode præstationer påde offentlige sygehuse. Statslige aktivitetsmidler skali endnu højere grad sikre patienterne hurtigere behand-ling og kortere ventetider. Derfor skal puljen først ogfremmest belønne behandling af ekstra patienter.Det skal ske ved fra 2011 at ændre vilkårene foroptjening af aktivitetsmidler, så antallet af behandledepatienter får større vægt i afregningen af sygehusene.Målet er korte og effektive behandlingsforløb forpatienterne og færre unødvendige indlæggelser ogkontakter med sundhedsvæsenet.I sammenhæng med en forhøjelse af den kommunalemedfinansiering, der vil tilskynde kommunerne til atreducere antallet af genindlæggelser, aflastes syge-husene, så de specialiserede ressourcer forbeholdesde patienter, der har behov for sygehusbehandling.De gode resultaterskal frem i lysetRegeringen vil yderligere synliggøre de godepræstationer og dem, der leverer gode resultatertil gavn for patienterne.

Regeringen vil ændre styringen af regionerne ogregionernes styring af sygehusene, så den fremoveri højere grad baseres på de resultater, der giver meresundhed for pengene. Regeringen ønsker såledesat bygge videre på det tankesæt, der ligger bag mer-aktivitetspuljen og den aktivitetsbaserede kommunalemedfinansiering. Det skal ske ved at opstille resultat-mål, der kan understøtte en effektiv anvendelse afressourcerne.Regeringen vil i samarbejde med Danske Regionerog KL fremover opstille mål for mere effektive patient-forløb i form af:– En øget anvendelse af ambulant behandling.– Kortere indlæggelsestider/accelereredepatientforløb.– Færre genindlæggelser.Målene skal fastlægges ud fra, at alle regioner ogsygehuse skal nærme sig bedste praksis på depågældende områder. Der kan således i dag fortsatkonstateres et potentiale på tværs af regionerne medhensyn til anvendelsen af f.eks. ambulant behandling,jf. boks 1.

Boks 1.Mål for anvendelse af ambulante behandlingerMålet om f.eks. en øget anvendelse af ambulant behandling skal ses i sammenhængmed, at ambulant behandling generelt er mere omkostningseffektivt end behandlingunder indlæggelse. Andelen af ambulant behandling er steget siden 2001, men mulig-hederne er langt fra udtømt. En øget anvendelse af ambulant behandling på de områder,hvor det er muligt, vil bidrage til en bedre anvendelse af sundhedsvæsenets ressourcer.Ser man på 18 operationer, der er særligt velegnede til at foregå ambulant fremgår det,at andelen af ambulante behandlinger er øget gradvist fra ca. 75 pct. i 2002 til ca. 82 pct.i 2008, jf. tabel a.Tabel a.Andelen af behandlinger foretaget ambulant, 2002-20082002Hele landet75200377200478200581200680200782200882

Ambitionsniveauet for de konkrete resultatmål vil blivedrøftet med Danske Regioner og KL. De aftalte natio-nale målsætninger skal de enkelte regioner omsættetil konkrete mål for forbedringer på sygehusene.Målrettet dokumentationog mindre papirarbejdeRegeringen vil mindske dokumentationsbyrden forsundhedspersonalet, så en større del af arbejdstidenkan anvendes på patienterne.Entydig, solid og tilgængelig dokumentation isundhedsvæsenet er vigtigt for at sikre såvel en højbehandlingskvalitet som en effektiv anvendelse afressourcerne. Dokumentationsarbejdet skal imidlertidorganiseres bedst muligt, og sundhedspersonaletskræfter skal ikke spildes på overflødig dokumentation.Der er i dag et overlap mellem forskellige sundheds-registre, og omfanget af de kliniske databaser vidnerom en betydelig knopskydning. En mere entydigindgang til dokumentation kan lette det sundheds-faglige personale for dobbeltregistreringer og give etbedre og mere målrettet grundlag for at bruge kvali-tetsoplysninger i patientbehandling og i monitoreringaf sundhedsvæsenet. Det vil frigøre tid til behandlingenaf patienterne.Regeringen vil derfor tage initiativ til at udrede poten-tialet for en mere effektiv og entydig organisering,herunder at kvalitetsoplysningerne stilles mere effektivttil rådighed for det sundhedsfaglige personale.En mindskelse af dokumentationsbyrden er endvidereet gennemgående tema i regeringens afbureaukratise-ringshandlingsplan på sundhedsområdet. De 14 initiati-ver, som regeringen foreslår på sundhedsområdet, vilfrigøre ressourcer og dermed give læger, sygeplejer-sker og andre ansatte på landets sygehuse mulighedfor mere tid til behandling af patienter.

Bedre anvendelse af itVelfungerende it-systemer kan bidrage til færre fejlog bedre patientforløb, fordi alle relevante informationerer til rådighed. Det kan samtidig skabe mere effektivearbejdsgange, der kan frigøre mere tid for personalettil den enkelte patient.En amerikansk tænketank har netop kåret Danmark tilat være blandt de allerbedste i verden, når det gælderanvendelsen af it i sundhedsvæsenet. Men vi skal ikkehvile på laurbærrene.Der er fortsat udfordringer i at skabe den bedst muligesammenhæng imellem de it-systemer, der anvendesi sundhedsvæsenet. Regionerne har ansvaret for atsikre fremdrift i udviklingen. Og regeringen og regioner-ne er i fællesskab i gang med at udmønte en fællesdigitaliseringsstrategi for sundhedsvæsenet.Siden 2008 er der arbejdet på at vurdere behovetfor fælles standarder for ét brugernavn og passwordi forbindelse med sundhedspersonalets adgang tilit-systemer (single sign on). Det forventes, at standar-derne kan afprøves i regionerne i 2010. Dette vilmindske unødig ventetid for personalet og sikre hur-tigere adgang til vigtig information om patienterne.Desuden er der som led i digitaliseringsstrategienenighed mellem regeringen, regioner og kommuner omat udrulle et landsdækkende fælles medicinkort indenudgangen af 2011. Systemet vil sikre bedre koordina-tion af medicinoplysninger og kan dermed bidrage tilat reducere antallet af medicineringsfejl.

Før kommunalreformen havde kommunerne ikkenogen økonomisk tilskyndelse til at begrænse antalletaf borgere, der blev indlagt på sygehus. Sygehus-indlæggelser kostede ikke kommunerne noget ogkunne derfor være et gratis alternativ til en ordentligplejeindsats.Den hidtidige indsats– kommunerne har fået større ansvarfor forebyggelseMed kommunalreformen fik 98 større og stærkerekommuner ansvaret for den borgerrettede forebyg-gelse. Det skaber en god sammenhæng i forholdtil kommunernes øvrige opgaver, fordi borgernessundhedstilstand spiller tæt sammen med tilbuddeneover for børnene og de ældre, og hvordan indsatsenfor at få folk i arbejde og ud af offentlig forsørgelsetilrettelægges. Kommunerne har med et samlet ansvarfor den borgernære offentlige service dermed godemuligheder for at forbedre deres borgeres sundhed.Samtidig fik kommunerne ansvaret for at finansiereknap en femtedel af det regionale sundhedsvæsensvarende til godt 17 mia. kr. i 2010, jf. boks 2.

Den aktivitetsafhængige betaling giver kommunerneen tilskyndelse til at tænke forebyggelse ind i dekommunale kerneopgaver. Hvis en kommune f.eks.undgår en genindlæggelse af en ældre ved en godplejeindsats kan kommunen undgå at betale op til4.804 kr. i medfinansiering for en indlæggelse.I dag betaler kommunerne ligeledes et kommunaltgrundbidrag, der alene afhænger af antallet af indbyg-gere i kommunen. Udgiften til grundbidraget er altsåuafhængig af, hvor mange sundhedsydelser borgernebruger. Det giver ikke kommunerne en tilskyndelse til atforebygge unødige indlæggelser og genindlæggelser.Samtidig viser analyser, at antallet af akutte gen-indlæggelser har været stigende, og at kommunerneyderligere kan bidrage til at reducere deres borgerestræk på sundhedsvæsenet gennem en bedre tilrette-læggelse af indsatsen.Der er således fortsat et potentiale for at forebyggenogle af de mange akutte genindlæggelser af f.eks.ældre medicinske patienter, jf. boks 3.

Boks 2.Den kommunale medfinansieringDen samlede kommunale medfinansiering af det regionale sundhedsvæsen skønnesat ville udgøre 17,2 mia. kr. i 2010. Heraf skønnes den aktivitetsafhængige kommunalemedfinansiering at ville udgøre ca. 10,5 mia. kr. De resterende 6,7 mia. kr. udgøresaf det kommunale grundbidrag.Den enkelte kommunes aktivitetsafhængige medfinansiering fastlægges på baggrundaf borgernes forbrug af ydelser i det regionale sundhedsvæsen. Et større forbrug afsundhedsydelser betyder derfor en større kommunal udgift til medfinansiering, menset mindre forbrug indebærer en lavere medfinansieringsudgift for kommunen.Det kommunale grundbidrag er et fast beløb pr. indbygger og udgør 1.204 kr. pr.indbygger i 2010.

Regeringen vil øge den aktivitets-afhængige finansiering– for at holde kommunerne fast på ansvaretRegeringen vil derfor bygge videre på kommunal-reformen og omlægge den kommunale medfinansie-ring på sundhedsområdet, så den aktivitetsafhængigefinansiering øges med en modsvarende reduktion afdet kommunale grundbidrag. Regeringen vil samtidigse på kommunernes incitament til at hjemtage færdig-behandlede patienter.Hermed vil regeringen sende et kraftigt signal til allekommuner om, at de skal have fokus på at reducereantallet af unødvendige indlæggelser og genindlæg-gelser samt hjemtage færdigbehandlede ældre patien-ter, ikke mindst af hensyn til den ældre selv. En syge-husindlæggelse kan være meget belastende for etældre menneske, og det er samtidig en uhensigts-mæssig anvendelse af de specialiserede ressourceri sygehusvæsenet.

Regeringen vil sammen med KL og Danske Regioneranalysere, hvordan en øget kommunal medfinansieringbedst kan bidrage til en effektiv indsats samt vurdereperspektiverne i at målrette medfinansieringen indenfor de forskellige områder, som ordningen dækker.Analysen vil omfatte mulighederne for og hensigts-mæssigheden i at differentiere en forøgelse af denaktivitetsafhængige medfinansiering fra delområdetil delområde afhængig af, hvor gode muligheder kom-munerne vurderes at have for at påvirke borgernesforbrug af ydelserne.I analysen skal også indgå muligheden for at undtagede sygehusbehandlinger mv., hvor kommunerne eruden muligheder for at påvirke borgernes træk påsygehusvæsenet, som f.eks. fødsler.

Medicinske patienter skal havebedre behandlingsforløbDe øgede ressourcer, der er tilført sygehusvæsenet,er kommet patienterne på de medicinske afdelingertil gode. Fra 2002 til 2007, hvor udgifterne i sygehus-væsenet blev øget med ca. 8 mia. kr., steg demedicinske afdelingers andel af sygehusenes samledeaktivitet således fra 43 til 45 pct.Men der er fortsat høje belægningsprocenter på demedicinske afdelinger. Det hænger bl.a. sammen med,at unødvendige indlæggelser og færdigbehandledepatienter optager sengepladser.Den forøgede aktivitetsafhængige kommunale med-finansiering vil bl.a. være til gavn for ældre medicinskepatienter, fordi kommunerne får et mere synligt incita-ment til at forebygge uhensigtsmæssige hospitals-indlæggelser via en god indsats i ældreplejen.Regeringen har desuden sat fokus på mulighedernefor at forbedre behandlingsforløbene for medicinskepatienter gennem et styrket samarbejdet mellemkommuner og regioner.Der vil blive gennemført en forstærket indsats forkronisk syge i regioner og kommuner. Til dette formåler der afsat i alt 590 mio. kr. fra kvalitetspuljen.Midlerne udmøntes i perioden 2010-2012 og vil i højgrad komme de ældre medicinske patienter til gode.

I forbindelse med aftalen om regionernes økonomifor 2010 er der afsat yderligere 100 mio. kr. til øgetintensiv kapacitet.Som led i aftalen om finansloven for 2009 har regerin-gen igangsat et arbejde, der skal belyse spørgsmåletom udskrivningsforløb for ældre medicinske patienter,herunder sammenligne kommuner og regioners indsatspå området. Dette analysearbejde vil regeringen drøftemed forligsparterne.Regeringen vil i forbindelse med økonomiforhandlin-gerne med kommuner og regioner i sommeren 2010drøfte en skærpet brug af sundhedsaftaler med henblikpå at understøtte kommunernes og regionernes sam-arbejde omkring indsatsen for de medicinske patien-ter.

Mange danskere rammes af psykisk sygdom medkonsekvenser for dem selv og deres familie til følge.Psykiatrien er dermed et område, mange kommeri berøring med.Regeringen har siden 2001 styrket psykiatrien ogarbejdet på at nedbryde de tabuer, der desværrefortsat eksisterer. Nu vil vi tage nye skridt med ensamlet handlingsplan for psykiatrien.Den hidtidige indsats– flere midler og bedre rettighederSiden 2001 har regeringen sammen med et bredtflertal i Folketinget afsat betydelige midler i forbindelsemed flerårige politiske aftaler til en målrettet indsatsi psykiatrien:– Der er oprettet langt flere enestuer– Aktiviteterne i børne- og ungdomspsykiatriener steget– Tilbuddene til personer med ikke-psykotiske lidelser,f.eks. spiseforstyrrelser, og til de retspsykiatriskepatienter er blevet udbygget og styrket– Der er oprettet opsøgende og udgående teamstil behandling af bl.a. unge med skizofreni.Med den seneste psykiatriaftale for 2007-2010 varregeringen og satspuljepartierne enige om den fællesmålsætning, at alle psykiatriske patienter fra 2010 skalhave rettigheder tilsvarende de somatiske patienter.

I januar 2009 fik psykisk syge børn og unge rettil hurtig undersøgelse og behandling inden for tomåneder. Børn og unge, der er henvist til børne-og ungdomspsykiatrien har hermed fået ret til under-søgelse på et privat hospital eller klinik, som regionernehar en aftale med, hvis bopælsregionen ikke kantilbyde undersøgelse inden for to måneder.Behandlingsretten indebærer, at hvis undersøgelsenhar vist, at patientens sygdom vil forværres, og såfremtpatienten skal vente mere end to måneder på behand-ling, har patienten ret til at vælge et privat hospital ellerklinik, som regionerne har en aftale med.Fra januar 2010 indføres en tilsvarende ret til hurtigbehandling for psykisk syge voksne, der er henvist tilpsykiatrisk behandling.Med satspuljen for 2008 og 2009 tilføres psykiatrienet betydeligt økonomisk løft til indførelse af de udvi-dede patientrettigheder for alle psykiatriske patienter.Fra 2012, hvor patientrettighederne på psykiatri-området er fuldt indfaset, tilføres regionerne i alt627 mio. kr. ekstra årligt.

En samlet handlingsplan for psykiatriRegeringen vil fremlægge en handlingsplan for psykiatrii efteråret, der bygger videre på den eksisterendeindsats og tidligere års aftaler med satspuljepartierne.Handlingsplanen vil indeholde initiativer, som styrkerbåde den behandlingspsykiatriske indsats i regionerneog den kommunale socialpsykiatri. Handlingsplanenvil derfor sætte fokus på tre overordnede områder:–Nedbringe omfanget og sværhedsgradenaf sindslidelser.Nedbringelse af anvendelsenaf tvang i behandlingen. Anvendelsen af udgåendeteams styrkes, og der kommer mere fokus på mål-rettet udgående indsats i forhold til personer medpsykiske lidelser, herunder tidlig intervention gennemen styrkelse af behandlingsindsatsen over for selv-mordstruede personer.–Sikre en bedre tilgængelighed til psykiatriskbehandling og socialpsykiatriske tilbud.Bedretilgængelighed kan fremme, at psykisk syge søgerbehandling i tide og skabe en væsentlig tryghed forden enkelte patient, ligesom det kan medvirke til atfastholde kontinuitet og dermed kvalitet og effektivi-tet i borgerens samlede forløb.–Sikre at personer med sindslidelser modtageren sammenhængende, koordineret og effektivbehandling, indsats og støtte af høj kvaliteti både social- og behandlingspsykiatrien.De nye patientrettigheder stiller krav til kapacitetenpå det psykiatriske område. Som led i den løbendekvalitetsudvikling og effektivisering skal der fortsatske den nødvendige specialisering, samtidig medat flere patienter med psykiske lidelser behandlesambulant i stedet for under indlæggelse. Indsatsenfor personer med psykisk lidelse skal derfor i endnuhøjere grad ske i sammenhæng på tværs af denregionale og kommunale indsats.

Regeringen vil også prioritere fortsatte forbedringeraf tilbuddene til psykiatriske patienter og forbedringeraf de bygningsmæssige rammer.Regeringen har i januar 2009 givet foreløbigt tilsagntil to større psykiatriprojekter i hhv. Slagelse og påSct. Hans Hospital med en anlægsramme på 1,6 mia.kr. Med ekspertpanelets før-screening er der herudoverlagt op til en udbygning og modernisering af Bispe-bjerg Hospital, herunder på psykiatriområdet.Regeringen har desuden aftalt med regionerne, at deri 2010 afsættes en ansøgningspulje på 250 mio. kr. tiludbygning af enestuer i psykiatrien samt et anlægsløfttil øget kapacitet i retspsykiatrien.Regeringen vil fortsat have fokus på udviklingenog måle effekten af indsatsen for at sikre høj kvaliteti behandlingen og effektiv anvendelse af de tilførteressourcer på det psykiatriske område.

Mennesker med livstruende sygdomme skal have entryg behandling af høj kvalitet. Derfor har regeringensiden 2001 givet særlig prioritet til behandling af kræftog hjertesygdomme.Den hidtidige indsats – højere overlevelses-rater og hurtigere forløb af høj kvalitetGennem de seneste år har den danske kræftbehand-ling gennemgået store forbedringer, og patienternekan i dag tilbydes en behandling, der er langt bedreend i 2001. Flere behandlinger, stigende overlevelses-rater og hurtigere, tryggere forløb for landets kræft-patienter vidner om, at regeringens initiativer på kræft-området har båret frugt, jf. boks 4. Samtidig siger 96pct. af kræftpatienterne i en landsdækkende under-søgelse af kræftpatienters oplevelser fra 2008, at deer tilfredse eller meget tilfredse med deres forløb.De flotte resultater skyldes ikke mindst de mangeinitiativer, der er sat i værk i forlængelse af Kræftplan IIfra 2005 og regeringens aftale med Danske Regionerfra oktober 2007 om akut handling og klar besked tilpatienter med kræft eller mistanke om kræft. Initiativer-ne har både forbedret kvaliteten af behandlingen ogunderstøttet mere effektive arbejdsgange.

Udviklingen er bl.a. også båret på vej af, at regeringenhar prioriteret en massiv investering i nyt udstyr, f.eks.er antallet af strålekanoner øget med over 80 pct.siden 2001. Aftalen af 18. januar 2008 mellem regerin-gen og Danske Regioner om udvidelse af regionerneslåneramme for 2008 med 850 mio. kr. til indkøb afkræftapparatur havde primo 2009 indtil videre givetanledning til anskaffelse af 41 nye scannere. Det eren markant stigning, som skal ses i forhold til, at derved udgangen af 2007 var 208 scannere i Danmark.Også den danske hjertebehandling er forbedretmarkant over de seneste otte år. Siden 2001 er dersåledes sket et kraftigt fald i dødeligheden som følgeaf hjertesygdom. I 2001 døde knap 260 pr. 100.000indbyggere af hjertesygdom. Allerede i 2006 var detreduceret til knap 190 pr. 100.000 indbyggere, dvs. etfald på næsten en tredjedel på blot fem år, jf. boks 4.Samtidig er der leveret en kraftig vækst i den højtspecialiserede hjertebehandling – bl.a. er antallet afballonudvidelser steget med 71 pct. fra 2001 til 2008.

Regeringen vil lancere kræftplan IIIDen gode udvikling for kræftbehandlingen skal fortsæt-tes. Det første skridt tages allerede her i efteråret 2009,hvor Sundhedsstyrelsen kommer med sin udmeldingom specialeplanlægningen, som vil sikre, at kræft-behandlingen samles på de sygehuse, der har grund-lag for at levere de bedste resultater. Derefter vilSundhedsstyrelsen gå i gang med udarbejdelsen afen ny kræftplan, som vil være klar i 2010.Den nye kræftplan vil afspejle regeringens målsætningom, at mulighederne for helbredelse fortsat skal øges.Kræft skal opdages så tidligt som muligt. Og rehabilite-ringen skal styrkes, så det stigende antal mennesker,som lever længe med deres kræft eller bliver helbredt,kan finde tilbage til et normalt liv, når behandlingen ergennemført. Der skal samtidig fortsat gøres en indsatsfor at sikre en behandlingskvalitet i top og gode, tryggeforløb for den enkelte patient.For at komme i mål med disse målsætninger skalder være et godt grundlag. Vi skal inddrage den viden,dokumentation og gode eksempler, der findes somresultat af Kræftplan II mv. Og vi skal sammenligneindsatsen med erfaringer fra udlandet, hvor der er etrelevant datagrundlag.

Pakkeforløb bredes ud til hjerteområdetRegeringen har sammen med Dansk Folkeparti,det Radikale Venstre og Liberal Alliance lagt grundentil yderligere forbedringer af hjertebehandlingen vedaftale om, at også hjertepatienter skal sikres forløborganiseret i pakker. Som på kræftområdet skal pakke-forløbene understøtte, at patienterne tilbydes veltilret-telagte forløb uden unødig ventetid.For at sikre at målsætningen kan indfries til glædefor landets hjertepatienter, blev der på finansloven for2008 afsat 100 mio. kr. i 2008 og 50 mio. kr. i 2009til meraktivitet i forbindelse med indførelse af pakke-forløb på hjerteområdet. Midlerne bliver bl.a. anvendttil anskaffelse af apparatur, frikøb af personale ogeffektiviseringsprojekter.Indførelsen af pakkeforløb på hjerteområdet skriderplanmæssigt frem. Alle regioner har påbegyndt ind-førelse af pakkeforløbene pr. 1. september 2009 ogforventer, at forløbene er indført i alle regioner indenudgangen af 2009.Regeringen vil fastholde fokus på regionernesefterlevelse af pakkeforløbene på hjerteområdetbl.a. gennem monitorering af indsatsen.

Regeringen sætter altid hensynet til den enkeltepatient i første række. Det kræver et stærkt og vel-drevet offentligt sundhedsvæsen, som kan trækkepå det fleksible supplement, som de private sygehusekan tilbyde.Fair konkurrence mellem offentlige og private syge-huse er en forudsætning for at få mest sundhed forpengene, og at kapaciteten i sygehusvæsenet brugesbedst muligt til gavn for patienterne.Den hidtidige indsats– frit valg giver kortere ventelisterFra starten har det været regeringens mål, at sund-hedsvæsenet skal tilbyde patienterne reelle valgmulig-heder og indrettes med udgangspunkt i den enkeltepatient.I 2002 indførte vi det udvidede frie sygehusvalg.Patienterne fik dermed en ny og væsentlig rettighedtil at vælge behandling på et privat sygehus, når vente-tiden på behandling på offentlige sygehuse overstegto måneder og nu én måned. De offentlige sygehusefik samtidig en ny tilskyndelse til at nedbringe vente-tiden på behandling. Ordningen har således væreten dobbelt gevinst for patienterne.

Senest har regeringen udbygget patienternes rettig-heder, dels gennem retten til udvidet frit valg, nåroffentlige sygehuse aflyser en planlagt operation,dels ved udvidede patientrettigheder til psykiatriskepatienter.Før var det store flertal af befolkningen tvunget til atvente på behandling, mens økonomisk velbeslåedekunne betale sig fra at stå i kø ved at købe behandlingpå private sygehuse eller i udlandet. Det har regeringenændret med indførelsen af det udvidede frie sygehus-valg i 2002.Næsten 300.000 har benyttet det udvidede friesygehusvalg og fravalgt lang ventetid på behandlingpå offentlige sygehuse.Fair konkurrenceDer er sket meget, siden de første skridt blev tageti 2002. I dag er der modsat dengang et etableret ogvarieret udbud af behandling i privat regi, selvom deprivate sygehuse kun udgør ca. 2,5 pct. af den offent-ligt finansierede aktivitet, jf. figur 2. Det har givet etandet og bedre udgangspunkt for at forhandle priserunder det udvidede frie sygehusvalg.

Regeringen har derfor med aftalen med DanskeRegioner af 1. april 2009 lagt rammerne for det frem-tidige samarbejde mellem regionerne og de privatesygehuse.Regeringen vil som aftalt med Danske Regionerudmelde et katalog af referencetakster i oktober 2009til brug for forhandlingerne mellem Danske Regionerog de private sygehuse om afregningspriserne underdet udvidede frie sygehusvalg fra 1. januar 2010.Referencetaksterne vil være baseret på omkostninger-ne på den del af de offentlige sygehuse, der udførerde forskellige typer af behandlinger mest omkostnings-effektivt. Det vil hjælpe aftaleparterne med at få etendnu bedre og oplyst grundlag til brug for forhandlin-gerne om aftaler under det udvidede frie sygehusvalg.Regeringen har med instrumentet lagt et sundt principned over ordningen. Nemlig at de private sygehuse børkunne matche de mest effektive offentlige sygehusesåledes, at det offentlige ikke som udgangspunkt beta-ler mere for en ydelse hos de private, end hvad de selvkunne have løst opgaven for.Det vil dog som hidtil være op til regionerne at for-handle de konkrete behandlingspriser. Men informatio-nen, der ligger i referencetaksterne, danner et godtgrundlag for gode forhandlingsresultater.Det er vigtigt at slå fast, at udmeldingen af reference-taksterne ikke ændrer ved patienternes ret til at blivetilbudt behandling på et (privat) aftalesygehus, hvisdet offentlige ikke kan levere inden for én måned.

Patienternes rettigheder under det udvidede frie syge-husvalg fastholdes i uændret form.Der vil også fortsat være en forpligtelse for syge-husene til at behandle de mest syge patienter først.Det ændrer det udvidede frie sygehusvalg og dennye afregningsmodel ikke ved.Regeringen vil for yderligere at fremme fair konkurrenceopfordre regionerne til i højere grad at gøre brug afudbud på strategisk udvalgte sygehusydelser. Dervurderes især at være et potentiale herfor på områderinden for den planlagte kirurgi (f.eks. hofte og knæ).Som et led i en række initiativer om udvidelse ogvidereudvikling af det udvidede frie sygehusvalg ønskerregeringen nu at give patienterne de samme valgmulig-heder, hvad enten de er henvist til en behandling pået sygehus, eller de alene er henvist til en diagnostiskundersøgelse, f.eks. en røntgenundersøgelse.Regeringen foreslår derfor, at det frie og det udvidedefrie sygehusvalg også skal omfatte diagnostiske under-søgelser, som patienter bliver henvist til af en almentpraktiserende læge eller speciallæge til brug for lægensegen diagnosticering og behandling. Formålet er såle-des at give patienten mulighed for kortere udrednings-og behandlingsforløb i praksissektoren samt skabeøgede valgmuligheder.

Middellevetiden i Danmark er de seneste 10 år stegetmed ca. 2½ år. En dansker kan således i gennemsnitse frem til ca. 79 leveår i dag mod ca. 76½ leveåri 1999. Danskernes sundhedstilstand er i sammeperiode også blevet forbedret. Den positive udviklingkan bl.a. tilskrives, at danskerne ryger mindre, at flerespiser sundere og at vi bevæger os mere end tidligere.Vi skal glæde os over de gode resultater, men måsamtidig konstatere at levetiden fortsat ikke er påniveau med vores nabolande Norge og Sverige. Derer således behov for en aktiv indsats på forebyggelses-området, hvor der bl.a. er store udfordringer knyttettil rygning, fedme og et stigende alkoholforbrug.For at give den fremtidige forebyggelsesindsatset godt afsæt nedsatte regeringen i januar 2008Forebyggelseskommissionen. Kommissionenafrapporterede i april 2009.Den hidtidige indsatsRegeringen har siden 2001 haft fokus på forebyggelseog sundhedsfremme. Med sundhedsprogrammet”Sund hele livet”, som regeringen fremlagde i 2002,blev der fastsat mål for udvalgte risikofaktorer og ottefolkesygdomme. Og med kommunalreformen i 2007fik kommunerne hovedansvaret for den borgerrettedeforebyggelsesindsats helt tæt på den enkelte borger.

Regeringens fokus har givet resultater, f.eks. vedrø-rende rygning. Andelen af danskere, som ryger dagligt,har været støt faldende gennem årtier, og i dag ryger23 pct. af befolkningen på 15 år og derover dagligtmod 30 pct. i 2000, dvs. et fald på ca. � i løbet afotte år, jf. figur 3.Med rygeloven fra 2007 blev der taget et afgørendeskridt i forhold til passiv rygning, hvilket også evaluerin-gen af loven viser. Andelen af danskere, der dagligter udsat for passiv rygning på enten uddannelses-institutionen eller arbejdet, er således faldet fra ca. 20pct. i 2006 til ca. 5 pct. i 2009, dvs. et fald på ca. �.Regeringen har løbende styrket udbredelsen af tilbudom rygestop, viden om effektive rygestopmetoderog understøttet uddannelsen af rygestopinstruktører.Samtidig har regeringen bl.a. hævet aldersgrænsenfor salg af cigaretter til 18 år for dermed at sende etklart budskab om, at rygning ikke skal være en delaf børne- og ungdomslivet.Men den positive udvikling er ikke entydig. Andelen afpersoner, der har drukket over genstandsgrænserneden seneste uge, har f.eks. været stigende de senesteårtier. Undersøgelser viser, at et højt alkoholindtagsom ung øger risikoen for et højt alkoholforbrug somvoksen. Regeringen har derfor hævet aldersgrænsenfor køb af alkohol fra 15 til 16 år.

Regeringens handlingsplan– vi skal leve tre år længere om 10 årEn fortsat forbedring af danskernes sundhedstilstandskal bidrage til at realisere regeringens målsætningom, at danskernes levetid skal forlænges med tre åri løbet af de næste 10 år. Målet skal nås med en styr-kelse af sundhedsbehandlingen, med stærkere økono-miske incitamenter til kommunerne og med en styrketforebyggende indsats. Til styrkelse af den forebyggen-de indsats præsenterer regeringen nu en nationalhandlingsplan for forebyggelse.Regeringens handlingsplan tager afsæt i seks grund-læggende principper. Principperne og de væsentligsteafledte initiativer fremgår nedenfor:Det personlige ansvar.Regeringen ønsker, at vihver især tager ansvar for vores egen og voresnærmestes sundhed. Med ansvaret følger frihedentil at træffe vores egne valg – under hensyn til andre.Det offentlige skal sikre god information om de sundeog usunde valg.Regeringen vil fortsætte indsatsen for at begrænserygning. Det skal være klart for enhver, at rygning eryderst sundhedsskadeligt, og passiv rygning skalkunne vælges fra. Rygeloven har virket, og regeringenvil derfor ikke lægge op til ændringer her. Men vi vilstyrke indsatsen for at begrænse rygning ved at ind-føre billedadvarselsmærkning på tobakspakker, arbejdefor strammere fælles europæiske regler for tilsætnings-stoffer til tobak og gennemføre en stor, intensiv infor-mationskampagne, der oplyser om konsekvenserneved rygning.Vi vil også styrke oplysningen om sunde fødevarer.Forbrugerne skal nemt kunne gennemskue, hvadder er sundt og mindre sundt, når de køber dagligvareri deres lokale supermarked. En overskuelig og almen-kendt mærkningsordning på fødevarer vil give forbru-gerne de nødvendige oplysninger nemt og hurtigtog hjælpe med at træffe et sundere fødevarevalg.Regeringen vil derfor lancere og markedsføre en nyfælles nordisk mærkningsordning – ”Nøglehulsmærket”– som vil styrke forbrugernes muligheder for at træffeet oplyst og kvalificeret valg af sunde fødevarer.

Klare incitamenter.Mange usunde leveår giver bådekortere levetid for den enkelte og udgifter for samfun-det til sygehusbehandling, medicin, førtidspension mv.Det skal derfor være økonomisk attraktivt at træffe detsunde valg. Økonomiske incitamenter skal gøre detsunde valg billigere relativt til det usunde valg.Regeringen og DF har med Forårspakken 2.0 tagetinitiativ til at forhøje afgifterne på tobak, is, chokolade,sukkervarer og sukkerholdige sodavand samt introdu-cere en ny særskilt afgift på mættet fedt med henblikpå at nedbringe forbruget. Afgifter løser dog ikkeudfordringerne alene. Øges afgiften for meget, styrkerdet ikke sundheden, men øger blot grænsehandlen.Derudover arbejder regeringen på EU-plan for enforhøjelse af minimumsafgifterne på tobaksvarer.Det sociale ansvar.Børn og unge samt svagegrupper har ofte ikke de personlige ressourcer, denviden og det netværk, der skal til for at træffe detsunde valg og fravælge de fristelser, der giver enusund livsstil. Der skal derfor tages særlige hensyn tilbørn, unge og ressourcesvage grupper, der har behovfor en hjælpende hånd for at kunne tage vare på egensundhed og træffe sunde valg.Et højt alkoholforbrug som ung leder ofte til et højtalkoholforbrug som voksen. For at understøtte, atdanske unge udvikler bedre vaner i forhold til at drikkealkohol, vil regeringen tage initiativ til en forhøjelse afaldersgrænsen fra 16 år til 18 år for køb af drikkevarermed en høj alkoholprocent. Regeringen vil også tageinitiativ til at indføre en aldersgrænse på 18 år forkøb af smertestillende håndkøbsmedicin. Målet er atbegrænse misbrug af håndkøbsmedicin blandt ungemennesker, herunder at dæmme op for brug af hånd-købsmedicin til selvmordsforsøg især blandt ungekvinder.Mindre ressourcestærke grupper har generelt entendens til en mere risikobetonet adfærd end restenaf befolkningen og rammes oftere af langvarig sygdomog for tidlig død. Regeringen vil søge tilslutning til, atder i satspuljeaftalen for 2010 afsættes i alt 225 mio.kr. frem til og med 2013 til en markant styrkelse af denforebyggende indsats over for de mindre ressource-stærke grupper samt udsatte børn og unge.

Det kommunale ansvar.Kommunerne har gennemden nære kontakt med borgerne gode muligheder forat bidrage til borgernes sundhed lige fra vuggestuen tilplejehjemmet. Kommunerne har derfor også et særligtansvar for at udnytte disse muligheder.Regeringen vil sikre en tydeligere sammenhæng mel-lem kommunernes ansvar og finansiering på sund-hedsområdet. Regeringen vil omlægge den kommu-nale medfinansiering på sundhedsområdet, så denaktivitetsafhængige finansiering øges med en mod-svarende reduktion af det kommunale grundbidrag(jf. kapitel 4).Kommunerne vil få kendskab til sundhedstilstandenhos kommunens borgere gennem de kommunalesundhedsprofiler, som fremover vil blive offentliggjortfor samtlige kommuner – første gang i 2010/2011.Sundhedsprofilerne giver de nykonstituerede kommu-nalbestyrelser mulighed for at tilrettelægge forebyggel-sesindsatsen og de generelle kommunale tilbud,så den målrettes kommunens sundhedsmæssigeudfordringer. Sundhedsprofilerne giver endviderekommunerne mulighed for at opstille mål for indsatsenog sammenligne sig med hinanden for på den mådeat få et større kendskab til, hvilke forebyggelsestiltagder virker bedst.Endelig er der med Aftale om en grøn transportpolitikfra januar 2009 afsat i alt 1 mia. kr. i perioden 2009-14til forbedring af forholdene for cyklister, så cyklen bliveren mere attraktiv transportform. Midlerne kan bl.a.anvendes til statslig medfinansiering af sammenhæn-gende og innovative cykelprojekter i kommunerne.Det er et markant bidrag til kommunernes mulighederfor at fremme fysisk aktivitet i hverdagen.Virksomhedernes ansvar.Virksomhederne hargode muligheder for at bidrage til at forbedre dansker-nes sundhed. Regeringens løsning er ikke forbud ogformynderi, men at tilskynde virksomhederne til at tagestørre ansvar for deres ansatte og generelt at tænkesundhedsfremme ind i deres produkter, i kerne-opgaverne og over for deres kunder.

Voksne og ikke mindst børn og unge udsættes dagligtfor påvirkning fra reklamebranchen, detailhandlen m.v.Regeringen vil derfor opfordre supermarkeder, kioskerm.fl. til at påtage sig ansvaret for, at cigaretter o.l. ikkeer synlige og til at fremme udbuddet og tilgængelig-heden af sunde fødevarer. Regeringen vil ligeledesopfordre virksomhederne til at tage initiativ til atbegrænse salget og forbruget af usunde fødevarer,f.eks. ved at reducere fedtindholdet i fødevarer og atundlade usunde slagtilbud. Ligeledes kan restaurantermv. – herunder ikke mindst cafeterier og udsalg i for-bindelse med idrætsanlæg – også forbedre sundhedeni deres udbud og fjerne de mest usunde varer frasortimentet.Arbejdspladsen er en oplagt og vigtig arena forforebyggelse, og virksomhederne har bl.a. godemuligheder for at påvirke medarbejdernes kost- ogmotionsvaner. Regeringen vil understøtte indsatsenved at søge tilslutning til at afsætte 100 mio. kr. fraForebyggelsesfonden i 2010 til projekter på arbejds-pladsen, der har til formål at iværksætte sundheds-fremmeaktiviteter, herunder projekter, hvor sundheds-fremme tænkes sammen med den bredere arbejds-miljøindsats.Det økonomiske ansvar.Forebyggelsesindsatsenskal hvile på et solidt vidensgrundlag, så der kanfokuseres på de indsatser, der giver mest værdi forpengene.Regeringen vil søge partiernes tilslutning til, at derfra globaliseringsreserven afsættes midler til forskningpå sundhedsområdet, herunder forskning i menne-skets sundhed og sikkerhed i samspil med miljø-faktorer samt forskning i forebyggelse mod livsstils-sygdomme.Med den nationale handlingsplans 30 indsatser(jf. bilag 1) følger regeringen målrettet op på Forebyg-gelseskommissionens rapport, men med mere fokuspå den enkeltes eget ansvar, kommunernes og virk-somhedernes ansvar og med færre forbud og påbud.

I 2001 indeholdt det offentlige sundhedstilbud ikkede samme muligheder for at fravælge ventetid påde offentlige sygehuse som i dag. Patienterne havdesamtidig ikke en samlet adgang til information ogvejledning om deres rettigheder.Den hidtidige indsats– større valgfrihed og stærkere rettighederSiden 2001 har regeringen givet patienterne størrevalgfrihed og stærkere rettigheder. Regeringen læggerstor vægt på, at disse rettigheder fremstår tydeligt forpatienterne, og at patienterne har en solid retsstillingover for systemet.Regeringen har gennemført flere initiativer, der harstyrket patienternes rettigheder og informationenherom. Eksempler herpå er, at:– Patienterne har fået udvidet frit sygehusvalg.– Patienterne har f.eks. fået ret til samlet informationog vejledning om deres rettigheder via etableringenaf patientkontorer.– Der er indført krav om, at patienter inden otte dageskal have orientering om tid og sted for sygehus-behandling samt om mulighederne for at vælgeandre sygehuse, ventetider på disse sygehuse mv.– Der er indført en kontaktpersonordning.Regeringen har herudover skabt mere åbenhed oggennemsigtighed om behandlingen på sygehusene.Patienterne har krav på en klar og forpligtendeinformation, bl.a. for at lette adgangen og brugenaf det udvidede frie sygehusvalg. Der er desudenudviklet præcise og sammenlignelige oplysningerom kvalitet og service mellem sygehuse og afdelinger,som er gjort tilgængelige for borgerne påwww.sundhedskvalitet.dk.

Meget er blevet bedre, men alligevel tager det i dagmere end ét år for en patient at få en klage behandlet,og det kan være vanskeligt at finde rundt i systemet forpatienterne, fordi der er flere forskellige klageindgange.Ny patientombudsmand med én klageindgangPatienterne skal ikke fremover være i tvivl om, hvor dekan henvende sig med en klage. Og hvis der begås fejli sundhedsvæsenet, skal patienterne møde et system,der erkender og lærer af sine fejl.Derfor vil regeringen skabe et enklere og smidigerepatientklagesystem, forbedre patienternes klagemulig-heder og systematisk opsamle patienternes erfaringerog bruge dem til gavn for kommende patienter.Patienterne skal samtidig have en udvidet adgangtil at klage over tilsidesættelse af deres patientrettig-heder mv.Etableringen af et nyt patientklagesystem vil givepatienterne en væsentlig styrkelse af deres rettighederog tilgodese patienternes og sundhedsvæsenetsbehov for, at der tages ved lære af patienternesoplevelser. Det vil samtidig bidrage til kortere sags-behandlingstider til gavn for patienterne, fordi sam-lingen af opgaverne vil give en bedre anvendelse afressourcerne.Regeringen vil desuden samle en række øvrige funktio-ner, der hidtil har været spredt på flere myndigheder,i den nye patientombudsmandsinstitution/patientklage-institution. Det skal ske for at sikre fuldt udbytte af denviden, der ligger i klagesystemet og i indberetningerneom utilsigtede hændelser, jf. boks 5.

Boks 5.Organiseringen af et nyt patientklagesystemEtableringen af et nyt patientklagesystem skal sikre patienterne en bedre retsstilling,én klageindgang, hurtigere sagsbehandlingstider og øget læring. Patientklagenævnetsnuværende sekretariat omdannes derfor til en samlet organisation bestående af:– Patientklagenævnets sekretariat og embedslægernes del af klagesagsoplysningenfra det nuværende patientklagesystem (i dag placeret i Sundhedsstyrelsen),– opgaver i relation til utilsigtede hændelser (i dag placeret i Sundhedsstyrelsen),– sekretariatet for Patientskadeankenævnet og Lægemiddelskadeankenævnetfra patienterstatningssystemet,– opgaver i relation til udvidelsen af patientklagesystemet som følge af kvalitetsreformenog finansloven for 2009 (patientrettigheder og øget læring).

Med etableringen af patientombudsmandsinstitutionenskabes der en institution, der på nationalt plan kansikre, at der læres systematisk af alle klager over sund-hedsvæsenets ydelser. Patientombudsmanden skalved en aktiv formidling til sundhedsvæsenets aktørersikre, at den viden, der ligger i klagesystemet og iindberetningerne om utilsigtede hændelser, benyttestil en systematisk og sammenhængende erfarings-opsamling og læring, således at patienterne sikresen bedre kvalitet i det danske sundhedsvæsen.Forudsætningen for succes er, at der bliver et megettæt samarbejde mellem den nye institution og deregionale patientkontorer.Det er vigtigt for sikringen af patienternes tillid til,at der sker en uafhængig behandling af indgivneklager, at systemet er gennemskueligt og virker påfælles præmisser i landet.For at sikre dette skal der indgås aftaler mellempatientombudsmanden og de enkelte regioner omregistrering af alle klager, frister for sagsbehandlingi de regionale kontorer, fælles erfaringsopsamling

og andre emner, som vurderes relevant. Der kanherudover indgås aftaler om særlige fokusområder,hvor der i en periode gøres en ekstra indsats forat forebygge klager.Tilsvarende samarbejde skal etableres med hensyntil sikring af læring af indberettede fejl og utilsigtedehændelser.Patientombudsmanden udarbejder med inddragelseaf de regionale patientkontorer årligt en rapport omudviklingen i antal klager og de initiativer, som de måttegive anledning til. Regionsrådene skal redegøre for,hvordan der i den enkelte region følges op herpå.Et tæt samarbejde mellem patientombudsmandenog Sundhedsstyrelsen vil sikre, at den læring, patient-ombudsmandsinstitutionen uddrager om behandlings-mæssige forhold, indgår i grundlaget for Sundheds-styrelsens sundhedsfaglige vejledninger og tilsynRegeringen vil – efter nogle år med det nye patient-klagesystem – evaluere patientvejledernes rollei forhold til formidlingen af læring mv.

En forbedring af danskernes sundhedstilstand skalbidrage til at realisere regeringens målsætning om,at danskernes levetid skal forlænges med 3 år i løbetaf 10 år. Målet skal bl.a. nås med en styrket forebyg-gende indsats.Regeringens politik på forebyggelsesområdet byggerpå seks principper:–Det personlige ansvar– vi skal tage ansvarfor vores egen og vores nærmestes sundhed.Med ansvaret følger friheden til at træffe vores egnevalg – under hensyn til andre. Det offentlige skalsikre god information om de sunde og usunde valg.–Klare incitamenter– det skal være økonomiskattraktivt at træffe det sunde valg. Forebyggelseog sundhedsfremme skal derfor understøttes medklare incitamenter, så det sunde valg bliver relativtmere attraktivt end det usunde.–Det sociale ansvar– der skal tages særlige hen-syn til børn og unge samt ressourcesvage grupper,der har behov for en hjælpende hånd for at kunnetage vare på egen sundhed og træffe sunde valg.–Det kommunale ansvar– kommunerne hargennem den nære kontakt med borgerne godemuligheder for at bidrage til borgernes sundhedlige fra vuggestuen til plejehjemmet. Kommunernehar derfor også et særligt ansvar for at udnyttedisse muligheder.–Virksomhedernes ansvar– virksomhederneskal tilskyndes til at tage større ansvar for ansatteog generelt tænke sundhedsfremme ind i deres pro-dukter, i kerneopgaverne og over for deres kunder.–Det økonomiske ansvar– forebyggelsesindsatsenskal hvile på et solidt vidensgrundlag, så der kanfokuseres på de indsatser, der giver mest værdi forpengene.Regeringen har taget en række initiativer for at for-bedre sundheden og øge danskernes middellevetidog ønsker en målrettet indsats overfor de væsentligste

risikofaktorer for udvikling af langvarig, kronisk og livs-forkortende sygdom – usund kost, rygning, alkoholog fysisk inaktivitet.Det personlige ansvar– god information om de sunde og usunde valgVi bør hver især tage ansvar for vores egen og voresnærmestes sundhed. Med ansvaret følger også fri-heden til selv at vælge – men naturligvis under hensyntil andre. En vigtig forudsætning for, at den enkelte kanløfte ansvaret for egen sundhed og foretage oplystevalg, er viden om sunde og usunde livsstilsvalg.At træffe det sunde valg kan være vanskeligt. Dansker-ne bliver i dag mødt med andre sundhedsmæssigeudfordringer end tidligere generationer. F.eks. harmange danskere en travl hverdag, hvor det kan værevanskeligt altid at træffe de sunde valg – spise frugtog grønt, dyrke motion, have overskud til at kvittetobakken mv.Der er mange forskellige typer af informationsindsatsermed hver sine fordele, f.eks. mediekampagner, under-visningsmateriale, hjemmesider og mærkningsordnin-ger på fødevarer og tobakspakker.Der er dokumentation for, at en varieret og bredtforankret kampagneindsats giver det bedste resultat.F.eks. har kendskabet til de officielle anbefalinger omalkoholgrænser, det anbefalede indtag af frugt og grøntog om den anbefalede mængde daglig motion væretstøt stigende i en årrække. Fødevarestyrelsen ogSundhedsstyrelsen har i den forbindelse gennemførtkampagner med forskellige nationale og lokale sam-arbejdspartnere.Information er andet og mere end oplysningskampag-ner. Advarselsmærkning på cigaretpakker har til formålat informere rygere om cigaretters sundhedsskadeligevirkninger og at afskrække ikke-rygere og særligt børnog unge fra at begynde at ryge. Og en overskueligog almenkendt mærkningsordning på fødevarer vilgøre det nemt og hurtigt for forbrugerne at vælgesundere fødevarer.

Regeringen vil:1. Styrke og målrette den nationale kampagneaktivitet,så det eksisterende høje kendskab til sund livsstiløges både generelt i befolkningen og blandt sårbaregrupper med udpræget risikoadfærd.2. Gennemføre en stor, intensiv informationskampag-ne, der oplyser om konsekvenserne ved rygning.3. Indføre obligatorisk billedadvarsel på tobakspakkersom supplement til den eksisterende tekstadvarsel.4. Arbejde for strammere fælles europæiske reglerfor tilsætningsstoffer til tobak.5. Lancere og markedsføre en ny fælles nordiskmærkningsordning – ”Nøglehulsmærket” – for atstyrke forbrugernes muligheder for at træffe etoplyst og kvalificeret valg af sunde fødevarer.6. Udvikle og etablere en mærkningsordning, der hartil formål at certificere restauranter, som anvender”nøglehulsmærket”.7. Arbejde for, at den eksisterende EU-lovgivningom mærkning af fødevarer i forhold til nærings-deklaration gøres obligatorisk og udvides til ogsåat omfatte mættet fedt, sukker og salt.

Det sociale ansvar– særlige hensyn til børnog unge samt mindreressourcestærke grupperGode og fornuftige sundhedsvaner grundlægges tidligti livet og tages ofte med ind i voksenlivet. På sammemåde tages også usunde vaner med over i voksenlivet.Det er derfor vigtigt, at grundlaget for en sund og aktivlivsstil skabes så tidligt som muligt.Forældre har, af alle, størst indflydelse på deres børnsudvikling og deres sundhed. Det er derfor af storbetydning, at forældre er bevidste om den store op-gave, det er at give deres børn gode sundhedsvaner.Det er vigtigt, at børnene vokser op med sunde ram-mer og f.eks. ikke udsættes for passiv røg i hjemmet.Forældrene bør være rollemodeller, som kan inspirerebørnene til at vælge det sunde til og det usunde fra.De fleste børn og unge tilbringer imidlertid en stor delaf deres dagligdag væk fra deres forældre, og detomgivende samfund har derfor også en rolle at spillemed hensyn til at skabe sunde rammer for børn ogunge. Det være sig i dagtilbud, skole og SFO, i denorganiserede frivillige idræt mv.Sunde rammer handler også om tilgængelighed.En hævet aldersgrænse for køb af alkohol og klarealkoholpolitikker på uddannelsesinstitutionerne vil givedanske unge nogle rammer, der kan hjælpe dem tilgode alkoholvaner.Det samme gælder for brugen af smertestillendehåndkøbslægemidler. Antallet af selvmordsforsøgmed brug af svage smertestillende lægemidler ersteget blandt unge kvinder. En aldersgrænse på 18 årvil mindske unges adgang til håndkøbslægemidler.Herefter vil der gælde en ensartet aldersgrænse forkøb af smertestillende håndkøbslægemidler, tobakog alkohol med undtagelse af bl.a. øl med almindeligpilsnerstyrke.

Hertil kommer, at Det nationale Forebyggelsesråd,som regeringen har nedsat, vil bidrage til debat oginspirere myndigheder og miljøer på forebyggelses-området til at fortsætte og udvikle den sundheds-fremmende og forebyggende indsats.Klare incitamenter– det nemme sunde valgRegeringen mener, at det er et personligt ansvar atleve sundt. Men det personlige ansvar skal understøt-tes med incitamenter, der gør det sunde valg til detnemme valg. Staten har derfor en vigtig rolle i forholdtil at bidrage med gode rammer, der er med til at gøredet sunde valg til det nemme valg for den enkelteborger.Varernes pris påvirker forbruget. Danskernes forbrugaf både tobak og usunde fødevarer påvirkes af prisen.Afgifter, som er indrettet hensigtsmæssigt, kan under-støtte en sund livsstil. Øgede afgifter kan derfor væremed til at øge danskernes incitament til at vælge deusunde varer fra og vælge de sunde til. Afgifter løserdog ikke udfordringerne alene. Øges afgiften formeget, styrker det ikke sundheden, men øger blotgrænsehandlen.

Regeringen vil:10. Fremsætte forslag om, at unge under 18 år ikkeskal kunne købe drikkevarer med en høj alkohol-procent, således at bl.a. øl med almindelig pilsner-styrke er undtaget.11. Indføre en aldersgrænse på 18 år for køb afsmertestillende håndkøbslægemidler12. Opfordre til, at alle uddannelsesinstitutionerudarbejder og offentliggør alkoholpolitikker.For skoler og ungdomsuddannelser kan det skei samarbejde med forældrene.13. Udarbejde et katalog, som skal inspirere kommu-nerne til at anvende alkoholbevillingsnævnene tilat reducere unges adgang til alkohol på udskænk-ningssteder, særligt udskænkningssteder i bolig-kvarterer og nær uddannelsesinstitutioner.14. Udarbejde en national handlingsplan for, atalle børn får mulighed for mindst 7 timers fysiskaktivitet om ugen.15. Understøtte og fremme udbredelsen af sundlivsstil hvor børn og unge færdes, herunderi daginstitutioner, skoler, SFO´er og idrætshaller.

Det kommunale ansvar– forebyggelse i den kommunale hverdagMed sundhedsloven fra 2007 fik kommunerne ansvaretfor den primære forebyggelse. Kommunerne skalskabe rammer for sund levevis for kommunens bor-gere og etablere forebyggende og sundhedsfremmedetilbud. De spiller derfor en vigtig rolle i forhold til denborgernære forebyggelsesindsats.Det er naturligvis kommunerne selv, som bedst ved,hvordan indsatsen prioriteres og målrettes de lokalebehov. De har gode muligheder for at tænke sundhedog forebyggelse ind i de borgernære tilbud på dag-institutionsområdet, skoleområdet, i botilbud, i ældre-plejen mv. Forebyggelse og sundhedsfremme kanderfor med fordel integreres i de kommunale kerne-opgaver.Kommunerne har også god adgang til at påvirkede fysiske rammer i nærmiljøet. Det kan f.eks. væregennem fremme af aktiv transport, attraktive og lettilgængelige gang- og cykelstier og ved at gøreadgangen til grønne områder, inspirerende legepladserog idrætsfaciliteter lettere.Regeringen vil styrke sammenhængen mellem kom-munernes indsats på forebyggelsesområdet og denkommunale medfinansiering af sundhedsområdet.Regeringen vil omlægge den kommunale medfinansie-ring på sundhedsområdet, så den aktivitetsafhængigemedfinansiering øges mod en modsvarende reduktionaf det kommunale grundbidrag.

Fælles for de mindre ressourcestærke grupper er, atde ofte ikke har de personlige ressourcer, den videneller det netværk, der er nødvendigt for at træffe detsunde valg og de vanskelige langsigtede beslutningerom egen sundhed. Mindre ressourcestærke har derforogså en mere risikobetonet adfærd end resten afbefolkningen, og mindre ressourcestærke rammesoftere af langvarig sygdom og for tidlig død.Konkrete forebyggelsestilbud som f.eks. rygestop-kurser baserer sig sædvanligvis på den enkeltes vel-vilje og accept af tilbuddet. Det er derfor også typiskmotiverede og ressourcestærke borgere, der gørbrug af de offentlige forebyggelsestilbud, mens mindreressourcestærke grupper ofte vælger dem fra. Der erderfor behov for en særlig indsats på forebyggelses-området over for mindre ressourcestærke grupper.

Regeringen vil:19. Øge den aktivitetsafhængige del af den kommu-nale medfinansiering af sundhedsvæsenet ogmodsvarende reducere det kommunale grund-bidrag.20. I samarbejde med regioner og kommuner sikreen løbende national monitorering af befolkningenssundhed og sygelighed på kommuneniveau.De centrale statslige sundhedsmyndigheder har ogsåen rolle at spille i forhold til at skabe viden og gennem-føre indsatser, som understøtter og inspirerer kommu-nerne i deres arbejde på forebyggelsesområdet.Det drejer sig bl.a. om faglig rådgivning, sparring ogudbredelse af viden om omkostningseffektive indsatser.Hertil kommer, at viden om sundhedstilstanden hosborgerne i kommunerne vil bidrage til at dokumentere,om lokale forebyggelsesindsatser er effektive og virkerefter hensigten. Styrket dokumentation på forebyggel-sesområdet vil på sigt give et mere kvalificeret grund-lag for planlægning og prioritering af indsatsen i kom-munerne.Kommunerne vil få et godt kendskab til sundhedstil-standen gennem de kommunale sundhedsprofiler, somfremover vil blive offentliggjort for samtlige kommuner– første gang i 2010/11 og derefter i de år, hvor derafholdes kommunalvalg. Sigtet hermed er bl.a., at denykonstituerede kommunalbestyrelser kan tilrettelæggeindsatsen, så den målrettes kommunens sundheds-mæssige udfordringer.Sundhedsprofilerne giver også kommunerne grundlagfor at opstille mål for indsatsen. Kommunerne kanf.eks. opstille mål for borgernes sundhedstilstand ellerlivsstil fordelt på risikofaktorerne kost, rygning, alkoholog motion og indrette indsatsen efter disse mål.Sundhedsprofilerne giver endvidere kommunernemulighed for at sammenligne sig med hinanden og påden måde få et større kendskab til, hvilke forebyggel-sestiltag der virker bedst.21. Fremme aktiv transport ved udmøntning af1 mia. kr. fra Trafikaftalen fra februar 2009i perioden 2009-14.22. Udarbejde inspirationskataloger til kommunernemed eksempler på, hvordan fysisk aktivitet ogbevægelse i højere grad kan indgå i arkitekturenog indretningen af offentlige byrum23. Udarbejde et inspirationskatalog med godeeksempler til, hvordan kommuner og skoler/ungdomsuddannelser kan integrere bevægelseog fysisk aktivitet i elevernes skoledag.24. Udarbejde rådgivningsmaterialer, der kan under-støtte arbejdet med at få forebyggelse ind påtværs i den kommunale drift.25. Styrke den centrale statslige formidling af videnom, hvilke forebyggelsesindsatser, der virker.

Virksomhedernes ansvar– sundhedsfremme for ansatte og omgivelserVirksomhederne har gode muligheder for at bidrage tilat forbedre danskernes sundhed. Regeringens løsninger ikke forbud og formynderi, men at tilskynde virk-somhederne til at tage større ansvar for deres ansatteog generelt at tænke sundhedsfremme ind i deresprodukter, i kerneopgaverne og overfor deres kunder.Der er ikke alene en sundhedsmæssig samfunds-gevinst forbundet med virksomhedernes forebyggel-sesindsats, men den enkelte virksomhed kan ogsåselv opnå en økonomisk gevinst ved at investerei området. Samtidig kan virksomheders adfærd ogbevidsthed om deres samfundsansvar tilføre forebyg-gelsesområdet fremdrift, som ikke kan opnås alenegennem lovgivning og regler.Sundhedsfremme og forebyggelse på arbejdspladsenhar mange fordele. Arbejdspladsen påvirker voresnormer og adfærd, og de etablerede strukturer ogkommunikationskanaler på den enkelte arbejdspladskan benyttes i det sundhedsfremmende og forebyg-gende arbejde. Der er dokumentation for, at sundheds-fremmende aktiviteter, der fokuserer på en sund livsstilblandt medarbejderne og på arbejdets organisering

og arbejdsmiljøet har en bedre effekt end aktiviteter,der kun fokuserer på den enkeltes sundhedsadfærd.Voksne og ikke mindst børn og unge udsættes dagligtfor påvirkning fra reklamebranchen, detailhandlen mv.Detailhandlen og fødevareerhvervet kan derfor med-virke til at gøre det lettere for især børn og unge attræffe de sunde valg og undgå de usunde.Detailhandlen og fødevareerhvervet har allerede i dagpåtaget sig en rolle på forebyggelsesområdet, bl.a.i kraft af det etiske kodeks for markedsføring af usundefødevarer rettet mod børn fra 2008, og 13-punkts-planen som den samlede dagligvarehandel lanceredei 2007 for at fremme tilgængeligheden af sunde føde-varer og bekæmpe overvægt i befolkningen. En rækkedanske virksomheder arbejder også i samarbejde medFødevarestyrelsen på at reducere mængden af salt ideres produkter.Regeringen bakker op om tankerne bag disse initiativerog opfordrer virksomheder, som sælger og markeds-fører usunde fødevarer som f.eks. slik, chips, sødelæskedrikke og lignende til at udvise ansvar vedmarkedsføring af sådanne produkter. Supermarkederog kiosker m.fl. kan påtage sig ansvar for, at slikog spiritus mv. ikke placeres, så det fremstår unødigtfristende, og at cigaretter o.l. ikke er synlige på salgs-steder.Virksomhederne kan herudover tage initiativ til, atsalget og forbruget af usunde fødevarer begrænsesbl.a. ved, at virksomhederne reducerer fedtindholdeti fødevarer, og at virksomhederne undlader usundeslagtilbud.Ligeledes kan restauranter, herunder ikke mindstcafeterier og udsalg i forbindelse med idrætsanlægogså forbedre sundheden i deres udbud og fjernede mest usunde varer fra deres sortiment. Idræts-foreninger og andre aktører i civilsamfundet kan ogsåbidrage til at styrke folkesundheden bl.a. ved indgåelseaf partnerskaber med kommunerne.Forebyggelses- og sundhedsfremmeinitiativer i kom-munerne vil kunne gennemføres og udvikles medinddragelse af frivillige sociale foreninger. Det gældereksempelvis i forbindelse med motionsaktiviteter forældre og ved at gøre brug af de frivillige netværk ogselvhjælpsgrupper for overvægtige.