Til Socialudvalget, Folketinget og øvrige interesseredeVedr.: Indførelse af madordning i de danske børnehaverIntroduktion:Mit navn er Tue Chr. Sørensen. Jeg er forælder til 2 drenge, hvor af den ene bliver ramt affolketingets beslutning om at indføre tvungen madordning i de danske børnehaver. Derudoverer jeg Souschef i Bryrup Børnehave – beliggende i Silkeborg Kommune - hvor vi også bliverramt af førnævnte madordning. Jeg er derfor i en position, hvor jeg kan se indførelsen afmadordningerne både som forælder og som fagperson. Mht. det faglige vil jeg gerne pointere,at det følgende udelukkende er et udtryk for min personlige holdning og oplevelse afmadordningerne, og derfor ikke kan tilbageføres til min arbejdsplads.Intentionen bag madordningen:Da diskussionen vedr. madordningen i sin tid tog sin begyndelse, kunne jeg både somforælder og som pædagog sagtens se en masse gode ting i indførelsen af en sådan. Ikke at jeg,i de 4 børnehaver hvor jeg har arbejdet, har oplevet problemer med kvaliteten i deforældresmurte madpakker - men alligevel så er det jo en god intention, at man gerne vilsikre børnene et sundt måltid i børnehaven. Og jo der er da ganske givet også områder iDanmark, hvor en tvungen madordning er den optimale løsning for at sikre en vis kvalitet ibørnenes frokostmåltid – selvfølgelig afhængig af madordningens udformning og kvalitet.Realiteterne i madordningen:Efterhånden som arbejdet med og udformningen af madordningen er skreder frem, har detimidlertid vist sig, at ordningen langtfra kan leve op til de gode intentioner. Mediernesreportager om de slatne madpakker i Århus Kommune, indførelsen af de såkaldte Hamborg-madpakker i Horsens Kommune og udsigt til børnehavekøkkener, der skal lave mad tilbørnene for ca. 6 kr i råvarer pr. dag ud af en forældrebetaling på mellem 18 og 27 kr pr. dagafhængigt af pasningsmodul, vidner desværre alt sammen om, at realiteten har knock-outetalle intentionerne.Medierne og ikke mindst børnehaverne bugner af bekymrede forældre, som går en usikkerfremtid i møde, hvor de ikke har en kinamands chance for at følge med i deres børns indtag afføde. Her mener jeg ikke bare mængdemæssigt, men bestemt også kvalitetsmæssigt – og deter svært for mig at se, hvordan de madpakker, der leveres i Århus Kommune eller dem derskal smøres i Hamborg og fragtes rundt i landet eller for den sags skyld, den mad, der max måkoste 6 kr. pr. i børnehaven, kan erstatte de madpakker, jeg ser i min hverdag, og denmadpakke min egen dreng medbringer i børnehaven dagligt.Derudover er der også det økonomiske aspekt. Jeg tror, at mange forældre langt henad vejenville være villige til at betale den varslede prisstigning, hvis kvaliteten i den serverede mad idet mindste var den samme som den, der er i de nuværende madpakker. Men det er lidtforunderligt, at den samme regering, der på Indenrigs- og socialministeriets hjemmeside underpunktet ”Resultater på familieområdet” skriver følgende:

”Nedsættelse af forældrebetalingen for en plads i dagtilbud og for privat pasning:

Regeringen har nedsat forældrebetalingen, så forældre i dag højst skal betale 25 pct. afudgifterne for deres barns ophold i et dagtilbud. Der er hermed sikret børnefamilierne mereøkonomisk råderum (…).”1

nu indrager den selvsamme økonomiske frihed - og det endda med en madordning som etovervældende flertal ikke ønsker. Og det er altså ikke småpenge, vi snakker om i en i forvejenpresset økonomisk tid.Det pædagogiske side af sagen er også en varm kartoffel. Jeg vil gå lidt let henover den del,da det ikke skal opfattes fagpolitisk protestskrivelse. Sagen er, at ordningen også rentpædagogisk spiller fallit. For det første fordi indførelsen af ordningen alt andet lige kommertil at stjæle en frygtelig masse pædagogtimer – og ja det gælder også i de institutioner, somhar deres egen køkkendame. De timer skal hentes et andet steds – og det er kun et sted athente dem… hos børnene – for hver time der bruges på madordningen, går børnene glip afværdifulde aktiviteter og voksentid. Nogen vil måske sige, at maden vel kan gøres til enpædagogisk aktivitet – men der er ikke meget pædagogik i en madpakke, der er smurt iHamborg eller i et industrikøkken i Århus, når man nu engang går i børnehave i Brædstrup,Bryrup eller Brønderslev. Desuden så er der i mange børnehaver maddage, bålmad,julefrokoster, bollebagning mv., så den del skulle gerne være dækket ind i de nuværendepædagogiske aktiviteter i forvejen.Derudover er der den del af sagen, der hedder ”Det Pædagogiske Måltid” – med det menesder, at der er noget pædagogisk i, at alle børnene og alle de voksne sidder omkring bordet ogspiser den samme mad. Men også den tanke har spillet fallit på den lange vej fra intentionensvelmente illusion til realiteternes barske indtog. For rundt om i kommunerne sidder der ligenu en masse pædagoger, der skal beslutte, om de ønsker at deltage i madordningen.Pædagogerne skal således selv betale for at være med i madordningen, og fravælger mandette, så vil det være ensbetydende med, at pædagogerne måske nok prøvesmager maden,men at de efterfølgende dykker ned i deres medbragte madpakke, mens børnene så siddertilbage og skal spise den mad, som deres fortrolige og tætte voksne har fravalgt… Det billedelader vi lige stå lidt…

Jeg er selv en af de pædagoger, som pt. skal vælge, om jeg vil deltage eller ej. Det er ikke etlet valg for jeg vil gerne være en god rollemodel og bakke op om de ting, der sker i mininstitution. Men det bliver nok et nej tak alligvel. Og det på trods af at vi i Bryrup Børnehavehaft mulighed for at vælge det bedste af alle de onder, madordningen bringer – vi har såledesansat en køkkendame til at lave mad til os – men det retter ikke op på, at madordningen stadigikke er en forbedring af det nuværende – hverken pædagogisk, økonomisk ellerkvalitetsmæssigt. Jeg ville skulle betale 350 kr for at deltage fuldt ud i ordningen, og siger jegja, så er jeg bundet til ordningen 1 år frem i tiden.350 kr lyder måske ikke af meget – men i en familie hvor både mor og far er pædagog, ogderudover har 2 børnehavebørn, så kan det i sidste ende betyde en månedlig udgift på 1900 kr.pr måned – her regnes med en takststigning på 600 kr pr. barn og en madordning til 350 kr.pr. voksen. Og helt ærligt… jeg tror, de fleste kan smørre nogle helt fantatiske madpakker –der både er ernæringsrigtige, sunde, velsmagende og populære hos børnene – uden det koster1900 kr. For god ordens skyld skal det nævnes, at det i mit personlige tilfælde ”kun” vil drejesig om en max udgift på 1100 kroner om måneden pr. 1. januar 2010, da kun det ene af minebørn p.t. går i børnehave – og det på 35 timers modul, hvor stigningen er lavere endstigningen på fuldtidsmodulet.

Lad maden være vores egen:Jeg synes som førnævnt, at intentionen bag madordningen er god - men realiteterne har vist, atvirkeligheden ikke kan leve op til disse intentioner. Men derudover mener jeg helt ærligt ikke,at det er en generel nødvendighed med en tvungen madordning i de danske børnehave. Der erganske sikkert områder og/eller enkelte institutioner, hvor der er brug for et tiltag på detteområde, men så var det måske smartest at lave tiltagene der. Hvis det er de områder oginstitutioner, man fra Folketingets side forsøger at hjælpe ved at tvinge en madordning ned ihalsen på alle forældre, børn og pædagoger landet over, så kan det kun betegnes som at skydemyg med atommissiler… Og det er der jo ingen grund til, når man jo kan nøjes med lidtmyggespray.Jeg ved godt, at der de sidste mange år er brugt utroligt mange penge og ressourcer bådecentralt og decentralt på udarbejdelsen og indførslen af madordningen. Jeg ved også, at der ermeget prestige på spil hos både politikere og andre med en holdning til og en interesse imadordningen – men jeg håber, at også disse personer kan se, at det er bedre, at de bider i detsure æble, end at vores børn, vores fremtid, vores vigtigste ressource, vores guldklumper skalbide i sure madpakker – hvad end de så er smurt i Århus, Hamborg eller i børnehaven.Med andre ord så er min bøn til de mennesker, der sidder med magten til at ændre på tingenestilstand:Brug i stedet den velmente intention i de institutioner, hvor madpakkernes kvalitet rentfaktisk er et problem. Og de steder hvor de nuværende madpakker er gode, nærende ogmættende – ja der skal I afskaffe madordningen NU og i stedet bare lade maden værevores egen.