SOU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 89: Redegørelse for § 18-støtte til frivilligt socialt arbejde i 2008, fra indenrigs- og socialministeren

Socialudvalget 2009-10
SOU Alm.del Bilag 89
Offentligt

§ 18-REDEGØRELSEN 2008

DET KOMMUNALE SAMARBEJDEMED FRIVILLIGE SOCIALEFORENINGEREN ANALYSE UDARBEJDETEJDETAF ANKESTYRELSEN

Udgiver:

Indenrigs- og SocialministerietHolmens kanal 221060 København KTlf: 33 92 93 00Fax: 33 93 25 18E-post: [email protected]Hjemmeside: www.ism.dk

Redaktion:

Ankestyrelsen

Tryk:Layout:Forsideillustration:Oplag:Udgivet december 2009ISBN nr.:

Silkeborg Bogtryk A/SGlad TegnestueGlad Tegnestue800

ISBN nr.: 9788775460175 (trykt)ISBN nr.: 9788775460199 (elektronisk)

Publikationen kan bestilles hos:

Indenrigs- og SocialministerietLovekspeditionenHolmens kanal 221060 København KE-mail: [email protected]Fax: 33 93 25 18

§ 18-REDEGØRELSEN 2008DET KOMMUNALE SAMARBEJDE MED FRIVILLIGER SOCIALE FORENINGER

FORORDEfter servicelovens § 18 skal kommunerne samarbejde med frivillige sociale foreninger. Rammerne for samarbejdet fastlægges afden enkelte kommune, men kommunerne er forpligtet til at afsætte et årligt beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde.Af bemærkningerne til retssikkerhedsbekendtgørelsen § 64 fremgår det, at Indenrigs- og Socialministeriet følger den overordnedeudvikling i § 18-samarbejdet ved at udarbejde en årlig redegørelse.Redegørelsen består af en tilbagevendende spørgeskemaundersøgelse til alle landets kommuner med en grundstamme afspørgsmål. Hvert år skal redegørelsen også gå i dybden med centralt udvalgte temaer og problemstillinger, der er væsentlige iforhold til at afdække forskellige aspekter i forholdet mellem kommunerne og den frivillige verden.På den baggrund har Indenrigs- og Socialministeriet bedt Ankestyrelsen om at gennemføre en undersøgelse af kommunernessamspil med frivillige sociale foreninger i henhold til servicelovens § 18.Undersøgelsen er et tilbageblik på samarbejdet i 2008 og består af to dele:Del 1:En landsdækkende undersøgelse baseret på en årligt tilbagevendende spørgeskemaundersøgelse om kommunernes ram-mer for tildeling af § 18-støtte samt støttebeløbets størrelse og anvendelse.Del 2:En temaanalyse af hvordan et udsnit af frivillige sociale foreninger, der har modtaget § 18-støtte i 2008, oplever samarbejdetmed kommunen, og hvorvidt samarbejdet har været tilfredsstillende.Der skal lyde en tak til alle deltagende parter i undersøgelsen, og specielt de frivillige sociale foreninger, der har taget sig tid til atindsende oplysninger om samarbejdet med kommunen.

OVERSIGTSide4749ForordDEL 1: Kommunernes samarbejde med de frivillige sociale foreningerDEL 2: Temaanalyse af den frivillige verdens samspil med kommunerne

DEL 1 KOMMUNERNESSAMARBEJDE MED DEFRIVILLIGE SOCIALE FORENINGER

INDHOLDSide8102030Kapitel1.Sammenfatning2. Støtten til det frivillige sociale arbejde3. Samarbejdet mellem kommunerne og de frivillige foreninger4.De støttede frivillige foreninger

Bilag:3536404247Bilag 1: Undersøgelsens baggrund og metodeBilag 2: KommunetalBilag 3: Udvikling i støtte og anvendte tilskud

Bilag 4:Spørgeskema 1Bilag 5:Spørgeskema 2

1. SAMMENFATNINGMere i udbetalt støtte til frivilligeI 2008 udbetalte kommunerne 135,8 mio. kr. i støtte til det frivillige sociale arbejde efter servicelovens § 18, hvilket var 3,8 mio. kr.mere end i 2007 (2008-priser). Kommunerne udbetalte i 2008 i gennemsnit 99 procent af det bloktilskud, de modtog fra staten istøtte til det frivillige sociale arbejde.Kommunerne modtog tilsammen 137,7 mio. kr. i bloktilskud fra staten til det frivillige sociale arbejde i 2008. De anvendte dermed1,9 mio. kr. mindre, end de modtog i statstilskud.Lidt over en fjerdedel af kommunerne udbetalte mere til det frivillige sociale arbejde, end de modtog i bloktilskud. Tre ud af ﬁrekommuner udbetalte mindre.Figur 1.1 Bloktilskud og udbetalt støtte 2002-2008. Mio. kr. (PL 2008).

150

100

02002Udbetalt § 18-støtte20032004Modtaget statstilskud200520072008

Lidt under halvdelen af kommunerne, svarende til 43 procent, har overført uudnyttede § 18-midler fra 2008 til 2009. Det samledebeløb udgør 7,5 mio. kr. og er noget højere end i 2007. Det svarer til, at hver af disse, i alt 40 kommuner, i gennemsnit overførte187.500 kr. i uudnyttede § 18-midler til 2009.Årsagen til, at kommunerne har overført uudnyttede § 18-midler til 2009, er i lidt over halvdelen af de pågældende kommunermanglende ansøgninger, som opfylder kommunernes opstillede kriterier for at modtage støtte. I nogle kommuner har det des-uden været vurderingen, at kvaliteten i ansøgningen ikke har været tilfredsstillende.Samtidig har 43 kommuner oplyst, at de i 2008 udbetalte tilskud til det frivillige sociale arbejde udover den støtte, der ydes efterservicelovens § 18, på i alt 43,8 mio. kr. Det svarer til, at de kommuner, der udbetalte denne form for økonomisk støtte, i gennem-snit betalte 1,0 mio. kr. pr. kommune udover det beløb, kommunerne udbetaler via § 18-midlerne. Det samlede udbetalte beløb forhele landet formodes dog at være en del højere, idet 55 kommuner ikke har svaret på dette spørgsmål.Tre ud af ﬁre kommuner ydede andre former for støtte end kontant støtte. Det kan være hjælp i form af støtte til lokaler, sekretari-atsbistand, konsulentbistand, annoncering eller lignende.I 2008 anvendte kommunerne tilsammen 45,6 årsværk til det frivillige sociale arbejde. Det er en mindre stigning på ﬁre helårsper-soner i forhold til 2007, hvor antallet udgjorde 41,5 årsværk.

Samarbejdet mellem kommunerne og de frivilligeNæsten tre ud af ﬁre kommuner havde i 2008 en eller ﬂere former for formaliseret samarbejde med de frivillige foreninger. Det eren stigning i forhold til 2007, hvor godt to ud af tre kommuner havde et fast samarbejde med de frivillige.Halvdelen af kommunerne har en social vejviser over lokale frivillige foreninger, der er opdateret i enten 2008 eller 2009. Lidtunder halvdelen af de kommuner, der har udarbejdet en social vejviser, bruger vejviseren som et fast arbejdsredskab for8

kommunens ansatte, for eksempel i forbindelse med forebyggende hjemmebesøg eller i integrationsindsatsen. Andelen af kom-muner, der anvender den sociale vejviser, kan imidlertid være større, da kommunerne kan anvende en social vejviser, som ikke eropdateret i 2008 eller 2009.De frivillige foreninger, socialudvalgene og socialforvaltningerne er lokale aktører i forbindelse med udformningen af frivilligpo-litikken i op mod to tredjedele af kommunerne. Frivilligfora eller paraplyorganisationer samt andre er aktive deltagere i udform-ningen af frivilligpolitikken i omkring en tredjedel af kommunerne.De frivillige foreninger har i 2008 i højere grad end tidligere haft indﬂydelse på udformningen af frivilligpolitikken. I 2008 var det ito tredjedele af kommunerne, hvor de frivillige foreninger havde indﬂydelse på politikken, mens det i 2007 var 41 procent af kom-munerne.Næsten to ud af tre kommuner har formuleret målsætninger om strategisk at styrke og udvikle samarbejdet med den frivilligeverden. I omkring halvdelen af kommunerne vedrører målsætningerne henholdsvis udvikling af den organisatoriske forankringaf det sociale arbejde i kommunen og information om de frivillige foreninger blandt kommunens medarbejdere. Mens godt entredjedel af kommunerne oplyser, at de har målsætninger om at inddrage frivillige som mere aktive deltagere i arbejdet under eneller ﬂere af kommunens forvaltninger.Ældre er den primære målgruppeÆldre er målgruppen for indsatsen i næsten halvdelen af de 4.376 foreninger, som kommunerne har oplyst om i 2008. Det sammevar tilfældet i 2007.Sygdomsgrupper er målgruppe for næsten hver femte støttede aktivitet, og lidt færre, cirka 15 procent, drejer sig om henholdsvisbørn, unge og familier eller handicappede.Halvdelen af foreningerne modtog hver under 10.000 kr. i støtte. Den anden halvdel fordeler sig nogenlunde ligeligt med en fjer-dedel, der modtog støtte i størrelsesordnen 10.000 – 20.000 kr. og en fjerdedel, der modtog støtte på 20.000 kr. eller derover.I gennemsnit modtager den enkelte forening, der har modtaget støtte i 2008, 25.451 kr., hvilket er en stigning på 30 procent i for-hold til 2007. I 2007 udgjorde den gennemsnitlige støtte pr. forening 19.944 kr. Stigningen i den gennemsnitlige økonomiske støtteer fordelt på langt de ﬂeste grupper af foreninger, men gælder dog ikke misbrugere og tidligere misbrugere samt pårørende tilovennævnte grupper.For landet som helhed er der i 2008 en tendens til, at de kommuner, der tildeler mere til det frivillige sociale arbejde, end demodtog i bloktilskud, også prioriterede det frivillige sociale arbejde på andre måder. Det sker blandt andet ved, at de i lidt størreudstrækning har udarbejdet sociale vejvisere, der er opdateret i 2008 eller 2009. Samtidig er der tendens til, at kommunerne også ihøjere grad har taget initiativer til at nedsætte frivilligråd og etablere frivilligcentre. Derudover har kommunerne oftere formule-ret målsætninger om strategisk at udvikle og styrke samarbejdet med de frivillige foreninger.Der er ikke direkte sammenhæng mellem de kommuner, der i 2008 ydede forholdsvis meget efter § 18 og de kommuner, der benyt-tede reglerne for tildeling af støtte efter anden lovgivning. Der er heller ikke noget, der tyder på, at de kommuner, der yder enforholdsvis mindre del af statsstilskuddet efter § 18, er kommuner, som i stedet tildeler støtte efter anden lovgivning.

Lov om social service§18. Kommunalbestyrelsen skal samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger.Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal årligt afsætte et beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde.Stk. 3. Rammerne for samarbejdet fastlægges af den enkelte kommunalbestyrelse.Stk. 4. Socialministeren fastsætter retningslinjer for kommunalbestyrelsens indsendelse af redegørelser om denlokale udvikling i det frivillige sociale arbejde og retningslinjer for den centrale opfølgning.

2. STØTTEN TIL DET FRIVILLIGESOCIALE ARBEJDEStaten tildeler hvert år kommunerne tilskud til det frivillige sociale arbejde over bloktilskuddet. Kommunernes opgave er blandtandet at samarbejde med de frivillige sociale foreninger og medvirke til at understøtte og styrke det lokale frivillige socialearbejde.Der er ikke et lovgivningsmæssigt krav om, hvor stort et beløb kommunerne skal udbetale, men der er en forventning om, atkommunerne udbetaler bloktilskuddet til de frivillige foreninger. Mange kommuner yder også støtte til det frivillige arbejde efterandre regler end servicelovens § 18. Det sker blandt andet efter reglerne i servicelovens § 79, der også kan benyttes til støtte affrivillige aktiviteter inden for det sociale område. Syv ud af ti kommuner giver desuden anden støtte end kontant hjælp for eksem-pel i form af lokaler, der stilles til rådighed for foreningerne, samt sekretariats- og konsulentbistand.2.1Udbetalt § 18-støtte og statstilskud 2002-2008I 2008 udbetalte kommunerne 135,8 mio. kr. i støtte til det frivillige sociale arbejde efter servicelovens § 18. Det er 3,8 mio. kr. merei udbetalt støtte til foreningerne end i 2007 og ligeledes mere end i 2003 og 2004 (i 2008-priser).København og Frederiksberg kommuner udbetalte 20,6 mio. kr. i støtte, svarende til lidt over 15 procent af den samlede udbetaltestøtte i 2008. Landets øvrige kommuner anvendte tilsammen 115,2 mio. kr., hvilket svarer til lidt under 85 procent af den samledestøtte,jf. tabel 2.1.10

Tabel 2.1 Udviklingen i udbetalt § 18-støtte og modtaget statstilskud i mio.kr. (PL 2008).2002Alle kommuner (ekskl. København og Frederiksberg)Udbetalt § 18-støtteModtaget i statstilskudMerforbrugKøbenhavns og Frederiksberg kommunerUdbetalt § 18-støtteModtaget i statstilskudMerforbrugAlle amterUdbetalt § 18-støtteModtaget i statstilskudMerforbrugI altUdbetalt § 18-støtteModtaget i statstilskudMerforbrug136,4137,7-1,3124,2137,7-13,5122,8137,7-14,9140,0137,72,3132,0137,7-5,7135,8137,7-1,9138,84,211,88,8311,88,73,111,28,82,4------16,516,5015,716,5-0,816,516,5020,216,43,818,614,04,620,613,76,9106,4112,1-5,796,2112,1-15,994,0112,1-18,1108,2112,1-3,9113,4123,7-10,3115,2124,0-8,820032004200520072008

Note: Tabellen viser udviklingen i bloktilskuddet og den udbetalte støtte fra 2002 til 2008 i faste priser. Støttebeløbet til det frivil-lige arbejde er Pl-reguleret i takt med udviklingen i modtaget statstilskud. Grundlaget, de faktiske beløb der ligger til grund forberegningen, kan ses i bilag 3. Opdelingen af kommunerne er videreført fra tidligere redegørelser om det frivillige sociale arbejdefor at lette en eventuel sammenligning. Amternes udbetalte støtte og modtagne statstilskud er Pl-reguleret frem til 2005.I de tilfælde, hvor kommuner ikke har besvaret spørgsmålet om den årligt udbetalte støtte, er beløbene suppleret med oplysnin-ger fra regnskabssystemet. I 2007 og 2008 er der tale om konto 5.72.99.003. For året 2005 er der dog for enkelte kommuner anvendtde kommunefordelte beløb fra statstilskuddet.Det bloktilskud, som staten udbetalte til kommunerne til anvendelse til det lokale frivillige sociale arbejde, udgjorde i alt 137,7mio. kr. i 2008. Kommunerne anvendte dermed 1,9 mio. kr. mindre i § 18-støtte, end de modtog i statstilskud.Med undtagelse af 2005 har kommunerne siden 2002 samlet set udbetalt mindre i § 18-støtte, end de har modtaget i bloktilskud.I 2008 udbetalte kommunerne i gennemsnit 99 procent af det bloktilskud, de modtog fra staten til støtte til det frivillige socialearbejde.København og Frederiksberg kommuner har fra 2002 til 2004 udbetalt § 18-støtte, der stort set svarer til de beløb, kommunernehar modtaget i bloktilskud. I 2005, 2007 og 2008 har kommunerne hævet støtten og udbetalt henholdsvis 23 procent, 33 procentog 50 procent mere, end de har modtaget i tilskud. I de øvrige kommuner kan der ses en vækst i udbetaling af § 18-støtte i 2005,2007 og 2008. De samlede udbetalinger er dog lavere end de beløb, kommunerne har modtaget over bloktilskuddet.I forbindelse med kommunalreformen blev amternes andel af bloktilskuddet til det frivillige sociale arbejde overført til fordelingmellem kommunerne. I 2007 modtog kommunerne dermed yderligere 10 mio. kr. i tilskud.Gennemførelsen af kommunalreformen har fortsat en vis betydning for udbetalingen af § 18-støtte til de frivillige foreninger, selvomreformen trådte i kraft i 2007. De kommuner, der er videreført uændrede i forbindelse med kommunalreformen, udbetalte i 2008 og 2007tilsammen således mere i § 18-støtte, end de modtog i bloktilskud. Derimod udbetalte de kommuner, der er sammenlagte, mindre.11

I 2008 udbetalte de videreførte kommuner et samlet beløb svarende til 115 procent af bloktilskuddet og de sammenlagte kommu-ner et beløb, der udgjorde 90 procent af bloktilskuddet.Fordelingen af den udbetalte støtteLidt over en fjerdedel af kommunerne udbetalte mere til det frivillige sociale arbejde i 2008, end de modtog i bloktilskud, hvilketer den højeste andel siden 2002. Knap tre ud af ﬁre kommuner udbetalte mindre,jf. tabel 2.2.Tabel 2.2. Kommunernes udbetalte § 18-støtte som andele. I procent.2002Kommuner der anvender:Under 25 pct.25 – 49 pct.50 -74 pct.75 – 100 pct.Over 100 pct.I alt71823282410072027242310071924282110062123252510013029162410011933202710020032004200520072008

Note: Decimalafrundinger har medført, at procenten ikke summer til 100. For anskuelighedens skyld er der anført 100 som pro-centsum.

I 2008 ses en forholdsvis stor forskel på, hvor meget den enkelte kommune udbetaler i tilskud til det frivillige sociale arbejde pr.indbygger. I 2008 varierede § 18-støtten således fra 6 kr. pr. indbygger i de kommuner, der udbetaler mindst til foreningerne, og optil 44 kr. pr. indbygger i de kommuner, der uddeler mest,jf. kort 2.1.Der var imidlertid en større forskel i 2007 mellem de kommuner, der anvendte mindst og de kommuner, der anvendte mest til detfrivillige sociale arbejde. I 2007 varierede støtten fra 4 kr. til 66 kr. pr. indbygger.Kort 2.1. § 18-støtte til det frivillige sociale arbejde i 2008 pr. indbygger.

Kr. pr. indbyggerUnder 10 kr.10 -19 kr.20 -30 kr.Over 30 kr.

De største kommuner med over 100.000 indbyggere støttede i gennemsnit det frivillige arbejde med 33 kr. pr. indbygger, hvilket eren stigning på 4 kr. i forhold til 2007. I de kommuner, der har mellem 50.000 og 100.000 indbyggere, lå støtten i gennemsnit på 26kr. pr. indbygger. I de mindste kommuner med under 50.000 indbyggere anvendte kommunerne i gennemsnit 18 kr. pr. indbygger. Ibåde de mellemstore og de mindste kommuner er der tale om uændrede støttebeløb pr. indbygger i forhold til 2007.Af kort 2.1 ses, at kommunerne i region Syddanmark støtter de frivillige foreninger med de højeste beløb pr. indbygger, hvilket er29 kr. i gennemsnit pr. indbygger. Herefter følger kommunerne i regionerne Midtjylland og Nordjylland, som støtter med hen-holdsvis 26 kr. og 25 kr. pr. indbygger. Den laveste støtte udbetaltes i Region Sjælland, hvor kommunerne i gennemsnit anvender19 kr. pr. indbygger til det frivillige sociale arbejde.Anvendelse af den kommunale støtteHovedparten af § 18-støtten anvendes til de frivillige sociale foreninger, nemlig i alt 84 procent af støtten. De øvrige anvendel-sesområder udgør tilsammen kun lidt over en tiendedel, heraf er støtten til aktiviteter afholdt af kommunen, som for eksempelfrivilligdage og dialogmøder, områder, der modtager mest i støtte,jf. ﬁgur 2.1.Figur 2.1 Kommunernes udbetalte § 18-støtte efter anvendelsesområde.

Frivillige sociale foreninger

Frivilligcentre

Aktiviteter afholdt af kommunen f.eks.frivilligdag, dialogmøder mv.

Kommunens administration af § 18-midler

100

pct.2008

Note: Bygger på svar fra 84 kommuner. Kommunerne har oplyst om procentandele.Selv om der ikke er kommuner, der har benyttet svarmuligheden ”andet”, så er der alligevel kommuner, der har benyttet bemærk-ningsfeltet til yderligere at beskrive nogle af de anvendelsesområder, der er målet for støtten/indsatsen.Kommunerne peger blandt andet på lokaler og husleje for lokaler. En kommune nævner, at den betaler husleje for de socialeforeninger, men at udgiften tages af andet budget end det, der vedrører § 18-midlerne.Flere kommuner fremhæver støtte til væresteder, kurser, arrangementer, annoncering, trykning af pjecer mv. Der er også kommu-ner, der under andre anvendelsesområder, nævner frivilligråd og frivilligcentre.Enkelte kommuner oplyser, at de udbetaler penge til en fælleskommunal pulje eller til netværk for kommunale medarbejdere.

Uudnyttede § 18-midlerUnder halvdelen af kommunerne, svarende til 43 procent, har overført uudnyttede § 18-midler fra 2008 til 2009,jf. tabel 2.3.Det beløb, som kommunerne har overført i uudnyttede § 18-midler, udgør tilsammen 7,5 mio. kr. Det svarer til, at hver af disse, i alt40 kommuner, i gennemsnit overførte 187.500 kr. i uudnyttede § 18-midler til 2009.Tabel 2.3. Har kommunerne overført evt. uudnyttede § 18-midler fra 2008 til 2009?AntalJa – har overført § 18-støtteNej – har ikke overført § 18-støtteI alt405292Procent4357100

Årsagen til, at kommunerne har overført uudnyttede § 18-midler til 2009, er i lidt over halvdelen af de pågældende kommunermanglende ansøgninger, som opfylder kommunernes opstillede kriterier for at modtage støtte. I enkelte kommuner har detdesuden været vurderingen, at kvaliteten i ansøgningen ikke har været tilfredsstillende,jf. tabel 2.4.Tabel 2.4. Årsagen til at kommunen har overført uudnyttede § 18-midler fra 2008 til 2009.AntalManglende ansøgninger, der opfylder opstillede kriterierKvaliteten i ansøgningerne var ikke tilfredsstillendeAndet22620Procent551550

Note: Det er muligt for kommunerne at svare bekræftende på mere end et af spørgsmålene. Derfor summer procenten ikke til 100.Halvdelen af de kommuner, der har overført uudnyttede midler til 2009, har desuden oplyst om andre årsager. Nogle kommunernævner, at det er praksis i de pågældende kommuner, at tilbageholde en mindre pulje af § 18-midler til projekter, der startesop efter ansøgningsrunden er afsluttet eller til akut opstående initiativer. De afsatte midler, der ikke anvendes i løbet af året,overføres til følgende år.En kommune oplyser, at enkelte projekter/ansøgninger, er udskudt til 2009 og en anden, at kommunen ikke modtog deforventede ansøgninger blandt andet fordi, en satellit til et frivilligcenter blev udskudt.I en del kommuner er der ﬂere foreninger, som har tilbageført uudnyttede midler til kommunen, enten fordi foreningernealligevel ikke havde brug for alle pengene, eller fordi de pågældende projekter ikke blev gennemført. En forening returneredepengene, fordi foreningen blev opløst.Fælles for langt de ﬂeste kommuner, der har overført uudnyttede § 18-midler, er, at midlerne overføres til kommunernes kontivedrørende støtte til frivilligt socialt arbejde i 2009.Et par kommuner har imidlertid oplyst om andre anvendelser. Således påtænker en kommune, at nogle af de overførte § 18-midleranvendes til et frivilligcenter og en anden, at kommunens frivilligråd har besluttet, at midlerne skal bruges af kommunens social-og sundhedsudvalg forudsat, at næste års budget ikke reduceres i forhold til det planlagte.Endelig er der en kommune, der stiller spørgsmål ved, om det er rimeligt overhovedet at tale om uudnyttede midler, nårkommunen, udover støtten via § 18-puljen, også betaler beløb til frivilligt socialt arbejde, der er langt større end det bloktilskud,kommunen modtager fra staten. Dette beløb konteres i kommunen på andre konti end den konto, der alene vedrører § 18-midler.Anden økonomisk støtte til frivilligt socialt arbejdeI 2008 udbetalte knap halvdelen af kommunerne økonomisk støtte til frivillige aktiviteter inden for det sociale område udoverden støtte, kommunerne støttede med efter servicelovens § 18.Det er en stigning i andelen af kommuner, der støtter med anden økonomisk hjælp i forhold til 2007, men en nedgang i forhold tilperioden 2002 til 2005, hvor over halvdelen af kommunerne støttede det frivillige sociale område økonomisk udover § 18-midlerne,jf. tabel 2.5.15

43 kommuner har oplyst, at de i 2008 udbetalte tilskud til det frivillige sociale arbejde, der supplerer den støtte, der ydes efter§ 18, på i alt 43,8 mio. kr. Det svarer til, at de kommuner, der udbetalte denne form for økonomisk støtte, i gennemsnit betalte1,0 mio. kr. pr. kommune, udover det beløb, kommunerne udbetaler via § 18-midlerne. Det samlede udbetalte beløb for 2008formodes dog reelt at være en del højere, idet 55 kommuner ikke har svaret på spørgsmålet om anden økonomisk støtte.Tabel 2.5 Økonomisk støtte til frivilligt socialt arbejde udover den støtte, der ydes efter servicelovens § 18.2002ProcentJaNejI alt57431002003Procent54461002004Procent55451002005Procent53471002007Procent35651002008Procent48521002008Antal434790

Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at oplysningerne om 2008 ikke direkte kan sammenlignes med oplysninger fratidligere år. I 2008 er spørgsmålet om udbetalte støttebeløb udover de beløb, kommunerne tildeler efter servicelovens § 18, æn-dret i forhold til tidligere.For 2007 og tidligere blev kommunerne bedt om at oplyse, hvad de havde udbetalt i støtte efter servicelovens § 79. De støttebe-løb, kommunerne udbetalte efter servicelovens § 79 i perioden fra 2003 til 2007, udgjorde mellem 12 mio. kr. og 14 mio. kr. årligt.Derudover blev kommunerne bedt om at oplyse om eventuel anden økonomisk støtte til andre frivillige aktiviteter. Denne andenøkonomiske støtte udgjorde i 2007 i alt 5,4 mio. kr.Det betyder, at kommunerne, udover § 18-støtten i 2008, har oplyst om rundt regnet 25 mio. kr. mere i udbetaling af støttebeløb tildet frivillige sociale arbejde end de beløb, som kommunerne oplyste om i 2007.Denne relative store forskel i udbetalt støtte indikerer, at nogle kommuner i 2008, og muligvis også tidligere, i større omfang an-vender eller har anvendt anden lovgivning end servicelovens § 18 og § 79 til økonomisk støtte af det frivillige sociale arbejde.Der kan ikke ses en direkte sammenhæng mellem de kommuner, der i 2008 ydede forholdsvis meget efter § 18 og de kommuner,der benyttede reglerne for tildeling af støtte efter anden lovgivning, herunder servicelovens § 79. Der er heller ikke noget, dertyder på, at de kommuner, der yder en forholdsvis mindre del af statstilskuddet efter § 18, er de samme kommuner, som i stedettildeler støtte efter anden lovgivning. Det var en lignende tendens, der var gældende i 2007 med hensyn til økonomisk støtte efterservicelovens § 18 og § 79.I bilag 2 ﬁndes en kommunefordelt oversigt over udbetalingen af § 18-støtte og over de 43 kommuner, der har oplyst om økonomi-ske støttebeløb udover den støtte, de yder efter servicelovens § 18.Lokaler, sekretariatsbistand og anden ikke økonomisk hjælpTre ud af ﬁre kommuner ydede andre former for støtte end kontant støtte i 2008. Det kan være hjælp i form af støtte til lokaler,sekretariatsbistand, konsulentbistand, annoncering eller lignende. Andelen af kommuner, der i 2008 ydede andre former for hjælpend kontant støtte, er den højeste siden 2002,jf. tabel 2.6.Tabel 2.6 Har kommunen ydet andre former for støtte end kontant støtte?2002ProcentJaNejI alt57431002003Procent54461002004Procent55451002005Procent53471002007Procent70301002008Procent75251002008Antal692392

Næsten tre ud af ﬁre kommuner har oplyst, at de støtter de frivillige foreninger med lokaler, som kommunerne stiller til rådighedfor de frivillige og betaler husleje mv. En tredjedel af kommunerne støtter med konsulentbistand og næsten en tredjedel medsekretariatsbistand. Endelig hjælper en fjerdel af kommunerne med forskellige former for annoncering,jf. tabel 2.7.Der er tale om et fald i forhold til 2007 i andelen af kommuner, der yder lokale- og sekretariatshjælp, men om en højere andel end iperioden 2002 til 2005.

Tabel 2.7 Andre former for støtte end kontant støtte.2002ProcentLokalerSekretærbistandStøtte til annonceringKonsulent bistandAndet4629--142003Procent4625--15162004Procent4626-2005Procent4726--182007Procent85334048282008Procent70302433172008Antal6729233216

Note: Spørgsmålene om hvorvidt kommunen giver støtte i form af konsulentbistand og annoncering indgik ikke på spørgeskema-erne fra 2005 og tidligere. Konsulentbistand og annoncering var former for støtte, som ﬂere kommuner tidligere redegjorde forunder svarkategorien ”andet”. Bygger på svar fra 96 kommuner.Under kategorien ”andet” har 17 procent af kommunerne oplyst, at de har ydet andre former for ”ikke økonomisk” støtte.En del kommuner peger på, at de har ﬁnansieret medarbejdere, der er ansat for at styrke det frivillige sociale arbejde. Det kanvære medarbejdere, som eksempelvis er beskæftigede i ﬂeksjob, eller som er ansat under servicelovens § 79.Der er også kommuner, der tilbyder foreningerne rådgivning og vejledning samt forskellige former for administrativ hjælp ogstøtte. Nogle kommuner støtter de frivillige i forbindelse med projektudvikling og netværksopbygning. Der er desuden kommu-ner, der hjælper med udarbejdelse af pressemateriale om foreningernes arbejde samt med trykning og udformning af artikler ogandre former for PR- og informationsmaterialer.Endelig er der kommuner, der støtter det frivillige arbejde ved afholdelse af kurser, dialogmøder og temadage om det lokale frivil-lige arbejde.Der er i 2008 en stor del af de kommuner, der yder anden hjælp end kontant støtte til frivilligområdet, der også udbetaler en hø-jere økonomisk støtte pr. indbygger end gennemsnittet af kommunerne. Den samme tendens kunne iagttages i 2007.Kommuner prioriterer kontaktpersoner til det frivillige sociale arbejdeNæsten ni ud af ti kommuner har oplyst, at de i 2008 har særlige kontaktpersoner til det frivillige arbejde. Det er en lille nedgang iforhold til 2007, men en højere andel end tidligere,jf. tabel 2.8.Tabel 2.8 Kommuner, der har udpeget kontaktpersoner til det frivillige sociale arbejde.2002ProcentJa – har udpeget kontaktpersonNote: 2008 bygger på svar fra 82 kommuner.Svarprocenten på dette spørgsmål er imidlertid lavere i 2008 end i 2007, ligesom kommunerne i 2008 ikke har oplyst, om de direktehar valgt ikke at have kontaktpersoner til det frivillige arbejde. Det kan derfor ikke udelukkes, at andelen af kommuner med sær-lige kontaktpersoner, er på niveau med 2007.Er fordelingen af § 18-midler fordelt ud på en eller ﬂere forvaltninger?Kommunernes uddybende bemærkninger i sidste års undersøgelse af det frivillige sociale arbejde viste, at ﬂere kommuner harfordelt § 18-støtten på mere end en forvaltning i kommunen. For at belyse spørgsmålet nærmere har kommunerne i 2008 derforoplyst om § 18-midlerne er fordelt på en eller ﬂere forvaltninger.I 2008 har knap en tredjedel af kommunerne fordelt § 18-midlerne på ﬂere forvaltninger, og i to tredjedele foretages fordelingen ien forvaltning,jf. tabel 2.9.782004Procent722005Procent742007Procent952008Procent882008Antal72

Tabel 2.9 Er § 18-midlerne fordelt på ﬂere forvaltninger?AntalJa – er fodelt på ﬂere forvaltningerNej – er ikke fordelt på ﬂere forvaltningerI alt306595Procent3266100

Kun 8 af de 30 kommuner, der har angivet, at § 18-midlerne er fordelt på ﬂere forvaltninger, har oplyst om antallet af forvaltninger.I 5 kommuner er § 18-midlerne fordelt på to forvaltninger, og i to kommuner er støttemidlerne fordelt på tre forvaltninger. Endeliger § 18-midlerne i en enkelt kommune delt ud på 4 forvaltninger.Fordelingen af § 18-midlerne foregår typisk i de forvaltninger, der varetager sociale, sundheds- og beskæftigelsesmæssigeopgaver. Nogle kommuner peger på, at eksempelvis sundheds-, omsorgs-, integrations-, idræts- og fritidsudvalg, men også enrække af de kommunale råd og centre: Ældreråd, Handicapråd, frivilligcentre og ikke mindst frivilligrådene, har indﬂydelse påfordelingen.Årsværk til frivilligt socialt arbejdeKommunerne anvendte i 2008 i alt 45,6 årsværk til det frivillige sociale arbejde. Det er en mindre stigning på 4 helårspersoner iforhold til 2007, hvor antallet udgjorde 41,5 årsværk.Kommunerne i regionerne Hovedstaden og Midtjylland anvender gennemsnitligt et højere antal årsværk til det frivilligesociale arbejde end kommunerne i de øvrige regioner, nemlig henholdsvis 17,5 og 11 årsværk, mod 17 årsværk for kommunernetilsammen i de tre øvrige regioner.Det gennemsnitlige antal årsværk pr. kommune lå i 2008 på niveau med antallet i 2007. I 2008 svarede det gennemsnitlige antalårsværk eller helårspersoner til 0,46 pr. kommune,jf. tabel 2.10.Tabel 2.10 Gennemsnitligt antal helårspersoner/årsværk pr. kommune.2003Gns. antal årsværk pr. kommune0,2520040,2520050,2020070,4520080,46

Note: Opgørelsen af de samlede årsværk er forbundet med en vis usikkerhed, da nogle kommuner har oplyst, at opgørelsen berorpå skøn, da det helt præcise årsværk ikke kendes. 2008 bygger på svar fra 92 kommuner.

3. SAMARBEJDETMELLEM KOMMUNERNE OGDE FRIVILLIGE FORENINGERFormaliseret samarbejdeNæsten tre ud af ﬁre kommuner havde i 2008 en eller ﬂere former for formaliseret samarbejde med de frivillige foreninger via §18-midler. Det er en stigning i forhold til 2007, hvor godt to ud af tre kommuner havde et fast samarbejde med de frivillige,jf. tabel 3.1.Tabel 3.1 Andel af kommuner med driftsoverenskomst, et samarbejdsforum eller andre former for fast samarbejde med defrivillige foreninger.2002ProcentJaNejI alt50501002004Procent45551002005Procent45551002007Procent69311002008Procent74261002008Antal702595

Frivilligområdet er præget af ﬂere former for fast samarbejde mellem kommunerne og de frivillige foreninger. Først fra 2008 erkommunerne blevet bedt om at oplyse, om de har henholdsvis frivilligråd med deltagelse af frivillige foreninger, frivilligcentre ogdialogmøder, som led i samarbejdet med de frivillige.48 procent af kommunerne oplyser, at de afholder dialogmøder og 37 procent, at de har etableret frivilligcentre. 17 procent afkommunerne har et frivilligråd med deltagelse af såvel frivillige foreninger som kommunen.I 2008 har 18 procent af kommunerne driftsoverenskomster med frivillige foreninger. Det er en stigning i forhold til 2007, hvor det vartilfældet i 14 procent af kommunerne. Der er ligeledes mindre stigninger i andelen af kommuner, som har et samarbejdsforum medkommunen og frivillige. Derimod ses et fald i andelen af kommuner, der har frivilligråd, hvor der alene deltager frivillige,jf. ﬁgur 3.1.20

Figur 3.1 Hvilke former for samarbejde er der tale om?

Driftsoverenskomst med kommunen og frivilligeSamarbejdsforum med kommunen og frivilligeFrivilligråd - kun med frivilligeFrivilligråd med kommune eller frivilligeFriviligecentreDialogmøderAndre former for samarbejde

18143028172617

3232

02007

102008

Pct. af kommuner

Note: Det er muligt for kommunerne at svare bekræftende på mere end et af spørgsmålene. Bygger på svar fra 95 kommuner. Svarmu-lighederne ”frivilligråd med kommune eller frivillige”, ”frivilligcentre” og ”dialogmøder” fremgik ikke af spørgeskemaet i 2007.Andre former for samarbejde omfatter en række forskellige initiativer. Der er for eksempel ﬂere kommuner, der afholder årligekonferencer, temadage og kurser for frivillige foreninger. Andre kommuner nævner mere uformelle aktiviteter som frivilligcaféer,frivilligmarkedsdage og uddeling af en årlig frivilligpris til ildsjæle.Der er desuden kommuner, der fremhæver partnerskabsaftaler mellem sundhedsafdelingen, ældreråd og frivillige foreninger.Samarbejdet kan eksempelvis indeholde aftale om besøgstjeneste. En kommune har samarbejdet med de frivillige foreninger påsundhedsområdet blandt andet om patientuddannelse. En anden kommune har et samarbejde om tryghedsopkald mellem frivil-lige foreninger og kommunen.Enkelte kommuner oplyser, at de deltager i udviklings- og samarbejdsprojekter med frivilligcentrer eller Center for frivilligt socialtarbejde.Spørgsmålet om samarbejdsforum eller andre former for fast samarbejde med de frivillige blev ændret i 2005. Før 2005 oplystekommunerne, om de havde samarbejdsfora enten med eller uden kompetence til at uddele midler. I 2005 blev spørgsmålet æn-dret, og kommunerne blev spurgt, om de havde et samarbejdsforum med deltagelse af amt og/eller kommuner og frivillige.Den andel af kommunerne, der har et samarbejdsforum med kommunen og de frivillige foreninger har siden 2002 udgjort mellem17 og 30 procent. Den største vækst i kommuner med samarbejdsforum skete i årene fra 2005 til 2007.

3.1 Kommunernes initiativer på frivilligområdetSocial vejviserDe sociale vejvisere er et redskab til lokalt at informere om arbejdet og mulighederne i de frivillige foreninger. 47 kommuner, sva-rende til halvdelen, har en social vejviser over lokale frivillige foreninger, der er opdateret i enten 2008 eller 2009,jf. tabel 3.2.Tabel 3.2 Har kommunen eller andre udarbejdet en social vejviser over lokale frivillige foreninger, der er opdateret i 2008 eller 2009?AntalJa - den sociale vejviser er opdateret i 2008 eller 2009Nej – vejviseren er ikke opdateret i 2008 eller 2009UoplystIalt4747195Procent49492100

I de tidligere år har kommunerne oplyst, hvornår de har udarbejdet en social vejviser. Det kunne enten være en vejviser i papirud-gave eller en internetbaseret udgave. I 2005 havde ca. 40 procent af kommunerne udarbejdet en social vejviser.Selvom spørgsmålet i 2007 og 2008 ikke er enslydende med de tidligere stillede spørgsmål, så viser den højere andel af kommuner,der har en opdateret udgave af den sociale vejviser i 2008, nemlig 49 procent, at ﬂere kommuner end tidligere har sociale vejvise-re. Andelen af kommuner, der anvender en social vejviser, kan være endnu større, da kommunerne kan anvende en social vejviser,som ikke er opdateret i 2008 eller 2009.22 ud af de 47 kommuner, der har opdateret den sociale vejviser i 2008 eller i 2009, anvendte den som et fast arbejdsredskab forkommunens ansatte for eksempel i forbindelse med forebyggende hjemmebesøg eller integrationsindsatsen. I forhold til 2007 erdet en stigning på 8 kommuner,jf. tabel 3.3.Tabel 3.3 Er den sociale vejviser et fast arbejdsredskab for kommunens ansatte?2007AntalJa - er et fast arbejdsredskabNej - er ikke et fast arbejdsredskabI alt1432462007Procent30701002008Antal2225472008Procent4753100

Kommunerne har i 2008 oplyst, om den sociale vejviser er tilgængelig på deres hjemmeside. I 37 ud af de 48 kommuner, der haropdateret den sociale vejviser i 2008 eller 2009, er vejviseren tilgængelig på kommunens hjemmeside,jf. tabel 3.4.Tabel 3.4 Er den sociale vejviser tilgængelig på kommunes hjemmeside?AntalJa - den sociale vejviser er tilgængelig på kommunens hjemmesideNej - den sociale vejviser er ikke tilgængelig på kommunens hjemmesideI alt371148Procent7723100

Skriftlig frivilligpolitikFire ud af fem kommuner havde en skriftlig frivilligpolitik i 2008. Siden 2002 har en stigende andel af kommuner formuleret enskriftlig politik for frivilligområdet,jf. tabel 3.5.

Tabel 3.5 Har kommunen en skriftlig frivilligpolitik?2002ProcentJa - har en skriftlig frivilligpolitikNej - har ikke en skriftligfrivilligpolitikI alt57431002004Procent65351002005Procent60401002007Procent72281002008Procent80201002008Antal752095

77 kommuner har oplyst, at de har formuleret en frivilligpolitik, heraf har 63 af kommunerne udarbejdet den før 2008. I 11 kommu-ner er frivilligpolitikken udarbejdet i 2008. Tre kommuner oplyser, at politikken er udarbejdet i første halvdel af 2009,jf. tabel 3.6.I alt 44 kommuner har revideret frivilligpolitikken. Heraf oplyser 20 kommuner, at revisionen er sket før 2008, mens 7 kommunerhar revideret frivilligpolitikken i 2008. Senest har 17 kommuner revideret frivilligpolitikken i første halvdel af 2009,jf. tabel 3.6.Tabel 3.6 Hvornår er frivilligpolitikken udarbejdet/senest revideret? Antal kommuner.Før 2008Hvornår er frivilligpolitikken udarbejdet?Hvornår er frivilligpolitikken senest revideret?632020081172009317I alt7744

75 kommuner har oplyst, at de har en skriftlig frivilligpolitik og 77 kommuner, at de har en udarbejdet/revideret frivilligpolitik i2008. Det antages, at to kommuner har en frivilligpolitik, der enten ikke er formuleret skriftligt eller ikke er vedtaget endeligt afkommunalbestyrelsen.Hvem har indﬂydelse på frivilligpolitikken?De frivillige foreninger, socialudvalgene og socialforvaltningerne er lokale aktører ved udformning af frivilligpolitikken i op modto tredjedele af kommunerne. Frivilligfora eller paraplyorganisationer samt andre er aktive deltagere i udformningen af frivillig-politikken i omkring en tredjedel af kommunerne,jf. ﬁgur 3.2.Figur 3.2 Hvem har haft indﬂydelse på frivilligpolitikken?

SocialforvaltningenSocialudvalgetFrivillige foreningerFrivilligt forum/paraplyorganisationAndre forvaltningerAndre0200510200741233329722

60484661564666

392614

202008

Procent af kommuner

Note: Det er muligt for kommunerne at svare bekræftende på mere end et af spørgsmålene. Figuren bygger på svar fra 95 kommuner.

Især de frivillige foreninger har i 2008 i højere grad end tidligere indﬂydelse på udformningen af frivilligpolitikken. I 2008 var det i totredjedele af kommunerne, mens det i 2007 var 41 procent af kommunerne, hvor de frivillige foreninger havde indﬂydelse på politikken.Denne tendens uddybes i bemærkningerne til spørgsmålet. Stort set samtlige kommuner oplyser, at de frivillige foreninger harvæsentlig indﬂydelse på udformningen af frivilligpolitikken.I mange kommuner er politikken udformet i et samarbejde mellem de frivillige og kommunen. Samarbejdet om formuleringen affrivilligpolitikken har blandt andet omfattet arbejdsgrupper med repræsentanter fra både de frivillige og kommunen. Der har ikommunerne desuden været afholdt hørings- og forslagsrunder, dialogmøder, borgermøder og andre former for dialog og samar-bejde i forbindelse med formulering af politikken. De forslag og idéer, der kom frem i denne forbindelse, er i mange tilfælde blevetindarbejdet i kommunens politik.Der er imidlertid variation mellem kommunerne på graden af indﬂydelse. I nogle kommuner er frivilligpolitikken, i det væsent-ligste, udformet af forvaltningen, mens det i enkelte kommuner er foreningerne, der selvstændigt har stået for formuleringen.Frivilligpolitikken er i disse kommuner efterfølgende godkendt af socialudvalg og kommunalbestyrelse.Nogle kommuner har peget på, at der især igennem de senere år har været tendens til, i højere grad end tidligere, at inddrage defrivillige direkte i forbindelse med både politikformulering og administration af området.FrivilligcentreI 12 af de 32 kommuner, som har oplyst, at de har et eller ﬂere frivilligcentre, har kommunen og de frivillige sammen været initia-tivtagere til oprettelsen af centrene. Kommunen har i ni tilfælde alene taget initiativ, mens de frivillige foreninger i fem tilfældevar initiativtagere til oprettelsen af frivilligcentre. Paraplyorganisationer og borgere tog ikke så ofte initiativ hertil, og ofte blevinitiativerne taget sammen med de frivillige foreninger eller med kommunen,jf. tabel 3.7.Tabel 3.7 Initiativtagere til oprettelse af frivilligcentre.2008AntalKommunen og frivillige foreningerKommunenFrivillige foreningerParaplyorganisationer og kommunenBorgere og kommunenBorgere og frivillige foreningerI altNote: Tabellen bygger på svar fra 32 kommuner.I 14 ud af de 32 kommuner, der har oplyst, at de har et eller ﬂere frivilligcentre, havde kommunerne ikke tildelt centrene ret tilhverken høring, anbefalinger, godkendelse af ansøgninger eller kommunale prioriteringer. I andre 14 kommuner ﬁk frivilligcen-trene ret til at komme med anbefalinger til kommunen, heraf havde syv også ret til at blive hørt af kommunen. To frivilligcentrehavde alene henholdsvis høringsret og ret til godkendelse af ansøgninger,jf. tabel 3.8.1295222322008Procent382816666100

Tabel 3.8 Hvilke kompetencer har frivilligcentrene.2008AntalRet til at komme med anbefalingerRet til både høring og kommunale prioriteringerRet til høringGodkende ansøgningGodkende kommunale prioriteringerIngen af ovenstående kompetencerI altNote: Tabellen bygger på svar fra 32 kommuner.Frivilligråd30 kommuner har i 2008 taget initiativ til etablering af frivilligråd. Sammensætningen af frivilligrådene viser, at der i 12 ud af de30 råd alene indgik frivillige foreninger, mens der i otte råd både var frivillige foreninger samt kommunale repræsentanter. I altindgik der således frivillige foreninger i 20 ud af de 30 frivilligråd.Kommunerne var repræsenteret i frivilligrådene i hovedparten af de 30 kommuner, heraf indgik de kommunale repræsentanteruden deltagelse af andre aktører i frivilligrådene i seks kommuner,jf. tabel 3.9.Tabel 3.9 Hvilke aktører indgår i frivilligrådene?2008AntalFrivillige foreningerFrivillige foreninger, kommunale råd/udvalg og kommunal repræsentantKommunal repræsentantKommunal repræsentant og andreKommunale råd/udvalgI altNote: Tabellen bygger på svar fra 30 kommuner.I alt er der 20 frivilligråd, ud af de 30 som kommunerne har oplyst om, der har fået tildelt kompetence til at komme med anbefalin-ger, imens der var 16 råd, der har ret til høring.Frivilligrådene har imidlertid typisk fået tildelt ﬂere end én kompetence. I ﬁre ud af de 30 kommuner, der har et frivilligråd, er detildelt tre kompetencer: Ret til høring, ret til at komme med anbefalinger samt ret til at godkende ansøgninger. I 8 ud af de 30 kom-muner har frivilligrådene ret til høring og ret til at komme med anbefalinger. I andre 8 kommuner har frivilligrådene alene ret til atkomme med anbefalinger, mens der i 4 kommuner alene er ret til høring og godkendelse af ansøgninger,jf. tabel 3.10.128622302008Procent402620771007722014322008Procent222266044100

Tabel 3.10 Har frivilligrådene fået tildelt en eller ﬂere af følgende kompetencer?2008AntalRet til komme med anbefalinger, ret til høring og ret til at godkende ansøgningerRet til komme med anbefalinger og ret til høringRet til at komme med anbefalingerRet til høringGodkende ansøgningerUoplystI altNote: Tabellen bygger på svar fra 30 kommuner.3.2 Samarbejde med andre kommunerGodt en tredjedel af kommunerne samarbejdede med andre kommuner om det frivillige sociale arbejde i 2008. Det er en mindrestigning i forhold til 2007. I forhold til tidligere år er andelen imidlertid steget noget mere. Fra 2002 til 2005 var det således rundtregnet en femtedel af kommunerne, der samarbejdede med andre,jf. tabel 3.11.Tabel 3.11 Kommuner, der samarbejder med andre kommuner om det frivillige sociale arbejde med støtte efter § 18.2002ProcentJa - samarbejder med andrekommunerNej - samarbejder ikke medandre kommunerI alt23771002004Procent17831002005Procent20801002007Procent31691002008Procent34661002008Antal326395488442302008Procent13272713137100

Note: Samarbejdet kunne fra 2002 til 2005 også omfatte samarbejde med amtskommuner.Samarbejdet i 2008 foregik, som i 2007, først og fremmest via netværk mellem kontaktpersoner for frivillige i kommunen. 29 havdesamarbejde med andre kommuner om det frivillige sociale arbejde. Det svarer til, at 31 procent af de 95 svarkommuner, havdedenne form for samarbejde.Fælles mødeaktiviteter og andre former for samarbejde blev stort set ikke benyttet som samarbejdsform med frivillige. Kun trekommuner deltog i denne form for samarbejde,jf. tabel 3.12.Tabel 3.12 Andelen af kommuner, der samarbejder med andre kommuner om det frivillige sociale arbejde, der støttes af §18-midler fordelt på.2004ProcentNetværk mellem kontaktpersoner forfrivillige i kommunenFælles pulje til projekter,der går over kommunegrænserFælles mødeaktiviteter med frivilligeAndre former for samarbejde67662005Procent79542007Procent2410122008Procent317332008Antal29733

Note: Samarbejdet kunne i 2004 og 2005 også omfatte samarbejde med amtskommuner.Andre former for samarbejde omfatter blandt andet kommuner, hvor samarbejdet alene er baseret på inspiration og informationog ikke direkte koordinering af arbejdet med § 18 ansøgninger.26

3.3 Information og dialog om det frivillige arbejdeDe 32 kommuner, der har oplyst, at de har et eller ﬂere frivilligcentre, benytter centrerne til information om støtte efter service-lovens § 18. Og den overvejende del af kommunerne, nemlig 96 procent, oplyser de frivillige foreninger om støtten efter § 18 påderes hjemmeside. Kommunerne informerer desuden næsten lige så ofte via de lokale medier for eksempel lokalt tv, radio elleraviser,jf. tabel 3.13.Tabel 3.13 Medier, hvor kommunen informerer de frivillige foreninger om støtten efter § 18 .2008AntalFrivilligcentreHjemmesideLokale medier (for eksempel lokalt tv/radio og aviser)Skriftlig information (pjecer mv.)Breve til tidligere ansøgereAndetNote: Det er muligt for kommunerne at svare bekræftende på mere end et af spørgsmålene.1) Alle 32 kommuner, der har oplyst at de har et frivilligcenter, informerer dem om støtten efter § 18.Dialogen med de frivillige vedrører først og fremmest tildelingskriterier og prioriteringer i forbindelse med tildeling af støtte. Detgælder i mere end ﬁre ud fem kommuner.Derimod indgår spørgsmålene om den organisatoriske forankring af det frivillige arbejde, for eksempel i forbindelse med fore-byggende hjemmebesøg, som et element i dialogen med de frivillige, i væsentligt færre kommuner. Det samme er tilfældet medden overordnede ressourcetildeling til det frivillige sociale arbejde i kommunen. Den overordnede ressourcetildeling indgik idialogen i under en tredjedel af kommunerne,jf. tabel 3.14.Tabel 3.14 Hvad omfatter dialogen mellem kommunen og de frivillige?2007AntalTildelingskriterier og prioriteringer i forbindelsemed tildeling af støtteOrganisatorisk forankring i kommunen af det frivillige socialearbejde, f.eks. i forbindelse med forebyggende hjemmebesøgOverordnet ressourcetildeling til detfrivillige sociale arbejde i kommunenAndet702934202007Procent883743252008Antal784029292008Procent824231313291882521112008Procent10019693262212

22 kommuner har i bemærkningerne kort beskrevet andre forhold, der indgår i dialogen med de frivillige foreninger. Kommu-nerne beskriver en forholdsvis bred indsats, der rækker fra hele den kommunale § 18-indsats over inddragelse i forbindelse medtildelingskriterier til informationer på hjemmesiden.Af bemærkningerne fremgår, at kommunerne eksempelvis understøtter dialogen via:

Understøttelse af dialogen31 kommuner oplyser, at dialogen med de frivillige understøttes på en række forskellige måder.Af kommunernes bemærkninger fremgår, at kommunale hjemmesider er vigtige elementer i dialogen. Det samme gælder nyheds-breve og information i lokale medier, som aviser og lokalt TV.27

En del kommuner fremhæver debatmøder og faste dialogmøder. I nogle kommuner er der etableret samarbejds- og udviklings-grupper. Mange kommuner anvender tema- og informationsdage eller konferencer og netværksmøder som rammer for dialogenmellem kommunen og de frivillige. Flere kommuner peger desuden på, at frivilligcentrene er gode rammer for udveksling aferfaringer og generel dialog.Dokumentation og information om det frivillige arbejdeEn stigende andel af kommunerne indsamler systematisk information om, hvilke aktiviteter der gennemføres for § 18-midlerne,og om midlerne anvendes i overensstemmelse med formålet med ansøgningerne.I 2008 indsamlede 72 procent af 92 kommuner systematisk information om, hvilke aktiviteter, der faktisk blev gennemført for §18-midlerne. Tallene for 2007 viste, at det året før (2006) kun var godt halvdelen ud af 89 svarkommuner, der tilsvarende indsam-lede dokumentation for anvendelsen af de bevilligede midler.59 procent af kommunerne indsamler desuden systematisk information om de aktiviteter, der konkret bliver gennemført for denbevilligede støtte i 2008. I forhold til 2007 er der næsten tale om en fordobling af kommuner,jf. tabel 3.15.Tabel 3.15 Hvordan indsamler kommunen information?2007AntalKommunen indsamler systematisk information om, hvilkeaktiviteter der faktisk bliver gennemført for de bevilligede §18-midler?Kommunen indsamler systematisk dokumentation for at §18-midler anvendes i overensstemmelse med ansøgninger, hvor-efter midlerne er bevilliget?282007Procent312008Antal552008Procent59

I 2008 er det en væsentlig større andel af kommunerne, der indsamler information og dokumentation om § 18-midlerne rent fak-tisk anvendes i overensstemmelse med de formål og intentioner, som er grundlaget for bevillingen end i 2007.3.4 Målsætninger om strategisk at styrke og udvikle samarbejdetMange kommuner søger at inddrage de frivillige foreninger mere direkte som medspillere i kommunens arbejde. Næsten to ud aftre kommuner har i 2008 formuleret målsætninger om strategisk, at styrke og udvikle samarbejdet med den frivillige verden.I 2008 vedrører målsætningerne for omkring halvdelen af kommunerne henholdsvis udvikling af den organisatoriske forankringaf det sociale arbejde i kommunen og information om de frivillige foreninger blandt kommunens medarbejdere. Mens godt entredjedel af kommunerne i 2008 nævner, at de har målsætninger om at inddrage frivillige, som mere aktive aktører i arbejdetunder en eller ﬂere af kommunens forvaltninger,jf. tabel. 3.16.Tabel 3.16 Hvilke former for styrket samarbejdet er der tale om?2007AntalUdvikling af den organisatoriske forankringaf det frivillige sociale arbejde i kommunenInddragelse af de frivillige sociale foreninger, som en direktedel af arbejdet under en eller ﬂere af kommunens forvaltningerInddragelse af de frivillige sociale foreninger i udvikling af kom-munens overordnede politikker eller indsatser på et eller ﬂereområder, f. eks. ældre- og handicapområdetInformation om de frivillige foreninger blandt kommunensansatte432007Procent682008Antal312008Procent52

...

Andet

Note: Det er muligt for kommunerne at svare bekræftende på mere end et af spørgsmålene. Tabellen bygger på svar fra 60 kommu-ner i 2008 og 63 kommuner i 2007, hvor kommunen havde målsætninger om strategisk at udvikle og styrke samarbejdet med defrivillige foreninger.28

I 2008 peger 25 kommuner på andre former for styrket samarbejde. Flere af disse kommuner nævner, at de har oprettet eller plan-lægger at oprette et frivilligcenter eller frivilligråd. Enkelte kommuner nævner, at de planlægger at udarbejde en social vejviser iløbet af 2009.Generelt fremhæver ﬂere kommuner målsætninger om et øget og tættere samarbejde samt dialog med de frivillige som måder atstyrke samarbejdet på.Enkelte kommuner har arbejdet med information og udredning om det lokale frivillige arbejde.En kommune har således udarbejdet en analyse af det lokale frivillige arbejde og forelagt det for sundheds- og velfærdsudvalgsamt Byråd med henblik på prioritering af indsatser. En anden kommune har igangsat et afklaringsarbejde, hvor de frivillige isamarbejde med embedsmænd fra sundhedsområdet samt kultur - og fritidsområdet undersøger mulighederne for et udvidetsamarbejde mellem alle frivillige foreninger samt et udvidet samarbejde med kommunen.Kommunerne nævner andre aktiviteter, der medvirker til et styrket samarbejde:

32 kommuner har i bemærkningerne supplerende oplyst, hvordan samarbejdet mellem kommunen og den frivillige verden plan-lægges udviklet og styrket.Generelt viser kommunernes bemærkninger, at der foregår et bredt og varieret arbejde for at udvikle og styrke samarbejdet.En kommune oplyser, at hver forvaltning har en konsulent, der sammen med frivilligkoordinatoren udgør en arbejdsgruppe, hvisopgave er at implementere strategien for det frivillige sociale arbejde. På samme vis er der nedsat en styregruppe på chefniveau,der sikrer, at arbejdsgruppens arbejde følger kommunens strategi.En anden kommune nævner, at det er planlagt at nedsætte et samarbejdsforum mellem de forvaltninger, der har relationer til defrivillige. Samarbejdet foregår dels i forhold til enkelte områder og dels i forhold til nye indsatsområder. Samarbejdet skal ogsåomhandle gensidig sparring.Enkelte kommuner er i gang med at udarbejde en strategi for aktiv borgerinddragelse i forbindelse med udformningen af denreviderede frivilligpolitik.Herudover kan der eksempelvis fremhæves planer om kommunale initiativer til at styrke samarbejdet mellem kommunen og defrivillige ved, at:

4. DE STØTTEDE FRIVILLIGEFORENINGERKommunerne har oplyst om 4.376 frivillige aktiviteter, der har modtaget § 18-støtte i 2008, herunder om hvilke målgrupper for-eningerne retter sig mod.Det er vurderingen, at de 4.376 frivillige aktiviteter, som kommunerne har oplyst om med hensyn til blandt andet målgrupper, ertilstrækkeligt grundlag til at give et retvisende billede af fordelingen af støtten mellem de forskellige foreninger. I 2007 oplystekommunerne, at det samlede antal bevillinger til foreninger, der modtog støtte var 6.454.

Målgrupper for aktiviteterneÆldre er målgruppen for indsatsen i næsten halvdelen af de 4.376 aktiviteter, som kommunerne har oplyst om i 2008. Sygdoms-grupper er målgruppe for næsten hver femte støttede aktivitet og lidt færre, ca. 15 procent, for henholdsvis børn, unge og familiereller handicappede. I forhold til 2007 er det stort set uændrede andele,jf. tabel 4.1.

Tabel 4.1 Målgrupper for det kommunalt støttede frivillige arbejde.2002ProcentÆldreBørn, unge og familierKvinder eller mænd i kriseHandicappedeMisbrugere eller tidligere misbrugereHjemløseSindslidendeSygdomsgrupperFlygtninge / indvandreEnsommeOfre for vold eller seksuelle overgrebPårørende til ovennævnte grupperAndre4118-1615-766---142004Procent4217-166-7167---152005Procent4217314626166---152007Procent47143165271661118102008Procent4715514537197102892008Antal1.93066920563021111132484329444266360388

Note: Bygger på svar fra 4.376 bevillinger (foreninger) i 2008 og tilsvarende fra 3.906 i 2007. Procenterne summer ikke til 100, dakommunerne har haft mulighed for at angive ﬂere målgrupper.Siden 2002 er der overvejende mindre variationer imellem de enkelte målgruppers andele af det samlede antal støttede aktivite-ter. Men der ses dog en stigende andel af støttede foreninger, der retter sig mod sygdomsgrupper og ældre, og en faldende andel,der retter sig mod især misbrugere og i mindre omfang børn, unge og familier.Kommunerne har haft mulighed for at oplyse om ﬂere målgrupper for de enkelte foreninger. I 2008 har lidt over 30 procent afforeningerne i denne del af undersøgelsen oplyst om foreninger med mere end en målgruppe. I de foreninger, der blandt andetretter sig mod ældre, er ensomme og/eller handicappede også hyppigt målgruppen. Mens de foreninger, der retter sig mod børn,unge og familier også hyppigt henvender sig til ældre, handicappede ensomme, ﬂygtninge og indvandrere.30

Det er naturligt, at de færreste aktiviteter retter sig mod mindre grupper, som for eksempel kvinder eller mænd i krise, misbrugereeller tidligere misbrugere, hjemløse, sindslidende, ﬂygtninge/indvandrere, ofre for vold eller seksuelle overgreb samt pårørendetil de nævnte grupper. Hver især udgør disse grupper mindre end ti procent af de støttede foreninger.Fra 2007 indeholder spørgeskemaerne nye svarkategorier i forhold til tidligere år. Det drejer sig om ensomme, ofre for vold ellerseksuelle overgreb samt pårørende til disse grupper. Tidligere har mange kommuner opgjort målgrupperne under ”andre”. Detkan være en del af forklaringen på faldet i antallet af ”andre” fra 2005 til 2008.De aktiviteter, som kommunerne har beskrevet under kategorien ”andre ”, dækker et bredt spektrum af aktiviteter. Det kan ek-sempelvis være projekter, der henvender sig til pårørende til indsatte i fængsel. Desuden nævnes ﬂere eksempler på motions- ogsundhedsprojekter eller projekter til overvægtige personer. Enkelte aktiviteter henvender sig mod døende i terminalfase samtderes pårørende og til sorggrupper. Samlet set er det kommunalt støttede frivillige arbejde kendetegnet ved at henvende sig tilmange og meget forskellige målgrupper.§ 18-bevillingerne efter beløbsstørrelseI 2008 modtog halvdelen af foreningerne hver under 10.000 kr. i støtte. Den anden halvdel fordeler sig nogenlunde ligeligt med enfjerdedel, der modtog støtte i størrelsesordnen 10.000 - 20.000 kr. og en fjerdedel, der modtog støtte på 20.000 kr. eller derover,jf.tabel 4.2.Tabel 4.2. Kommunernes § 18-bevillinger fordelt efter beløbsstørrelse.2002ProcentUnder 5.0005.000-9.99910.000-19.99920.000 og deroverI alt392518181002004Procent402617171002005Procent392718161002007Procent292721231002008Procent22282525100

Note: Tallene for 2008 bygger på svar vedrørende 4.226 bevillinger.Over årene ses en tendens til, at de enkelte foreninger modtager større støttebeløb. Fra 2002 til 2008 faldt andelen af bevillingerpå under 5.000 kr. således fra 39 procent til 22 procent af bevillingerne. Samtidig steg andelen af bevillinger på 20.000 kr. og der-over fra 18 procent til 25 procent.

Den gennemsnitlige økonomiske støtte til frivillige aktiviteterI gennemsnit modtager den enkelte forening 25.451 kr. i støtte i 2008. I forhold til 2007 er det en stigning på 30 procent. I 2007 ud-gjorde den gennemsnitlige støtte pr. forening 19.944 kr. Stigningen i den gennemsnitlige økonomiske støtte er fordelt på langt deﬂeste grupper af foreninger - dog ikke misbrugere og tidligere misbrugere samt pårørende til ovennævnte grupper,jf. ﬁgur 4.1.Figur 4.1. Den gennemsnitlige støtte til frivillige aktiviteter i 2008 og 2007.

HjemløseMisbrugere eller tidligere misbrugereAndreFlygtninge/IndvandrereKvinder eller mænd i kriseSindslidendeOfre for vold eller seksuelle overgrebÆldreBørn, unge og familierHandicappedeEnsommeSygdomsgrupperPårørende til ovenfor nævnte grupper0200720.0002008i kr.40.00060.00080.000100.000120.000

Note: De stiplede linjer angiver gennemsnittet pr. projekt på landsplan. Gennemsnittet udgjorde i 2007 19.944 kr. og i 200825.451 kr. pr. projekt.

Aktiviteter, der har hjemløse som målgruppe, modtog generelt mest støtte i 2008. Det skyldtes blandt andet, at den gennemsnit-lige støtte pr. projekt for hjemløse næsten blev fordoblet fra 2007 til 2008.De grupper, der kun udgør en lille andel af de samlede målgrupper, modtager mere i støtte end gennemsnittet. Det gælder isærhjemløse, misbrugere og tidligere misbrugere. Men også foreninger for ﬂygtninge og indvandrere, kategorien ”andre” samt”kvinder og mænd i krise” modtager større tilskud end gennemsnittet. Dette gælder i lidt mindre omfang sindslidende og ofre forseksuelle overgreb.Omvendt er den støtte, der tildeles de enkelte aktiviteter for ældre, børn, unge og familier samt handicappede og sygdomsgrup-per, i gennemsnit mindre end støtten til de øvrige frivillige aktiviteter. De projekter, som modtog de laveste beløb, var i 2008pårørende til de øvrige grupper.Har projekterne tidligere modtaget støtte efter § 18?Fire ud af fem af de frivillige projekter, der modtog støtte i 2008, har tidligere modtaget støtte fra kommunen. I forhold til tidligereår er der i 2008 en større andel af foreninger, der også tidligere har modtaget støtte,jf. tabel 4.3.Tabel 4.3 Andel af frivillige foreninger, der tidligere har modtaget § 18-midler.2005ProcentHar tidligere modtaget § 18-midlerHar ikke tidligere modtaget § 18-midlerI altNote: 2007-tallene bygger på svar fra 3.587 foreninger.3278221002007Procent73271002008Procent80201002008Antal3.2678114.078

De projekter, som har delvis nye og delvis videreførte støttede aktiviteter, er mere end tredoblet fra 2007 til 2008. Det skyldes især,at der har været et fald i andelen af videreførte støttede aktiviteter fra 2007 til 2008. Der er tale om et fald fra 58 procent til 40procent. Endvidere er andelen af nye aktiviteter ligeledes faldet, således at 2008 er på niveau med 2005 efter en stigning i støtteni 2007,jf. tabel 4.4.Andelen af nye aktiviteter i 2008 er på niveau med 2005. Fire ud af ti projekter, der har fået § 18-midler i 2008, har modtaget støttetil videreførelse af eksisterende aktiviteter. Over en tredjedel har fået støtte til nye aktiviteter, der ikke tidligere har modtagetstøtte. Derudover har næsten hver 6. projekt modtaget støtte til delvist nye aktiviteter.Tabel 4.4 § 18-midler fordelt på en videreføring af tidligere aktiviteter og/eller nye aktiviteter.2005ProcentVidereføring af tidligere aktiviteterNye aktiviteterBåde nye og videreførte aktiviteterI alt6422141002007Procent5829121002008Procent4022381002008Antal1.5919221.5454.058

18-støtten fordelt på typen af aktivitetSpørgsmålet om anvendelse af § 18-midler er ikke belyst i de tidligere år, hvor § 18-undersøgelsen er gennemført. I 2008 er ho-vedparten af § 18-midlerne anvendt til ﬁnansiering af aktiviteter eller projekter. Dette var tilfældet i 55 procent i foreningerne.Herudover ﬁk 26 procent støtte til såvel drift som aktiviteter og projekter,jf. tabel 4.5.Tabel 4.5 Frivillige foreninger, der har modtaget § 18-støtte til henholdsvis drift og aktiviteter/projekter.2008AntalStøtte til driftStøtte til aktiviteter/projekterStøtte til både drift og aktiviteter/projekteUoplystI alt6592.4001.1341834.3762008Antal1555264100

Kommunerne er i et andet nyt spørgsmål for 2008 blevet bedt om at oplyse, om foreningerne driver de støttede aktiviteter ogprojekter efter kontrakt eller aftale med kommunen. Det fremgår, at i så godt som alle tilfælde er § 18-støtten tildelt frivilligeforeninger, der ikke har indgået kontrakt eller anden aftale med kommunen om at drive de støttede aktiviteter,jf. tabel 4.6.Tabel 4.6 Frivillige foreninger, der har modtaget § 18-støtte til henholdsvis drift og aktiviteter/projekter.2008AntalStøtte tildelt foreninger med kontrakt/aftale med kommunenStøtte tildelt foreninger, der ikke har kontrakt/aftale med kommunenStøtte til både drift og aktiviteter/projekteI alt1633.9922214.3762008Procent4915100

BILAG 1: UNDERSØGELSENSBAGGRUND OG METODE1.1 Baggrund og metodeFormålet med § 18-undersøgelsen er at følge udviklingen i kommunernes samarbejde med frivillige sociale foreninger fra år tilår. Spørgeskemaet består hvert år af en grundstamme af spørgsmål. Dertil kommer en række tillægsspørgsmål, der tager afsæt iudviklingen inden for sektoren.SpørgeskemaundersøgelsenAnkestyrelsen udsendte 12. august 2009 et spørgeskema til landets kommuner. Herefter blev de kommuner, der ikke overholdtsvarfristen, rykket for oplysninger både via e-mail og ved telefoniske henvendelser. De sidste besvarelser er sendt til Ankestyrel-sen ultimo oktober 2009.Kommunerne har udfyldt et skema om den kommunale politik og praksis vedrørende det frivillige sociale arbejde, samt et skemaom hver af de foreninger, der har modtaget støtte i 2008. Undersøgelsen indeholder svar fra 96 kommuner og besvarelsesprocen-ten på spørgeskemaerne er 98 procent. Ankestyrelsen har imidlertid suppleret spørgsmålet om udbetalt § 18-støtte med oplysnin-ger fra Danmarks Statistik, og besvarelsesprocenten vedrørende spørgsmålet om den kommunale § 18-støtte er på dette grundlag100 procentDet er ikke alle kommuner, der har besvaret samtlige spørgsmål i undersøgelsen. Derfor kan antallet af svarkommuner variere irapportens tabeller mv. Antallet af besvarelser fremgår af de enkelte tabeller.Udgifterne til det frivillige sociale arbejdeUndersøgelsen beskriver blandt andet kommunernes tilskud til det frivillige sociale arbejde. Nogle kommuner har imidlertid ikkeindsendt alle de ønskede økonomioplysninger. For at få et fuldt dækkende billede af den udbetalte støtte til foreningerne, har An-kestyrelse derfor anvendt oplysninger fra Statiskbanken i Danmarks Statistik vedrørende enkelte kommuner. Disse supplerendeoplysninger om det frivillige sociale arbejde er hentet fra konto 5.72.99.003 fra budget- og regnskabssystemet (Frivilligt socialtarbejde).I de kommuner, hvor forskellen i udgiftsniveauet varierede mest i forhold til Ankestyrelsens oplysninger for 2007, har Ankesty-relsen sendt individuelle e-mails til de pågældende kommuner med henblik på veriﬁcering af oplysningerne. Kommunerne blevanmodet om at bekræfte eller afkræfte de oplysninger, Ankestyrelsen har modtaget for 2008 og 2007. I de tilfælde, hvor kom-munerne har afkræftet oplysninger om 2008, er kommunerne bedt om at indberette korrekte oplysninger. Der er tale om i alt 20kommuner. I enkelte tilfælde har Ankestyrelsen derudover rettet telefonisk henvendelse til kommunerne, ligeledes for eventueltat korrigere økonomioplysninger om § 18-støtten i 2008.De kommunefordelte opgørelser over støtten til det frivillige sociale arbejde i 2008 fremgår af kort 1 og bilag 2.De støttede projekterDet har ikke været muligt at indsamle oplysninger om samtlige støttede projekter i 2008. Kommunerne har oplyst om 4.376 frivil-lige støttede aktiviteter, der har modtaget § 18-støtte i 2008. Selvom kommunerne er blevet bedt om at indberette oplysninger omstøtten til de enkelte foreninger – det vil sige den samlede støtte – så kan det ikke udelukkes, at nogle kommuner har oplyst omden samme forening mere end en gang eller, at to forskellige kommuner har udbetalt støtte til den samme forening.Det er vurderingen, at de 4.376 frivillige aktiviteter, som kommunerne har oplyst om med hensyn til blandt andet målgrupper, ertilstrækkeligt grundlag til at give et retvisende billede af fordelingen af støtten mellem de forskellige foreninger mv.

BILAG 2 : KOMMUNETALNr.OmrådeUdbetalt §18-støttei 1000 kr. 08135.84338.27117.0003.590581495752.6205311781.1703955701.0831.0275671591.1191292322598371.509410249367Bloktilskudi 1000 kr. 08§ 18-støtte iprocent af blok-tilskud991031451865356311823938184534897936628128543160100107425133Anden økono-misk hjælpi 1.000 kr.1)43.7669.534--24245--775---1.300500-258-28830-88-739--105Indbyggere1. juli 20082)5.489.0221.650.985511.68693.92147.36333.71613.35069.18862.86320.83426.63227.59649.26947.26951.43736.12620.66540.15812.90037.81023.65039.21460.83946.77124.22553.924108410114715115315515715916116316516716917317518318518719020121021721922323036

Hele landetRegionHovedstadenKøbenhavnFrederiksbergBallerupBrøndbyDragørGentofteGladsaxeGlostrupHerlevAlbertslundHvidovreHøje-TaastrupLyngby-TaarbækRødovreIshøjTårnbyVallensbækFuresøAllerødFredensborgHelsingørHillerødHørsholmRudersdal

137.65237.04411.7241.9321.0928882401.4401.3564686367441.1881.1161.1048645648762407564328401.4049724921.128

Nr.

Område

Udbetalt §18-støttei 1000 kr. 084953801991.06697915.8273258331.946734086515861.8419011.4002544512711.0411.8632.49149234.537575661

Bloktilskudi 1000 kr. 08

§ 18-støtte iprocent af blok-tilskud6440271277873326511418423460128100605454546683134371067056

Anden øko-nomisk hjælp i1.000 kr.1)-2.515-2.667-4.673698601.412-------459--4009954871624.34422235

Indbyggere1. juli 20082)40.90044.24530.92640.66242.746820.59647.74356.78080.78920.69233.21869.32135.45049.84532.31977.56021.90629.24526.72848.08180.83663.40346.6801.197.26337.41242.24937

24025026027040010852532592652693063163203263293303363403503603703763901083410420

EgedalFrederikssundHalsnæsGribskovBornholmskommuneRegionSjællandGreveKøgeRoskildeSolrødOdsherredHolbækFaxeKalundborgRingstedSlagelseStevnsSorøLejreLollandNæstvedGuldborgsundVordingborgRegionSyddanmarkMiddelfartAssens

7689607328401.24821.7561.0201.2841.7044089721.9329721.4409002.3164688285041.5722.2441.8601.33232.6768161.176

Nr.

OmrådeFaaborg-MidtfynKertemindeNyborgOdenseSvendborgNordfynLangelandÆrøHaderslevBillundSønderborgTønderEsbjergFanøVardeVejenAabenraaFredericiaKoldingVejleRegionMidtjyllandHorsensHerningHolstebroLemvigStruer

Udbetalt §18-støttei 1.000 kr. 081.6772313445.9001.8677333141151.4416503.0287792.4361529456901.4151.2005.4193.96532.4651.5892.9141.267534254

Bloktilskudi 1.000 kr. 08

§ 18-støtte iprocent af blok-tilskud1163538108112907356888913965732116858828328017410870161828439

Anden øko-nomisk hjælp i1.000 kr.1)300-309-----798-400575266-141215-831.000-16.5492.800----

Indbyggere1. juli 20082)52.10123.66831.665186.88659.15429.64213.6586.68856.44726.26776.91940.383114.3983.23350.36742.60460.42749.50788.107105.4811.240.57680.59984.62757.19922.02022.729

4304404504614794804824925105305405505615635735755806076216301082615657661665671

14406609125.4481.6688164322041.6327322.1721.2003.348721.3801.1881.7281.4401.9322.28029.9402.2801.8121.548636648

Nr.

Område

Udbetalt §18-støttei 1000 kr. 086316504852412.9701.0051241.67310.4536581.4748902.3672.28614.7436551.1068131.544583317578081.5745.910962

Bloktilskudi 1000 kr. 08

§ 18-støtte iprocent af blok-tilskud705951511115494145159591179317591911018482855543996814711050

Anden økono-misk hjælpi 1000 kr.1)--191-----12.2283001.030---8.666----92--564-1347.876

Indbyggere1. juli 20082)41.31838.50745.98321.61993.87387.8064.06856.308298.50140.11658.64845.80248.42092.433579.60222.16145.67635.64662.65438.5042.00228.89042.68339.088195.04867.250

7067077107277307407417467517567567667797911081773787810813820825840846849851860

SyddjursNorddjursFavrskovOdderRandersSilkeborgSamsøSkanderborgÅrhusIkast-BrandeRingkøbing-NordjyllandHedenstedSkiveViborgRegionNordjyllandMorsøThistedBrønderslev-DronninglundFrederikshavnVesthimmer-landLæsøRebildMariagerfjordJammerbugtAalborgHjørring

9001.1049484682.6761.8601321.1526.5761.1161.2609601.3562.50816.2366481.3209961.8121.068727681.1881.0685.3761.920

1) Anden økonomisk hjælp omhandler de økonomiske støttebeløb, som kommunerne i 2008 har udbetalt til frivilligt socialtarbejde udover den støtte, de yder efter servicelovens § 18, f.eks. støtte til frivilligt socialt arbejde efter SEL § 79.I tabellen angiver ”–” uoplyste.2) Middelfolketal pr. 1. juli 2008. Danmarks Statistik. Statistikbanken

BILAG 3: UDVIKLING I STØTTE OGANVENDTE TILSKUDUdviklingen i udbetalt støtte og anvendte tilskud i 2002 til 2008 i løbende priserI tabellen nedenfor vises i løbende priser det materiale, der ligger til grund for rapportens tabel 2.1 om den udbetalt støtteog statstilskud 2002-2008.I 2008 udbetalte kommunerne 135,9 mio. kr. i støtte til det frivillige sociale arbejde efter servicelovens § 18, hvilket i løbendepriser var en stigning på 8,5 mio. kr. i forhold til 2007. Det er det højeste beløb, der er udbetalt i støtte til det frivillige socialearbejde i perioden 2002-2008.København og Frederiksberg kommuner udbetalte 20,6 mio. kr. i støtte, hvilket er en stigning i forhold til 2007 på 2,7 mio. kr.De øvrige kommuner anvendte 115,2 mio. kr., hvilket svarer til en vækst på 5,8 mio. kr. i forhold til 2007.Kommunerne modtog i alt 137,7 mio.kr. i bloktilskud fra staten i 2008 til det frivillige arbejde. Kommunerne anvendte der-med 1,9 mio. kr. mindre end de modtog i statstilskud. Det svarer til at kommunerne under et anvendte 99 pct. af bloktilskud-det. København og Frederiksberg kommuner anvendte mere end de modtog i tilskud, nemlig i alt 150 pct. De øvrige kommu-ner anvendte 93 pct. af det bloktilskud de modtog fra staten til § 18-støtte.Tabel 1 Udviklingen i løbende priser i udbetalt støtte og modtaget statstilskud. Mio.kr.2002Alle kommuner (ekskl. København og Frederiksberg)Udbetalt § 18-støttteModtaget i statstilskudMerforbrugKøbenhavns og Frederiksberg kommunerUdbetalt § 18-støttteModtaget i statstilskudMerforbrugAlle amterUdbetalt § 18-støttteModtaget i statstilskudMerforbrugI altUdbetalt § 18-støttteModtaget i statstilskudMerforbrug113,3114,4-1,1106,3117,9-11,6107,6120,7-13,1126,9124,82,1127,3132,8-5,5135,8137,7-1,911,27,63,610,57,82,810,77,92,810,58,32,2------13,713,7013,414,1-0,714,514,50,118,314,93,417,913,54,420,613,76,988,493,1-4,882,496,0-13,682,498,3-15,998,1101,6-3,5109,4119,3-9,9115,2124,0-6,620032004200520072008

BILAG 4: SPØRGESKEMA 1Ankestyrelsen 2009

REDEGØRELSE OM FRIVILLIGT SOCIALT ARBEJDE 2008 EFTER LOV OM SOCIAL SERVICE 20081. SPØRGSMÅL OM SAMARBEJDET1.1. Har kommunen driftsoverenskomst, et samarbejdsforum eller andre former for et fast samarbejde med de frivilligeforeninger?1.FJa2.FNej1.1.a. Hvis ja til spm. 1.1, hvilke former for fast samarbejde er der tale om?1.FDriftsoverenskomst mellem kommunen og frivillige foreninger2.FEt samarbejdsforum med kommunen og frivillige foreninger3.FEt frivilligråd – kun med frivillige foreninger4.FEt frivilligråd – med deltagelse af såvel frivillige foreninger som kommunal deltagelse5.FFrivilligcentre6.FDialogmøder7.FAndre former for samarbejdeHvis andre former for samarbejde, angiv hvilke. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .1.2. Har kommunen samarbejdet med andre kommuner om det frivillige sociale arbejde, der støttes med § 18- midler?1.FJa2.FNej1.2.a. Hvis ja i spm. 1.2, hvad drejer samarbejdet sig om?1.FFælles pulje til projekter, der går over kommunegrænser2.FFælles mødeaktiviteter for frivillige3.FNetværk mellem kontaktpersoner for frivillige i kommunen4.FAndetHvis andet, angiv hvilke. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .1.3. Hvilke af følgende initiativer har kommunen sat i værk på frivilligområdet?1.FSkriftlig frivilligpolitik2.FSocial vejviser over lokale frivillige foreninger3.FFrivilligcenter4.FFrivilligråd5.FKontaktperson i kommunen (frivilligkoordinator)

1.3.a. Hvis kommunen har udpeget en særlig kontaktperson til det frivillige sociale arbejde, oplys navn og e-mail påkontaktpersonen:FKontaktpersonFE-mail1.4. Hvis kommunen har et frivilligcenter, er frivilligcentret så fuldt ud kommunalt ﬁnansieret?1.FJa2.FNej1.4.a. Hvem har taget initiativ til oprettelsen af frivilligcentret?1.FKommunen2.FFrivillige organisationer3.FParaplyorganisationer4.FBorgere5.FAndre1.4.b. Har frivilligcentret fået tildelt følgende kompetencer:1.FRet til hørring2.FRet til at komme med anbefalinger3.FGodkende kommunale prioriteringer4.FGodkende ansøgninger5.FIngen af de overstående kompetencer1.5. Hvis kommunen har et frivilligråd, hvordan er rådets sammensætning?1.FFrivillige foreninger2.FPrivate aktører3.FKommunale råd/ udvalg4.FKommunal repræsentant5.FAndre1.5.a. Har frivilligrådet fået tildelt følgende kompetencer:1.FRet til høring2.FRet til at komme med anbefalinger3.FGodkende kommunale prioriteringer4.FGodkende ansøgninger5.FIngen af de overstående kompetencer1.6. Har kommunen eller andre udarbejdet en social vejviser1.FJa2.FNej1.6.a. Hvis ja til spm. 1.6, er den sociale vejviser et fast arbejdsredskab for kommunens ansatte – f.eks. i forbindelse medforebyggende hjemmebesøg eller integrationsindsatsen?1.FJa2.FNej1.6.b. Er den sociale vejviser tilgængelig på kommunens hjemmeside?1.FJa2.FNej1.7. Hvornår er frivilligpolitikken udarbejdet/ revideret?Hvornår er frivilligpolitikken udarbejdet?1.FFør 20082.F20083.F2009Hvornår er frivilligpolitikken revideret?1.FFør 20082.F20083.F200943

1.7.a Har de frivillige foreninger haft indﬂydelse på udformningen af frivilligpolitikken?1.FJa2.FNej1.7.b. Hvis ja til spm.1.7.a, oplys kort hvordanBemærkning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .1.7.c. Hvem har haft indﬂydelse på udformningen af frivilligpolitikken?1.FSocialforvaltningen2.FAndre forvaltninger3.FSocialudvalget4.FEt frivilligt forum/ paraplyorganisation5.FAndreHvis andre, angiv hvilke. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Oplys kort hvordan indﬂydelsen på udformningen af frivilligpolitikken er kommet til udtryk. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................

1.8. Har kommunen målsætninger om strategisk at udvikle og styrke samarbejdet med de frivillige foreninger?1.FJa2.FNej1.8.a. Hvis ja til spm. 1.8, hvilke former for styrket samarbejde er der tale om?1.FUdviklingen af den organisatoriske forankring af det frivillige sociale arbejde i kommunen2.FInddrage de frivillige sociale foreninger, som en direkte del af arbejdet under en eller ﬂere af kommunens forvaltninger3.FInddrage de frivillige sociale foreninger i udviklingen af kommunens overordnede politikker eller indsatser på et eller ﬂereområder (f.eks. ældreområdet, handicapområdet)4.FInformation om de frivillige foreninger blandt kommunernes ansatte5.FAndetHvis andet, angiv hvilke. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ........................................................................................................................................................................................................................................................

Oplys kort hvordan samarbejdet evt. planlægges, udvikles og styrkes. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ...............................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................

1.9. Har kommunen offentliggjort en oversigt over de frivillige foreninger, der har fået § 18- støtte?1.FJa2.FNej1.9.a Hvis ja til spm. 1.9, er listen tilgængelig på kommunens hjemmeside?1.FJa2.FNej1.10. Hvilke medier anvender kommunen til at informere de frivillige foreninger om støtten efter § 18.1.FHjemmeside2.FFrivilligcentre3.FLokale medier (f.eks. lokal Tv/radio og aviser)4.FSkriftlig information (pjecer mv.)5.FBreve til tidligere ansøgere6.FAndet1.10.a. Hvis markeret i spm. 1.10, oplys hvilken information det omfatter1.FHvordan det frivillige sociale arbejde er forankret i kommunen2.FOverordnet ressourcetildeling til det frivillige sociale arbejde i kommunen (ikke økonomisk støtte som f.eks. lokaler)3.FKriterier og prioriteringer for tildeling af støtte (økonomisk støtte)4.FAndetHvis andet, angiv hvilke. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Oplys gerne hvordan kommunen understøtter dialogen med foreningerne. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ........................................................................................................................................................................................................................................................

1.11. Indsamler kommunen systematisk information om, hvilke aktiviteter der faktisk gennemføres for de bevilligede§ 18- midler?1.FJa2.FNej1.11.a. Indsamler kommunen systematisk dokumentation for bl.a. at påse om § 18- midlerne anvendes i overensstemmelser medde ansøgninger, hvorefter midlerne er bevilliget?1.FJa2.FNej

2. SPØRGSMÅL OM STØTTEN2.1. Oplys det udbetalte støttebeløb til frivilligt socialt arbejde i Kr. – jf. servicelovens § 181.FRegnskab 20082.FBudget 20092.1.a Oplys i procent hvor stor en andel af det samlede udbetalte støttebeløb til frivilligt socialt arbejde, der anvendes på føl-gende1. Frivillige sociale foreninger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .2. Aktiviteter afholdt af kommunen f.eks. frivilligdag, dialogmøder mv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .3. Frivilligcentre. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .4. Kommunens administration af § 18- midler. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .5. Andet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Hvis andet, angiv hvilke. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .2.2. Har kommunen overført evt. uudnyttede § 18- midler fra 2008 til 2009?1.FJa2.FNej2.2.a. Hvis ja i spm. 2.2. hvilket beløb har kommunen overført fra 2008 til 2009?Oplys beløbet i hele Kr.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .2.2.b. Hvad er årsagen til at kommunen har overført uudnyttede § 18- midler fra 2008 til 2009?1.FManglende ansøgninger, der opfyldte de opstillede kriterier2.FKvaliteten i ansøgningerne var ikke tilfredsstillende3.FAndetHvis andet, angiv hvilke. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .2.2.c. Hvad anvender kommunen de uudnyttede § 18- midler til?Hvis kommunen har overført uudnyttede § 18- midler til 2009 oplys kort hvad midlerne anvendes/ påtænkes anvendt til. . . . . . . . . . . . . . . . . .....................................................................................................................................................................................................................................................

2.3. Har kommunen i 2008 udbetalt økonomisk støttebeløb til frivilligt socialt arbejde udover den støtte, der ydes efter service-lovens § 18, f.eks. støtte til frivilligt socialt arbejde efter SEL § 79?1.FJa2.FNej2.3.a. Hvis ja til spm. 2.3., angiv det samlede skattebeløb for 2008 (eksl. § 18- støtte)Beløb i hele Kr.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .2.4. Har kommunen ydet andre former for støtte end kontant økonomisk støtte i 2008 (f.eks. stillet lokaler til rådighed)1.FJa2.FNej2.4.a. Hvis ja til spm. 2.4 oplys, hvilke andre former for støtte end kontant økonomisk støtte, kommunen har ydet.1.FLokaler2.FSekretærbistand3.FStøtte til annoncering4.FKonsulentbistand5.FAndetHvis andet, angiv hvilke. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .45

2.5. Er fordelingen af § 18- midlerne fordelt på ﬂere forvaltninger i kommunen?1.FJa2.FNej2.5.a. Hvis ja til spm. 2.5, hvor mange forvaltninger er § 18- midlerne fordelt på?Antal forvaltninger i alt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .2.5.b. Hvis ja til spm. 2.5, oplys kort hvilke forvaltningerForvaltninger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .2.6. Hvor mange årsværk/helårspersoner har kommunen anvendt på det frivillige sociale område i 2008?Årsværk/helårspersonerEventuelle bemærkninger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

BILAG 5: SPØRGESKEMA 2Ankestyrelsen 2009

REDEGØRELSE OM FRIVILLIGT SOCIALT ARBEJDE 2008 EFTER LOV OM SOCIAL SERVICE 20081. STØTTEN TIL DEN ENKELTE FORENING I 20081.1. Angiv navnet på den forening, der er udbetalt støttebeløb til. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .1.1.a. Har foreningen fået § 18- støtte til:1.FDrift2.FAktiviteter/projekter3FBåde drift og aktiviteter/projekter1.1.b. Har foreningen driftsoverenskomst eller lignende med kommunen?Retter tilskuddet sig til aktiviteter i en/ﬂere selvejende institutioner, som foreningen driver med kontrakt/aftalemed kommunen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .1.FJa2.FNej1.1.c. Har foreningen tidligere fået støtte af kommunens § 18- midler?1.FJa2.FNej1.1.d. Hvilke aktiviteter har kommunen i 2008 bevilliget § 18- midler1.FAktiviteter, der tidligere har fået støtte2.FAktiviteter, der ikke tidligere har fået støtte3.FBegge dele1.2. Angiv det udbetalte støttebeløb i hele Kr.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .1.3. Hvilken målgruppe rettede det udbetalte støttebeløb sig mod?1.FÆldre2.FBørn, unge og familier3.FKvinder eller mænd i kriser4.FHandicappede5.FMisbrugere eller tidligere misbrugere6.FHjemløse7.FSindslidende8.FSygdomsgrupper9.FFlygtninge/indvandrere10.FEnsomme11.FOfre for vold eller seksuelle overgreb12.FPårørende til overnævnte grupper13.FAndreHvis andre, angiv hvem. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .1.4. Bemærkninger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ........................................................................................................................................................................................................................................................

DEL 2 TEMAANALYSEAF DEN FRIVILLIGE VERDENSSAMSPIL MED KOMMUNERNE

INDHOLDSide515359616973Kapitel1.Sammenfatning2. Fakta om de frivillige sociale foreninger3. Ansøgningsmateriale og procedurer4. Samarbejdsformer og tilfredshed5. Analyse af foreningernes tilfredshed6. Anden støtte end § 18-midler

Bilag:767883Bilag 1: Undersøgelsens baggrund og metodeBilag 2:TabellerBilag 3:Spørgeskema

TEMAANALYSEI vejledningen til servicelovens § 18 fremgår det, at formålet med at forpligte kommunerne til at samarbejde med og yde økono-misk støtte til frivillige sociale foreninger er at skabe bedre rammer for udviklingen af det frivillige sociale arbejde i alle landetskommuner.Vejledningen påpeger, at de meget frie rammer i lovgivningen for, hvordan samarbejdet og § 18-støtten skal tilrettelægges,fordrer, at kommunerne ﬁnder den samarbejdsform, som er bedst i overensstemmelse med de lokale forhold og ønsker, og somstyrker den lokale frivillige sociale indsats.I temaanalysen er foreningerne blevet bedt om at besvare, i hvilket omfang de har erfaret, at kommunen har medtænkt en rækkesærlige områder i forhold til ansøgningsproceduren og samarbejdet med foreningerne, når de har modtaget § 18-støtte. Ifølgevejledningen til servicelovens § 18 er kommunerne ikke lovmæssigt forpligtet til at arbejde med de særlige områder. Kommunernekan i vid udstrækning selv beslutte, hvordan den frivillige sociale indsats skal tilrettelægges i samarbejde med foreningerne.Temaanalysen lægger især vægt på at belyse foreningernes tilfredshed med at samarbejde med kommunerne i forbindelse medat søge om § 18-midler.

1. SAMMENFATNINGIndenrigs- og Socialministeriet har anmodet Ankestyrelsen om at gennemføre en undersøgelse af de frivillige sociale foreningersperspektiv på samarbejdet med kommunerne efter servicelovens § 18.Undersøgelsen er gennemført blandt 1.669 frivillige sociale foreninger i 80 kommuner, der har modtaget støtte efter servicelovens § 18 i 2008.Kommunerne kan i vid udstrækning selv beslutte, hvad samarbejdet indholdsmæssigt skal fokusere på, idet den enkelte kom-mune fastlægger rammerne for samarbejdet. Kommunerne kan lade sig inspirere af de særlige områder, som vejledningen tilservicelovens § 18 tilskynder, men der er ingen lovmæssig forpligtelse hertil.Formålet med undersøgelsen er at afdække foreningernes tilfredshed med samarbejdet med kommunerne. Foreningerne er der-for blevet bedt om at besvare en række spørgsmål om deres erfaringer med at søge om § 18-midler, og i hvilket omfang forenin-gerne bruger kommunens tilbud om formelle samarbejdsformer. Disse resultater er sammenholdt med foreningernes samledetilfredshed med at samarbejde med kommunerne.1.1 Foreningerne er tilfredse med samarbejdetUndersøgelsen viser, at hovedparten af de frivillige sociale foreninger er tilfredse med at samarbejde med kommunerne. Detteresultat skal ses i lyset af, at det kun er foreninger, der har modtaget § 18-støtte i 2008, som har deltaget i undersøgelsen.Alligevel afspejler det positive resultat, at kommunerne lever op til foreningernes forventninger om at samarbejde og yde økono-misk støtte til det frivillige sociale arbejde.

Foreningerne er tilfredse med kommunernes ansøgningsprocedurer og tilbud om formelle samarbejdsformer, hvilket tilsammensigter mod at styrke det lokale samarbejde og tilskynder til en øget dialog med foreningerne.Ifølge foreningerne er der dog fortsat behov for et tættere samarbejde med kommunens forvaltning og ansatte. Desuden kanindholdet af ansøgningsmaterialet forbedres på en række speciﬁkke områder.Endelig viser undersøgelsen, at kommunerne kan høste endnu mere af deres indsats på det frivillige sociale område. Kommu-nerne har i stor stil indført den sociale vejviser, frivilligpolitikken og lokale frivilligråd. Alligevel oplyser ﬂere foreninger i undersø-gelsen, at de ikke har kendskab hertil.51

Tilfredshed blandt foreningerne uanset størrelse og målgruppeDen typiske frivillige sociale forening, der har modtaget § 18-midler i 2008, er karakteriseret ved at være mindre og lokalt forank-ret samt drevet på frivillig, ulønnet basis. Følgende tre punkter kendetegner den typiske forening:

Samlet set viser undersøgelsen, at foreningerne er tilfredse med kommunesamarbejdet uanset bevillingens størrelse, bruger- ogfrivilligantal og målgruppe.Nem adgang til ansøgningsmaterialeIfølge foreningerne er ansøgningsmaterialet fyldestgørende og nemt at ﬁnde:

om § 18-midler.

Alligevel oplyser en tredjedel af foreningerne, at ansøgningsmaterialet ikke indeholder tilstrækkelige informationer om, hvorman kan få yderligere hjælp til at søge om § 18-midler.Samarbejde øger foreningernes tilfredshedTilfredsheden er størst blandt de 1.153 foreninger, som har en kontaktperson i forvaltningen:

Undersøgelsen viser også, at tilfredsheden er størst blandt de foreninger, som involveres direkte i forvaltningens arbejde og del-tager i formelle samarbejdsformer med for eksempelvis repræsentanter fra såvel frivillige sociale foreninger som kommunen.§ 18-støtte suppleres af medlemskontingenter og deltagerbetalingDet er udbredt blandt foreningerne at supplere § 18-støtten med andre indtægtskilder:

1.2 Ankestyrelsens anbefalingerPå baggrund af undersøgelsens resultater har Ankestyrelsen en række anbefalinger. Anbefalingerne henvender sig til de kommu-ner, som ønsker at styrke det fremtidige samarbejde med foreningerne.Kommunernes ansøgningsmaterialekriterier og prioriteringer for tildeling af § 18-midler. Ansøgningsmaterialet bør desuden indeholde informationer om,hvordan foreningen kan forankre indsatsen lokalt i kommunen.§ 18-midler.Kontakten til kommunen og elementer i det lokale samarbejde

frivilligpolitikken og det lokale frivilligråd.kriterier og prioriteringer, forankring, kontaktpersoner mv.

2. FAKTA OM DE FRIVILLIGE SOCIALEFORENINGERFrivillige sociale foreninger er karakteriseret ved at organisere frivilligt arbejde på det sociale område. Foreningen skal være frivil-ligt grundlagt, dens primære formål er ikke at skabe overskud, og der skal være tale om frivilligt medlemskab. Endelig udføresbestyrelsen og/eller foreningens konkrete aktiviteter af en ulønnet, frivillig arbejdskraft.Undersøgelsen viser, at de frivillige sociale foreninger, der modtager § 18-støtte, typisk er kendetegnet ved at være en mindre for-ening, der er lokalt forankret og udelukkende drevet på frivillig basis. Hver uge deltager der ca. 10 frivillige og 30 brugere i forenin-gens aktiviteter. Foreningen har primært ældre som målgruppe og udfører fritids- og samværsaktiviteter. Foreningen modtagerunder 25.000 kr. i § 18-støtte, hvilket gør sig gældende for tre fjerdedele af foreningerne.2.1 Foreningernes organiseringKommunerne samarbejder primært med lokale frivillige sociale foreninger eller lokalafdelinger under en landsorganisation. Afvejledningen fremgår det, at det i visse situationer kan være hensigtsmæssigt for kommunen at støtte frivillige sociale foreninger,der går på tværs af kommunegrænser. Kommunen kan således vælge at støtte foreninger eller aktiviteter, der ikke har adresse iden pågældende kommune. Typisk vil det være landsorganisationer.Resultaterne fra undersøgelsen viser, at blandt de 1.669 foreninger, der modtog § 18-støtte i 20081, er halvdelen selvstændigeforeninger, mens de resterende foreninger primært er lokalafdelinger under landsorganisationer,jf. tabel 2.1.Tabel 2.1 Foreningernes organisering.AntalSelvstændige foreningerLokalafdelinger under en landsorganisationLandsorganisationUoplystI alt83672051621.669Procent504334100

1) I den del af undersøgelsen som handler om kommunerne fremgår det, at i alt 4.376 foreninger mdtog § 18 støtte i 200853

Frivilligt arbejdeFrivillige sociale foreninger er organiseret på forskellig vis. Nogle drives udelukkende på frivillig basis, andre udelukkende medlønnet indsats, men med en frivillig, ulønnet bestyrelse. Herimellem ﬁndes der ﬂere organiseringsformer, der bygger på en kombi-nation af frivillig og lønnet indsatsLangt hovedparten af de foreninger, der har deltaget i undersøgelsen, baserer sig på en frivillig ulønnet arbejdskraft. 9 ud af 10foreninger, som indgår i undersøgelsen, har ikke betalt løn til fuldtidsansatte. Mens hver 10. forening har 1-2 deltidsansatte pålønningslisten,jf. tabel 2.2.Tabel 2.2 Foreningernes antal ansatte angivet i procent.Fuldtidsansatte01–23–45–67 eller ﬂere personerUoplystI altNote: Tabellen summer ikke til 100 procent, da der er foretaget afrunding.Dette stemmer overens med, at de frivillige sociale foreninger, der har deltaget i undersøgelsen, typisk er mindre foreninger. 61procent oplyser, at der i gennemsnit pr. uge højest har deltaget 10 frivillige i foreningens arbejde,jf. tabel 2.3.Tabel 2.3 Frivillige, der i gennemsnit pr. uge har deltaget aktivt i foreningens arbejde.Antal frivilligeUnder 56 – 1011 – 2021 – 3132 – 4243 – 5354 – 6465 eller ﬂere personerUoplystI altNote: Tabellen summer ikke til 100 procent, da der er foretaget afrunding.Antal foreninger450Procent279061112100Deltidsansatte85102112100

56327115456372469451.669

3416932143100

Desuden fremgår det af undersøgelsen, at der i 58 procent af foreningerne i gennemsnit pr. uge har deltaget under 30 brugere i deaktiviteter, som foreningen har tilbudt i 2008.2.2 § 18-støtten fordelt på målgrupper og aktiviteterDet er op til en lokalpolitisk afgørelse at fastsætte støttebeløbets størrelse til de enkelte foreninger.Foreningerne i undersøgelsen har oplyst, at de har modtaget mellem 500 kr. og 2,6 mio. kr. i § 18-støtte. De store beløb er hoved-sageligt givet til landsorganisationer. I de ﬂeste tilfælde har foreningerne modtaget mindre beløb. 30 procent oplyser, at de harmodtaget under 5.000 kr. og ca. tre fjerdedele oplyser, at de har modtaget under 25.000 kr.,jf. ﬁgur 2.1.Figur 2.1 § 18-støtte fordelt på foreninger.

under 2 .5 0 0 kr.2 .5 0 0 - 5 .0 0 0 kr.5 .0 01 - 7.5 0 0 kr.7.5 01 - 10 .0 0 0 kr.10 .0 01 - 2 5 .0 0 0 kr.2 5 .0 01 - 5 0 .0 0 0 kr.5 0 .0 01 - 10 0 .0 0 0 kr.10 0 .0 01 - 1.0 0 0 .0 0 0 kr.over 1.0 0 0 .0 0 0 kr.0Pct.510152025

Note: Intervallet ”over 1.000.000 kr.” er medtaget i ﬁguren, fordi 7 foreninger i undersøgelsen har modtaget over 1 mio. kr. Procent-vist udgør de så lille en andel, at de ikke fremgår af ﬁguren.

Foreningernes målgruppeFrivilligt socialt arbejde kan kædes sammen med såvel det sociale som det sundhedsmæssige område, og der er tradition for atinkludere en frivillig sundhedsindsats, når man taler om frivilligt socialt arbejde. Udgangspunktet er derfor, at aktiviteten rettersig mod de målgrupper, som den sociale sektor beskæftiger sig med. Det vil sige udsatte børn og unge, ældre, personer med ethandicap, udsatte eller vanskeligt stillede grupper.I undersøgelsen fremgår det, at de ﬂeste foreninger, der har modtaget § 18-støtte til frivilligt socialt arbejde, er målrettet gruppenaf ”ældre”. Gruppen repræsenterer halvdelen af de foreninger, som indgår i undersøgelsen. ”Handicappede” er den næststørstemålgruppe i undersøgelsen og udgør til sammenligning 11 procent af foreningerne. Det fremgår i øvrigt af tabellen, at alle mål-grupper er repræsenteret i undersøgelsen,jf. tabel 2.4.

Tabel 2.4 Foreninger fordelt på målgrupper.AntalÆldreHandicappedeSygdomsgrupperBørn, unge og familierEnsommeFlygtninge/indvandrereMisbrugereSindslidendePårørende til ovennævnte grupperKvinder eller mænd i kriseHjemløseOfre for vold eller seksuelle overgrebAndreUoplystI alt8271901258659545349393010913171.669Procent5011754333221180100

Kommunedelen (jf. tabel 4.1) viser samme tendens i relation til målgrupper, idet 47 procent af foreningerne har ”ældre” sommålgruppe. I kommunedelen har 19 procent af foreningerne ”sygdomsgrupper” som målgruppe, imens 14 procent af foreningernehenvender sig til gruppen bestående af ”handicappede”. Begge undersøgelser viser, at det primært er foreninger med målgrupperbestående af ældre, handicappede og sygdomsgrupper, som har fået § 18-støtte i 2008.Aktiviteter med socialt sigteDer kan søges om § 18-støtte til konkrete aktiviteter, der har et socialt sigte. Det vil sige aktiviteter, der retter sig mod de mål-grupper, som den sociale sektor beskæftiger sig med. Det kan for eksempel være aktiviteter som besøgstjeneste, rådgivning ogoplysning og væresteder eller sociale caféer for marginaliserede eller vanskeligt stillede grupper.I undersøgelsen fremgår det, at knapt halvdelen af foreningerne typisk bruger § 18-støtten til en eller ﬂere former for socialt sam-vær, imens tilbud om rådgivning og besøgstjeneste er mindre udbredt,jf. tabel 2.5.

Tabel 2.5 Udførte eksterne aktiviteter som foreningerne har brugt mest tid på i 2008.AntalHobby og fritidsaktiviteter, f.eks. madklub, udﬂugter mv.Sociale caféer, væresteder og andre samværsaktiviteterRådgivning og oplysningBesøgstjenesteSelvhjælpsgrupperBrugerorganisering, f.eks. for hjemløse eller misbrugereI altNote: Tabellen summer ikke til 100 procent, da der var mulighed for at afgive ﬂere svar.Når knapt halvdelen af foreningerne udfører samværsaktiviteter, skal det typisk ses i sammenhæng med, at ﬂertallet af forenin-gerne i undersøgelsen organiserer aktiviteter for ældre,jf. tabel 2.4.Udover de eksterne aktiviteter som foreningerne udfører, er de blevet spurgt om, hvilke interne aktiviteter bevillingerne er an-vendt til. Sammenlignet med de 2.629 svar for udførte eksterne aktiviteter (jf. tabel 2.5) har foreningerne her afgivet 3.959 svar ominterne aktiviteter. Foreningerne oplyser således, at de har ﬂere forskellige slags interne aktiviteter.45 procent nævner, at de bruger tid på administration og regnskab, herunder bestyrelsesarbejde, mens 34 procent også peger påhenholdsvis formidling og etablering af aktiviteter,jf. ﬁgur 2.2.Figur 2.2 Udførte interne aktiviteter, som foreningerne har brugt mest tid på i 2008.790764548312187282.629Procent47463319112-

Administration og regnskab, herunder bestyrelsesarbejdeAnsøgninger og fundraisingFormidling og koordination af frivillige aktiviteter forbrugereEtablering af frivillige aktiviteterKurser, undervisning og temadage for frivillige/ andre foreningerMobilisering, hvervning og synliggørelse af frivilligeNetværk og erfaringsudveksling på tværs af foreningerSamarbejde og kontakt med kommunerAndet0Pct.5101520253035404550

§ 18-støtten er primært givet til en forening, der har ældre som målgruppe, og som udfører fritids- og samværsaktiviteter. I neden-stående boks er fremhævet et eksempel på en forening, der udfører frivilligt socialt arbejde i et tæt samspil med den offentligesektor, nemlig et kommunalt plejecenter,jf. boks 1.Boks 1 Karakteristik af en mindre selvstændig forening med lokal forankring.

VENNEFORENINGEN VED JEBJERG ÆLDRECENTER I SKIVEForeningen har en bestyrelse på 5 medlemmer, hvoraf to eller tre er på valg ved en generalforsamling hvert år i april.Efterhånden er foreningen vokset, og en del medlemmer har skrevet sig på en liste, hvor man tilbyder hjælp ved forskel-lige aktiviteter og arrangementer på centret. Det kan f.eks. være at følge med beboerne til undersøgelse på sygehus, athjælpe ved bankospil, hjælpe ved møder og sammenkomster, og ikke mindst at aﬂægge besøg hos beboere, hvor der erbehov for det.Venneforeningen arrangerer hvert år en udﬂugt for beboerne, høstfest, adventsmøde og lignende, hvor også familie ogvenner er velkomne.Bestyrelsesformanden forklarer, hvilken betydning § 18-støtten har for venneforeningen:”Vi er glade for samarbejdet med kommunen – vi klager ikke. Vi får, hvad vi beder om. Foruden § 18-støtten har vi jo kunvores medlemskontingent på 40 kr. årligt, og de rækker ikke langt. Hvis vi ikke hvert år ﬁk penge fra kommunen, ville viikke have råd til at arrangere udﬂugter for beboerne.Ved alle runde fødselsdage og når nye beboere ﬂytter ind, kommer venneforeningen og hilser på med en buket, og det vilvi gerne blive ved med at have råd til.”

3. ANSØGNINGSMATERIALE OGPROCEDURERAnsøgning om § 18-midler foregår normalt efter faste procedurer i kommunen. Flere kommuner sætter en annonce i lokalaviseneller annoncerer på kommunens hjemmeside. Nogle steder afholder man informationsmøder eller temadage for de frivilligeforud for hver ansøgningsrunde. Andre kommuner sender materiale ud til de frivillige foreninger.I forbindelse med annonceringen af ansøgningsrunden opstiller nogle kommuner prioriterede områder eller særlige aktiviteter,som man ønsker at støtte. Disse tildelingskriterier er ofte vedtaget i kommunens socialudvalg. I visse tilfælde er kriterierne ogsåskrevet ind i kommunens frivilligpolitik.3.1 Information om kommunens ansøgningsmaterialeIfølge hovedparten af foreningerne udviser kommunerne god og gennemskuelig forvaltningspraksis. I forbindelse med at ﬁndefrem til kommunens ansøgningsmateriale i form af ansøgningsskema og vejledning oplyser 90 procent af foreningerne, at det ”ihøj grad” eller ”i nogen grad” har været nemt at ﬁnde frem til kommunens ansøgningsmateriale,jf. tabel 3.1.Tabel 3.1Hvorvidt det har været nemt at ﬁnde frem til kommunens ansøgningsmateriale.AntalI høj gradI nogen gradI ringe gradNejUoplystI altNote: Tabellen summer ikke til 100 procent, da der er foretaget afrunding.Kommunerne bruger ﬂere forskellige informationstiltag for at nå bredt ud til de frivillige sociale foreninger. En tredjedel afforeningerne oplyser, at de er blevet bekendt med ansøgningsmaterialet via lokale medier. En fjerdedel har hentet informationenom ansøgningsmaterialet på kommunens hjemmeside. Knapt hver femte forening har svaret, at kommunen har afholdt informa-tionsmøder eller temadage, imens 16 procent har modtaget ansøgningsmateriale fra kommunen,jf. ﬁgur 3.1.59

Procent5238551100

8696287879151.669

Figur 3.1 Information om kommunens ansøgningsmateriale for 2008.

Lokale medier, såsom TV/radio/aviserVia kommunens hjemmesideKommunen har afholdt informationsmøder eller temadageKommunen har sendt ansøgningsmateriale ud til foreningerneGennem frivilligkonsulent i kommunenGennem frivilligcentreGennem frivilligrådAndet

0Pct.

Information om kriterier og prioriteringer for tildeling af § 18-midlerFire ud af fem foreninger oplyser, at ansøgningsmaterialet har indeholdt tilstrækkelige informationer om, hvordan der konkretkan søges om § 18-midler.Når det til gengæld handler om hvilke § 18-midler, der er til rådighed, samt hvilke kriterier og prioriteringer kommunen har fortildeling af § 18-midler, svarer en tredjedel, at de ikke føler sig tilstrækkeligt informeret. Det er derfor ikke overraskende, at entredjedel af foreningerne oplyser, at de efterlyser yderligere hjælp til at søge om § 18-midler.Kun en tredjedel af foreningerne mener, at ansøgningsmaterialet indeholder tilstrækkelig information om, hvordan foreningenkan forankre indsatsen lokalt i kommunen eller på tværs af kommunegrænser,jf. ﬁgur 3.2.Figur 3.2 Har ansøgningsmaterialet indeholdt tilstrækkelige informationer?

Pct.1009080706050403020100Hvordan der konkret kansøge som § 18-midlerHvilke § 18- midler, der er tilrådighedKriterier og prioriteringer fortildeling af § 18- midlerHvor man kan få yderligehjælp til at søge § 18- midlerHvordan foreningen kanforankre indsatsen lokalt ikommunen eller på tværs afkommunegrænser

Nej

Uoplyst

4. SAMARBEJDSFORMEROG TILFREDSHEDI undersøgelsen har foreningerne besvaret en række spørgsmål om deres erfaringer med at samarbejde med den kommune, somhar givet støtte til foreningen i 2008. Spørgsmålene vedrører foreningernes samarbejde med kontaktpersonen i kommunen

samt foreningernes brug af kommunens frivilligpolitik, sociale vejviser, frivilligcenter, frivilligråd og mere generelle samar-bejdsformer.Samlet set viser undersøgelsen, at 83 procent af foreningerne enten ”i høj grad” eller ”i nogen grad” er tilfredse med at samar-bejde med kommunerne. Samtidig peger foreningerne på en række konkrete områder, hvor der er mulighed for at forbedre detfremtidige samarbejde.4.1 Samarbejde med kontaktpersonen i forvaltningenServicelovens § 18 stiller ikke konkrete krav til, hvornår og i hvilket omfang kommunerne skal samarbejde med de frivillige socialeforeninger. Rammerne for samarbejdet fastlægges således af den enkelte kommune. I vejledningen til servicelovens § 18 nævnesen række eksempler på elementer, der kan indgå i det lokale samarbejde.Kommunen kan eksempelvis udpege en fast kontaktperson i forvaltningen, så de frivillige sociale foreninger har en tydelig ind-gang til kommunen.I undersøgelsen er foreningerne blevet bedt om at oplyse, om kommunen har en kontaktperson, som foreningen kan henvendesig til i forbindelse med at søge om støtte. 1.153 foreninger oplyser, at dette har været tilfældet, hvilket svarer til 69 procent af de1.669 foreninger i undersøgelsen,jf. tabel 4.1.Tabel 4.1 Kontaktperson i kommunen.AntalJaNejVed ikkeUoplystI alt1.153179325121.669Procent6911191100

Selvom det fremgår i kommunedelen (tabel 2.8), at næsten 9 ud af 10 kommuner har en kontaktperson, så er der 69 procent af for-eningerne, der oplyser, at de har en fast kontaktperson i forvaltningen. Det er endvidere interessant, at hver femte forening ikkeved, om der er en kontaktperson i forvaltningen.61

Ud af de 1.153 foreninger, som oplyser, at kommunen har en kontaktperson i forvaltningen, har hovedparten af foreningerne,svarende til 76 procent, brugt kontaktpersonen. 69 procent af foreningerne oplyser, at der generelt har været god sparring medkontaktpersonen på frivilligområdet, imens 60 procent oplyser, at kontaktpersonen har været behjælpelig med råd og vejledningi forbindelse med at søge om § 18-midler i 2008, jf.ﬁgur 4.1.

Foreningen har brugt kontaktpersonen

Foreningen oplever, at der generelt har været god sparringmed kontaktpersonen på frivilligområdet

Kontaktpersonen har været behjælpelig med råd ogvejledning i forbindelse med at søge om § 18 midler

0Pct.

Figur 4.1 Samarbejde med kontaktpersonen i forvaltningen.504 foreninger oplyser, at der ikke ﬁndes en kontaktperson i den kommune, hvor der er søgt om § 18-støtte, eller at de ikke harkendskab hertil. Heraf oplyser 37 procent af foreningerne, at de har haft behov for, at der var en kontaktperson i kommunen,jf.tabel 4.2.Tabel 4.2 Behov for en kontaktperson i forvaltningen.AntalJaNejUoplystI alt18629523504Procent37594100

4.2 Kommunale frivilligpolitikkerFrivilligpolitikken anvendes oftest til at synliggøre de visioner og prioriteringer, som kommunen har for samarbejdet med de fri-villige sociale foreninger. Frivilligpolitikken kan være et resultat af et samarbejde mellem kommunen og ﬂere foreninger. Politik-ken kan også være formuleret af foreningerne alene, hvorefter den er blevet vedtaget af kommunalbestyrelsen.

Knapt to tredjedele af de frivillige sociale foreninger, svarende til 966 foreninger, oplyser, at kommunen har udarbejdet en frivil-ligpolitik,jf. tabel 4.3.

Tabel 4.3 Kommunen har udarbejdet en frivilligpolitik.AntalJaNejVed ikkeUoplystIaltNote: Tabellen summer ikke til 100 procent, da der er foretaget afrunding.I kommunedelen (tabel 3.5) fremgår det, at antallet af kommuner, der har en frivilligpolitik, har været stigende siden 2002, hvor57 procent havde en frivilligpolitik sammenlignet med 80 procent i 2008. Alligevel svarer 35 procent af foreningerne ”ved ikke” tilspørgsmålet om, hvorvidt kommunen har en frivilligpolitik.Ud af de 966 foreninger har 44 procent haft indﬂydelse på frivilligpolitikkens visioner, prioriteringer, rammer og mål for kommu-nens samarbejde med de frivillige sociale foreninger. Knapt halvdelen af de 966 foreninger oplyser, at de har anvendt frivilligpoli-tikken til at målrette ansøgningen om § 18-støtte i 2008,jf. ﬁgur 4.2.Figur 4.2 Foreningens indﬂydelse på og anvendelse af kommunens frivilligpolitik.96690589241.669Procent585351100

Foreningen har haft indﬂydelse på formuleringenaf kommunens frivilligpolitik

Foreningen har anvendt kommunens frivilligpolitiktil at målrette ansøgningen om § 18 støtte i 2008

Kommunens frivilligpolitik har haft indﬂydelse påforeningens arbejde

0Pct.

4.3 Vejviser til det frivillige sociale arbejdeDen sociale vejviser er en kortlægning af samtlige frivillige sociale aktiviteter inden for kommunens grænser. Foreningerne kananvende vejviseren til at få et overblik over hvilke andre foreninger med samme interesseområde, der eventuelt kan samarbejdesmed. Vejviseren kan enten være udarbejdet af kommunen eller et lokalt frivilligcenter.

Godt en tredjedel af de 1.669 foreninger i undersøgelsen, svarende til 577 foreninger, oplyser, at kommunen har en social vejviser,jf. tabel 4.4.Tabel 4.4 Kommunen har udarbejdet en social vejviser.AntalJaNejVed ikkeUoplystIalt577171896251.669Procent3510541100

Blandt de 577 foreninger oplyser 41 procent, at den sociale vejviser er anvendt til at etablere et samarbejde med andre foreningermed samme interesseområde,jf. ﬁgur 4.3.

Figur 4.3 Foreningens anvendelse af den sociale vejviser.

41%

59%

Foreningen har anvendt den sociale vejviser til at samarbejdemed andre foreninger med samme interesseområdeForeningen har ikke anvendt den sociale vejviser

I kommunedelen (tabel 3.2) fremgår det, at knapt halvdelen af kommunerne har en opdateret social vejviser. Dette billede kanvære med til at forklare, hvorfor 54 procent af foreningerne svarer ”ved ikke” til spørgsmålet om, hvorvidt kommunen har ensocial vejviser.4.4 Samarbejde med frivilligcentreEt frivilligcenter kan være en slags platform for de frivillige sociale foreninger i kommunen. Frivilligcentret kan være drevet somen medlemsforening og er oftest bemandet af én ansat. I centret samles viden om og erfaringer med det frivillige sociale arbejde ikommunen. Frivilligcentrene har til formål at synliggøre, støtte og inspirere det frivillige arbejde i samarbejde med lokale forenin-ger, kommunen og erhvervslivet. Kerneopgaverne omfatter typisk formidling af frivilligt arbejde, selvhjælpsarbejde, opstart ogdrift af projekter, foreningsservice, støtte til netværksdannelse, borgerinformation mm.Godt en tredjedel af foreningerne i undersøgelsen, svarende til 562, oplyser, at de har anvendt et frivilligcenter i 2008,jf. tabel 4.5.64

Tabel 4.5 Anvendelse af et frivilligcenter.AntalJaNejVed ikkeUoplystIaltNote: Tabellen summer ikke til 100 procent, da der er foretaget afrunding.Ud af de 562 foreninger har knapt halvdelen anvendt et frivilligcenter i forbindelse med lån af lokaler. Godt en tredjedel haranvendt et frivilligcenter i forbindelse med råd og vejledning, imens et tilsvarende antal har brugt frivilligcentret til at skabenetværk og samarbejde med andre foreninger,jf. ﬁgur 4.4.Figur 4.4 Anvendelse af et frivilligcenter.562960128191.669Procent345881100

Hjælp til opstart og drift af projekter mm.Hjælp til fundraising og ansøgningerDeltagelse i kurser arrangeret af frivilligcentretNetværk og samarbejde med andre foreningerRåd og vejledningLån af lokaler0Pct510152025.3035404550

4.5 De lokale frivilligrådEt lokalt frivilligråd er et formelt forum for samarbejdet mellem de frivillige sociale foreninger og kommunen. Det lokale frivil-ligråd skal sikre, at foreningernes interesser og erfaringer bliver inddraget i kommunens arbejde. Et frivilligråd kan variere frakommune til kommune med hensyn til sammensætning, formål og tildeling af kompetencer. Rådet kan eventuelt give høringsreteller ret til at indstille til socialudvalget i forskellige spørgsmål af betydning for det frivillige foreningsliv, eksempelvis udform-ning af en frivilligpolitik eller fordeling af § 18-støtte.Knapt halvdelen af foreningerne i undersøgelsen, det vil sige 813 foreninger, oplyser, at der er et frivilligråd i den kommune, somde har modtaget § 18-støtte fra i 2008,jf. tabel 4.6.Tabel 4.6 Foreningens kendskab til det lokale frivilligråd.AntalJaNejVed ikkeUoplystIalt813326509211.669Procent492030110065

43 procent af de 813 foreninger oplyser, at de har samarbejdet med det lokale frivilligråd i 2008. Endnu færre foreninger, svarendetil 28 procent, oplyser, at de har været repræsenteret i det lokale frivilligråd i 2008,jf. bilag 2 med tabeller.4.6 Formelle samarbejdsformerI undersøgelsen er foreningerne blevet bedt om at oplyse, om de har deltaget i ét eller ﬂere former for samarbejde for at styrkedet generelle samarbejde med kommunen. Samarbejdet kan have forskellig formaliseringsgrad lige fra mundtlige aftaler til egen-tlige partnerskabskontrakter.Hertil svarer 52 procent af de 1.669 foreninger, at de har deltaget i fælles temadage/dialogmøder for frivillige sociale foreningerog ansatte i kommunen for at styrke samarbejdet. 39 procent af foreningerne har deltaget i samarbejdsfora med repræsentanterfra såvel det frivillige sociale foreningsliv som kommunen. Knapt hver femte forening har lavet mundtlige aftaler med kommunenom indsatsen over for eksempelvis en bestemt målgruppe eller om socialt forebyggende arbejde,jf. tabel 4.7.Tabel 4.7 Formelle samarbejdsformer med kommunerne.AntalDeltagelse i fælles temadage/dialogmøder for frivillige sociale foreninger og ansatte ikommunen for at styrke samarbejdetDeltagelse i et samarbejdsforum med repræsentanter fra såvel frivilligesociale foreninger som kommunenMundtlige aftaler med kommunen om indsatsen over for eksempelvis en bestemt målgruppeeller om socialt forebyggende arbejdeForeningen er blevet inddraget som en del af arbejdet under en eller ﬂere afkommunens forvaltningerIndgået en partnerskabskontrakt med kommunen om indsatsen over foreksempelvis en bestemt målgruppe eller om socialt forebyggende arbejdeDriftsoverenskomst med kommune i 2008AndetI altNote: Tabellen summer ikke til 100 procent, da der var mulighed for at afgive ﬂere svar.Inddragelse af foreningen som en del af forvaltningens arbejde eller indgåelse af et partnerskab med kommunen forekommermindre hyppigt, hvilket henholdsvis 12 procent og 8 procent af foreningerne i undersøgelsen oplyser. 7 procent af de 1.669 for-eninger har haft en driftsoverenskomst med kommunen i 2008.4.7 Foreningernes tilfredshed med kommunesamarbejdetI undersøgelsen er foreningerne blevet bedt om at oplyse, om de samlet set har været tilfredse med at samarbejde med den kom-mune, som de har modtaget støtte fra i 2008.Der tegner der sig et yderst positivt billede af foreningernes erfaringer med at samarbejde med kommunerne i forbindelse med atsøge om § 18-støtte i 2008. Dette skal ses i lyset af, at de foreninger, som indgår i undersøgelsen, alle har modtaget § 18-midler.862Procent52

651

311

204

135120832.366

875-

Således oplyser 44 procent af de 1.669 foreninger i undersøgelsen, at de ”i høj grad” har været tilfredse med at samarbejde medkommunen, imens 39 procent af foreningerne svarer ”i nogen grad”,jf. ﬁgur 4.5.Figur 4.5 Tilfredshed med at samarbejde med kommunen.

I høj grad

I nogen grad

I ringe grad

Nej

Uoplyst

0Pct.

Det er kun et fåtal af foreninger, der oplyser, at de har været utilfredse med at samarbejde med kommunen. 7 procent af forenin-gerne oplyser, at de ”i ringe grad” har været tilfredse med at samarbejde med kommunen. 6 procent af foreningerne svarer ”nej” til,at de har været tilfredse med samarbejdet.Kapitel fem indeholder en analyse af foreningernes tilfredshed med kommunesamarbejdet på tværs af foreningstype, målgrup-per, bevillingsstørrelse, samarbejdsformer mm.4.8 Behov for øget samarbejdeUndersøgelsen afdækker en række speciﬁkke områder, hvor foreningerne oplyser, at de har behov for et øget samarbejde medkommunerne i fremtiden.48 procent af de 1.669 foreninger efterlyser ”i høj grad” eller ”i nogen grad” ﬂere oplysninger om vilkårene for at søge om § 18-støt-te. Omvendt svarer godt to tredjedele af foreningerne ”i ringe grad” eller ”nej” til spørgsmålet om, hvorvidt de har haft behov formere hjælp til at udarbejde en ansøgning om § 18-støtte,jf. ﬁgur 4.6.

Figur 4.6 Områder, hvor foreningerne har behov for øget samarbejde med kommunen.

Pct.1009080706050403020100Flereoplysningerom vilkårenefor at søge om§ 18-støtteHjælp til atudarbejde enansøgning om§ 18-støtteFlereoplysningerom forankringaf foreningensarbejdeForbedring afsamarbejdetmedkommunensforvaltningMereinformation tilkommunensansatte omforeningensarbejdeStyrkeinsatsen overfor foreningensmålgruppe

I høj grad

I nogen grad

I ringe grad

Nej

Uoplyst

Knapt halvdelen af de 1.669 foreninger efterlyser ”i høj grad” eller ”i nogen grad” ﬂere oplysninger om, hvordan foreningensarbejde kan forankres i kommunen. Et tilsvarende antal foreninger efterlyser dels et bedre samarbejde med kommunens for-valtning, dels at kommunens ansatte er mere informeret om foreningens arbejde.58 procent af foreningerne oplyser, at de ”i høj grad” eller ”i nogen grad” har behov for et øget samarbejde med kommunen iforhold til at styrke indsatsen over for foreningens målgruppe.

5. ANALYSE AF FORENINGERNESTILFREDSHEDUndersøgelsens formål har været at gennemføre en temaanalyse af, hvordan foreningerne oplever samarbejdet med kommu-nerne, og hvorvidt samarbejdet har været tilfredsstillende.For at belyse dette tema er samtlige spørgsmål i spørgeskemaet sammenholdt med spørgsmålet om foreningernes samledetilfredshed med kommunesamarbejdet,jf. ﬁgur 4.5.Nedenfor fremhæves en række interessante eksempler på foreningernes tilfredshed i relation til foreningstype, adgang til ansøg-ningsmateriale og det lokale samspil mellem kommuner og foreninger.ForeningstypeUanset om der er tale om en selvstændig forening, en lokalafdeling under en landsorganisation eller en landsorganisation, viserundersøgelsen, at næsten 9 ud af 10 foreninger er tilfredse med samarbejdet,jf. tabel 5.1.Tabel 5.1 Foreningernes samlede tilfredshed med kommunesamarbejdet.AntalSelvstændige foreningerLokalafdelinger under en landsorganisationLandsorganisationGennemsnit88848787

En nærmere gennemgang af foreningernes besvarelser viser desuden, at tilfredsheden ikke afhænger af bevillingernes størrelse,antallet af brugere eller den målgruppe, foreningen repræsenterer,jf. bilag 2 med tabeller.Adgang til kommunernes ansøgningsmaterialeDet har en positiv betydning for foreningernes tilfredshed med samarbejdet med kommunen, hvis der er nem adgang til kommu-nens ansøgningsmateriale,jf. tabel 5.2.69

Tabel 5.2 Foreningernes tilfredshed med adgangen til ansøgningsmaterialet.TilfredseI høj gradI nogen gradI ringe gradNej93856156Ikketilfredse7153944I alt100100100100

Hvis ansøgningsmaterialet også indeholder tilstrækkelige informationer på en række speciﬁkke områder, så er mere end 90 pro-cent af foreningerne tilfredse med samarbejdet,jf. ﬁgur 5.1.Figur 5.1 Tilstrækkelige informationer i ansøgningsmaterialet.

Hvordan der konkret kan søges om § 18 midler

Hvilke § 18 midler der er til rådighed§18 midler,

Kriterier og prioriteringer for tildeling af § 18 midler

Hvordan kan man få yderligere hjælp til at søge om§ 18 midler

Hvordan foreningen kan forankre indsatsen lokalt ikommunen eller på tværs af kommunegrænser

0Pct.

100

Ikke tilfredse

Tilfredse

Fast kontaktperson i kommunen92 procent af de foreninger, der har en fast kontaktperson i kommunen, udtrykker samtidig tilfredshed med samarbejdet. Til sam-menligning er det kun to tredjedele af foreningerne uden en kontaktperson, der er tilfredse med kommunesamarbejdet.Samme tendens gør sig gældende i forhold til foreningernes sparring med kontaktpersonen på frivilligområdet. De foreninger,der oplever god sparring med kontaktpersonen, er således mere tilfredse med samarbejdet,jf. tabel 5.3.Tabel 5.3 Fast kontaktperson i kommunen.TilfredseForeninger med en fast kontaktpersonJaNejGod sparring med kontaktpersonenJaNej70

Ikketilfredse

I alt

9265

835

100100

9573

527

100100

Frivilligpolitik og social vejviser i kommunen92 procent af de foreninger, der har fået § 18-støtte fra en kommune med en frivilligpolitik, er tilfredse med samarbejdet. Tilfreds-heden er mindre hos de foreninger, som har fået støtte fra en kommune uden en frivilligpolitik. Et tilsvarende billede gør siggældende for kommuner med eller uden en social vejviser,jf. tabel 5.4.Tabel 5.4 Tilfredshed blandt de foreninger, hvor kommunen har en frivilligpolitik og/eller en social vejviser.TilfredseForeninger i kommuner med en frivilligpolitikJaNejForeninger i kommuner med en social vejviserJaNej93757251001009272828100100IkketilfredseI alt

Deltagelse i formelle samarbejdsformerOver 90 procent af de foreninger, der har deltaget i formelle samarbejdsformer med kommunen, er tilfredse med kommunesamar-bejdet. For de foreninger, der ikke har deltaget i samarbejdsformerne med kommunen, er tilfredsheden mindre, svarende til ca. 80procent,jf. bilag 2 med tabeller.Behov for øget samarbejde med kommunenTilfredsheden er mindre blandt de foreninger, der har behov for et øget samarbejde med kommunen på en række speciﬁkke områ-der. Områderne omfatter hjælp til at søge om § 18-midler, forankring af arbejdet i kommunen, bedre samarbejde med kommunensforvaltninger og ansatte samt, hvordan indsatsen kan styrkes over for foreningens målgruppe.Som eksempel kan det nævnes, at 69 procent af de foreninger, der giver udtryk for, at de ”i høj grad” har behov for ﬂere oplysnin-ger om vilkårene for at søge om § 18-midler, er tilfredse med samarbejdet. 92 procent af de foreninger, som har svaret ”nej” til, atde ikke har behov for ﬂere oplysninger, er derimod tilfredse med samarbejdet. Samme tendens går igen på de øvrige områder,jf.bilag 2 med tabeller.

6. ANDEN STØTTE END § 18-MIDLER6.1 Foreningernes økonomiske midlerForuden § 18-midler fra kommunerne har de frivillige sociale foreninger også mulighed for at modtage støtte til sociale aktivite-ter fra anden side. Det kan eksempelvis være anden kommunal støtte samt øvrige offentlige midler. Derudover kan foreningernesøge støtte hos private virksomheder og opkræve kontingenter og betaling fra medlemmer ogdeltagere.I undersøgelsen er de 1.669 foreninger derfor blevet bedt om at oplyse, om de har modtaget andre former for økonomisk tilskududover § 18-midler i 2008. Hertil oplyser knapt to tredjedele af foreningerne, at dette er tilfældet,jf. tabel 6.1.Tabel 6.1 Modtager andre midler ud over §18-støtte.AntalJaNejUoplystI alt1.009633271.669Procent60382100

De 1.009 foreninger, som oplyser, at de modtager andre former for økonomisk støtte ud over §18-støtte, peger især på medlems-kontingenter og deltagerbetaling som en væsentlig indtægtskilde. Det gør i alt 673 foreninger.En anden betydelig indtægtskilde stammer fra arrangementer og aktiviteter, som den pågældende forening afholder for eksem-pelvis brugere af foreningen. Det oplyser 439 foreninger.73

En fjerdedel af de 1.009 foreninger har modtaget støtte fra en hoved- eller landsorganisation, imens et tilsvarende antal forenin-ger modtager anden kommunal økonomisk støtte udover § 18-støtte,jf. tabel 6.2.Tabel 6.2 Andre former for indtægter end støtte fra § 18.AntalMedlemskontingenter og deltagerbetalingIndtægter fra arrangementer og aktiviteterTilskud fra eventuelle hoved- eller landsorganisationKommunalt tilskud udover § 18Gaver og indsamlingRenterStøtte fra private eller støtteforeningerTilskud fra staten, herunder tips- og lottomidlerStøtte fra private virksomhederAndre indtægtskilderReklame og sponseringArv og testamentariske gaverIndtægter fra udleje af lokalerTilskud fra regionenTilskud fra EUI altNote: Tabellen summer ikke til 100 procent, da der var mulighed for at afgive ﬂere svar.6.2 Andre former for støtte end økonomiskKommunerne kan yde forskellige former for støtte til de lokale frivillige sociale aktiviteter, som ligger udover § 18-støtten. Detkan eksempelvis være ved at stille lokaler til rådighed og give gratis sekretariatsbistand.67343925325325021621319617312410037221132.964Procent67442525252121191712104210-

46 procent af foreningerne oplyser, at de foruden § 18-midler også har modtaget ikke-økonomisk støtte fra kommunen i 2008,jf. tabel 6.3.Tabel 6.3 Modtagelse af ikke-økonomisk støtte fra kommunen i 2008.AntalJaNejUoplystI alt765863411.669Procent46522100

Ifølge foreningerne består den ikke-økonomiske støtte hovedsageligt i, at kommunen har stillet lokaler til rådighed. Det oplyser642 foreninger ud af de 765 foreninger, som modtager ikke-økonomisk støtte,jf. ﬁgur 6.1.Et mindre antal foreninger, svarende til 81 foreninger, har fået tilbudt gratis trykning af materialer, eksempelvis pjecer, imens 61foreninger har fået tilbudt kurser for frivillige, og 59 foreninger har fået støtte i form af konsulentbistand.Figur 6.1 Ikke-økonomisk støtte fra kommunen i 2008.

Stillet lokaler til rådighedTilbudt gratis trykning af materialer, eksempelvis pjecerKurser for frivilligeKonsulentbistand fra frivilligkonsulent eller lignendeTilbudt gratis sekretariatsbistandAndetAnsættelse af person i ﬂexjob eller lignende0Antal100200300400500600700

Foreningerne modtager i mindre omfang ikke-økonomisk støtte fra det private erhvervsliv, eksempelvis lån af lokaler. 130 forenin-ger har svaret ”ja” hertil.Et tilsvarende billede gør sig gældende i forbindelse med ikke-økonomisk støtte fra andre, det vil sige, eksempelvis privatpersonereller andre, der hverken udgør kommunen eller det private erhvervsliv. For 167 foreninger har dette være tilfældet,jf. bilag 2 medtabeller.

BILAG 1: UNDERSØGELSENSBAGGRUND OG METODE1.1 BaggrundIndenrigs- og Socialministeriet følger den overordnede udvikling i § 18-samarbejdet ved at udarbejde en årlig redegørelse.Redegørelsen består af en tilbagevendende spørgeskemaundersøgelse til alle landets kommuner med en grundstamme afspørgsmål. Hvert år skal redegørelsen også gå i dybden med centralt udvalgte temaer og problemstillinger, der er væsentlige iforhold til at afdække forskellige aspekter i forholdet mellem kommunerne og den frivillige verden.På den baggrund har Ankestyrelsen gennemført en temaanalyse af, hvordan et udsnit af frivillige sociale foreninger oplever sam-arbejdet med kommunen, og hvorvidt samarbejdet har været tilfredsstillende.Temaanalysen giver en karakteristik af de frivillige sociale foreninger, der har modtaget støtte i 2008. Derudover er foreningerneblevet bedt om at besvare en række spørgsmål om deres erfaringer med at søge om § 18-midler, og i hvilket omfang foreningernebruger kommunens tilbud om formelle samarbejdsformer.Ankestyrelsen har ikke tidligere undersøgt samspillet mellem kommuner og de frivillige sociale foreninger ud fra et forenings-perspektiv. Undersøgelser fra tidligere år er gennemført på kommuneniveau og har fokuseret på kommunernes samarbejde medfrivillige sociale foreninger og fordeling af § 18-midler.

1.2 Datagrundlag og metodeDataindsamlingsmetodenI juli 2009 rettede Ankestyrelsen henvendelse til samtlige kommuner og bad dem om at oplyse hvilke foreninger, der i 2008 harmodtaget § 18-støtte. 80 kommuner besvarede henvendelsen og indsendte kontaktoplysninger i form af postadresse og/ellere-mail samt navn på en kontaktperson i den pågældende forening.På baggrund af oplysningerne fra kommunerne udsendte Ankestyrelsen i august 2009 i alt 3.849 indkaldelsesbreve til foreninger,som havde modtaget § 18-støtte i 2008.Foreningerne har imidlertid mulighed for at søge om § 18-støtte fra ﬂere kommuner, hvilket betød, at samme forening modtog ﬂerespørgeskemaer, idet de indsendte kontaktoplysninger fra kommunerne indeholdt oplysninger på ﬂere af de samme foreninger.

Ankestyrelsen modtog 1.813 besvarelser, hvilket svarer til en besvarelsesprocent på 47 procent. 1.353 besvarelser blev indtastet elektro-nisk af foreningerne selv, imens 460 besvarelser blev indsendt i papirform som spørgeskemaer og indtastet manuelt i Ankestyrelsen.En nærmere validering af de 1.813 besvarelser resulterede i, at der i undersøgelsen indgår 1.669 frivillige sociale foreninger, somhar modtaget § 18-støtte i 2008. I de tilfælde hvor foreningen har indsendt ﬂere besvarelser, er der udtaget én besvarelse svaren-de til den første besvarelse på valideringslisten. De øvrige besvarelser fra den samme forening er ikke medtaget i undersøgelsensendelige resultater. Hver besvarelse i undersøgelsen svarer således til oplysningerne fra én forening. Desuden er de foreninger,der ikke har svaret fyldestgørende på spørgsmålene i kapitel 2 og 3 i spørgeskemaet, udgået af undersøgelsens datagrundlag.De 1.669 foreninger modtog til sammen 57 mio. kr. Dette svarer til, at hver forening i gennemsnit ﬁk en bevilling på 34.000 kr.Ifølge den landsdækkende undersøgelse af kommunerne modtog foreningerne i 2008 i gennemsnit 25.000 kr. Ud fra den vinkelvurderes foreningerne at være repræsentative for landsgennemsnittet.Det har ikke været muligt på forhånd at foretage en repræsentativ udvælgelse af foreningernes målgrupper, idet kommunerneregistrerer foreningerne på forskellige måder.Det kan ikke udelukkes, at det har betydning for undersøgelsens resultater, at de deltagende foreninger alle har modtaget §18-støtte i 2008. Der kan således være en positiv bias i undersøgelsen, idet foreninger, som ikke har modtaget støtte, ikke er blevetspurgt om samarbejdet med kommunerne.I forbindelse med kapitel 5 om foreningernes tilfredshed med kommunesamarbejdet er spørgsmål 3.9 i spørgeskemaet sam-menholdt med undersøgelsens øvrige spørgsmål. I spørgsmål 3.9 er foreningerne blevet bedt om at svare ”i høj grad”, ”i nogengrad”, ”i ringe grad” eller ”nej” til om de samlet set har været tilfredse med kommunesamarbejdet. I analysen svarer ”i høj grad” og”i nogen grad” til kategorien ”tilfreds”, og ”i ringe grad” og ”nej” svarer til kategorien ”ikke tilfreds”. Begge kategorier kan aﬂæses itabellerne i kapitel 5 og i bilag 2.SpørgeskemaundersøgelsenSpørgeskemaet er udarbejdet i samarbejde mellem Ankestyrelsen og Indenrigs- og Socialministeriet. Inden udsendelse harFrivilligrådet, KL og Center for frivilligt socialt arbejde ligeledes bidraget med bemærkninger, hvorefter spørgeskemaet er blevetendeligt tilrettet. Derudover er der hentet inspiration fra andre undersøgelser på frivilligområdet.Spørgeskemaet indeholder en række spørgsmål med et deskriptivt formål. Det drejer sig om fakta om foreningen, erfaringer medmateriale og ansøgningsprocedure, samspil med kommunen og ansøgning om anden støtte end § 18-midler.Foreningerne er blevet kontaktet pr. post eller pr. mail afhængig af hvilke kontaktoplysninger kommunen har indsendt. Deforeninger hvor der kun er oplyst postadresse, har fået tilsendt et spørgeskema sammen med en svarkuvert. Dette er gjort for atsikre at foreninger, hvor mailadressen ikke er oplyst, også havde mulighed for at deltage i undersøgelsen. I et indkaldelsesbrev fraAnkestyrelsen er alle foreningerne - uanset oplyst post- eller mailadresse - blevet opfordret til at udfylde spørgeskemaet elektro-nisk.Foreningerne havde mulighed for at besvare et elektronisk spørgeskema på Ankestyrelsens hjemmesidewww.ast.dk.Den ende-lige frist for besvarelse af spørgeskemaet var den 22. september 2009.Ændringer i afrapportering af resultaterI undersøgelsen er foreningerne blevet bedt om at oplyse 5 aktiviteter i prioriteret rækkefølge, som foreningen har brugt tid påi 2008. Foreningerne er ligeledes blevet bedt om at oplyse 3 primære indtægtskilder i prioriteret rækkefølge,jf. bilag 3 - spørge-skema.En stor del af de indkomne besvarelser er ikke besvaret på en sådan måde, at der er prioriteret mellem de forskellige svarmulig-heder. Derfor er resultaterne fra henholdsvis spørgsmål 1.10 og 4.3 gengivet i en samlet form, det vil sige, uden hensyntagen tilprioriteret rækkefølge.I spørgeskemaets spørgsmål 1.7 er foreningerne blevet bedt om at oplyse, hvor stort et budget foreningerne har haft i 2008. Ispørgsmål 4.2a i spørgeskemaet er foreningerne ligeledes blevet bedt om at angive den samlede beløbsstørrelse, som foreningenhar modtaget ud over § 18-støtte i 2008. De indkomne besvarelser har været ufuldstændige og giver ikke et retvisende billede afforeningernes samlede budget og støtte ud over 18-midler. Derfor er resultaterne ikke medtaget i undersøgelsen.Endelig skal det nævnes, at resultaterne fra spørgsmål 1.2 i spørgeskemaet ikke er medtaget. Her er foreningerne blevet bedt omat oplyse, i hvilken kommune de har adresse. Der er ikke nødvendigvis overensstemmelse mellem foreningens adresse og denkommune, som foreningen har fået en bevilling fra.

BILAG 2: TABELLERTabel 1 Samarbejde med det lokale frivilligråd.AntalJaNejUoplystI altTabel 2 Foreningen har været repræsenteret i det lokale frivilligråd.AntalJaNejUoplystI altTabel 3 Tilfredse foreninger fordelt på bevillingsstørrelse.TilfredseUnder 2.500 kr.2.500 - 5.000 kr.5.000 - 7.500 kr.7.500 - 10.000 kr.10.000 - 25.000 kr.25.000 - 50.000 kr.50.000 - 100.000 kr.100.000 - 1.000.000 kr.Over 1.000.000 kr.Gennemsnit78

Procent212752100

3514438751.669

Procent143452100

2285698721.669

Ikketilfredse18151414157126013

I alt100100100100100100100100100100

838586868593889410087

Tabel 4 Tilfredse foreninger fordelt på antal brugere.TilfredseUnder 10 brugere11 – 20 brugere21 – 30 brugere31 – 40 brugere41 – 50 brugere51 – 100 brugere101 – 300 brugereOver 300 brugereGennemsnitTabel 5 Tilfredse foreninger fordelt på målgrupper.TilfredseÆldreHandicappedeSygdomsgrupperBørn, unge og familierEnsommeFlygtninge/indvandrereMisbrugereSindslidendePårørende til ovennævnte grupperKvinder eller mænd i kriseHjemløseOfre for vold eller seksuelle overgrebAndreGennemsnit88818688928787868986100788387Ikketilfredse12191412813131411140221713I alt10010010010010010010010010010010010010010079

Ikketilfredse16141413914111713

I alt100100100100100100100100100

848686879187898387

Tabel 6 Tilfredse foreninger fordelt på formelle samarbejdsformer.TilfredseHar foreningen deltaget i fælles temadage/ dialogmødermed frivillige foreninger og ansatte i kommunen for at styrke samarbejdetJaNejHar foreningen deltaget i et samarbejde med repræsentanterfra såvel frivillige foreninger som kommunenJaNejHar foreningen mundtlige aftaler med kommunen om indsatsen over for eks. enbestemt målgruppe eller om socialt forebyggende arbejdeJaNejHar foreningen indgået en partnerskabskontrakt med kommunen om indsatsenoverfor eks. en bestemt målgruppe eller om socialt forebyggende arbejdeJaNejHar foreningen haft driftsoverenskomst med kommunen i 2008JaNejEr foreningen blevet inddraget som en del af arbejdet underen eller ﬂere af kommunens forvaltningerJaNej80

Ikketilfredse

I alt

9181

919

100100

9382

718

100100

9484

616

100100

9485

615

100100

9386

714

100100

9784

316

100100

Tabel 7 Tilfredse foreninger fordelt på behov for øget samarbejde på speciﬁkke områder.TilfredseBehov for ﬂere oplysninger om vilkårene for at søge § 18-støtteI høj gradI nogen gradI ringe gradNejBehov for hjælp til at udarbejde en ansøgning om § 18-støtteI høj gradI nogen gradI ringe gradNejBehov for ﬂere oplysninger om forankring af foreningens arbejdeI høj gradI nogen gradI ringe gradNejBehov for forbedring af samarbejdet med kommunens forvaltningI høj gradI nogen gradI ringe gradNejBehov for mere information til kommunen om foreningens arbejdeI høj gradI nogen gradI ringe gradNejBehov for mere at styrke indsatsen over for foreningens målgruppeI høj gradI nogen gradI ringe gradNej7490949326106710010010010081

Ikketilfredse

I alt

69869592

311458

100100100100

66849090

34161010

100100100100

69879494

311366

100100100100

64909595

361055

100100100100

70919195

30995

100100100100

Tabel 8 Ikke-økonomisk støtte fra det private erhvervsliv.AntalJaNejUoplystI altTabel 9 Ikke-økonomisk støtte fra andre.AntalJaNejUoplystI alt1671.430721.669Procent108641001301.456831.669Procent8875100

BILAG 3: SPØRGESKEMAAnkestyrelsen 2009

SPØRGESKEMA OM § 18- MIDLER TIL DE FRIVILLIGE SOCIALE FORENINGER I 20081. FAKTA OM FORENINGEN1.1. Er foreningen en selvstændig forening, en lokalafdeling eller en landsorganisation?1.FEn selvstændig forening2.FEn lokalafdeling under en landsorganisation3.FEn landsorganisation1.2. I hvilken kommune har foreningen adresse?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .1.3. Hvor mange frivillige har i gennemsnit pr. uge deltaget aktivt i det arbejde, som foreningen har udført i 20081?1.FUnder 52.F6-103.F11-204.F21-315.F32-426.F43-537.F54-648.F65 eller ﬂere personer1.4. Hvor mange brugere har i gennemsnit pr. uge deltaget i aktiviteter, som foreningen har tilbudt i 20082?Skriv tal:. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .1.5. Hvor mange fuldtidsansatte har foreningen haft i gennemsnit i 20083?1.F02.F1-23.F3-44.F5-65.F7 eller ﬂere personer1

Ved en frivillig forstås en person, som uden løn regelmæssigt udfører et stykke arbejde i foreningen. Det kan eksempelvis være frivil-ligt socialt arbejde i forhold til formidling, koordination, undervisning, praktiske opgaver, rådgivning, bestyrelses-arbejde mv.Ved en bruger forstås en person, som deltager i og/eller drager nytte af aktiviteter i foreningen.

Ved en fuldtidsansat medarbejder forstås en person, som modtager løn for at udføre arbejde i foreningen i gennemsnit 37 timerpr. uge. Medarbejderen kan enten være ansat i en ordinær stilling i foreningen eller ansat i en støttet stilling betalt af kommunen.Det er den samlede normering, som ønskes oplyst og ikke antallet af personer, som har varetaget stillingen.83

1.6. Hvor mange deltidsansatte har foreningen haft i gennemsnit i 20084?1.F02.F1-23.F3-44.F5-65.F7 eller ﬂere1.7. Hvor stort et budget har foreningen haft i 2008?1.8. Hvilket beløb har foreningen modtaget i § 18- støtte i 2008?Skriv beløbsstørrelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Skriv beløbsstørrelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

1.9. Hvilken primær målgruppe arbejder foreningen med5? (sæt et kryds5)1.FÆldre2.FBørn, unge og familier3.FKvinder eller mænd i kriser4.FHandicappede5.FMisbrugere eller tidligere misbrugere6.FHjemløse7.FSindslidende8.FSygdomsgrupper9.FFlygtninge/indvandrere10.FEnsomme11.FOfre for vold eller seksuelle overgreb12.FPårørende til overnævnte grupper13.FAndreHvis andre, angiv hvem ...............................................................................................................................................................................................................................................1.10. Angiv 5 aktiviteter, som foreningen har brugt mest tid på i 2008 (spørgsmålet besvares ved hjælp af tallene fra 1-5, hvor 1 erden aktivitet, som foreningen har brugt mest tid på. Der må højest vælges 5 af de opstillede svarmuligheder)1.FBesøgstjeneste2.FRådgivning og oplysning3.FSelvhjælpsgrupper4.FSociale caféer, væresteder og andre samværsaktiviteter5.FBrugerorganisering, f.eks. for hjemløse eller mennesker med misbrug6.FHobby og fritidsaktiviteter, f.eks. madklub, udﬂugter, kreativt værksted mv.7.FAdministration og regnskab, herunder bestyrelses- og ledelsesarbejde8.FAnsøgninger og fundraising9.FFormidling og koordination af frivillige aktiviteter for brugere10.FEtablering af frivillige aktiviteter11.FKurser, undervisning og temadage for frivillige/ andre foreninger12.FMobilisering, hvervning og synliggørelse af frivillige13.FOprettelse af foreningsnetværk og erfaringsudveksling på tværs af en eller ﬂere foreninger14.FSamarbejde og kontakt med kommuner15.FAndet

2. ANSØGNING OM § 18- MIDLER2.1. Har det været nemt at ﬁnde frem til kommunens ansøgningsmateriale (ansøgningsskema og evt. vejledning) i forbindelsemed at søge § 18- midler for 2008?1.FI høj grad2.FI nogen grad3.FI ringe grad4.FNej

Ved en deltidsansat medarbejder forstås en person, som modtager løn for at udføre arbejde i foreningen under 37 timer i gen-nemsnit pr. uge. Medarbejderen kan enten være ansat i en ordinær stilling i foreningen eller ansat i en støttet stilling betalt afkommunen. Det er den samlede normering, som ønskes oplyst og ikke antallet af personer, der har varetaget stillingen.Hvis foreningen arbejder med blandede målgrupper afkrydses i forhold til de særlige problemstillinger som foreningen tager sigaf. Hvis foreningen arbejder med hjemløse ældre, så afkrydses området ’hjemløse’.5

2.2. Hvordan blev foreningen bekendt med kommunens ansøgningsmateriale om at søge § 18- midler for 2008? (sæt gerne ﬂere

krydser)1.2.3.4.5.6.7.8.FVia kommunens hjemmesideFGennem frivilligcentreFGennem frivilligrådFLokale medier, såsom TV/radio/aviserFKommunen har afholdt informationsmøder eller temadage for de frivilligeFKommunen har sendt ansøgningsmateriale ud til de frivillige sociale foreningerFGennem frivillig konsulent i kommunenFAndet

Mener I, at ansøgningsmaterialet i forbindelse med ansøgningen om § 18 for 2008, indeholdt tilstrækkelige informationer om:(sæt ét kryds ud for enten Ja eller Nej for hver svarmulighed)Hvilke § 18- midler, der er til rådighed?1.FJa2.FNejHvordan der konkret kan søges om § 18- midler?1.FJa2.FNejKriterier og prioriteringer for tildeling af § 18- midler?1.FJa2.FNejHvordan foreningen kan forankre indsatsen lokalt i kommunen eller på tværs af kommunegrænser?1.FJa2.FNejHvor man kan få yderligere hjælp til at søge om § 18- midler?1.FJa2.FNej

3. SAMARBEJDEKontaktpersonen i kommune3.1. Har kommunen en fast kontaktperson i kommunen, som foreningen kan henvende sig til vedrørende § 18- midler?(Svares nej eller ved ikke gå til spørgsmål 3.1.d)1.FJa2.FNej3.FVed ikke3.1.a. Har foreningen brugt kontaktpersonen i kommunen?1.FJa2.FNej3.1.b. Har kontaktpersonen i kommunen været behjælpelig med råd og vejledning i forbindelse med jeres ansøgning om § 18-midler i 2008?1.FJa2.FNej3.1.c. Oplever foreningen, at der generelt har været en god sparring med kontaktpersonen i kommunen på frivilligområdet?1.FJa2.FNej3.1.d. Hvis nej eller ved ikke i spm. 3.1 har foreningen haft behov for, at der var en kontaktperson i kommunen?1.FJa2.FNej

KOMMUNENS FRIVILLIGPOLITIKFrivilligpolitikken anvendes oftest til at synliggøre de visioner og prioriteringer, som kommunen har for samarbejdet med defrivillige sociale foreninger. Frivilligpolitikken kan være et resultat af et samarbejde mellem kommunen og ﬂere lokale frivilligesociale foreninger. Politikken kan også være formuleret af de frivillige sociale foreninger alene, der så efterfølgende har forsøgt atfå kommunalpolitikkerne til at vedtage politikken.3.2. Har kommunen udarbejdet en frivilligpolitik? (Svares nej eller ved ikke gå til spørgsmål 3.3)1.FJa2.FNej3.FVed ikke3.2.a Har foreningen haft indﬂydelse på formuleringen af kommunens frivilligpolitik i forhold til visioner, prioriteringer, rammereller mål for kommunens samarbejde med de frivillige sociale foreninger?1.FJa2.FNej3.2.b. Har foreningen anvendt kommunens frivilligpolitik til at målrette ansøgningen om § 18- midler i 2008, f.eks. i forhold tilsærlige prioriterede indsatsområder eller målgrupper i kommunen?1.FJa2.FNej3.2.c. Har kommunens frivilligpolitik haft indﬂydelse på foreningens arbejde?1.FJa2.FNej

DEN SOCIALE VEJVISERDen sociale vejviser er en kortlægning af de frivillige sociale aktiviteter inden for kommunens grænser. De frivillige socialeforeninger kan anvende vejviseren til at få overblik over hvilke andre foreninger med samme interesseområde, der eventuelt kansamarbejdes med. Vejviseren kan enten være udarbejdet af kommunen eller et lokalt frivilligcenter.3.3. Har kommunen udarbejdet en social vejviser? (Svares nej eller ved ikke gå til spørgsmål 3.4)1.FJa2.FNej3.FVed ikke3.3.a. Har foreningen anvendt den sociale vejviser til at samarbejde med andre foreninger med samme interesseområde?1.FJa2.FNej

FRIVILLIGCENTEREt frivilligcenter kan være en slags platform for de frivillige sociale foreninger i kommunen. Frivilligcentret kan være drevet sommedlemsforening og er oftest bemandet af én ansat. I centret har man samlet viden om og erfaringer med det frivillige socialearbejde i kommunen.3.4. Har foreningen brugt et frivilligcenter i 2008?(Svares nej eller ved ikke gå til spørgsmål 3.5)1.FJa2.FNej3.FVed ikke3.4.a. Hvad har foreningen brugt frivilligcentret til? (sæt ét eller ﬂere krydser)1.FHjælp til opstart og drift af projekter m.m.2.FHjælp til fundraising og ansøgninger3.FDeltagelse i kurser arrangeret af frivilligcentret4.FLån af lokaler5.FRåd og vejledning6.FNetværk og samarbejde med andre foreninger7.FAndetHvis andet, angiv hvad. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .86

FRIVILLIGRÅDEt frivilligråd er et formelt forum for samarbejde mellem de frivillige foreninger og kommunen, som kan sikre, at de frivillige orga-nisationers interesser og erfaringer bliver inddraget i kommunens arbejde. Et frivilligråd kan variere fra kommune til kommune idets sammensætning, formål og ved dets tildeling af kompetencer.3.5. Er der et lokalt frivilligråd i kommunen? (Svares nej eller ved ikke gå til spørgsmål 3.6)1.FJa2.FNej3.FVed ikke3.5.a. Har foreningen samarbejdet med det lokale frivilligråd i 2008?1.FJa2.FNej3.5.b. Var foreningen repræsenteret i det lokale frivilligråd i 2008?1.FJa2.FNej

GENERELT SAMARBEJDE3.6. Har foreningen i 2008 deltaget i en eller ﬂere af følgende samarbejdsformer for at styrke det generelle samarbejde med kom-munen? (sæt ét kryds ud for enten Ja eller Nej for hver svarmulighed)Deltagelse i fælles temadage/ dialogmøder for frivillige foreninger og ansatte i kommunen for at styrke samarbejdet?1.FJa2.FNejDeltagelse i et samarbejdsforum med repræsentanter fra såvel frivillige foreninger som kommunen?1.FJa2.FNejMundtlige aftaler med kommunen om indsatsen overfor eksempelvis en bestemt målgruppe eller om socialt forebyggendearbejde?1.FJa2.FNejIndgået en partnerskabskontrakt med kommunen om indsatsen over for eksempelvis en bestemt målgruppe eller socialt fore-byggende arbejde?1.FJa2.FNejAndet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .3.7. Har foreningen haft driftsoverenskomst med kommunen i 2008?1.FJa2.FNej3.8. Er foreningen blevet inddraget som en del af arbejdet under en eller ﬂere af kommunens forvaltninger?1.FJa2.FNej3FVed ikke4.FHvis Ja, uddyb svaret3.9. Har foreningen samlet set været tilfreds med samarbejdet med kommunen i 2008?1.FI høj grad2.FI nogen grad3.FI ringe grad4.FNejUddyb svaret ....................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................87

3.10. På hvilken af følgende områder har foreningen behov for et øget samarbejde med kommunen i fremtiden?1. Flere oplysninger om vilkårene for at søge om § 18- midler?1.FI høj grad2.FI nogen grad3.FI ringe grad4.FNej

2. Hjælp til at udarbejde en ansøgning om støtte fra § 18- midler?1.2.3.4.FI høj gradFI nogen gradFI ringe gradFNej

3. Flere oplysninger om, hvordan foreningens arbejde kan forankres i kommunen?1.FI høj grad2.FI nogen grad3.FI ringe grad4.FNej4. Hvordan foreningen kan forbedre samarbejdet med kommunens forvaltninger?1.FI høj grad2.FI nogen grad3.FI ringe grad4.FNej5. I forhold til at informere de ansatte i kommunen om foreningens arbejde?1.FI høj grad2.FI nogen grad3.FI ringe grad4.FNej6. I forhold til at styrke indsatsen for foreningens målgruppe?1.FI høj grad2.FI nogen grad3.FI ringe grad4.FNej7.FAndet

4. ANDEN STØTTE END § 18- MIDLER4.1. Havde foreningen andre indtægtskilder ud over § 18- midler i 2008? (Svares nej gå til spørgsmål 4.3)1.FJa2.FNej4.2 Angiv ud fra listen nedenfor de indtægtskilder, som foreningen har modtaget støtte fra udover § 18 i 2008?(sæt gerne ﬂere krydser)1.FMedlemskontingenter og deltagerbetaling2.FIndtægter fra arrangementer og aktiviteter3.FGaver og indsamling4.FArv og testamentariske gaver5.FStøtte fra private eller støtteforeninger6.FTilskud fra eventuelle hoved- eller landsorganisationer7.FKommunalt tilskud ud over § 18 (f.eks. driftsstøtte eller støtte i tilknytning til løsning af en bestemt opgave)8.FTilskud fra regionen9.FTilskud fra staten, herunder tips- og lottomidler10.FTilskud fra EU11.FIndtægter fra udleje af lokaler12.FReklame og sponsering13.FStøtte fra private virksomheder14.FRenter15.FAndre indtægtskilder88

4.2.a. Angiv det samlede beløbsstørrelse, som foreningen har modtaget udover § 18- støtte i 2008.Beløbsstørrelse i Kr.4.3 Angiv foreningens 3 primære indtægtskilder i 2008.(Ved besvarelsen anvendes tallene 1-3, hvor 1- tallet er den primære ind-tægtskilde. Der må højest vælges 3 af de oplistede svarmuligheder)1.FMedlemskontingenter og deltagerbetaling2.FIndtægter fra arrangementer og aktiviteter3.FGaver og indsamling4.FArv og testamentariske gaver5.FStøtte fra private eller støtteforeninger6.FTilskud fra eventuelle hoved- eller landsorganisationer7.FKommunalt tilskud ud over § 18 (f.eks. driftsstøtte eller støtte i tilknytning til løsning af en bestemt opgave)8.FTilskud fra regionen9.FTilskud fra staten, herunder tips- og lottomidler10.FTilskud fra EU11.FIndtægter fra udleje af lokaler12.FReklame og sponsering13.FStøtte fra private virksomheder14.FRenter15.FAndre indtægtskilder16.F§ 18- midler4.4. Har foreningen modtaget ikke- økonomisk støtte fra kommunen i 2008(f.eks. lånt lokaler til foreningen)?(Svares nej gå til spørgsmål 4.5)1.FJa2.FNej4.4.a. Hvilke andre former for støtte har foreningen modtaget i kommunen i 2008?(sæt et eller ﬂere krydser)1.FStillet lokaler til rådighed2.FTilbudt gratis sekretariatsbistand3.FTilbudt gratis trykning af materialer f.eks. pjecer4.FForeningen har haft en aftale med kommunen om at ansætte en person i ﬂeksjob eller lignende,som kan være med til at understøtte den frivillige sociale aktivitet5.FKurser for frivillige6.FKonsulentbistand fra frivilligkonsulent eller lignende7.FAndet4.5. Har foreningen modtaget ikke- økonomisk støtte fra det private erhvervsliv i 2008(f.eks. lånt lokaler til foreningen)?1.FJa2.FNej4.6. Har foreningen modtaget ikke- økonomisk støtte fra andre i 2008

(f.eks. privatpersoner eller andre, der hverken er kommune eller det private erhvervsliv)?1.FJa2.FNej

Indenrigs- og SocialministerietHolmens kanal 221060 København KTlf: 33 92 93 00Fax: 33 93 25 18E-post: [email protected]Hjemmeside: www.ism.dk