SOU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 68: Udkast til lov om ændring af lov om social service (modernisering og forenkling af bilregler)

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 941 af 1. oktober 2009, som ændret ved § 10 ilov nr. 434 af 8. maj 2006 og § 2 i lov nr. 316 af 28. april 2009, foretages følgende ændringer:1.§ 114, stk. 1,affattes således:”§ 114.Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til køb af bil til personer med en varigt nedsat fysiskeller psykisk funktionsevne, der i væsentlig grad:1) vanskeliggør muligheden for at opnå eller fastholde et arbejde,2) vanskeliggør muligheden for at gennemføre en uddannelse, eller3) forringer evnen til at færdes, og hvor personen samtidig har aktiviteter uden for hjemmet, derbetinger et betydeligt kørselsbehov.”2.I§ 114, stk. 3, nr. 1,indsættes efter ”stk. 1 og 2”: ”, herunder nærmere regler om personkredsen,som er berettiget til støtte til køb af bil,”.3.Efter§ 114, stk. 3,indsættes som et nyt nr. 2: ”2) fremgangsmåden i forbindelse med afprøvningog valg af den konkrete bil.”Nr. 2-6 bliver herefter til nr. 3-7.4.I§ 114. stk. 3, nr. 3,der bliver nr. 4, indsættes efter ”stk. 1 og 2,”: ”herunder nærmere regler omfremgangsmåden i forbindelse med udskiftning og genbevilling af handicapbil, og anvendelse afprovenu ved udskiftning og afhændelse af bil,”.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger1. IndledningSom en del af udmøntningen af finanslovsaftalen for 2010 mellem regeringen og Dansk Folkepartifremsættes der lovforslag om forenkling og forbedring af reglerne om støtte til køb af handicapbil.Forenklingsforslagene indgår desuden i ”Mere tid til velfærd. Regeringens plan for mindre bureaukrati på detkommunale og regionale område” og udmønter aftale om afbureaukratisering i kommuner og regioner af 6.november 2009 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Forenklingsforslagene indgårsamtidig som et element i regeringens opfyldelse af flerårsaftalen fra 2008 med KL om frigørelse afressourcer til borgernær service i kommunerne i 2009-2013.Lovforslaget giver bemyndigelse til, at indenrigs- og socialministeren fastsætter regler om dels en rækkeforbedringer for den enkelte borger dels forenklinger målrettet både den enkelte borger og kommunerne.Reglerne om støtte til køb af handicapbil er i dag karakteriseret ved en betydelig kompleksitet.Sagsbehandlingen ved tildeling og udmåling af støtte til køb af bil er omfattende og vurderes i mangetilfælde at medføre en langvarig håndtering af sager om støtte til køb af handicapbil i kommunerne. Derfor erder behov for forenklinger i lovgivningen.2. Grundlag og formål2.1. Grundlag for lovforslagetRegeringen og Dansk Folkeparti indgik den 25. april 2007 en aftale om omlægningen af bilbeskatningenfor at mindske CO2-udledningen m.v. Som en del af denne aftale blev det besluttet at foretage en analyse afstøttemulighederne ved køb af handicapbiler. Der blev i forlængelse heraf nedsat en arbejdsgruppe meddeltagelse af Finansministeriet og Velfærdsministeriet (nu Indenrigs- og Socialministeriet), der skullebeskrive problemerne ved de eksisterende regler og komme med forslag til ændringer.Arbejdsgruppen har arbejdet med en række forslag til forbedringer og forenklinger af reglerne, og som ledi kvalitetsreformen blev der på Finansloven for 2009 afsat 2 mio. kr. til at kvalificere arbejdsgruppensforslag. På den baggrund blev et konsulentfirma bedt om at undersøge sagsforløb i udvalgte kommuner ogkommunernes konkrete brug af bilreglerne. Resultaterne fra rapporten ”Støtte til køb af handicapbil” af 31.august 2009 (konsulentundersøgelsen) udarbejdet af Deloitte i samarbejde med Indenrigs- ogSocialministeriet, viser, at både sagsbehandlere og borgere mener, at reglerne om støtte til køb af handicapbiler komplicerede og svært gennemskuelige. Det understreges af, at der mellem kommunerne er storevariationer både i sagsbehandlingstiden og sagsgangsforløbet. Variationerne i sagsgangsforløbet vedrørerbåde organiseringen i kommunerne og de metoder, der anvendes i sagsbehandlingen.Konsulentundersøgelsen om støtte til køb af handicapbil har dannet grundlag for lovforslaget.Arbejdsgruppens arbejde er desuden nævnt i kommuneaftalen for 2009.Med Finansloven for 2009 blev der fra 2010 og frem afsat en økonomisk ramme på 15 mio. kr. årligt tilgennemførelse af forbedringer af reglerne om støtte til køb af handicapbil, og i forbindelse med aftale omFinansloven for 2010 er der indgået aftale om anvendelsen af midlerne.Forslagene til forenklinger indgår desuden i regeringens afbureaukratiseringsplan og som et element iregeringens opfyldelse af flerårsaftalen fra 2008 med KL om frigørelse af ressourcer til borgernær service ikommunerne i 2009-2013. Det forventes, at forenklingerne samlet kan frigøre 10,3 mio. kr. (2010-PL) årligti kommunerne.2.2. Bevillinger efter gældende retAnkestyrelsen følger løbende området for handicapbiler og offentliggør årligt statistik om støtte tilhandicapbiler efter servicelovens § 114.

Ankestyrelsens årsstatistik viser, at i 2008 bevilgede kommunerne støtte til køb af 2.249 nye handicapbiler.43 pct. var til nye ansøgere og 57 pct. var til ansøgere, som tidligere havde fået støtte.For nye ansøgninger gjaldt, at 80 pct. vedrørte biler til andre formål end erhverv og uddannelse, 17 pct.vedrørte erhvervsbiler, 2 pct. uddannelsesbiler og 1 pct. var uoplyst. 56 pct. af nye ansøgere fik støtte, mensresten fik afslag. Andelen af afslag var højest for biler til andre formål end erhverv og uddannelse.Ankestyrelsens årsstatistik viser også, at 16 pct. af genbevillingsansøgningerne blev afslået.Sagsbehandlingstiden var i gennemsnit 8,3 måneder for sager, hvor ansøgeren ikke tidligere havde ansøgtom støtte til køb af bil. 24 pct. af ansøgerne uden tidligere bevilget støtte havde i 2008 ventet i mere end et årpå en afgørelse fra kommunen. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for et førstegangsafslag var 8,4måneder, mens sagsbehandlingstiden var 9,1 måneder for en førstegangstilkendelse af støtte til køb af bilinden for den almindelige låneramme. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for sager, hvor ansøgeretidligere havde søgt og evt. fået støtte til køb af bil var 5,5 månederGennemsnitsalderen for nye ansøgere var 54 år i 2008, med en stort set lige fordeling mellem kvinder ogmænd. Diagnoserne hos de nye ansøgere var oftest leddegigt, slidgigt, ryglidelser, nervesygdomme (skleroseog lammelser) m.v.2.3. Lovforslagets formål og baggrundFormålet med lovforslaget er at afkorte sagsbehandlingstiden samt at give borgerne større valgfrihed,større fleksibilitet og generelt en bedre bilstøtte, hvor der tages større individuelle hensyn til den enkelteborger. Desuden er det hensigten, at forenklingerne skal gøre reglerne mere gennemskuelige ogsagsbehandlingen enklere, så reglerne kan bidrage til, at kommunerne kan gøre deres sagsbehandlingsmidigere og derved træffe hurtigere afgørelser, således, at sagsbehandlingstiden afkortes. Forenklingerne vilogså betyde, at den enkelte borger og de kommunale myndigheder nemmere kan afstemme forventningerom, hvilken ydelse den enkelte borger er berettiget til, og på denne måde begrænse omfanget af ansøgningerfra borgere, som ikke er omfattet af målgruppen. Derudover indeholder lovforslaget tiltag, som vil forbedreforholdene for borgere, der bevilges en handicapbil.Lovforslaget skal præcisere betingelserne for støtte til køb af bil og give hjemmel til at modernisere,forenkle og forbedre reglerne om støtte til køb af handicapbil. Ændringerne vil blive gennemført vedændring af bekendtgørelse nr. 615 af 15. juni 2006 med senere ændringer om støtte til køb af bil efterservicelovens § 114 (bilbekendtgørelsen).Forbedringerne af bilreglerne er følgende:1) Der indføres en ændret fordelingsnøgle for provenu i forbindelse med udskiftning af bil, når borgerenhar foretaget merkøb. Det er hensigten at rette op på en uhensigtsmæssig retstilstand ved de nuværenderegler, idet det skal sikres, at en borger ikke mister sin andel af investeringen ved salg af bilen.2) Det skal være muligt for kommunerne at eftergive gæld i forbindelse med billån i videre omfang endefter de gældende regler. Har en person for eksempel fået frakendt retten til sin handicapbil på grund afændringer i funktionsnedsættelsen eller andre ændringer, som skyldes den nedsatte funktionsevne fx flytningtil botilbud, skal kommunen have mulighed for at eftergive restgælden. Det vurderes, at denne del afforslaget kan rummes i den eksisterende bemyndigelse i servicelovens § 114, stk. 3, nr. 2, om”tilbagebetaling af lån, herunder om henstand med tilbagebetaling og eftergivelse af lån samtindkomstgrundlaget for tilbagebetalingen”.Forenklingerne af bilreglerne er følgende:1) Afgrænsningen af målgruppen præciseres. Der er ikke tale om en ændring af målgruppen for støtte tilkøb af bil, men en tydeliggørelse af personkredsen.2) Afprøvning og valg af den konkrete handicapbil overlades som udgangspunkt til borgeren i samarbejdemed bilforhandler eller bilopbygger.3) Kommunerne får mulighed for at anvende en forenklet sagsbehandlingsprocedure (tro og love-erklæring) i sager om genbevilling af bil, hvor borgerens funktionsnedsættelse og kørselsbehov er uforandret.

Udover de konkrete regelændringer vil det blive tydeliggjort i vejledningen, at bevilling af reparation af ensærlig indretning i handicapbiler, skal ske uden unødig lang sagsbehandlingstid, jf. de almindelig regler omkrav om hurtig sagsbehandling.Som led i implementeringen af de nye regler skal der udover ændring af bilbekendtgørelsen også foretagesen gennemskrivning af vejledning nr. 6 til serviceloven af 5. december 2006 om hjælpemidler, biler,boligindretning m.v., i afsnittet om bilområdet, hvilket er væsentlig på grund af reglernes kompleksitet.Derudover vil der som en del af implementeringen af det nye regelsæt i kommunerne blive afholdt enrække undervisningsdage om det nye regelsæt. For at give kommunerne god mulighed for at orientere sig idet nye regelsæt er lovændringens ikrafttræden den 1. oktober 2010.Samlet set forventes initiativerne at medføre væsentlige forbedringer for borgerne og væsentligeadministrative lettelser for kommunerne i form af enklere sagsgange i forbindelse med behandling af sagerom støtte til køb af handicapbil. Det forventes således, at sagsbehandlingstiden i sager om bevilling af støttetil handicapbil vil falde. Regeringen vil følge udviklingen i sagstiderne gennem oplysningerne fraAnkestyrelsens årlige bilstatistik.2.4. ForsøgsordningSom supplement til rækken af forbedringer af bilreglerne foreslås endvidere, at der afsættes midler tiletablering af en forsøgsordning med delebiler til personer med handicap. Der afsættes midler til, at der kangennemføres forsøg i et antal kommuner, og til at forsøgene kan evalueres. Efter en forsøgsperiode skalforsøgsordningen evalueres i 2012. Evalueringen skal se på de faglige og økonomiske aspekter af en ordningmed delebiler til mennesker med handicap. Evalueringen skal ligeledes belyse, om ordningen fungerer somet supplement eller alternativ til eksisterende befordringsordninger, herunder om der er grundlag for atgennemføre ændringer i andre eksisterende befordringsordninger for målgruppen ved en udbredelse afdelebilsordningen.Forsøgsordningen gennemføres i kraft af den almindelige forsøgsbestemmelse i servicelovens § 184 omgodkendelse af andre tilbud, end dem der er omtalt i serviceloven. Forsøgsordningen skal dække et behov forbefordring hos to grupper: dels børn med handicap, hvor barnet opfylder de helbredsmæssige betingelser, jf.servicelovens § 114 og er anbragt på en institution som følge af handicappet, og dels personer med handicap,som opfylder de helbredsmæssige betingelser for støtte til køb af bil, jf. servicelovens § 114, men som ikkenødvendigvis opfylder de transportmæssige betingelser om et kørselsbehov af et betydeligt omfang.Hensigten er at skabe et fleksibelt transportalternativ. Det er en forudsætning for familiers deltagelse iordningen, at barnet ikke kan befordres i en almindelig bil, fx fordi barnets nedsatte funktionsevnenødvendiggør, at der medbringes el-kørestol eller andre hjælpemidler.3. Gældende ret og sagsforløb i kommunerne3.1. Gældende retReglerne for tilkendelse af støtte til køb af bil findes i servicelovens § 114 samt i bekendtgørelse nr. 615 af15. juni 2006, som ændret den 7. juni 2007 og senest den 12. december 2008. Desuden indgårAnkestyrelsens principafgørelser om fortolkninger af reglerne som grundlag for kommunernes vurderingerog afgørelser.Ifølge servicelovens § 114 skal kommunen yde støtte til køb af bil til personer med en varigt nedsat fysiskeller psykisk funktionsevne, der i væsentlig grad forringer evnen til at færdes eller i væsentlig gradvanskeliggør muligheden for at opnå eller fastholde et arbejde eller gennemføre en uddannelse uden brug afbil.Vurderingen af, om en person, der ansøger om støtte til køb af handicapbil, er berettiget til støtte, baserespå oplysninger om ansøgerens sociale forhold sammenholdt med oplysninger om ansøgerenshelbredsforhold.

Det er efter bilbekendtgørelsens § 2 en afgørende forudsætning for bevilling, at støtte til køb af bil ivæsentlig grad vil gøre ansøgeren selvhjulpen, og dermed give en væsentlig lettelse i den daglige tilværelse.Dette vurderes på baggrund af den konstaterede funktionsnedsættelse og det konkrete daglige kørselsbehov.Hvis en person er berettiget til støtte til køb af handicapbil efter servicelovens § 114, udmåles støtte til denbilligst egnede bil, jf. bilbekendtgørelsens § 5, stk. 1 og 3. Ifølge servicelovens § 114, stk. 1, udgør støtten etrentefrit lån op til 154.000 kr. (2009-pl.), dog højest bilens anskaffelsespris med en løbetid på seks år, jf.bekendtgørelsens § 5, stk. 1, jf. § 6, stk. 1. Ifølge bekendtgørelsens § 6, skal den ene halvdel betales tilbage imånedlige lige store rater, mens den anden halvdel afskrives over perioden.Hvis der foreligger ganske særlige forhold i forbindelse med ansøgerens funktionsnedsættelse, kan derifølge servicelovens § 114, stk. 2, og jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 2, ydes et rente- og afdragsfrit lån tilbetaling af forskellen mellem den fastsatte låneramme og bilens anskaffelsespris. Det drejer sig omsituationer, hvor borgerens nedsatte funktionsevne nødvendiggør en større bil. Det yderligere lån harligeledes en løbetid på seks år.Lån til udskiftning af bil, hvortil der er ydet støtte, kan som udgangspunkt tidligst ydes 6 år efterregistreringen af bilen, altså når lånet er tilbagebetalt. Dette fremgår af bekendtgørelsens § 8, stk. 1.Udskiftning af bil, før lånet er tilbagebetalt, kan ifølge bekendtgørelsen § 8, stk. 2, blandt andet ske, når bilener totalskadet, eller hvis bilen ikke længere er egnet på grund af en ændring af ansøgerens funktionsevne.Ved førtidig udskiftning (tidligere end 6 år) af en handicapbil, fx i forbindelse med totalskade, skalborgeren over for kommunen indfri lånet på den tidligere bil, både ved almindeligt lån og ved udvidet lån jf.bekendtgørelsens § 8, stk. 3, Hvis der resterer et beløb af forsikringssummen efter indfrielse af lånet ogansøgeren ikke ønsker at søge om et nyt lån, følger det af bekendtgørelsens § 8, stk. 4, 2. pkt., at et eventueltprovenu tilfalder ansøgeren. Hvis ansøgeren derimod bevilges fornyet støtte til køb af handicapbil følger detaf § 8, stk. 4, 1. pkt., at provenuet fra den tidligere bil skal indgå i finansieringen af den nye handicapbil.I forhold til anvendelse af et provenu fra en tidligere bil gælder der ifølge bekendtgørelsens § 9 forskelligeregler afhængigt af, om borgeren har fået et almindeligt eller et udvidet lån til køb af handicapbil.Er der tale om et almindeligt lån, skal provenuet fra salget af den tidligere bil, hvortil der var ydet støtte,anvendes til køb af den nye bil. I første omgang skal provenuet fratrækkes ved beregningen af det nye lån iden beregnede tilbagebetalingspligtige del. Et herefter resterende provenu fratrækkes i den del af lånet, dernedskrives. Dette følger af bekendtgørelsens § 9, stk. 1.Er der tale om et udvidet lån, skal provenuet fra salget af den tidligere bil, hvortil der var ydet støtte, iførste omgang anvendes til at reducere det nye supplerende lån. Et eventuelt overskydende provenufratrækkes herefter i det almindelige lån. Det betyder, at en ansøger, som er bevilget et udvidet lån og somhar foretaget et merkøb, ikke har mulighed for selv at råde over sin del af en eventuel forsikringssum. Dettefølger af bekendtgørelsens § 9, stk. 2.Hvis borgeren afhænder bilen tidligere end seks år efter registreringen af bilen, og dermed før lånet ertilbagebetalt, skal borgeren fortsat betale lånet tilbage, herunder den resterende del af lånet, som ville værenedskrevet over 6 år. Dette gælder også i tilfælde, hvor bil-afhændelsen er en konsekvens af, at borgeren erblevet frataget støtte (lånets opsigelse), f.eks. på grund af manglende overholdelse af vilkår for bil-lånet elleren forværring i funktionsnedsættelsen, som gør det nødvendigt, at borgeren flytter i et botilbud. Dette følgeraf bekendtgørelsens § 14, stk. 2 og § 15, stk. 1.Et provenu fra salg af bilen skal bruges til at tilbagebetale restgælden. I praksis kan provenuet dog være såbegrænset, at det ikke er nok til at betale restgælden. Det kan i nogle tilfælde efterlade borgeren med enrestgæld.Efter de gældende regler i bekendtgørelsens § 16 er der mulighed for at give henstand samt eftergivelse afgæld ved manglende betalingsevne. Det betyder, at det kun er i situationer, hvor kommunen vurderer, atborgeren er i en sådan økonomisk situation, at det ikke er muligt for borgeren at afdrage på gælden, at derkan gives henstand eller eftergivelse.3.2. Sagsforløb ved tilkendelse af handicapbilKonsulentundersøgelsen om støtte til køb af handicapbil viste, at et typisk sagsgangsforløb i dag foregårved, at borgeren henvender sig til kommunen og udfylder et ansøgningsskema. Herefter påbegyndes

oplysningen af sagen, hvor der blandt andet oftest afholdes et hjemmebesøg og foretages en gangtest. Hvisder tilkendes støtte til køb af handicapbil, påbegyndes vurderingen og afprøvningen af hvilken bil, der skalbevilges. Nogle kommuner har overladt delopgaver til private i tilknytning til afprøvning og vurdering af bil.Konsulentundersøgelsen har vist, at der er stor variation mellem kommunerne i organisering,systemunderstøttelse, værktøjsanvendelse, sagsbehandlingens faglige baggrund samt omfanget afinvolvering af juridisk og lægefaglig ekspertise. Herudover er der variation i omfanget og karakteren afsamarbejdet med bilforhandlere mv. Hvordan man vurderer, hvilken bil der skal bevilges, varierer i dekommuner, der har deltaget i konsulentundersøgelsen. Der er kommuner, hvor sagsbehandleren sammen medborgeren og en bilforhandler forestår afprøvningen af bil, kommuner, hvor sagsbehandleren og en terapeutforestår afprøvningen sammen med borgerne og bilforhandleren, og kommuner, hvor borgeren afprøver bilenalene sammen med en bilforhandler.4. Lovforslagets hovedindhold4.1. Præcisering af kriterierne (personkreds) for at opnå støtte til køb af bil.Det foreslås, at indenrigs- og socialministeren får hjemmel til at præcisere reglerne om, hvem der erstøtteberettiget til en handicapbil. Det foreslås derfor dels, at der sker en tydeliggørelse af bestemmelsensordlyd i servicelovens § 114, stk. 1, og dels, at indenrigs- og socialministeren præciserer reglerne ompersonkredsen for støtteberettigede til handicapbil i bilbekendtgørelsen, jf. § 114, stk. 3, nr. 1.Bilbekendtgørelsen vil blive ændret, så det fremgår tydeligere, hvilke betingelser der skal være opfyldt for atvære berettiget til støtte til køb af bil. Det sker ved at præcisere betingelser om kørselsbehov, selvhjulpenhedog vurdering af mulighed for at benytte offentlige transportmidler og andre transportordninger. Ivurderingen af en ansøgers daglige kørselsbehov skal der lægges vægt på, at kørselsbehovet har et sådantomfang, at bevilling af bil i væsentlig grad kompenserer for ansøgerens nedsatte funktionsevne.Kørselsbehovet skal som udgangspunkt være dagligt.I vurderingen af, om ansøgeren bliver selvhjulpen ved bevilling af bil, skal der, såfremt ansøgeren ikkeselv kan føre bilen, lægges vægt på, at ansøgeren til at køre for sig har en anden person, fx ægtefælle,samlever, hjælperordning m.v. til rådighed i et sådant omfang, at det samlede daglige kørselsbehov kandækkes herved.Generelt gælder, at støtte til køb af bil ikke kan ydes, hvis ansøgeren er i stand til at benytte offentligetransportmidler, eller hvis ansøgerens samlede kørselsbehov ud fra en vurdering af alder, almentilstand ogforholdene i øvrigt mere hensigtsmæssigt kan tilgodeses ved andre ordninger, herunder ordninger omindividuel handicapkørsel. Dette gælder uanset, de helbredsmæssige betingelserne for støtte til køb af bil eropfyldt.I vurderingen af, om ansøgeren er i stand til at benytte offentlige transportmidler eller andretransportordninger, indgår de helbredsmæssige forholds indvirkning på ansøgerens evne til at færdes,herunder om den nedsatte funktionsevne nødvendiggør, at der tages særlige hensyn f.eks. på grund afudtrætning eller risiko for forværring af funktionsevnen.En forenkling og præcisering af kriterierne for tildeling af støtte til køb indebærer ikke nogen ændring afmålgruppen for støtte til køb af handicapbil, men skal gøre det nemmere for sagsbehandlerne i kommunerneat gennemføre en hurtig og smidig behandling af sager om støtte til køb af bil. Samtidig forventes det, at detvil blive mere klart og dermed nemmere for den enkelte borger på forhånd at vurdere, om vedkommende eromfattet af målgruppen. Det forventes derfor, at forslaget vil medføre færre ansøgninger om støtte til køb afbil fra personer, som ikke er omfattet af målgruppen. Dette vil medføre administrative lettelser forkommunerne i form af færre ansøgninger om støtte til køb af bil og administrative lettelser som følge af, atdet forventes at blive nemmere for kommunerne at gennemføre en hurtig, systematisk og ensartetsagsbehandling. Det forventes ikke, at forslaget har betydning for antallet af tilkendelser af bilstøtte, daforslaget er en præcisering og forenkling af de eksisterende regler. Målgruppen for tilkendelse af støtte tilkøb af bil vil derfor forblive uforandret.

4.2. Ændring af kommunernes praksis i forbindelse med bilafprøvningMed denne del af lovforslaget foreslås det, jf. servicelovens § 114, stk. 3, nr. 2, som noget nyt at overladetil indenrigs- og socialministeren at fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse medafprøvning og valg af den konkrete bil. For at sikre en administrativ lettelse vil det i bilbekendtgørelsen blivepræciseret, at sagsbehandleren kan overlade afprøvning af bil til borgeren i samarbejde med bilforhandlereller bilopbygger. Sagsbehandleren skal i forbindelse med afgørelse om støtte til køb af bil i samarbejde medborgerne formulere, hvilke krav bilen skal opfylde. Borgeren kan herefter medbringe afgørelsen til enbilforhandler, som i samarbejde med borgeren forestår selve afprøvningen af bilen.Hvis borgeren ønsker hjælp i forbindelse med bilafprøvningen, skal kommunen tilbyde dette. Kommunener allerede efter de gældende regler forpligtet hertil som en del af vejledningsforpligtelsen. Ligeledes kankommunen i tilfælde, hvor kommunen mener, at det er nødvendigt, beslutte at foretage en ekstra vurderingaf, om bilen opfylder borgerens behov. Denne vurdering kan foretages af sagsbehandleren eller af en andenbilforhandler.Forslaget betyder, at borgeren får større medindflydelse og et større ansvar for at sikre, at bilen opfylder denødvendige behov.Forslaget vurderes at medføre administrative besparelser i kommunerne, da kommunerne i hovedparten afsagerne ikke forventes at deltage i den konkrete afprøvning af biler.På baggrund af konsulentundersøgelsen vurderes det, at forslaget ikke har konsekvenser for den konkreteudmåling af støtte. Det vil sige, at uanset om sagsbehandleren deltager i afprøvningen, medfører dette ikkenogen forskel på bevillingen af støtte, når der sammenlignes med kommuner, hvor sagsbehandleren ikkedeltager i afprøvningen. Det vurderes derfor, at forslaget ikke medfører konsekvenser for udmålingen afstøtte i forhold til, hvad der udmåles i dag.

4.3. Tro og love-erklæring i forbindelse med genbevilling af bilstøtteMed denne del af lovforslaget foreslås det at præcisere, at bemyndigelsesbestemmelserne i servicelovens §114, stk. 3, nr. 3, giver indenrigs- og socialministeren adgang til at fastsætte nærmere regler omfremgangsmåden i forbindelse med genbevilling af støtte til køb af ny handicapbil.Bekendtgørelsen foreslås ændret, således at kommunen som udgangspunkt skal følge en forenkletsagsbehandlingsprocedure i forbindelse med genbevilling af støtte til køb af ny handicapbil. Det vil ske ved,at i tilfælde, hvor borgerens funktionsnedsættelse er uændret (stationær), og hvor borgerens kørselsbehovligeledes er uændret, kan borgeren vælge at underskrive en tro og love erklæring herom. Herefter kankommunen foretage en sagsbehandling baseret på de oplysninger, der allerede foreligger i sagen. Detteændrer dog ikke på, at kommunen fortsat skal oplyse sagen i nødvendigt omfang efter de almindeligeforvaltningsretlige regler om oplysningspligt. Hvis kommunen derfor skønner, at det er nødvendigt atindhente yderligere oplysninger, kan dette også ske efter underskrivningen af tro og love erklæringen.Formålet med forslaget er at give kommunerne betydelige administrative lettelser i sagsbehandlingen, ogsamtidig give borgerne en betydelig kortere sagsbehandlingstid i genbevillingssager. Dette opnås ved atindføre en forenklet sagsbehandlingsprocedure i de tilfælde, hvor der ikke er sket væsentlige ændringer iborgerens situation.På baggrund af konsulentundersøgelsen vurderes forslaget at medføre administrative lettelser forkommunerne i op mod 75 pct. af genbevillingssagerne.Forslaget forventes ikke at medføre konsekvenser i forhold til udmålingen af støtte, da en tro og loveerklæring kun understøtter sagsbehandlingen i de sager, hvor der ikke er sket væsentlige ændringer.4.4. Ændret fordelingsnøgle af salgsprovenu i forbindelse med udskiftning eller afhændelse af bil, nårborgeren har købt en dyrere bil end bevilget (merkøb)Med denne del af lovforslaget foreslås det at præcisere, at bemyndigelsesbestemmelserne i servicelovens §114, stk. 3, nr. 3, endvidere giver indenrigs- og socialministeren adgang til at fastsætte nærmere regler omtilbagebetaling af lån, herunder om fordeling af salgsprovenu ved udskiftning af bilen. Med ændringen af

reglerne vil der fremover ske forholdsmæssig fordeling af nettoprovenuet fra salget af den tidligere bil i detilfælde, hvor borgeren har købt en dyrere bil, end bevilget, mod selv at betale for merudgiften (merkøb).Reglerne vil blive ændret således, at en borger fremover i en merkøbs-situation kan anvende sin andel afprovenuet til at indfri en eventuel privat gæld i den tidligere bil. Det vil sige, at hvis for eksempel enkommune har givet en bevilling til en bil på 120.000 kr., og borgeren har valgt at købe en dyrere bil til160.000 kr., har borgeren altså foretaget et merkøb svarende til 25 pct. af bilens købspris, mens bevillingenfra kommunen udgør 75 pct. af bilens købspris. Ved afhændelse af bilen skal et eventuelt provenu dermedogså fordeles med 75 pct. til kommunen og 25 pct. til borgeren. Dette betyder også, at hvis en bil går tabt, fxi en ulykke eller brand, så vil provenuet fra forsikringssummen efter gældsafvikling blive fordelt tilhenholdsvis borger og kommune efter samme nøgle, som borger og kommune har betalt bilen efter, da denblev købt.Med denne ændring af bekendtgørelsen kan borgeren bevare en del af sine egne midler, da borgeren erberettiget til sin andel af provenuet. Forslaget forventes ikke at have konsekvenser for udmålingen af bil-støtte.Borgerens omkostninger (risiko) ved at foretage merkøb vil således blive reduceret, da borgeren kanforvente at få en forholdsmæssig andel af et restprovenu svarende til, hvad borgeren har foretaget af merkøbi bilen. Forslaget forventes derfor at medføre større valgfrihed for borgeren i forhold til køb af bil.4.5. Eftergivelse af restgæld i handicapbilMed denne del af lovforslaget foreslås det at præcisere, at den eksisterende bemyndigelsesbestemmelse iservicelovens § 114, stk. 3, nr. 2, omfatter indenrigs- og socialministerens adgang til at fastsætte nærmereregler om eftergivelse af restgæld i en handicapbil, som borgeren har fået frakendt som følge af ændringer ifunktionsnedsættelsen eller lignende forhold nært knyttet til funktionsnedsættelsen, f.eks. flytning til etbotilbud.Det er en forudsætning, at hele provenuet fra salg af bilen bruges til tilbagebetaling af gælden i bilen.Mulighed for eftergivelse af gæld i bilen kan dermed ikke benyttes i tilfælde, hvor borgeren vælger atbeholde bilen efter frakendelsen.Denne bestemmelse sker ved at udvide den eksisterende regel i § 16, stk. 1, i bilbekendtgørelsen om, atkommunen træffer afgørelse om henstand med tilbagebetaling og eftergivelse af lån ved manglendebetalingsevne pga. sygdom, arbejdsløshed mv.5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeForslagene vedrørende forenklinger skønnes at frigøre 10,3 mio. kr. (2010-PL) årligt i kommunerne.Forslaget indgår som et element i regeringens opfyldelse af flerårsaftalen fra 2008 med KL om frigørelse afressourcer til borgernær service i kommunerne i perioden 2009-2013. Drøftelserne med KL om udmøntningaf flerårsaftalen vil ske i forbindelse med de årlige drøftelser om kommunernes økonomi.Finansministeren vil i forlængelse af de årlige drøftelser med KL om kommunernes økonomi fremlægge etbloktilskudsaktstykke, hvori der søges om bemyndigelse til at kunne fravige § 14, stk. 2, i lov nr. 499 af 7.juni 2006 om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner med senere ændringer, såkommunernes statstilskud ikke nedsættes med de kommunale mindreudgifter, som følger af lovforslaget.Dette skal ses i sammenhæng med formålet med forenklingerne, nemlig at give kommunerne større frihed ogfrigøre ressourcer til borgernær service.Forslagene om eftergivelse af eventuel restgæld i en handicapbil samt forslaget om ændret fordelingsnøgle afsalgsprovenu i forbindelse med udskiftning eller afhændelse af bil, når borgeren har købt en dyrere bil endbevilget (merkøb) forventes at medføre merudgifter for kommunerne på 2,5 mio. kr. årligt i 2010 og 10,0mio. kr. årligt i de følgende år.

Lovforslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles med kommunerne6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.7. Administrative konsekvenser for borgerneI forhold til forslaget om modernisering af bilreglerne vurderes forslaget at medføre en mindre lettelse forborgere, der ansøger om støtte til køb af handicapbil, da reglerne vil være enklere og mere gennemskuelige.8. Miljømæssige konsekvenser.Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.9. Forholdet til EU-retten.Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.10. Hørte myndigheder og organisationerForsalget har været sendt i høring hos Advokatrådet, Ankestyrelsen, Center for Ligebehandling afHandicappede, Dansk Handicapforbund, PTU, Spastikerforeningen, Danske Socialrådgiverforening, DanskeFysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Den uvildige konsulentordning påHandicapområdet, Det centrale Handicapråd, Ergoterapeutforeningen, Foreningen af Socialchefer iDanmark, KL og Sjældne Diagnoser.11. Sammenfattende skemaPositive konsekvenser/mindre udgifterØkonomiske konsekvenserfor stat, kommuner ogregionerNegative konsekvenser/merudgifterForslaget medfører statsligemerudgifter på 5,0 mio. kr.i perioden 2010-2012.Forslaget medfører samlede

Til nr. 1 og 2Det foreslås dels, at der sker en præcisering af servicelovens § 114, stk. 1 og dels, at der med hjemmel ibemyndigelsesbestemmelsen i § 114, stk. 3, nr. 1, vil blive lavet en ændring af bilbekendtgørelse ommålgruppen for støtte til køb af handicapbil.Hensigten med ændringen er at gøre tildelingskriterierne klarere for både borgerne og kommunerne.Herved forventes det, at det bliver mere gennemskueligt, hvad der skal til for at være berettiget tilhandicapbil. Der forventes således mindre administration for kommunerne. Med klarere regler forventes det,at kommunalbestyrelserne kan gennemføre en mere enkel sagsbehandling og dermed træffe hurtigereafgørelser.Forslaget betyder ikke ændringer af den hidtidige målgruppe for støtte til køb af bil. Med ændringen af §114, stk. 1, gøres det tydeligere, at der udover de helbredsmæssige betingelser er tre bedømmelsesgrundlagfordelt på erhverv, uddannelse eller andre aktiviteter. Formålet med ændringen er at tydeliggøre, at man vedtildeling af bil til andre formål end erhverv og uddannelse ud over en væsentlig forringet gangevne skal haveaktiviteter uden for hjemmet, der betinger et betydeligt kørselsbehov. Der menes hermed, at det konkretekørselsbehov har et sådan omfang, at bevilling af bil i væsentlig grad kompenserer for ansøgerens nedsattefunktionsevne, og derved gør pågældende selvhjulpen. Kørselsbehovet skal som udgangspunkt være dagligt.Baggrunden for ændringen er ønsket om at tydeliggøre personkredsen, så den bedre afspejler administrativpraksis på området. Med tydeliggørelsen forventes der færre ansøgninger af åbenlys uberettiget karakter,dvs. ansøgninger, hvor ansøgeren ikke er omfattet af målgruppen. Det forventes herefter, at der vil kunne skehurtigere sagsbehandling og færre afslag.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 3.Det foreslås videre, at bemyndigelsesbestemmelsen i servicelovens § 114, stk. 3, nr. 1, giver indenrigs- ogsocialministeren adgang til at fastsætte nærmere regler om personkredsen for støtte til køb af bil.Med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen vil der blive udstedt en ændring af den eksisterendebilbekendtgørelse, hvormålgruppen for støtte til køb af handicapbil præciseres. Målgruppen for støtte til køb

af bil er uforandret er med forslaget uforandret. Hensigten med ændringen er alene at gøretildelingskriterierne klarere for både borgerne og kommunerne.Det foreslås, at det gøres tydeligere, at der ikke kan bevilges støtte til køb af bil, selvom dehelbredsmæssige betingelser er opfyldt, hvis ansøgeren er i stand til at benytte offentlige transportmidler,eller hvis ansøgerens samlede kørselsbehov ud fra en vurdering af alder, almentilstand og forholdene i øvrigtkan tilgodeses ved andre ordninger, herunder ordninger om individuel handicapkørsel. I vurderingen af, omansøgeren er i stand til at benytte offentlige transportmidler eller andre transportordninger, indgår dehelbredsmæssige forholds indvirkninger på ansøgerens evne til at færdes, herunder omfunktionsevnenedsættelsen nødvendiggør, at der tages særlige hensyn, fx på grund af udtrætning eller risikofor forværring af funktionsevnen.Det skal desuden gøres tydeligere, at det er en forudsætning for støtte til køb af bil, at ansøgeren ud over deøvrige betingelser har redegjort for et betydeligt kørselsbehov. Der menes hermed, at det konkretekørselsbehov har et sådan omfang, at bevilling af bil i væsentlig grad kompenserer for ansøgerens nedsattefunktionsevne. Kørselsbehovet skal som udgangspunkt være dagligt.Endelig skal det tydeliggøres, at støtte til køb af bil er betinget af, at ansøgeren bliver selvhjulpen medegen bil. Medmindre ansøgeren selv er i stand til at føre bilen, betyder det, at ansøgeren har en anden persontil at køre for sig, fx ægtefælle, samlever, chauffør m.fl. Den anden person skal være til rådighed i et sådantomfang, at det samlede daglige kørselsbehov kan dækkes herved. Er der alene chauffør til rådighed i etmindre omfang, kan kørselsbehovet eventuelt mere hensigtsmæssigt tilgodeses ved andre kørselsordninger.Med ændringerne forventes det, at det bliver mere gennemskueligt, hvad der skal til, for at være berettigettil handicapbil.Der forventes således mindre administration for kommunerne. Med klarere regler forventes kommunerneat gennemføre en mere enkel sagsoplysning og sagsbehandling og dermed træffe hurtigere afgørelser.Til nr. 3Med tilføjelsen i bemyndigelsesbestemmelsen i servicelovens § 114, stk. 3, nr. 2, foreslås det, atindenrigs- og socialministeren får adgang til at fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelsemed afprøvning og valg af den konkrete bil.Med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen vil der blive udstedt en ændring af den eksisterendebilbekendtgørelse om, hvad kommunerne skal foretage sig i forbindelse med afprøvning ved valg af denkonkrete bil. Herved forventes det, at den kommunale deltagelse i forbindelse med bilafprøvning vil bliveformindsket og som følge heraf vil sagsbehandlingstiden blive reduceret. I stedet overlades afprøvning af biltil borgeren i samarbejde med bilforhandler/bilopbygger. Med tydeliggørelsen forventes det, at der vil kunneske hurtigere sagsbehandling.Det forventes således, at borgeren i hovedparten af sagerne vil stå for afprøvning af den konkrete bil ogderved får større medindflydelse på valget af bil.Sagsbehandleren skal i forbindelse med afgørelse om støtte til køb af bil i samarbejde med borgerneformulere, hvilke krav bilen skal opfylde. Borgeren kan herefter medbringe afgørelsen til en bilforhandler,som forestår selve afprøvningen af bilen.Hvis borgeren ønsker kommunens hjælp ved afprøvningen af bil, skal kommunen tilbyde dette som en delaf vejledningsforpligtelsen. Ligeledes kan kommunen, i tilfælde hvor kommunen mener, at det ernødvendigt, beslutte at foretage en ekstra vurdering af, om bilen opfylder borgerens behov. Denne vurderingkan foretages af sagsbehandleren eller af en anden bilforhandler.Forslaget betyder, at borgeren får større medindflydelse og et større medansvar for at sikre, at bilenopfylder de nødvendige behov.Til nr. 4Med denne del af lovforslaget foreslås det præciseret, at bemyndigelsesbestemmelserne i servicelovens §114, stk. 3, nr. 3, giver indenrigs- og socialministeren adgang til at fastsætte nærmere regler om

fremgangsmåden i forbindelse med udskiftning af bil, herunder genbevilling af støtte til køb af nyhandicapbil, samt adgang til at fastsætte nærmere regler om tilbagebetaling af lån, herunder om fordeling afsalgsprovenu ved udskiftning af bilen.Med præciseringen af bemyndigelsesbestemmelsen vil der blive udstedt en ændring af den eksisterendebilbekendtgørelse om forholdsmæssig fordeling af nettoprovenuet fra salget af den tidligere bil i de tilfælde,hvor borgeren har købt en dyrere bil, end bevilget, mod selv at betale for merudgiften (merkøb).Bekendtgørelsen vil blive ændret, således at kommunen som udgangspunkt skal følge en forenkletsagsbehandlingsprocedure i forbindelse med genbevilling af støtte til køb af ny handicapbil. I tilfælde, hvorborgerens funktionsnedsættelse er uændret (stationær), og hvor borgerens kørselsbehov ligeledes er uændret,bliver det muligt, at borgeren kan underskrive en tro og love erklæring. Herefter kan kommunen foretage ensagsbehandling baseret på de oplysninger, der allerede foreligger i sagen. Dette ændrer dog ikke på, atkommunen fortsat skal oplyse sagen i nødvendigt omfang. Hvis kommunen derfor skønner, at det ernødvendigt at indhente yderligere oplysninger, kan dette også ske efter underskrivningen af tro og loveerklæringen.Forslaget forventes at medføre administrative besparelser og en kortere sagsbehandlingstid for borgerne,der ikke skal igennem en fuld sagsbehandling i tilfælde, hvor der ikke er sket ændringer i behovet.Forslaget forventes at medføre administrative besparelser for kommunerne, der ikke skal foretage en fuldsagsbehandling i tilfælde, hvor der ikke er sket ændringer i behovet. Ifølge konsulentundersøgelsen forventesdenne besparelse at ske i op mod 75 pct. af genbevillingssagerne.Forslaget forventes ikke at medføre konsekvenser i forhold til udmålingen af støtte, da en tro og loveerklæring kun understøtter sagsbehandlingen i sager, hvor der ikke er sket ændringer. Forslaget ændrer ikkepå kommunernes oplysningsforpligtelse.Det foreslås desuden, at bilbekendtgørelsen vil blive ændret således, at en borger fremover i en situation,hvor der købes en dyrere bil end bevilget (merkøb), kan anvende sin andel af provenuet til at indfri eneventuel privat gæld i den tidligere bil. Med denne ændring af bekendtgørelsen kan borgeren råde over sinandel af provenuet.Hvis for eksempel en kommune har givet en bevilling til en bil på 120.000 kr., og borgeren har valgt atkøbe en dyrere bil til 160.000 kr., har borgeren altså foretaget et merkøb svarende til 25 pct. af bilenskøbspris, mens bevillingen fra kommunen udgør 75 pct. af bilens købspris. Ved afhændelse af bilen skal eteventuelt provenu dermed også fordeles med 75 pct. til kommunen og 25 pct. til borgeren.Forslaget forventes ikke at have konsekvenser for udmålingen af bilstøtte.Til § 2Det foreslås, at loven træder i kraft den [1.oktober 2010]+++Bilag+++

§ 114.Kommunalbestyrelsen skal yde støtte tilkøb af bil til personer med en varigt nedsatfysisk eller psykisk funktionsevne, der ivæsentlig grad forringer evnen til at færdeseller i væsentlig grad vanskeliggør mulighedenfor at opnå eller fastholde et arbejde ellergennemføre en uddannelse uden brug af bil.Støtten ydes som rentefrit lån inden for enramme på 139.000 kr.Stk. 2.Foreligger der ganske særlige forhold iforbindelse med den nedsatte funktionsevne,kan der ydes et rente- og afdragsfrit lån tilbetaling af forskellen mellem støtte efter stk. 1og anskaffelsesprisen.Stk. 3.Velfærdsministeren fastsætter i enbekendtgørelse regler om1) betingelserne for at opnå støtte efter stk. 1 og2 og om vilkårene for støtten,2) tilbagebetaling af lån, herunder om henstandmed tilbagebetaling og eftergivelse af lån samtindkomstgrundlaget for tilbagebetalingen,3) adgangen til at modtage støtte til udskiftningaf en bil, hvortil der er ydet støtte, jf. stk. 1 og2,4) støtte til nødvendig indretning m.v., herunderi hvilket omfang ansøgeren selv skal betale endel af udgiften til indretningen,5) i hvilket omfang der kan ydes tilskud tilbetaling af køreundervisning m.v., og6) støtte til personer, der ved indrejse her ilandet medbringer en bil.

§1I lov om social service, jf. lovbekendtgørelsenr. 941 af 1. oktober 2009, som ændret ved § 10i lov nr. 434 af 8. maj 2006 og § 2 i lov nr. 316af 28. april 2009, foretages følgende ændringer:1.§ 114, stk. 1,affattes således:”§ 114.Kommunalbestyrelsen skal yde støttetil køb af bil til personer med en varigt nedsatfysisk eller psykisk funktionsevne, der ivæsentlig grad:1) vanskeliggør muligheden for at opnå ellerfastholde et arbejde,2) vanskeliggør muligheden for at gennemføreen uddannelse, eller3) forringer evnen til at færdes, og hvorpersonen samtidig har aktiviteter uden forhjemmet, der betinger et betydeligtkørselsbehov.”2.I§ 114, stk. 3, nr. 1,indsættes efter ”stk. 1 og2”: ”, herunder nærmere regler ompersonkredsen, som er berettiget til støtte tilkøb af bil,”.3.Efter§ 114, stk. 3,indsættes som et nyt nr. 2:”2) fremgangsmåden i forbindelse medafprøvning og valg af den konkrete bil.”Nr. 2-6 bliver herefter til nr. 3-7.4.I§ 114. stk. 3, nr. 3,der bliver nr. 4,indsættes efter ”stk. 1 og 2,”: ”herundernærmere regler om fremgangsmåden iforbindelse med udskiftning og genbevilling afhandicapbil, og anvendelse af provenu vedudskiftning og afhændelse af bil,”.§2Loven træder i kraft den 1. oktober 2010.