SOU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 67: Samlenotat vedr. rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender den 30. november 2009

Nyt notat.1. ResuméUnder dette punkt er der på rådsmødet lagt op til en politisk debat om håndtering af den øko-nomiske krise og forberedelse af Lissabon-strategien post 2010. Det svenske formandskab harfremlagt forslag til rådskonklusioner om fremme af inklusion på arbejdsmarkedet, og Rådetskal godkende udtalelser om dette emne fra Beskæftigelseskomiteen (EMCO) og Komiteen forSocial Beskyttelse (SPC). Under dette punkt vil Kommissionen desuden præsentere en medde-lelse om krisen indvirkning på beskæftigelsen og en rapport om de sociale implikationer af kri-sen, som er udarbejdet af Kommissionen og SPC.2. BaggrundDet svenske formandskab har fremme af inklusion på markedet og håndteringen af den øko-nomiske og finansielle krise som sine prioriterede områder.3. HjemmelsgrundlagSpørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Formål og indholda) Meddelelse fra Kommissionen om beskæftigelseskrisenKommissionen ventes at fremlægge en meddelelse, der analyserer omfanget af krisens indvirkning på be-skæftigelsessituationen og de tiltag, der er taget i medlemslandene for at imødegå krisen. Endvidere ventesmeddelelsen at indeholde forslag til 4 indsatsområder, herunder 1) initiativer og investeringer med henblik

på at undgå langtidsarbejdsløshed, 2) fremme af flexicurity, 3) støtte til grupper, der er særligt udsatte forarbejdsløshed og 3) forbedring af situationen for arbejdstagere, som er ansat på midlertidige vilkår eller påvilkår, der afviger fra de sædvanlige.b) Fremme af inklusion på arbejdsmarkedet – håndtering af krisen og forberedelse af Lissabon-strategienpost 2010Det svenske formandskab har fremlagt forslag til rådskonklusioner om fremme af inklusion påarbejdsmarkedet. Formålet med konklusionerne er at sende et signal til DER om, at inklusionpå arbejdsmarkedet er væsentligt i forbindelse med håndteringen af den økonomiske og finan-sielle krise. Samtidig skal konklusionernes ses som input til den kommende revision af Lissa-bon-strategien post 2010. Medlemslandene og Kommissionen opfordres derfor blandt andet til:at bibeholde et stærkt politisk fokus på at modvirke konsekvenserne af den økonomi-ske krise, samtidig med at man bevarer fokus på skabelse af stærke strukturer på ar-bejdsmarkedet, social sammenhængskraft og fleksibilitetat sikre tilvejebringelse af exitstrategier, når krisen aftagerfortsat at fremme og udveksle god praksis om sammenhængen mellem aktive arbejds-markedspolitikker og social sikring samt at fremme incitamenter til arbejdsmarkeds-deltagelse og forbedre adgangen til uddannelseat undersøge, hvordan barrierer for en stigende arbejdsmarkedsdeltagelse kan reduce-res, og hvordan man kan fremme inklusion på arbejdsmarkedet i forbindelse med frem-tidige initiativer, herunder i Lissabon-strategien post 2010 samt i den kommende stra-tegi for vækst og jobs.

Det Europæiske Råd opfordres til:at lægge vægt på, at der er behov for at tage initiativer, der modvirker konsekvenserneaf den økonomiske og finansielle krise samtidig med at sikre tilvejebringelse af pas-sende exitstrategier.at anerkende, at aktive arbejdsmarkedspolitikker kombineret med socialsikringspoli-tikker kan forbedre den fremtidige beskæftigelsessituation i medlemslandeneat understrege, at de europæiske lande skal fremme deltagelse på arbejdsmarkedet oggøre fuld brug af arbejdsstyrken for at imødegå konsekvenserne af den demografiskeudvikling og i den forbindelse også inddrage ligestillingspolitikker, der kan bidrage tilen øget erhvervsfrekvensat sikre fokus på behovet for en øget arbejdsstyrke i Lissabon-strategien post 2010c) Den europæiske beskæftigelsesstrategi i Lissabon-strategien post 2010Beskæftigelseskomiteen (EMCO) tager i sin udtalelse udgangspunkt i, at den europæiske be-skæftigelsesstrategi medvirker til at skabe flere og bedre jobs og bør være en væsentlig del afLissabon-strategien post 2010. Mål og prioriteter i den nuværende beskæftigelsesstrategi børfastholdes uændret, men implementeringen bør styrkes. Den åbne koordinationsmetode har vistsig effektiv, men elementer som politisk ejerskab, inddragelse af parterne og multilateral over-vågning kan styrkes.d) Lissabon-strategien post 2010Komitéen for Social Beskyttelse ventes i sin udtalelse at tage udgangspunkt i, atKomitéen anser post-2010 Lissabonstrategien for værende:

Et middel der skal sætte Europa på kurs mod vedvarende vækst og beskæftigelse samtøget social sammenhængskraft i en udfordrende sammenhæng præget af en stigendealdring samt et øget pres, der er genereret af den teknologiske udvikling, globaliserin-gen og klimaforandringerne.Et ramme som samtidig skal sikre en opfyldelse af målene inden for vækst, beskæfti-gelse, reduktion af fattigdom samt sikre større social sammenhængskraft.En udfordring hvor forstærket interaktion mellem økonomiske, beskæftigelses- og so-cialpolitikker er afgørende i forhold til formuleringen af den fremtidige strategi.En bekræftelse af engagementet i bekæmpelsen af fattigdom og social eksklusion samtalle former for diskrimination, særligt i lyset af den nuværende krise og med hensyn tilat yde tilstrækkelig social beskyttelse. Det inklusive arbejdsmarked samt beskæftigel-se med kvalitet spiller en central rolle med henblik på at femme den sociale sammen-hæng.En udfordring i forhold til at sikre at strategiens sociale resultater, herunder på kønsli-gestillingsområdet, bliver overvåget og behandlet systematisk.En vej til forbedring af den åbne koordinationsmetode, hvilket fortsat er af afgørendebetydning med hensyn til at styrke den sociale sammenhængskraft.En vigtig stræben efter effektive og velintegrerede politikker, der bidrager til at øge til-liden til strategien, samt anerkendelsen af fordelene forbundet med denne blandt de eu-ropæiske borgere.

e) Anden rapport om de sociale implikationer af krisen fra SPC og KommissionenDet forventes, at rapporten vil konstatere, at stærke politiske initiativer i medlemsstaterne medhenblik på genopretning og det forhold, at de sociale beskyttelsessystemer fungerer som auto-matiske stabilisatorer har spillet en større rolle med henblik på afsvækkelse af krisens konse-kvenser, men dens menneskelige omkostninger er fortsat vanskelige at vurdere både på kortereog længere sigt.De første tegn på genopretning kan nu konstateres, mens dens fulde konsekvenser for arbejds-markedet og de offentlige budgetter er endnu ikke konstateret.Mere end 5 millioner mennesker har mistet deres job, og et stort antal mennesker er udsat forrisiko for fattigdom og social udstødelse og forgældelse. Arbejdstagere på kortfristede kontrak-ter var blandt de første, som blev ramt af den økonomiske nedgang. Navnlig indvandrere samtunge og ældre arbejdstagere blev ramt af krisen, men også mindre udsatte grupper blev berørt.Uanset medlemsstaternes hurtige indgriben forventes ledigheden at forblive høj i et stykke tidmed deri indbygget risiko for langtidsarbejdsløshed og social eksklusion.Det kan konstateres, at rækkevidden, dybden og virkningerne af krisen i stor grad varierer mel-lem medlemsstaterne. Således steg arbejdsløsheden i én medlemsstat fra 2,7 % til 3,5% og fra6,1% til 19,7 % i en anden. Hertil kommer, at de sociale situationer var højst forskellige i med-lemsstaterne før krisen såvel i henseende til arbejdsløshed og fattigdomsniveauer.Da velfærdssystemerne fortsat vil have en rolle at spille som automatiske stabilisatorer, forven-tes det, at udgifter på det sociale område vil stige. Imidlertid er der store variationer mellemmedlemsstaterne med henblik kapaciteten til at kunne håndtere en stigende efterspørgsel eftersociale ydelser. Nogle medlemsstater har således af budgetmæssige årsager været nødsaget tilat gennemføre økonomiske konsolideringsforanstaltninger, som vil kunne svække virkningenaf tidligere vedtagne initiativer med henblik på genopretning af beskæftigelsen.

6. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-telsesniveauetForslagene har ikke konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-skyttelsesniveauet.9. HøringRådskonklusionerne om fremme af inklusion på arbejdsmarkedet er sendt til EU-Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold til orientering.10. Regeringens foreløbige generelle holdningFra dansk side støtter man vedtagelse af dokumenterne.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerDe øvrige lande ventes at kunne støtte vedtagelse af de fremlagte dokumenter.12. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Nyt notat.1. ResuméArbejdsmarkedets parter på europæisk plan har indgået en aftale om revision af rammeaftalenom forældreorlov. Formålet med direktivet er at give retsvirkning til denne aftale. Rammeafta-len erstatter parternes tidligere aftale af 14. december 1995, der fik retsvirkning med direktiv96/34/EF.Med aftalen udvides lønmodtagerens individuelle ret til forældreorlov fra tre måneder til firemåneder, hvoraf én måned ikke skal kunne overføres fra den ene forælder til den anden. Desu-den indføres en række forbedringer og præciseringer, særligt forbedres beskyttelsen af rettentil forældreorlov, og der åbnes op for at søge større fleksibilitet ved genoptagelsen af arbejdetefter endt orlov.Det overordnede formål er at bidrage til at forbedre sammenhængen mellem arbejdsliv og fa-milieliv, herunder hensyntagen til nye familiestrukturer og at fremme ligestillingen på ar-bejdsmarkedet.2. BaggrundI overensstemmelse med Traktatens artikel 138 om konsultation af arbejdsmarkedets partergennemførte Kommissionen i 2006-07 en høringsproces vedrørende sammenhængen mellemarbejdsliv og familieliv.I oktober 2008 fremlagde Kommissionen en pakke om fremme af bedre balance mellem ar-bejdsliv og familieliv, herunder forslag til ændret graviditetsdirektiv. Samtidig tilkendegavKommissionen i en meddelelse, at den ville træffe de fornødne foranstaltninger for at giveretsvirkning til en eventuel ny aftale mellem parterne om forældreorlov.Den reviderede rammeaftale om forældreorlov blev indgået af parterne den 18. juni 2009, ogparterne anmodede Kommissionen om at forelægge aftalen for Rådet med henblik på at gøreden bindende i alle medlemsstater.Formålet med direktivet er at give retsvirkning til den reviderede aftale om forældreorlov, derblev indgået den 18. juni 2009 mellem arbejdsmarkedets parter på europæisk plan (BUSINES-SEUROPE, UEAPME, CEEP og EFS).Forslaget skal erstatte parternes tidligere aftale af 14. december 1995, der fik retsvirkning meddirektiv 96/34/EF.3. HjemmelsgrundlagForslaget er baseret på EF-Traktatens artikel 139, stk. 2, hvorefter parterne kan anmode om, atRådet træffer afgørelse om at give retsvirkning til en aftale. Rådet træffer afgørelse med kvali-ficeret flertal. Europa-Parlamentet skal ikke inddrages i høringsprocessen, se dog punkt 6.

4. NærhedsprincippetMålet med forslaget er at foretage en ajourføring af det eksisterende direktiv om minimums-standarder vedrørende forældreorlov. Dette kan kun ske ved en foranstaltning på EU-plan. Såvel de europæiske arbejdsmarkedsparter som Kommissionen er overbevist om beho-vet herfor. Rammeaftalen opstiller ifølge Kommissionen kun generelle principper for forældre-orlov og lader det være op til medlemsstaterne at fastsætte de nationale bestemmelser for at an-vende disse principper. Derved sikres, at bestemmelserne kan tilpasses til arbejdsmarkedet iden enkelte medlemsstat. Forslaget går ikke længere end nødvendigt for at nå de tilsigtede mål.Det fastsætter alene minimumsstandarder og giver de medlemsstater, som ønsker det, mulighedfor at vedtage strengere krav.Regeringen har ikke bemærkninger hertil. Det forhold, at de indholdsmæssige regler (dvs. dem,der mest vedrører de forskellige konkrete foranstaltninger) er udarbejdet gennem social dialogaf de europæiske repræsentanter for lønmodtagere og arbejdsgivere snarere end af Kommissio-nen, er ud fra et dansk synspunkt en yderligere garanti for overholdelse af nærhedsprincippet.5. Formål og indholda) DirektivetSelve direktivteksten er kortfattet med en henvisning til aftalen, der er bilag til direktivet.Iartikel 1gøres den aftale, der er indgået mellem parterne, retligt bindende.Artikel 2vedrørersanktioner, som skal bidrage til en effektiv gennemførelse af rammeaftalen.Artiklerne 3, 5 og6indeholder gennemførelsesbestemmelserne, herunder mulighed for overenskomstimplemen-tering, og endelig fremgår det afartikel 4,at direktivet ophæver det tidligere direktiv vedrøren-de forældreorlov.b) AftalenDen eksisterende aftale af 14. december 1995 giver lønmodtagerne individuel ret til forældre-orlov i mindst 3 måneder. Det er derfor allerede et gældende princip, at forældreorlov er en in-dividuel ret, der ikke bør overdrages fra den ene forælder til den anden. Mange medlemsstaterhar imidlertid givet mulighed herfor.Den eksisterende aftale yder desuden beskyttelse mod afskedigelse samt ret til at vende tilbagetil den samme eller tilsvarende stilling og sikrer opretholdelse af beskæftigelsesmæssige rettig-heder under forældreorloven. Aftalen indeholder betingelserne for adgangen til forældreorlovog de nærmere regler herfor, som medlemsstaterne kan fastsætte på nationalt plan. Endelig gi-ver aftalen lønmodtageren ret til arbejdsfrihed, når tvingende familiemæssige årsager gør siggældende i tilfælde af sygdom eller ulykke, der gør lønmodtagerens tilstedeværelse nødvendig.De væsentligste ændringer i den reviderede aftale af 18. juni 2009 er følgende:Aftalen dækker alle lønmodtagere uanset kontrakttype, herunder deltidsbeskæftigelse, tids-begrænset beskæftigelse og vikararbejde.Retten til forældreorlov for arbejdstagere udvides fra de nuværende tre til fire måneder.For at tilskynde til at forældrene deles ligeligt om forældreorloven, fastsættes det, at mindstén af disse fire måneder ikke under nogen omstændigheder skal kunne overføres (’non-transferability’). Denne fjerde måned vil gå tabt, hvis det kun er den ene forælder, som ta-ger forældreorlov.

Det gøres obligatorisk (og ikke længere fakultativt) nationalt at fastsætte varselsperioder,som skal benyttes af en lønmodtager, der ønsker at tage forældreorlov. Disse skal fastsæt-tes i overensstemmelse med både lønmodtagerens og arbejdsgiverens interesser.Alle former for mindre gunstig behandling som følge af ansøgning om forældreorlov for-bydes, hvorved beskyttelsen mod dårligere behandling som følge af orlov forbedres. Til-svarende bestemmelse er en del af kommissionens forslag til ændring af graviditetsdirektiv92/85/EØF, artikel 10 (1).Spørgsmål om social sikring skal i lighed med tidligere undersøges og afgøres nationalt.Dog bemærkes, at der ligeledes er indsat en tilsvarende bestemmelse om indkomstforhold.Hertil gøres der i de generelle betragtninger opmærksom på, at erfaringer i medlemsstater-ne har vist, at indkomstniveauet under forældreorlov er en faktor, der har indflydelse på,om forældre holder orlov, navnlig fædre.Forældres ret til at bede om ændrede arbejdsforhold ved tilbagevenden til arbejde efter or-lov fastslås. Arbejdsgivere skal besvare sådanne anmodninger om fleksible arbejdsordnin-ger både efter egne og efter lønmodtagerens behov. Tilsvarende bestemmelse er en del afkommissionens forslag til ændring af graviditetsdirektiv 92/85/EØF, artikel 11(d).Lønmodtageren og arbejdsgiveren opfordres til at forblive i kontakt med hinanden underorloven for at fremme genoptagelsen af arbejdet.

6. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke inddrages i lovgivningsprocessen. Kommissionen har dog tilken-degivet i overensstemmelse med tidligere løfter at give Parlamentet, hvis det ønsker det, mu-lighed for at sende en udtalelse til Kommissionen og Rådet.Der er endnu ikke modtaget en udtalelse fra Parlamentet.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforDet gældende forældreorlovsdirektiv (direktiv 96/34/EF) er i dag implementeret gennem flerelove:Barselloven (lov nr. 566 af 9. juni 2006 med senere ændringer)Ligebehandlingsloven (nu lovbkg. nr. 734 af 28. juni 2006)Lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager (Lov nr.223 af 22. marts 2006)Direktivet og den reviderede rammeaftale vurderes ikke umiddelbart at betyde ændringer i dedanske lovregler:Alle lønmodtagere er omfattet af retten til forældreorlov uanset deres kontrakttype.Hver forælder har efter barselloven allerede en individuel ret til 32 ugers forældreorlov(godt 7 måneders forældreorlov pr. forælder). Der er ikke efter de danske regler mulighedfor at overføre forældreorlov fra den ene forælder til den anden.I barselloven er der allerede fastsat en varslingsfrist på 8 uger, der tilgodeser både arbejds-giverens og lønmodtagerens interesser.Det må dog overvejes, om det er nødvendigt at præcisere beskyttelsen i lige-behandlingsloven i forhold til alle former for mindre gunstig behandling som følge af an-søgning om forældreorlov. I dag omhandler beskyttelsen i §§ 9 og 16 alene lovstridige af-skedigelser.Det må ligeledes overvejes, om det er nødvendigt at præcisere i barselloven, at forældrehar ret til at bede om ændrede arbejdsforhold ved tilbagevenden til arbejde efter orlov og

arbejdsgiverens pligt til at svare sådanne anmodninger. Barselloven omtaler i dag alenemuligheden for efter aftale delvis at genoptage arbejdet.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-telsesniveauetForslaget menes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien eller mil-jøet. Der kan som konsekvens af en vedtagelse som nævnt under punkt 7 forventes mindrepræciseringer i forhold til det danske beskyttelsesniveau.9. HøringForslaget har været i høring i EU-Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale Forholdmed frist den 17. august 2009.KL takker for fremsendelsen af forslaget og udtrykker tilfredshed med, at der er valgt en gen-nemførelsesform, der ikke tillægger eller fratrækker noget i forhold til den indgåede aftale mel-lem de europæiske arbejdsmarkedsparter. KL udtrykker også tilfredshed med, at den europæi-ske regulering af arbejdsmarkedet sker ved hjælp af aftaler indgået mellem arbejdsmarkedetsparter. Herudover har KL ingen yderligere bemærkninger.FTF finder, at det fremsatte forslag til gennemførelsen af en revideret rammeaftale om foræl-dreorlov er i overensstemmelse med det aftaleresultat, som de europæiske sociale parter kunneenes om, og at resultatet indebærer en forbedring i forhold til den hidtil gældende rammeaftale.Selv om den reviderede rammeaftale formentlig ikke umiddelbart vil få de store konsekvenserpå det danske arbejdsmarked, kan den understøtte en positiv udvikling på det europæiske ar-bejdsmarked vedrørende vilkår for forældreorlov. FTF bemærker dog, at man gerne havde set,at bestemmelsen i artikel 6, stk. 1, om muligheden for fleksibel indretning af vilkår ved tilba-gevenden fra forældreorloven, var blevet en egentlig rettighed for medarbejderen. I mange kol-lektive danske overenskomster er der givet adgang til fleksibel tilpasning af arbejdsvilkår vedtilbagevenden fra forældreorlov.FA er tilfreds med, at Kommissionen har fremsat sit forslag så hurtigt efter at de europæiskesociale parter den 18. juni 2009 blev enige om den reviderede rammeaftale vedrørende foræl-dreorlov. Den reviderede rammeaftale vil både give en bedre balance mellem arbejds-, privat-og familielivet, og gøre det lettere for virksomhederne at planlægge arbejdet. Kommissionensforslag rummer mulighed for at gennemføre direktivet og rammeaftalen ved kollektiv overens-komst og afsætter 2 år fra vedtagelse af forslaget til at gennemføre det. Om nødvendigt kandenne gennemførelsesfrist udvides med yderligere 1 år. På den baggrund er FA positive overfor forslaget og har ikke yderligere bemærkninger.LO har henvist, at LO over for ETUC har gjort opmærksom på, at LO gerne havde set et merevidtgående framework, men er helt klar over, at det foreliggende resultat er det muliges kunst.LO har over for ETUC anført følgende konkrete bemærkninger til teksten:I punkt 17 i de generelle betragtninger hedder det, at ”medlemsstaterne bør tage hensyn tilde særlige behov, som forældre med langtidssyge eller handicappede børn måtte have”. LOkan konstatere, at denne betragtning ikke bliver fulgt op af initiativer i direktivet.I punkt 22 ligeledes under de generelle bemærkninger er det uklart, i hvilken grad det erarbejdstager eller arbejdsgiver, der er forpligtet til at tilrettelægge forløbet i forbindelsemed tilbagevenden til arbejdspladsen. Det bør derfor præciseres, at det er arbejdsgiverensom jo har ledelsesretten, der derfor også har forpligtigelsen.

DA har bemærket, at DA gennem BusinessEurope har været med til at indgå den reviderederammeaftale vedrørende forældreorlov. DA finder på den baggrund ikke anledning til at frem-komme med specifikke bemærkninger til selve indholdet af aftalen. Aftalen opstiller kun gene-relle principper for forældreorlov og lader det være op til medlemsstaterne at fastsætte be-stemmelser for anvendelse af disse principper. DA har noteret sig, at direktivforslaget indehol-der den sædvanlige adgang for arbejdsmarkedets parter til at gennemføre direktivet ved kollek-tiv aftale.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen er positiv over for direktivet og rammeaftalen. Fra dansk side må det betragtes sompositivt, at parterne på europæisk plan er blevet enige om at revidere rammeaftalen om foræl-dreorlov.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer er bred tilslutning blandt medlemslandene til forslaget vedr. gennemførelse af parternes af-tale.Der var under forhandlingerne reservationer fra parterne og visse medlemslandes side ved-rørende sanktionsbestemmelsen, idet Kommissionens havde foretaget en modernisering iforhold til det gældende forældreorlovsdirektiv. Imidlertid blev der opnået enighed om etopdateret tekstforslag, som parterne tidligere har kunnet tilslutte sig, og som der er tilslut-ning til i Rådet.Der ventes også bred tilslutning til et ændringsforslag om at gøre direktivforslaget mindrebureaukratisk, ved at krav om at indsende nationale paralleltekster (såkaldte korrelationsta-beller) ikke skal nævnes i direktivteksten. Dette kan Danmark også støtte.

Nyt notat.1. ResumeDet svenske formandskab har fremsat forslag til rådskonklusioner om sund og værdig aldring.I udkastet foreslås en strategi, der skal forbedre den generelle livskvalitet og reducere følgerneaf kroniske sygdomme samt handicap.2. BaggrundDet svenske formandskab ønsker med udkastet til rådskonklusioner om sund og værdig aldringat belyse på nødvendigheden af et godt samarbejde mellem social- og sundhedssektorerne.3. HjemmelsgrundlagSpørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Formål og indholdI udkastet til rådskonklusioner foreslås en strategi, der skal forbedre den generelle livskvalitetog reducere følgerne af kroniske sygdomme samt handicap. Medlemsstaterne opfordres til atprioritere nødvendigheden af et godt samarbejde mellem social- og sundhedssektorerne.Kommissionen opfordres til at følge udviklingen blandt andet gennem eksisterende indikatorer.Kommissionen opfordres endvidere til at udarbejde en ny handlingsplan for 2011, der skal ha-ve til formål at fremme værdighed, sundhed og livskvalitet for ældre mennesker.Både Kommissionen og medlemsstaterne opfordres til at styrke samarbejdet på området blandtandet gennem den åbne koordinationsmetode.6. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-telsesniveauetIkke relevant.9. HøringForslaget har været i høring i Specialudvalget for Beskæftigelse og Sociale forhold med fristden 28. oktober 2009. Specialudvalget har ikke haft bemærkninger.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen har en generelt positiv holdning til forslaget.

Nyt notat.1. ResuméDet svenske formandskab har fremsat forslag til rådskonklusioner på ligestillingsområdet om”Styrkelse af vækst og beskæftigelse”. Med rådskonklusionen opfordres det kommende spanskeformandskab til at sikre, at der udarbejdes ligestillingsinput til post-Lissabon processen.2. BaggrundFormandskabet har ved en konference om ligestilling, vækst og arbejdsmarked ioktober 2009 sat fokus på, at ligestilling er en forudsætning for øget vækst og beskæftigelse,herunder som en del af løsningen på den nuværende finanskrise, samtat man i post-Lissabon processen bør være opmærksom på, at især kvinder rammeshårdt af den økonomiske krise.3. HjemmelsgrundlagSpørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Formål og indholdI rådskonklusionen opfordres medlemslandene og EU Kommissionen blandt andet til 1) at sik-re et ligestillingsperspektiv i forbindelse med en post-Lissabon strategi i alle relevante politik-områder, 2) at sikre at kvinders og mænds forskellige situation i den økonomiske krise tages ibetragtning og 3) at fortsætte indsatsen for at fremme ligestilling på arbejdsmarkedet, herunderligeløn. Desuden inviteres det kommende spanske formandskab til at sikre, at der indgår et li-gestillingsperspektiv i post-Lissabon processen.6. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-telsesniveauetForslaget forventes ikke at få konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet,beskyttelsesniveauet eller få administrative konsekvenser for erhvervslivet.9. HøringSagen har været i høring i Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold med fristden 27. oktober 2009.Danske Regioner ser særdeles positivt på det videre arbejde med Lissabon processen og ligele-des initiativer på ligestillingsområdet. I pkt. 3.f understreges det, at ligestilling er utilstrække-

Nyt notat.1. ResuméSom led i markeringen af vedtagelsen af Beijing handlingsplanen for 15 år siden, har det sven-ske formandskab udarbejdet en rådskonklusion, som er baseret på en formandskabsrapport omudviklingen i medlemslandene indenfor de 12 kritiske områder af planen. I rådskonklusionenlægges der op til, at EU fortsætter med at vurdere implementeringen af handlingsplanen.2. BaggrundEU har siden FN’s 4. Verdenskvindekonference i Beijing i 1995 fulgt op på implementeringenaf handlingsplanen fra Beijing i EU’s medlemslande og institutioner. Man har siden 1999 be-nyttet sig af indikatorer til at vurdere aktiviteterne indenfor de 12 kritiske områder i handlings-planen. I forbindelse med markeringen af vedtagelsen af handlingsplanen vil man i FN på næ-ste samling i Kvindekommissionen 2010 fejre fremskridtene og drøfte kommende udfordrin-ger. Det svenske formandskab lægger med rådskonklusionen op til, at man også internt i EUfår drøftet fremskridt og udfordringer for ligestillingsindsatsen indenfor rammerne af Beijinghandlingsplanen.3. HjemmelsgrundlagSpørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Formål og indholdMed rådskonklusionen opfordres medlemslandene og EU Kommissionen til at udarbejde stati-stik i forhold til de indikatorer, der udarbejdes i EU, og at bruge disse indikatorer til at sikremonitorering og fremskridt på områderne. Der opfordres endvidere til at arbejde yderligeremed mainstreaming-indsatsen i alle rådsformationer, også at inkludere mænd og drenge i lige-stillingsarbejdet, at samarbejde bredt med civilsamfundet, arbejdsmarkedets parter og den pri-vate sektor mv. Desuden opfordres Kommissionen til at sikre regelmæssig opfølgning på alle-rede udarbejdede indikatorer, til fortsat at sikre erfaringsudveksling mellem landene samt for-midle resultaterne af ligestillingsindsatsen i forbindelse med den årlige ligestillingsrapport.6. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-telsesniveauetForslaget har ikke konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet, beskyttel-sesniveauet eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.9. Høring

Revideret udgave af notat forud for rådsmødet den 8. juni 2009.1. ResuméMed direktivet ophæves det eksisterende direktiv 86/613/EØF om anvendelse af princippet omligebehandling af mænd og kvinder i selvstændige erhverv, herunder i landbrugserhverv, samtom beskyttelse af kvinder i selvstændige erhverv i forbindelse med graviditet og barsel. Det erangivet, at formålet med forslaget er at implementere princippet om ligebehandling af mændog kvinder i selvstændige erhverv eller medarbejdende mænd og kvinder i sådanne erhvervmere effektivt. Forslaget vil give kvinder i selvstændige erhverv adgang til barselorlov på ligevilkår med ansatte. Desuden gives medarbejdende ægtefæller og ”livspartnere” efter anmod-ning adgang til social sikring.2. BaggrundRådets direktiv 86/613/EØF af 11. december 1986 om anvendelse af princippet omligebehandling af mænd og kvinder i selvstændige erhverv, herunder i landbrugserhverv, samtom beskyttelse af kvinder i selvstændige erhverv i forbindelse med graviditet og barsel sikreranvendelse i medlemsstaterne af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i selvstæn-dige erhverv eller medarbejdende mændog kvinder i sådanne erhverv.I sin beretning om gennemførelsen af Rådets direktiv 86/613/EØF konkluderede Kommissio-nen, at gennemførelsen af direktivet rent praktisk ikke var tilfredsstillende i forhold til direkti-vets mål om at opnå en generel forbedring af medarbejdende ægtefællers situation. I beretnin-gen understregedes det også, at der ikke eksisterede en overordnet politik, som omfattede med-arbejdende ægtefællers situation, og det blev påpeget, at målet om anerkendelse af ægtefællersarbejde kun kunne nås, hvis ægtefællen havde egne rettigheder til social sikring.Rådet har endvidere opfordret Kommissionen til at overveje behovet for om nødvendigt at re-videre Rådets direktiv 86/613/EØF for at sikre rettigheder i forbindelse med moderskab og fa-derskab for selvstændige erhvervsdrivende og deres medarbejdende ægtefæller. Direktiv86/613/EØF var ikke omfattet af det omarbejdede ligebehandlingsdirektiv 2006/54/EF, sommoderniserede fællesskabets lovgivning om ligebehandling af kvinder og mænd ved at sam-menskrive en række direktiver på området.Af hensyn til klarheden foreslås direktiv 86/613/EØF erstattet af et nyt direktiv med henblik påbedre at sikre medarbejdende ægtefæller. Endvidere sigter forslaget på at sikre rettigheder iforbindelse med moderskab og faderskab for selvstændige erhvervsdrivende og deres medar-bejdende ægtefæller.Der findes allerede en række retsakter om gennemførelse af princippet om ligebehandling afmænd og kvinder, som omfatter selvstændig erhvervsvirksomhed, navnlig direktiv 79/7/EØF11

og direktiv 2006/54/EØF2. Forslaget finder derfor ikke anvendelse på områder, som allerede erdækket af andre direktiver.3. HjemmelsgrundlagForslaget har hjemmel i EF-traktatens artikel 141. I medfør af art. 141, stk. 3, vedtager Rådetefter proceduren i traktatens art. 251 og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalgforanstaltninger, der skal sikre anvendelsen af princippet om lige muligheder for og ligebe-handling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv, herunder princippetom lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Rådet træffer afgørelse med kva-lificeret flertal.4. NærhedsprincippetKommissionen angiver, at fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder er en af Fællesska-bets opgaver i henhold til EF-traktatens artikel 2, samt at en retsakt er den eneste måde at sikrefælles spilleregler i Europa og undgå konkurrencemæssig forvridning. Forslaget indeholderminimumsstandarder, der giver medlemsstaterne mulighed for at gå videre, og der fremsættesikke et krav om rettigheder til social sikring for medarbejdende ægtefæller men en bestemmel-se om, at medarbejdende ægtefæller efter eget ønske kan drage fordel af mindst det samme be-skyttelsesniveau som selvstændige erhvervsdrivende. Forslaget overholder derfor subsidiari-tets- og proportionalitetsprincippet og går ikke videre en strengt nødvendigt på EU-plan for atsikre, at initiativets mål nås.Da målet desuden er at erstatte et eksisterende direktiv, er et direktiv den mest velegnede rets-akt.Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering af forslagets forhold til nærheds- ogproportionalitetsprincippet5. Formål og indholdForslaget vil ophæve direktiv 86/613/EØF, og det finder anvendelse på de områder, der ikke eromfattet af øvrige direktiver. Forslaget indeholder følgende hovedelementer:Artikel 2: Definitioner1. Direktivet omhandler personer, der anerkendes som ”livspartnere” i national ret og regel-mæssigt deltager i familievirksomhedens aktiviteter, uanset deres ægteskabelige stilling.2. Med henblik på at forebygge forskelsbehandling på grund af køn understreges det, at direk-tivet finder anvendelse på både direkte forskelsbehandling og indirekte forskelsbehandling.Chikane og sexchikane betragtes således efter forslaget som forskelsbehandling og forbydesdermed.Artikel 6: Social beskyttelse3. Medarbejdende ægtefæller skal, hvis de ønsker det, have ret til et beskyttelsesniveau vedrø-rende social sikring.

Artikel 7: Barselsorlov4. Kvindelige selvstændige og medarbejdende ægtefæller gives efter anmodning ret til barsel-orlov efter bestemmelserne i direktiv 92/85/EØF om sikkerheden og sundheden under arbejdetfor arbejdstagere som er gravide, som lige har født, eller som ammer.5. Under barsel skal der udbetales et beløb mindst svarende til, hvad man modtager i forbindel-se med sygdom efter national lov eller anden passende ydelse i medlemsstatens lov.6. Kvindelige selvstændige erhvervsdrivende gives mulighed for adgang til eksisterende afløs-ningsordninger eller eksisterende nationale sociale tjenesteydelser som alternativ til den finan-sielle ydelse.Øvrige bestemmelser7. Forslaget indeholder herudover en række bestemmelser, som afspejler allerede eksisterendedirektiver, herunder horisontale bestemmelser om klageadgang, positiv særbehandling og op-rettelse af et organ til fremme af ligebehandling.6. Europa-Parlamentets udtalelserForslaget skal vedtages i fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet. Europa-Parlamentetventes overordnet at støtte forslaget.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforDirektivet vurderes ikke at få konsekvenser for de gældende regler for kontant- og starthjælp,syge- og barselsdagpenge og arbejdsløshedsdagpenge. Det vurderes således, at der ikke vil væ-re behov for ændring af disse regler som følge af direktivet.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-telsesniveauetDirektivet vurderes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne, idet forslagetikke vil udvide den samlede udgift til barselorlov og sociale ydelser for selvstændige og deresmedarbejdende ægtefæller.9. HøringForslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale Forholdmed frist den 7. november 2008.FTF bemærker, at store dele af direktivforslaget allerede synes at være dækket ind af den dan-ske barsellov, og at for så vidt direktivet ikke medfører forringelser for mænd og kvinder iselvstændige erhverv, kan FTF støtte forslaget.10. Regeringens foreløbige generelle holdningFra dansk side kan man overordnet støtte forslaget.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerMedlemsstaterne har i forbindelse med forhandlingerne af forslaget i Rådets arbejds-gruppe haft en række afklarende spørgsmål. Disse har navnlig vedrørt spørgsmålet omdefinitionen af livspartnere i artikel 2 og rækkevidden af diskriminationsbestemmelsen iartikel 3 vedrørende relationen mellem ægtefæller og livspartnere. Der har endvidere

Revideret udgave af notat vedr. rådsmøde den 8. juni 2009.1. ResuméKommissionen har den 2. juli 2008 for Rådet fremsat et forslag til direktiv om ligebehandlinguden for arbejdsmarkedet af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orien-tering. Der er nedsat en tværministeriel følgegruppe med henblik på at analysere forslagets ju-ridiske og økonomiske konsekvenser. Regeringen er som udgangspunkt positiv over for en styr-ket indsats mod diskrimination og bakker op om håndhævelsen af menneskerettighederne. For-slaget til direktiv, som det er fremlagt, giver dog anledning til en række mere specifikke betæn-keligheder, særligt af juridisk karakter, idet forslaget indeholder en række vagt afgrænsede be-stemmelser og ligeledes vagt udformede undtagelser for direktivets anvendelsesområde. Det erderfor nødvendigt at få belyst en række spørgsmål vedrørende forslagets nærmere juridiske ogøkonomiske konsekvenser - herunder rækkevidden af flere mere generelle afgrænsede bestem-melser, inden en nærmere holdning fastlægges. Regeringen vil arbejde for en afklaring af deafgrænsnings- og fortolkningsspørgsmål, der knytter sig til direktivforslaget, navnlig i relationtil beskyttelsen mod forskelsbehandling på grund af alder og handicap.Forslaget har været behandlet på 5 arbejdsgruppemøder under det svenske formandskab,hvor hele forslaget har været drøftet.. Der er fortsat mange uafklarede spørgsmål om fx di-rektivets rækkevidde, begrebsanvendelse og juridiske fortolkning.2. BaggrundBaggrunden for forslaget er at gennemføre princippet om ligebehandling mellem menneskeruden for arbejdsmarkedet uanset deres religion eller tro, handicap, alder eller seksuelle oriente-ring. Der fastsættes en ramme for forbud moddiskrimination af de nævnte årsager, og der etableres en ensartet minimumsbeskyttelse indenfor EU af mennesker, som har været udsat for en sådan diskrimination.Forslaget supplerer eksisterende EU-lovgivnings rammer, under hvilke der er forbud imod dis-krimination på grundlag af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering alene ihenseende til beskæftigelse, ansættelse og erhvervsuddannelse.Forslaget bygger på den strategi, der er udviklet siden Amsterdam Traktaten, om at bekæmpediskrimination og er konsistent med EU’s tværgående mål, herunder især Lissabon strategienfor vækst og beskæftigelse og målene for processen vedrørende social beskyttelse og social in-klusion.Lignende diskriminationsforbud findes bl.a. i artikel 26 i FN’s konvention om borgerlige ogpolitiske rettigheder, hvoraf det fremgår, at alle mennesker er lige for loven og er berettiget tillovens ligelige beskyttelse uden nogen forskelsbehandling. I denne henseende skal loven for-byde enhver forskelsbehandling og sikre alle ligelig og effektiv beskyttelse imod forskelsbe-handling af nogen grund, herunder race, hudfarve, køn, sprog, religion, politisk eller anden an-skuelse, national eller social herkomst, formueforhold, fødsel eller anden stilling. Tilsvarendeindeholder artikel 14 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention et generelt diskrimina-

tionsforbud, men i modsætning til artikel 26 i FN’s konvention om borgerlige og politiske ret-tigheder finder diskriminationsforbuddet i Den Europæiske Menneskerettighedskonventionalene anvendelse i forhold til de rettigheder, der omfattes af denne konvention med tilhørendeprotokoller.EU’s Charter om grundlæggende rettigheder indeholder også et generelt diskriminationsforbudi artikel 21. Charteret er imidlertid ikke retligt bindende i dag.3. HjemmelsgrundlagForslaget har hjemmel i Traktatens art. 13. stk.1, der er sålydende:”Med forbehold af denne traktats øvrige bestemmelser og inden for rammerne af de beføjelser,som traktaten tillægger Fællesskabet, kan Rådet med enstemmighed på forslag af Kommissio-nen og efter høring af Europa-Parlamentet træffe hensigtsmæssige foranstaltninger til at be-kæmpe forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro,handicap, alder eller seksuel orientering.”4. NærhedsprincippetKommissionen har beskrevet forslagets forhold til nærheds- og proportionalitetsprincippet så-ledes:”Subsidiaritetsprincippetfinder anvendelse, for så vidt som forslaget ikke er omfattet af Fæl-lesskabets enekompetence. Målene for forslaget kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af med-lemsstaterne alene, fordi kun foranstaltninger på fællesskabsplan kan sikre, at der er et mini-mumsniveau for beskyttelse mod forskelsbehandling på grund af religion eller tro, handicap,alder eller seksuel orientering i alle medlemsstaterne. En fællesskabsretsakt giver retssikker-hed med hensyn til borgernes og de økonomiske aktørers rettigheder og forpligtelser, også hvisde bevæger sig mellem medlemsstaterne. Erfaringerne med de tidligere direktiver, der er blevetvedtaget i henhold til EF-traktatens artikel 13, stk. 1, viser, at de har haft en positiv virkningmed hensyn til at opnå en bedre beskyttelse mod forskelsbehandling. I overensstemmelse medproportionalitetsprincippet går det foreslåede direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt forat nå de fastlagte mål.Nationale traditioner og tilgange på områder som f.eks. sundhedsydelser, social beskyttelse oguddannelse er desuden generelt mere forskellige end på beskæftigelsesområdet. Disse områderer kendetegnet ved legitime samfundsmæssige valg på områder, hvor medlemsstaterne harkompetencen.De europæiske samfunds forskelligartethed er en af Europas styrker og skal respekteres i hen-hold til subsidiaritetsprincippet. Spørgsmål som tilrettelæggelse af uddannelsessystemet og un-dervisningens indhold, anerkendelse af civilstand eller familiemæssig status, adoption, repro-duktive rettigheder og andre lignende spørgsmål afgøres bedst på nationalt plan. Ingen med-lemsstat skal derfor som følge af direktivet ændre sin gældende lovgivning eller praksis medhensyn til disse spørgsmål. Det berører heller ikke nationale bestemmelser om kirkers eller an-dre religiøse organisationers aktiviteter eller deres forhold til staten. Det vil således f.eks. fort-sat være medlemsstaterne alene, der træffer afgørelse om spørgsmål som tilladelse til selektivadgang til skoler, forbud mod eller accept af at bære eller bruge religiøse symboler i skolen,anerkendelse af ægteskab mellem personer af samme køn og eventuel regulering af forholdetmellem organiseret religion og staten.”Regeringen kan tilslutte sig denne vurdering.

5. Formål og indholdFormålet med direktivet er ifølge forslagets art.1 at bekæmpe forskelsbehandling på grund afreligion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering og at gennemføre princippet om li-gebehandling uden for arbejdsmarkedet. Direktivet forbyder ikke ulige behandling på grund afkøn, som er omfattet af EF-traktatens artikel 13 og 141 og dertil knyttet afledt ret.De øvrige artikler:Artikel 2: Begrebet forskelsbehandlingDefinitionen af princippet om ligebehandling er baseret på den definition, der fremgår af detidligere direktiver, der er vedtaget i henhold til traktatens artikel 13, stk. 1.Direkte forskelsbehandling består i at behandle nogen anderledes udelukkende på grund afvedkommendes alder, handicap, religion eller tro eller seksuelle orientering. Indirekte forskels-behandling foreligger, hvor en bestemmelse eller praksis, som forekommer neutral, reelt kanhave en særlig ufordelagtig konsekvens for en person eller en gruppe af personer, for hvemsærlige forhold gør sig gældende.Som i direktiv 2000/43/EF, 2000/78/EF og 2002/73/EF er det muligt at retfærdiggøre indirekteforskelsbehandling, hvis den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt be-grundet i et legitimt mål, og midlerne til at opfylde det hensigtsmæssige og nødvendige.Chikane er forskelsbehandling, hvis en persons optræden har til formål at krænke en andenpersons værdighed og skabe et truende, nedværdigende eller ubehageligt klima m.v. Denne de-finition er identisk med definitionerne i de andre direktiver vedtaget med traktatens artikel 13som retsgrundlag.Manglende "tilpasninger i rimeligt omfang" i relation til mennesker med handicap anses for atvære forskelsbehandling. Dette er ifølge forslaget i overensstemmelse med FN-konventionenom handicappedes rettigheder og med direktiv 2000/78/EF.Ulige behandling på grund af alder kan være lovlig, hvis den er begrundet i et legitimt formål,og hvis midlerne til at opfylde det pågældende formål er hensigtsmæssige og nødvendige (pro-portionalitetsprincippet).De allerede vedtagne direktiver giver mulighed for undtagelser fra forbuddet mod direkte for-skelsbehandling i tilfælde af "regulære og afgørende erhvervsmæssige krav", hvad angår for-skelsbehandling på grund af alder og i forbindelse med forskelsbehandling på grund af køn,med hensyn til adgang til varer og tjenester.Ifølge nærværende forslag kan medlemsstaterne bestemme, at ulige behandling på grund af al-der ikke udgør forskelsbehandling, hvis det er objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt for-mål inden for rammerne af national ret, og hvis midlerne til at opfylde det pågældende mål erhensigtsmæssige og nødvendige. Forslaget er således ikke til hinder for, at der fastsættes en be-stemt aldersgrænse for adgang til sociale goder, til uddannelse og til visse varer og tjenester, idet omfang ovenstående betingelser opfyldes.Der er indsat en særlig bestemmelse om finansiel virksomhed, idet alder og handicap kan væreen afgørende faktor for risikovurderingen i forbindelse med bestemte produkter og dermed forprisen. Anvendelsen af alder og handicap ved risikovurderingen skal være baseret på nøjagtigedata og statistikker.24

Direktivet berører ikke nationale foranstaltninger, der er nødvendige af hensyn til den offentli-ge sikkerhed, den offentlige orden, for at forebygge forbrydelser, for at beskytte sundheden el-ler for at beskytte andres rettigheder og friheder.Artikel 3: AnvendelsesområdeForskelsbehandling på grund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering fore-slås forbudt i både den offentlige og den private sektor med hensyn til social beskyttelse, her-under social sikring, sundhedsydelser, sociale goder, uddannelse, adgang til varer og tjenester,herunder boliger, som er tilgængelige for offentligheden.Med hensyn til adgang til varer og tjenester er kun faglig eller erhvervsmæssig virksomhedomfattet.De forskellige områder er kun omfattet i det omfang, spørgsmålet falder ind under Fællesska-bets kompetence. Således henhører f.eks. tilrettelæggelsen af skolesystemet og indholdet af un-dervisningen og aktiviteter i forbindelse hermed, herunder tilrettelæggelsen af undervisning forhandicappede, under medlemsstaternes kompetence, og de kan have bestemmelser om uligebehandling i forbindelse med adgang til uddannelsesinstitutioner og indholdet af og aktiviteter iundervisningen, herunder undervisning af personer med særligt behov. Medlemsstaterne kanendvidere give mulighed for ulige behandling ved adgang til uddannelsesinstitutioner baseretpå religion eller tro.Teksten gør det klart, at spørgsmål i forbindelse med civilstand og familiemæssig status, her-under adoption, falder uden for direktivets anvendelsesområde. Dette indbefatter reproduktiverettigheder. Medlemsstaterne kan frit beslutte, om de ønsker at indføre og anerkenderetligtre-gistrerede partnerskaber. Hvis imidlertid sådanne forhold i national ret anerkendes som ligestil-let med ægteskaber, finder princippet om ligebehandling anvendelse.Det foreslås, at direktivet ikke finder anvendelse på national lovgivning om statens og dens in-stitutioners sekulære status eller om religiøse organisationers status.Direktivet omfatter ikke forskelsbehandling på grund af nationalitet og berører ikke bestem-melser og betingelser vedrørende tredjelandsstatsborgeres og statsløse personers indrejse ogophold i medlemsstaterne og heller ikke nogen form for behandling, der skyldes de pågælden-des retsstilling.Artikel 4: Ligebehandling af mennesker med handicapDet forudsættes i forslaget, at der indføres reel og lige adgang for mennesker med handicap tilsocial beskyttelse, sociale goder, sundhedsydelser og uddannelse samt adgang til varer og tje-nester, herunder boliger og transport, som er tilgængelige for offentligheden. Denne forpligtel-se er begrænset i det omfang, den ville medføre en uforholdsmæssig stor byrde eller ville kræ-ve grundlæggende ændringer inden for de pågældende områder. I bestemte tilfælde kan indivi-duelle tilpasninger i rimeligt omfang være nødvendige for at sikre, at en bestemt handicappethar reel adgang. Dette er dog kun tilfældet, hvis det ikke indebærer en uforholdsmæssig storbyrde.Artiklen indeholder en ikke-udtømmende liste over, hvilke faktorer der kan tages i betragtningved vurderingen af, om byrden er uforholdsmæssig stor, herunder organisationens størrelse ogressourcer, de skønnede omkostninger og de mulige fordele ved forbedret adgang for menne-sker med handicap.25

Artikel 5: Positiv særbehandling og særforanstaltningerBestemmelsen er identisk med andre direktiver med artikel 13 som retsgrundlag. Der gives mu-lighed for at opretholde eller vedtage særforanstaltninger med henblik på at forebygge eller op-veje ulemper knyttet til religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.Artikel 6: MindstekravBestemmelsen er den samme som i de andre direktiver med EF-traktatens artikel 13 som rets-grundlag. Den giver medlemsstaterne mulighed for at fastlægge et højere beskyttelsesniveauend garanteret ved direktivet og forbyder omvendt, at medlemsstaternes niveau for beskyttelsemod forskelsbehandling bør sænkes ved gennemførelsen af direktivet.Artikel 7: KlageadgangDenne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med EF-traktatens artikel 13 somretsgrundlag. Det foreslås, at borgere, der mener, at de har været udsat for forskelsbehandling,bør kunne anvende administrative eller retlige procedurer, også efter at det forhold, under hvil-ket forskelsbehandlingen angiveligt har fundet sted, er ophørt.Organisationer, der har en legitim interesse i at bekæmpe forskelsbehandling, gives mulighedfor at hjælpe ofre for forskelsbehandling i retslige eller administrative procedurer. Nationaleregler om søgsmålsfrister berøres ikke af denne bestemmelse.Artikel 8: BevisbyrdeBestemmelsen er identisk med tilsvarende bestemmelser i direktiver med EF-traktatens artikel13 som retsgrundlag samt med bevisbyrdedirektivet, jf. direktiv 97/80/EF om bevisbyrden iforbindelse med forskelsbehandling på grundlag af køn.I alle sager, hvor princippet om ligebehandling hævdes krænket, foreslås det, at princippet omdelt bevisbyrde skal finde anvendelse. Som i de tidligere direktiver finder delt bevisbyrde ikkeanvendelse i tilfælde, hvor den påståede forskelsbehandling forfølges strafferetligt.Artikel 9: Beskyttelse mod repressalier (victimisering)Bestemmelsen er den samme som i de andre direktiver med EF-traktatens artikel 13 som rets-grundlag. Der foreslås indført foranstaltninger til beskyttelse af enkeltpersoner mod repressali-er som følge af, at de har gjort deres rettigheder i henhold til direktivet gældende.Artikel 10: Formidling af oplysningerI denne bestemmelse, der er den samme som i de andre direktiver med EF-traktatens artikel 13som retsgrundlag, foreslås det, at medlemsstaterne skal informere om direktivet og nationalebestemmelser.Artikel 11: Dialog med relevante interessenterDenne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med EF-traktatens artikel 13 somretsgrundlag. Den har til formål at fremme dialogen mellem de relevante offentlige myndighe-der og organer som f.eks. ngo'er, der har en legitim interesse i at bidrage til bekæmpelsen afforskelsbehandling på grund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.Artikel 12: Organer til fremme af ligebehandlingDenne bestemmelse er den samme som i to andre direktiver vedtaget i henhold til artikel 13. Ihenhold til denne artikel skal medlemsstaterne have et eller flere organer ("ligebehandlingsor-

gan") på nationalt plan til fremme af ligebehandling af alle uden forskel på grund af religion el-ler tro, handicap, alder eller seksuel orientering.Bestemmelsen er en gengivelse af bestemmelsen i direktiv 2000/43/EF vedrørende adgang tilvarer og tjenester og bygger på tilsvarende bestemmelser i direktiv 2002/73/EF25 og2004/113/EF. Den fastsætter minimumskompetencen for organer på nationalt plan, der børhandle uafhængigt for at fremme princippet om ligebehandling. Medlemsstaterne kan beslutte,at disse organer skal være de samme som dem, der allerede er oprettet i henhold til de tidligeredirektiver.En af ligebehandlingsorganernes opgaver er at give uafhængig bistand til ofre for forskelsbe-handling. De skal også kunne foretage uafhængige undersøgelser af forskelsbehandling og of-fentliggøre rapporter og fremsætte henstillinger på ligebehandlingsområdet.Artikel 13: OverholdelseDenne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med EF-traktatens artikel 13 somretsgrundlag. Medlemsstaterne forpligtes til at ophæve alle love og administrative bestemmel-ser, der strider mod princippet om ligebehandling. Endvidere kan alle aftaleretlige bestemmel-ser, virksomheders interne regler og vedtægter for foreninger, der strider mod ligebehandlings-princippet erklæres ugyldige eller ændres.Artikel 14: SanktionerDenne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med EF-traktatens artikel 13 somretsgrundlag. I overensstemmelse med EF-Domstolens praksis fastsættes det, at der ikke børvære nogen øvre grænse for den godtgørelse, der skal betales i tilfælde af krænkelser af prin-cippet om ligebehandling. Godtgørelsen skal være effektiv, stå i rimeligt forhold til overtrædel-sen og have en præventiv effekt.Artikel 15: GennemførelseDenne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med EF-traktatens artikel 13 somretsgrundlag. Den giver medlemsstaterne en frist på to år til at inkorporere direktivet i nationalret og at meddele Kommissionen teksten til de nationale bestemmelser. Medlemsstaterne kanbestemme, at forpligtelsen til at sikre reel adgang for mennesker med handicap først skal gældefire år efter vedtagelsen af direktivet.Artikel 16: RapportDenne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med EF-traktatens artikel 13 somretsgrundlag. Kommissionen skal i henhold til denne artikel aflægge rapport over for Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af direktivet på grundlag af oplysninger fra medlemssta-terne. Der skal i rapporten tages hensyn til de synspunkter, der fremsættes af arbejdsmarkedetsparter, de relevante ngo'er og Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettighe-der.Artikel 17: IkrafttrædenDenne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med EF-traktatens artikel 13 somretsgrundlag. Direktivet træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske UnionsTidende.Artikel 18: AdressaterDenne bestemmelse, hvoraf det fremgår, at direktivet er rettet til medlemsstaterne, er densamme som i de andre direktiver med EF-traktatens artikel 13 som retsgrundlag.27

6. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal høres i medfør af Traktatens art.13.stk.1. Europa-Parlamentets udta-lelse foreligger ikke.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIndenrigs- og Socialministeriets områdeDet må overordnet antages, at aldersbestemmelser i forhold Indenrigs- og Socialministerietsområde er objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål og derfor ikke udgør forskelsbe-handling i direktivets forstand. Det vil indgå i regeringens kommende analyse, hvorvidt dermåtte blive behov for ændringer som følge af vedtagelse af direktivforslaget. Det gælder foreksempel pensionsforhold, kontantydelser og serviceydelser efter serviceloven.Almene boliger:Almene familieboliger er åbne for alle befolkningsgrupper.Man skal være fyldt 15 år for at kunne blive opnoteret på venteliste til en ledig bolig. Dennealdersgrænse er objektiv og rimeligt begrundet i et legitimt formål. Bestemmelsen udgør derforikke forskelsbehandling i direktivets forstand.Herudover er der fastsat regler om boliger specielt for unge og ældre samt handicappede (al-mene ungdomsboliger og almene ældreboliger). Der er her tale om at stille boliger til rådighedfor grupper med et særligt boligbehov - dvs. positiv særbehandling.Der findes ikke regler, der udgør diskrimination eller forskelsbehandling i direktivets forstand.Privat udlejningsbyggeriDer er ikke i lejelovgivningen fastsat bestemmelser om udlejningskriterier og ventelister. I pri-vat udlejningsbyggeri bestemmer ejeren derfor i kraft af ejendomsretten, hvem boligerne skaludlejes til, idet dog loven om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v. sætter be-stemte grænser herfor.Der findes ikke regler for udlejning af private boliger, der udgør diskrimination eller forskels-behandling i direktivets forstand.HandicapServiceloven indeholder en del bestemmelser om tilbud til personer med handicap, herunderbestemmelser om positiv særbehandling i form af kompensation for at sikre reel ligestilling.Følgende bestemmelsers relation til direktivforslaget vurderes at skulle undersøges nærmere:Kompensation for merudgifter§§ 41 og 100 i lov om social service pålægger kommunalbestyrelserne at yde dækning af nød-vendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer under 65 år med varigt nedsat fy-sisk eller psykisk funktionsevne og til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funkti-onsevne, der efter § 15 a i lov om social pension har opsat udbetalingen af folkepensionen.Ledsageordning§ 97 i lov om social service pålægger kommunalbestyrelserne at tilbyde 15 timers ledsagelseom måneden til personer under 67 år, der ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigtnedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Stk. 2 foreskriver, at personer, der er visiteret til 15timers ledsagelse om måneden ved det fyldte 67. år bevarer denne ret efter det fyldte 67. år.28

Beskyttet beskæftigelse§ 103 i lov om social service pålægger kommunalbestyrelsen at tilbyde beskyttet beskæftigelsetil personer under 65 år, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne el-ler særlige sociale problemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår påarbejdsmarkedet, og som ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning.Beskyttet beskæftigelse adskiller sig fra beskæftigelse efter reglerne på Beskæftigelsesministe-riets område ved at blive betragtet som en social foranstaltning. Dette indebærer bl.a., at perso-ner i beskyttet beskæftigelse ikke har krav på at modtage feriepenge og sygedagpenge mv. ilighed med personer på det ordinære arbejdsmarked.BotilbudFor botilbud til længerevarende ophold for personer med betydelig og varigt nedsat fysisk ellerpsykisk funktionsevne efter servicelovens § 108, er der ikke fastsat regler om specifikke ind-retningskrav i lovgivningen, men botilbuddet skal være tilpasset formålet.For almene ældreboliger, herunder boliger der udlejes til mennesker med handicap, er der der-imod fastsat specifikke indretningskrav i lovgivningen, f.eks. at hver bolig skal være forsynetmed selvstændigt toilet og bad. Det generelle billede er, at almene ældreboliger har en højereboligstandard end de længerevarende botilbud efter servicelovens § 108.Hjælpemidler og forbrugsgoder§§ 112 og 113 i lov om social service forpligter kommunalbestyrelsen til at yde støtte til hjæl-pemidler og hjælp til køb af forbrugsgoder i en række tilfælde. Forældre til institutionsanbragtebørn, der besøger forældrene i weekenden, har ikke sådanne støttemuligheder.Handleplaner§ 141 i lov om social service forpligter kommunalbestyrelsen til at skønne, om det er hensigts-mæssigt at tilbyde at udarbejde en handleplan for indsatsen, når der ydes hjælp til personer un-der 65 år efter lovens afsnit 5.Udlandsbekendtgørelsen (BEK 1128 af 13. november 2006)Udlandsbekendtgørelsen indeholder en række bestemmelser om begrænsninger i forhold til atmedtage ydelser ved ophold i udlandet (fx § 3).For nogle af disse ydelser gælder, at retten til ydelser er afhængig af, at den enkelte har opnåetmyndighedsalderen på 18 år, men endnu ikke pensionsalderen på 65 år.ÆldreGenerelt gives hjælp til ældre borgere i Danmark i vidt omfang på baggrund af en behovsvur-dering og dermed ikke på baggrund af aldersafgrænsning eller anden afgrænsning, såsom køn,etnisk oprindelse eller økonomisk formåen. Kommunalbestyrelsen skal eksempelvis tilbydepersonlig pleje og praktisk hjælp i hjemmet til borgere, som på grund af midlertidigt eller va-rigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan ud-føre disse opgaver. Kommunalbestyrelsen skal i den forbindelse træffe afgørelse om tildelingaf hjælpen på baggrund af en konkret, individuel vurdering.Forebyggende hjemmebesøgLov om forebyggende hjemmebesøg til ældre forpligter kommunerne til at tilbyde forebyggen-de hjemmebesøg mindst 2 gange om året til alle over 75 år.29

Beskæftigelsesministeriets områdeKontantydelserKontantydelser på Beskæftigelsesministeriets område er:Lov om højeste, mellem, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.Lov om social pensionLov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidragLov om en børnefamilieydelseFor disse ydelser gælder, at retten til ydelser er afhængig af, at den enkelte har opnået myndig-hedsalderen på 18 år eller pensionsalderen på 65 år.Gældende dansk retLov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.Forskelsbehandlingsloven indeholder et forbud mod direkte og indirekte forskelsbehandling pågrund af en række kriterier, bl.a. race og etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder el-ler seksuel orientering på arbejdsmarkedet. Loven baserer sig bl.a. på EU-direktiv 2000/43/EFog EU-direktiv 2000/78/EF.Lønmodtagere og ansøgere til ledige stillinger er beskyttet mod forskelshandling i forbindelsemed ansættelse, under ansættelsen, i forbindelse med afskedigelse, forflyttelse, forfremmelseog med hensyn til løn og arbejdsvilkår. En arbejdsgiver må ikke forskelsbehandle ansatte medhensyn til adgang til erhvervsmæssig videreuddannelse, omskoling, m.v. Loven gælder for bå-de arbejdsgivere, for enhver, der driver vejlednings- og uddannelsesvirksomhed og for enhver,der anviser beskæftigelse.Loven indeholder en pligt for arbejdsgiveren til at foretage hensigtsmæssige tilpasninger i be-tragtning af de konkrete behov for at give personen med handicap adgang til beskæftigelse.Pligten til at foretage tilpasninger må imidlertid ikke være urimelig byrdefuld for arbejdsgive-ren. Hvis byrden lettes i tilstrækkeligt omfang gennem offentlige foranstaltninger anses byrdenikke for at være uforholdsmæssig stor.Personer, der kræver ligebehandling af sig selv eller af andre, er efter loven beskyttet mod re-pressalier. Loven indeholder endvidere en godtgørelsesbestemmelse. Der gælder delt bevisbyr-de i sager efter forskelsbehandlingsloven.ArbejdsløshedsforsikringsområdetArbejdsløshedsforsikringslovgivningen, sygedagpengeloven og kontanthjælpslovgivningen in-deholder aldersgrænser på en lang række områder i relation til erhvervelse af ret til fx arbejds-løshedsdagpenge, sygedagpenge m.v. Fx ophører retten til arbejdsløshedsdagpenge/efterløn,når en person når folkepensionsalderen.Ligeledes findes der aldersbestemmelser i efterlønsordningen, i de særlige ungeregler samt ireglerne om medlemskab/optagelse i en arbejdsløshedsforsikringsordning.Alder er dermed et vigtigt kriterium og parameter i arbejdsløshedsforsikringslovgivningen, ogaldersbetingelserne er fastsat som led i udmøntningen af beskæftigelsespolitikken.ArbejdsskadelovgivningenBestemmelser der relaterer sig til handicapkriteriet

Erstatning samt godtgørelse efter lov om Arbejdsskadesikring fastsættes på grundlag af ar-bejdsskadens følger. Dette betyder, at erstatningen kan nedsættes eller efter omstændighedernebortfalde, hvis tilskadekomnes aktuelle lægelige og sociale situation ikke udelukkende kanhenføres til arbejdsskaden. Der ydes således ikke fuld erstatning, når tilskadekomnes hel-bredsmæssige og/eller erhvervsevne allerede var nedsat før skaden. Der ydes heller ikke fulderstatning, når den forudbestående sygdom med sikkerhed på et senere tidspunkt ville havemedført i det væsentlige de samme følger, selvom skaden ikke var sket.Følgerne af forudbestående skader eller handicap kan have betydning for erstatningsudmålin-gen, og der kan ske fratræk i erstatningen, såfremt det er dokumenteret at hele eller dele af detvarige mén/tab af erhvervsevne skyldes andre forhold end arbejdsskadens følger. Det bemær-kes, at handicappede kompenseres økonomisk efter anden social lovgivning.Bestemmelser, der relaterer sig til alderskriterietI relation til ménerstatningen, som er en økonomisk kompensation for en tilskadekomnes vari-ge ikke-økonomiske følger, nedsættes godtgørelsen med 1 procent, for hvert år, tilskadekomneer ældre end 39 år ved arbejdsskadens indtræden (tilskadekomne er fyldt 40 år ved arbejdsska-dens indtræden). Godtgørelsen nedsættes dog ikke yderligere efter det fyldte 69. år. Baggrun-den for, at det er valgt at lade godtgørelsen nedsætte for ældre personer, er, at ældre personerikke skal leve så længe med det varige mén som yngre personer. Reglen om nedsættelse afgodtgørelse er baseret på statistiske oplysninger om den normale forventede restlevetid for enperson med en given alder.I relation til erstatning for tab af erhvervsevne er hovedreglen, at erstatning for tab af erhvervs-evne er en løbende erstatning. Den løbende erstatning skal i nogle sager (tab af erhvervsevnepå mindre end 50 procent) og kan i andre sager omsættes til et engangsbeløb (kapitalbeløb).Kapitaliseringsfaktorerne fastsættes efter aktuarmæssige principper. Dette betyder, at kapitali-seringsbeløbet er forskelligt i forhold til alder, således at det udbetalte kapitalbeløb er mindrejo ældre tilskadekomne er.BeskæftigelseslovgivningenAdskillige ordninger under beskæftigelseslovgivningen har snæver sammenhæng med fx fol-kepensionsalderen og retten til førtidspension. Fx bortfalder retten til fleksjob ved tilkendelseaf førtidspension eller opnåelse af folkepensionsalderen.Retten til fx fleksjob bortfalder, når retten til andre støtte/sikringsordninger (kan) opnås. Af-grænsningen er således ikke i regelsættet knyttet direkte til spørgsmålet om alder/handicap,men til om anden ydelse kan opnås.Derudover indeholder beskæftigelsesindsatsen (lov om en aktiv beskæftigelsesindsats) en ræk-ke målgruppeafgrænsninger som knytter sig til alder eller handicap (begrænsninger i arbejds-evnen).Der kan opstilles følgende (foreløbige) liste over beskæftigelsesrelaterede ordninger, der inde-holder bestemmelser – direkte eller indirekte – om alder/handicap:OrdningFleksjobAfgræsningVæsentlig og mereend midlertidig be-grænsning i arbejds-evnen. Ophører ved31

folkepensionsalderen.Forudsætter førtids-pension (som krævervæsentlig og varigbegrænsning i ar-bejdsevnen).Væsentlig begræns-ning i arbejdsevnenmed mulighed forselvforsørgelse vedfx skift af erhvervs-område.Revalide-ringsydelse er subsi-diær ift. alle andreformer for forsørgel-se.Varig og betydeligpsykisk/fysisk funk-tionsnedsættelse.Dagpenge-, kontant-og starthjælpsmodta-gere over 55 år medmindst et års ledig-hed, kan blive ansatmed et særligt højtløntilskud, såfremt deselv finder arbejde ien privat virksomhed.Ordningen bygger påobjektive kriterier, ogløntilskuddet kan gi-ves i max 6 måneder.Forsikredeledige,som efter det fyldte55. år mister retten tildagpenge på grund afdagpengeperiodensudløb, har ret til an-sættelse i et seniorjobi kommunen. Senior-jobbet ophører, nårpersonen når alderen,hvor personen kan gåpå efterløn.Personer med omfat-tende psykiske, fysi-ske eller sociale pro-blemer, der kun kanyde en meget be-grænset arbejdsind-sats.32

Lovgivningsmæssige konsekvenserDa rækkevidden af bestemmelsen ikke er afklaret, er det på nuværende tidspunkt usikkert ihvilket omfang forslaget vil få lovgivningsmæssige konsekvenser på beskæftigelsesområdetmht. anvendelsen af aldersgrænser.Direktivforslagets artikel 2, stk. 7, giver medlemsstaterne mulighed for at tillade forholdsmæs-sigt afpasset forskelsbehandling på grund af alder og handicap ved ydelse af finansielle tjene-ster, hvis alder eller handicap i forbindelse med det pågældende produkt er en afgørende faktorved en risikovurdering baseret på relevante og nøjagtige aktuarmæssige eller statistiske data.Det er på nuværende tidspunkt ikke afklaret i hvilket omfang forslaget giver adgang til at op-retholde aldersgrænserne og hensynet til tidligere handicap i forbindelse med arbejdsskadefor-sikringslovgivningens regler om fratræk for erstatning og nedsættelse af méngodtgørelse efterdet 40. år.Kulturministeriets områdeDer findes ikke på Kulturministeriets område love, der indebærer direkte diskrimination afmennesker som følge af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.OphavsretslovenDer er foreskrevet positiv særbehandling af døve, blinde og ordblinde i ophavsretsloven, jf. §17. Ifølge bestemmelsen er det tilladt at gengive og sprede eksemplarer af udgivne værker tilbrug for blinde, svagtseende, døve mv.:Syns- og hørehandicappede§ 17. Det er tilladt at gengive og sprede eksemplarer af udgivne værker, når gengivelsen og despredte eksemplarer er særligt bestemt til brug for blinde, svagtseende, døve og talelidendesamt personer i øvrigt, der på grund af handicap er ude af stand til at læse trykt tekst. Bestem-melsen i 1. pkt. finder ikke anvendelse på gengivelse eller eksemplarspredning, der sker i er-hvervsøjemed.Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på lydoptagelser af litterære værker ellerpå gengivelser, der udelukkende består af lydoptagelser af musikværker.Stk. 3. Lydoptagelser af udgivne litterære værker må gengives og spredes til brug for syns- oglæsehandicappede, når det ikke sker i erhvervsøjemed. Ophavsmanden har krav på vederlag.Kan der ikke opnås enighed om størrelsen af vederlaget, kan hver af parterne forelæggespørgsmålet for Ophavsretslicensnævnet, jf. § 47.Stk. 4. Statslige eller kommunale institutioner og andre sociale eller almennyttige institutionerkan til brug for syns- og hørehandicappede ved lyd- eller billedoptagelse fremstille eksemplareraf værker, der udsendes i radio eller fjernsyn, såfremt betingelserne for aftalelicens efter § 50er opfyldt. Sådanne optagelser må kun udnyttes inden for virksomhed, som omfattes af den i §50 forudsatte aftale.Ministeriet for Sundhed- og Forebyggelses områdeSpørgsmål om især alder er reguleret i en række sammenhænge i sundhedslovgivningen. Someksempler kan nævnes bestemmelserne vedr. mindreåriges adgang til at samtykke til behand-ling og aktindsigt (Sundhedslovens § 17), adgangen til at oprette livstestamenter (Sundhedslo-33

vens § 26), transplantation fra levende og afdøde personer (Sundhedslovens §§ 52 og 53), reg-lerne vedr. valg af sikringsgruppe og praktiserende læge (Sundhedslovens §§ 58 og 59), og enrække alderskrav i forbindelse med vaccinations- og screeningsprogrammer (f.eks. i forbindel-se med HPV-vaccine og screening for brystkræft og livmoderhalskræft).Aldersbestemmelserne i sundhedslovgivningen vurderes fortsat at være objektivt og sagligt be-grundet i legitime og faglige hensyn. Det kan dog ikke på nuværende tidspunkt udelukkes, atder vil kunne blive behov for ændringer heri som følge af en vedtagelse af direktivforslaget.I forhold til direktivudkastets forbud mod diskrimination på grund af seksuel orientering be-mærkes, at ifølge Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 768 af 10. juli 2008 om sikkerhed vedbloddonation skal blodbankerne forud for tapning af humant blod undersøge om donor er egnettil donation efter kriterier nævnt i bilag 2 til bekendtgørelsen. Et af disse kriterier er seksuel ad-færd, og dette kan indebære udelukkelse af donorer "som på grund af deres seksuelle adfærd erudsat for stor risiko for at påføre sig alvorlige smitsomme sygdomme, der kan overføres medblodet".Begrundelsen for kravene i bekendtgørelsen er dels at sikre bloddonorer bedst muligt modkomplikationer ved tapning, dels at opnå bedst mulig sikkerhed ved anvendelse af lægemidler,der er fremstillet af humant blod. For at opnå dette udelukkes personer, hvor der er en potentielrisiko for overførsel af infektion med blodet.Bekendtgørelsen er gennemførelse af direktiv 2004/33/EF.Fødevareministeriets områdeDirektivet vurderes ikke at have konsekvenser indenfor Fødevareministeriets område.Det kan dog nævnes, at der i Fødevareministeriets lovgivning findes visse regler, som indehol-der krav om, at en ansøger skal have en vis alder for at få del i et gode eller lignende. Der kantil eksempel være tale om den såkaldte "Yngre jordbruger-ordning", hvor en ansøger bl.a. skalvære under 40 år for at kunne opnå de særligt gunstige lån, som er omfattet af ordningen. Mensådanne eksempler, hvor der er fastsat særlige alderskriterier i national lovgivning på Fødeva-reministeriets område, er ikke i strid med direktivforslaget, idet kriterierne er objektive, sagligtbegrundet og proportionelle, jf. forslagets artikel 2, stk. 6Økonomi- og Erhvervsministeriets områdeAf art. 4.1.a fremgår det, at "Det forudsættes, at der indføres de nødvendige foranstaltninger,herunder ved rimelige ændringer og tilpasninger, så handicappede gives reel og lige adgang tilsocial beskyttelse, sociale goder, sundhedsydelser og uddannelse samt adgang til og levering afvarer og tjenester, herunder bolig og transport, som er tilgængelige for offentligheden. Sådanneforanstaltninger bør ikke medføre en uforholdsmæssig stor byrde..."Det vurderes, at forslaget gælder både nye og eksisterende bygninger.I art. 4.2. er listet en række forhold, der skal tages i betragtning, når "en uforholdsmæssig storbyrde" skal vurderes. Økonomi-og erhvervsministeriet vil foretage en nærmere analyse af di-rektivets konsekvenser for ministeriets ressortområde.

I henhold til spillekasinolovens § 8, stk. 1, må kun personer over 18 år få adgang til et spilleka-sino. Ifølge forarbejderne til bestemmelsen genfindes et sådant krav i andre landes lovgivningom spillekasinoer. Det er Justitsministeriets umiddelbare opfattelse, at bestemmelsen, hvis di-rektivforslaget vedtages i sin nuværende form, vil kunne opretholdes med henvisning til direk-tivets artikel 2, stk. 6.Ifølge notarialbekendtgørelsens § 4, stk. 1, skal den, der anmoder om foretagelse af en notarial-forretning, om nødvendigt sørge for medvirken af en tolk eller døvetolk, som notaren kan god-kende. Det er umiddelbart Justitsministeriets opfattelse, at det må anses for tvivlsomt, om kra-vet kan opretholdes, hvis direktivforslaget vedtages i sin nuværende form.Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 626 af29. september 1987, som ændret ved lov nr. 433 af 31. maj 2000, indeholder et forbud modforskelsbehandling på grund af race mv. inden for erhvervsmæssig eller almennyttig virksom-hed. Det er ifølge denne lov forbudt på grund af en persons race, hudfarve, nationale eller etni-ske oprindelse, tro eller seksuelle orientering at nægte at betjene den pågældende på sammevilkår som andre eller at give en person adgang på samme vilkår som andre til sted, forestilling,udstilling, sammenkomst eller lignende, der er åben for almenheden. Overtrædelse af denne lovstraffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.Den nævnte lov omfatter ikke forskelsbehandling på grund af handicap eller alder, og lovenomfatter endvidere ikke uagtsomme forhold.De i straffeloven og retsplejeloven (vedrørende behandlingen af straffesager) indeholdte be-stemmelser med aldersgrænser mv., omfattes ikke af direktivforslagets anvendelsesområde, jf.forslaget til artikel 3, stk. 1. Regulering af disse områder er i øvrigt ikke omfattet af de beføjel-ser, som EF-traktaten tillægger Fællesskabet.Justitsministeriet har noteret sig, at forslaget ikke berører national ret vedrørende civilstand el-ler familiemæssig status, herunder adoption og reproduktive rettigheder, jf. forslagets artikel 3,stk. 2. Det skal i den forbindelse understreges, at registrerede partnerskaber ikke i medfør aflov om registreret partnerskab fuldt ud ligestilles med ægteskaber.UndervisningsministerietsområdeForbudmoddiskriminationforalderFor så vidt angår direktivudkastets forbud mod diskrimination pga. alder skal Undervisnings-ministeriet gøre opmærksom på, at der i love og bekendtgørelser findes alderskrav og aldersbe-grænsninger. Som eksempler kan især nævnes bestemmelser, der udgør kriterier for udløsningforelevernepåskoler:afstatstilskud¶§ 13, stk. 1, Lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler(frie kostskoler), jf. lovbekendtgørelse nr. 785 af 18. juli 2008, indeholder krav til minimums-og maximumsalder for elever på folkehøjskoler, ungdomshøjskoler, efterskoler og hushold-ningsskoler.¶§ 8, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 702 af 30. juni 2008, om tilskud til friskoler og privategrundskoler m.v. indeholder minimums- og maximumsalder for at elever kan indgå i opgørel-sen af skolens elevtal og dermed få statstilskud. Det skal bemærkes, at alderskriterierne svarertil folkeskolens, jf. folkeskolelovens § 20, stk. 1, om aldersgrænser for kommunernes pligt til atsørgeforundervisning.¶§ 1, stk. 1, i lov om produktionsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 785 af 6. juli 2006, inde-holderkravtilmaximumsalderfordeltagerepåproduktionsskole.På bestyrelsesområdet er der et krav om, at medlemmer i de selvejende uddannelsesinstitutio-35

Da aldersbestemmelserne i disse love er objektivt og sagligt begrundede i legitime hensyn tilundervisningssystemets indretning og sammenhæng i Danmark, forventes det ikke, at dissekravvilværeimodstridmeddirektivet.ForbudmoddiskriminationforreligionellertroFor så vidt angår direktivudkastets forbud mod diskrimination p. g. a. religion eller tro skalUndervisningsministeriet gøre opmærksom på, at de frie grundskoler som udgangspunkt selvbeslutter, hvilke elever skolen vil optage. Det fremgår dog af bemærkningerne til L 105, folke-tingssamling 2004-05 (2. samling), at: "De frie grundskoler er omfattet af lov om etnisk lige-behandling og lov om inkorporering af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Sko-lerne må således ikke forskelsbehandle på grund af race eller etnisk oprindelse, herunder i for-bindelse med beslutningen om, hvem de vil have som elever. I øvrigt henvises til bemærknin-gerne til forslag 3 nedenfor." Og af bemærkningerne til nr. 3 fremgår det: "Det vil som følgeheraf være i strid med bestemmelsen, hvis skolen i sin optagelsespraksis udøver diskriminationpå baggrund af køn eller etnisk oprindelse. Bestemmelsen vil derimod ikke afskære skoler, derbygger på en bestemt religiøs overbevisning, fra kun at have elever med den samme religiøseoverbevisning, som skolen eller kun have elever, hvis forældre har den samme overbevisningsomskolen."Direktivforslaget forventes ikke at få konsekvenser for lov om frie grundskoler.Tilsvarendeprincippergælderfordefriekostskoler.ForbudmoddiskriminationafmenneskermedhandikapFor så vidt angår direktivforslagets forbud mod diskrimination af mennesker med handicap,findes på ministeriets område en del regelsæt om tilskud til specialundervisning og lignende,derforegårpådeselvejendeuddannelsesinstitutioner.Det er umiddelbart vanskeligt at vurdere forslagets konsekvenser på området, herunder medhensyn til eventuelle merudgifter i form af krav om større tilskud til mennesker med handikap.På det frie skoleområde findes følgende tilskudsmuligheder til specialundervisning:I henhold til § 25, stk. 1, i lov om frie kostskoler yder staten tilskud efter en fastsat takst tilspecialundervisning og anden specialpædagogisk bistand for elever med særlige behov, herun-der til skoler med et samlet særligt undervisningstilbud. Endvidere afsættes der på de frie kost-skolers område på de årlige finanslove særlige tilskud til dækning af ekstraudgifter, der er god-kendt af undervisningsministeren, til lærertimer, praktisk medhjælp og hjælpemidler til elevermed svære handicap, jf. § 25, stk. 2, i lov om frie kostskoler.På de frie grundskolers område afsættes på de årlige finanslove særlige tilskud til specialun-dervisning og til dækning af ekstraudgifter til lærertimer, praktisk medhjælp, hjælpemidler ogbefordring af elever med svære handicap. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte fordeler til-skuddet mellem skolerne efter ansøgning, jf. § 11, stk. 1 nr. 1, og § 11, stk. 2, i lov om friskolerogprivategrundskolerm.v.I henhold til § 13, stk. 1, i lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højereforberedelseseksamen yder staten tilskud efter en fastsat takst til de private gymnasieskolerm.v. til dækning af ekstraudgifter til lærertimer, praktisk medhjælp, hjælpemidler og befor-dring af elever og kursister med svære handicap. Tilskuddets størrelse fastsættes på de årlige

finanslove.Vedr.produktionsskoler:Ifølge § 2, stk. 6, nr. 3, i lov om produktionsskoler kan specialundervisning og anden special-pædagogisk bistand indgå i et produktionsskoletilbud. Produktionsskolerne er dermed ikkeifølge produktionsskoleloven forpligtet til at tilbyde denne type undervisning og bistand. Derydes endvidere ikke ekstra statstilskud til skoler, der lader specialundervisning og anden speci-alpædagogisk bistand indgå i et produktionsskoletilbud. En sådan produktionsskole må derforansøge den unges bopæls kommune om at få dækket de meromkostninger, der er ved special-undervisning og anden specialpædagogisk bistand til den pågældende unge.I forhold til forslagets forbud mod diskrimination af mennesker med handicap, kan det oplyses,at der i det institutionelle lovgrundlag for ungdomsuddannelsesområdet findes hjemler til spe-cialpædagogisk støtte. For så vidt angår Åben Uddannelse, hvor der ikke er nogen eksplicithjemmel til specialpædagogisk støtte, må en nærmere vurdering af problemstillingen imidlertidbero på en nærmere redegørelse for direktivets rækkevidde i forhold til eksempelvis den afDanmark undertegnede FN-konvention om rettigheder for personer med handicap og en nær-mere udredning af Åben Uddannelseslovens sammenhæng med handicapkompenserende for-anstaltningeriandenlovgivning.ForberedendevoksenundervisningogordblindeundervisningforvoksneLov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne (lovbekendt-gørelse nr. 16 af 7. januar 2005, som ændret senest ved lov nr. 557 af 6. juni 2007) indeholderikke regler om specialpædagogisk støtte. Der er heller ikke mulighed for at yde specialpæda-gogisk støtte hertil i henhold til lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser(lovbekendtgørelsenr.210af1.marts2007).Det må imidlertid forventes, at en gennemførelse af forslaget vil kunne medføre krav om en til-svarende ordning, som er gældende for de videregående uddannelser. Det vil især kunne bliveaktuelt for den forberedende voksenundervisning. For ordblindeundervisningen vil yderligerespecialpædagogisk støtte kun blive aktuelt i helt særlige tilfælde, fx blinde ordblinde.Det fremgår af forslagets artikel 14 om sanktioner, at sanktionerne blandt andet kan bestå afbetaling af kompensation. Afdelingen for Grundskole og Folkeoplysning går ud fra, at sanktio-nerne i artikel 14's forstand er indeholdt i dansk rets almindelige erstatningsregler.Bemærkninger, der vedrører aldersgrænserne i SU- og SVU-lovgivningenSU-Styrelsen har gennemgået aldersgrænserne i lovgivningen inden for Styrelsens område oger nået til det resultat, at de alle er objektivt begrundet i et legitimt formål inden for rammerneaf dansk ret:SU-lovenLov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 789 af 11. september 2003, inde-holder 2 aldersgrænser vedrørende den studerende selv, en 18 års grænse og en 20 års grænse.18 års aldersgrænsen: Det er efter § 2, stk. 1, nr.3, i SU-loven en betingelse for at få SU tilungdomsuddannelse eller videregående uddannelse, at den uddannelsessøgende er fyldt 18 år.Indtil dette tidspunkt er den uddannelsessøgende omfattet af forældrenes forsørgelsespligt. Derkan tidligst gives SU fra begyndelsen af det kvartal, der følger efter den dato, hvor den uddan-nelsessøgende er fyldt 18 år. Det hænger sammen med, at ydelser efter reglerne om børnefami-lieydelse og børnetilskud bortfalder med udgangen af det kvartal, hvori den unge er fyldt 18 år.Denne aldersgrænse er således fastsat under hensyntagen til disse forhold.37

20 års aldersgrænsen - SU til uddannelsessøgende over 20 år og uddannelsessøgende under 20år i videregående uddannelse: Uddannelsessøgende over 20 år og uddannelsessøgende under20 år i videregående uddannelse får tildelt SU uafhængigt af forældrenes indkomst, og de fårtildelt SU med satsen for hjemmeboende, hvis de er hjemmeboende, eller satsen for udeboende,hvis de er udeboende. Se § 8 i SU-loven.20 års aldersgrænsen - SU til uddannelsessøgende under 20 år i ungdomsuddannelse: Uddan-nelsessøgende, der er under 20 år og i gang med en ungdomsuddannelse, får tildelt SU pågrundlag af forældrenes indkomstforhold, idet det ved tildeling af SU har været nødvendigt atforetage en vurdering af, hvordan de økonomiske midler, der er til rådighed på området, skalfordeles på de uddannelsessøgende. Se § 8, stk. 2, i SU-loven. I den prioritering er der truffetpolitisk beslutning om, at der skal tages hensyn til forældrenes indkomstforhold ved tildeling afSU til denne gruppe uddannelsessøgende. Det er dog kun tillægget til grundstipendiet, der re-guleres i forhold til forældrenes indkomst. Der er mulighed for forhøjet studielån, når stipendi-et er nedsat på grund af forældrenes indkomst. Endvidere får alle i denne gruppe som udgangs-punkt tildelt SU med satsen for hjemmeboende. Se § 8, stk. 3, i SU-loven. Langt de fleste idenne gruppe bor faktisk hjemme. Hensigten med reglen om at tildele SU med hjemmeboende-satsen til disse unge har været at modvirke, at de helt unge støttemodtagere, der typisk er undergymnasial uddannelse eller i en skoleperiode under erhvervsuddannelse, flytter hjemmefra reelteller proforma, for at opnå højere SU som udeboende. SU-reglerne giver mulighed for dispen-sation, så den uddannelsessøgende får SU med satsen for udeboende i tilfælde, hvor det er for-ståeligt, at den pågældende flytter hjemmefra, fx i tilfælde, hvor den uddannelsessøgendes for-ældre bor langt fra uddannelsesstedet, eller hvor transportforholdene mellem hjemmet og ud-dannelsesstedet er dårlige.20 års aldersgrænse - SU til udenlandske statsborgere, der rejser ind i landet, før de fylder 20 årEfter § 61,stk. 1, nr. 4, i SU-bekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 469 af 3. juni 2003, får uden-landske statsborgere, der sammen med deres forældre har taget fast ophold i Danmark og vedindrejsen i landet ikke var fyldt 20 år, SU på samme betingelser som danske statsborgere tiluddannelser i Danmark. Man har ikke ønsket at afskære personer, der i en så ung alder bosættersig her i landet sammen med deres forældre, fra at få SU.I SU-reglerne indenfor tildelingsområdet findes aldersgrænser vedrørende den uddannelsessø-gendes familie, herunder søskende og børn, jf. § 25, stk. 4, i SU-loven om fradrag for søskendei forældreindkomsten, og § 62, stk. 2, nr. 1, i SU-bekendtgørelsen om pasning af egne børn un-der 12 år, samt § 19 c, stk. 1, nr. 1, i SU-bekendtgørelsen om forsørgertillæg.II. Aldersgrænser i SVUI lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), jf. lovbekendtgørelse nr. 319 af 20. marts2007, findes der både øvre og nedre aldersgrænser.Med voksen- og efteruddannelsesreformen, som blev vedtaget i Folketinget i maj 2000, sketeder en målretning og forenkling af den offentlige involvering i støtte til dækning af mistet ar-bejdsfortjeneste i forbindelse med voksnes deltagelse i voksen- og efteruddannelse. Målretnin-gen er bl.a. sket ved, at der til uddannelser i det ordinære uddannelsessystem kun gives SU,mens den højere støtte til voksne - SVU eller godtgørelse til deltagelse i erhvervsrettet voksen-og erhvervsuddannelse (VEU-godtgørelse) - gives til uddannelser i voksenuddannelsessyste-met.Baggrunden for SVU-loven er at skabe rammer for de offentlige uddannelser på voksen- og ef-teruddannelsesområdet, som sikrer, at voksne har adgang til at lære og udvikle kompetencergennem hele livet. Sigtet er at give voksne et økonomisk grundlag for at deltage i undervisning

på folkeskoleniveau, i gymnasial uddannelse og i videregående uddannelse. VEU-godtgørelsegives til voksnes deltagelse i erhvervsrettet uddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau.Det fremgår af § 2, stk. 2, nr. 1, i SVU-loven, at der gives SVU til uddannelsessøgende, der er ialderen fra 25 år og op til 65 år, jf. dog stk. 2, hvorefter uddannelsessøgende, der er i alderen20 og op til 25 år kan få SVU til forberedende voksenundervisning (FVU) og specialundervis-ning for voksne. Endelig er der med hjemmel i § 2, stk. 6, fastsat regler om, at aldersbetingel-sen kan fraviges i forbindelse med jobrotation.Generelle reglerMindst 25 årSom ovenfor nævnt skal man være fyldt 25 år for at få SVU. Baggrunden herfor er, at de ungeuddannelsessøgende skal uddanne sig i det ordinære uddannelsessystem, hvor forsørgelses-grundlaget er statens uddannelsesstøtte (SU). SVU dækker primært tabt arbejdsfortjeneste ellerarbejdsmulighed ved deltagelse i uddannelse for voksne personer, der har tilknytning til ar-bejdsmarkedet. SVU er således for voksne, der parallelt med deres beskæftigelse vil videreud-danne sig.Op til 65 årDen tidligere øvre grænse på 60 år blev med virkning fra 1. januar 2005 ændret til 65 år. For-målet med ændringen var at forbedre medarbejdernes mulighed for at bevare tilknytningen tilarbejdsmarkedet, efter de er fyldt 60 år. Loven er efterfølgende ændret, således at den øvre al-dersgrænse for SVU fra 1. juli 2009 følger pensionsalderen. Der er således sikret en sammen-hæng mellem den øvre aldersgrænse for SVU og overgangen til pensionsalderen.Fravigelser af alderskrav20 – 24 årMed SVU-loven er der givet adgang til, at unge uddannelsessøgende kan få SVU til deltagelsei FVU og specialundervisning for voksne. Alderskravet om at være fyldt 25 år er fraveget for atskabe overensstemmelse med mulighederne for at få VEU-godtgørelse ved deltagelse i bl.a.kompetenceafklarende forløb under grundlæggende voksenuddannelse, som kan bevirke, atden uddannelsessøgende skal gennemføre et FVU-forløb.Under 25 årFor undervisning, der sker som led i jobrotation, er kravet om at være fyldt 25 år fraveget, fordiman har ønsket at videreføre disse regler fra den tidligere uddannelsesorlov.Integrationsministeriets områdeLov om etnisk ligebehandlingVed lov nr. 374 af 28. maj 2003 om etnisk ligebehandling er de af direktiv nr. 2000/43/EF om-fattede samfundsområder med undtagelse af arbejdsmarkedet gennemført i dansk ret.Loven indeholder forbud mod direkte og indirekte forskelsbehandling. Lovens forbud mod for-skelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed, for så vidt angår social beskyttel-se, herunder social sikring og sundhedspleje, sociale goder, uddannelse samt adgang til og le-vering af varer og tjenesteydelser, herunder bolig, der er tilgængelige for offentligheden. For-buddet mod forskelsbehandling gælder endvidere for medlemskab af og deltagelse i en organi-sation, hvis medlemmer udøver et bestemt erhverv, samt de fordele, sådanne organisationer gi-ver medlemmerne. Loven gælder ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Loven giver endvidere Institut for Menneskerettigheder kompetence til at behandle individuelleklager vedrørende racediskrimination uden for arbejdsmarkedet. Indførelsen af den individuelleklageadgang ligger ud over det af direktivet krævede.UdlændingelovenSærligt for så vidt angår udlændingeområdet lægger Integrationsministeriet til grund, at detfremgår af direktivforslaget, at det ikke omfatter udlændingeområdet, jf. artikel 3, stk. 5 i dendanske udgave. I sin nuværende form kan bestemmelsen dog forstås således, at det kun er reg-lerne ommulighedenfor at indrejse og opholde sig i staten på, der falder uden for direkti-vet. Formuleringen bør derfor præciseres, så det klart fremgår, at også de betingelser, tredje-landsstatsborgere og statsløse personersopholder sig på i medlemsstatenfalder uden for direk-tivet. Det bør ligeledes sikres, at "betingelser vedrørende ophold" også omfatter udvisning, af-visning, udrejse.AlderskriterietIntegrationslovenIntegrationsloven indeholder aldersgrænser for så vidt angår tilbud om introduktionsprogram,som retter sig mod voksne mennesker og iværksættes med henblik på at skabe mulighed forselvforsørgelse. Aldersgrænsen knytter sig til myndighedsalderen, men introduktionsprogram-met kan også efter en konkret vurdering tilbydes til uledsagede mindreårige asylansøgere. Dis-se aldersgrænser findes objektivt og rimeligt begrundet.Integrationsloven indeholder endvidere enkelte bestemmelser om særlige tilbud og tilskuds-ordninger, som kan iværksættes i forhold til bestemte aldersgrupper. Disse bestemmelser er be-grundet i behovet for en særlig indsats i forhold til disse aldersgrupper med henblik på at hjæl-pe de pågældende i uddannelse eller beskæftigelse. Bestemmelserne er således udtryk for posi-tiv særbehandling.RepatrieringslovenRepatrieringsloven indeholder en aldersgrænse for så vidt angår udbetaling af hjælp til repatrie-ring. Aldersgrænsen knytter sig til myndighedsalderen. Denne aldersgrænse findes objektivt ogrimeligt begrundet.Repatrieringsloven indeholder endvidere aldersgrænser for så vidt angår muligheden for at op-nå reintegrationsbistand, som er knyttet til en antagelse om manglende muligheder for at skaffesig et forsørgelsesgrundlag i hjemlandet på grund af alder og f.eks. helbredsforhold. Disse al-dersgrænser er således udtryk for positiv særbehandling.Samlet set vurderes forslaget ikke at have konsekvenser indenfor Integrationsministeriets om-råde.Det er endvidere Integrationsministeriets opfattelse, at der i visse tilfælde kan være sagligegrunde til forskelsbehandling, f.eks. mellem forskellige trosretninger mv., og at det derfor ervigtigt, at der er den fornødne fleksibilitet i direktivforslagets bestemmelser.Skatteministeriets områdeSkatteministeriets lovgivning indeholder ikke bestemmelser med det sigte at diskriminere. For-slaget er imidlertid så bredt formuleret, at det umiddelbart kan medføre en del fortolknings-spørgsmål. Det oplyses, at skattelovgivningen indeholder en række afgrænsninger i forhold tilalder. Dette gælder både mht. forholdet børn/voksne og ældre/pensionister, men også inden fordisse kategorier, jf. børnefamilieydelsens 3 satser (afhængig af alder), og det i sidste samling

Transportministeriets områdeUdgangspunktet for tiltag til at fremme ligebehandling uden for arbejdsmarkedet vil fortsat væ-re ”rimelig tilpasning”. Sådanne tilpasninger kan forventes gennemført, hvis de ikke medføreren ”uforholdsmæssig stor byrde” for den part, der har ansvaret for/konfronteres med kravet omrelevant tilpasning.Transportministeriet vil foretage en nærmere analyse af direktivets konsekvenser for ministeri-ets ressortområde.Videnskabsministeriets områdeVidenskabsministeriet vil foretage en nærmere analyse af direktivets konsekvenser for ministe-riets ressortområde.Kirkeministeriets områdeDirektivet vurderes ikke at have konsekvenser indenfor Kirkeministeriets område, idet folke-kirkens virksomhed og dens forhold til staten er undtaget fra direktivets anvendelsesområde.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-telsesniveauetIndenrigs- og Socialministeriet har nedsat en følgegruppe, som bl.a. har til opgave at foretageen analyse af forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet og be-skyttelsesniveauet, herunder tilgængeligheden til offentlige bygninger. Når resultatet heraf fo-religger, vil det tilgå Folketingets Europaudvalg.9. HøringForslaget er sendt i høring i Specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale forhold og blevdrøftet på et møde i udvalget den 17. september 2008. Forslaget, jf. dets anvendelsesområde,vil også blive sendt til andre relevante organisationer i høring.KL finder det problematisk, at alder indgår på lige fod med de resterende rettigheder. KL an-modede i forbindelse med høringen om EU traktatens artikel 13 om at alderskriteriet udgik. Entilsvarende anmodning fremsatte KL i forbindelse med høringen vedrørende direktiv 2000/78.Løsningen med at indsætte en undtagelsesbestemmelse om at ulige behandling på grund af al-der ikke er forskelsbehandling, såfremt der er et objektivt og rimeligt begrundet legitimt formål(artikel 6 i direktiv 200/78 og artikel 2 stk. 6 i det nye direktivforslag) – er ikke en god løsning.Belært af erfaringerne fra EU retssagerne C-411/05, C-361/07, C-555/07, C88/08 og C-299/08finder KL det nødvendigt, at der tages et klart forbehold for alder, og at det inddrages som dis-kriminationskriterium i direktivforslaget.Alder bliver ofte brugt som et objektivt kriterium dels i forhold til lovgivning dels i forhold tiladministration for eksempel: erhvervelse af kørekort, ret til stemmeafgivning ved demokratiskevalg og meget mere. Det er alle disse lovmæssige og administrative bestemmelser som efter di-rektivets vedtagelse pludselig er potentiel EF-stridige og ulovlige.Artikel 3 litra c) siger, at uddannelse er et af de områder, hvor direktivet finder anvendelse. KLfinder at uddannelse er et nationalt anliggende at artikel 3 litra c) derfor bør udgå – uanset arti-kel 3 stk. 3. Derved er artikel 3 stk. 3 redundant og bør ligeledes udgå.41

I artikel 7 indføres bestemmelser om klageadgang. KL finder at dette er et nationalt anliggendesom allerede er reguleret via EF domstolens afgørelser. Artiklen bør udgå.Artikel 8 omhandler i realiteten krav om omvendt bevisbyrde. KL finder, at dette selv om detkendes fra andre direktiver, at det er meget kritisabelt i forhold til retssikkerheden. KL skalanmode om at bestemmelsen udgår. KL skal erindre om de meget store betænkeligheder der fradommers side kom til udtryk efter gennemførelsen af omvendt bevisbyrde i ligestillingssager-ne.Efter artikel 11 tilføjes: ”Medlemsstaterne tilskyndes at inddrage arbejdsmarkedets parter, i detomfang arbejdsmarkedet berøres”.Artikel 13 om overholdelse er en nyskabelse. Dette er et nationalt anliggende og KL skal an-mode om, at det udgår.Artikel 14 om sanktioner har vi set flere forslag. Sanktionsbestemmelser er et nationalt anlig-gende i EF retten. Der er en eksisterende EF domstolspraksis der på en balanceret måde vareta-ger de tværnationale hensyn. Bestemmelsen bør derfor udgå.KL skal afslutningsvis takke for fremsendelsen af høringen og anmode om, at sagen efterføl-gende behandles i Specialudvalget således, at der kan gives et klart mandat i de forestående eu-ropæiske forhandlinger til de danske forhandlere.Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har forstået direktivforslaget således, at det skal regulere be-skyttelse mod forskelsbehandling uden for arbejdsmarkedet, og at det skal supplere de eksiste-rende direktiver for så vidt angår diskriminationskriterierne, religion eller tro, handicap, aldereller seksuel orientering. Det vil sige, at nærværende direktivforslag vedrører området socialbeskyttelse, sociale goder, uddannelse og adgang til varer og tjenesteydelser.DA skal oplyse, at DA på den baggrund vil koncentrere sig om en række principielle væsentli-ge dimensioner af forslaget og vedrørende forskelsbehandlingsområdet, der rækker ud over di-rektivforslagets direkte og umiddelbare reguleringssigte, og som efter DA’s opfattelse skalindgå i den danske samt europæiske politiske proces vedrørende direktivforslaget.Der er efter DA’s vurdering tale om, at man med forslaget bekræfter og forstærker en udvikling– herunder via EF-Domstolen – der ligger langt ud over den ramme for regulering, der umid-delbart kan læses af direktivet.DA skal på det kraftigste understrege, at DA finder, atallemennesker har ret til en retfærdig,fair og saglig behandling, og atingenskal diskrimineres – det vil sige uden saglig grund for-skelsbehandles. DA tager således afstand fra diskrimination af mennesker på baggrund af reli-gion, tro, handicap, alder eller seksuel orientering.Det er derimod efter DA’s opfattelse en forudsætning for civilisation og demokrati, at menne-sker legitimt kan behandles forskelligt i varierende retlige og civile sammenhænge. Efter DA’sopfattelse er det helt nødvendigt, at man fra dansk politisk side fra regeringen til Folketingetgør sig forslaget og dets generelle implikationer på forskelsbehandlingsområdet helt klart. For-slaget kan efter DA’s opfattelse også få implikationer for arbejdsmarkedet og det almindeligekernestof i arbejds-og ansættelsesretten. Det er herunder vigtigt, at man tager EF-Domstolensfortolkningsmetode med i betragtning allerede nu, når direktivet skrives og dermed i den politi-42

ske proces om vedtagelsen af et direktiv. Direktiverne på navnlig diskriminationsområdet ska-ber en retsusikkerhed med hensyn til forhold, der i øvrigt i samfundet må betragtes som legiti-me. Med hensyn til alderskriteriet vil forslaget f.eks. medføre, at sådanne forhold fremover skalbedømmes ud fra et juridisk perspektiv, om de (undtagelsesvis) kan opretholdes og dermedgenstand for tvivl og klagemål hos myndigheder, retsinstanser m.v.Ophøjes til absolut beskyttelseDirektivforslaget henviser bl.a. til Traktatens art. 6 samt forskellige internationale instrumenter,herunder i FN samt i den Europæiske Menneskerettighedskonvention, EU's charter m.v. særligtmed hensyn til de i direktivet nævnte beskyttelseskriterier. Disse henvisninger er isoleret setkorrekte, men det er vigtigt at erkende, at disse henvisninger ikke alene er ”henvisninger i snæ-ver forstand”. Henvisningerne skal derimod ses som et element, der i sig selv ikke alene be-kræfter, men også giver juridisk samt politisk rum for, at man via direktivforslaget bidrager tilat regulere diskriminations- og forskelsbehandlingsområdet mere vidtgående og intenst end di-rektivforslaget selv.DA skal bemærke, at disse internationale instrumenter er af mangeartet forskellig karakter oguens for de forskellige diskriminationskriterier. Dette medfører, at man f.eks. via nærværendedirektivforslag giver alle de nævnte kriterier en juridisk absolut beskyttelse på allerhøjeste juri-diske niveau via den højeste fællesnævner. DA kan konstatere, at man på diskriminationsområ-det generelt og fejlagtigt opererer med en teori om, at beskyttelsesniveauer fra grunden må be-tragtes som et ”retstomt rum”, såfremt et område ikke er eller belægges med eksplicit lovgiv-ning. Et eksempel på denne fejlslutning kan f.eks. henvise til almindelige forvaltningsretligeregler – herunder lighedsgrundsætningen og saglighedskravet i dansk offentlig ret, som jo vilvære dækkende uanset nærværende direktivforslag!TrædestensprincippetDirektivforslaget vil som nævnt løfte beskyttelse op på det allerhøjeste niveau i den retlige trin-følge. Dette medfører dels den nævnte absolutte karakter af beskyttelsen, men også at det måformodes, at de bagvedliggende instrumenter, som er baggrund for direktivforslaget samt detnye direktiv, gensidigt anvendes til generelt at fortolkes gensidigt udvidende, da de jo bekræf-ter hinanden netop via direktivforslaget. Det medfører f.eks., at beskyttelseselementer, som ereller kan indfortolkes i det ene instrument, men ikke i et andet via retspraksis vil blive fortolketind i det andet instrument alene ud fra en formålsfortolkning. Det ene instrument anvendes så-ledes som trædesten for en beskyttelse på et andet område, og omvendt således at beskyttelsenalt andet lige konstant fremmes på et stadigt højere niveau.Ingen lukket liste af beskyttelseskriterierDer ligger i selve den nævnte henvisning i direktivforslaget og dermed den angivne baggrundfor direktivforslaget i andre retsinstrumenter en principiel stillingtagen og virkning, som manallerede nu bør gøre sig klart: Der er ikke tale om en lukket liste af diskriminationskriterier hel-ler ikke med vedtagelsen af dette direktivforslag. Det må vurderes, at man med tiden tillige påEU-niveau vil regulere andre af de ikke-forskelsbehandlingskriterier, som også ligger i denævnte internationale instrumenter, hvor man i alt opregner mindst ca. 25 ikke forskelsbehand-lingskriterier. Der må således på relativt kortere sigt imødeses et yderligere pres fra EU-niveaufor at indsætte andre diskrimineringskriterier uden for og på arbejdsmarkedet.Hertil kommer, at man som nævnt neden for ikke kan udelukke, at EF Domstolen på egen hånd– i kraft af bl.a. dette direktiv – lægger nye diskrimineringskriterier ind i sin praksis. Dette kanvære kriterier, der er opregnet i de internationale instrumenter, eller det kan være helt nye krite-

rier, som EF Domstolen måtte finde frem til som forhold, der kan findes af en eller anden art ieuropæisk ret – herunder i national ret. Se bl.a. herom nedenfor.Yderligere diskriminationsbeskyttelseMan skal også gøre sig klart, at der heller ikke med dette direktivforslag er tale om en slutregu-lering af diskriminationsområdet. Det må tillige vurderes, at der på relativt kortere sigt måimødeses et yderligere pres fra EU-niveau for at indsætte nye og strammere diskriminerings-redskaber i direktiverne m.v. uden for og på arbejdsmarkedet. Hertil kommer, at man somnævnt nedenfor ikke kan udelukke, at EF Domstolen på egen hånd – i kraft af bl.a. dette direk-tiv – strammer beskyttelsesniveauet via sin praksis. Dette kan være stramninger, f.eks. forbud,der er opregnet i andre internationale instrumenter, visse medlemsstater, eller det kan være heltnye krav eller udvidende fortolkninger, som EF-Domstolen måtte kunne finde frem til.Tage højde for EF-Domstolens fortolkningsmetode allerede nuDA skal anbefale, at alle de indledende betragtninger, der skal indskrænke direktivets område,flyttesfra direktivets såkaldte betragtninger ogindsættesi selve direktivteksten, da man kanfrygte, at de ellers ikke tillægges vægt af EF-Domstolen eller fortolkes indskrænkende. Om-vendt skal man tage højde for, at begreber i øvrigt i direktivet, hvis de ikke er meget skarptformuleret i selve direktivets egentlige normerende tekst, vil blive fortolket udvidende hen-holdsvis indskrænkende afhængig af sagens karakter. DA skal i den forbindelse f.eks. henvisetil EF-Domstolens afgørelser i dels den såkaldte Mangold-sag (C 144/04) fra 2006 og Cole-man-sagen (C 303/06) fra 2008. Også andre afgørelser fra EF-Domstolen i og uden for ar-bejdsmarkedet kan dokumentere dette.I Mangold-sagen kom EF-Domstolen frem til, at fællesskabsretten som sådan – som navnligudviklet via praksis af EF-Domstolen selv – og ikke direktivet om forskelsbehandling indehol-der det egentlig princip om forbud mod forskelsbehandling på grund af alder. Den fællesskabs-retlige norm udfyldes nok af direktivet, men normen gælder uanset direktivet. I Coleman-sagenkom EF-Domstolen frem til, at da direktivet om forskelsbehandling skal bekæmpe alle formerfor forskelsbehandling, vil den gælde alle, således også en pårørende til en handicappet, hvorden pårørende påstod sig forskelsbehandlet på grund af sin tilknytning til en handicappet. Mankan på baggrund af bl.a. ovennævnte vurdere, at direktiverne og deres udsagn som sådan ikkeer afgørende for EF-Domstolens vurdering af de enkelte sager, og hvor langt beskyttelsesni-veauet mod diskrimination reelt kan siges at være i EU.Direktiverne bruges derimod af EF-Domstolen som en bekræftelse af, at den bagvedliggenderet er en del af EU-retten uanset dens juridiske styrke. Dette er jo bl.a. dette, som bekræftes if.eks. dette direktivforslag, hvor man fra medlemsstaternes side direkte erklærer, at en rækkeinternationale instrumenter og EU-ret uanset forskellig juridisk styrke i forvejen er og fremoverskal og kan anvendes af EF-Domstolen.Det følger heraf, at EF-Domstolen formentlig vil kunne antage den fortolkning, at beskyttelsemed hensyn til de ovennævnte forskelsbehandlingskriterier allerede eksisterer, jf. ræsonnemen-tet i Mangold-dommen eller med henvisning til de principper i EU-retten, internationale in-strumenter m.v., som direktivforslaget selv henviser afhængigt og absolut allerede er gældendei EU-retten og med en styrke, der ligger langt ud over f.eks. direktivets direkte udsagn og be-grænsninger samt præciseringer. Allerede nu må man således på grundlag af afgørelsen i oven-nævnte Coleman- sag vurdere, at begrebet ”ingen” i direktivforslaget art. 2 (”1.I dette direktivbetyder princippet om ligebehandling, at ingen må udsættes for direkte eller indirekte forskels-behandling af nogen af de i artikel 1 anførte grunde”) mindstskal fortolkes i overensstemmelsemed denne, således at ”ingen” gælder enhver med nogen som helst tilknytning af nogen art til44

de pågældende diskriminationskriterier. I samme retning kan formentlig begrebet ”nogen” ipågældende bestemmelse fortolkes.På den baggrund må man f.eks. også vurdere, at det forhold, at direktivet betegner sig i art. 1som givende (alene) en ”ramme for bekæmpelse” af forskelsbehandling som værende af megetbegrænset juridisk værdi. Som eksempel kan tilsvarende nævnes betragtning 16) hvorefter:”Enhver har frihed til at indgå aftaler, herunder frihed til at vælge en aftalepartner til en giventransaktion. Dette direktiv bør ikke finde anvendelse på økonomiske transaktioner foretaget afprivate, for hvem disse transaktioner ikke udgør en faglig eller erhvervsmæssig virksomhed.”Dette er en klart stærkere bestemmelse end den tilhørende artikeltekst, hvorefter: ”Litrad) fin-der kun anvendelse på privatpersoner i det omfang, de udøver faglig eller erhvervsmæssigvirksomhed.”Her må man f.eks. nødvendigvis forholde sig til spørgsmål om tilfælde, hvor den private aktivi-tet kun udgør eller kan siges at udgøre en mindre eller alene accessorisk ”faglig eller er-hvervsmæssig virksomhed”, ligesom begreberne ”private” og ”økonomiske transaktioner” samt”faglig eller erhvervsmæssig virksomhed” levner stort rum for fortolkninger.Også andre dele af direktivet må man vurdere vil blive tillagt en udvidende fortolkning af EF-Domstolen henset til direktivets baggrund og formål. Det gælder f.eks. art. 3, stk. 1 ”social be-skyttelse”, ”sociale goder” og ”uddannelse”. Særligt vedrørende alder kan påpeges, at art. 2,stk. 6 tilsvarende indeholder et relativt stort fortolkningsrum.DA har også noteret sig, at direktivforslaget på en række områder i foranledning godt nok byg-ger på elementer i eksisterende direktiver, men der er også nye formuleringer, der kan haveindholdsmæssige betydninger. DA skal heller ikke undlade at bemærke, at man generelt udenrefleksion i øvrigt og således også i almindelige privatretlige retsforhold overfører princippetom delt bevisbyrde, der er en undtagelse af det almindelige bevisbyrdeprincip.Danske Handicaporganisationer (DH) takker for muligheden for at fremkomme med bemærk-ninger til Europa-kommissionens nyligt fremsatte forslag til direktiv om ligebehandling uden-for arbejdsmarkedsområdet. DH skal dog fremhæve, at en uges frist for at indkomme med be-mærkninger til så omfattende et forslag, er meget uhensigtsmæssig. Det giver os ringe mulig-heder for at inddrage vores medlemsorganisationer, hvilket selvsagt er dybt problematisk. Deter ikke befordrende for den demokratiske proces, der skal sikre den organisatoriske opbakningtil direktivet specifikt og EU’s initiativer på handicapområdet generelt.Når dette er sagt, vil vi gerne understrege, at vi betragter det som et positivt skridt, at Kommis-sionen endelig har fremsat et forslag til direktiv på dette område. Vi forventer, at den danskeregering vil arbejde aktivt for vedtagelsen af direktivet, men samtidig vil vi også understrege,at der er et fundamentalt behov for at styrke visse bestemmelser i direktivforslaget med henblikpå en effektiv diskriminationsbeskyttelse for personer med handicap samt de øvrige grupper,som direktivforslaget dækker.Det er vigtigt at fremhæve, at vores bemærkninger naturligt primært tager udgangspunkt i debehov, der er for at sikre personer med handicap imod diskrimination. Det er det område, derinteresserer os mest – og det er her, vi har vores særlige ekspertise.DH betragter det som et helt nødvendigt skridt at sikre sammenlignelig beskyttelse imod dis-krimination for alle grupper, der er dækket af Amsterdam-traktatens artikel 13. Det er ikke ri-

meligt, at man i øjeblikket har et de facto hierarki mellem de forskellige diskriminationsgrun-de.Det er positivt, at personer med handicap i fremtiden klart sikres imod de typer af diskriminati-on, som er dækket af parallelle direktiver gældende for andre grupper, dvs. direkte og indirekteforskelsbehandling, chikane samt tilskyndelse til forskelsbehandling. Desuden må det betragtessom positivt, at manglende rimelig tilpasning, som i arbejdsmarkedsdirektivet (2000/78/EF),nu generelt defineres som forskelsbehandling.Yderligere er der så i direktivforslagets artikel 4 fastsat en forpligtelse til i rimeligt omfang atsikre lige adgang og tilgængelighed til varer, tjenester etc., hvilket set fra DH’s synspunkt er etkonstruktivt element.Vi er dog dybt bekymrede i forhold til fortolkningen af og konsekvenserne ved disse bestem-melser, ikke mindst undtagelserne fra dem, mere herom nedenfor.DH mener, at dansk støtte til direktivforslaget vil være i overensstemmelse med den øgedevægtning af rettigheder og beskyttelse imod diskrimination, der er blevet en integreret del afdansk handicappolitik, særligt i lyset af Danmarks tilslutning til FN’s konvention om rettighe-der for personer med handicap.DH deler Kommissionens opfattelse, som den er fremsat i dennes konsekvensvurdering af di-rektivforslaget, nemlig at direktivforslaget på nær meget få detaljer ikke pålægger medlemssta-terne forpligtelser, som ikke er indeholdt i konventionen. Samtidig må det dog understreges, aten gennemførelse af direktivforslaget i dansk ret, som det fremstår på nuværende tidspunkt, ik-ke i sig selv vil kunne udgøre en fyldestgørende efterlevelse af FN-konventionen. Områdersom eksempelvis adgang til retsvæsenet, familierettigheder, deltagelse i det politiske liv, ad-gang til kulturlivet, tilgængelighed til det offentlige rum samt adgangen til information ogkommunikation, herunder eksempelvis tilgængelige informationsformater og tegnsprog, er ikkedækket af direktivforslaget, men i FN-konventionen findes vægtige bestemmelser om disseforhold.Derudover er en hel række af de forpligtelser for offentlige instanser til aktivt at fremme delta-gelsen for personer med handicap i samfundet, som er indeholdt i konventionen, ikke dækket afdirektivforslaget. Vi mener ikke, at det er tilfredsstillende, at direktivforslaget på så mange om-råder har en lavere overligger end konventionen, når det gælder forebyggelse og bekæmpelseaf diskrimination af personer med handicap. Konventionen og direktivet må kunne ses som in-strumenter, der supplerer hinanden og må som sådan ses som retskilder, der til sammen kanvære med til at sætte rammer for dansk lovgivning vedrørende ligebehandling af personer medhandicap. Således er der brug for en højere grad af overensstemmelse mellem konventionensprincipper og direktivteksten.Nedenfor følger specifikke bemærkninger til de enkelte bestemmelser i direktivforslaget.Artikel 1Det skal bemærkes, at direktivet kun kan dække de områder, der er omfattet af EU’s kompe-tence, hvilket også anføres i de indledende betragtninger til direktivforslaget. Dette er ligeledesillustreret ovenfor under bemærkningerne om sammenhængen med FN’s konvention om rettig-heder for personer med handicap.Det skal således tages med betydelige forbehold, når det i artikel 1 hedder, at hele spektretudenfor arbejdsmarkedet er dækket. En yderligere klargøring af anvendelsesområdet er som46

følge heraf nødvendig med henblik på en gennemskuelig og effektiv gennemførelse af direkti-vet i medlemsstaternes lovgivning.Derudover skal kommende dansk diskriminationslovgivning i forhold til handicap tage højdefor, at direktivforslaget ikke dækker alle relevante aspekter af FN’s konvention om rettighederfor personer med handicap. I den sammenhæng ville det være naturligt, og i overensstemmelsemed EU’s tilslutning til FN-konventionen, ikke at lade selve direktivteksten anlægge en så ind-snævret fortolkning af, hvor langt EU-kompetencen går, når det gælder vigtige områder forpersoner med handicap, se eksempelvis bemærkningerne vedr. uddannelsesområdet til artikel 3nedenfor.Artikel 2, stk. 2, litra b)DH foreslår, at bestemmelsen præciseres med henblik på at sikre, at den udtrykkeligt omfatterdiskrimination på baggrund af handicap ved associering. Som bestemmelsen er formuleret nu,kan den læses sådan, at diskrimination kun kan knytte sig til en bestemt person med et bestemthandicap. Således vil fx forældre, der diskrimineres som følge af tilknytningen til et barn medhandicap ikke være eksplicit dækket af bestemmelsen om indirekte diskrimination. Dette eråbenlyst urimeligt, jf. den nyligt afsagte kendelse i den såkaldte Coleman-sag, og derfor skalteksten formuleres, så der ikke opstår tvivl om dette.Artikel 2, stk. 5Det skal bemærkes, at det, som ovenfor anført, er positivt, at manglende rimelig tilpasning, jf.forslagets artikel 4, stk. 1, litra b), er defineret som forskelsbehandling. Det er imidlertid vigtigtat forstå, at manglende adgang og tilgængelighed for personer med handicap kan afhjælpesgennem generelle bestræbelser og andre foranstaltninger (universelt design mv.) på at gøre li-gebehandling og tilgængelighed til en del af de tilbud, der udbydes offentligt. Dette er der tagetdelvis højde for i artikel 4, stk. 1, litra a), men det er for DH uklart, hvilken retlig status over-trædelser af disse bestemmelser har. Vil sådanne overtrædelser skulle forstås som forskelsbe-handling, eller er det noget andet?Det er helt centralt at holde sig for øje, at den diskrimination af personer med handicap, somligger i ikke at tilpasse samfundet til alle mennesker, i lige så høj grad som andre typer af dis-krimination udgør betydelige hindringer for fuld deltagelse i samfundslivet for personer medhandicap. Det kan tydeligt ses af de barrierer, der er skabt inden for fx. byggeri, transport ogkommunikation gennem de seneste mange årtier. Det er den type diskrimination, som artikel 4,stk. 1, litra a) tager delvist fat få. Det må derfor sikres, at manglende efterlevelse af denne be-stemmelse i lige så høj grad som direktivets øvrige anti-diskriminationsbestemmelser har bin-dende retsvirkning, samt at der er knyttet effektive sanktioner til manglende efterlevelse.Artikel 2, stk. 6DH ser det som en risiko, at muligheden for at forskelsbehandle på baggrund af alder kan be-nyttes til indirekte at diskriminere personer med handicap. Frekvensen af personer med handi-cap blandt ældre borgere er højere end frekvensen blandt yngre borgere. Der er personer, derførst bliver handicappede, efter at de er blevet ”gamle”. Særligt derfor vil en beskyttelse modindirekte diskrimination af denne gruppe på grund af handicap være væsentlig.Det skal derfor præciseres, at det udelukkende er kravet om et forbud mod diskrimination påbaggrund af biologisk alder, som der kan gøres undtagelser fra. Det skal også præciseres, at derikke er mulighed for at diskriminere på baggrund af sammenhængen mellem alder og handicap.Dette vil være i overensstemmelse med den generelle målsætning fra EU's side om at bekæmpemultipel diskrimination.47

Artikel 2, stk. 7Indskrænkningerne af direktivets gyldighed i forhold til aktuarmæssige og statistiske beregnin-ger udgør et væsentligt problem, da sådanne beregninger må forventes at blive benyttet i for-bindelse med fx pensionsordninger, sundhedsforsikringer og kriterier for långivning.Der synes dermed at opstå en modsigelse af artikel 12 i FN’s konvention om rettigheder forpersoner med handicap vedr. retlig handleevne, som også berører den lige ret til at opnå lån ogejendomsret, artikel 25 om lige ret til sundhed samt samme konventions artikel 28, stk. 2, litrae) om pensionsordninger.Den tilsvarende bestemmelse i det parallelle direktiv, om ligebehandling i forhold til køn fra2004, indeholder snævrere muligheder for medlemsstaterne i henseende til at tillade forskels-behandling på dette punkt. DH er derfor meget forundret over valget af et større råderum i for-hold til handicap. DH foreslår, at der som minimum specificeres meget klare kriterier for,hvornår handicap kan indgå som en faktor i aktuarmæssige og statistiske beregninger. Som be-stemmelsen er formuleret nu, er det ikke klart, hvornår handicap kan indgå og under hvilke be-tingelser.Derudover mener DH, at det er relevant at rejse spørgsmålet om, hvorvidt lige adgang til for-sikringslignende ordninger ikke er en opgave, der bør løses solidarisk enten af forsikringsta-gerne i fællesskab eller af samfundet som sådan. Dette er eksempelvis i overensstemmelse medden nuværende tilgang, når det gælder gruppelivsforsikringer og øvrige lignende kollektiveforsikringer.Artikel 2, stk. 8Det skal bemærkes, at en tilsvarende bestemmelse ikke er fastsat i de parallelle direktiver omhenholdsvis ligebehandling i forhold til køn og race. For DH er den praktiske betydning af ensådan bestemmelse uklar i forhold til gruppen af personer med handicap. DH savner en konkretbegrundelse for bestemmelsens optræden i forslaget, ikke mindst i forhold til dets konsekven-ser for gruppen af personer med handicap.Artikel 3, stk. 1, litra a)Bestemmelserne vedr. aktuarmæssige og statistiske data i artikel 2, stk. 7, kan tænkes at haveindflydelse på rækkevidden i forhold til visse sociale sikringsordninger og sundhedsordninger.DH finder en afklaring af dette spørgsmål helt nødvendig. Det er vigtigt, at der ikke kan findediskrimination sted. Der skal være fuld og lige adgang for alle til sociale sikrings- og sund-hedsordninger.Artikel 3, stk. 1, litra d)En indskrænkning, der ligner den i litra d), findes ikke i de parallelle direktiver vedr. henholds-vis race og køn. Indskrænkningen rejser nogle spørgsmål i forhold til, hvilken status tilbud,som udbydes af eksempelvis private foreninger og andre typer af non-profit foretagender, har iforhold til direktivets anvendelsesområde. I Danmark kunne dette fx være andelsboligforenin-ger. DH efterlyser en afklaring af dette spørgsmål. DH savner en konkret begrundelse for, atindskrænkningen skulle være særligt relevant i dette direktivforslag.Artikel 3, stk. 2Det skal bemærkes, at dette er et område, hvor FN’s konvention om rettigheder for personermed handicap indeholder væsentlige bindende bestemmelser.

Artikel 3, stk. 3En lignende indskrænkning i forhold til uddannelse findes ikke i det parallelle direktiv vedr.race.Det skal bemærkes, at indskrænkningen tilsyneladende åbner for, at hensyn til organisering,herunder formentlig også økonomiske hensyn, kan gå forud for eksempelvis hensynet til enelev med et handicap, fx i forhold til at sikre inklusion i mainstream skolesystemet. Dette fin-der DH fuldstændig uacceptabelt. Som minimum må dette tages i betragtning ved en dansk im-plementering af direktivet. Det må ikke være sådan, at man kan diskriminere personer medhandicap på nogen måde eller noget sted i undervisningssystemet. Organiseringen af undervis-ningen kan i sig selv være diskriminerende.Der er fastlagt vigtige bindende rettigheder på uddannelsesområdet i FN’s konvention om ret-tigheder for personer med handicap, og eftersom EU har tilsluttet sig konventionen, er man ilige så høj grad som medlemsstaterne bundet af denne. DH er opmærksom på, at EU har en be-grænset kompetence i forhold til uddannelsesområdet. Men der er intet i traktaten, der tilsiger,at denne begrænsning lige nøjagtig er relevant i forhold til specialundervisning og organisatio-nen omkring denne. Det synes på den baggrund at være en fuldstændig uhensigtsmæssigt ogarbitrær disposition at lade en indskrænkning af direktivets rækkevidde gå på dette og på denmåde sætte spørgsmålstegn ved den fulde og hele tilslutning til FN-konventionens principperom et inkluderende skole system – disse principper har været den internationalt anerkendte po-litiske linje siden først i halvfemserne.I forhold til artikel 3 generelt skal det konkluderes, der må forventes betydelige fortolknings-problemer i henseende til afgrænsningen af de politikområder, hvor direktivet har gyldighed.Så meget desto vigtigere vil det være at sikre en bred lovgivning i Danmark, der går videre enddirektivet, sådan at afgrænsningsproblemer ikke kommer til at stå i vejen for en effektiv oggennemskuelig beskyttelse mod diskrimination af personer med handicap i Danmark.Artikel 4, stk. 1, litra a)Det skal bemærkes, at noget synes at være faldet ud af den danske oversættelse af Kommissio-nens forslag. Af den engelsksprogede version af forslaget fremgår det, at tilpasningerne skalske ”in anticipation”, dvs. under en generel forudsætning om, at personer med handicap benyt-ter tjenester osv. Dette lille begreb er yderst centralt, idet det introducerer en proaktiv forplig-telse til at sikre ligebehandling af personer med handicap. Der må derfor foretages en ændringaf den danske oversættelse!Indskrænkningerne af litra a), der går på tilvejebringelsen af alternativer eller grundlæggendeforandringer, er dybt problematiske. Som eksempel kan nævnes tilgængelighed til hjemmesi-der. Det kan i nogle tilfælde kræve grundlæggende forandringer at sikre en hjemmesides til-gængelighed. Men tilgængeligheden vil i mange tilfælde jo være en forudsætning for, at mankan benytte sig af en offentlig eller privat ydelse. DH savner som minimum en klarlæggelse af,hvad disse indskrænkninger indebærer.DH står uforstående overfor, at det mere velkendte kriterium om uforholdsmæssigt store byrderikke er tilstrækkeligt i denne sammenhæng, særligt i lyset af at relevante tilpasninger langt fraaltid koster ekstra ressourcer.Indskrænkningerne af bestemmelsen kan komme til at stå i vejen for, at strukturel forskelsbe-handling kan bekæmpes ved hjælp af direktivet. Det er således yderst centralt, at deres række-vidde begrænses så meget som overhovedet muligt.

DH efterlyser, at bestemmelsen refererer til begrebet universelt design, som er gennemgående iFN-konventionen. En sådan tilgang vil kraftigt nedsætte behovet for tilpasninger i konkrete til-fælde. En tilgang gående på realisering af universelt design i forhold til nye varer og tjeneste-ydelser ville være et særdeles nødvendigt skridt. Særligt vil det være relevant at koble en sådantilgang til eksisterende og kommende europæiske standarder, sådan at tilgængelighed ville væ-re klart defineret i hele EU. Dette ville også øge gennemskueligheden af bestemmelsen for ak-tører på markedet. DH foreslår derfor, at manglende efterlevelse af europæiske standarder vedr.tilgængelighed for personer med handicap indskrives i artikel 4 som en form for diskriminati-on.DH ser desuden et behov for at præcisere, at bestemmelsen ikke kun drejer sig om fysisk til-gængelighed for eksempelvis kørestolsbrugere. Personlig assistance, tilvejebringelsen af in-formation i alternative formater og tolkebistand, herunder tegnsprogstolkning, er eksempler pårelevante tilpasninger, som efter DH’s opfattelse ikke må kunne fortolkes ud af direktivet. Der-for bør artikel 4 reformuleres med henblik på også at inkorporere disse aspekter af adgangenfor personer med handicap.Artikel 4 stk. 2Det skal bemærkes, at der åbnes for en hel række muligheder for at begrunde undtagelser fraartikel 4, stk. 1. DH foreslår derfor, at der som en yderligere afbalancering af disse mulige be-grundelser også indføres et kriterium, der går på de mulige fordele for andre borgere og sam-fundet generelt, som tilpasninger til fordel for personer med handicap i rigtig mange tilfældeindebærer. Som eksempel kan blot nævnes, at øget tilgængelighed for kørestolsbrugere oggangbesværede i offentlige transportmidler også kan give betydelige fordele for personer i føl-geskab med småbørn, med barnevogne, cykler eller bagage. Hertil kommer den ikke ubetydeli-ge effekt i form af forbedring af arbejdsmiljøet i bred forstand.Yderligere står DH i overensstemmelse med bemærkningen ovenfor til litra a) i nærværendeartikel uforstående overfor, at det er nødvendigt at indføre en række undtagelser udover denvelkendte om uforholdsmæssigt store byrder. Vi efterlyser derfor en begrundelse af denne di-sposition. Man kommer let i tvivl om, hvorvidt man reelt vil afskaffe diskrimination af perso-ner med handicap.Artikel 5 og 6Disse artikler sikrer muligheden for en effektiv dansk lovgivning til fremme af reelt lige mu-ligheder for personer med handicap. Dette betragter DH som meget positivt og opfordrer sam-tidig indtrængende den danske regering til at følge dette spor i overensstemmelse med FN’skonvention om rettigheder for personer med handicap.Artikel 7, stk. 1Multipel diskrimination skal indgå som et element i klagebehandlingen. Dette skal præciseres idirektivet.Artikel 7, stk. 2Handicapfaglig ekspertise skal indgå i vurderingen af sager om handicap. Direktivforslagetskal åbne for denne mulighed, sådan at vurderingen ikke udelukkende baseres på juridisk eks-pertise. Behovet kan ikke opfyldes fuldt ud ved at lade fx organisationer af personer med han-dicap indtræde på klagerens side i en sag. Også selve vurderingen af sagen bør være baseret påhandicapfaglig viden. Det er et faktum, at kun ganske få juridiske eksperter har viden om han-dicapområdet, der kan sikre, at de særlige forhold/oplevelser ved at have et handicap kommertil vurdering i forbindelse med afgørelse af sager om diskrimination.50

Artikel 10Omfanget af informationsindsatsen skal præciseres yderligere. Det er vigtigt at få fastslået, atindsatsen ikke kun skal rette sig imod de grupper, som kan komme til at stå over for diskrimi-nation. Også udbydere af varer og tjenesteydelser skal modtage fyldestgørende information omderes proaktive pligter i henhold til direktivet. Desuden foreslår DH, at det overvejes at pålæg-ge medlemsstaterne en forpligtelse til at udvikle redskaber, der kan støtte offentlige og privatevare- og tjenesteudbydere i at leve op til direktivets bestemmelser.Derudover skal det fremgå klart af direktivet, at informationsindsatsen som helhed skal tilrette-lægges på en måde, der sikrer tilgængelighed for personer med handicap af alle typer, herundereksempelvis information i tilgængelige formater, på tegnsprog og forfattet i klar og let forståe-lig tekst.Artikel 11DH vil opfordre til, at man allerede nu efterlever artiklens ånd, og med baggrund i denne, ind-leder en formel og substantiel involveringsproces af organisationer, af personer med handicapog andre relevante grupper, både på europæisk og nationalt plan med henblik på at sikre en tætdialog om direktivets udformning og implementering.Artikel 13DH vil opfordre til, at den gennemgang af dansk lovgivning, som bestemmelsen indebærer,sammentænkes med den gennemgang af dansk lovgivning, som gennemføres med henblik påratifikation af FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap. En sådan sammen-tænkt gennemgang bør bestå i en tæt konsultation af handicapbevægelsen og involvere direkteinddragelse af denne.Artikel 15, stk. 2DH savner i høj grad en begrundelse for, at der kan gives forlængelse af fristen for implemen-tering, for så vidt angår direktivforslagets artikel 4. Det har ikke været muligt at finde en sådani Kommissionens lovforberedende arbejder. Hvis begrundelsen er, at det skønnes at være van-skeligt at leve op til artikel 4, er der så meget desto større grund til at give dens bestemmelserretlig virkning så hurtigt som muligt. Den reelle forskelsbehandling af personer med handicap,som manglende efterlevelse af principperne i artikel 4 indebærer, er nemlig ensbetydende medstærke begrænsninger for lige samfundsdeltagelse.Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) bemærker, at direktivforslaget regulerer beskyttel-se mod forskelsbehandling uden for arbejdsmarkedet og således supplerer de eksisterende di-rektiver, for så vidt angår diskriminationskriterierne, religion, tro, handikap, alder eller seksuelorientering. Som konsekvens heraf vil direktivforslaget vedrøre området om socialbeskyttelse,sociale goder, uddannelse og adgang til service- og tjenesteydelser.Indledningsvis skal FA henlede opmærksomheden på, at vi finder det problematisk, at alderindgår på lige fod med de resterende rettigheder. Alder bliver ofte anvendt som et objektivt kri-terium dels i forhold til lovgivning dels i forhold til administration f.eks. af erhvervelse af kø-rekort, ret til stemmeafgivning ved demokratiske valg og m.m. Det er alle disse lovmæssige ogadministrative bestemmelser, som efter direktivets vedtagelse pludselig er potentielt EF stridi-ge og ulovlige.Det betyder også, at forslaget bekræfter og forstærker en udvikling, herunder via EF domstolender ligger langt ud over den ramme for regulering, som umiddelbart kan læses af direktivet.51

Den forslåede løsning med at indsætte en undtagelsesbestemmelse om at ulige behandling pga.af alder ikke er forskelsbehandling såfremt der er et objektivt og rimelig begrundet legitimtformål (art. 2 stk. 6 i direktivforslaget) er ikke en god løsning. FA finder det derfor nødvendigt,at der tages et klart forbehold for, at alder inddrages som diskriminationskriterium i direktiv-forslaget.Om uddannelse siger direktivforslagets artikel 3 litra C, at uddannelse er et af de områder, hvordirektivet finder anvendelse. FA finder, at uddannelse er et nationalt anliggende, og at artikel 3litra C derfor bør udgå.Vedrørende spørgsmålet om klageadgang anføres i artikel 7 en bestemmelse herom. FA fin-der, at dette er et nationalt anliggende, som allerede er reguleret via EF domstolens afgørelserog må derfor anbefale, at artikel 7 udgår af direktivforslaget.Hvad angår artikel 8 om bevisbyrde, er det FAs opfattelse, at der i realiteten her indføres enomvendt bevisbyrde. FA skal anføre, at vi finder dette kritisabelt, uanset at det kendes fra andredirektiver, men finder ikke, at det bør anvendes i forbindelse med dette direktivforslag, og skalderfor bede om at bestemmelsen om bevisbyrde udgår.I artikel 11, der omhandler dialog med relevante berørte parter, skal vi anmode om, at der tilfø-jes følgende formulering ”medlemsstaterne tilskyndes til at inddrage arbejdsmarkedets parter idet omfang arbejdsmarkedet berøres”. Dette harmonerer også med artikel 16 i direktivforsla-get, der omhandler arbejdsmarkedets parter i forbindelse med en udarbejdelse af en rapport omanvendelsen af direktivet. Vi ser derfor gerne, arbejdsmarkedets parter rykket frem også til ar-tikel 11.Artikel 13 om overholdelse er en ny bestemmelse, og FA er af den opfattelse, at der her er taleom et nationalt anliggende, og at artikel 13 derfor bør udgå.Artikel 14 der handler om sanktioner, skal FA anføre, at dette er et nationalt anliggende i EFretten, og bestemmelsen bør derfor udgå, idet EF domstolspraksis varetager de tværnationalehensyn, og at der derfor ikke specifikt, som der anføres i forslaget, bør anføres typer af sankti-oner.Afslutningsvis anfører FA, at der i direktivforslaget henvises til Traktatens artikel 6 samt for-skellige internationale instrumenter i FN samt i den Europæiske menneskerettighedskonventionEU’s charter mv. særligt med hensyn til de i direktivet nævnte beskyttelseskriterier. Uanset atdisse henvisninger er korrekte, er det væsentligt, at der ikke er tale om henvisninger i snæverforstand, men at de skal ses som et element, der giver juridisk mulighed for, at man via direk-tivforslaget bidrager til at regulere diskrimination og forskelsbehandlingsområdet mere vidtgå-ende og intens end selve direktivforslagetFA finder det uheldigt, idet direktivforslaget får en meget bredere anvendelse, end det fremgåraf selve direktivforslaget.

Inden for arbejdsmarkedet er der i dag i dansk lovgivning et forbud mod forskelsbehandling pågrund af alder, handicap, køn, race og etnisk oprindelse, religion og tro samt seksuel oriente-ring. Uden for arbejdsmarkedet er der tilsvarende et forbud mod forskelsbehandling på grundaf køn, race og etnisk oprindelse. Endvidere indeholder lov om forbud mod forskelsbehandlingpå grund af race mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 626 af 29. september 1987, som ændret ved lovnr. 433 af 31. maj 2000, et strafferetligt sanktioneret forbud mod at nægte at betjene en personpå grund af dennes race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle oriente-ring på samme vilkår som andre eller at give en person adgang på samme vilkår som andre tilsted, forestilling, udstilling, sammenkomst eller lignende, der er åben for almenheden. Dennelov omfatter ikke forskelsbehandling på grund af handicap eller alder, og loven omfatter endvi-dere ikke uagtsomme forhold.Forslaget til direktiv, som det er fremlagt, giver dog anledning til en række mere specifikke be-tænkeligheder, særligt af juridisk karakter, idet forslaget indeholder en række vagt afgrænsedebestemmelser og ligeledes vagt udformede undtagelser for direktivets anvendelsesområde. Det-te kan medføre, at rettighedernes omfang reelt vil skulle fastlægges ved domstolskontrol. Derbør derfor arbejdes på en afklaring af rettighederne under de videre forhandlinger.Endelig er det nødvendigt at få belyst en række spørgsmål vedrørende forslagets nærmere juri-diske og økonomiske konsekvenser - herunder rækkevidden af flere mere generelle afgrænsedebestemmelser, inden en nærmere holdning fastlægges.Regeringen vil arbejde for en afklaring af de afgrænsnings- og fortolkningsspørgsmål, derknytter sig til direktivforslaget, navnlig i relation til beskyttelsen mod forskelsbehandling pågrund af alder og handicap.11. Generelle forventninger til andre landes holdninger.Én medlemsstat har i første omgang givet udtryk for stor skepsis over forslaget, mens de øvrigei varierende grad må forventes at støtte forslagets principper, idet dog alle må forventes i lighedmed Danmark at have behov for afklaring af en række elementer i forslaget. Hertil kommer, atdet er vurderingen, at der i forbindelse med forslagets behandling har vist sig en større skepsisend oprindeligt.Forslaget har været behandlet på 5 arbejdsgruppemøder under det svenskeformandskab, hvor hele forslaget har været drøftet.. Medlemsstaterne har fortsat mangeuafklarede spørgsmål om fx direktivets rækkevidde, begrebsanvendelse og juridiske fortolk-ning.Sagen er alene på rådsmødets dagsorden som statusrapport.12. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for rådsmø-derne (EPSCO) den 2. oktober 2008og den 8. juni 2009.