SOU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 63: Forslag til lov om ændring af lov om social service (Frit valg af hjælpemidler og boligindretning), fra indenrigs- og socialministeren

§1I Lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 941 af 1. oktober 2009, som ændret senest vedlov nr. xx af xx. xx 2009, foretages følgende ændringer:1.§ 112, stk. 3,affattes således:”Stk. 3.Ansøgeren kan vælge leverandør af hjælpemidler. Hvis kommunalbestyrelsen har indgåeten leverandøraftale, og ansøgeren ønsker at benytte en anden leverandør end den, som kommunal-bestyrelsen har indgået leverandøraftale med, indkøber ansøgeren selv hjælpemidlet og får udgifter-ne hertil refunderet, dog højst med et beløb svarende til den pris, kommunen kunne have erhvervethjælpemidlet til hos sin leverandør. Har kommunalbestyrelsen ikke indgået leverandøraftale, kanansøgeren vælge leverandør, og støtten ydes efter regning, dog højst med et beløb svarende til pri-sen på det bedst egnede og billigste hjælpemiddel.”2.I§ 116indsættes efter stk. 1, som nye stykker:”Stk. 2.En person, der er tilkendt hjælp efter stk. 1, kan, hvis den pågældende ønsker at benytteen anden håndværker end den, som kommunalbestyrelsen har valgt, vælge selv at lade boligindret-ningen udføre og få udgifterne hertil refunderet, dog højst med et beløb svarende til den pris, kom-munen kunne have fået udført boligindretningen for hos den af kommunen valgte håndværker. Påsamme måde kan ansøgeren vælge andre materialer end dem, som kommunalbestyrelsen har anvist.Stk. 3.Indenrigs- og socialministeren fastsætter nærmere regler om adgangen efter stk. 2, til frit atvælge håndværker og materialer i forbindelse med tilkendelse af hjælp til boligindretning.”Stk. 2-4 bliver herefter stk. 4-6.3.I§ 116, stk. 5,ændres »stk. 2« til: »stk. 4«.4.I§ 116, stk. 6,ændres »stk. 1og 2« til: »stk. 1, 2 og 4«.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger1. Lovforslagets baggrund og formålMed dette lovforslag fremsætter regeringen to forslag om ændring af lov om social service (serviceloven):1. Forslag om frit valg af hjælpemidler2. Forslag om frit valg af boligindretning,Lovforslaget fremsættes som led i udmøntningen af aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om fi-nansloven for 2010. Lovforslaget udmønter desuden dele af regeringsgrundlaget og dele af kvalitetsrefor-men. Forslaget giver adgang til frit valg af hjælpemidler og frit valg af boligindretning.Regeringen ønsker med denne del af lovforslaget at forbedre vilkårene for borgere med nedsat funktions-evne gennem øgede og bedre valgmuligheder for den enkelte. Forslaget ændrer ikke ved kommunalbestyrel-sens ansvar for at træde til med handicapkompenserende hjælp til borgere med funktionsnedsættelser.Lovforslaget bygger på det grundlæggende menneskesyn, at der skal udvises respekt for borgernes forskel-lighed og den enkeltes ret til selv at vælge. Retten til at have indflydelse på eget liv skal gælde for alle, ogsånår tilstedeværelsen af en funktionsnedsættelse gør, at man får brug for hjælp fra det offentlige.Forslaget skal ses som en udmøntning af regeringens generelle politik om at skabe lige muligheder forsamfundets svage og udsatte grupper.Forslaget tager udgangspunkt i den frit valgs-ordning, som i dag er gældende vedrørende særligt personligehjælpemidler. Efter denne ordning, som blev indført ved lov nr. 497 af 12. juni 1996 om ændring af lov omsocial bistand (støtte til særligt personlige hjælpemidler), kan borgeren frit vælge leverandør af særligt per-sonlige hjælpemidler, og borgeren kan mod betaling af en eventuel merpris købe et dyrere hjælpemiddel enddet, som kommunalbestyrelsen har bevilget.Forslaget imødekommer et ønske hos såvel borgerne som de handicappolitiske interesseorganisationer,som de senere år har efterspurgt et friere valg i forhold til såvel hjælpemidler som boligindretningMed forslaget tilgodeses disse ønsker, og der gives endvidere mulighed for, at borgeren kan vælge andrematerialer til boligindretning end dem, som kommunalbestyrelsen har bevilget støtte til.2. Gældende ret2.1. Frit valg af hjælpemidlerReglerne om støtte til hjælpemidler til borgere med nedsat funktionsevne er hjemlet i servicelovens § 112og i bekendtgørelse nr. 987 af 6. august 2007, med senere ændringer, om hjælp til anskaffelse af hjælpemid-ler og forbrugsgoder efter serviceloven (hjælpemiddelbekendtgørelsen).Kommunalbestyrelsen skal, jf. servicelovens § 112, stk. 1, yde støtte til hjælpemidler til borgere med varigtnedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger affunktionsnedsættelsen, i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller er nødvendigt for, atborgeren kan udøve et erhverv. Det fremgår af § 3 i hjælpemiddelbekendtgørelsen, at hjælpen ydes til detbedst egnede og billigste hjælpemiddel. Det er kommunalbestyrelsen, der ud fra en konkret og individuelvurdering af borgerens samlede funktionsnedsættelse og de deraf affødte behov for kompensation i hver en-kelt sag afgør, hvilket hjælpemiddel der er bedst egnet og billigst.Kommunalbestyrelsen kan efter servicelovens § 112, stk. 2, bestemme, at et hjælpemiddel skal leveres afen bestemt leverandør, som kommunen har indgået leverandøraftale med. Hjælpemidler ydes dertil som alt-overvejende hovedregel i form af udlån fra kommunen. Dette betyder i praksis, at kommunen udleverer et

bestemt hjælpemiddel til borgeren, når denne er visiteret til et hjælpemiddel. Borgeren har således ingenindflydelse på valg af leverandør eller af det pågældende hjælpemiddel.Undtaget herfra er servicelovens § 112, stk. 3, om særligt personlige hjælpemidler, hvor borgeren, hvis denpågældende ønsker at benytte en anden leverandør end den, som kommunalbestyrelsen har valgt, kan vælgeselv at indkøbe hjælpemidlet og få udgifterne hertil refunderet. Der kan dog højst refunderes udgifter med etbeløb svarende til den pris, kommunen kunne have erhvervet hjælpemidlet til hos sin leverandør. Har kom-munalbestyrelsen ikke indgået leverandøraftale, kan borgeren vælge leverandør, og støtten ydes efter regningtil det bevilgede hjælpemiddel.Ved særligt personlige hjælpemidler forstås kørestole, som forudsætter individuel tilpasning og nødven-digvis må benyttes i hovedparten af dagens timer, ortopædisk fodtøj, arm- og benproteser, støttekorsetter ogbandager m.v., parykker, brystproteser, stomihjælpemidler og kropsbårne synshjælpemidler til personer meden varigt nedsat synsfunktion eller medicinskoptisk definerede, varige øjenlidelser.Herudover gælder der, jf. servicelovens § 112, stk. 4, en særlig frit valgs-ordning på høreapparatområdet,hvor borgere over 18 år kan vælge at få høreapparat udleveret hos en godkendt privat høreapparatleverandørmed tilskud fra kommunalbestyrelsen. Tilskuddet udgør op til 6.010 kr. pr. høreapparat i 2009.2.2. Frit valg af boligindretningReglerne om hjælp til boligindretning til borgere med nedsat funktionsevne er hjemlet i servicelovens §116.Kommunalbestyrelsen skal efter servicelovens § 116, stk. 1, yde hjælp til indretning af bolig til borgeremed varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når indretningen er nødvendig for at gøre boligen bedreegnet som opholdssted for den pågældende.Kommunalbestyrelsen kan vælge, hvilken håndværker der skal udføre boligindretningen, og hvilke materi-aler der anvendes. Borgeren har således ikke krav på indflydelse på valg af håndværker og materialer.Borgeren får ejendomsretten til den boligindretning, som kommunalbestyrelsen yder hjælp til. Kommunal-bestyrelsen vil derfor ikke, medmindre der er indgået særlig aftale herom, have krav på at få boligindretnin-gen tilbageleveret efter endt brug.Når der gives hjælp til boligindretning i en ejerbolig, kan der som udgangspunkt ikke gives tilsagn omdækning af udgifter til nødvendig reetablering af boligen. I det omfang der er indgået aftale om tilbageleve-ring af en bevilget boligindretning efter endt brug, vil der dog kunne indgås aftale om reetablering i forbin-delse med bevillingen af boligindretningen. Hvis der er tale om en boligindretning i en lejebolig, skal dersom udgangspunkt indgås aftale om reetablering mellem lejeren og kommunalbestyrelsen. Aftalen skal ind-gås i forbindelse med bevillingen af boligindretningen. Ifølge lejelovens § 29, stk. 9, har lejeren alene ret tilat foretage boligindretning, hvis kommunalbestyrelsen garanterer for betaling af reetableringsudgifter vedlejerens fraflytning. Lejeren skal underrette udlejeren, før boligindretningen finder sted. En lignende be-stemmelse findes i lov om leje af almene boliger.Kommunalbestyrelsen kan stille krav om tilbagebetaling af hjælp givet til boligindretning, hvis hjælpen ergivet til indretning af en ejerbolig, som borgeren med funktionsnedsættelse er ejer af. Endvidere kan der kunstilles krav om tilbagebetaling, hvis boligindretningen medfører en ikke ubetydelig forøgelse af boligensværdi, også for andre. Den del af hjælpen, der modsvarer denne værdiforøgelse, ydes i form af et rente- ogafdragsfrit lån, der forfalder til betaling ved ejerskifte. Til sikkerhed for dette lån oprettes og tinglyses etpantebrev i den ejendom, som boligindretningen vedrører. Der henvises herved til bekendtgørelse nr. 680 af20. juni 2007 om afgrænsning af tilbagebetalingspligt og sikring ved pant for hjælp ydet til boligindretningog skift af bolig.3. Lovforslagets indhold3.1. Frit valg af hjælpemidlerDenne del af lovforslaget fremsættes med henblik på at sikre, at borgerne fremover gives ret til frit valgmed hensyn til leverandør af alle typer af hjælpemidler. Det vil sige, at den adgang til frit valg, der i dag

gælder for særligt personlige hjælpemidler, udvides til at gælde for alle hjælpemidler. Borgeren vil endvideremod betaling af prisdifferencen kunne vælge et dyrere hjælpemiddel end det, der er omfattet af kommunal-bestyrelsens bevilling.Det er borgeren selv, der indkøber hjælpemidlet, hvorefter udgifterne refunderes af kommunalbestyrelsen.Hvis der er tale om et hjælpemiddel, der er omfattet af en af kommunalbestyrelsen indgået leverandøraftale,kan der højst refunderes udgifter med et beløb svarende til den pris, som kommunalbestyrelsen kunne haveerhvervet hjælpemidlet for hos sin leverandør. Hvis der er tale om et hjælpemiddel, der ikke er omfattet af enleverandøraftale, kan borgeren vælge leverandør, og støtten ydes efter regning, dog højst med et beløb sva-rende til prisen på det bedst egnede og billigste hjælpemiddel.Den særlige frit valgs-ordning, som gælder i forhold til høreapparater, berøres ikke af dette forslag.Retten til frit valg vil ikke gælde for redskaber, der er til fælles brug for personer i et botilbud efter service-lovens kap. 20 eller i en daginstitution, en klub eller en døgninstitution efter servicelovens kap. 7, 8 og 11,eller som i øvrigt er basisinventar i det pågældende botilbud eller den pågældende daginstitution, klub ellerdøgninstitution. Dette hænger sammen med, at sådanne redskaber ikke er hjælpemidler i servicelovens for-stand, men stilles til rådighed af botilbuddet, daginstitutionen, klubben eller døgninstitutionen.På samme måde er redskaber såsom lifte eller plejesenge, som kommunen af hensyn til f.eks. medarbej-dernes arbejdsmiljø skal kunne vælge, heller ikke omfattet af retten til frit valg. Sådanne redskaber betrag-tes ligeledes ikke som hjælpemidler i servicelovens forstand, men er derimod omfattet af arbejdsmiljølov-givningen.Lovforslaget ændrer ikke på det generelt gældende kompensationsprincip, hvorefter borgere med nedsatfunktionsevne tilbydes ydelser og hjælpeforanstaltninger for i videst muligt omfang at kompensere for ogminimere konsekvenserne af deres funktionsnedsættelse. Der skal fra kommunalbestyrelsens side såledesfortsat ydes den hjælp, som borgeren efter lovgivningen har krav på, uden at dette får økonomiske konse-kvenser for borgeren. Det bemærkes herved, at kommunalbestyrelsen efter loven skal yde støtte til det bedstegnede og billigste hjælpemiddel. Konsekvensen af lovforslaget vil således være, at borgerne får mulighedfor selv at vælge leverandør samt mod merbetaling at vælge et dyrere hjælpemiddel, der stadig kompensererfor borgerens funktionsnedsættelse.Samlet vurderes det, at ca. 189.000 udleverede standardhjælpemidler årligt udgør den samlede mængde afstandardhjælpemidler, hvor borgerne potentielt kan anvende det frie valg. Det antages, at der frem til 2013vil være en stigende udnyttelsesgrad i anvendelsen af det frie valg. Brugen af frit valg af hjælpemidler ogboligindretning vil blive kortlagt ved en undersøgelse af anvendelsen tre år efter ikrafttrædelse.3.2.Frit valg af boligindretningMed denne del af lovforslaget gives borgerne mulighed for mod en eventuel merbetaling at vælge en andenhåndværker end den, som kommunen har valgt til at udføre en boligindretning bevilget efter serviceloven.Endvidere kan borgerne mod merbetaling vælge andre materialer end dem, som kommunalbestyrelsen harbevilget.Denne del af lovforslaget skal således sikre, at borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsev-ne får indflydelse på valg af håndværkere og/eller materialer til nødvendig boligindretning givet efter ser-vicelovens § 116 som følge af funktionsnedsættelsen.Det bemærkes herved, at forslaget alene omfatter de tilfælde, hvor der er tilkendt hjælp til boligindretningefter § 116, stk. 1, mens de tilfælde, hvor der tilkendes hjælp til boligskift efter § 116, stk. 2, falder udenfor.Hjælp til boligskift udmåles som et kontant tilskud, hvorfor regler om frit valg i denne forbindelse vil væreoverflødige.Lovforslaget ændrer ikke på, at borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne tilbydes han-dicapkompenserende hjælp til boligindretningen. Konsekvensen af lovforslaget vil være, at borgerne får mu-lighed for – mod en eventuel merbetaling - at vælge en anden håndværker end den, kommunalbestyrelsen harvalgt til at udføre boligindretningen samt - mod merbetaling – at vælge andre materialer end dem, somkommunalbestyrelsen har bevilget.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeDe samlede offentlige udgifter som følge af lovforslaget forventes at udgøre 6,3 mio. kr. i 2010, 10,0 mio. kr.i 2011, 10,5 mio. kr. i 2012 og 12,0 mio. kr. i 2013. Fra 2014 og frem udgør de offentlige udgifter 10,5 mio.kr. årligt. For frit valg af hjælpemidler har kommunerne merudgifter til information til borgerne, administra-tivt merarbejde samt tilbagelevering af hjælpemidler til kommunen. For frit valg af boligindretning harkommunerne merudgifter til information til borgerne, planlægning, rådgivning og dokumentation. I 2013 erder afsat 1,5 mio. kr. til en kortlægning af brugen af frit valg af hjælpemidler og boligindretning.Tabel 1: Frit valg af hjælpemidler og boligindretning2010�20112012Frit valg af hjæl-2,55,05,5pemidlerFrit valg af bolig-3,85,05,0indretningEffektmåling aflovforslagetI alt6,310,010,5� Der er regnet med halvårseffekt det første år, idet lovforslaget træder i kraft 1. juli 2010.� Engangsudgift i 2013.Lovforslagets samlede økonomiske konsekvenser skal forhandles med kommunerne.5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget forventes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.6. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget vurderes at medføre mindre administrative konsekvenser for borgerne. De administrative op-gaver kan f.eks. bestå i afregning med leverandør eller håndværker og tilvejebringelse af dokumentation for,at det valgte hjælpemiddel eller de valgte materialer opfylder kravene i kommunalbestyrelsens bevilling.7. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.8. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.9. Hørte myndigheder og organisationerLovforslaget har været sendt i høring hos Advokatrådet, Ankestyrelsen, Center for Ligebehandling af Han-dicappede, Dansk Erhverv, Dansk Handicap forbund, Dansk Industri, Dansk Rehab Group, Dansk Socialråd-giverforening, Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Den Uvildige

munalbestyrelsen. Hvis der er tale om et hjælpemiddel, der er omfattet af en af kommunalbestyrelsen indgåetleverandøraftale, kan der højst refunderes udgifter med et beløb svarende til den pris, som kommunalbesty-relsen kunne have erhvervet hjælpemidlet for hos sin leverandør. Hvis der er tale om et hjælpemiddel, derikke er omfattet af en leverandøraftale, kan borgeren vælge leverandør, og støtten ydes efter regning, doghøjst med et beløb svarende til prisen på det bedst egnede og billigste hjælpemiddel.Princippet om støtte til det bedst egnede og billigste hjælpemiddel er gældende i dag, jf. afsnit 2.1 i de al-mindelige bemærkninger. Det er kommunalbestyrelsen, der ud fra en konkret og individuel vurdering af bor-gerens samlede funktionsnedsættelse og de deraf affødte behov for kompensation i hver enkelt sag afgør,hvilket hjælpemiddel der er bedst egnet og billigst. Det skal fremgå af bevillingsskrivelsen, hvilket hjælpe-middel kommunalbestyrelsen anser som bedst egnet og billigst, og dermed hvilket hjælpemiddel kommunal-bestyrelsen yder støtte til. Herved er borgeren på forhånd bekendt med, hvor meget støtte kommunalbestyrel-sen vil yde og til hvilket hjælpemiddel, inden borgeren tager stilling til, om den pågældende ønsker at benyt-te retten til frit valg. Kommunalbestyrelsens afgørelse om, hvilket hjælpemiddel der er bedst egnet og bil-ligst, kan påklages i det administrative klagesystem. Med bestemmelsens indførelse er der ikke tilsigtet no-gen ændringer i forhold til borgerens berettigelse til hjælpemidler. Det betyder bl.a., at borgeren fortsat skalhave støtte til det bedst egnede og billigste hjælpemiddel.Lovforslaget berører ikke den særlige frit valgs-ordning, som gælder i forhold til høreapparater. Denne ord-ning fortsætter således uændret.Lovforslaget følger de principper, der i dag er gældende for det frie leverandørvalg af særligt personligehjælpemidler. Med forslaget ændres der derfor ikke på kommunalbestyrelsens forsyningsforpligtelse, lige-som det fortsat vil være kommunen, der ejer hjælpemidlet.Uanset borgerens frie valg af leverandør kan det offentlige tilskud til hjælpemidlet ikke udløses, hvis bor-geren vælger et hjælpemiddel, der ikke opfylder de faglige specifikationer og krav til egnethed, som kom-munalbestyrelsen har opstillet. Giver kommunalbestyrelsen afslag på en borgers ønsker til et hjælpemiddel,skal dette kunne begrundes sagligt.Lovforslaget medfører ikke ændringer i de gældende regler om støtte til reparation og udskiftning af hjæl-pemidler, hvorefter hjælp til reparation og udskiftning af hjælpemidler ydes efter behov. Hvis der på grund afborgerens frie valg af hjælpemiddel undtagelsesvis skulle blive tale om ekstraordinære dyre eller hyppigereparationer eller hyppigere udskiftninger, vil udgiften hertil skulle afholdes af borgeren selv.Hjælpemidlet tilhører som udgangspunkt kommunen og skal derfor afleveres til kommunen, når borgerenikke længere har brug for det. I tilfælde, hvor borgerens merkøb har medført, at hjælpemidlet har fået engenerelt forøget anvendelighed også for andre borgere, refunderer kommunen borgerens egenbetaling vedtilbagelevering. Et eksempel, hvor hjælpemidlet har fået en generelt forøget anvendelighed, er, hvor hjælpe-midlet grundet borgerens merkøb har fået yderligere funktioner, som andre borgere også kan have glæde af.Muligheden for hel eller delvis refusion af egenbetalingen bortfalder efter 4 år regnet fra købstidspunktet.Egenbetaling på op til 2.500 kr. refunderes ikke. Den særlige regel vedrørende individuelt tilpassede køresto-le, jf. § 14 i bekendtgørelse nr. 987 af 6. august 2007 med senere ændring om hjælp til anskaffelse af hjæl-pemidler og forbrugsgoder efter serviceloven, foreslås opretholdt, da sådanne kørestole kan være meget dyre.Kommunalbestyrelsen skal yde rådgivning om det frie valg af hjælpemidler, herunder om konsekvenserneaf at have benyttet retten til frit valg i forhold til tilbagelevering af hjælpemidlet efter endt brug.Der vil som en konsekvens af lovforslaget blive foretaget ændringer i bekendtgørelse nr. 987 af 6. august2007, med senere ændring, om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven,hvor reglerne om frit valg vil blive uddybet i overensstemmelse med indholdet af lovforslaget. Bekendtgørel-sesændringen vil særligt vedrøre selve retten til frit valg, støtte til reparation og udskiftning af hjælpemidler,hvor borgeren har foretaget frit valg og kommunalbestyrelsens refusion af borgerens eventuelle egenbetalingved frit valg.Bekendtgørelsesændringerne ligger inden for rammerne af den gældende bemyndigelsesbestemmelse i ser-vicelovens § 112, hvorefter indenrigs- og socialministeren bl.a. kan fastsætte regler om afgrænsningen af dehjælpemidler, hvortil der kan ydes støtte, regler om, i hvilket omfang modtageren selv betaler en del af ud-

giften til anskaffelse, reparation og drift af et hjælpemiddel og regler om, hvornår støtte til et hjælpemiddelkan ydes som udlån eller udleveres som naturalydelse.Redskaber, der er til fælles brug for personer i et botilbud efter servicelovens kap. 20 eller i en daginstituti-on, en klub eller en døgninstitution efter servicelovens kap. 7, 8 og 11, eller som i øvrigt er basisinventar idet pågældende botilbud eller den pågældende daginstitution, klub eller døgninstitution, er ikke omfattet afretten til frit valg. Begrundelsen herfor er, at sådanne redskaber, som stilles til rådighed af botilbuddet, dag-institutionen, klubben eller døgninstitutionen, ikke er hjælpemidler i servicelovens forstand. Tilsvarendegælder f.eks. for redskaber, f.eks. lifte eller plejesenge, som er nødvendige af hensyn til de kommunale med-arbejderes arbejdsmiljø.Til nr. 2Den foreslåede bestemmelse indfører ret til frit valg af anden håndværker i forbindelse med en bevilget bo-ligindretning i forhold til den, som kommunalbestyrelsen har valgt. Desuden vil borgeren kunne vælge andrematerialer end dem, som kommunalbestyrelsen har bevilget. Bestemmelsen gælder kun for borgere, der ertilkendt hjælp til boligindretning efter § 116, stk. 1. Bestemmelsen fastslår, at de ekstra udgifter, som er for-bundet med det frie valg, skal afholdes af borgeren. Det skal fremgå af bevillingsskrivelsen, hvilken specifikboligindretning kommunalbestyrelsen vil yde støtte til, og hvilken håndværker kommunalbestyrelsen harvalgt til at udføre arbejdet, således at borgeren på forhånd er bekendt hermed, inden den pågældende tagerstilling til spørgsmålet om at benytte retten til frit valg.Med bestemmelsens indførelse er der ikke tiltænkt nogen ændringer i forhold til spørgsmålet om beretti-gelse til hjælp til boligindretning.Borgerens ret til at vælge en anden håndværker end den, som kommunalbestyrelsen har valgt, er betingetaf, at den valgte håndværker er faglært og momsregistreret.Tilsvarende må borgerens ret til at vælge andre materialer til boligindretning end dem, kommunalbestyrel-sen har bestemt, gøres betinget af, at de valgte materialer kan sikre, at den bevilgede boligindretning tjener tilat gøre boligen bedre egnet som opholdssted for den pågældende.Borgeren betaler selv differencen mellem den udgift, som kommunalbestyrelsen har bevilget til boligind-retningen, og det beløb, som de valgte materialer koster, og/eller det beløb, som den valgte håndværker skalhave for arbejdets udførelse.Det påhviler som udgangspunkt borgeren selv at afholde udgifter til almindelig reparation og vedligehol-delse af en bevilget boligindretning. Dette gælder også i de tilfælde, hvor borgeren har benyttet sig af adgan-gen til frit at vælge håndværker og/eller materialer til boligindretningen. Der kan i særlige tilfælde ydeshjælp til reparation og vedligeholdelse af en bevilget boligindretning, hvis udgiften efter en konkret vurde-ring må anses som en nødvendig merudgift som følge af funktionsnedsættelsen. I overensstemmelse medgældende ret gives hjælpen da efter servicelovens § 41 om merudgiftsydelse til børn eller servicelovens §100 om merudgiftsydelse til voksne.Kommunalbestyrelsen skal yde rådgivning om det frie valg af boligindretning.Hvis der samtidig med bevillingen af boligindretningen er indgået aftale om tilbagelevering efter endtbrug, og borgeren har benyttet sig af retten til frit at vælge andre materialer, end dem kommunalbestyrelsenhar bevilget, har kommunalbestyrelsen ikke pligt til at refundere borgeren de ekstra udgifter til materialer,der er afholdt, i forbindelse med tilbageleveringen. Kommunalbestyrelsen må ved indgåelsen af aftalen omtilbagelevering vejlede borgeren herom, så borgeren ved aftalens indgåelse er bekendt med konsekvenserne.Hvis der samtidig med bevillingen af boligindretningen er indgået aftale om reetablering, har kommunal-bestyrelsen alene pligt til at foretage reetablering i forhold til den boligindretning, som kommunalbestyrelsenhar ydet hjælp til. Eventuelle yderligere udgifter til reetablering, som måtte være opstået som følge af borge-rens frie valg, må borgeren selv afholde.Det bemærkes herved i forhold til lejelovgivningen, at det følger af lejelovens § 29, stk. 9, at lejeren af enbeboelseslejlighed eller et værelse til helårsbeboelse har ret til at foretage boligindretning efter bestemmel-

serne i servicelovens § 116, hvis kommunalbestyrelsen garanterer for betaling af reetableringsudgifter vedlejerens fraflytning. Lejerens ret til at foretage boligindretning i lejemålet er således betinget af, at kommu-nalbestyrelsen garanterer for reetableringsudgifterne ved fraflytning. Hvis lejeren vælger en anden håndvær-ker til udførelsen af boligindretningen end den, som kommunalbestyrelsen har valgt, og dette medfører enanden og dyrere løsning end den, som kommunalbestyrelsen har bevilget, kan udlejeren nægte lejeren at fåforetaget boligindretningen, da der kun foreligger kommunegaranti for en del af beløbet. Hvis en lejer skalbenytte sig af adgangen til frit valg af håndværker, vil det derfor forudsætte, at lejeren kan indgå en aftalemed udlejerenI forhold til reglerne om pant og tilbagebetalingspligt vil det være den boligindretning, som kommunalbe-styrelsen har bevilget, der danner grundlag for en vurdering af, om borgeren kan pålægges en tilbagebeta-lingspligt, og om kommunalbestyrelsens krav kan sikres ved pant i ejendommen. En eventuel værdiforøgelseaf ejendommen som følge af borgerens frie valg af andre materialer end dem, kommunalbestyrelsen har be-vilget, vil således ikke kunne medregnes i kommunalbestyrelsens krav.Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse giver indenrigs- og socialministeren hjemmel til i en bekendt-gørelse at fastsætte nærmere regler om adgangen til frit valg i forbindelse med tilkendelse af hjælp til bolig-indretning. Den bekendtgørelse, som vil blive udstedt, vil ud over at uddybe selve retten til frit valg af bolig-indretning bl.a. regulere omfanget af kommunalbestyrelsens pligt til retablering, i hvilket omfang hjælpenkan gøres tilbagebetalingspligtig, når der er foretaget frit valg, samt kommunalbestyrelsens adgang til at sik-re tilbagebetalingspligtig hjælp ved pant.Til nr. 3-4Der er alene tale om konsekvensændringer.

§1I lov om social service, jf. lovbekendtgørelsenr. 941 af 1. oktober 2009, som ændret senestved lov nr. xx af xx. xx 2009, foretages følgen-de ændringer:§ 112. Kommunalbestyrelsen skal yde støttetil hjælpemidler til personer med varigt nedsatfysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpe-midlet1) i væsentlig grad kan afhjælpe de varigefølger af den nedsatte funktionsevne,2) i væsentlig grad kan lette den daglige til-værelse i hjemmet eller3) er nødvendigt for, at den pågældende kanudøve et erhverv.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen kan bestemme,at et hjælpemiddel skal leveres af bestemte le-verandører. I forbindelse med kommunalbesty-relsens indgåelse af leverandøraftaler inddragesrepræsentanter for brugerne ved udarbejdelse afkravspecifikationerne.Stk. 3.For særligt personlige hjælpemidlerkan ansøgeren, såfremt den pågældende ønskerat benytte en anden leverandør end den, somkommunalbestyrelsen har valgt, vælge selv atindkøbe hjælpemidlet og få udgifterne hertilrefunderet, dog højst med et beløb svarende tilden pris, kommunen kunne have erhvervethjælpemidlet til hos sin leverandør. Har kom-munalbestyrelsen ikke indgået leverandøraftale,kan ansøgeren vælge leverandør. Ved særligtpersonlige hjælpemidler forstås kørestole, somforudsætter individuel tilpasning og nødven-digvis må benyttes i hovedparten af dagens1.§ 112, stk. 3,affattes således:”Stk. 3.Ansøgeren kan vælge leverandør afhjælpemidler. Hvis kommunalbestyrelsen harindgået en leverandøraftale, og ansøgeren øn-sker at benytte en anden leverandør end den,som kommunalbestyrelsen har indgået leveran-døraftale med, indkøber ansøgeren selv hjæl-pemidlet og får udgifterne hertil refunderet, doghøjst med et beløb svarende til den pris, kom-munen kunne have erhvervet hjælpemidlet tilhos sin leverandør. Har kommunalbestyrelsenikke indgået leverandøraftale, kan ansøgerenvælge leverandør, og støtten ydes efter regning,dog højst med et beløb svarende til prisen pådet bedst egnede og billigste hjælpemiddel.”

timer, ortopædisk fodtøj, arm- og benproteser,støttekorsetter og bandager m.v., parykker,brystproteser, stomihjælpemidler og kropsbårnesynshjælpemidler til personer med en varigtnedsat synsfunktion eller medicinskoptisk defi-nerede, varige øjenlidelser. Kørestole, hvortilder er ydet støtte efter denne lov, betragtes somudlån og skal tilbageleveres til kommunen, nårbrugerne ikke har brug for dem mere.Stk. 4.Når en ansøger, der er fyldt 18 år, væl-ger en anden leverandør end den, som kommu-nalbestyrelsen anviser, ydes et tilskud på indtilkr. 5.420 pr. høreapparat, hvis ansøgeren erhenvist til høreapparatbehandling af en special-læge i øre-, næse- og halssygdomme. Tilskud-det omfatter høreprøve, høreapparat, tilpasning,service og garanti og er inkl. moms. Tilskuddetkan ikke udgøre mere end de faktiske udgifterog kan alene ydes til høreapparater, der udleve-res fra en godkendt leverandør.Stk. 5.Ministeren for sundhed og forebyggel-se fastsætter i en bekendtgørelse regler om sik-ring af kvaliteten af ydelserne hos private høre-apparatleverandører, herunder regler om god-kendelse af private leverandører og opkrævningaf betaling for omkostninger ved udstedelse ogvedligeholdelse af godkendelse.Stk. 6.Indenrigs- og socialministeren kan i enbekendtgørelse fastsætte regler om1) afgrænsningen af de hjælpemidler, hvortilder kan ydes støtte, og adgangen til genanskaf-felse,2) i hvilket omfang modtageren selv betaleren del af udgiften til anskaffelse, reparation ogdrift af et hjælpemiddel,3) hvornår støtte til et hjælpemiddel kan ydessom udlån eller udleveres som naturalydelse,4) hvorvidt der skal gælde særlige betingelserfor støtte til visse hjælpemidler, herunder mu-ligheden for udlevering af visse hjælpemidlerfra en offentlig institution, og5) hvorvidt visse hjælpemidler kan stilles til

”Stk. 2.En person, der er tilkendt hjælp efterstk. 1, kan, hvis den pågældende ønsker at be-nytte en anden håndværker end den, som kom-Stk. 2.I de ganske særlige tilfælde, hvor hjælp munalbestyrelsen har valgt, vælge selv at ladeefter stk. 1 ikke er tilstrækkelig til at gøre boli- boligindretningen udføre og få udgifterne hertilrefunderet, dog højst med et beløb svarende tilgen egnet som opholdssted, kan kommunalbe-den pris, kommunen kunne have fået udførtstyrelsen yde hjælp til dækning af udgifter tilanskaffelse af anden bolig til personer med be- boligindretningen for hos den af kommunenvalgte håndværker. På samme måde kan ansø-tydelig og varigt nedsat fysisk eller psykiskfunktionsevne. Det er en betingelse, at der ikke geren vælge andre materialer end dem, somkommunalbestyrelsen har anvist.kan anvises anden bolig, som dækker den på-gældendes behov.Stk. 3.Indenrigs- og socialministeren fastsætterStk. 3.Personer, der modtager social pension, nærmere regler om adgangen efter stk. 2, til fritat vælge håndværker og materialer i forbindelsekan ikke få hjælp efter stk. 2, medmindre detmed tilkendelse af hjælp til boligindretning.”drejer sig om personer, der har en hjælpeord-ning efter § 96.Stk. 2-4 bliver herefter stk. 4-6.Stk. 4.Indenrigs- og socialministeren fastsæt-3.I§ 116, stk. 5,ændres »stk. 2« til: »stk. 4«.ter i en bekendtgørelse nærmere regler om, ihvilket omfang hjælp efter stk. 1 og 2 skal til-4.I§ 116, stk. 6,ændres »stk. 1og 2« til: »stk.bagebetales, herunder i hvilket omfang det til-1, 2 og 4«.bagebetalingspligtige beløb kan sikres ved panti ejendommen.