Socialudvalget 2009-10
SOU Alm.del Bilag 399
Offentligt
Esbjerg 22.09.10
Stor forskel på førtidspensionisters levefod & træningsmuligheder
Førtidspensionister som har levet hele eller næsten hele deres liv som handicappet og somførtidspensionist, har oftest ikke samme velfærdsmulighed, idet mennesker dersenere(nyhandicappet førtidspensionist) i deres liv bliver ramt af f.eks. en arbejdsulykke ellertrafikulykke.Dette er en realitet, idet førstnævnte gruppe som har et livslangt handicap, ikke har mulighedfor en erstatning gennem forsikring og andre pensionsfordele.Nyhandicappede får ofte udbetalt en (forståeligt nok) erstatning på ml. 500.000 kr. & 1 millionkr. som godtgørelse. Andre igen får en månedlig erhvervsevnegodtgørelse på flere tusindeskattefrie kroner.Dette, alt imens vi andre, som ikke har optjent erhversulykkeforsikring, idet vi som mangeårighandicappede ganske enkelt ikke har haft samme mulighed, som mange nyhandicappede.Ovenstående bliver ikke mindre skræmmende af, at gennemsnitslønindtægten i Danmark på ca.34.000 kr. månedlig; i forhold til typisk førtidspensions bruttoindkomst på 16.000 kr. månedlig.Gennemsnitslønningerne stiger årligt brutto ca. 16.000 kr. årligt, alt imens vi førtidspensionisterstiger blot 4.000 kr. årlig – dels fordi vi handicappede betaler til vores egne aktiviteter gennemsatspuljen som det ene;Dels akkumuleres dettegap
årligt. Så skellet ml. lønindkomstgrupperne som vi handicappedesammenligner os med, og vores førtidspension, øges årligt.At bruge gennemsnitlig indtægt for alle indtægtsgrupper er ikke retfærdig, idet sammenligningml. handicap og norm-samfundet, er relateret til et arbejdsliv – altså lønindkomstgrupper.Sammenligning med indkomstgrupper syd for vores land, er irrelevant, idet vi handicappede,som alle andre grupper i samfundet sammenligner os med naboen, og de materielle goder andrehar i nærsamfundet.Set i denne kontekst vil man nu trække en førtidsreform ned over hovedet på folk, som altsågodt selv kan tage bestik af situationen, om man er arbejdsduelig. Er der ikke reel anerkendelse iet givent arbejde, på lige fod, ja, så bliver dette til negativ anerkendelse for den handicappede.
Jeg vil f.eks. ikke mere træne min krogede krop i et normalt fitnesscenter; fordi folk ubevidst”kigger”, ikke fordi de mener noget bestemt med det…men det er sgu irriterende at blive
indirekte udstillingsvinduefor ”raske”. Det ville derfor være dejligt, om man rettede sigefter FN´s Handicapkonvention, og lavede reelle fitnesscentre for handicappede ogførtidspensionister, fitnesscentre som rummer samme muligheder som de traditionellefitnesscentre. De små fitnessrum i forbindelse med eksisterende aktivitetscentre forhandicappede (herunder sundhedscentre), er helt til grin…handicappede vil da havelige,
muligheder– nødvendige specialmaskiner plus samme træningsredskaber som i de ordinærefitnesscentre. ETAC (Esbjerg trænings – og aktivitetscenter) er arealmæssigt ikke blevet udvidet inævneværdig grad, siden etableringen af Kvaglundparken 1 i 1974-75.Så fedt venligst finanskrisens følger af på finanssektoren selv; vi handicappede vil ikke agereinddirekte syndebukke,( og socialkontor for finanssektoren) for andres fadæse.Vi har da ret til vores handicap; i et demokratisk funderet sammfund.
Med venlig hilsenSpastiker (fødselsskade), og tidligere eliteatletKim Madsen, Esbjerg