SOU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 386: Henvendelse af 24/9-10 fra Ældre Sagen vedr. besøgsrestriktioner på plejehjem

Kære Benedikte KiærJeg skriver til dig på baggrund af de mange sager om besøgsforbud og restriktioner i danskeplejehjem. Mennesker, der bor på plejehjem i dag befinder sig ofte i en vanskelig situation.Mange er svækkede både fysisk og mentalt. Nogle med en udadreagerende (aggressiv) eller af-visende adfærd som følge af deres demenssygdom.Her kan personalet have svært ved at klare håndteringen af fx medicin, mad og hygiejne, imensdet ofte er muligt for de pårørende, som har et fortrolighedsforhold til den ældre. Målet for beg-ge parter bør imidlertid være det samme: den svækkede ældres trivsel.Det kræver ofte et tæt samarbejde mellem de pårørende og personalet. Men personalet er pri-mært uddannet til at yde pleje og omsorg og ikke til at samarbejde med pårørende, som i nogletilfælde kan forekomme urimelige og krævende over for personalet. Derfor kan små konfliktervokse sig store og pårørendes kritik tages ilde op.Det er Ældre Sagens opfattelse, at ældre mennesker i plejehjem, havner som ofre i en ulykkeligsituation, når kommunerne udsteder forbud og begrænsninger i de pårørendes besøg. Og detgør de i flere og flere tilfælde. Tit har der kørt en konflikt mellem personale og pårørende i etstykke tid med kold luft, beskyldninger og fjendebilleder. Vi er opmærksomme på, konfliktenkan være begyndt med en uhensigtsmæssig adfærd fra de pårørendes side.I stedet for konstruktivt at løse konflikten, vælger nogle kommunen at gå drastisk til værks: deforbyder simpelthen de pårørende at komme på besøg eller meddeler dem, at det kun kan ladesig gøre på bestemte tidspunkter.For 20 år siden gik man bort fra at have plejehjem som institutioner. Her kunne kommunerne -med henvisning til institutions–forholdet - udstede besøgsforbud.Men moderne ældre- og plejeboliger er ikke længere institutioner. De er privatboliger, hvor be-boerne betaler husleje og køber forskellige ydelser af kommunens plejesektor.I disse boliger gælder menneskerettighedskonventionens § 8 om ret til privatliv og familieliv.Men konventionen har ikke samme retskraft som en dansk lovgivning.

Derfor har vi brug for et klart retsgrundlag. Det findes ikke i dag!Når kommunerne udsteder besøgsforbud, gør de det på et tyndt retsgrundlag. Selv når de re-spekterer forvaltningslovens formelle retsgarantier om skriftlighed, begrundelse og partshøring.Men disse garantier sikrerikke,at afgørelserne træffes på baggrund af nogle klare regler og be-tingelser. Fx at det skal dokumenteres, at forbuddet er absolut påkrævet og at der har væretforgæves konfliktmægling.Derfor ønsker Ældre Sagen, at vi får en dansk lovgivning. For at beskytte både de ældre selv, depårørende og personalet.Det bedste er, at kommunerne griber ind, før situationen går i hårdknude. I nogle tilfælde måder hentes hjælp udefra. Her mener Ældre Sagen, at det er oplagt at trække på psykologer ogpædagoger fra Center for konfliktløsning.Der bør ske en opjustering af personalets kompetencer i forhold til samarbejde med pårørende,ligesom indflytningssamtaler med forventningsafstemning mellem den ældre, dennes pårørendeog personalet bør være obligatoriske.Nogle sager handler om at beskytte de gamle mennesker, andre om personalets arbejdsmiljø.Under alle omstændigheder er det triste, ulykkelige sager, hvor man handler fra kommunernesside med besøgsforbud og restriktioner, men gør det på et tyndt retsgrundlag.Det kan vi ikke acceptere. Vi ønsker konfliktmægling og klare retsregler.Det er mit håb, at Ældre Sagens synspunkter og forslag må indgå i overvejelserne i den ar-bejdsgruppe, du har nedsat om besøgsrestriktioner i plejehjem.Venlig hilsen