Socialudvalget 2009-10
SOU Alm.del Bilag 379
Offentligt
Fra: Lars Friis-Nielsen [mailto:[email protected]]Sendt: 13. september 2010 17:49Til: Anders Samuelsen; Benedikte Kiær; Bertel Haarder Indenrigs og sundhedsminister; Birte RønnHornbæk Venstre; Ebbe Skovsgaard; Eva Michaelsen; Frank Aaen; Gladsaxe Kommune; HelleThorning-Smidt; Henriette Kjær; Henrik Sass Larsen; Holger K. Nielsen; Johanne Schmidt-Nielsen;Justitsministeriet Lars Barfoed; Karin Søjberg Holst; Kommunernes Landsforening; Konservative;Kristian Thulesen Dahl; Landsforeningen Autisme sekretariat; Landsforeningen for Autismeformand; Lars Abel; Line Barfod; Margrethe Vestager; Marianne Jelved; Mette Frederiksen;Mogens Lykketoft; Nick Hækkerup; Niels Helveg Petersen; Noa Redington; Ole Sohn; AllanLønborg; Pia Kjærsgaards sekretærer; Region hovedstaden handicap; Simon Emil Ammitzbøll;Socialdemokraterne; Statsministeriet; Trine Græse; Trine Wesselhoff; Venstre; Vibeke Bye Jensen;Villy Søvndal; Bupl; Center for AutismeCc: Elisabeth Andersen; Firouzeh Zamani; Jacob SeidlerEmne: Omsorgssvigt af psykisk handicappede børn i Gladsaxe Kommune
Hej Alle.
Jeg er far til Asger, som går i specialgruppen Regnbuen i Lundegården i Gladsaxe kommune. Jegskriver dette på vegne af min familie, og de andre børn og forældre i Regnbuen, i håb om at hjælpebåde dem, samt pædagogerne, ikke at forglemme, alle de frustrede børn og forældre i Gladsaxekommune, som desværre er udsat for systematisk omsorgssvigt fra ledende medarbejdere iGladsaxe kommune.
Dette er min og flere andres fortolkning, en anklage som jeg vil sandsynliggøre og berettige gennemdette brev, og medfølgende dokumentation. Dette er desværre ikke det eneste problem i Gladsaxekommune. Jeg vil fortælle hvordan Gladsaxe bryder deres rådgivningspligt, samtinformationsansvar, overfor forældre og pårørende til psykisk handicappede børn. Jeg vil fortællehvordan Gladsaxe systematisk overtræder Serviceloven m.m. Selvom dette i sig selv er katastrofaltnok, lever Gladsaxe kommune heller ikke op til deres egne sammenhængende målsætninger ogpolitikker på børneområdet, men henviser os alligevel til samme. Jeg vil kort sagt fortælle, hvordandet er at være forældre til et barn med Autisme, i Gladsaxe kommune anno 2010, en opfattelse jegdeler, og bekræftes i, af flere bekymrede forældre i Gladsaxe kommune.
Asger er en dreng på 4 år, som lider af Infantil Autisme, og i 2009 blev visiteret til specialtilbuddetRegnbuen, som er et dagstilbud til børn, der lider af en Autismespektrum forstyrrelse. Det er ettilbud hvor der indtil nu har været 6 pladser. Asger har tidligere gået i et af Gladsaxes almindeligedagstilbud, hvor han ikke kunne få en sammenhængende hverdag, som var tilfredsstillende for hansgenerelle trivsel. I denne forbindelse var vi som forældre, til utallige møder med div. Læger,psykologer, pædagoger, m.v. hvor konklusionen var klar. Asger havde behov for at komme ispecialinstitution, da hverken han, eller pædagogerne magtede situationen i den normale børnehave.PPR i Gladsaxe undersøgte efter lang tid muligheden for, at Asger kunne blive visiteret tilRegnbuen, som PPR mente ville være en hensigtmæssig placering af Asger. Efter alt for langventetid fra PPR, kontaktede vi derfor selv Regnbuen, som gav tilsagn om, at de havde en ledigplads til Asger, og efter at have observeret ham i hans daværende børnehave, var enige i
konklusionen om, at han ville være velplaceret der. Ikke desto mindre meldte PPR tilbage, underhenvisning til at visitationen i Gladsaxe ikke kunne tilbyde ham plads, da der ikke var nogen ledig.(Se Bilag 1) Alligevel kunne vi efterfølgende læse på Tilbudsportalen at der var plads. Dette varselvfølgelig ikke acceptabelt for Asger, hvorfor vi måtte holde Gladsaxe op på deres forpligtelse afServiceloven, samt lov om tilbudsportalen, egne politikker, og true med at gå i medierne. (Se Bilag2) Resultatet blev en meget hurtig tilbagevenden fra ledende medarbejdere i PPR og Visitationen,og hans sag blev taget ekstraordinært op, på førstkommende udvalgsmøde. Efter i alt en uge fik vitelefonisk beskeden, at Asger kunne starte i Regnbuen.
Som omtalt i Bilag 2, kunne Gladsaxe ikke leve op til egne målsætninger og politikker,serviceloven, Lov om Tilbudsportalen m.v. Ikke desto mindre måtte vi nu erfare, at Gladsaxe hellerikke lever op til deres rådgivningspligt og informationsansvar. Det skete ved, at vi kontaktedeGladsaxe for henvisning til vores sagsbehandler. Ikke alene tog det halvanden måned, da ingenkunne oplyse hvem vi skulle tale med, og der var ferie. Da vi endelig sad til mødet, kunne vikonstatere at vi intet fik at vide. Vi henvendte os fordi Regnbuen har en daglig åbningstid fra 8-16,hvilket konfliktede med vores jobs. Herudover ønskede vi hjælp, da vores hverdagssituation var såbelastet af situationen, at det også gik ud over Freja, som er Asgers lillesøster. Det var PPR somhenviste os til hjælp, men desværre ikke deres afdeling at bevilge det. Vi måtte nu starte helt forframed at fortælle om hele vores situation, om Asger og vores problemstillinger. Vi efterlysterådgivning om hvordan kommunen kunne hjælpe os, men fik intet at vide. Vi blev spurgt hvad viønskede, men alle vores forslag blev forkastet, med udsagnet om, at “vi ikke skulle have det bedreend andre forældre”. “Han var jo heller ikke engang diagnosticeret”, selvom dette ikke er et kravifølge serviceloven. Et konkret forslag var rengøringshjælp, så vi kunne fokusere vores tid omkringbørnene, men det måtte vi forvente selv at udføre, da alle forældre kan forvente det. Vi kunne søgeom at gå på nedsat tid, med lønkompensation, men tiden var fastsat til 5 timer pr. Uge, som erstandard for Gladsaxe kommune, næsten uanset problemstillingens karrakter, så selvom infantilautisme kommer til vidt forskelligt udtryk hos børn, er standarden den samme. Begrundelsen var atGladsaxe ikke kunne betale for, at vi skulle stå og snakke efter arbejdstid! I det hele taget fik vi enualmindelig uforskammet arrogant sagsbehandling, hvor personen tydeligt mangledeindlevelsesevne omkring situationen og problemstillingen. Vi skulle senere erfare, at Center forAutisme gennem flere år, har været velvidende om, at dette til stadighed er det generelle billede iGladsaxe. Dette bekræftes også af børnepsykiatrisk hospital i Glostrup. Vi har senere gennem andreforældre, fået oplyst at vi kunne søge om kurser, tilskud til ekstraordinære omkostninger, 50%socialøkonomisk friplads m.m. Alt sammen noget som Gladsaxe lovpligtigt skal rådgive osomkring, men ikke gjorde. Ingen tog os seriøst da vi fortalte at vi ikke kunne passe vores job medåbningstiderne, hvilket er resulteret i at jeg nu er opsagt. Jeg er paradoksalt nok, ved at starte opsom selvstændig, da jeg desværre har måtte erfare at det er den eneste måde hvorpå jeg selv kanstyre min arbejdstid, i tilstrækkelig grad til at få sammenhæng i familien, med alle de utalligemøder, korrespondance, indlæggelse og udredning på sygehus og Psykiatri osv. Det er desværremin eneste mulighed for at blive på arbejdsmarkedet, frem for at ende i arbejdsløshed, for jeg gøralt hvad der står i min magt for at være en god far, og hjælpe mine børn. Det er ualmindelig hårdt atstå i denne situation, og dybt urimeligt, at jeg som skatteborger, skal opleve dette svigt fra Gladsaxekommune.
Asger trives særdeles godt i Regnbuen, og har udviklet sig i positiv retning i den tid han har gåetder. Han er begyndt at være en smule social, og har haft stor gavn af de andre børn, samt den
socialpædagogiske indsats, som er fokuseret omkring det enkelte barns behov. Pædagogerne erdygtige og engageret i børnene, og arbejder med dem både i grupper, samt individuelt efter behovet.Jeg har kun ros til disse ildsjæle, som faktisk gør en stor forskel i Asgers liv, såvel familiens. Asgerhar nu fået sin værdighed tilbage. Desværre har Gladsaxe i gennem et halvt år, holdt både børn,forældre og pædagoger hen, som led i deres spareplaner. Fire ud af seks børn er nået skolealderen,og stoppede i Regnbuen i sommer, men alligevel er kun en dreng blevet visiteret til Regnbuen. Derhar længe været rygter og mistanke om, at Gladsaxe ville skære i antallet af pladser, hvis ikke lukkedagstilbuddet. Det er nu en realitet at der kun går tre børn, og den officielle udmelding er, at derikke bliver visiteret flere foreløbigt. Denne besked er givet mundtligt af en ledende medarbejder fraGladsaxe kommune til både mig, de andre forældre og pædagogerne. Det er også mundtligt oplystfra en ledende medarbejder, at der simpelthen ikke er nogen børn, der kan visiteres til Regnbuen.Der må jo være et pludseligt fald i antallet af børn. Det er jo også afhængigt af budgetterne.
I første omgang virker det positivt at Gladsaxe som den eneste kommune i Danmark, har været istand til at løse problemet omkring Autisme, mens der i resten af Danmark kun har været etstigende antal børn med Autisme, siden midten af 1980‘erne. Jeg håber dog ikke at metoden bliverudbredt til andre kommuner, for det er mig en gåde, hvordan jeg kan have kendskab til at mindst etbarn i Gladsaxe kommune, har et reelt behov for et specialtilbud, som matcher det Regnbuen har defysiske rammer og kompetencerne til, og dog uden at få det tilbud som barnet er berettiget til, nårpladsen rent faktisk er der. Desuden beskriver Gladsaxe i deres Socialpsykiatriplan 2020, “I desenere år har vi også set en accelererende udvikling, hvor stadig flere børn og unge diagnosticeresmed udviklings- eller opmærksomhedsforstyrrelser, som fx Aspergers syndrom og ADHD,spiseforstyrrelser, selvskadende adfærd m.v. “. I denne plan bliver disse børn bemærkelsesværdigtdårligt nævnt, bortset fra at der bliver flere..!
Nu bliver antallet af pædagogiske timer skåret ned, så vi frygter, at der ikke længere vil værekapacitet til at arbejde individuelt med børnene mere. Der vil en stor del af tiden kun være enpædagog, som børnene kender, med den normering Gladsaxe lægger op til, og herved bliver der taleom rent opsyn, og korrektion af børnene. Lederne har lovet os, at der vil være to pædagoger, og vedsygdom, ferie m.v. Vil de kunne bruge en fra f.eks. vuggestuen. Det lyder udemærket, men alligevelikke, da de netop tager en pædagog fra Freja og de andre vuggestuebørn, og det er alligevel ikke enAsger kender. Det vil blive svært at bevare en sammenhængende socialpædagogisk indsats. Jegfristes til at kalde det for ren opbevaring. Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig et ragnarok,når tre børn som kan have svært ved at forstå selv simple beskeder, kommer til at kede sig og bliverhyperaktive. Det kan ikke blive konstruktivt for hverken børn eller pædagoger! Min frygt er også, atpædagogerne hurtigt bliver trætte og søger væk, hvorved børnene mister den stabilitet, de har såmeget brug for, og som er så afgørende for deres trivsel. Disse børn har allerede haft et mereturbulent liv end mange aldersvarende børn i almindelige institutioner. Yderligere vil alt konstruktivudvikling for Asger og disse børn stoppe, hvilket allerede bekræftes af situationen nu, hvor derallerede har været snak, og flere møder i børnenes tid, og pædagogerne, der naturligvis erpåvirkede, da deres job er truet, og situationen anspændt. Det kan allerede mærkes på alle børnene iRegnbuen.
Under henvisning til at alle børn har ret til det almindelige, vil Gladsaxe nu inkludere disse børn ialmindelige institutioner, med støttepædagog. Problemet er at støttepædagogen bliver tildelt
gruppen, og dermed ikke det barn som har behovet. Dette beskrives både i GladsaxesSocialpsykiatriplan 2020, og bekræftes af Jesper’s forældre. Jesper er lige visiteret til Regnbuen d.01.06.2010, og har desværre måtte erfare, at Gladsaxe kommune ikke kunne tilbyde ham etpassende tilbud, før han var 3 år. Han var simpelthen for lille, til det tilbud Gladsaxe kommunekunne tilbyde, hvorfor der blev sat støttepædagog på. Totalt uacceptabelt, og i direkte modstrid medServicelovens § 19, hvor kommunen netop er forpligtet at at tilbyde et passende dagstilbud, somallerede var beskrevet af PPR (Se bilag 3). I stedet valgte Gladsaxe at handle inkonsekvent til fordelfor Jesper, og visitere støttepædagog i 23 timer pr. Uge, som var beskrevet som ikke optimalt forJesper, men en alternativ mulighed med fuldtidspædagog. Megen tid gik med møder, sygdom ogandre ting, hvorfor Jesper ofte sad i et hjørne, når han blev hentet i institutionen, og nårpædagogerne blev spurgt omkring aktiviteter i løbet af dagen, kunne svaret være, at “han har spist idag”. En situation jeg også selv oplevet utallige gange med Asger, da han var inkluderet i denalmindelige institution. De vidste ofte ikke engang hvor han gemte sig. “Nok der hvor han plejer,nede i bunden af legepladsen bag ved buskene”. De magter ikke disse børn i de almindeligeinstitutioner, og derfor endte det også med at Jesper blev trukket ud af institutionen, mens deventede på et specieltilbud! Helt konkret var det en førende overlæge, som trak Jesper ud, da hanhavde problemer med angst, ikke spiste, og vækstede som alderssvarende børn, hvilket resulterede ialvorlige sundhedsrisici (Se bilag 4). Nu er Jesper endelig startet for 3 måneder siden, i et godttilbud med 6 børn, hvor han også kan lære det sociale og har fået det betydelig bedre, og så skærerkommunen ned, så vi kan se frem til, at der om et år, kun går Asger og Jesper. Det kan forklaressåledes, at Sofia som går i Regnbuen nu er nået skolealderen, og igennem flere år i Regnbuen, haropnået nogle kompetencer, som gør at hun lykkeligvis kan begynde en inklusion, og dermedforberedes på det nye liv hun skal møde. Problemet i den almindelige institution er, at selvpædagoger, er bange og har svært ved, at acceptere og anerkende hendes anderledes tilgang tiltingene. Det er ikke muligt at få andre piger ind til hende i gruppen, og ligeledes er der altidsygdom, eller undskyldninger, som gør, at hun ikke kan komme på besøg i den almindeliginstitution. Andre forældre vil ikke have deres børn sammen med vores. De er bange, fordi børneneer anderledes, og det smitter også af på børnene. Forleden da jeg hentede Asger på rutchebanen, varder en lille gruppe almindelige børn i Lundegården, som sagde “Han må ikke lege der, han ermærkelig”. Jeg mener overordnet at inkludering er positivt, men ved også at det kræver særligopbakning fra en ressource som har den fornødne kompetence og engagement omkring disse børn.Pædagogerne i Regnbuen, som både har denne kompetence og engagement, har fået tilbuddet om,at komme ud i en almindelig vuggestue, hvorved den eneste pædagogiske viden og erfaringomkring Autisme i Gladsaxe kommune, går tabt. Man forventer vel ikke at de kan være tilfredsemed det tilbud..! Desuden nedskærer Gladsaxe lige netop den støtte, Sofia bør have, fra overgangenmellem børnehave til skole. Der er nu, ingen aktuelle planer for dette. En sandhed 2 de tidligerenævnte 4 børn, som stoppede i sommer, også har oplevet. De blev visiteret til en almindeligskoleklasse, på trods af PPR’s udtalelser. Først ved fælles klage, fik disse 2 børn det tilbud de varberettiget til. (Dokumentation kan udleveres)
Erfaringen viser desværre, at disse børn bliver ofre for mobning og udstødning, da de er anderledes,og kulturen i Gladsaxe kommune samtidig ikke anerkender dem. Yderligere er det almindeligtkendt i psykologien og psykiatrien, at mange børn med Autismespektrum forstyrrelse, ikke kan detalmindelige, de bliver neurotiske, angste m.v. Derfor kan denne inkludering ikke karakteriseres somet passende dagstilbud, hvilket Gladsaxe kommune er forpligtet til at give, i følge Serviceloven.Dette understøttes og bekræftes af førende læger i psykiatrien. Enhver med en lille smule viden ogindlevelsesevne, samt etik og moral vil hurtigt kunne gennemskue dette.
Jeg må desværre konstatere, at jeg genkender mønstret fra dengang Asger skulle have plads!Gladsaxe kommune vil ikke anerkende disse børn, og deres problemer i de almindeligeinstitutioner. De kan ikke få det vigtige og passende tilbud her i starten af deres liv, som de har kravpå, hvorved de vil få en smule værdighed, og chance for udvikling til resten af deres liv. Gladsaxehar tilsyneladende glemt vigtigheden af tidlig indsats, selvom det i psykologien/psykiatrien bliveromtalt som noget af det vigtigste.
Der er desværre mange forældre, som ikke har ressourcerne til at tage kampen op, og specielt hvisbarn og forældre har indvandrer baggrund, kan det blive svært at komme igennem, hvilket jegkender et tilfælde på. Drengen går tilfældigvis, i Lundegården ligesom Freja, og skulle efter mineoplysninger have været visiteret til Regnbuen. Yderligere har lederne allerede udtalt, at der ikke ernogen under udredning i øjeblikket. Og når de bliver konfronteret direkte, så er sagen underudredning...! Det er i hvert fald ikke sandheden der kommer frem!! Gladsaxe Kommune bidragerikke positivt til at hjælpe, selvom der er ildsjæle som i forbindelse med Asgers visitation tog deresansvar alvorligt, og rent faktisk fortalte at pladsen var der, men som har måttet erkende at lederne såhurtigt tager affære, da det ikke er i ledernes interesse og planer. Stærkt kritisabelt når de ifølgestraffeloven, rent faktisk har pligt til tage affære ved omsorgssvigt. Disse ildsjæle har nu fåetmundkurv på, og tør ikke at udtale sig, af frygt for deres job. Jeg mener, at det er lederne der børfrygte for deres job, da dette kan karakteriseres som systematisk omsorgssvigt fra lederne iGladsaxe kommune, og tilsvarende bør straffes efter loven. Det kan også være svær grad afinkompetence, men det bør ikke være tilfældet, da de er gjort opmærksomme på problemerne, fraflere sider..!
Tilbudsportalen er stadig ikke opdateret, som den skal. Vores nye dagstilbud er ikke det vi ervisiteret til, hvorfor der burde være sket en revisitation af børnene. Det er ikke mere et passendedagstilbud Gladsaxe kommune nu tilbyder Asger. Gladsaxe har yderligere ikke oplyst os, hvordanman vil sikre den socialpædagogiske indsats overfor Asger, og glemt deres informationspligt m.v.Samtidig er det til Jespers forældre oplyst, at der ikke vil blive tale om en nedprioritering, og vibliver henvist til deres børnepolitik, (Bilag 5) hvilket er i direkte modstrid med deres mundtligeudmelding, og allerede igangværende aktiviteter. Desuden er der vidt forskellige udmeldinger tilpædagoger, og forældre.
Medlemmer af områdebestyrelsen, mellemledere og ansatte ved Gladsaxe kommune bekræftervores egne observationer, om massiv medarbejderflugt, samt problemer med rekruttering i Gladsaxekommune. Sofia måtte vente i et år med at få det rette pasningstilbud, da psykologerne ikke kunnenå at færdiggøre hendes sag, i takt med deres egne opsigelser. Det skulle tage et helt år, førGladsaxe kommune, kunne tilbyde Sofia det tilbud, som hun lovpligtigt er berettiget til. Dettebekræfter mit udsagn, om systematisk omsorgssvigt fra Gladsaxe kommune. Der bliver ikke handletkonsekvent til fordel for barnet, som beskrevet i deres egen børnepolitik. Det sker til gengæld kun,hvis forældrene magter kampen mod systemet, og lederne risikerer at komme i klemme. Iforbindelse med denne sag vil PPR ikke udtale sig, selvom de netop burde være behjælpelige medat beskrive problematikkerne omkring Gladsaxes nedprioritering af børn og unge med særlige
behov. (Se bilag 6) Gladsaxe kommune besvarer ikke vores forespørgsler, og helst kun mundtligt,men så er det også svært at holde dem op på deres udsagn og beslutninger.
Jeg har generelt været glad for at betale min skat, velvidende at formålet er at hjælpe de svage isamfundet, dem som ikke selv kan, dem som har et behov udover det almindelige. Jeg er opvokset iet velfærdssamfund, hvor alle betaler kollektivt, så de udsatte kan få en værdig hjælp. Jeg troedefejlagtigt, at dette var fundamentet for vores velfærdssamfund, at vi netop ikke lod de svage istikken. Jeg synes desvære, at denne marginalgruppe, som virkelig har behov for hjælp, og somunder de rette forudsætninger kan spire og blomstre, bliver glemt og totalt ignoreret af Gladsaxekommune.
Vi ser desværre ingen anden løsning, end oplysning til udvalgte Lands, Regions, ogkommunalpolitikere, samt information til relevante ministerier, samt eventuel offentliggørelse ilandsdækkende medier, alternativt afprøvning ved det Danske Retssystem, så dette glimrendedagstilbud forhåbentlig kan få lov at eksistere som det tilbud der er behov for, og flere børn iGladsaxe kan få glæde og gavn af. Yderligere oplysninger, dokumentation, og navne, mv. vil påopfordring, blive udleveret til de rette. Forældre til navngivne børn nævnt i dette brev, har allemedvirket og bakker 100% op omkring denne anklage.
Med venlig hilsen
Forældrene i Regnbuen.På vegne af forældregruppen og for kontakt:Lars Friis-NielsenKagsåbrinken 92730 Herlev